Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00078@2003-11-13/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

Fremsat den 13. november 2003 af socialministeren (Henriette Kjær)

Forslag

til

(Behandling af husordenssager ved huslejenævn og beboerklagenævn, betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester, begrænsning af adgangen til at opkræve større huslejestigninger og til opsigelse ved ombygning)

§ 1

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 14. maj 2001, som ændret ved § 2 i lov nr. 447 af 7. juni 2001, § 2 i lov nr. 402 af 6. juni 2002, § 8 i lov nr. 1090 af 17. december 2002 og § 1 lov nr. 399 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Ønsker udlejeren at opkræve en leje, hvor afkastet beregnes efter § 9, stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, skal det fremgå af lejeaftalen, hvornår den aftalte leje senest er fastsat efter boligreguleringslovens § 7, samt i aftalen skønsmæssigt angives størrelsen af den leje, der maksimalt kan beregnes for lejemålet på tidspunktet for lejeaftalens indgåelse. Det skal tillige fremgå, om den aftalte leje er nedsat i henhold til boligreguleringslovens § 7, stk. 2 .«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

2. I § 27, stk. 1 , ændres »litra g, h og k« til: »litra g-i og l«, og i stk. 2 indsættes efter »lejede«: », jf. § 79 a«.

3. § 29, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Lejeren har ret til at anbringe radio- og fjernsynsantenne på ejendommen efter udlejerens anvisning til modtagelse af radio- og tv-programmer, jf. dog stk. 3. Lejeren har tilsvarende ret til at lade etablere kabelforbindelse til fremføring af radio- og tv-programmer eller adgang til elektroniske kommunikationstjenester i ejendommen, hvis der er mulighed for tilslutning til kabel-tv eller lignende fælles net i området. Ønsker flere lejere at etablere samme programforsyning eller forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester, kan disse beslutte, at opsætning af antenne eller forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester skal ske i form af et fællesanlæg. «

4. I § 29 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

» Stk. 7. Stk. 5 og 6 gælder tilsvarende for lejernes etablering af fælles forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester. «

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.

5. Overskriften til kapitel VII A affattes således:

6. I § 46 c, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Det samme gælder for ejendommens forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester. «

7. I § 46 c, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter »fællesantenneanlægget « : »eller til den fælles forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester « .

8. I § 46 c, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., indsættes efter »programudbud «: »eller elektroniske kommunikationstjenester « og efter »programmer « indsættes: »eller de elektroniske kommunikationstjenester «.

9. I § 46 c, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »programforsyning «: »eller forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester « .

10. I § 46 c, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »fællesantenneanlæg « : »eller fælles forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester «.

11. I § 46 d, stk. 1, indsættes to steder efter »programsignaler « : »eller fælles forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester « .

12. I § 46 d, stk. 2, indsættes efter »fællesantenneanlægget « : »eller den fælles forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester «, og efter »programsignaler « indsættes: »eller den fælles adgang til elektroniske kommunikationstjenester «.

13. Overskriften til kapitel XII A ændres til:

14. Efter § 79 indsættes efter overskriften:

»§ 79 a. En lejer kan pålægges retsfølger efter § 79 b, når lejeren i følgende tilfælde udøver adfærd, som er til gene for ejendommen, udlejer, dennes ansatte, lejere i ejendommen eller andre, der lovligt færdes i ejendommen:

1) Når lejeren udøver eller truer med fysisk vold over for de pågældende personer.

2) Når lejerens adfærd kan være til fare for ejendommen eller de pågældende personer, herunder på grund af anvendelse af våben eller opbevaring af farefremkaldende materialer i det lejede.

3) Når lejerens adfærd medfører gener for de pågældende personer som generel utryghed, forråelse af ejendommens miljø eller sundhedsmæssig risiko.

4) Når lejeren, uden at der er tale om fysisk vold, udøver chikane over for de pågældende personer.

5) Når lejeren udøver uacceptabel støj til væsentlig gene for de pågældende personer i form af uacceptabelt støjende menneskelig adfærd, stærk musikstøj eller stærk maskinstøj.

6) Når lejeren ødelægger ejendommen eller løsøre på ejendommen eller på fællesarealer.

7) Når lejeren vanrøgter det lejede.

8) Når lejerens husdyr er til væsentlig gene for de pågældende personer på grund af støj, lugt, uhumskhed eller fare- eller frygtfremkaldelse.

9) Når lejeren, uden at der er tale om de i nr. 5 nævnte tilfælde, udøver støjende adfærd til gene for de pågældende personer.

10) Når lejerens husdyrhold, uden at der er tale om de i nr. 8 nævnte tilfælde, er til gene for de pågældende personer.

11) Når lejeren i øvrigt udøver adfærd, som er til gene for ejendommen eller de pågældende personer.

Stk. 2. En lejer kan desuden pålægges retsfølger efter § 79 b, når lejeren holder husdyr i strid med lejeaftale eller husorden, uanset om husdyrholdet er til gene for ejendommen eller de i stk. 1 nævnte personer.

Stk. 3. Lejeren kan pålægges retsfølger, uanset om den i stk. 1 og 2 beskrevne adfærd udøves af lejeren selv, lejerens husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til det lejede.

§ 79 b. Har lejeren tilsidesat god skik og orden, jf. § 79 a, kan lejeren pålægges en af følgende retsfølger:

1) Lejeforholdet kan gøres betinget således, at der, hvis lejeren indenfor 1 år efter afgørelsen overtræder nærmere fastsatte betingelser vedrørende adfærd i ejendommen, er grundlag for, at lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne i kapitel XIII og XIV.

2) Lejeren kan meddeles en advarsel om, at fornyet overtrædelse af god skik og orden, jf. § 79 a, kan føre til, at lejeforholdet gøres betinget efter nr. 1 eller til, at lejemålet opsiges eller ophæves efter reglerne i kapitel XIII og XIV.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at en lejer kan pålægges retsfølger for tilsidesættelse af god skik og orden efter stk. 1, at tilsidesættelsen sker trods udlejerens påmindelse.

§ 79 c. Sag om pålæg af retsfølger efter § 79 b indbringes for huslejenævnet af udlejeren efter reglerne i kapitel VI i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Er der fremsat krav om, at lejeren pålægges en advarsel, kan nævnet ikke pålægge lejeren en strengere retsfølge. «

15. § 83, stk. 1, litra b, affattes således:

»b) Når udlejeren dokumenterer, at ejendommen skal nedrives. Det samme gælder, når udlejeren dokumenterer, at ombygning af ejendommen medfører, at det lejede må fraflyttes, og ejendommen efter ombygningen er omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., eller ombygningen sker som følge af ekspropriation eller ombygning til fyldestgørelse af et formål til hvis gennemførelse, der kan foretages ekspropriation. «

16. § 83, stk. 1, litra e , affattes således:

»e) Når lejeren har tilsidesat god skik og orden, jf. § 79 a, stk. 1, nr. 1-8, eller 11, jf. § 79 b, stk. 2, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet. «

17. Efter § 83, stk. 1, litra e, indsættes:

»f) Når lejeren har tilsidesat betingelserne i et betinget lejeforhold, jf. § 79 b, stk. 1, nr. 1, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet. «

Litra f bliver herefter litra g.

18. I § 85, stk. 1, ændres »eller f« til : »eller g«.

19. I § 85, stk. 3, udgår »til boliger for ældre eller personer med handicap i medfør af den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller «, og efter »almene ældreboliger « indsættes : »eller almene ungdomsboliger «.

20. § 93, stk. 1, litra g , affattes således:

»g) Når lejeren har tilsidesat god skik og orden, jf. § 79 a, stk. 1, nr. 1-8, eller 11, jf. § 79 b, stk. 2, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet. «

21. Efter § 93, stk. 1, litra g , indsættes:

»h) Når lejeren har tilsidesat betingelserne i et betinget lejeforhold, jf. § 79 b, stk. 1, nr. 1, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet. «

Litra h-k bliver herefter litra i-l.

22. I § 106, nr. 7 , indsættes efter »antennebidrag « : »og betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester «.

23. I § 106 indsættes som nr. 10:

»10) Tvister om en lejers tilsidesættelse af god skik og orden efter §§ 79 a-79 c. «

§ 2

I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 19. juni 2001, som ændret ved § 1 i lov nr. 402 af 6. juni 2002 og § 2 i lov nr. 399 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer:

1. § 36, stk. 1, affattes således:

» § 36 . Lejeren har ret til at anbringe radio- og fjernsynsantenne på ejendommen efter udlejerens anvisning til modtagelse af radio- og tv-programmer, jf. dog stk. 2. Lejeren har tilsvarende ret til at lade etablere kabelforbindelse til fremføring af radio- og tv-programmer eller adgang til elektroniske kommunikationstjenester i ejendommen, hvis der er mulighed for tilslutning til kabel-tv eller lignende fælles net i området. Ønsker flere lejere at etablere samme programforsyning eller forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester, kan disse beslutte, at opsætning af antenne eller forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester skal ske i form af et fællesanlæg. «

2. I § 36 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

» Stk. 6. Stk. 4 og 5 gælder tilsvarende for lejernes etablering af fælles forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester. «

3. Overskriften til kapitel 11 affattes således:

4. I § 62, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Det samme gælder for ejendommens forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester. «

5. I § 62, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., indsættes efter »programudbud «: »eller elektroniske kommunikationstjenester « og efter »programmer « indsættes: »eller de elektroniske kommunikationstjenester «.

6. I § 62, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »fællesantenneanlægget « : »eller den fælles forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester « , og efter »programsignaler « indsættes: »eller den fælles adgang til elektroniske kommunikationstjenester «.

7. I § 63, stk. 1, indsættes to steder efter »programsignaler «: »eller fælles forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester«.

8. § 81, stk. 3 , ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

9. § 82 affattes således:

»§ 82. Har lejeren tilsidesat god skik og orden, jf. § 81, kan lejeren pålægges en af følgende retsfølger:

1) Lejeforholdet kan gøres betinget således, at der, hvis lejeren indenfor 1 år efter afgørelsen overtræder nærmere fastsatte betingelser vedrørende adfærd i ejendommen, er grundlag for, at lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne i kapitel 14 og 15.

2) Lejeren kan meddeles en advarsel om, at fornyet overtrædelse af god skik og orden, jf. § 81, kan føre til, at lejeforholdet gøres betinget efter nr. 1 eller til, at lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne i kapitel 14 og 15.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at en lejer kan pålægges retsfølger for tilsidesættelse af god skik og orden efter stk. 1, at tilsidesættelsen sker trods udlejerens påmindelse. «

10. I § 83, stk. 1 , indsættes som 2. pkt.:

»Er der fremsat krav om, at lejeren pålægges en advarsel, kan nævnet ikke pålægge lejeren en strengere retsfølge. «

11. I § 83, stk. 2, 1. pkt., ændres »advarsel, jf. § 81, stk. 3 « til: »påmindelse, jf. § 82, stk. 2 «.

12. I § 85, stk. 1, nr. 3, ændres »jf. § 81, stk. 3 « til: »jf. § 82, stk. 2 «.

13. I § 85, stk. 1, nr. 4 , ændres »nr. 2 « til: »nr. 1 «.

14. § 85, stk. 1, nr. 5, ophæves.

Nr. 6 bliver herefter nr. 5.

15. I § 86, stk. 1 , ændres »6 « til: »5 «.

16. I § 90, stk. 1, nr. 7 , ændres »jf. § 81, stk. 3 « til: »jf. § 82, stk. 2«.

17. I § 90, stk. 1, nr. 8 , ændres »nr. 2 « til: »nr. 1«.

18. § 90, stk. 1, nr. 9, ophæves.

Nr. 10-13 bliver herefter nr. 9-12.

19. I § 99, 3. pkt., ændres »mæglere efter § 82, stk. 1, nr. 3, « til: »mediatorer efter § 105, stk. 1, «.

20. I § 103 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

» Nævnet træffer afgørelse om afvisning af klager, der ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet. «

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.

21. § 104, stk. 2, ændres »til at afgive forklaring for « til: »og andre til møde i «, og 3. pkt. ophæves.

22. I § 105, stk. 1, ændres »har afgivet forklaring « til: »er mødt«, og »mægle forlig« ændres til: » opfordre til afholdelse af mediation «.

23. § 105, stk. 5, 2.-5. pkt. , affattes således:

»Nævnets afgørelser efter § 82, stk. 1, skal forkyndes, hvis afgørelsen er truffet, uden at parten har svaret eller mødt for nævnet. Afgørelsen skal begrundes. Parterne skal gøres bekendt med indbringelsesadgangen efter §§ 106 og 107. Såfremt afgørelsen ikke er enstemmig, skal dette fremgå af afgørelsen tillige med begrundelsen herfor. Er lejeforholdet gjort betinget, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, angives såvel betingelserne som tidspunktet for disses ophør. «

24. § 105, stk. 6 og 7, ophæves.

25. § 106, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

26. I § 106, stk. 4, ændres »nr. 2 « til: »nr. 1, eller, hvor beboerklagenævnet har meddelt en advarsel efter § 82, stk. 1, nr. 2 «, og efter »afgørelse« indsættes: »medmindre sagen tidligere er afgjort af boligretten«.

27. § 108, stk. 1, 2. pkt. , ophæves.

§ 3

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 14. maj 2001, som ændret ved 3 i lov nr. 402 af 6. juni 2002, og § 9 i lov nr. 1090 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Vil et krav om lejeforhøjelse, hvor afkastet er beregnet efter § 9, stk. 2, medføre en lejeforhøjelse, der – sammen med lejeforhøjelser, jf. § 7, inden for de sidste 3 år – overstiger beløbsgrænsen i § 26, stk. 1, skal udlejeren senest samtidig med varslingen underrette lejeren om, at han kan forlange at få tilbudt en anden passende bolig. § 26, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Har udlejeren helt eller delvist undladt at give de i § 4, stk. 5, i lov om leje omtalte oplysninger i forbindelse med indgåelsen af en lejeaftale, kan den gældende leje alene forhøjes på grundlag af stigninger i ejendommens driftsudgifter siden lejeaftalens indgåelse. Er lejeforhøjelse opkrævet for et beløb, der ligger ud over det i pkt. 1 tilladte, kan lejeren kræve det for meget betalte tilbagebetalt. § 17 finder tilsvarende anvendelse. «

2. I § 36 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. I sager om tvister efter §§ 79 a-79 c i lov om leje tiltrædes nævnet af en person, der er sagkyndig med hensyn til sociale forhold. Den socialt sagkyndige udpeges af kommunalbestyrelsen. Den socialt sagkyndige har ikke stemmeret, jf. § 42, stk. 3, i nævnet. «

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

3. I § 36, stk. 5 , der bliver stk. 6 , indsættes efter »medlemmerne «: »og den socialt sagkyndige «, og »2-4« ændres til: »2-5«.

4. I § 38, stk. 1, 3. pkt., ændres »og de øvrige medlemmer« til: », øvrige nævnsmedlemmer, den socialt sagkyndige, deres suppleanter og mediatorer efter § 42, stk. 1 «.

5. I § 40 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

» Nævnet træffer afgørelse om afvisning af klager, der ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet. «

Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.

6. I § 40 indsættes efter stk. 1, der bliver stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3. I sager efter §§ 79 a-79 c i lov om leje skal nævnet dog altid, inden der pålægges en lejer en retsfølge efter § 79 b, stk. 1, i lov om leje undersøge mulighederne for, at lejeren samtidig kan gøre brug af tilbud fra den kommunale socialforvaltning, hvis nævnet vurderer, at der er tale om en sag af social karakter. «

Stk. 2, der bliver stk. 3, bliver herefter stk. 4.

7. I § 41, stk. 2, ændres »til at afgive forklaring for « til: »og andre til møde i «.

8. I § 41 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Sagens parter modtager alle oplysninger, som nævnet finder af betydning for sagens afgørelse.

Stk. 5. I sager om tvister efter §§ 79 a-79 c i lov om leje skal nævnet give parterne fornøden vejledning. Efter anmodning bistår sekretariatet i fornødent omfang parterne under sagen i forbindelse med afgivelse af skriftlige udtalelser. «

9. I § 42, stk. 1 , ændres »40, stk. 2, eller « til: »40, stk. 4, «, og efter »udløbet« indsættes: », eller hvor parterne er mødt for nævnet, jf. § 41, stk. 2. I sager efter §§ 79 a-79 b i lov om leje kan nævnet opfordre til afholdelse af mediation«.

10. I § 42, stk. 2 , ændres »påkendelsen « til: »afgørelsen «.

11. § 42, stk. 5 , affattes således:

»Stk. 5. Nævnets afgørelse meddeles klageren og de øvrige parter. Nævnets afgørelser efter § 79 b, stk. 1, i lov om leje skal forkyndes, hvis afgørelsen er truffet, uden at parten har svaret eller er mødt for nævnet. Afgørelsen skal begrundes. Parterne skal gøres bekendt med indbringelsesadgangen efter §§ 43 og 44. Hvis afgørelsen ikke er enstemmig, skal dette fremgå af afgørelsen tillige med begrundelsen herfor. Er lejeforholdet gjort betinget, jf. § 79 b, stk. 1, nr. 1, i lov om leje angives såvel betingelserne som tidspunktet for disses ophør. «

12. § 43, stk. 1, affattes således:

»§ 43. Uden for Københavns kommune kan huslejenævnets afgørelse af hver af parterne indbringes for boligretten. Det samme gælder i Københavns kommune for afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje, jf. § 44, stk. 1. «

13. I § 43 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:

»Stk. 2. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning om nævnets afgørelse er meddelt parterne. Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for boligretten efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter huslejenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges inden 4 uger. «

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

14. I § 43, stk. 2 , der bliver stk. 3, indsættes efter »beboerrepræsentanterne «: »bortset fra afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje«.

15. I § 43 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Ved behandling af sager om opsigelse eller ophævelse som følge af overtrædelse af betingelser i tilfælde, hvor lejeforholdet er gjort betinget efter § 79 b, stk. 1, nr. 1, i lov om leje, eller, hvor huslejenævnet har meddelt en advarsel efter § 79 b, stk. 1, nr. 2, i lov om leje, kan boligretten foretage en fuldstændig prøvelse af huslejenævnets afgørelse, medmindre sagen tidligere er afgjort af boligretten. «

Stk. 4, bliver herefter stk. 6.

16. I § 43, stk. 4 , der bliver stk. 6 , ændres »Stk. 2 og 3 « til: »Stk. 3 og 4 «.

17. I § 44, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »afgørelser «: »bortset fra afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje«.

§ 4

I lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 652 af 2. juli 2001, som ændret ved § 2 lov nr. 137 af 20. marts 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller « til: », « , og efter »udefra « indsættes: »eller til forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester « .

2. I § 7 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »og « til: », « , og efter »antennebidraget « indsættes: »og betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester « .

§ 5

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 663 af 8. august 2002, som ændret ved § 1 i lov nr. 406 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »fællesantenner « : »og adgang til elektroniske kommunikationstjenester « .

2. I § 7 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »m.v. (antennebidrag) « til: »og adgang til elektroniske kommunikationstjenester m.v. « .

§ 6

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af 8. august 2002, som ændret ved § 76 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 18 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »fællesantenner « : »og adgang til elektroniske kommunikationstjenester « .

2. I § 18 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »m.v. (antennebidrag) « til: »og adgang til elektroniske kommunikationstjenester m.v. « .

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. Lejere, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden er forpligtet til at betale bidrag til ejendommens forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester, vil fortsat være forpligtet til at betale dette bidrag.

Stk. 3. § 83, stk. 1, litra b, i lov om leje som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, og § 7, stk. 4, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, har virkning ved lovforslagets fremsættelse. Varsling om opsigelse i henhold til lejelovens § 83, stk. 1, litra b, som modtages efter lovforslagets fremsættelse, bortfalder med lovens vedtagelse, medmindre varslingen er omfattet af den ved loven ændrede § 83, stk. 1, litra b.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder følgende 4 delelementer:

1) Betaling for udlejerens forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester uden for huslejen svarende til den gældende ordning vedrørende betaling til fællesantenne m.v.

2) Indførelse af en ordning med behandling af husordenssager ved huslejenævnene på det private område med udgangspunkt i den gældende ordning på det almene område. Den foreslåede ordning adskiller sig på visse punkter fra den almene ordning, som samtidig foreslås ændret i overensstemmelse hermed.

3) Ophævelse af udlejernes adgang til at opsige lejeforholdet efter § 83, stk. 1, litra b, på grund af ombygning.

4) Muligheden for at varsle store lejeforhøjelser i pludselige spring begrænses for lejemål i ejendomme, hvor afkastet beregnes efter boligreguleringslovens § 9, stk. 2, samt pligt til oplysning om afkastberegning.

Ad 1. Betaling for forsyning med fælles adgang til elektroniske kommunikationstjenester

Baggrund for lovforslaget

I 1992 vedtog Folketinget med virkning pr. 1. januar 1993 en ændring af lejelovgivningen og andelsboligloven med det formål, at ændre betalingen af husleje og boligafgift således, at lejeres og andelshaveres betaling for fællesantenne eller programforsyning udefra ikke længere var indeholdt i huslejen hhv. boligafgiften.

Baggrunden for ændringen, som indgik i årets finanslovsaftale, var et ønske om at synliggøre udgifterne til fællesantenne m.v. for beboerne, idet sådanne udgifter ikke fandtes at udgøre en del af det egentlige boligforbrug.

Udskillelsen af disse udgifter fik endvidere den virkning, at der ikke fremover ville kunne ydes boligstøtte til den del af boligudgiften, som vedrører udgifter til fællesantenne eller programforsyning udefra.

I tiden efter ovennævnte lovændring er der på IT- og teleområdet sket en betydelig udvikling, som bl.a. indebærer, at der nu i nogle tilfælde med fordel kan etableres fælles elektronisk kommunikationsnet, som giver beboerne mulighed for adgang til bredbåndstjenester eller andre elektroniske kommunikationstjenester (herunder telefoni). Disse nye adgangsformer skabes enten ved anlæggelse af et nyt net i ejendommen eller opgradering af det eksisterende fællesantenneanlæg. Etablering af denne form for fælles adgang til elektroniske kommunikationstjenester kan ske på udlejerens foranledning med den virkning, at udgiften til nettets etablering og drift kan indregnes i den enkelte beboers boligudgift. Denne form for forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester via et fælles elektronisk kommunikationsnet, som i dag kun ses i et begrænset omfang, må forventes i de kommende år at få en øget udbredelse.

På denne baggrund foreslås, at beboernes betaling til sådanne udgifter skal udskilles fra den egentlige boligudgift, idet udgifterne på samme grundlag som nævnt overfor vedrørende fællesantenner m.v. ikke findes at udgøre en naturlig del af det egentlig boligforbrug. De elektroniske kommunikationstjenester, som typisk leveres i disse interne elektroniske kommunikationsnet (bolignet) er bredbåndsadgang til internet og telefoni, og der vil i den nærmeste fremtid endvidere kunne ske egentlig forsyning med radio- og tv-signaler, ligesom bolignet i form af fællesantenneanlæg, der oprindeligt alene distribuerede radio- og tv-programmer, i stigende omfang anvendes som fælles adgang til internet og telefoni.

Det er ikke regeringens hensigt med nærværende lovforslag at modvirke udbredelsen af disse former for forsyning med avancerede elektroniske kommunikationstjenester, men det er på den anden side regeringens opfattelse, at betaling for sådanne ydelser bør synliggøres for den enkelte beboer i form af særskilt betaling ved siden af huslejen hhv. boligafgiften.

Samtidig udgår betalingen af den boligudgift, som lægges til grund ved beregning af boligstøtte – i lighed med det der i dag gælder vedrørende udgifter til fællesantenne og programforsyning - med den virkning, at beboere, der modtager boligstøtte, i relation til betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester ligestilles med andre beboere, som ikke modtager boligstøtte.

Lovforslaget medfører ikke, at etablering af interne elektroniske kommunikationsnet med adgang til elektroniske kommunikationstjenester forhindres. Etableringen kan fortsat ske ved udlejerens foranstaltning eller som lejernes individuelle eller fælles tilslutning. Forslaget har alene til hensigt at sikre, at betalingen for sådanne ydelser ikke sker via huslejen.

Lovforslaget ændrer heller ikke ved det forhold, at beboerne i henhold til gældende telelovgivning har adgang til forsyningspligttjenester eller andre offentlige telekommunikationstjenester, der udbydes direkte via forsyningspligtudbyderens eller andre udbyderes net – herunder radiobaserede net.

Forslaget indebærer en ændring af lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber således, at betaling af leje i private lejeboliger og i almene lejeboliger og betaling af boligafgift i andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber ikke fremover omfatter betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester.

Lovforslagets indhold

Forslaget indebærer, at de gældende regler om betaling for fællesantenne m.v. udvides til også at omfatte betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester. Virkningen heraf er således, at ejeren i de tilfælde, hvor ejeren forsyner lejerne med fælles adgang til elektroniske kommunikationstjenester, skal opkræve betalingen adskilt fra huslejen.

Betalingen omfatter rimelige og nødvendige udgifter til etablering, forbedring og drift af det interne elektroniske kommunikationsnet. Opstår der tvist imellem lejeren og udlejeren om betalingen for forsyningen med adgang til dette net, kan sag herom i private lejeforhold indbringes for huslejenævnet og i almene lejeforhold for beboerklagenævnet. Indgår der i betalingen også betaling for forbrug af elektroniske kommunikationstjenester, skal denne betaling i sagens natur ligeledes udsondres af huslejen/boligafgiften.

Lovforslaget har ikke betydning i de tilfælde, hvor det f.eks. er en forening af lejere og/eller andelshavere, som leverer fælles adgang til elektroniske kommunikationstjenester til den enkelte lejer eller andelshaver, idet udgifterne til etablering, forbedring og drift allerede i dag ikke kan indeholdes i huslejen/boligafgiften i sådanne tilfælde.

Ad 2. Behandling af husordenssager ved huslejenævnene

Baggrund for lovforslaget

I et udkast til forslag til ændring af lejeloven m.v. fra foråret 2000 indgik et forslag om at indføre en ordning med behandling af sager om husordensovertrædelser i det private udlejningsbyggeri ved huslejenævnene svarende til den ordning, som er gældende på det almene område, hvor husordenssager kan indbringes for beboerklagenævnene. Denne ordning blev indført pr. 1. juli 1998 bl.a. på grundlag af de erfaringer, som var resultatet af forsøgsordningen med behandling af husordenssager ved boligklagenævn efter lejelovens kapitel XII A.

Baggrunden for at indføre en sådan ordning er et ønske om, at der skabes mulighed for at skride ind over for lejere, som ikke overholder almindelige regler om god skik og orden i ejendommen, på en hurtigere og enklere måde. Hensigten med ordningen er således at gøre det muligt at imødegå adfærd, som skaber uro og utryghed blandt lejere i udlejningsejendomme, på et tidligt tidspunkt og på en sådan måde, at den lejer, som optræder generende for andre lejere i ejendommen, bliver gjort klar over, at der er tale om en uacceptabel adfærd, som – hvis den fortsætter – vil føre til, at lejeforholdet ophæves eller opsiges.

I forbindelse med høring over lovforslaget blev der fremført en række synspunkter fra især Dommerforeningen, Advokatrådet og Justitsministeriet vedrørende udvidelse af huslejenævnenes kompetence, herunder synspunkter af retssikkerhedsmæssig karakter i relation til forslaget om behandling af husordenssager ved huslejenævnene. På denne baggrund blev det besluttet at lade forslaget om at udvide huslejenævnets kompetence til også at omfatte husordenssager udgå, idet den daværende by- og boligminister i det endelige lovforslag tilkendegav at ville iværksætte et udvalgsarbejde med deltagelse af bl.a. Advokatrådet, Dommerforeningen og Justitsministeriet for at foretage en vurdering af spørgsmålet om huslejenævnenes kompetence i forhold til domstolene på det lejeretlige område.

Dette udvalg har i september 2003 afgivet en foreløbig redegørelse indeholdende et forslag til en ordning om behandling af sager om husordensovertrædelser ved huslejenævnene. Forslaget er udformet på grundlag af den gældende ordning i lov om leje af almene boliger, men adskiller sig på visse punkter, jf. nærmere nedenfor, fra denne ordning. Den foreslåede ordnings udgangspunkt er, at udlejeren kan indbringe en sag om en lejers overtrædelse af reglerne om god skik og orden i ejendommen for huslejenævnet, som herefter kan beslutte at pålægge lejeren en retsfølge.

I den gældende ordning i lov om leje af almene boliger indgår som undtagelse hertil, at en lejer, som ikke kan formå udlejeren til at indbringe en sag imod en anden lejer, selv kan indbringe sagen for beboerklagenævnet. Udvalget har drøftet dette element i ordningen og finder, at der knytter sig en række principielle og komplicerede problemstillinger hertil især vedrørende den indbringende lejeres retsstilling. Udvalget ønsker at gøre dette forhold til genstand for nærmere overvejelser, og har derfor besluttet at afgive en foreløbig redegørelse, som ikke indeholder forslag vedrørende dette punkt. Udvalget vil herefter fortsætte sit arbejde med henblik på at afklare forholdene vedrørende spørgsmålet om lejeres adgang til at indbringe sager imod andre lejere og derefter afgive den endelige redegørelse.

Dette lovforslag indeholder således udmøntningen af udvalgets foreløbige redegørelse, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse med det, som udvalget i enighed har anbefalet.

Lovforslagets indhold

Den foreslåede ordning indebærer, at huslejenævnet kan pålægge lejere, som ikke overholder reglerne om god skik og orden, en retsfølge. I forhold til den gældende ordning i lov om leje af almene boliger foreslås færre retsfølger, som kan pålægges lejeren. Forslaget indebærer, at lejeforholdet kan gøres betinget, eller at lejeren kan meddeles en advarsel. Det foreslås således, at det ikke som retsfølge kan pålægges lejeren, at lejeforholdet ophæves. Den mest indgribende retsfølge vil efter forslaget være, at lejeforholdet gøres betinget af, at lejeren ikke overtræder nærmere fastsatte betingelser.

Baggrunden for dette forslag er, at ophævelse af lejeforholdet findes at være en så indgribende retsfølge, at den ikke er egnet til anvendelse i et nævnssystem, idet nævnssystemet ikke indeholder den fornødne retssikkerhed i forhold til et indgreb af denne karakter. Det er endvidere konstateret, at boligorganisationerne på det almene område generelt er meget tilbageholdende med at benytte beboerklagenævnene i tilfælde af grovere husordensovertrædelser, hvor den indklagede lejers fraflytning anses at være nødvendig. Sådanne sager indbringes sædvanligvis direkte for boligretten. Denne omstændighed er formentlig årsagen til, at beboerklagenævnene kun i meget ringe omfang har truffet beslutning om at ophæve lejeforholdet.

Det foreslås endvidere som noget nyt, at en beslutning om, at lejeforholdet gøres betinget, kun skal have virkning i op til 1 år efter beslutningen. Baggrunden for dette forslag er især, at det ved en efterfølgende retssag om ophævelse af lejeforholdet som følge af lejerens overtrædelse af betingelserne kan være overordentligt vanskeligt at skabe tilstrækkelig klarhed over forhold, som ligger længere tilbage i tid.

Forslaget indeholder herefter som en mindre indgribende retsfølge end det betingede lejeforhold, at lejeren meddeles en advarsel om, at fornyet overtrædelse af god skik og orden kan føre til, at lejeforholdet gøres betinget eller, at lejeforholdet kan opsiges eller ophæves i henhold til lejelovens almindelige regler herom.

Hensynet til retssikkerheden har endvidere medført, at det ikke foreslås at begrænse adgangen til at få prøvet huslejenævnets afgørelser. Det foreslås derfor ikke at medtage de begrænsninger i adgangen til domstolsprøvelse, som i dag gælder for beboerklagenævnenes afgørelser.

Efter den gældende ordning kan lejeren pålægges den retsfølge at være forpligtet til deltagelse i en konfrontation med de lejere, som har været generet af den indklagede lejers adfærd. Denne retsfølge foreslås ikke medtaget, da et frugtbart resultat af konfrontation må antages at forudsætte parternes frivillige deltagelse. Konfrontation skønnes på denne baggrund ikke at egne sig som retsfølge. Det foreslås i stedet at huslejenævnet kan opfordre til afholdelse af mediation.

Samtidig med forslaget om at indføre den omtalte ordning i lov om leje, foreslås det at ændre den gældende ordning i lov om leje af almene boliger således, at de to ordninger på henholdsvis det private og det almene område er identiske bort set fra reglerne i lov om leje af almene boliger om lejerens adgang til at indbringe en sag imod en anden lejer.

Ad 3. Opsigelse af lejeforhold efter lejelovens § 83, stk. 1, litra b, på grund af ombygning

Baggrund for lovforslaget

Den seneste tid har givet eksempler på, at lejelovens regler om opsigelse i tilfælde af ombygning giver anledning til utryghed omkring lejeres boligforhold. Det skaber utryghed, når lejerne bliver nødt til at flytte fra deres hjem med 3 måneders varsel, fordi udlejeren ønsker ombygge ejendommen. Det samme gør sig gældende, når lejerne ikke har råd til at flytte tilbage til den ombyggede bolig, og ikke får stillet en passende erstatningsbolig til rådighed.

Regeringen finder, at denne situation med dens menneskelige og sociale skadevirkninger er uholdbar, idet det er regeringens ønske at skabe størst mulig sikkerhed i den enkeltes boligforhold uanset hvilken boligform, der er tale om. Derfor foreslås det at begrænse adgangen til at opsige lejere i forbindelse med ombygning med den virkning, at ombygninger af eksisterende lejemål som altovervejende hovedregel må ske efter lejelovgivningens almindelige regler om udlejers adgang til at foretage forbedringer under lejeforholdets beståen.

Når udlejerens ombygningsarbejder gennemføres efter lejelovgivningens almindelige regler om forbedringsarbejder, giver dette lejerne en større grad af sikkerhed omkring deres boligsituation end efter de nuværende regler, samtidig med at udlejeren bevarer muligheden for at ombygge.

I kommuner omfattet af boligreguleringsloven gælder således, at lejeren skal tilbydes en passende erstatningsbolig ved større forbedringsarbejder. En sådan pligt for udlejeren og ret til lejerne gælder ikke efter de nuværende regler om opsigelse på grund af ombygning. Dertil kommer det forhold, at lejeberegningen herefter skal ske efter de almindelige regler for beregning af forbedringsforhøjelser, hvilket vil give lejeren en højere grad af forudsigelig omkring huslejens størrelse efter ombygningen.

Lovforslagets indhold

Det foreslås, at den generelle adgang til at opsige lejere i forbindelse med ombygninger ophæves.

Virkningen af lovforslaget bliver, at lejerne som altovervejende udgangspunkt ikke kan opsiges, når udlejer ønsker at ombygge ejendommen. I stedet for at opsige lejerne må udlejeren gennemføre arbejderne efter lejelovgivningens regler om forbedringer.

Heraf følger, at lejere i kommuner, der er omfattet af boligreguleringsloven, skal have tilbudt en passende erstatningsbolig, hvis forbedringsarbejderne må forventes at ville medføre en huslejestigning på 155 kr. pr. m² årligt (2004-niveau). Erstatningsboligen skal tilbydes i god tid, før arbejderne påbegyndes. Dette skaber tryghed omkring den enkelte lejers og dennes families boligsituation.

For de lejere, der efter forbedringsreglerne ikke har krav på erstatningsbolig, holdes huslejestigningen inden for nogle økonomiske grænser, som normalt ikke overskrider, hvad lejernes privatøkonomi kan holde til. For de lejere, der efter forbedringsreglerne har krav på erstatningsbolig, men som fortsat ønsker at leje boligen efter ombygningen, skal lejen ligeledes fastsættes efter de almindelige regler om beregning af lejeforhøjelser som følge af forbedringer. Det vil sige, at lejeberegningsgrundlaget bibeholdes uanset arbejdernes omfang, og at udlejers udgifter til vedligeholdelse ikke kan indgå i beregningen af forbedringsforhøjelsen.

Adgang til opsigelse foreslås dog bevaret i nogle få tilfælde, som forekommer yderst sjældent i praksis. For det første tilfælde hvor ejendommen efter ombygning skal benyttes som ældreboliger, ungdomsboliger eller familieboliger efter almenboligloven. For det andet tilfælde hvor ombygning sker som følge af ekspropriation. For det tredje tilfælde hvor ombygningen kunne være blevet gennemført ved en ekspropriationsbeslutning. I alle tilfælde er lejerne sikret genhusning. Med de foreslåede ændringer er der ikke tilsigtet ændringer i de krav til ombygningens omfang, der efter retspraksis skal være opfyldt som forudsætning for, at opsigelse kan foretages.

Adgangen til at opsige i forbindelse med nedrivning opretholdes. I sådanne tilfælde forudsættes, at der foreligger en nedrivningsgodkendelse.

I tilknytning til denne ændring foreslås lejeloven ligeledes ændret således, at en lejer, der er opsagt på grund af ombygning, har krav på erstatningsbolig, hvis boligen efter ombygningen bliver til en almen ungdomsbolig, og lejeren ikke tilhører den berettigede personkreds. Efter den gældende bestemmelse gælder dette kun ved ombygning til ældreboliger.

Det foreslås, at ændringerne til lejelovens § 83 stk. 1, litra b, får virkning fra lovforslagets fremsættelse. Herved sikres, at eventuelt fremskyndede dispositioner i den periode, hvor lovforslaget behandles, vil blive bedømt på samme måde som dispositioner efter lovens gennemførelse.

Ad 4. Muligheden at for at varsle store lejeforhøjelser i pludselige spring begrænses for lejemål i ejendomme, hvor afkastet beregnes efter boligreguleringslovens § 9, stk. 2, samt pligt til oplysning om afkastberegning

Baggrund for lovforslaget

I den seneste tid er der set en række eksempler på, at udlejere i ejendomme med omkostningsbestemt husleje, hvor afkastet beregnes efter boligreguleringslovens § 9, stk. 2, har varslet meget store samlede lejeforhøjelser. Forhøjelser i en størrelsesorden, som ofte vil kunne betyde, at en lejer ikke længere har råd til at bo i den pågældende bolig. Dertil kommer, at forhøjelserne træder i kraft 3 måneder efter varslingen, hvilket kan gøre det vanskeligt for lejeren at finde en anden billigere bolig så hurtigt.

Dette forhold skaber efter regeringens opfattelse en uacceptabel og unødig utryghed omkring boligforholdene for lejere i sådanne ejendomme.

For at undgå situationer med betydelige huslejestigninger i uventede spring i ejendomme, hvor afkastet beregnes efter § 9, stk. 2, i boligreguleringsloven, foreslår regeringen for det første, at lejeren skal tilbydes en passende erstatningsbolig ved varsling af betydelige huslejestigninger, der må antages at overstige en almindelig lejers økonomiske formåen. For det andet foreslås, at lejeren i forbindelse med aftaleindgåelsen bliver gjort opmærksom på baggrunden for den aktuelle lejefastsættelse i ejendommen, samt for det tredje, at udlejerens muligheder for at varsle huslejestigninger begrænses, hvis oplysningspligten ikke er overholdt.

Disse huslejestigninger adskiller sig ikke fra andre huslejestigninger ved beregningsmåden, men alene ved den måde opkrævningen tilrettelægges. Lejeren betaler i sidste ende ikke mere for sin bolig, end vedkommende ville have gjort, hvis udlejeren løbende havde ajourført lejen, men måden, som lejeren oplever huslejestigningen på, er langt mere drastisk. Det er dette forhold, regeringen ønsker at ændre på.

Lovforslagets indhold

De foreslåede bestemmelser indebærer ikke, at udlejer afskæres fra at opkræve huslejestigninger i tilfælde, hvor lejeberegningen ikke har været ajourført længe, men alene, at udlejeren skal tilbyde lejeren en passende erstatningsbolig, når huslejestigningen ved pludselige og betydelige huslejespring når en øvre grænse, der i almindelighed må anses for at udgøre en hindring for lejerens forbliven i lejemålet – en såkaldt »økonomisk smertegrænse « . Udlejeren kan undgå at skulle tilbyde lejeren en erstatningsbolig ved regelmæssig varsling af huslejestigninger.

Ved fastsættelsen af den »økonomisk smertegrænse « vurderes det som hensigtsmæssigt at lægge sig fast på et niveau, der allerede kendes fra lejelovgivningen. Herved opnås, at der i lejelovgivningen sikres kontinuitet og genkendelighed. Af de gældende regler om udlejerens gennemførelse af større forbedringsarbejder i huslejeregulerede kommuner fremgår, at udlejeren, hvis en forbedringsforhøjelse sammen med andre forbedringsforhøjelser inden for de seneste 3 år overstiger 155 kr. pr. m² (2004 niveau), skal tilbyde lejeren en passende erstatningsbolig. Kan udlejeren ikke det, må lejeforhøjelsen ikke overstige 155 kr. pr. m².

Den foreslåede bestemmelse medfører, at hvis udlejeren har mulighed for at varsle en huslejestigning på over 155 kr. pr. m², og han ikke ønsker eller har mulighed for at tilbyde erstatningsboliger, må han vente med at varsle den resterende del af huslejestigningen, som lejeberegningsreglerne giver mulighed for.

For yderligere at give lejeren mulighed for at forudse udviklingen i huslejeniveauet foreslås det i lejeloven at indsætte en pligt for udlejeren til i forbindelse med lejeaftalens indgåelse at give lejeren nærmere bestemte oplysninger om grundlaget for den aktuelle lejefastsættelse, når der er tale om en ejendom, hvor afkastet i den omkostningsbestemte husleje fastsættes efter boligreguleringslovens § 9, stk. 2. Hvis udlejer undlader at overholde denne oplysningspligt, kan der kun varsles en huslejestigning for den pågældende lejer, der svarer til den pågældende boligs andel af stigningen i ejendommens driftsudgifter, der har været siden aftalens indgåelse.

Det foreslås, at ændringerne til boligreguleringslovens § 7, stk. 4, får virkning fra lovforslagets fremsættelse. Herved sikres at eventuelt fremskyndede dispositioner i den periode, hvor lovforslaget behandles, vil blive bedømt på samme måde som dispositioner efter lovens gennemførelse.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes samlet at resultere i offentlige mindreudgifter på 2,8 mio. kr. i 2004 fordelt med 0,9 mio. kr. til kommunerne og 1,9 mio. kr. til staten.

Mindreudgifterne opstår via reduceret individuel boligstøtte, idet lovforslaget skal sikre, at den husleje, der kan lægges til grund ved beregningen af boligstøtte, ikke indeholder udgifter, der vedrører ejendommens forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester.

Forslaget skønnes at have begrænsede virkninger for de lejere, der er tilsluttet fælles elektronisk kommunikationsnet, og som i dag betaler en del af udgifterne over huslejen i stedet for direkte til udbyderen. Det skønnes, at huslejen for disse typisk vil være forhøjet med et beløb svarende til afskrivningerne af investeringerne, og at betalingen gennemsnitligt ligger omkring 700 kr. årligt. Konsekvenserne for lejers egenbetaling vil herefter afhænge af, om vedkommende modtager boligydelse eller boligsikring, idet egenbetalingen hos boligydelsesmodtagere som udgangspunkt stiger 175 kr. årligt (25 pct. af lejenedsættelsen) og hos boligsikringsmodtagere med 280 kr. årligt (40 pct. af lejenedsættelsen).

Forslaget om ændrede procedurer i forbindelse med behandlingen af husordenssager skønnes at have begrænset økonomisk betydning, idet antallet af sager erfaringsmæssigt er lavt. Forslaget skønnes derfor ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Forslagets øvrige elementer skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vedrørende betaling for elektroniske kommunikationstjenester skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Elektroniske kommunikationstjenester udbydes i dag i forskellige former, herunder i form af elektroniske kommunikationstjenester, der anvender et bolignet i stedet for at benytte det eksisterende telefonnet, kabel TV eller radiobaseret adgang. Forslaget sigter bl.a. på at skabe mere ligelige konkurrencevilkår for udbydere af datanet m.v., idet lovforslaget fjerner adgangen til at få indirekte støtte til etableringen af interne elektroniske kommunikationsnet i ejendommen. Eksempelvis kan de mest udbredte individuelle løsninger med ADSL via det eksisterende telefonnet i dag kun betales uden om huslejen, mens forskellige andre net med adgang til elektroniske kommunikationstjenester bortset fra fællesantenneanlæg kan betales delvist over huslejen.

Forslagets øvrige elementer skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget indeholder ikke ligestillingsmæssige aspekter.

Høring

Lovforslaget er sideløbende med fremsættelsen til høring hos:

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Boligselskabernes Landsforening, Bornholms Regionskommune, Bosam, Byggesocietetet, Danmarks Lejerforeninger, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Finansministeriet, Frederiksberg Kommune, Grundejernes Investeringsfond, Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Jyske Grundejerforeninger, KL, Københavns Kommune, Landsbyggefonden, Landsforeningen Ældre Sagen, Lejernes Landsorganisation, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vester Landsret, Omsorgsorganisationernes Samråd, Statsministeriet, Ældremobiliseringen og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Mindreudgifter: 2,8 mio. kr. årligt fordelt med 1,9 mio. kr. til staten og 0,9 mio. kr. til kommunerne. Ingen.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Mere ens konkurrencevilkår. Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at udlejeren - i tilfælde hvor afkastet af ejendommens værdi beregnes efter boligreguleringslovens § 9, stk. 2 - i lejekonkraten for det første skal give lejer oplysning om, hvornår den aktuelle leje for lejemålet senest er fastsat med udgangspunkt boligreguleringslovens § 7. Udlejers oplysningspligt gælder således uanset, om den aktuelle leje er fastsat med udgangspunkt i budgetlejeprincippet, jf. boligreguleringslovens § 7, stk. 1, eller er nedsat til det lejedes værdi jf. boligreguleringslovens § 7, stk. 2. For det andet skal udlejeren skønsmæssigt oplyse lejeren om, hvor høj en leje, der maksimalt ville kunne beregnes på tidspunktet for aftalens indgåelse i henhold til budgetlejeprincippet, jf. boligreguleringslovens § 7, stk. 1, og boligreguleringslovens § 9, stk. 2. For det tredje skal udlejeren oplyse, om den aktuelle leje er nedsat i henhold til det lejedes værdi, jf. boligreguleringslovens § 7, stk. 2, og om det er udlejer selv eller huslejenævnet/retten, der har foretaget nedsættelsen.

Det følger af lejelovens § 4, stk. 1, at udlejer kun skal give disse oplysninger skriftligt, hvis lejeren kræver det.

Til nr. 2

Forslaget svarer til det, der gælder efter § 80, stk. 1 og 2, i lov om leje af almene boliger, og indebærer en præcisering af udlejerens pligter i forbindelse med opretholdelse af god ro i ejendommen, herunder pligten til at ophæve lejeforhold med lejere, der udøver den adfærd, som er omtalt i de nævnte bestemmelser.

Til nr. 3 og 4

Efter de gældende regler i lovens § 29 har lejeren under visse betingelser ret til at foretage sædvanlige installationer i det lejede, herunder ret til at etablere forsyning med radio- og tv-programmer i form af fælles såvel som individuelle løsninger ved opsætning af antenner eller ved fremføring af kabler.

Det foreslås præciseret, at denne ret ligeledes omfatter etablering af adgang til fælles elektroniske kommunikationsnet med henblik på adgang til elektroniske kommunikationstjenester. Med elektroniske kommunikationstjenester menes i denne henseende alle de ydelser, som kan leveres via et fælles elektronisk kommunikationsnet så som bredbånd, telefoni og transmission af radio- og tv-programmer. Forslaget omfatter også etablering af trådløse interne net.

Det følger af forslaget, at de gældende regler om lejernes etablering af en antenneforening gælder tilsvarende, hvis lejerne beslutter at etablere en fælles forsyning med elektroniske kommunikationstjenester i ejendommen. Forslaget adskiller sig dog fra de gældende bestemmelser derved, at lejere, uanset om der er etableret en fælles forsyning med elektroniske kommunikationstjenester, kan vælge en individuel tilslutning til et elektronisk kommunikationsnet. Baggrunden herfor er, at det findes ønskeligt, at lejere har valgfrihed med hensyn til, om tilslutning til elektronisk kommunikationsnet skal ske som en individuel tilslutning eller som en fælles tilslutning med de forskelle, der måtte være heri. Tilslutning til elektronisk kommunikationsnet findes ikke at være et indgreb i ejendommen, som begrunder, at antallet af tilslutninger begrænses mest muligt. Dette forhold svarer i det væsentlige til telefontilslutninger samtidig med, at tilslutning til elektronisk kommunikationsnet kan ske ved brug af en eksisterende telefontilslutning.

Forslaget adskiller sig endvidere fra de gældende regler om lejerens ret til at opsætte antenne derved, at lejerens tilslutning til elektronisk kommunikationsnet ikke omfattes af de gældende regler om lejerens pligt til nedtagning og retablering ved fraflytning efter lovens § 29, stk. 7, samt udlejerens adgang til efter lovens § 29, stk. 4, at opkræve depositum til sikkerhed for udgifter til nedtagning af tilslutningen og retablering. Baggrunden herfor er det samme som anført ovenfor vedrørende karakteren af det indgreb i ejendommen, som tilslutning til elektronisk kommunikationsnet udgør.

Til nr. 5-12

De gældende bestemmelser i lejelovens kapitel VII A om lejerens betaling til fællesantenne uden for huslejen foreslås udvidet til også at omfatte betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester, således at betaling for adgang til bredbånd, telefoni og andre elektroniske kommunikationstjenester ikke fremover kan være indeholdt i huslejen.

Forslaget indebærer, at der i de tilfælde, hvor der i huslejen betales for adgang til elektroniske kommunikationstjenester, skal ske en udsondring af de udgifter, som knytter sig hertil, med henblik på at opkræve lejernes betaling ved siden af huslejen. Indgår der i en eksisterende betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester tillige betaling for forbrug af elektroniske kommunikationstjenester, skal denne betaling ligeledes fremover ske ved siden af huslejen. Betalingen vil dog fortsat være pligtig pengeydelse i lejeforholdet.

Forsyningen med fælles adgang til elektroniske kommunikationstjenester sker normalt ved, at der i ejendommen etableres individuelle forbindelser fra de enkelte boliger til et fælles anlæg, som samler informationer til og fra de enkelte boliger, og via en bredbåndsforbindelse formidler kontakten til eksterne elektroniske kommunikationsnet. De individuelle forbindelser kan være trådbårne eller trådløse. De udgifter, som knytter sig til etablering og drift af forsyningsanlægget, vil - på samme måde som for forsyning med radio- og tv-programmer – fremover skulle opkræves ved siden af fra huslejen.

De tjenester, som typisk leveres via sådanne netværk, er internetadgang, telefoni, video on demand og spil samt med tiden egentlige radio- og tv-programmer.

Der vil i nogle tilfælde være tale om, at sådanne forsyningsnet også anvendes til andre formål. Det kan f.eks. være til brug for dørtelefonanlæg eller fjernaflæsning af varmemålere. I sådanne tilfælde vil den del af udgifterne, som vedrører sådanne ydelser, skulle vedblive med at indgå i huslejen, idet sådanne udgifter udgør en naturlig del af boligforbruget. Det forudsættes, at leverandøren af ydelsen overfor udlejeren vil være i stand til at foretage en opsplitning af den samlede udgift eller overfor udlejeren foretage en skønsmæssig ansættelse af den del af den samlede udgift, som modsvarer den pågældende ydelse.

Efter de gældende bestemmelser om lejerens betaling for fællesantenne, kan udlejeren kun opkræve bidrag til etablering og forbedring af forsyningen med radio- og tv-programmer fra de lejere, som efter aftale med udlejeren har forpligtet sig til at betale. Betalingsforpligtelsen gælder dog tillige for de lejere, som for tidspunktet for denne regels ikrafttræden var forpligtet til at betale antennebidrag. Med nærværende forslag vil dette tilsvarende være gældende for så vidt angår fremtidig etablering og forbedring af forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester. Dette indebærer, at hvis en udlejer efter lovens ikrafttræden ønsker at etablere eller forbedre en eksisterende forsyning med en sådan netadgang, vil lejeren kun være forpligtet til at betale herfor, hvis der er indgået en aftale herom f.eks. i lejekontrakten. Der foreslås samtidig, jf. § 7, indført en overgangsordning svarende til den, der gælder for antennebidrag, hvorefter de lejere, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden er forpligtet til at betale bidrag, fortsat vil være forpligtet.

Til nr. 13 og 14

Den foreslåede ordning med behandling af husordenssager ved huslejenævnene foreslås indsat i det eksisterende kapitel XII A, som indeholdt de nu ophævede regler om en forsøgsordning med behandling af sager om lejerens overtrædelse af god skik og orden ved boligklagenævn. Forslaget er udarbejdet på grundlag af den eksisterende ordning i lov om leje af almene boliger. I bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser vil der derfor være henvisninger til de eksisterende bestemmelser i lov om leje af almene boliger. På de områder, hvor forslaget adskiller sig fra den almene ordning, vil der som udgangspunkt ske tilretninger i lov om leje af almene boliger, jf. nærmere herom i de almindelige bemærkninger. Den væsentligste ændring i forhold til den efter lov om leje af almene boliger gældende ordning er, at ophævelse af lejeforhold foreslås ophævet som retsfølge, jf. nærmere nedenfor.

Ad § 79 a

Den foreslåede § 79 a er bortset fra nedennævnte identisk med den gældende § 81 i lov om leje af almene boliger.

I § 81 i lov om leje af almene boliger er det efter stk. 3 en betingelse for pålæg af retsfølger, at tilsidesættelsen af god skik og orden er sket trods udlejerens advarsel. En tilsvarende bestemmelse er medtaget i § 79 b, stk. 2, i nærværende forslag, idet denne placering af reglen findes mest naturlig, og er derfor ikke medtaget i den foreslåede § 79 a.

Reglerne i den foreslåede bestemmelse om overtrædelser af god skik og orden, som indeholder en nærmere beskrivelse af husordensovertrædelser, er identiske med reglerne i § 81 i lov om leje af almene boliger. Der henvises derfor til forarbejderne til denne bestemmelse.

Ad § 79 b

Den foreslåede § 79 b er bortset fra nedennævnte identisk med den gældende § 82 i lov om leje af almene boliger.

Det foreslås, at huslejenævnet som retsfølge kan gøre lejeforholdet betinget eller meddele en advarsel . I forhold til den gældende bestemmelse i § 82 i lov om leje af almene boliger indebærer dette forslag, at huslejenævnet ikke kan træffe afgørelse om umiddelbar ophævelse af lejeforholdet eller om pålæg om deltagelse i konfrontation med de lejere, som den pågældende lejers adfærd har været til gene for.

Baggrunden for forslaget om at afskære huslejenævnene fra at kunne træffe afgørelse om umiddelbar ophævelse af lejeforhold i husordenssager beror på flere momenter, der vedrører såvel nævnenes karakter som behovet for en sådan retsfølge.

Regelgrundlaget for huslejenævnenes sammensætning og virke findes ikke med sikkerhed at kunne tilvejebringe det niveau af retssikkerhed, som må kræves i sager af så indgribende karakter, også selvom nævnenes afgørelser ikke kan tvangsfuldbyrdes.

Hertil kommer, at de oplysninger, som er indhentet fra beboerklagenævnene og de største almene boligorganisationer, peger i retning af, at der ikke ses at være et stort behov for en sådan retsfølge. Det fremgår navnlig af disse oplysninger, at beboerklagenævnene kun i yderst begrænset omfang har bragt denne retsfølge i anvendelse samtidig med, at boligorganisationerne i tilfælde af grovere husordensovertrædelser, hvor lejerens fraflytning findes at være påkrævet, vælger at indbringe sagen direkte for domstolene med påstand om ophævelse.

Den foreslåede ændring i forhold til den gældende ordning i lov om leje af almene boliger findes således ikke at få større reel betydning, idet praksis i vidt omfang tyder på, at ordningen allerede i dag først og fremmest anvendes i tilfælde af mindre grove husordensovertrædelser med henblik på at afhjælpe problemerne i opstarten og gøre den pågældende lejer opmærksom på, at fortsatte husordensovertrædelser vil kunne føre til alvorligere retsfølger.

Det har endvidere været overvejet, om huslejenævnene tillige bør være afskåret fra at træffe afgørelse om, at lejeforholdet gøres betinget, som fastsat i § 82, stk. 1, nr. 2, i lov om leje af almene boliger.

Betinget ophævelse som retsfølge er tæt forbundet med selve ophævelsen, men samtidig er det et led i den foreslåede ordning, at spørgsmålet om betingelsernes overtrædelse skal forelægges domstolene, hvis ophævelse ønskes gennemført, og lejeren gør indsigelse. Dette har til følge, at de fornødne retsgarantier er til stede, når spørgsmålet om ophævelse skal afgøres.

Der er herved lagt vægt på princippet i den gældende § 106, stk. 4, i lov om leje af almene boliger, som indgår i forslaget, hvorefter domstolen ikke blot skal prøve, om betingelserne er overtrådt, men tillige om afgørelsen om betinget ophævelse er truffet med rette, medmindre sidstnævnte spørgsmål allerede har været prøvet af domstolene. Dette indebærer, at huslejenævnets afgørelse om at gøre lejeforholdet betinget tillige vil kunne prøves under en senere sag om ophævelse, uanset at den ikke blev indbragt på daværende tidspunkt.

Bestemmelsen indebærer således, at huslejenævnets afgørelse om betinget ophævelse ikke skal lægges uprøvet til grund, selv om afgørelsen ikke er indbragt for boligretten inden for fristen. Det følger heraf, at en afgørelse om betinget ophævelse kun har retskraft i denne forstand, når afgørelsen er truffet af boligretten, enten efter at en huslejenævnsafgørelse herom er indbragt for boligretten, eller fordi afgørelsen er truffet af boligretten som første instans efter huslejenævnets afvisning. Hvis udlejeren vælger at indbringe en husordenssag, hvori der tidligere er truffet en - af domstolene uprøvet - afgørelse om betinget ophævelse, kan fogedretten ikke på samme måde som boligretten foretage en prøvelse af, hvorvidt den betingede ophævelse var sket med rette. Udlejer vil i denne situation alene kunne påberåbe sig, at den seneste overtrædelse af husordenen har en sådan grovhed og klarhed, at den i sig selv vil kunne fremmes ved fogedretten.

Det foreslås derfor at medtage den betingede ophævelse som retsfølge.

Det er endvidere foreslået ikke at medtage konfrontation som retsfølge. Baggrunden for forslaget er, at konfrontation, forstået som et møde imellem parterne og de øvrige involverede lejere under medvirken af en uafhængig mediator med henblik på at bibringe den indklagede lejer en større forståelse for den forurettedes situation, ikke er egnet som en hensigtsmæssig retsfølge, idet det ønskede resultat forudsætter den indklagede lejers frivillige deltagelse.

Det foreslås derfor, at mediation skal være et tilbud, som nævnet kan fremsætte på linie med nævnets mulighed for at fremsætte forligsforslag, hvis nævnet finder, at der er grundlag for at fremsætte et sådant tilbud, jf. nærmere under bemærkningerne til § 3, nr. 10, om de foreslåede ændringer af boligreguleringslovens § 42.

Efter forslaget vil der således som retsfølger kun kunne blive tale om at pålægge lejeren en advarsel eller gøre lejeforholdet betinget. Hvis lejeforholdet gøres betinget, vil en efterfølgende sag om, hvorvidt senere husordensovertrædelser indebærer en overtrædelse af betingelserne, skulle indbringes for retten, hvis lejeren gør indsigelse imod opsigelsen eller ophævelsen.

Det foreslås i denne forbindelse, at huslejenævnets afgørelse om at gøre lejeforholdet betinget kun skal have virkning i 1 år fra afgørelsen, hvorefter virkningen af afgørelsen bortfalder.

Baggrunden for forslaget er, at rettens prøvelsesret er af begrænset værdi, hvis huslejenævnets afgørelse vedrører forhold, som ligger langt tilbage i tid.

I § 79 b, stk. 2, er det foreslået at medtage en bestemmelse svarende til den gældende § 81, stk. 3, i lov om leje af almene boliger. Det foreslås, at det skal være en betingelse for at pålægge en lejer en retsfølge, at tilsidesættelsen af god skik og orden er sket trods udlejerens påmindelse .

Ligeledes findes det mere hensigtsmæssigt at benytte begrebet »påmindelse « end »advarsel « , idet der hermed er tale om et begreb, som er kendt fra ophævelsesreglerne i både lov om leje og lov om leje af almene boliger. Anvendelsen af begrebet »advarsel « har givet anledning til overvejelser, om der hermed menes noget andet end påmindelse.

Ophævelse efter lejelovens § 93 forudsætter i visse tilfælde en påmindelse, som ligner en betingelse i den forstand, at ophævelse kun kan gennemføres, hvis lejeren fortsætter eller gentager misligholdelsen. Betinget ophævelse som retsfølge i husordenssager foreslås herefter kombineret med påmindelsessystemet i lejelovens § 93 - og tilsvarende i § 90 i lov om leje af almene boliger - således, at betingelsen afløser påmindelsen.

I forbindelse med vurderingen af virkningerne af betinget ophævelse, har sondringen mellem betinget ophævelse efter § 82, stk. 1, nr. 2, i lov om leje af almene boliger og advarsel efter samme bestemmelses nr. 4 givet anledning til overvejelser. Således som reglerne i lov om leje af almene boliger er formuleret, kan også advarsel efter nr. 4 give anledning til ubetinget ophævelse efter nr. 1. Endvidere følger det af reglen i § 82, stk. 3, at beboerklagenævnet kan træffe afgørelse om ophævelse, uanset overtrædelsens karakter, hvis lejeren inden for 3 år har været pålagt en retsfølge efter stk. 1, herunder en advarsel.

Således som den gældende ordning er opbygget, er sondringen mellem betingelse og advarsel ikke klar. Om sondringen imellem betingelse og advarsel bemærkes, at en beslutning om betinget ophævelse efter nr. 2, indebærer, at lejeforholdets ophævelse alene er suspenderet af betingelsen, således at ophævelse indtræder umiddelbart, hvis det vilkår, betingelsen indeholder, tilsidesættes.

Advarsel efter § 82, stk. 1, nr. 4, i lov om leje af almene boliger har ikke en sådan automatik indbygget. Er en advarsel meddelt, kan det forhold, der har givet anledning til advarslen, efter omstændighederne kunne tillægges betydning som gentagelsesvirkning ved efterfølgende sager om misligholdelse, men en bestemt retsfølge er ikke indlagt.

Da det imidlertid er foreslået, at huslejenævnene ikke skal kunne træffe afgørelse om ubetinget ophævelse, er en regel svarende til den gældende § 82, stk. 3, i lov om leje af almene boliger, hvorefter ophævelse kan ske uanset overtrædelsens karakter, når lejeren inden for 3 år forud for afgørelsen har været pålagt en retsfølge og ved overtrædelse af betingelserne i tilfælde, hvor lejeforholdet er gjort betinget, ikke medtaget.

Hermed og med forslaget om anvendelse af begrebet »påmindelse « er denne uklarhed afskaffet, idet dette begrebs indhold er fastlagt via retspraksis.

Retsstillingen vil efter forslaget være den, at forudsætningen for at indbringe en sag om husordensovertrædelser er, at udlejeren har givet den pågældende lejer en påmindelse. Hvis husordensovertrædelserne herefter fortsætter, vil sagen kunne indbringes for huslejenævnet, som i givet fald kan pålægge lejeren en advarsel eller gøre lejeforholdet betinget. Gøres lejeforholdet betinget, og lejeren herefter indenfor 1 år efter afgørelsen overtræder betingelserne, kan lejeforholdet ophæves eller opsiges efter reglerne i lejelovens kapitel XIII og XIV. En sag om ophævelse eller opsigelse vil, hvis lejeren gør indsigelse, efter de almindelige regler skulle indbringes for retten, hvis prøvelsesret tillige omfatter huslejenævnets afgørelse om at gøre lejeforholdet betinget, herunder om der er givet den fornødne påmindelse, medmindre dette spørgsmål allerede er afgjort af domstolene.

De gældende bestemmelser i § 82, stk. 2 og 3, i lov om leje af almene boliger, som bestemmer, i hvilke tilfælde ophævelse kan ske, er ikke medtaget som konsekvens af, at umiddelbar ophævelse som retsfølge ikke er medtaget.

Ad § 79 c

Den foreslåede § 79 c er bortset fra nedennævnte identisk med den gældende § 83, stk. 1, i lov om leje af almene boliger.

I § 79 c, stk. 1, 2. pkt., er det foreslået, at der ikke kan pålægges en strengere retsfølge en den, der måtte være angivet i en eventuel påstand.

Det har været overvejet, om der skal indføres et krav om, at udlejer ved indbringelsen skal nedlægge påstand om den retsfølge, som nævnet skal pålægge den indklagede lejer. Et sådan krav vil imidlertid være et brud med officialprincippet, hvorefter det påhviler huslejenævnet at tilvejebringe de fornødne oplysninger i sagen og træffe afgørelse på dette grundlag.

Et krav om, at en påstand nedlægges, vil yderligere kunne bibringe den indbringende part den opfattelse, at det samtidig påhviler parten at oplyse sagen og dermed godtgøre, at grundlaget for at gennemføre påstanden er til stede. Der findes derfor ikke grundlag for at foreslå en regel herom.

Ingen af parterne er imidlertid afskåret fra at nedlægge påstande. Da det findes stødende, at en part efter de nugældende regler principielt kan pålægges mere vidtgående retsfølger end påstået af den forurettede part, foreslås derfor i § 79 c, at der ikke kan pålægges en strengere retsfølge end påstået af udlejeren.

Til nr. 15 og 19

Af det fremsatte forslag til ændring af lejelovens § 83, stk. 1, litra b, følger, at en udlejer som altovervejende hovedregel ikke kan opsige en lejer, fordi lejemålet ønskes ombygget. Med forslaget ændres ikke på udlejers muligheder for at opsige lejerne, hvis det dokumenteres, at ejendommen skal nedrives.

Det ligger til grund for nærværende lovforslag, at når der er indgået lejeaftale, skal lejer så vidt muligt kunne indrette sig i tillid til, at han har en bolig til rådighed, og at vilkårene for det pågældende lejemål som udgangspunkt ikke ændres væsentlig, medmindre dette skyldes forbedringsarbejder.

Virkningen af, at opsigelsesadgangen ophæves vil være, at boligreguleringslovens almindelige regler for beregning af forbedringsforhøjelser finder anvendelse ved ombygninger i kommuner, hvor boligreguleringsloven er gældende. Dette indebærer, at lejerne i huslejeregulerede kommuner for det første skal have tilbudt en erstatningsbolig, hvis huslejestigningen må forventes at overstige 155 kr. m² om året (2004-niveau). Lejerne sikres således tryghed i deres boligforhold, idet udlejeren skal tilbyde dem en passende erstatningsbolig til en leje, der ikke afviger væsentligt fra den hidtidige.

For det andet indebærer den foreslåede ændring, at lejerne i regulerede kommuner, der ikke ønsker erstatningsboligen, men fortsat ønsker at leje den omhandlede bolig efter ombygningen, kun kan få en lejeforhøjelse svarende til forøgelsen af det lejedes værdi. Hvis der som led i forbedringen sker udskiftning af eksisterende indretninger, indebærer principperne bag det lejeretlige forbedringsbegreb, at der skal foretages et fradrag i forbedringsudgiften for den lejeværdi, som de eksisterende indretninger modsvarer. Vurderingen af denne værdi skal tage udgangspunkt i, at der tale om en god vedligeholdelsestilstand. Samtidig skal der tages stilling til, om der er grundlag for at foretage fradrag for eventuelt sparet fremtidig vedligeholdelse. Det er af central betydning for ordningen, at vurderingen af forøgelsen af det lejedes værdi tager udgangspunkt i en vurdering af den hidtidige tilstand sammenlignet med den efter forbedringen opnåede tilstand.

Forslaget indebærer, at visse af de mest indgribende ombygninger af en karakter, som ligger udover, hvad de almindelige regler om udlejerens adgang til ensidigt at beslutte og gennemføre forandringer i det lejede rummer, kun vil kunne gennemføres efter aftale med lejeren eller i forbindelse med genudlejning.

Opsigelse på grund af ombygning kan efter lovforslaget dog fortsat ske i tre særlige tilfælde. For det første når ejendommen efter ombygningen skal tages i brug som ældreboliger eller ungdomsboliger efter lov om almene boliger, og for det andet når ombygningen sker som følge af ekspropriation, og for det tredje når ombygningen ville kunne have været gennemført ved en ekspropriationsbeslutning.

Med den foreslåede ændring af lejelovens § 85, stk. 3, ajourføres bestemmelsen med § 86, stk. 3, i lov om leje af almene boliger. I den almene lejelov er det fundet hensigtsmæssigt, at der gælder en generel ret til tilbud om erstatningsbolig for opsagte lejere, når boligen efter ombygningen er forbeholdt en bestemt personkreds (unge eller ældre/handicappede), som lejeren ikke tilhører. Efter regeringens opfattelse vil det være hensigtsmæssigt at overføre dette til den private lejelov. I bestemmelsens nuværende udformning gælder dette kun for boliger, der er ombygget til almene ældreboliger, og den opsagte lejer ikke tilhører den berettigede personkreds. Hvis den foreslåede ændring vedtages, vil lejere, der opsiges på grund af en privat udlejningsejendoms ombygning til almene ungdomsboliger, have krav på en erstatningsbolig, hvis de ikke er under uddannelse m.v. Det foreslås samtidig at ophæve henvisningen til lov om boliger for ældre og personer med handicap, da der ikke længere kan opføres boliger efter denne lov.

Til nr. 16-18

Der er i forslaget til § 79 a foretaget en nærmere fastlæggelse af begrebet »god skik og orden « . er Der foreslås derfor indført en henvisning til denne bestemmelse i reglerne om opsigelse som følge af overtrædelser af god skik og orden i lejelovens § 83 svarende til det, der gælder i lov om leje af almene boliger. Vilkåret om, at der skal være givet en påmindelse fra udlejeren, fremgår af den foreslåede § 79 b, stk. 2. Der foreslås endvidere i § 83 indført en adgang til at opsige en lejer, som overtræder betingelserne i en afgørelse fra huslejenævnet om at gøre lejeforholdet betinget. En sådan regel findes tilsvarende i lov om leje af almene boliger. Kravet om forudgående påmindelse fremgår af den foreslåede § 79 b, stk. 2.

Til nr. 20 og 21

De foreslåede ændringer svarer til det under nr. 16-18 foreslåede, idet tilsvarende bestemmelser foreslås indført i reglerne om ophævelse i lejelovens § 93. Dette svarer ligeledes til det, som gælder efter lov om leje af almene boliger.

Til nr. 22

I lovens § 106 er det nærmere fastsat, på hvilke områder huslejenævnene har kompetence. Det fremgår af bestemmelsen, at nævnene træffer afgørelse i tvister vedrørende betaling af antennebidrag. Det foreslås tilsvarende, at huslejenævnene skal kunne træffe afgørelse i tvister vedrørende lejeres betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester.

Til nr. 23

Som konsekvens af at der foreslås indført en ordning med behandling af husordenssager ved huslejenævnene, foreslås der indsat en regel herom i lovens § 106, som fastlægger huslejenævnenes kompetence.

Til § 2

Til nr. 1-7

Der foreslås indført tilsvarende regler om lejeres ret til at etablere adgang til elektroniske kommunikationstjenester og om betaling for ejendommens forsyning med fælles adgang til elektroniske kommunikationstjenester i lov om leje af almene boliger som foreslået indført i lov om leje, jf. nærværende lovforslag § 1, nr. 3-12. Der henvises nærmere hertil.

Det bemærkes i denne forbindelse, at de gældende regler om lejeres betaling for fællesantenne efter lov om leje af almene boliger adskiller sig fra reglerne i lov om leje derved, at pligten til at betale ikke beror på en aftale imellem lejeren og udlejeren som efter lov om leje men på den beslutning, som er truffet om etablering af fællesantenne m.v. i afdelingen. Denne forskel foreslås videreført for så vidt angår betaling for fælles adgang til elektroniske kommunikationstjenester.

Til nr. 8-27

De foreslåede ændringer vedrørende beboerklagenævnenes behandling af husordenssager er konsekvenser af den i dette lovforslag foreslåede ordning med behandling af husordenssager ved huslejenævnene på lejelovens område. Hensigten med forslagene er at gøre de to ordninger identiske for så vidt angår sager om husordensovertrædelser, som indbringes for huslejenævnet af udlejeren. Der henvises således til bemærkningerne til § 1, nr. 13, 14 og 16-18, 20 og 21, og § 3, nr. 3-17.

Forslaget indebærer bl.a., at beboerklagenævnene fremover ikke kan træffe afgørelse om ophævelse af lejeforholdet. Baggrunden for forslaget er de samme retssikkerhedsmæssige overvejelser, som er omtalt vedrørende den foreslåede ordning på det private område.

Da det endvidere foreslås, at konfrontation skal udgå som retsfølge, vil beboerklagenævnene fremover, svarende til det der er foreslået vedrørende huslejenævnenes behandling af husordenssager, som retsfølge enten kunne gøre lejeforholdet betinget eller meddele lejeren en advarsel.

Det foreslås endvidere præciseret, at beboerklagenævnet afviser sager, som ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet, jf. nærmere under bemærkningerne til § 3, nr. 6 og 7.

Til § 3

Til nr. 1

Det forslås, at der tilføjes et nyt stk. 4 til boligreguleringslovens § 7, hvoraf det fremgår, at hvis udlejer varsler en huslejeforhøjelse, hvor afkastet er beregnet på baggrund af boligreguleringslovens § 9, stk. 2, og huslejeforhøjelser overstiger beløbsgrænsen, jf. boligreguleringslovens § 26, skal lejer tilbydes en passende erstatningsbolig sammen med varslingen.

Den varslede huslejestigning udløser krav om erstatningsbolig, hvis den sammen med huslejestigninger for lejemålet i henhold til boligreguleringslovens § 7 indenfor de sidste 3 år overstiger beløbsgrænsen på 155 kr. pr. m² om året (2004-niveau). De øvrige huslejestigninger, der efter omstændigheder skal tælles med, skal have fået virkning for lejeren inden for en forudgående periode på 3 år fra det tidspunkt, hvor den senest varslede huslejestigning får virkning ifølge et i øvrigt gyldigt varsel. Det bemærkes, at huslejestigninger som følge af øgede skatter og afgifter, der varsles særskilt, eller forbedringer ikke medregnes.

Der henvises i øvrigt til boligreguleringslovens § 26, stk. 2-4. Heraf følger, at udlejer ikke er berettiget til at opkræve den varslede lejeforhøjelse uden at stille en passende erstatningsbolig til rådighed, hvis lejeren inden 6 uger efter at have modtaget varslingen fremsætter krav om at modtage erstatningsbolig, Endvidere sikres det, at den indarbejdede forståelse af begrebet »en passende erstatningsbolig « kan anvendes i denne sammenhæng, og at tvister mellem lejer om udlejer om, hvorvidt en tilbudt erstatningsbolig er passende, kan indbringes for huslejenævnet.

Den foreslåede bestemmelse om oplysningspligt får alene betydning for lejeaftaler, der indgås efter denne lovs ikrafttræden.

Det forslåede stk. 5 indebærer, at lejeren får mulighed for at reagere, når der efter lejeaftalens indgåelse varsles lejeforhøjelse, jf. boligreguleringslovens § 7, med afkastberegning efter boligreguleringslovens § 9, stk. 2, og oplysningspligten i den foreslåede bestemmelse i lejelovens § 4, stk. 5, ikke er overholdt.

Beregning af lejeforhøjelsen efter denne bestemmelse kan enten ske af udlejers egen drift, eller ved huslejenævnets mellemkomst. Hvis udlejer efter lejers opfattelse varsler en større huslejestigning, end vedkommende er berettiget til, fordi oplysningspligten i lejelovens § 4, stk. 5, ikke er overholdt, kan spørgsmålet herom indbringes for huslejenævnet, jf. boligreguleringslovens § 15.

For den lejers vedkommende, hvor oplysningspligten ikke er overholdt, indebærer den foreslåede bestemmelse, at udlejer alene kan varsle huslejeforhøjelse svarende til den pågældendes forholdsmæssige andel i stigningen i ejendommens driftsudgifter siden indgåelsen lejeaftalen.

Heraf følger, at ved beregningen af den huslejestigning, der kan varsles overfor den pågældende lejer, skal forskellen mellem driftsudgifterne på tidspunktet for lejeaftalens indgåelse og driftsudgifterne, der ligger til grund for den seneste varsling, kendes. For så vidt angår stigningen i driftsudgifterne, der har været i perioden, kan den pågældende lejers andel heraf jf. boligreguleringslovens § 10, varsles som huslejeforhøjelse.

Når lejeren – enten af udlejeren selv eller af huslejenævnet/retten - har fået sin leje fastsat efter denne bestemmelse, kan der for denne lejers vedkommende fremover alene varsles huslejestigninger på baggrund af stigninger i driftsudgifterne.

Til nr. 2-4

I § 36, stk. 5, foreslås indsat en bestemmelse om udpegning af et socialt sagkyndigt medlem af huslejenævnet i sager efter §§ 79 a- 79 c i lov om leje. Den foreslåede bestemmelse er identisk med den gældende § 97, stk. 5, i lov om leje af almene boliger.

I § 36, stk. 6, foreslås indsat en bestemmelse om valg af suppleant for det socialt sagkyndige medlem af huslejenævnet, svarende til det der gælder for de øvrige medlemmer.

§ 38 om kommunalbestyrelsens vederlæggelse foreslås udvidet til også at omfatte den socialt sagkyndige samt en eventuel mediator.

Til nr. 5 og 6

I § 40, stk. 1, foreslås indsat en bestemmelse om, at huslejenævnet skal afvise sager, der ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet.

Afgørelser i husordenssager findes at afvige i en sådan grad fra de sagstyper, huslejenævnene efter regelgrundlaget for huslejenævnenes virke er indrettet til at afgøre, at husordenssager, der forudsætter bevisførelse i form af vidne- eller partsforklaringer, ikke bør afgøres af huslejenævnene.

For så vidt må dette antages at være principper, der også efter de gældende regler følges af huslejenævnene. Spørgsmålet opstår navnlig i sager om vedligeholdelse og fraflytning. Der er således ikke grundlag for at antage, at en begrænsning, som foreslået i huslejenævnenes adgang til at realitetsbehandle sager, hvor tvist om faktum indebærer en sådan bevisførelse, ikke allerede efterleves af nævnene.

Det har dog indgået i overvejelserne, at det kan være mindre hensigtsmæssigt at formulere særlige regler i forbindelse med husordenssager, når tilsvarende regler antages at gælde generelt, idet dette ville kunne opfattes som et ønske om praksisændring.

Der kan, for så vidt angår andre retsområder, som omfatter nævnsbehandling af tvister, henvises til lov om forbrugerklagenævnet § 7, hvoraf fremgår, at nævnet afviser klager, der ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet. En tilsvarende bestemmelse findes i ligestillingslovens § 20. Der kan endvidere henvises til Retsplejerådets betænkning nr. 1401/2001, s. 151 f.

På grundlag af ovennævnte overvejelser findes det dog alt i alt mest hensigtsmæssigt at indføre en sådan præciserende regel.

Det almindelige udgangspunkt for huslejenævnssager er, at sagerne kan behandles på skriftligt grundlag. Nævnet kan således bl.a. ikke foranstalte bevisførelse, herunder afhøring af parter og vidner.

Den foreslåede regel præciserer således, at nævnet skal afvise klager, hvis behandling forudsætter en egentlig bevisførelse. Nævnet må også i øvrigt afvise sager, som skønnes mere egnede til behandling ved domstolene, eller som det i øvrigt må give anledning til betænkelighed at behandle i nævnet.

Det bemærkes, at der ikke herved påtænkes en ændring af huslejenævnenes virke i almindelighed.

Det foreslås samtidig præciseret, at huslejenævnets afvisning af sager efter den foreslåede bestemmelse er afgørelser i forvaltningslovens forstand. Sådanne afgørelser kan indbringes for boligretten, der kan tage stilling til kompetencespørgsmålet som 1. instans, herunder eventuelt hjemvise sagen til fornyet behandling i huslejenævnet.

I § 40, stk. 3, foreslås indført en bestemmelse om nævnets undersøgelse af mulighederne for at gøre brug af tilbud fra den kommunale socialforvaltning i sager efter lejelovens kapitel V. Bestemmelsen er identisk med § 103, stk. 2, i lov om leje af almene boliger.

Til nr. 7 og 8

I § 41, stk. 2, er formuleringen foreslået ændret. Det foreslås således, at nævnet kan indkalde parterne og andre til møde i nævnet.

Der er med forslaget for det første tale om en sammenskrivning af den gældende § 41 og den gældende § 104, stk. 2, i lov om leje af almene boliger af redaktionel karakter.

For det andet erstattes formuleringen »at afgive forklaring for nævnet « med »at møde i nævnet « . Hermed undgås, at parter, som indkaldes til at møde i nævnet, opfatter situationen som om, at der er tale om egentlig vidneforklaring i retsplejelovens forstand. Der henvises til Retsplejerådets betænkning nr. 1401/2001, s. 151 f.

Som følge af at den foreslåedes ordning ikke omfatter adgang til at træffe beslutning om umiddelbar ophævelse af lejeforholdet, er der ikke medtaget en bestemmelse om indkaldelse af parterne i tilfælde af ophævelse svarende til § 104, stk. 2, 3. pkt., i lov om leje af almene boliger.

I § 41, stk. 5, foreslås der indsat en bestemmelse om huslejenævnets vejlednings- og bistandspligt ved sager efter lejelovens kapitel V. Bestemmelsen er identisk med den gældende bestemmelse i § 104, stk. 5, i lov om leje af almene boliger.

Til nr. 9-11

I § 42, stk. 1, er fristen for huslejenævnets afgørelse præciseret i tilfælde, hvor parterne er mødt for nævnet. Reglen er identisk med den gældende bestemmelse i § 105, stk. 1, 1. pkt., i lov om leje af almene boliger.

Endvidere er der i § 42, stk. 1, foreslået indsat en bestemmelse om, at nævnet kan foreslå afholdelse af konfrontation i form af mediation. Forslaget skal ses i lyset af, at konfrontation ikke er foreslået medtaget som retsfølge, jf. nærmere ovenfor under bemærkningerne til § 79 b i § 1, nr. 14.

Forslaget giver dermed huslejenævnet mulighed for at foreslå afholdelse af mediation med deltagelse af de implicerede parter i tilfælde, hvor nævnet vurderer, at dette vil kunne afhjælpe de pågældende problemer.

Udgiften til afholdelse af mediation påhviler kommunen i henhold til § 38 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

I § 42, stk. 5, foreslås indsat en bestemmelse om forkyndelse af afgørelse i tilfælde, hvor parten ikke har svaret eller er mødt for nævnet. Bestemmelsen er identisk med den gældende bestemmelse i § 105, stk. 5, 2. pkt., i lov om leje af almene boliger.

Endvidere er der i § 42, stk. 5, foreslået indsat en bestemmelse om, at det i tilfælde af afgørelse om at gøre lejeforholdet betinget skal angives, hvori betingelserne består samt tidspunktet for disses ophør, det vil sige senest 1 år efter afgørelsen. Forslaget er identisk med den gældende bestemmelse i § 105, stk. 7, 3. pkt., i lov om leje af almene boliger.

Indbringelse af huslejenævnets afgørelse for boligretten har efter forslaget ikke opsættende virkning.

Til nr. 12-16

Det gældende stk. 1 i § 43 foreslås under nr. 12 og 13 opdelt i to stykker således, at stk. 1 omhandler indbringelse, mens stk. 2 omhandler de formelle fristmæssige krav til indbringelsen.

I § 43, stk. 1, foreslås endvidere indsat en bestemmelse, hvorefter huslejenævnets afgørelser efter §§ 79 a-79 c skal kan indbringes for boligretten og dermed ikke for ankenævnet i Københavns kommune, idet ankenævnsbehandling i husordenssager findes ufornøden. Dette svarer endvidere til det, der gælder efter den almene ordning. Dette fremgår tillige af den foreslåede ændring til § 44, stk. 1. Huslejeankenævnet er en særlig ordning, som kun findes i Københavns kommune.

Der er i bestemmelsen ikke foreslået medtaget en ankebegrænsning vedrørende huslejenævnets afgørelser om meddelelse af advarsel svarende til det, der gælder efter § 106, stk. 1, 2. pkt., i lov om leje af almene boliger, som samtidig foreslås ophævet.

Som ovenfor anført er grænsen mellem advarsel og betinget ophævelse uskarp. En afgørelse om, at lejer meddeles en advarsel kan således efter omstændighederne medføre alvorlige konsekvenser. På denne baggrund bør afgørelser om advarsel ikke være endelige. Både afgørelser om advarsel og betinget ophævelse skal således kunne indbringes for boligretten af begge parter i lejeforholdet.

I § 43, stk. 3, foreslås indsat en bestemmelse, som undtager husordenssager fra beboerrepræsentanternes adgang til at indbringe huslejenævnets afgørelse for boligretten. Baggrunden herfor er, at det bør være op til den enkelte lejer at beslutte, om en afgørelse fra huslejenævnet i sådanne sager skal indbringes for boligretten.

I § 43, stk. 5, foreslås indsat en bestemmelse, som præciserer boligrettens ubegrænsede adgang til at prøve huslejenævnets afgørelse om at gøre lejeforholdet betinget eller meddele lejeren en advarsel. Bestemmelsen er identisk med § 106, stk. 4, i lov om leje af almene boliger dog således, og også meddelelse af advarsel medtages.

Bestemmelsen indebærer, at boligretten i sager om ophævelse som følge af en lejers overtrædelser af betingelserne i en afgørelse om at gøre lejeforholdet betinget, kan prøve afgørelsesgrundlaget i fuldt omfang. Dette vil sige, at boligretten vil kunne efterprøve huslejenævnets afgørelse om at gøre lejeforholdet betinget, herunder om der er givet den fornødne påmindelse, uanset at denne afgørelse ikke blev indbragt indenfor fristen på daværende tidspunkt. Virkningen er dermed, at en sådan afgørelse ikke vil skulle lægges uprøvet til grund ved en senere sag om ophævelse. Det samme gælder med hensyn til huslejenævnets meddelelse af advarsel i tilfælde, hvor advarslen danner grundlag for en senere ophævelse eller ophævelse.

Det bemærkes endvidere, at der ikke er medtaget begrænsninger i adgangen til at anke boligrettens afgørelser svarende til den gældende § 108, stk. 1, i lov om almene boliger.

Til nr. 17

I § 44, stk. 1, er det foreslået svarende til det i § 43, stk. 1, foreslåede, at huslejenævnets afgørelse i Københavns kommune ikke skal kunne indbringes for ankenævnet. Der henvises til bemærkningerne til § 43.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Det i §§ 1 og 2 foreslåede om betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester i private og almene lejeboliger foreslås tilsvarende indført for private andelsboliger, aktielejligheder og lignende omfattet af kap. II og III i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Det foreslås således, at de udgifter til etablering og drift af adgang til elektroniske kommunikationstjenester, som andelsboligforeningen eller boligaktieselskabet m.v. afholder, ikke fremover skal kunne indeholdes i boligafgiften. Der henvises til det under § 1, nr. 5-12, anførte om opgørelse af betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester.

Til § 5

Til nr. 1 og 2

Den foreslåede ændring er alene en konsekvens af den i § 1, nr. 5, foreslåede ændring af overskriften til kapitel VII A i lov om leje.

Til § 6

Til nr. 1 og 2

Den foreslåede ændring er alene en konsekvens af den i § 1, nr. 5, foreslåede ændring af overskriften til kapitel VII A i lov om leje.

Til § 7

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Til stk. 2

Det følger af det foreslåede i § 1, nr. 5-12, at lejerens pligt til at betale bidrag til ejendommens forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester, således som det gælder for lejerens betaling af antennebidrag, skal bero på en aftale med udlejeren. For lejere i ejendomme, hvor en sådan adgang eller forbedring af adgangen er etableret inden lovens ikrafttræden, og hvor lejerens betalingsforpligtelse følger af den hidtidige retsstilling, foreslås dog som en overgangsordning, at betalingsforpligtelsen bevares.

Ordningen får alene betydning for lejere i private lejeforhold, idet kravet om, at der foreligger en aftale imellem lejeren og udlejeren, ikke gælder efter lov om leje af almene boliger.

Til stk. 3

Det foreslås, at ændringerne til lejelovens § 83 stk. 1, litra b, og boligreguleringslovens § 7, stk. 4, får virkning fra lovforslagets fremsættelse. Herved sikres at eventuelt fremskyndede dispositioner i den periode, hvor lovforslaget behandles, vil blive bedømt på samme måde som dispositioner efter lovens ikrafttræden.

Hensigten med forslaget om at give de ovennævnte dele af lovforslaget virkning fra fremsættelsen er at sikre, at der ikke i tiden fra lovforslagets offentliggørelse til ikrafttrædelsen varsles lejeforhøjelser og opsigelser af den type, som lovforslaget omhandler, med det formål, at undgå at disse varslinger bliver omfattet af de foreslåede ændringer.

Lovforslaget indebærer en begrænsning af udlejernes adgang til at gennemføre store, pludselige lejeforhøjelser og til at opsige lejere i forbindelse med omfattende ombygninger af udlejningsejendomme. Dette ville kunne tilskynde de udlejere, som bliver begrænset af ændringerne, til at fremskynde sådanne varslinger, og ville dermed modvirke de intentioner, som ligger bag forslagene.

For så vidt angår opsigelser i forbindelse med ombygninger foreslås det udtrykkeligt fastsat, at varslinger om sådanne opsigelser i henhold til lejelovens § 83, stk. 1, litra b, som modtages af lejeren efter lovforslagets fremsættelse, bortfalder med lovens vedtagelse, medmindre varslingen vedrører en opsigelse, der er omfattet af den foreslåede affattelse af lejelovens § 83, stk. 1, litra b.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1 I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 14. maj 2001, som ændret ved § 2 i lov nr. 447 af 7. juni 2001, § 2 i lov nr. 402 af 6. juni 2002, § 8 i lov nr. 1090 af 17. december 2002 og § 1 lov nr. 399 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer:

§ 4. En lejeaftale og andre aftaler om det lejede skal udfærdiges skriftligt, når en af parterne kræver det. Stk. 2. Hvis udlejer og lejer eller udlejer og beboerrepræsentation ønsker at give hinanden mulighed for udveksling af digitale dokumenter, som kan gøres læselige ved frembringelse af skrifttegn og lagres på et varigt medie, i tilfælde, hvor der i denne lov eller i lov om midlertidig regulering af boligforholdene kapitel II-V stilles krav om skriftlighed, eller hvor der i loven foreskrives en meddelelsespligt mellem parterne, der ikke hensigtsmæssigt lader sig gennemføre på andre måder end skriftligt, skal dette aftales mellem parterne. Denne aftale kan til enhver tid opsiges uden varsel. Det kan ikke aftales, at meddelelser efter § 87 og § 93, stk. 2, afgives som digitale dokumenter. Stk. 3. En lejeaftale anses for indgået på lovens vilkår i det omfang, der ikke udtrykkeligt er fastsat andet i aftalen. Stk. 4. Er lejens størrelse ikke aftalt, anses den for at udgøre det beløb, der er rimeligt under hensyn til det lejedes værdi, jf. § 47, stk. 2. Stk. 5. For lokaler, der udelukkende anvendes til andet end beboelse, skal det udtrykkeligt specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke udgifter lejeren ud over lejen skal betale vedrørende det lejede. Dette gælder dog ikke for udgiftsarter, der ikke er kendte ved lejeaftalens indgåelse. Den anslåede størrelse af den enkelte udgift skal være angivet. Indeholder lejeaftalen ikke disse oplysninger, kan udlejer ikke opkræve de pågældende udgifter. Stk. 6. For lokaler som nævnt i stk. 4 skal det endvidere udtrykkeligt specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke udgifter der ud over brændsel indgår i varmeregnskabet. Stk. 4, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 1. I § 4 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: » Stk. 5. Ønsker udlejeren at opkræve en leje, hvor afkastet beregnes efter § 9, stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, skal det fremgå af lejeaftalen, hvornår den aftalte leje senest er fastsat efter boligreguleringslovens § 7, samt i aftalen skønsmæssigt angives størrelsen af den leje, der maksimalt kan beregnes for lejemålet på tidspunktet for lejeaftalens indgåelse. Det skal tillige fremgå, om den aftalte leje er nedsat i henhold til boligreguleringslovens § 7, stk. 2. « Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 27. Udlejeren skal sørge for, at der hersker god orden i ejendommen og om nødvendigt ophæve lejeforhold i de i § 93, stk. 1, litra g, h og l nævnte tilfælde. Bestemmelserne i § 11, stk. 2, og §§ 12 og 13 finder tilsvarende anvendelse på udlejerens overtrædelse af denne pligt. Stk. 2. Lejeren skal overholde de almindelige ordensregler, der gælder for ejendommen, og skal efterkomme andre rimelige påbud, der skal sikre god husorden og forsvarlig brug af det lejede. Stk. 3. Lejeren skal sørge for, at de pligter, der påhviler ham efter stk. 2, også iagttages af de personer, for hvis handlinger han er ansvarlig efter § 25. 2. I § 27, stk. 1 , ændres »litra g, h og k« til: »litra g-i og l«, og i stk. 2 indsættes efter »lejede«: », jf. § 79 a«.

§ 29. Lejeren har ret til at foretage sædvanlige installationer i det lejede, medmindre udlejeren kan godtgøre, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til installationen. Lejeren skal give meddelelse til udlejeren, inden han foretager installationen. Stk. 2. Lejeren har ret til at anbringe radio- og fjernsynsantenne på ejendommen efter udlejerens anvisning til modtagelse af radio- og tv-programmer, jf. dog stk. 3. Lejeren har tilsvarende ret til at lade etablere kabelforbindelse til fremføring af radio- og tv-programmer i ejendommen med henblik på tilslutning til kabel-tv. Ønsker flere lejere at etablere samme programforsyning, kan disse beslutte, at opsætning af antenne skal ske i form af et fællesantenneanlæg. Stk. 3. Lejerens ret efter stk. 2 gælder ikke, såfremt udlejeren godtgør, at anbringelsen vil være til ulempe for ejendommen eller dens lejere. Retten gælder endvidere ikke, hvis lejeren kan få adgang til et ønsket program enten gennem udlejerens fælles tv-forsyning eller gennem et af lejerne etableret fællesantenneanlæg. Stk. 4. Etablerer lejeren en antenne på ejendommen, kan udlejer forlange, at lejeren indbetaler et rimeligt depositum til sikkerhed for udgifter til nedtagning af antennen og retablering ved lejerens fraflytning, jf. stk. 7. Stk. 5. Ønsker flere lejere at etablere en fællesantenne i ejendommen efter stk. 2, kan udlejer forlange, at de pågældende lejere stifter en antenneforening, som skal stå for etablering og drift af fællesantenneanlægget. Der skal vælges en bestyrelse for antenneforeningen. Det påhviler bestyrelsen at meddele udlejer, hvem der sidder i bestyrelsen, således at udlejer med frigørende virkning kan henvende sig til disse angående spørgsmål vedrørende antenneanlægget. Bestyrelsen skal samtidig sende et eksemplar af foreningens vedtægter til udlejer. Antenneforeningen er erstatningsansvarlig for skade, der er forårsaget af fællesantenneanlægget. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om, at foreningen skal tegne en ansvarsforsikring og en kaskoforsikring vedrørende antenneanlægget, samt at foreningen i tilfælde af ophør skal bære udgifterne til nedtagning af antenneanlægget og retablering. Udlejer kan forlange, at foreningen indbetaler et rimeligt depositum til sikkerhed for udgifter til nedtagning af antenneanlægget og retablering. Stk. 6. Ved væsentlig tilsidesættelse af de pligter, som er angivet i stk. 5, kan udlejeren kræve fællesantenneanlægget nedtaget og retablering. Stk. 7. Har lejeren opsat egen antenne eller været tilsluttet fællesantenneanlæg efter stk. 2, kan udlejeren kræve lejerens antenne nedtaget og retablering, når lejeren fraflytter lejemålet. Stk. 8. Lejeren af en beboelseslejlighed eller et værelse til helårsbeboelse har ret til at installere hjælpemidler m.v. efter bestemmelserne i § 102 i lov om social service, hvis kommunalbestyrelsen garanterer for betaling af retableringsudgifter ved lejerens fraflytning. Lejeren skal underrette udlejeren, før indretningen finder sted. Stk. 9. Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, der er forårsaget af de installationer, han har foretaget. Udlejeren kan kræve, at lejeren ved forsikring eller på anden måde stiller fornøden sikkerhed for opfyldelsen af erstatningsansvaret. 3. § 29, stk. 2, affattes således: » Stk. 2. Lejeren har ret til at anbringe radio- og fjernsynsantenne på ejendommen efter udlejerens anvisning til modtagelse af radio- og tv-programmer, jf. dog stk. 3. Lejeren har tilsvarende ret til at lade etablere kabelforbindelse til fremføring af radio- og tv-programmer eller adgang til elektroniske kommunikationstjenester i ejendommen, hvis der er mulighed for tilslutning til kabel-tv eller lignende fælles net i området. Ønsker flere lejere at etablere samme programforsyning eller forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester, kan disse beslutte, at opsætning af antenne eller forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester skal ske i form af et fællesanlæg. « 4. I § 29 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke: » Stk. 7. Stk. 5 og 6 gælder tilsvarende for lejernes etablering af fælles forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester. « Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.

Kapitel VII A Lejerens betaling til fællesantenne m.v. 5. Overskriften til kapitel VII A affattes således: »Lejerens betaling til fællesantenne og adgang til elektroniske kommunikationstjenester m.v. «

§ 46 c. Er ejendommen forsynet med eget fællesantenneanlæg til radio- og fjernsynsmodtagelse, eller har ejendommen programforsyning udefra, kan udlejeren forlange de nødvendige og rimelige udgifter til etablering og forbedring, jf. stk. 2, og drift heraf refunderet, herunder udgifter til administration. Udgifterne fordeles ligeligt på de lejemål i ejendommen, som ifølge aftale med lejeren er forpligtet til at bidrage til fællesantenneanlægget. I ejendomme, hvor lejeren har individuelt valg af programudbud, skal den enkelte lejer dog kun betale for de programmer, lejeren har adgang til. Udgifterne kan ikke indeholdes i lejen. Stk. 2. Har udlejeren efter aftale med lejeren etableret eller forbedret ejendommens programforsyning, kan udlejeren forlange, at lejeren godtgør udlejeren de etablerings- og forbedringsudgifter, der med rimelighed er afholdt. Udlejer kan forlange en passende forrentning og afskrivning af udgifterne. Udgifter til vedligeholdelse af fællesantenneanlæg kan ikke fradrages på ejendommens konti for udvendig vedligeholdelse, jf. §§ 18 og 18 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Der kan ikke beregnes lejeforhøjelse efter § 58 for etablering og forbedring af fællesantenner. Stk. 3. Lejerens bidrag til udgifter efter stk. 1 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 93, stk. 1, litra a. 6. I § 46 c, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Det samme gælder for ejendommens forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester. « 7. I § 46 c, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter »fællesantenneanlægget « : »eller til den fælles forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester « . 8. I § 46 c, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., indsættes efter »programudbud «: »eller elektroniske kommunikationstjenester « og efter »programmer « indsættes: »eller de elektroniske kommunikationstjenester «. 9. I § 46 c, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »programforsyning «: »eller forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester « . 10. I § 46 c, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »fællesantenneanlæg « : »eller fælles forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester «.

§ 46 d. Leverer udlejeren fælles programsignaler i ejendommen, kan udlejeren uanset modstående aftale med 6 måneders varsel meddele lejeren, at udlejeren bringer leveringen af fælles programsignaler i ejendommen til ophør. Stk. 2. Har udlejeren gjort sig skyldig i grov tilsidesættelse af sine forpligtelser vedrørende administration af fællesantenneanlægget m.v., kan lejeren med virkning for fremtiden frigøre sig fra forpligtelsen til at modtage de programsignaler, som udlejeren foranstalter fordelt i ejendommen. 11. I § 46 d, stk. 1, indsættes to steder efter »programsignaler « : »eller fælles forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester « . 12. I § 46 d, stk. 2, indsættes efter »fællesantenneanlægget « : »eller den fælles forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester «, og efter »programsignaler « indsættes: »eller den fælles adgang til elektroniske kommunikationstjenester «.

Kapitel XII A Lejerens tilsidesættelse af god skik og orden - boligklagenævn (forsøgsordning i Københavns og Århus Amter) 13. Overskriften til kapitel XII A ændres til: »Behandling af sager om lejerens tilsidesættelse af god skik og orden ved huslejenævnene «.

14. Efter § 79 indsættes efter overskriften: » § 79 a. En lejer kan pålægges retsfølger efter § 79 b, når lejeren i følgende tilfælde udøver adfærd, som er til gene for ejendommen, udlejer, dennes ansatte, lejere i ejendommen eller andre, der lovligt færdes i ejendommen: 1) Når lejeren udøver eller truer med fysisk vold over for de pågældende personer. 2) Når lejerens adfærd kan være til fare for ejendommen eller de pågældende personer, herunder på grund af anvendelse af våben eller opbevaring af farefremkaldende materialer i det lejede. 3) Når lejerens adfærd medfører gener for de pågældende personer som generel utryghed, forråelse af ejendommens miljø eller sundhedsmæssig risiko. 4) Når lejeren, uden at der er tale om fysisk vold, udøver chikane over for de pågældende personer. 5) Når lejeren udøver uacceptabel støj til væsentlig gene for de pågældende personer i form af uacceptabelt støjende menneskelig adfærd, stærk musikstøj eller stærk maskinstøj. 6) Når lejeren ødelægger ejendommen eller løsøre på ejendommen eller på fællesarealer. 7) Når lejeren vanrøgter det lejede. 8) Når lejerens husdyr er til væsentlig gene for de pågældende personer på grund af støj, lugt, uhumskhed eller fare- eller frygtfremkaldelse. 9) Når lejeren, uden at der er tale om de i nr. 5 nævnte tilfælde, udøver støjende adfærd til gene for de pågældende personer. 10) Når lejerens husdyrhold, uden at der er tale om de i nr. 8 nævnte tilfælde, er til gene for de pågældende personer. 11) Når lejeren i øvrigt udøver adfærd, som er til gene for ejendommen eller de pågældende personer. Stk. 2. En lejer kan desuden pålægges retsfølger efter § 79 b, når lejeren holder husdyr i strid med lejeaftale eller husorden, uanset om husdyrholdet er til gene for ejendommen eller de i stk. 1 nævnte personer. Stk. 3. Lejeren kan pålægges retsfølger, uanset om den i stk. 1 og 2 beskrevne adfærd udøves af lejeren selv, lejerens husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til det lejede. § 79 b. Har lejeren tilsidesat god skik og orden, jf. § 79 a, kan lejeren pålægges en af følgende retsfølger: 1) Lejeforholdet kan gøres betinget således, at der, hvis lejeren indenfor 1 år efter afgørelsen overtræder nærmere fastsatte betingelser vedrørende adfærd i ejendommen, er grundlag for, at lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne i kapitel XIII og XIV. 2) Lejeren kan meddeles en advarsel om, at fornyet overtrædelse af god skik og orden, jf. § 79 a, kan føre til, at lejeforholdet gøres betinget efter nr. 1 eller til, at lejemålet opsiges eller ophæves efter reglerne i kapitel XIII og XIV. Stk. 2. Det er en betingelse for, at en lejer kan pålægges retsfølger for tilsidesættelse af god skik og orden efter stk. 1, at tilsidesættelsen sker trods udlejerens påmindelse. § 79 c. Sag om pålæg af retsfølger efter § 79 b indbringes for huslejenævnet af udlejeren efter reglerne i kapitel VI i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Er der fremsat krav om, at lejeren pålægges en advarsel, kan nævnet ikke pålægge lejeren en strengere retsfølge. «

§ 83. Andre lejeforhold end de i § 82 nævnte kan udlejeren kun opsige i følgende tilfælde, jf. dog §§ 84 og 88: a) Når udlejeren ønsker selv at benytte det lejede. b) Når udlejeren dokumenterer, at nedrivning eller ombygning af ejendommen medfører, at det lejede må fraflyttes. Opsigelse kan dog ikke ske, når udlejeren efter en ombygning selv ønsker at benytte det lejede. c) Når lejeren af en beboelseslejlighed siden lejeaftalens indgåelse har været antaget som funktionær ved ejendommens drift til arbejde, for hvis udførelse det er af væsentlig betydning, at funktionæren bor i ejendommen, og udlejeren godtgør, at arbejdet ikke har været udført på tilfredsstillende måde. Opsigelse kan kun ske, når lejligheden ved genudlejning skal benyttes af efterfølgeren. d) Når lejeren af en beboelseslejlighed, som er lejet som arbejder- eller funktionærbolig af den virksomhed, hvori lejeren er ansat, udtræder eller er udtrådt af sit arbejdsforhold til virksomheden, og lejligheden skal benyttes af en anden ansat i virksomheden. e) Når det må antages, at der trods udlejerens påmindelse ved det lejedes benyttelse ikke er iagttaget god skik og orden, herunder når lejeren ved støjende adfærd, psykisk eller fysisk vold eller trusler herom eller på anden måde har været til ulempe for ejendommen eller de øvrige beboere, uden at forholdet er af en sådan art, at udlejeren kan ophæve lejeforholdet uden varsel. f) Når vægtige grunde i øvrigt gør det særlig magtpåliggende for udlejeren at blive løst fra lejeforholdet. Stk. 2. Vedrører lejeforholdet en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. anvist af kommunen eller amtskommunen, kan opsigelse efter stk. 1 kun ske, når lejeren samtidig anvises en anden og passende bolig. 15. § 83, stk. 1, litra b, affattes således: »b) Når udlejeren dokumenterer, at ejendommen skal nedrives. Det samme gælder, når udlejeren dokumenterer, at ombygning af ejendommen medfører, at det lejede må fraflyttes, og ejendommen efter ombygningen er omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., eller ombygningen sker som følge af ekspropriation eller ombygning til fyldestgørelse af et formål til hvis gennemførelse, der kan foretages ekspropriation. « 16. § 83, stk. 1, litra e , affattes således: »e) Når lejeren har tilsidesat god skik og orden, jf. § 79 a, stk. 1, nr. 1-8, eller 11, jf. § 79 b, stk. 2, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet. «. 17. Efter § 83, stk. 1, litra e, indsættes: »f) Når lejeren har tilsidesat betingelserne i et betinget lejeforhold, jf. § 79 b, stk. 1, nr. 1, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet. «. Litra f bliver herefter litra g.

85. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, stk. 1, litra a, b, c eller f, skal udlejeren uden unødigt ophold tilbyde ham at leje en anden lejlighed i ejendommen, hvis der bliver en lejlighed ledig til overtagelse senest 3 måneder efter den flyttedag, hvortil lejeren er opsagt, og lejligheden skal udlejes. Stk. 2. Opsiges en lejer efter § 83, stk. 1, litra b, skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde ham at leje en lejlighed eller lokaler af samme art som det opsagte, hvis der efter genopførelsen eller ombygningen sker udleje af lejligheder eller lokaler. Stk. 3. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, stk. 1, litra b, som følge af, at en ejendom ombygges til boliger for ældre og personer med handicap i medfør af den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller til almene ældreboliger efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., finder stk. 1 og 2 alene anvendelse, hvis lejeren tilhører den personkreds, som er berettiget efter de nævnte love. Stk. 4. Hvis en lejer af en beboelseslejlighed, jf. stk. 3, ikke tilhører den personkreds, som er berettiget efter de i stk. 3 nævnte love, skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde denne at leje en passende bolig. En bolig anses for passende, når denne opfylder betingelserne i § 85 a, stk. 2, 2. og 3. pkt. 18. I § 85, stk. 1, ændres »eller f« til : »eller g«. 19. I § 85, stk. 3, udgår »til boliger for ældre eller personer med handicap i medfør af den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller «, og efter »almene ældreboliger « indsættes : »eller almene ungdomsboliger «.

§ 93. Udlejeren kan hæve lejeaftalen i følgende tilfælde: a) Når leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt, jf. stk. 2. b) Når det lejede benyttes til andet end aftalt og lejeren ikke trods udlejerens indsigelse er ophørt hermed. c) Når lejeren modsætter sig, at udlejeren eller andre får adgang til det lejede, hvor de har ret hertil efter §§ 54, 62 og 97. d) Når lejeren fraflytter det lejede i utide uden aftale med udlejeren. e) Når lejeren vanrøgter det lejede og ikke uden ophold efter udlejerens påkrav bringer det lejede i stand. f) Når lejeren helt eller delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor han ikke er berettiget hertil, og trods udlejers indsigelse ikke bringer forholdet til ophør. g) Når lejeren trods udlejerens påmindelse tilsidesætter sine pligter til at iagttage god skik og orden i ejendommen, herunder når lejeren ved stærkt støjende adfærd, psykisk eller fysisk vold eller trusler herom eller på anden måde trods udlejerens påmindelse er til ulempe for ejendommen eller dens beboere. h) Når nogen er straffet i medfør af § 4 i lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler for at have modtaget besøgende i eller ved det lejede i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven. i) Når lejeren af en butik eller beværtning trods udlejerens indsigelse ikke opfylder pligten til at holde forretningen åben og i forsvarlig drift. j) Når en lejer, der helt eller delvis skal betale lejen ved at udføre arbejde, groft forsømmer sine pligter ved arbejdets udførelse og arbejdsforholdet som følge heraf bringes til ophør. k) Når lejeren i øvrigt misligholder sine forpligtelser på en sådan måde, at hans fjernelse er påkrævet. Stk. 2. Udlejeren kan kun hæve lejeaftalen som følge af for sen betaling, hvis lejeren ikke har berigtiget restancen senest 3 dage efter, at skriftligt påkrav herom er kommet frem til lejeren. Udlejerens påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at lejeforholdet kan ophæves, hvis lejerestancen ikke betales inden fristens udløb. § 33, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Som gebyr for påkravet kan udlejeren kræve 100 kr. + 2 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Det i 4. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Gebyret er pligtig pengeydelse i lejeforholdet. Stk. 3. Vedrører lejeaftalen en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap , jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. anvist af kommunen eller amtskommunen, kan aftalen kun hæves efter stk. 1, når lejeren samtidig anvises en anden og passende bolig. 20. § 93, stk. 1, litra g , affattes således: »g) Når lejeren har tilsidesat god skik og orden, jf. § 79 a, stk. 1, nr. 1-8, eller 11, jf. § 79 b, stk. 2, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet. « 21. Efter § 93, stk. 1, litra g , indsættes: »h) Når lejeren har tilsidesat betingelserne i et betinget lejeforhold, jf. § 79 b, stk. 1, nr. 1, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet. «. Litra h-k bliver herefter litra i-l.

§ 106. De i henhold til lov om midlertidig regulering af boligforholdene nedsatte huslejenævn træffer afgørelse efter reglerne i den nævnte lovs kapitel VI i følgende tvister: 1) Tvister om lejeregulering efter reglerne i §§ 47-52 og § 53, stk. 2, og om lejefastsættelse efter kapitel VIII A. 2) Tvister om depositum og forudbetalt husleje efter § 34. Huslejenævnet kan herunder tillade, at § 34, stk. 1, fraviges, jf. § 34, stk. 2. 3) Tvister om opfyldelse af udlejerens pligt til renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse, jf. kapitel IV. 4) Tvister om opfyldelse af lejerens pligt til renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse, jf. kapitel IV. Dette gælder også uenighed om opfyldelse af lejerens pligt til istandsættelse efter fraflytning. Nævnet afgør endvidere tvister om tilbagebetaling af depositum i forbindelse med fraflytning. 5) Tvister om lejeforhøjelser efter reglerne om forbedringer i §§ 58 og 59, herunder om varsling af arbejdernes iværksættelse efter § 55, og nævnet kan fastsætte en frist for aflæggelse af byggeregnskab, jf. § 59, stk. 4. Tvister om lejeforhøjelse og godtgørelse efter §§ 60 og 61. Nævnet afgør endvidere tvister om lejerens ret til at gennemføre forbedringsarbejder m.v. i lejligheden mod godtgørelse efter § 62 a, herunder uenighed om reduktion af beregningsgrundlaget for godtgørelse efter § 62 a, stk. 4, for lejerens udgifter til forbedringsarbejder m.v. og uenighed om beregning af lejeforhøjelse efter § 62 a, stk. 9. 6) Tvister om lejeaftaler indgået i henhold til § 53, stk. 3-5, samt om, hvorvidt en aftale indgået i medfør af § 53, stk. 3-5, er rimelig, jf. aftalelovens § 36. 7) Tvister om lejerens betaling for varme og lign. efter kapitel VII, herunder uenighed om acontobidrag og om udførelse af arbejder omfattet af § 46 a, stk. 2, antennebidrag efter kapitel VII A og om betaling for vand m.v. efter kapitel VII B, herunder tilfælde, hvor udlejeren modsætter sig installation af vandmålere efter § 46 j, stk. 5, og uenighed om acontobidrag. 8) Tvister om lejerens ret til at installere hjælpemidler efter § 29, stk. 8, om deposita efter § 29, stk. 4 og 5, tvister vedrørende reglerne i kapitel X A, jf. § 63 h, stk. 2, og tvister om, hvorvidt en aftale i henhold til § 66 a om forbedringsarbejder er åbenbart urimelig. 9) Tvister om udlejerens ret til at råde over arealer i tagetager efter § 53, stk. 5, og § 15 a, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. 22. I § 106, nr. 7 , indsættes efter »antennebidrag « : »og betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester «. 23. I § 106 indsættes som nr. 10: »10) Tvister om en lejers tilsidesættelse af god skik og orden efter §§ 79 a-79 c. «.

§ 2 I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 19. juni 2001, som ændret ved § 1 i lov nr. 402 af 6. juni 2002 og § 2 i lov nr. 399 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer:

§ 36. Lejeren har ret til at anbringe radio- og fjernsynsantenne på ejendommen efter udlejerens anvisning til modtagelse af radio- og tv- programmer, jf. dog stk. 2. Lejeren har tilsvarende ret til at lade etablere kabelforbindelse til fremføring af radio- og tv-programmer i ejendommen, såfremt der er mulighed for tilslutning til kabel-tv i området. Ønsker flere lejere at etablere samme programforsyning, kan disse beslutte, at opsætning af antenne skal ske i form af et fællesantenneanlæg. Stk. 2. Lejerens ret efter stk. 1 gælder ikke, såfremt udlejeren godtgør, at anbringelsen vil være til ulempe for ejendommen eller dens beboere. Retten gælder endvidere ikke, hvis lejeren kan få adgang til et ønsket program enten gennem udlejerens fælles tv-forsyning eller gennem et af lejerne etableret fællesantenneanlæg. Stk. 3. Etablerer lejeren en antenne på ejendommen, kan udlejer forlange, at lejeren indbetaler et rimeligt depositum til sikkerhed for krav mod lejeren, som opstår som følge af antennen. Stk. 4. Ønsker flere lejere at etablere en fællesantenne i ejendommen efter stk. 1, kan udlejer forlange, at de pågældende lejere stifter en antenneforening, som skal stå for etablering og drift af fællesantenneanlægget. Der skal vælges en bestyrelse for antenneforeningen. Det påhviler bestyrelsen at meddele udlejer, hvem der sidder i bestyrelsen, således at udlejer med frigørende virkning kan henvende sig til disse angående spørgsmål vedrørende antennen. Bestyrelsen skal samtidig sende et eksemplar af foreningens vedtægter til udlejer. Vedtægterne skal indeholde bestemmelse om, at foreningen skal tegne en ansvarsforsikring og en kaskoforsikring vedrørende antennen samt i tilfælde af foreningens ophør bære udgifterne som følge af nedtagning af antennen. Udlejer kan forlange, at foreningen indbetaler et rimeligt depositum til sikkerhed for udlejers krav mod foreningen. Stk. 5. Ved væsentlig tilsidesættelse af de pligter, som er angivet i stk. 4, kan udlejeren kræve fællesantenneanlægget nedtaget. 1. § 36, stk. 1, affattes således: » § 36 . Lejeren har ret til at anbringe radio- og fjernsynsantenne på ejendommen efter udlejerens anvisning til modtagelse af radio- og tv-programmer, jf. dog stk. 2. Lejeren har tilsvarende ret til at lade etablere kabelforbindelse til fremføring af radio- og tv-programmer eller adgang til elektroniske kommunikationstjenester i ejendommen, hvis der er mulighed for tilslutning til kabel-tv eller lignende fælles net i området. Ønsker flere lejere at etablere samme programforsyning eller forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester, kan disse beslutte, at opsætning af antenne eller forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester skal ske i form af et fællesanlæg. « . 2. I § 36 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: » Stk. 6. Stk. 4 og 5 gælder tilsvarende for lejernes etablering af fælles forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester. « .

Kapitel 11 Lejerens betaling til fællesantenner m.v. 3. Overskriften til kapitel 11 affattes således: »Lejerens betaling til fællesantenne og adgang til elektroniske kommunikationstjenester m.v. « .

§ 62. Er ejendommen forsynet med eget fællesantenneanlæg til radio- og fjernsynsmodtagelse, eller har ejendommen programforsyning udefra, kan udlejeren forlange de nødvendige og rimelige udgifter til etablering og forbedring, jf. stk. 2, og drift heraf refunderet, herunder udgifter til administration. Udgifterne fordeles ligeligt på lejemålene i ejendommen. I ejendomme, hvor lejeren har individuelt valg af programudbud, skal den enkelte lejer dog kun betale for de programmer, lejeren har adgang til. Udgifterne kan ikke indeholdes i lejen. Stk. 2. Udlejeren kan forlange, at lejeren godtgør udlejeren de etablerings- og forbedringsudgifter, der med rimelighed er afholdt. Den del af udgiften, der dækkes af udbetaling fra Landsbyggefonden efter kapitel 7 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., medregnes ikke i etableringsudgiften. Udlejer kan forlange en passende forrentning og afskrivning af udgifterne. Lejeren kan dog forlange at betale beløbet kontant. Stk. 3. Lejerens bidrag til udgifter efter stk. 1 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 90, stk. 1, nr. 1. Stk. 4. Efter lejerens anmodning skal beboerklagenævnet afgøre, om udlejeren har opkrævet større beløb end tilladt efter stk. 1. Har udlejeren efter nævnets afgørelse opkrævet større beløb end tilladt, kan lejeren forlange det for meget betalte tilbage. Finder nævnet, at udlejeren har gjort sig skyldig i grov tilsidesættelse af sine forpligtelser vedrørende administration af fællesantenneanlægget m.v., kan lejeren med virkning for fremtiden frigøre sig fra forpligtelsen til at modtage de programsignaler, som udlejeren foranstalter fordelt i ejendommen. 4. I § 62, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Det samme gælder for ejendommens forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester. « 5. I § 62, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., indsættes efter »programudbud « : »eller elektroniske kommunikationstjenester « og efter »programmer « indsættes: »eller de elektroniske kommunikationstjenester «. 6. I § 62, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »fællesantenneanlægget « : »eller den fælles forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester « , og efter »programsignaler « indsættes: »eller den fælles adgang til elektroniske kommunikationstjenester «.

§ 63. Leverer udlejeren fælles programsignaler i ejendommen, kan udlejeren uanset modstående aftale med 6 måneders varsel meddele lejeren, at udlejeren bringer leveringen af fælles programsignaler i ejendommen til ophør. Stk. 2. Uenighed om overholdelse af varslingsfristen i stk. 1 afgøres af beboerklagenævnet. 7. I § 63, stk. 1, indsættes to steder efter »programsignaler «: »eller fælles forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester«.

§ 81. En lejer kan pålægges retsfølger efter § 82, når lejeren i følgende tilfælde udøver adfærd, som er til gene for ejendommen, udlejer, dennes ansatte, lejere i ejendommen eller andre, der lovligt færdes i ejendommen: 1) Når lejeren udøver eller truer med fysisk vold over for de pågældende personer. 2) Når lejerens adfærd kan være til fare for ejendommen eller de pågældende personer, herunder på grund af anvendelse af våben eller opbevaring af farefremkaldende materialer i det lejede. 3) Når lejerens adfærd medfører gener for de pågældende personer som generel utryghed, forråelse af ejendommens miljø eller sundhedsmæssig risiko. 4) Når lejeren, uden at der er tale om fysisk vold, udøver chikane over for de pågældende personer. 5) Når lejeren udøver uacceptabel støj til væsentlig gene for de pågældende personer i form af uacceptabelt støjende menneskelig adfærd, stærk musikstøj eller stærk maskinstøj. 6) Når lejeren ødelægger ejendommen eller løsøre på ejendommen eller på fællesarealer. 7) Når lejeren vanrøgter det lejede. 8) Når lejerens husdyr er til væsentlig gene for de pågældende personer på grund af støj, lugt, uhumskhed eller fare- eller frygtfremkaldelse. 9) Når lejeren, uden at der er tale om de i nr. 5 nævnte tilfælde, udøver støjende adfærd til gene for de pågældende personer. 10) Når lejerens husdyrhold, uden at der er tale om de i nr. 8 nævnte tilfælde, er til gene for de pågældende personer. 11) Når lejeren i øvrigt udøver adfærd, som er til gene for ejendommen eller de pågældende personer. Stk. 2. En lejer kan desuden pålægges retsfølger efter § 82, når lejeren holder husdyr i strid med lejeaftale eller husorden, uanset om husdyrholdet er til gene for ejendommen eller de i stk. 1 nævnte personer. Stk. 3. Det er en betingelse for, at en lejer kan pålægges retsfølger for tilsidesættelse af god skik og orden efter stk. 1, nr. 3-11, og stk. 2, at tilsidesættelsen sker trods udlejers advarsel. Stk. 4. Lejeren kan pålægges retsfølger, uanset om den i stk. 1 og 2 beskrevne adfærd udøves af lejeren selv, lejerens husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til det lejede. 8. § 81, stk. 3 , ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 82. Har lejeren tilsidesat god skik og orden, jf. § 81, kan lejeren pålægges en eller flere af følgende retsfølger: 1) Lejemålet kan ophæves, såfremt overtrædelsen er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet. 2) Lejeforholdet kan gøres betinget således, at der, hvis lejeren overtræder nærmere fastsatte betingelser vedrørende adfærd i ejendommen, er grundlag for, at lejemålet kan ophæves efter nr. 1 eller opsiges eller ophæves efter reglerne i kapitel 14 og 15. 3) Lejeren kan pålægges konfrontation med de personer, for hvem lejerens adfærd har været til gene. Konfrontationen skal ske med deltagelse af en i afgørelsen om pålægget udpeget mægler. 4) Lejeren kan meddeles en advarsel om, at fornyet overtrædelse af god skik og orden, jf. § 81, kan føre til mere indgribende retsfølger efter nr. 1-3 eller til, at lejemålet opsiges eller ophæves efter reglerne i kapitel 14 og 15. Stk. 2. Ophævelse af lejemålet efter stk. 1, nr. 1, kan dog kun pålægges, hvis lejeren har tilsidesat god skik og orden efter § 81, stk. 1, nr. 1- 8 eller 11, jf. § 81, stk. 3. Nævnet kan ikke træffe afgørelse om ophævelse af lejemålet, hvis sagen er indbragt for nævnet af en anden lejer efter § 83, stk. 3. Stk. 3. Ophævelse af lejemålet efter stk. 1, nr. 1, kan endvidere uanset overtrædelsens karakter anvendes som retsfølge, hvor lejeren inden for 3 år forud for nævnets afgørelse har været pålagt retsfølge efter stk. 1, samt ved overtrædelse af betingelserne i tilfælde, hvor lejeforholdet er gjort betinget. 9. § 82 affattes således: » § 82. Har lejeren tilsidesat god skik og orden, jf. § 81, kan lejeren pålægges en af følgende retsfølger: 1) Lejeforholdet kan gøres betinget således, at der, hvis lejeren indenfor 1 år efter afgørelsen overtræder nærmere fastsatte betingelser vedrørende adfærd i ejendommen, er grundlag for, at lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne i kapitel 14 og 15. 2) Lejeren kan meddeles en advarsel om, at fornyet overtrædelse af god skik og orden, jf. § 81, kan føre til, at lejeforholdet gøres betinget efter nr. 1 eller til, at lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne i kapitel 14 og 15. Stk. 2. Det er en betingelse for, at en lejer kan pålægges retsfølger for tilsidesættelse af god skik og orden efter stk. 1, at tilsidesættelsen sker trods udlejerens påmindelse. «

§ 83. Sag om pålæg af retsfølger efter § 82 indbringes for beboerklagenævnet af udlejeren efter reglerne i kapitel 17, jf. dog stk. 3. Stk. 2. En lejer kan forlange, at en udlejer senest 4 uger efter lejerens begrundede anmodning derom skal give en anden lejer, der har tilsidesat god orden i ejendommen, en advarsel, jf. § 81, stk. 3, eller indbringe sag for beboerklagenævnet mod en anden lejer om pålæg af retsfølger efter § 82. Ved beregning af fristen ses bort fra juli måned. Stk. 3. Efterkommer udlejer ikke sin forpligtelse efter stk. 2, kan den klagende lejer selv indbringe sagen for beboerklagenævnet. Lejeren skal ved indbringelsen godtgøre, at lejeren forgæves har forsøgt at få udlejer til at opfylde sin forpligtelse efter stk. 2. Udlejer skal indkaldes som part i sagen. 10. I § 83, stk. 1 , indsættes som 2. pkt.: »Er der fremsat krav om, at lejeren pålægges en advarsel, kan nævnet ikke pålægge lejeren en strengere retsfølge. « 11. I § 83, stk. 2, 1. pkt., ændres »advarsel, jf. § 81, stk. 3 « til: »påmindelse, jf. § 82, stk. 2 «.

§ 85. Udlejeren kan opsige lejeaftalen i følgende tilfælde: 1) Når udlejeren dokumenterer, at nedrivning eller ombygning af ejendommen medfører, at det lejede må fraflyttes. 2) Når lejeren af en bolig siden lejeaftalens indgåelse har været antaget som funktionær ved ejendommens drift til arbejde, for hvis udførelse det er af væsentlig betydning, at funktionæren bor i ejendommen, og udlejeren godtgør, at arbejdet ikke har været udført på tilfredsstillende måde. Opsigelse kan kun ske, når lejligheden ved genudlejning skal benyttes af efterfølgeren. 3) Når lejeren har tilsidesat god skik og orden, jf. § 81, stk. 1, nr. 1-8 eller 11, jf. § 81, stk. 3, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet. 4) Når lejeren har tilsidesat betingelserne i et betinget lejeforhold, jf. § 82, stk. 1, nr. 2, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet. 5) Når lejeren har været pålagt retsfølger efter § 82, stk. 1, og ny overtrædelse af § 81 sker inden for 3 år fra pålægget, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet. 6) Når vægtige grunde i øvrigt gør det særligt magtpåliggende for udlejeren at blive løst fra lejeforholdet. Stk. 2. Udlejeren skal opsige en lejeaftale vedrørende en almen ungdomsbolig, såfremt lejeren har fuldført sin uddannelse eller de forudsætninger, hvorunder boligen er udlejet, ikke længere er til stede. Opsigelse efter ophørt uddannelse kan under særlige omstændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere udsættes, hvis boligen ikke umiddelbart kan genudlejes. Udlejeren kan herudover opsige en lejeaftale vedrørende en almen ungdomsbolig, hvis lejeren ikke har fremsendt nødvendige oplysninger om studieaktivitet senest 6 uger efter, at udlejer har fremsendt skriftlig anmodning herom. Ved beregning af fristen ses bort fra juli og august måned. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for opsigelse. 12. I § 85, stk. 1, nr. 3, ændres »jf. § 81, stk. 3 « til: »jf. § 82, stk. 2 «. 13. I § 85, stk. 1, nr. 4 , ændres »nr. 2 « til: »nr. 1 «. 14. § 85, stk. 1, nr. 5, ophæves. Nr. 6 bliver herefter nr. 5.

§ 86. Opsiges en lejer efter § 85, stk. 1, nr. 1, 2 eller 6, skal udlejeren uden unødigt ophold tilbyde lejeren at leje en anden bolig i ejendommen, hvis der bliver en anden bolig ledig til overtagelse senest 3 måneder efter den flyttedag, hvortil lejeren er opsagt og boligen skal udlejes. Stk. 2. Opsiges en lejer efter § 85, stk. 1, nr. 1, skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde lejeren at leje en bolig af samme art som den opsagte, hvis der ved genopførelse eller ombygning tilvejebringes boliger. Stk. 3. Opsiges en lejer efter § 85, stk. 1, nr. 1, som følge af, at en ejendom ombygges til almene ældreboliger eller almene ungdomsboliger i medfør af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., finder stk. 1 og 2 alene anvendelse, hvis lejeren tilhører den personkreds, som er berettiget til sådanne boliger. Stk. 4. Hvis en lejer som nævnt i stk. 3 ikke tilhører den berettigede personkreds, skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde denne at leje en anden bolig, som skal være af passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig. Stk. 5. Opsiges en lejer af en plejebolig, som er anvist af kommunen eller amtskommunen, kan opsigelse efter § 85, stk. 1, kun ske, når lejeren samtidig anvises en anden og passende bolig. Stk. 6. For blandede lejemål, hvorfra lejeren driver erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, finder § 87, stk. 1, 3. pkt., og §§ 88-91 i lov om leje tilsvarende anvendelse. 15. I § 86, stk. 1 , ændres »6 « til: »5 «.

§ 90. Udlejeren kan hæve lejeaftalen i følgende tilfælde: 1) Når leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt, jf. stk. 2. 2) Når det lejede benyttes til andet end aftalt og lejeren ikke trods udlejerens indsigelse er ophørt hermed. 3) Når lejeren modsætter sig, at udlejeren eller andre får adgang til det lejede, hvor de har ret hertil, jf. kapitel 7. 4) Når lejeren fraflytter det lejede i utide uden aftale med udlejeren. 5) Når lejeren vanrøgter det lejede og ikke uden ophold efter udlejerens påkrav bringer det lejede i stand. 6) Når lejeren helt eller delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor lejeren ikke er berettiget hertil og trods udlejers indsigelse ikke bringer forholdet til ophør. 7) Når lejeren har tilsidesat god skik og orden, jf. § 81, stk. 1, nr. 1-8 eller 11, jf. § 81, stk. 3, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet. 8) Når lejeren har tilsidesat betingelserne i et betinget lejeforhold, jf. § 82, stk. 1, nr. 2, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet. 9) Når lejeren har været pålagt retsfølger efter § 82, stk. 1, og ny overtrædelse af § 81 sker inden for 3 år fra pålægget, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet. 10) Når nogen er straffet i medfør af § 4 i lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler for at have modtaget besøgende i eller ved det lejede i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven. 11) Når lejeren af en butik eller beværtning trods udlejerens indsigelse ikke opfylder pligten til at holde forretningen åben og i forsvarlig drift. 12) Når en lejer, der helt eller delvis skal betale lejen ved at udføre arbejde, groft forsømmer sine pligter ved arbejdets udførelse og arbejdsforholdet som følge heraf bringes til ophør. 13) Når lejeren i øvrigt misligholder sine forpligtelser på en sådan måde, at lejerens fjernelse er påkrævet. Stk. 2. Udlejeren kan kun hæve lejeaftalen som følge af for sen betaling, hvis lejeren ikke har berigtiget restancen senest 3 dage efter, at skriftligt påkrav herom er kommet frem til lejeren. Udlejerens påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at lejeforholdet kan ophæves, hvis lejerestancen ikke betales inden fristens udløb. § 44, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Som gebyr for påkravet kan udlejeren kræve 100 kr. med tillæg af 2 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 4. pkt. nævnte beløb på 100 kr. er opgjort i 1998-niveau og reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Gebyret er pligtig pengeydelse i lejeforholdet. Stk. 3. Vedrører lejeforholdet en plejebolig, som er anvist af kommunen eller amtskommunen, kan lejeaftalen kun hæves efter stk. 1, når lejeren samtidig anvises en anden og passende bolig. 16. I § 90, stk. 1, nr. 7 , ændres »jf. § 81, stk. 3 « til: »jf. § 82, stk. 2«. 17. I § 90, stk. 1, nr. 8 , ændres »nr. 2 « til: »nr. 1«. 18. § 90, stk. 1, nr. 9, ophæves. Nr. 10-13 bliver herefter nr. 9-12.

§ 99. Kommunalbestyrelsen skal stille de fornødne lokaler til rådighed for nævnet og sørge for den nødvendige medhjælp til dette. Kommunen afholder udgifter, som nævnets virksomhed medfører, herunder til kontorhold m. v., og formandens og medlemmernes udlæg i anledning af hvervet. Kommunalbestyrelsen kan tillægge formanden, øvrige nævnsmedlemmer, den socialt sagkyndige, deres suppleanter samt mæglere efter § 82, stk. 1, nr. 3, vederlag for deres virksomhed. 19. I § 99, 3. pkt., ændres »mæglere efter § 82, stk. 1, nr. 3, « til: »mediatorer efter § 105, stk. 1, «.

§ 103. Nævnet afgør selv, hvilke nærmere undersøgelser der skal foretages af nævnet i forbindelse med behandlingen af den enkelte sag. Nævnet har ret til at forlange fornødne oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder og private. Stk. 2. I sager efter kapitel 13 skal nævnet dog altid, inden der pålægges en lejer en retsfølge efter § 82, stk. 1, undersøge mulighederne for, at lejeren samtidig kan gøre brug af tilbud fra den kommunale socialforvaltning, hvis nævnet vurderer, at der er tale om en sag af social karakter. Stk. 3. Nævnet fastsætter en frist, der normalt ikke kan overstige 2 uger, for besvarelse af de spørgsmål, nævnet stiller til sagens parter eller andre. Fristen kan forlænges af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor. 20. I § 103 indsættes før stk. 1 som nyt stykke: » Nævnet træffer afgørelse om afvisning af klager, der ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet. « Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.

§ 104. Nævnet kan foretage besigtigelse. Sagens parter skal indkaldes hertil med mindst 1 uges varsel. Stk. 2. Nævnet kan indkalde parterne til at afgive forklaring for nævnet. Begge parter skal indkaldes. Inden nævnet træffer afgørelse om ophævelse af lejemål efter § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, skal sagens parter altid indkaldes. De kan give møde ved en befuldmægtiget. Nævnet kan endvidere i sager efter kapitel 13 anmode andre om at afgive forklaring. Stk. 3. Nævnets formand sørger for sagernes forberedelse til behandling i nævnsmøde. Stk. 4. Sagens parter modtager alle oplysninger, som nævnet finder af betydning for sagens afgørelse. Stk. 5. I sager om tvister efter kapitel 13 skal nævnet give parterne fornøden vejledning. Efter anmodning bistår sekretariatet i fornødent omfang parterne under sagen i forbindelse med afgivelse af skriftlige udtalelser. 21. § 104, stk. 2, ændres »til at afgive forklaring for « til: »og andre til møde i «, og 3. pkt. ophæves.

§ 105. Beboerklagenævnet skal træffe afgørelse senest 4 uger fra det tidspunkt, hvor nævnet har modtaget svar efter § 102, stk. 2, eller efter § 103, stk. 3, hvor fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet, eller hvor parterne har afgivet forklaring for nævnet, jf. § 104, stk. 2. I sager efter kapitel 13 kan nævnet mægle forlig. Stk. 2. I tilfælde, hvor fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet, uden at svar er afgivet, kan nævnet fortolke tavsheden på den for modparten gunstigste måde og navnlig lægge dennes fremstilling til grund for afgørelsen. Stk. 3. Beboerklagenævnets afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Nævnet er kun beslutningsdygtigt, når samtlige medlemmer er til stede. Stk. 4. Nævnets afgørelse protokolleres. Er en beslutning ikke enstemmig, indføres tillige oplysning om stemmeafgivningen. Stk. 5. Nævnets afgørelse meddeles klageren og de øvrige parter. Beboerklagenævnets afgørelser efter § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, skal forkyndes. Nævnets afgørelser efter § 82, stk. 1, nr. 2-4, skal forkyndes, hvis afgørelsen er truffet, uden at parten har svaret eller er mødt for nævnet. Afgørelsen skal begrundes. Parterne skal gøres bekendt med indbringelsesadgangen efter § 106. Såfremt afgørelsen ikke er enstemmig, skal dette fremgå af afgørelsen tillige med begrundelsen herfor. Stk. 6. Indbringelse for boligretten af afgørelser om retsfølger efter § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, har opsættende virkning. Dette meddeles parterne. Stk. 7. Nævnet kan fastsætte en frist for opfyldelse af afgørelser efter § 82. I afgørelser om ophævelse af lejemål efter § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, fastsætter nævnet en frist for lejemålets ophør og lejerens fraflytning. Er lejeforholdet gjort betinget, jf. § 82, stk. 1, nr. 2, angives såvel betingelserne som tidspunktet for disses ophør. 22. I § 105, stk. 1, ændres »har afgivet forklaring « til: »er mødt«, og »mægle forlig« ændres til: » opfordre til afholdelse af mediation «. 23. § 105, stk. 5, 2.-5. pkt. , affattes således: »Nævnets afgørelser efter § 82, stk. 1, skal forkyndes, hvis afgørelsen er truffet, uden at parten har svaret eller mødt for nævnet. Afgørelsen skal begrundes. Parterne skal gøres bekendt med indbringelsesadgangen efter §§ 106 og 107. Såfremt afgørelsen ikke er enstemmig, skal dette fremgå af afgørelsen tillige med begrundelsen herfor. Er lejeforholdet gjort betinget, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, angives såvel betingelserne som tidspunktet for disses ophør. « 24. § 105, stk. 6 og 7, ophæves.

§ 106. Beboerklagenævnets afgørelse kan af hver af parterne indbringes for boligretten. Afgørelser om meddelelse af advarsel efter § 82, stk. 1, nr. 4, kan dog ikke indbringes for boligretten. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning om nævnets afgørelse er meddelt parterne. Ved beregningen af fristen ses der bort fra juli måned. Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for boligretten efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter beboerklagenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges inden 4 uger. Stk. 2. Har beboerklagenævnet truffet afgørelse efter § 82, stk. 1, nr. 1, eller stk. 3, og flytter lejeren ikke inden den af nævnet fastsatte frist, jf. § 105, stk. 7, 2. pkt., skal udlejeren uanset den i stk. 1, 3. pkt., fastsatte frist indbringe sagen for boligretten. Indbringelse skal ske senest 4 uger efter den af beboerklagenævnet fastsatte frist for lejerens fraflytning. Stk. 3. Beboerklagenævnet skal efter boligrettens nærmere bestemmelse redegøre for sin afgørelse under boligretssagen. Stk. 4. Ved behandling af sager om opsigelse eller ophævelse som følge af overtrædelse af betingelser i tilfælde, hvor lejeforholdet er gjort betinget efter § 82, stk. 1, nr. 2, kan boligretten foretage en fuldstændig prøvelse af beboerklagenævnets afgørelse. Stk. 5. Har beboerklagenævnet ikke truffet afgørelse inden udløbet af fristen herfor i § 105, stk. 1, kan klageren indbringe sagen for boligretten uden at afvente nævnets afgørelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. 25. § 106, stk. 1, 2. pkt., ophæves. 26. I § 106, stk. 4, ændres »nr. 2 « til: »nr. 1, eller, hvor beboerklagenævnet har meddelt en advarsel efter § 82, stk. 1, nr. 2 «, og efter »afgørelse« indsættes: »medmindre sagen tidligere er afgjort af boligretten«.

§ 108. Anke og kære af boligrettens afgørelser sker til landsretten i overensstemmelse med retsplejelovens regler om anke og kære af afgørelser, der er truffet af en byret. Boligrettens afgørelser om retsfølger efter § 82, stk. 1, nr. 2 og 3, kan dog ikke indbringes for højere ret. Stk. 2. Boligrettens afgørelser og forlig indgået for boligretten kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens bestemmelser om fuldbyrdelse af domme og forlig. 27. § 108, stk. 1, 2. pkt. , ophæves.

§ 3 I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 14. maj 2001, som ændret ved 3 i lov nr. 402 af 6. juni 2002, og § 9 i lov nr. 1090 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

§ 7. Hvis lejen ikke kan dække ejendommens nødvendige driftsudgifter, jf. § 8, og afkastningen af ejendommens værdi, jf. § 9, kan udlejeren forlange lejeforhøjelse til udligning af forskellen. Stk. 2. Lejeforhøjelse kan ikke kræves, hvis lejen efter lejeforhøjelsen vil overstige det lejedes værdi efter § 47, stk. 2, i lov om leje. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi finder § 5, stk. 7, tilsvarende anvendelse. 1. pkt. gælder ikke for ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån, og ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, såfremt beregning af afkastning sker efter § 9, stk. 4. Stk. 3. Lejeforhøjelse efter stk. 1 har, medmindre parterne træffer anden aftale, virkning fra den 1. i den måned, der indtræder 3 måneder efter kravets fremsættelse. 1. I § 7 indsættes som stk. 4 og 5: » Stk. 4. Vil et krav om lejeforhøjelse, hvor afkastet er beregnet efter § 9, stk. 2, medføre en lejeforhøjelse, der – sammen med lejeforhøjelser, jf. § 7, inden for de sidste 3 år – overstiger beløbsgrænsen i § 26, stk. 1, skal udlejeren senest samtidig med varslingen underrette lejeren om, at han kan forlange at få tilbudt en anden passende bolig. § 26, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Har udlejeren helt eller delvist undladt at give de i § 4, stk. 5, i lov om leje omtalte oplysninger i forbindelse med indgåelsen af en lejeaftale, kan den gældende leje alene forhøjes på grundlag af stigninger i ejendommens driftsudgifter siden lejeaftalens indgåelse. Er lejeforhøjelse opkrævet for et beløb, der ligger ud over det i pkt. 1 tilladte, kan lejeren kræve det for meget betalte tilbagebetalt. § 17 finder tilsvarende anvendelse. «

§ 36. Et huslejenævn skal bestå af en formand og to andre medlemmer. Stk. 2. Formanden beskikkes af amtmanden, i København af overpræsidenten efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen. Han må ikke have særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandeler. Stk. 3. De to andre medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen efter indstilling af henholdsvis de større udlejerforeninger og de større lejerforeninger i kommunen. De skal begge være kendt med huslejeforhold. Stk. 4. Findes der ikke større udlejerforeninger eller lejerforeninger i kommunen, eller afgiver disse ikke inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om valg af medlemmer til nævnet som nævnt i stk. 3, foretager kommunalbestyrelsen valg af nævnsmedlemmer, idet det ene medlem skal være en ejer, der tillige er udlejer, og det andet medlem skal være en lejer, der ikke tillige er udlejer. Stk. 5. Der vælges en suppleant for hvert af medlemmerne efter de i stk. 2-4 nævnte regler. Stk. 6. Udnævnelsen af formand, medlemmer og suppleanter sker for indtil 4 år. Et medlem kan dog vælge at udtræde af huslejenævnet efter at være fyldt 67 år. 2. I § 36 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: » Stk. 5. I sager om tvister efter §§ 79 a-79 c i lov om leje tiltrædes nævnet af en person, der er sagkyndig med hensyn til sociale forhold. Den socialt sagkyndige udpeges af kommunalbestyrelsen. Den socialt sagkyndige har ikke stemmeret, jf. § 42, stk. 3, i nævnet. « Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7. 3. I § 36, stk. 5 , der bliver stk. 6 , indsættes efter »medlemmerne «: »og den socialt sagkyndige «, og »2-4« ændres til: »2-5«.

§ 38. Kommunalbestyrelsen skal stille de fornødne lokaler til rådighed for nævnet og sørge for den nødvendige medhjælp til dette. Kommunen afholder udgifter, som nævnets virksomhed medfører, herunder til kontorhold m. v., og formandens og medlemmernes udlæg i anledning af hvervet. Kommunalbestyrelsen kan tillægge formanden og de øvrige medlemmer vederlag for deres virksomhed. 4. I § 38, stk. 1, 3. pkt., ændres »og de øvrige medlemmer« til: », øvrige nævnsmedlemmer, den socialt sagkyndige, deres suppleanter og mediatorer efter § 42, stk. 1 «.

§ 40. Nævnet afgør selv, hvilke nærmere undersøgelser, der skal foretages af nævnet i forbindelse med behandlingen af den enkelte sag. Nævnet har ret til at kræve fornødne oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder og private. Stk. 2. Nævnet fastsætter en frist, der normalt ikke kan overstige 2 uger for besvarelse af de spørgsmål, nævnet stiller til sagens parter eller andre. Fristen kan forlænges af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor. 5. I § 40 indsættes før stk. 1 som nyt stykke: » Nævnet træffer afgørelse om afvisning af klager, der ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet. « Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3. 6. I § 40 indsættes efter stk. 1, der bliver stk. 2, som nyt stykke: » Stk. 3. I sager efter §§ 79 a-79 c i lov om leje skal nævnet dog altid, inden der pålægges en lejer en retsfølge efter § 79 b, stk. 1, i lov om leje undersøge mulighederne for, at lejeren samtidig kan gøre brug af tilbud fra den kommunale socialforvaltning, hvis nævnet vurderer, at der er tale om en sag af social karakter. « Stk. 2, der bliver stk. 3, bliver herefter stk. 4.

§ 41. Nævnet kan foretage besigtigelse. Sagens parter skal indkaldes til besigtigelsen med mindst 1 uges varsel. Stk. 2. Nævnet kan indkalde parterne til at afgive forklaring for nævnet. Begge parter skal tilvarsles. De kan give møde ved en befuldmægtiget. Stk. 3. Nævnets formand sørger for sagernes forberedelse til behandling i nævnsmøde. 7. I § 41, stk. 2, ændres »til at afgive forklaring for « til: »og andre til møde i «. 8. I § 41 indsættes som stk. 4 og 5: » Stk. 4. Sagens parter modtager alle oplysninger, som nævnet finder af betydning for sagens afgørelse. Stk. 5. I sager om tvister efter §§ 79 a-79 c i lov om leje skal nævnet give parterne fornøden vejledning. Efter anmodning bistår sekretariatet i fornødent omfang parterne under sagen i forbindelse med afgivelse af skriftlige udtalelser. «

§ 42. Huslejenævnet skal træffe afgørelse senest 4 uger fra det tidspunkt, hvor nævnet har modtaget svar efter § 39, stk. 2, eller efter § 40, stk. 2, eller hvor fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet. Stk. 2. I tilfælde, hvor fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet, uden at svar er afgivet, kan nævnet fortolke tavsheden på den for modparten gunstigste måde og navnlig lægge dennes fremstilling til grund for påkendelsen. Stk. 3. Huslejenævnets afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Nævnet er kun belutningsdygtigt, når samtlige medlemmer er til stede. Stk. 4. Nævnets afgørelse protokolleres. Er en beslutning ikke enstemmig, indføres tillige oplysning om stemmeafgivningen. Stk. 5. Nævnets afgørelse meddeles klageren og den anden part i lejeforholdet. Afgørelsen skal begrundes. Parterne skal gøres bekendt med ankeadgangen efter § 43 eller § 44. Såfremt afgørelsen ikke er enstemmig, skal dette fremgå af afgørelsen tillige med begrundelsen herfor. Stk. 6. Har nævnet tiltrådt iværksættelse af en forbedring, meddeles det tillige parterne, at indbringelse af afgørelsen efter § 43 eller § 44 har opsættende virkning. 9. I § 42, stk. 1 , ændres »40, stk. 2, eller « til: »40, stk. 4, «, og efter »udløbet« indsættes: », eller hvor parterne er mødt for nævnet, jf. § 41, stk. 2. I sager efter §§ 79 a-79 b i lov om leje kan nævnet opfordre til afholdelse af mediation«. 10. I § 42, stk. 2 , ændres »påkendelsen « til: »afgørelsen «. 11. § 42, stk. 5 , affattes således: » Stk. 5. Nævnets afgørelse meddeles klageren og de øvrige parter. Nævnets afgørelser efter § 79 b, stk. 1, i lov om leje skal forkyndes, hvis afgørelsen er truffet, uden at parten har svaret eller er mødt for nævnet. Afgørelsen skal begrundes. Parterne skal gøres bekendt med indbringelsesadgangen efter §§ 43 og 44. Hvis afgørelsen ikke er enstemmig, skal dette fremgå af afgørelsen tillige med begrundelsen herfor. Er lejeforholdet gjort betinget, jf. § 79 b, stk. 1, nr. 1, i lov om leje angives såvel betingelserne som tidspunktet for disses ophør. «

§ 43. Uden for Københavns kommune kan huslejenævnets afgørelse af hver af parterne indbringes for boligretten. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning om nævnets afgørelse er meddelt parterne. Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter huslejenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges inden 4 uger. Stk. 2. I ejendomme med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne indbringe afgørelsen. Lejelovens § 49, stk. 5, sidste pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Huslejenævnet skal efter boligrettens nærmere bestemmelse redegøre for sin afgørelse under boligretssagen. Stk. 4. Har huslejenævnet ikke truffet afgørelse inden udløbet af fristen herfor i § 42, stk. 1, kan klageren indbringe sagen for boligretten uden at afvente nævnets afgørelse. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse. 13. § 43, stk. 1 affattes således: » § 43. Uden for Københavns kommune kan huslejenævnets afgørelse af hver af parterne indbringes for boligretten. Det samme gælder i Københavns kommune for afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje, jf. § 44, stk. 1. « 13. I § 43 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.: » Stk. 2. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning om nævnets afgørelse er meddelt parterne. Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for boligretten efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter huslejenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges inden 4 uger. « Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5. 14. I § 43, stk. 2 , der bliver stk. 3, indsættes efter »beboerrepræsentanterne «: »bortset fra afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje«. 15. I § 43 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: » Stk. 5. Ved behandling af sager om opsigelse eller ophævelse som følge af overtrædelse af betingelser i tilfælde, hvor lejeforholdet er gjort betinget efter § 79 b, stk. 1, nr. 1, i lov om leje, eller, hvor huslejenævnet har meddelt en advarsel efter § 79 b, stk. 1, nr. 2, i lov om leje, kan boligretten foretage en fuldstændig prøvelse af huslejenævnets afgørelse, medmindre sagen tidligere er afgjort af boligretten. « Stk. 4 bliver herefter stk. 6. 16. I § 43, stk. 4 , der bliver stk. 6 , ændres »Stk. 2 og 3 « til: »Stk. 3 og 4 «.

§ 44. I Københavns kommune kan huslejenævnets afgørelser af hver af parterne indbringes for et ankenævn. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning om huslejenævnets afgørelser er meddelt parterne. § 43, stk. 2 og stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Ankenævnet kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for ankenævnet efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter huslejenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sagen dog indbringes inden 4 uger. Stk. 2. Ankenævnet består af en formand og 4 andre medlemmer, heraf 2 bygningskyndige. Formanden beskikkes af by- og boligministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer beskikkes af kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Formanden skal være sagkyndig i boligspørgsmål og opfylde betingelserne i § 36, stk. 2. Af de øvrige medlemmer beskikkes 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af foreninger af ejere af udlejningsejendomme og 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af lejerforeninger. Bestemmelserne i § 36, stk. 5 og 6, og § 37 finder tilsvarende anvendelse. Den, der har sæde i et huslejenævn, kan ikke vælges til formand, medlem eller suppleant i ankenævnet. Stk. 4. Klageren afkræves et beløb på 106 kr. for hver lejlighed eller lokale, hvorom afgørelse indbringes for ankenævnet. Beløbet tilfalder kommunen. Beløbet er opgjort i 1994-niveau og regulerers en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 5. Reglerne i §§ 38-42 finder anvendelse. Stk. 6. Ankenævnets afgørelse kan indbringes for boligretten efter reglerne i § 43. Fristen på 1 år, jf. § 43, stk. 1, regnes fra ankenævnets afgørelse. 17. I § 44, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »afgørelser «: »bortset fra afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje«.

§ 4 I lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 652 af 2. juli 2001, som ændret ved § 2 lov nr. 137 af 20. marts 2002, foretages følgende ændringer:

§ 7 a. Afholder andelsboligforeningen udgifter til eget fællesantenneanlæg til radio- og fjernsynsmodtagelse eller til programforsyning udefra, kan disse udgifter ikke indeholdes i boligafgiften. Af boligafgiftsopkrævningen eller -kvitteringen skal størrelsen af boligafgiften og antennebidraget fremgå. 1. I § 7 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller « til: », « , og efter »udefra « indsættes: »eller til forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester « . 2. I § 7 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »og « til: », « , og efter »antennebidraget « indsættes: »og betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester « .

§ 5 I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 663 af 8. august 2002, som ændret ved § 1 i lov nr. 406 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer:

§ 7 a. Bestemmelserne i kapitel VII A i lov om leje om udgifter til fællesantenner m.v. finder tilsvarende anvendelse. Dog udarbejdes budgettet, på grundlag af hvilket lejerens betaling for udgifterne til fællesantenne m.v. (antennebidrag) opkræves, på baggrund af enten de faktiske eller de forventede udgifter på budgetteringstidspunktet. Et eventuelt over- eller underskud skal reguleres over det følgende regnskabsår. 1. I § 7 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »fællesantenner « : »og adgang til elektroniske kommunikationstjenester « . 2. I § 7 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »m.v. (antennebidrag) « til: »og adgang til elektroniske kommunikationstjenester m.v. « .

§ 6 I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af 8. august 2002, som ændret ved § 76 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer:

§ 18 a. Bestemmelserne i kapitel VII A i lov om leje om udgifter til fællesantenner m.v. finder tilsvarende anvendelse. Dog udarbejdes budgettet, på grundlag af hvilket lejerens betaling for udgifterne til fællesantenne m.v. (antennebidrag) opkræves, på baggrund af enten de faktiske eller de forventede udgifter på budgetteringstidspunktet. Et eventuelt over- eller underskud skal reguleres over det følgende regnskabsår. 1. I § 18 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »fællesantenner « : »og adgang til elektroniske kommunikationstjenester « . 2. I § 18 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »m.v. (antennebidrag) « til: »og adgang til elektroniske kommunikationstjenester m.v. « .

§ 7 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004. Stk. 2. Lejere, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden betaler bidrag til ejendommens forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester, vil fortsat være forpligtet til at betale dette bidrag. Stk. 3. § 83, stk. 1, litra b, i lov om leje som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, og § 7, stk. 4, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, har virkning ved lovforslagets fremsættelse. Varsling om opsigelse i henhold til lejelovens § 83, stk. 1, litra b, som modtages efter lovforslagets fremsættelse, bortfalder med lovens vedtagelse, medmindre varslingen er omfattet af den ved loven ændrede § 83, stk. 1, litra b.

Versioner

1. 2003-11-13