Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), lov om produktionsskoler og lov om friskoler og private grundskoler m.v.\n(Opfølgning på finanslovsaftalen om omstillingsreserven og regelforenkling)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00082@2003-11-13/da
Indhold
Fremsat den 13. november 2003 af undervisningsminister (Ulla Tørnæs)
Forslag
til
(Opfølgning på finanslovsaftalen om omstillingsreserven og regelforenkling)
§ 1
I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 15. august 2003, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 2 indsættes:
» § 2 a. På kurser af mindst 12 ugers varighed på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal skolen vejlede eleverne om valg af uddannelse og erhverv med henblik på at medvirke til og understøtte elevernes afklaring herom. Skolen skal offentliggøre sin strategi for vejledningsindsatsen. Ved annoncering af kursusvirksomheden skal skolen oplyse, at vejledningstilbuddet er en del af kursusindholdet. Har skolen en hjemmeside på internettet, skal skolen på sin hjemmeside redegøre for, hvordan vejledningsindsatsen udøves. «
2. § 20 ophæves.
3. § 21, stk. 1 og 2, affattes således:
»Staten yder et taxametertilskud ud fra skolens årselevtal i det skoleår, der slutter i finansåret, gange en takst (takst 1), der fastsættes på de årlige finanslove. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes tilskud ud fra det opnåede årselevtal i finansåret.
Stk. 2. Til skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, yder staten et forskud ud fra skolens årselevtal i dette skoleår. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes forskud ud fra det forventede årselevtal i finansåret. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af forskud. «
4. § 21, stk. 6, ophæves.
5. § 23 affattes således:
” § 23. Staten yder til folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler et tilskud ud fra skolens årselevtal i det skoleår, der slutter i finansåret, gange en takst (takst 3), der fastsættes på de årlige finanslove. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes tilskud ud fra det opnåede årselevtal i finansåret. Ved beregningen af årselevtallet medregnes kun elever på kurser af mindst 12 ugers varighed, som har gennemført 12 af kursets uger.
Stk. 2. Til skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, yder staten et forskud ud fra skolens årselevtal i dette skoleår opgjort som i stk. 1. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes forskud ud fra det forventede årselevtal i finansåret. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af forskud.”
6. I § 23 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og 3, udgår »i 2003 «.
7. I § 23 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller« til: »og Albanien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt «, og »sådanne« ændres til: »disse«.
8. I § 23 a, stk. 3, ændres »6 uger« til: »5 uger« .
9. I § 23 a indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Staten yder til efterskoler et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, hvori alene indgår undervisningspligtige elever i henhold til folkeskoleloven, gange en tillægstakst.
Stk. 5. Staten yder til efterskoler et særligt tilskud til danskundervisning for tosprogede elever for at forbedre mulighederne for disse elever for uddannelse og integration i det danske samfund. «
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
10. I § 23 a, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres i 1. pkt., »finansloven « til: »de årlige finanslove «, og i 2. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-5«.
11. I § 23 b, 3. pkt., udgår »og efterfølgende regulering « .
12. § 24, stk. 1, 4 pkt., affattes således:
»På de årlige finanslove fastsættes bygningstilskuddet som et grundtilskud og et tilskud pr. årselev. «
13. I § 25, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »tildeling «: » , herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske «.
14. Overskriften til § 27 affattes således:
»Specielle tilskud «
15. § 27, stk. 1, affattes således:
»Staten kan yde tilskud til kurser til efteruddannelse af forstandere, viceforstandere og lærere. Staten kan yde tilskud til skolens merudgifter til løn under tjenestefrihed og vikardækning i forbindelse med efteruddannelse af forstander, viceforstander og lærere. Staten kan for forstandere, viceforstandere og lærere yde tilskud til vikardækning ved deltagelse i organisationsarbejde samt tilskud til seniorordninger, fratrædelsesordninger og til efterindtægt ved dødsfald. «
16. I § 27, stk. 4, indsættes efter »herunder «: »om fastsættelse af ansøgningsfrist og «.
17. I overskriften til § 27 a ændres » EU-ansøgerlande « til: » lande «.
18. I § 27 a, stk.1, 1. pkt., ændres »2003 « til: »2004 til og med 2007 «.
19. I § 27 a, stk. 2, ændres »EU-ansøgerlande « til: »lande «.
20. § 37, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Tilskud til individuel elevstøtte udbetales til skolen ud fra skolens årselevtal gange en takst (takst for individuel supplerende elevstøtte), der fastsættes på de årlige finanslove. Ved beregning af årselever medregnes kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed, som har gennemført mindst 2 af kursets uger. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, beregnes statens tilskud på grundlag af årselevtallet i dette skoleår. For nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes det forventede årselevtal i finansåret. Beløbet anvises samtidig med forskudsraten for januar måned. For skoler, der starter i løbet af finansåret, anvises beløbet samtidig med den første forskudsrate. «
§ 2
I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 29. januar 2003, som ændret ved § 4 i lov nr. 297 af 30. april 2003 og § 15 i lov nr. 418 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:
1. I § 6 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Bestyrelsen udarbejder en strategi for skolens udslusning af deltagere. Udslusningsstrategien skal være offentligt tilgængelig på skolens hjemmeside på internettet. Bestyrelsen er desuden ansvarlig for, at skolens samarbejdsaftaler i relation til udslusning gøres offentligt tilgængelige på skolens hjemmeside på internettet. «
Stk. 8-13 bliver herefter stk. 9-14.
2. I § 10, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 2 og 5 « til: »jf. dog stk. 2 og 8 « .
3. § 10, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Staten yder et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, hvori indgår deltagere, der i forlængelse af et produktionsskoleophold af mindst 1 måneds varighed går videre i kompetencegivende uddannelse eller lønnet erhvervsarbejde. Tilskuddet ydes, når produktionsskolen har dokumentation for, at deltageren har været i gang med en tilskudsberettigende aktivitet i 12 uger inden for en periode på 4 måneder efter produktionsskoleopholdet. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af dette tilskud. «
4. § 10, stk. 4, 3. pkt., ophæves.
5. I § 10 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. Staten yder et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, hvori indgår deltagere, der deltager i undervisning i henhold til § 2, stk. 6, på institutioner for erhvervsrettet uddannelse i grundforløb eller dele af grundforløb i erhvervsuddannelserne. Tilskuddet ydes på betingelse af, at udgiften til den pågældende undervisning afholdes af produktionsskolen.
Stk. 6. Størrelsen af tilskud efter stk. 3-5 beregnes ud fra takster, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Antallet af årselever beregnes ud fra samme principper som ved beregning af statstilskud efter stk. 1, jf. § 11.
Stk. 7. Staten yder et igangsættelsestilskud pr. år til hver produktionsskole til sikring af bedre udslusning. «
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 8-10.
6. I § 10, stk. 6, der bliver stk. 9, indsættes efter »stk. 1 « : », og stk. 3-5 « .
§ 3
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 696 af 4. august 2003, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 17 og før overskriften Almindelige regler om tilskud, indtægter m.v. indsættes:
»§ 17 a. Staten yder et særligt tilskud til indkøb af computere til elever i frie grundskolers 3. klasse inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af tilskud, herunder om ansøgningsprocedure og -frister, tilbagebetaling af tilskud, indberetning, regnskabsaflæggelse og revision m.v.
Stk. 2. For tilskud efter stk. 1 gælder bestemmelserne i § 18, stk. 1, og § 21, stk. 1, ikke. «
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2, 4 og 14-15 træder i kraft den 1. januar 2005.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 12, træder i kraft den 1. januar 2006.
Stk. 4. Lovens § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2007. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om ydelse af overgangstilskud i 2007 til skoler, hvis taxametertilskud pr. årselev er nedsat væsentligt i forhold til tilskuddet i 2006.
Stk. 5. Uanset bestemmelsen i § 23 a, stk. 4-5, i lov om frie kostskoler, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, ydes tilskuddet i 2004 på grundlag af antallet af tilskudsudløsende årselever i hele finansåret 2004, og udbetalingen af tilskuddet vil ske efter opgørelse af den faktisk gennemførte aktivitet i finansåret 2004.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Lovforslaget fremsættes i forbindelse med finanslovaftalen for 2004 som opfølgning på regeringens et- årige aftale med Dansk Folkeparti om udmøntning af omstillingsreserve for 2004 inden for de frie kostskolers og frie grundskolers område og for produktionsskolerne.
Herudover indeholder lovforslaget forslag til forenklinger af en række bestemmelser om tilskud og fordeling af tilskud til de frie kostskoler. Denne del af lovforslaget indgår dels som led i aftalen om udmøntning af omstillingsreserven for 2004, dels som opfølgning på regeringsgrundlagets afsnit om forenkling og afbureaukratisering. Forslagene skal ses i sammenhæng med forenklingsarbejdet, som har ført til vedtagelse af en række forenklinger i lov nr. 275 af 8. maj 2002 og lov nr. 287 af 23. april 2003.
Bilag 2 indeholder henvisninger til forarbejderne til lov om frie kostskoler, lov om produktionsskoler og lov om frie grundskoler.
2. Lovforslagets indhold
a. Opfølgning af finanslovsaftalen for 2004 (lovforslagets § 1, nr. 1, 6-10, 17-19, § 2 samt § 3)
Frie kostskoler
For de frie kostskoler er det aftalt at videreføre 3 tillægstakster, som ved finanslovaftalen for 2003 blev aftalt til alene at gælde for 2003. Tillægstaksterne ydes til fremme af integration af personer med baggrund i mindre udviklede tredjelande, til fremme af undervisningsforløb på efterskoler for at give eleverne et mere sikkert grundlag for at vælge ungdomsuddannelse, og på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler til at fastholde elever uden kompetencegivende ungdomsuddannelse i uddannelsessystemet. Det er endvidere aftalt at videreføre bevillingen til nedsættelse af deltagerbetalingen helt eller delvis for deltagere fra de 10 lande, som er meldt klar til optagelse i EU i 2004. Tillægstaksten til fremme af integration udvides til også at omfatte en række lande i det vestlige Balkan, idet deltagelse i et kostskoleophold anses for at kunne have betydning for integration af personer fra dette område. Der henvises til lov nr. 1083 af 17. december 2002. Puljen til særlige elevgrupper på efterskoler vil efter lovforslaget ikke blive videreført.
Omstillingsreserven for 2004 udmøntes som to nye tillægstakster til efterskolerne for undervisningspligtige elever i henhold til folkeskoleloven og til undervisning af tosprogede elever i dansk samt som en forhøjelse af tilskuddet til lange kurser på folkehøjskoler og husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.
Produktionsskoler
For produktionsskolerne udmøntes omstillingsreserven med en justering af den nuværende udslusningsordning, en kombinationstakst samt et igangsættelsestilskud.
Produktionsskolernes tilbud skal videreudvikles med udgangspunkt i deltagernes og aftagernes behov. Der skal ske en fortsat udvikling i samspillet med erhvervslivet, de øvrige uddannelsesinstitutioner for unge og den kommunale sektor med henblik på en yderligere sikring af relevans og effektivitet i skolernes tilbud. Der skal fortsat være fokus på at forbedre gennemførelsesvejledningen, udslusningen og opfølgningen på den enkelte deltager. De nye initiativer skal således understøtte og supplere skolernes igangsatte kvalitetsudviklings- og udslusningsarbejde.
Forslaget indebærer en justering af udslusningstilskuddet via en udvidelse af de institutioner, der kan udsluses til med tilskud. Derudover kan tilskuddet fremover ydes til udslusning til beskæftigelse i færre end 37 timer pr. uge. Dette skal sikre en opkvalificering af skolernes indsats, der skal sikre bedre udslusningsresultater.
Produktionsskolernes opfyldelse af målet i forbindelse med udløsningen af udslusnings- og kombinationstaksten sikres ved, at midlerne udløses fra den aktivitet, som skolerne opnår. Derudover skal skolerne offentliggøre deres udslusningsstrategi samt de samarbejdsaftaler, skolen indgår i relation til udslusningen.
Frie grundskoler
På de frie grundskolers område udmøntes omstillingsreserven til øget adgang til it til elever i 3. klasse. Der afsættes 15 mio. kr. til tilskud til indkøb af computere til eleverne. Tilskuddet gives efter et ”noget for noget” -princip sådan, at staten giver et tilskud til computerudstyr på op til det beløb, som skolen selv køber for.
b. Regelforenklingsforslag (lovforslagets § 1, nr. 2-5, 11-12, 14-15 og 20)
Forslaget om regelforenklinger på de frie kostskolers område er resultatet af en videreførelse af det forenklingsarbejde, som er gennemført efter samarbejde mellem de frie kostskolers foreninger og Undervisningsministeriet, og som tidligere er resulteret i væsentlige forenklinger af tilskudssystemet. I april 2002 vedtog Folketinget lovforslag L 112 2002, jf. lov nr. 275 af 8. maj 2002 om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), lov om produktionsskoler, lov om gymnasier m.v., lov om kursus til højere forberedelseseksamen og studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. ( Forenkling af tilskudsregler m.v. ) og i april 2003 vedtog Folketinget lovforslag L 147 2003, jf. lov nr. 287 af 23. april 2003 om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. ( Forenkling af bestemmelser om tilskud, elevstøtte og vedtægter ).
Forslagene er kendetegnet ved, at målet om forenklinger af tilskudssystemet på de frie kostskoler er i fokus. Forenklingerne har til hensigt at skabe større synlighed og gennemskuelighed i tilskudsbetingelserne for den enkelte frie kostskole og skolens bestyrelse. Som hidtil har den underliggende præmis for samarbejdet og drøftelser været hensigten om enighed. Endvidere har det været den overordnede hensigt, at forenklingerne er båret af princippet om udgiftsneutralitet.
Forslaget indebærer en samordning og effektivisering af Undervisningsministeriets tilskudsadministration, idet udbetaling af forskud og tilskud til frie kostskoler vil foregå på samme måde som på de fleste andre skoleformer, ministeriet udbetaler tilskud til. Samordningen indebærer ingen ændringer i ministeriets udbetalinger til skolerne.
Da der ved udmøntningen af omstillingsreserven i 2004 er afsat 1 mio. kr. til gennemførelse af regelforenklinger for de frie kostskoler, indgår årets forenklingsforslag i dette lovforslag.
Der foreslås en omlægning af den nuværende vikarpulje, der indgår som en del af bevillingen til de frie kostskolers driftstilskud, så vikarpuljen fremover for hver skoleform vil blive opført på finansloven. Desuden åbnes der mulighed for, at midlerne for fremtiden administreres af skoleforeningerne. Ændringen vil medføre, at driftstilskudstaxameteret direkte vil kunne fremgå af finansloven som et rent taxameter. Herved sikres en øget gennemsigtighed for den enkelte skole med hensyn til beregningen af tilskuddet.
Der foreslås endvidere, at beregningsprincippet for de frie kostskolers driftstilskud fra 2007 ændres til en mere tidstro tilskudsberegning. Tilskuddet beregnes i dag som et gennemsnit af skolernes årselevtal i skoleåret, der slutter i året før finansåret, og skoleåret der slutter i finansåret. Ændringen vil indebære, at tilskuddet beregnes alene på baggrund af årselevtallet i det skoleår, der slutter i finansåret. Derved vil tilskudsberegningen blive mere enkel og gennemskuelig for den enkelte skole. Det er hensigten, at det vurderes, om der i året for overgangen til den ændrede tilskudsberegning etableres en overgangsordning for at sikre dels udgiftsneutralitet i udgangsåret, dels at enkelte skoler beskyttes mod for store tilskudsudsving som følge af ændringen.
Det foreslås at forenkle de frie kostskolers bygningstilskud og gøre tilskudsberegningen mere gennemsigtig ved at beregne bygningstilskud som et grundtilskud og et tilskud pr. årselev.
Endelig foreslås det, at den individuelle, supplerende elevstøtte fremover ydes som taxametertilskud i lighed med skolernes øvrige tilskud.
c. Tekniske ændringer (§ 1, nr. 13 og 16)
Lovforslaget indeholder enkelte tekniske ændringer.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Lovforslaget medfører ikke merudgifter for staten, idet det er en udmøntning af Undervisningsministeriets omstillingsreserve for de frie kostskoler, frie grundskoler og produktionsskoler. De dele af lovforslaget, der vedrører forenklinger, indeholder administrative lettelser for staten. Forslaget vil føre til en forenkling af tilskudsadministrationen i Undervisningsministeriet samtidig med, at tilskudsbetingelserne vil blive mere enkle og gennemsigtige. På længere sigt må det derfor samlet set forventes, at administrationen af tilskudsreglerne bliver mindre ressourcekrævende i overensstemmelse med regeringens målsætning om effektivisering af den offentlige sektor.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indeholder ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
De dele af lovforslaget, der vedrører forenklinger, indeholder administrative lettelser for skolerne. De nuværende tilskudsregler er selv efter de allerede gennemførte forenklinger komplicerede og uigennemsigtige for skolerne. Forslaget vil skabe et mere gennemsigtigt tilskudssystem, hvorved den enkelte skole og skolens bestyrelse i vid udstrækning vil få kendte økonomiske rammer, større indflydelse på og ansvar for egne beslutninger og dermed lettere ved at disponere økonomisk.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indebærer en videreførelse af det særlige tilskud til hel eller delvis dækning af deltagerbetaling på kurser ved folkehøjskoler for elever, der er statsborgere i de lande, der indtræder i EU pr. 1. maj 2004. Opretholdelse af tilskuddet til en særlig gruppe af elever anses ikke for at være i strid med EU-retten, eftersom formålet med at yde tilskuddet er at medvirke til integrering af borgere fra disse lande i EU. Gennem deltagelse i højskoleophold kan disse ikke alene knytte nærmere forbindelse til borgere i Danmark, men også til borgere fra andre EU-lande, der måtte deltage i kurserne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de gennemsnitlige indkomster for borgerne i de kommende EU-lande er langt lavere end i de nuværende medlemslande, således at tilskuddet i henseende til muligheden for at betale et højskoleophold udjævner de økonomiske forskelle mellem borgerne i de kommende og nuværende medlemslande. Ordningen tænkes videreført i 2004 samt i BO-årene, men det vil hvert år blive vurderet, hvorvidt der forsat vil være sagligt grundlag for at opretholde ordningen.
8. Høring
Samtidig med fremsættelsen sendes lovforslaget til høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Efterskoleforeningen, Foreningen af Husholdningsskoler og Håndarbejdsskoler, Foreningen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, Frie Grundskolers Fællesråd, Dansk Friskoleforening, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, Rigsrevisionen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Kommunernes Revision, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Amtsrådsforeningen i Danmark, Frie Grundskolers Lærerforening og Lærernes Centralorganisation.
Lovforslaget er endvidere fremlagt på Undervisningsministeriets hjemmeside.
9. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Lovforslaget medfører ikke merudgifter for staten, idet det er en udmøntning af Undervisningsministeriets omstillingsreserve for de frie kostskoler, frie grundskoler og produktionsskoler. De dele af lovforslaget, der vedrører forenklinger, medfører en mindre ressourcekrævende tilskudsadministration Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Forenkling af tilskudsadministrationen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Større grad af kendte økonomiske rammer og dermed bedre mulighed for økonomisk disponering for den enkelte skole Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget vurderes ikke at være i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
(Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler))
Til nr. 1
Forslaget er et led i udmøntningen af omstillingsreserven for 2004 for folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Takst 3 i gældende lovs § 23, der ydes for elever på kurser af mindst 12 ugers varighed, forhøjes for at understøtte, at skolerne styrker vejledningen af elever om valg af uddannelse og erhverv. I forlængelse heraf skal skolerne sætte øget fokus på at beskrive og udvikle såvel elevernes almene kompetencer som studie- og erhvervskompetence og herigennem medvirke til, at eleverne opnår større personlig og faglig afklaring.
Der stilles krav om, at den enkelte skole offentliggør sin strategi herfor. Skolen skal dels i sin annoncering fremhæve, at vejledningstilbuddet er en del af skoleopholdet, dels på sin hjemmeside på internettet redegøre for, hvordan vejledningsindsatsen udøves på skolen.
Til nr. 2 og 4
Efter gældende lovs § 20 indgår vikarpuljen som en del af skolernes driftsbevilling til taxametertilskud, og den fragår bevillingen med et beløb, som afsættes på de årlige finanslove. Taxametertilskuddet, som herefter fordeles til skolerne, bliver på den måde lavere end den takst, der er opført på finansloven.
Forslaget er et led i regeringens målsætning om regelforenkling og modernisering af den offentlige sektor. Efter forslaget vil taxametertilskuddet og det særlige tilskud til vikarudgifter blive adskilt, og tilskuddene vil hver for sig direkte fremgå af finansloven. Tilskudssystemet bliver hermed mere gennemsigtigt for den enkelte skole, som lettere vil kunne beregne sit forventede tilskud, og dermed får den et bedre grundlag for budgetlægningen.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 14-16.
Til nr. 3
Efter den gældende lovs § 21 og § 22 fordeles taxametertilskud til skolerne på grundlag af gennemsnittet af årselevtallet i skoleåret, der slutter i finansåret og skoleåret før.
For at gøre beregningen af tilskuddet mere enkel, gennemskuelig og tidstro har muligheden for at beregne tilskuddet på grundlag af antallet af årselever i det skoleår, der slutter i finansåret, være drøftet med skoleformernes foreninger. Der er herefter opnået enighed om, at taxametertilskuddet i §§ 21-22 fra og med finansåret 2007 fordeles på grundlag af antallet af årselever i skoleåret, der slutter i finansåret. Baggrunden for at udsætte ændringen til 2007 er, at indtil udgangen af finansåret 2006 sker fordelingen af tilskuddet tillige ud fra skolens lærerlønsfaktor og skyggelærerelement, jf. tilskudsforenklingen i lov nr. 275 af 8. maj 2002. Skolerne vil således få tilstrækkelig tid til at indstille sig på ændringen.
Forslaget indebærer en samordning og effektivisering af Undervisningsministeriets tilskudsadministration, idet udbetaling af forskud og tilskud til frie kostskoler vil foregå på samme måde som på de fleste andre skoleformer, ministeriet udbetaler tilskud til. Samordningen indebærer ingen ændringer i ministeriets udbetalinger til skolerne.
Det er hensigten at vurdere, om der i året for overgangen til den ændrede tilskudsberegning er behov for at etablere en overgangsordning. En eventuel overgangsordning kan dels sikre, at ændringen overordnet set bliver tilskudsneutral i udgangsåret, dels kan overgangsordningen via en udligningsordning sikre, at enkelte skoler beskyttes mod væsentlige tilskudsudsving i udgangsåret.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, stk. 4, og bemærkningerne dertil.
Til nr. 5
Forslaget stilles som led i samordningen og effektiviseringen af Undervisningsministeriets tilskudsadministration, jf. der herom under nr. 3 anførte.
Til nr. 6
Forslaget er et led i opfølgningen af regeringens et-årige aftale om udmøntning af omstillingsreserve for 2004 for folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, og det foreslås at videreføre de tillægstakster, som blev udmøntet i 2003. Tillægstaksterne blev indføjet i § 23 a i lov nr. 1083 af 17. december 2002.
Til nr. 7
Den særlige tillægstakst i lovens § 23 a, stk. 1, om integrationen af personer med baggrund i mindre udviklede tredjelande videreføres og udvides til også at omfatte personer fra Albanien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien, idet der har vist sig et tilsvarende behov for at fremme integrationen for denne personkreds.
Til nr. 8
Den særlige tillægstakst i lovens § 23 a, stk. 3, for efterskoleelever, der tager et 6 ugers meritgivende brobygningsforløb på erhvervs-, landbrugs- og sosu-skoler videreføres og for at forbedre mulighederne for meritgivende brobygningsforløb foreslås det at nedsætte kravet til varigheden af forløbet fra mindst 6 uger til mindst 5 uger, idet modulerne ofte er opdelt i 5 ugers forløb. Der vil i tilskudsbekendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om beregning af det årselevtal, som udløser tillægstaksten.
Til nr. 9
Forslaget er et led i udmøntningen af omstillingsreserve for 2004 for folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.
Efter forslaget ydes der til efterskoler særlige tilskud med henblik på at formindske den enkelte elevs samlede uddannelsestid ved at nedbringe tiden mellem grundskole og ungdomsuddannelse og ved at give eleverne et mere sikkert grundlag for at vælge ungdomsuddannelse.
Det foreslås, at der ydes et særligt tilskud til elever, som ikke har opfyldt undervisningspligten inden optagelse på efterskolen. Tilskuddet skal yderligere fremme brugen af efterskolernes 8. og 9. klasse og skal sikre en styrket indsats over for de undervisningspligtige elever.
Der foreslås endvidere et særligt tilskud til danskundervisning for tosprogede elever. En nærmere afgrænsning af elevkredsen vil blive udmøntet i de regler, som undervisningsministeren allerede har hjemmel til at udstede. Det vil dreje sig om tosprogede elever, som enten er danske statsborgere, f.eks. grønlændere og færinger eller som har varig opholdstilladelse i Danmark, hvor det er elevernes ønske at opnå bedre sprogfærdigheder med henblik på uddannelse og integration i det danske samfund.
Der vil i tilskudsbekendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om beregning af det årselevtal, som udløser tillægstaksten.
Til nr. 10
Forslaget er en teknisk konsekvens af forslagene i nr. 6-8 om videreførelsen af tillægstaksterne i lovens § 23 a, stk. 1-3, og indførelse af nye tillægstakster i forslaget til nr. 9.
Til nr. 11
Forslaget er en konsekvens af forslagene om samordning og forenkling af tilskudsadministrationen. Der henvises til bemærkningerne herom under nr. 3 anførte.
Til nr. 12
Forslaget er en del af regelforenklingsarbejdet, men ved udmøntning af omstillingsreserve er der afsat 1 mio. kr. i 2004 til bl.a. at lempe de økonomiske konsekvenser af dette forslag.
Efter gældende lovs § 24 om bygningstilskud ydes tilskuddet ud fra antallet af årselever og det på finansloven fastsatte gennemsnitlige tilskud pr. årselev. Tilskuddet er på finansloven fastsat som det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, idet der ved beregningen af tilskuddet sker en omfordeling, så små skoler får et større tilskud pr. årselev end store skoler. Ved indførelse af bygningstaxametertilskuddet i lov nr. 504 af 12. juni 1996 blev der efter drøftelse med skoleforeningerne fastsat en overgangsordning indtil videre til udgangen af 2005. Overgangsordningen medfører, at der til nogle skoler udbetales et fast tilskud. Det faste tilskud afholdes inden for den samlede bevilling til bygningstilskud, hvilket betyder, at tilskuddet beregnet på grundlag af antal årselever reduceres for skoler, der ikke modtager fast tilskud. I forbindelse med regelforenklingsarbejdet og vedtagelsen af lov nr. 275 af 8. maj 2002 er det fastsat i § 32 i bekendtgørelse nr. 1230 af 18. december 2000 om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningskoler og håndarbejdsskoler (tilskudsbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 169 af 17. marts 2003, at overgangsordningen senest ophører med udgangen af 2010.
Mulighederne for at forenkle og gøre bygningstilskuddet mere gennemskueligt har på ny været drøftet med skoleforeningerne. Der er enighed om bl.a. at forenkle bygningstilskuddet fra og med finansåret 2006 ved at beregne bygningstilskuddet som et grundtilskud og et tilskud pr. årselev. Efter forslaget indføres der hjemmel dertil.
Efter overgangsordningens udløb i 2010 er det hensigten at sammenlægge bygningstilskuddets grundtilskud med (drifts-)grundtilskuddet i lovens § 19 til et samlet grundtilskud.
Til nr. 13
Forslaget er en teknisk ændring, hvorefter undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, i hvilket elektronisk format skolerne skal levere oplysninger i.
Til nr. 14-16
Efter gældende lovs § 20 indgår vikarpuljen som en del af skolernes driftsbevilling til taxametertilskud. De nærmere regler for puljens fordeling fremgår af tilskudsbekendtgørelsens § 34. Der henvises til bemærkningerne under nr. 2.
Som hidtil vil der blive afsat midler til efteruddannelsesvirksomhed. Der vil fortsat være en pulje til dækning af skolernes udgifter i forbindelse med forstanderes, viceforstanderes og læreres orlov med fri vikar til efter- og videreuddannelse.
Efter forslaget videreføres muligheden i gældende lovs § 20 for at yde tilskud til vikar ved deltagelse i efter- og videreuddannelse, organisationsarbejde samt tilskud til seniorordninger, fratrædelsesordninger og til efterindtægt ved dødsfald.
Denne del har hidtil været administreret af Undervisningsministeriet, og det foreslås som en forenkling af den statslige administration, at disse midler fremover fordeles af skoleformernes foreninger, ligesom foreningerne i dag fordeler og administrerer tilskud til efter- og videreuddannelse og ordningen med fri vikar. Skoleforeningernes fordeling og administration af tilskuddene vil blive omfattet af gældende bekendtgørelse nr. 631 af 2. juli 2003 om tilskud m.m. til efteruddannelse og forsøgs- og udviklingsarbejde ved folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).
Efter forslaget gives der undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte frister ved administration af tilskuddene.
Til nr. 17-19
Der er tale om tekniske ændringer, idet forslaget er en konsekvens af, at de nævnte lande i § 27 a forventes optaget i EU i 2004. Med hensyn til begrundelsen for at opretholde en særlig ordning for borgere i visse EU-lande henvises til de almindelige bemærkninger i afsnittet om forholdet til EU-retten.
Til nr. 20
Efter gældende lovs § 37, stk. 3, udbetales tilskud til individuel støtte til nedsættelse af elevbetalingen til skolerne på baggrund af en samlet pulje, der afsættes på finansloven.
Forslaget er et led i regelforenklingen.
Det foreslås, at tilskuddet fremover ydes som et taxametertilskud i lighed med skolernes øvrige tilskud. Dette vil give større gennemsigtighed for den enkelte skole, og det sikres, at den enkelte skoles tilskud alene er afhængigt af skolens egne aktiviteter. Efter forslaget vil tilskuddet til den enkelte skole blive fordelt på grundlag af antallet af årselever i skoleåret, der slutter i året før finansåret. For nye skoler og for skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, fordeles tilskuddet ud fra det forventede årselevtal i finansåret. Tilskuddet vil som hidtil blive anvist samtidig med tilskudsraten for januar måned, og efterreguleres ikke. For nye skoler, og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, vil der være tale om en forbedring i forhold til gældende lov, idet disse skoler ikke har været omfattet af tilskudsordningen i det 1. år.
Til § 2
(Lov om produktionsskoler)
Til nr. 1
Forslaget er et led i opfølgningen af regeringens et-årige aftale om udmøntning af omstillingsreserve for 2004 for produktionsskoler.
Det foreslås, at bestyrelsen for den enkelte produktionsskole skal udarbejde en strategi for skolens udslusningsindsats. Strategien skal offentliggøres på skolens hjemmeside.
Udarbejdelsen af en strategi skal sikre en mere målrettet udslusningsindsats, der skal give en mere succesfuld udslusning af deltagerne til enten uddannelse eller beskæftigelse. Derudover skal udarbejdelsen af strategien skærpe produktionsskolernes bevidsthed om, hvad god kvalitet i udslusningen er.
Ved udarbejdelse af en udslusningsstrategi indgår produktionsskolen samarbejdsaftaler med øvrige uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Disse aftaler skal fremover offentliggøres på skolens hjemmeside. Dette skal ske for at give produktionsskolerne mulighed for at lære af og inspirere hinanden gennem spredning af gode erfaringer med samarbejdsaftaler i relation til udslusning.
Til nr. 2 og 6
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af forslagets § 2, nr. 5.
Til nr. 3
Forslaget går ud på at justere den nuværende ordning om udslusningstilskud til produktionsskoler for deltagere, der går videre i uddannelse og erhverv. Justeringen sker for yderligere at målrette skolernes udslusningsindsats.
Fremover vil den tilskudsudløsende udslusning ikke kun kunne ske til SU-berettigende uddannelse. Baggrunden herfor er et ønske fra skolerne om en bredere vifte af udslusningsmuligheder, fx SoSu, PGU og EGU, så udslusningsindsatsen i højere grad kan målrettes den enkelte deltager. Dette vil bevirke en mere succesfuld udslusning samt en større sikkerhed for, at den enkelte deltager gennemfører uddannelsen eller bliver i den valgte beskæftigelse.
Ordningen justeres endvidere, så udslusningen ikke længere skal ske i umiddelbar forlængelse af produktionsskoleopholdet. Deltageren skal være i gang i 12 uger inden for fire måneder efter udslusning fra skolen. Baggrunden herfor er, at en uddannelses starttidspunkt ikke altid ligger i umiddelbar forlængelse af deltagerens udslusning fra produktionsskolen.
Produktionsskolerne vil ikke længere modtage udslusningstilskud for deltagere, der har været på skolen i mindre end en måned, idet skolens arbejde med indberetning til ministeriet er uforholdsmæssigt stort i forhold til udslusningstilskuddet. Samtidig kan skolen intensivere udslusningen af de deltagere, der har været på skolen i en længere periode, så udslusningen forbedres for den enkelte deltager.
Undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om betingelser for og beregning af udslusningstilskuddet videreføres. Bemyndigelsen skal anvendes til at præcisere, hvilke aktiviteter der berettiger til udslusningstilskud, og om hvordan deltagerne medregnes i det årselevtal, som dette tilskud ydes for. Desuden fastsættes regler om skolernes dokumentation til ministeriet.
Til nr. 4
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af forslagets § 2, nr. 5.
Til nr. 5
Forslaget til et nyt stk. 5 i lovens § 10 er en præcisering af den nuværende ordning.
Ordningen er indført i finansloven for 2001. Ordningen skal motivere produktionsskolerne til at få deltagerne til at deltage i 1/3-undervisning på grundforløb eller dele heraf på de institutioner, der udbyder disse, jf. § 1, stk. 2, nr. 1-6, i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1228 af 18. december 2000 om grundforløb i erhvervsuddannelserne.
Udgiften til undervisning på de pågældende skoler er større end tilskuddet til produktionsskolerne. Indførelsen af det særlige tillæg skal udligne denne forskel, så det ikke er underskudsgivende for produktionsskolen at sende sine deltagere til undervisning på en anden skole. Dette tilskud gøres hermed til en varig del af statstilskuddet til produktionsskolerne.
Størrelsen af tilskuddene i stk. 3-5 fastsættes på de årlige finanslove.
Efter forslaget til nyt stk. 7 etableres et igangsætningstilskud til sikring af en bedre udslusning. Tilskuddet gives dels som et fast grundbeløb pr. skole, dels som et beløb, der afhænger af skolens størrelse.
Igangsættelsestilskuddet ydes til alle skoler, idet en del af de initiativer, der skal sikre bedre udslusning, er uafhængige af den enkelte skolens størrelse. Ved at modtage et grundbeløb for bedre udslusning forpligter skolen sig til at indgå og skal dokumentere, at der er indgået samarbejdsaftaler med såvel uddannelsesinstitutioner som private virksomheder, aftaler om 1/3 undervisning og praktikaftaler m.v.
Til § 3
(Lov om fri skoler og private grundskoler m.v.)
Til nr. 1
Forslaget er et led i opfølgningen af regeringens et-årige aftale om udmøntning af omstillingsreserve for 2004 for frie grundskoler.
Efter forslaget ydes der tilskud til de frie grundskoler til indkøb af computere til elever i 3. klasse. Målet hermed er at øge og styrke den faglige brug af it i de yngste klasser.
Forslaget bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskuddet, herunder om ansøgningsprocedure og -frister, tilbagebetaling af tilskud, indberetning, regnskabsaflæggelse og revision m.v.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive brugt til at fastsætte, hvad der er tilskudsberettigende computerudstyr, og hvad det maksimale tilskud pr. elev kan udgøre. Det vil blive fastsat som en tilskudsbetingelse, at computerudstyret placeres i 3. klassernes nærområder, og at skolen i samme finansår anskaffer computerudstyr af egne midler for et tilsvarende beløb. Skoler, der har fået tilskud et år, skal indsende en revisorerklæring til Undervisningsministeriet om forbrug af tilskuddet i året samt en revisorpåtegnet dokumentation for, at tilskudsbetingelserne er overholdt. Hvis tilskudsbetingelserne ikke er overholdt, vil for meget udbetalt tilskud skulle tilbagebetales.
Det foreslås, at lovens bestemmelser i § 18, stk. 1, om, at skolen disponerer frit ved anvendelse af tilskud under ét, og i § 21, stk. 1, om, at tilskuddet udbetales endeligt inden for det enkelte finansår, ikke skal finde anvendelse for disse tilskud. Tilskuddet er omfattet af de øvrige tilskudsbestemmelser i loven, herunder § 21, stk. 2-4, om tilbagebetaling af tilskud. Det indebærer, at for meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger af de generelle driftstilskud m.v.
Til § 4
Til stk. 1
Ikrafttrædelsestidspunktet foreslås at følge finansåret 2004, da ændringerne skal have virkning fra den 1. januar 2004.
Til stk. 2
Forslagene i § 1, nr. 2, 4 og 14-15 er en del af regelforenklingsarbejdet, og efter drøftelse med skoleformernes foreninger foreslås det, at disse træder i kraft den 1. januar 2005.
Til stk. 3
Forslaget i § 1, nr. 12, er en del af regelforenklingsarbejdet. Efter drøftelse med skoleformernes foreninger foreslås det, at det træder i kraft den 1. januar 2006, og indtil da finder lovens § 24, stk. 1, anvendelse, hvorefter der fastsættes et gennemsnitligt tilskud pr. årselev for hver skoleform på de årlige finanslove.
Til stk. 4
Indtil der indføres mere tidstro taxametertilskud pr. 1. januar 2007, gælder den hidtidige ordning i gældende lovs §§ 21-22 om anvendelse af et gennemsnit af årselevtallet i det skoleår, der slutter i finansåret og skoleåret før.
Inden den foreslåede ændring træder i kraft, er det hensigten at vurdere, om der i året for overgangen til den ændrede tilskudsberegning er behov for at etablere en overgangsordning. En eventuel overgangsordning kan dels sikre, at ændringen overordnet set bliver tilskudsneutral i 2007, dels via en udligningsordning sikre, at enkelte skoler beskyttes mod væsentlige tilskudsudsving i dette år.
Til stk. 5
Da de nye tillægstakster i forslagets § 1, nr. 9, indføres med virkning fra den 1. januar 2004 foreslås en overgangsordning for ydelse af disse. Efter denne ordning foreslås, at efterskolerne indberetter aktiviteten ved udgangen af finansåret 2004 til brug for beregning af tilskuddet for finansåret 2004. Tilskuddet for finansåret 2004 vil blive udbetalt i begyndelsen af januar måned i 2005. Forslaget svarer til overgangsordningen for de tillægstakster, der gælder for 2003 efter lovens § 23 a. Ud over indberetningen for 2004 skal efterskolerne gennemføre den almindelige indberetning pr. 1. oktober til brug for beregning af forskuddet for det kommende finansår.
Bilag 1
Bilag 1 Lovforslaget om opfølgning på finanslovsaftalen og regelforenkling sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1 I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 15. august 2003, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 2 indsættes: » § 2 a. På kurser af mindst 12 ugers varighed på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal skolen vejlede elevernes om valg af uddannelse og erhverv med henblik på at medvirke til og understøtte elevernes afklaring herom. Skolen skal offentligegøre sin strategi for vejledningsindsatsen. Ved annoncering af kursusvirksomheden skal skolen oplyse, at vejledningstilbuddet er en del af kursusindholdet. Har skolen en hjemmeside på internettet, skal skolen på sin hjemmeside redegøre for, hvordan vejledningsindsatsen udøves. «
§ 20. Af bevillingen til taxametertilskud efter § 21 kan der for hver skoleform på de årlige finanslove afsættes et særligt tilskud til skolerne som kompensation for forstanderes, viceforstanderes og læreres fravær. Det særlige tilskud kan endvidere anvendes til udgifter til seniorordninger, herunder frivillig fratræden, og til efterindtægt ved en forstanders, viceforstanders eller lærers død. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1. 2. § 20 ophæves.
§ 21. Staten yder et taxametertilskud ud fra skolens årselevtal gange en takst (takst 1), der fastsættes på de årlige finanslove. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, anvendes et gennemsnit af årselevtallet i det skoleår, der slutter i finansåret og skoleåret før. For nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes finansårets årselevtal. Stk. 2. Til skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, fordeles taxametertilskud ud fra skolens årselevtal i dette skoleår. Tilskuddet reguleres med halvdelen af takst 1 gange forskellen mellem årselevtallet i det skoleår, der slutter i finansåret, og årselevtallet i skoleåret før. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, fordeles taxametertilskud ud fra det forventede årselevtal i finansåret, og det reguleres med hele takst 1 gange forskellen mellem det forventede og det opnåede årselevtal i finansåret. Ministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen. 3. § 21, stk. 1 og 2, affattes således: » Staten yder et taxametertilskud ud fra skolens årselevtal i det skoleår, der slutter i finansåret, gange en takst (takst 1), der fastsættes på de årlige finanslove. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes tilskud ud fra det opnåede årselevtal i finansåret. Stk. 2. Til skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, yder staten et forskud ud fra skolens årselevtal i dette skoleår. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes forskud ud fra det forventede årselevtal i finansåret. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af forskud. «
Stk. 6. En andel af tilskuddene efter stk. 1 ydes som særligt tilskud til vikarudgifter m.v., jf. § 20. 4. § 21, stk. 6 , ophæves.
§ 23. Staten yder til folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler et tilskud ud fra antallet af årselever optjent i det skoleår, der slutter i finansåret, gange en takst (takst 3), der fastsættes på de årlige finanslove. Ved beregning af årselevtallet medregnes kun elever på kurser af mindst 12 ugers varighed, som har gennemført mindst 12 af kursets uger. Stk. 2. Til skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, yder staten forskud på grundlag af et årselevtal i dette skoleår opgjort som i stk. 1. Forskuddet reguleres med hele takst 3 gange forskellen mellem årselevtallet i det skoleår, der slutter i finansåret, og årselevtallet i skoleåret, der slutter i året før finansåret. Stk. 3. Til andre folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler end skoler nævnt i stk. 2 ydes forskud ud fra det forventede årselevtal i finansåret. Forskuddet reguleres med hele takst 3 gange forskellen mellem det forventede og det opnåede årselevtal i finansåret. 5. § 23 affattes således: ” § 23. Staten yder til folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler et tilskud ud fra skolens årselevtal i det skoleår, der slutter i finansåret, gange en takst (takst 3), der fastsættes på de årlige finanslove. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes tilskud ud fra det opnåede årselevtal i finansåret. Ved beregningen af årselevtallet medregnes kun elever på kurser af mindst 12 ugers varighed, som har gennemført 12 af kursets uger. Stk. 2. Til skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, yder staten et forskud ud fra skolens årselevtal i dette skoleår opgjort som i stk. 1. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes forskud ud fra det forventede årselevtal i finansåret. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af forskud.”
6. I § 23 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og 3, udgår »i 2003 « .
§ 23 a. Staten yder i 2003 til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, som er opgjort efter § 23, gange en tillægstakst, hvori alene indgår elever, der er indvandrere fra mindre udviklede tredjelande eller efterkommere af indvandrere fra sådanne lande, herunder flygtninge omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark og disse flygtninges børn. Til en efterskole kan der højst ydes tilskud efter denne bestemmelse til 8 pct. af skolens årselevtal. 7. I § 23 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller« til: »og Albanien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt «, og »sådanne« ændres til: »disse« .
Stk. 2. Staten yder i 2003 til folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, som er opgjort efter § 23, gange en tillægstakst, hvori alene indgår elever, der er mindst 17½ år ved kursets begyndelse og er uden kompetencegivende uddannelse.
Stk. 3. Staten yder i 2003 til efterskoler et særligt tilskud ud fra antal af årselever gange en tillægstakst, hvori alene indgår elever, der deltager i meritgivende brobygningsforløb i mindst 6 uger på landbrugs-, social- og sundheds- samt erhvervsuddannelser. 8. I § 23 a, stk. 3, ændres »6 uger« til: »5 uger« .
9. I § 23 a indsættes efter stk. 3 som nye stykker: »Stk. 4. Staten yder til efterskoler et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, hvori alene indgår undervisningspligtige elever i henhold til folkeskoleloven, gange en tillægstakst. Stk. 5. Staten yder til efterskoler et særligt tilskud til danskundervisning for tosprogede elever for at forbedre mulighederne for disse elever for uddannelse og integration i det danske samfund. « Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
Stk. 4. Tillægstaksterne fastsættes på finansloven. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud m.v. efter stk. 1-3 og om skolernes indhentning af oplysninger fra eleverne om deres nationale baggrund og forudgående skolegang. 10. I § 23 a, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres i 1. pkt., »finansloven « til: »de årlige finanslove «, og i 2. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-5«.
§ 23 b. Staten yder til ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler et tilskud ud fra et årselevtal, hvori alene indgår de elever, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, gange en tillægstakst (takst 2 a), der fastsættes på de årlige finanslove. Ved beregning af årselevtallet medregnes dog kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed, som har gennemført mindst to af kursets uger. Bestemmelserne i § 23 gælder for ydelse af tilskuddet, herunder udbetaling af forskud og efterfølgende regulering. 11. I § 23 b, 3. pkt., udgår » og efterfølgende regulering « .
§ 24. Staten yder bygningstilskud ud fra antal årselever, jf. stk. 2 og § 13. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, anvendes årselevtallet i dette skoleår. For nyoprettede skoler beregnes tilskuddet ud fra det forventede antal årselever i finansåret og reguleres ud fra forskellen mellem det forventede og det opnåede årselevtal i finansåret. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes for hver skoleform på de årlige finanslove. 12. § 24, stk. 1, 4 pkt., affattes således: »På de årlige finanslove fastsættes bygningstilskuddet som et grundtilskud og et tilskud pr. årselev. «
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administration af tilskuddene i stk. 1 og 2, herunder om ansøgning, frister, tildeling og udbetaling, udbetaling af forskud til skolerne og tilbagebetaling fra skolerne. Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskuddet administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de enkelte skoler skal indsende de nødvendige oplysninger til styrelsen i forbindelse med tilskuddets tildeling. 13. I § 25, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »tildeling «: » , herunder fastsætte i hvilket format leveringen skal ske «.
Tilskud til efteruddannelse og forsøgs- og udviklingsarbejde 14. Overskriften til § 27 affattes således: »Specielle tilskud «
§ 27. Staten kan yde tilskud til kurser til efteruddannelse af forstandere, viceforstandere og lærere. Staten kan yde tilskud til skolens merudgifter til løn under tjenestefrihed til efteruddannelse af forstander, viceforstander og lærere. 15. § 27, stk. 1, affattes således: »Staten kan yde tilskud til kurser til efteruddannelse af forstandere, viceforstandere og lærere. Staten kan yde tilskud til skolens merudgifter til løn under tjenestefrihed og vikardækning i forbindelse med efteruddannelse af forstander, viceforstander og lærere. Staten kan for forstandere, viceforstandere og lærere yde tilskud til vikardækning ved deltagelse i organisationsarbejde samt tilskud til seniorordninger, fratrædelsesordninger og til efterindtægt ved dødsfald. «
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2, om regnskabsaflæggelse og revision m.v. samt om administrationen af ordningen, herunder om udbetaling af forskud og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår. 16. I § 27, stk. 4, indsættes efter »herunder «: »om fastsættelse af ansøgningsfrist og «.
Tilskud til elever fra en række EU-ansøgerlande 17. I overskriften til § 27 a ændres » EU-ansøgerlande « til: » lande «.
§ 27 a. Staten yder i 2003 til folkehøjskoler tilskud til hel eller delvis dækning af deltagerbetalingen for elever, der er statsborgere og har fast bopæl i de lande, der er nævnt i stk. 2, på kurser af mindst 12 ugers varighed. Kravet til egenbetalingens omfang i § 11, stk. 4, finder ikke anvendelse for denne elevgruppes egenbetaling. 18. I § 27 a, stk.1, 1. pkt., ændres »2003 « til: »2004 til og med 2007 «.
Stk. 2. Tilskuddet ydes til elever fra følgende EU-ansøgerlande: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. 19. I § 27 a, stk.2, ændres : »EU-ansøgerlande « til »lande«.
Stk. 3. Støtten ydes til skolerne ud fra antallet af årselever, der er opgjort efter bestemmelserne i § 22. Beløbet anvises samtidig med forskudsraten for januar måned. 20. § 37, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Støtten ydes til skolen ud fra skolens årselevtal gange en takst (takst for individuel supplerende elevstøtte), der fastsættes på de årlige finanslove. Ved beregning af årselever medregnes kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed, som har gennemført mindst 2 af kursets uger. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, yder staten tilskud på grundlag af årselevtallet i dette skoleår. For nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes det forventede årselevtal i finansåret. Beløbet anvises samtidig med forskudsraten for januar måned. For skoler, der starter i løbet af finansåret anvises beløbet samtidig med den første forskudsrate «
§ 2 I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 29. januar 2003, som ændret ved § 4 i lov nr. 297 af 30. april 2003 og § 15 i lov nr. 418 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:
1. I § 6 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke: »Stk. 8. Bestyrelsen udarbejder en strategi for skolens udslusning af deltagere. Udslusningsstrategien skal være offentligt tilgængelig på skolens hjemmeside på internettet. Bestyrelsen er desuden ansvarlig for, at skolens samarbejdsaftaler i relation til udslusning gøres offentligt tilgængelige på skolens hjemmeside på internettet. « Stk. 8-13 bliver herefter stk. 9-14.
§ 10. Staten yder tilskud til produktionsskoler, hvis vedtægter er godkendt, og som modtager grundtilskud, jf. dog stk. 2 og 5. Statstilskud ydes som driftstilskud og bygningstilskud. 2. I § 10, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 2 og 5 « til »jf. dog stk. 2 og 8 « .
Stk. 3. Staten yder et særligt tilskud pr. årselev for deltagere, der umiddelbart i forlængelse af produktionsskoleopholdet går videre i kompetencegivende uddannelse eller erhverv. Tilskuddet udløses, når produktionsskolen har dokumentation for, at deltageren har været i gang i 3 måneder med den aktivitet, som deltageren er gået videre i efter produktionsskoleopholdet. Tilskuddet fastsættes på finansloven. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af dette tilskud. 3. § 10, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Staten yder et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, hvori indgår deltagere, der i forlængelse af et produktionsskoleophold af mindst 1 måneds varighed går videre i kompetencegivende uddannelse eller lønnet erhvervsarbejde. Tilskuddet ydes, når produktionsskolen har dokumentation for, at deltageren har været i gang med en tilskudsberettigende aktivitet i 12 uger inden for en periode på 4 måneder efter produktionsskoleopholdet. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af dette tilskud. «
Stk. 4. Staten yder et særligt tilskud pr. uddannelsesplan, når produktionsskolen igangsætter forløb som led i en erhvervsgrunduddannelse, der tilrettelægges af produktionsskolen. Der kan kun ydes tilskud til én uddannelsesplan for den enkelte elev. Tilskuddet fastsættes på finansloven. 4. § 10, stk. 4, 3, pkt. ophæves.
5. I § 10 indsættes efter stk. 4 som nye stykker: »Stk. 5. Staten yder et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, hvori indgår deltagere, der deltager i undervisning i henhold til § 2, stk. 6, på institutioner for erhvervsrettet uddannelse i grundforløb eller dele af grundforløb i erhvervsuddannelserne. Tilskuddet ydes på betingelse af, at udgiften til den pågældende undervisning afholdes af produktionsskolen. Stk. 6. Størrelsen af tilskud efter stk. 3-5 beregnes ud fra takster, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Antallet af årselever beregnes ud fra samme principper som ved beregning af statstilskud efter stk. 1, jf. § 11. Stk. 7. Staten yder et igangsættelsestilskud pr. år til hver produktionsskole til sikring af bedre udslusning. « Stk. 5-7 bliver herefter stk. 8-10.
Stk. 6. Skolen disponerer frit ved anvendelsen af tilskud efter stk. 1, idet formålene med disse forudsættes opfyldt, jf. dog § 12, stk. 1. 6. I § 10, stk. 6, der bliver stk. 9, indsættes efter »stk. 1 « : »og stk. 3-5 « .
§ 3 I lov friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 696 af 4. august 2003, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 17 og før overskriften Almindelige regler om tilskud, indtægter m.v. indsættes: »§ 17 a. Staten yder et særligt tilskud til indkøb af computere til elever i frie grundskolers 3. klasse inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af tilskud, herunder om ansøgningsprocedure og -frister, tilbagebetaling af tilskud, indberetning, regnskabsaflæggelse og revision m.v. Stk. 2. For tilskud efter stk. 1 gælder bestemmelserne i § 18, stk. 1, og § 21, stk. 1, ikke. «
Bilag 2
Bilag 2 Henvisninger til relevante numre af Folketingstidende m.v. 1) Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler): a) Folketingstidende 1999-2000 (lov nr. 479), Folketingets forhandlinger, spalte 3019, 7652 og 7982, Tillæg A, spalte 4501, 4454, Tillæg B, spalte 604 og Tillæg C, spalte 671. b) Folketingstidende 2001-2002 (lov nr. 275), Folketingets forhandlinger, spalte 2733, 5006 og 5183, Tillæg A, spalte 2916, Tillæg B, spalte 434 og Tillæg C, spalte 265. c) Folketingstidende 2002-2003 (lov nr. 1083), Folketingets forhandlinger, spalte 1602, 2231 og 2967, Tillæg A, spalte 1562 og 1543, Tillæg B, spalte 299 og 442 og Tillæg C, spalte 227. d) Folketingstidende 2002-2003 (lov nr. 287), Folketingets forhandlinger, spalte 4589, 7368 og 7558, Tillæg A, spalte 3748 og 4589, Tillæg B, spalte 788 og Tillæg C, spalte 325. 2) Lov om produktionsskoler: a) Folketingstidende 1999-2000 (lov nr. 101), Folketingets forhandlinger, spalte 1916, 2537 og 2782, Tillæg A, spalte 2810, Tillæg B, spalte 237 og Tillæg C, spalte 265, jf. Folketingstidende 1994-1995 (lov nr. 227), Folketingets forhandlinger, spalte 4752, 5186, 6477 og 6653, Tillæg A, spalte 175, Tillæg B, spalte 980 og Tillæg C, spalte 712. b) Folketingstidende 2002-2003 (lov nr. 26), Folketingets forhandlinger, spalte 247, 1862 og 2225, Tillæg A, spalte 449, Tillæg B, spalte 44 og Tillæg C, spalte 47. c) Folketingstidende 2002-2003 (lov nr. 1083), Folketingets forhandlinger, spalte 1602, 2231 og 2967, Tillæg A, spalte 1562 og 1543, Tillæg B, spalte 299 og 442 og Tillæg C, spalte 227. 3) Lov om friskoler og private grundskoler m.v.: a) Folketingstidende 1990-1991, 2. samling (lov nr. 192), Folketingets forhandlinger, spalte 5835, 5923, 7100 og 7439, Tillæg A, spalte 6101, Tillæg B, spalte 1675 og 1763, Tillæg C, spalte 973. b) Folketingstidende 2001-2002 (lov nr. 275), Folketingets forhandlinger, spalte 2733, 5006 og 5183, Tillæg A, spalte 2916, Tillæg B, spalte 434 og Tillæg C, spalte 265. c) Folketingstidende 2002-2003 (lov nr. 1083), Folketingets forhandlinger, spalte 1602, 2231 og 2967, Tillæg A, spalte 1562 og 1543, Tillæg B, spalte 299 og 442 og Tillæg C, spalte 227. d) Folketingstidende 2002-2003 (lov nr. 287), Folketingets forhandlinger, spalte 4589, 7368 og 7558, Tillæg A, spalte 3748 og 4589, Tillæg B, spalte 788 og Tillæg C, spalte 325.