Gelex

Forslag til Lov om ændring af forskellige love på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område\n(Afskaffelse af hæftestraf samt ændring af uddannelseskrav i autorisationslove vedrørende sundhedspersoner m.v.)

GældendeVersion 2003-11-19
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00090@2003-11-19/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bilag 1

Fremsat den 19. november 2003 af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)

Forslag

til

(Afskaffelse af hæftestraf samt ændring af uddannelseskrav i autorisationslove vedrørende sundhedspersoner m.v.)

§ 1

I lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter, som ændret ved lov nr. 217 af 23. april 1986, lov nr. 314 af 16. maj 1990, lov nr. 352 af 14. maj 1992 og lov nr. 396 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 5, ophæves.

2. I § 10, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 2

I lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger, som ændret ved lov nr. 314 af 16. maj 1990, lov nr. 352 af 14. maj 1992, lov nr. 463 af 10. juni 1997 og lov nr. 396 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1. § 9 affattes således:

» § 9. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om fratagelser og fraskrivelser af autorisationer i medfør af §§ 6 og 7. Meddelelse om bortfald og generhvervelse af retten til at ordinere euforiserende stoffer gives til landets apotekere og embedslægeinstitutioner.«

2. I § 19, stk. 1 og § 20, stk. 1 og 4 , ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 3

I lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, som ændret ved lov nr. 217 af 23. april 1986, lov nr. 352 af 14. maj 1992 og lov nr. 396 af 2. juni 1999, foretages følgende ændring:

1. § 6 affattes således:

» § 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om fratagelser og fraskrivelser af autorisationer i medfør af §§ 4 og 5.«

2. I § 14, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 4

I lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, som ændret ved lov nr. 314 af 16. maj 1990, lov nr. 352 af 14. maj 1992, lov nr. 463 af 10. juni 1997 og lov nr. 396 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2 . Sun Sundhedsstyrelsen kan meddele autorisation som klinisk tandtekniker til personer, der i udlandet har modtaget autorisation eller har gennemgået en uddannelse, som kan sidestilles med den i stk. 1 nævnte uddannelse. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere betingelser for meddelelse af autorisation, herunder regler om egnethedsprøve og prøvetid.

Stk. 3. Indenrigs- og Sundhedsministeren kan fastsætte sådanne bestemmelser om udøvelse af virksomhed som klinisk tandtekniker, som er nødvendige for gennemførelsen af overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked og direktiver vedtaget af Den Europæiske Union.«

Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 4-6.

2. I § 14, stk. 1, og § 15, stk. 1 , ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 5

I lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, som ændret ved lov nr. 345 af 17. maj 2000 og lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 29, stk. 1 og stk. 2 , udgår », hæfte«.

§ 6

I lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990, som ændret ved lov nr. 352 af 14. maj 1992, lov nr. 396 af 2. juni 1999 og lov nr. 482 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

2. § 10, stk. 2, ophæves.

§ 7

I lov 415 af 6. juni 1991 om kiropraktorer m.v., som ændret ved lov nr. 502 af 30. juni 1993, lov nr. 463 af 10. juni 1997 og lov nr. 396 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »sundhedsministeren« til: »ministeren for videnskab, teknologi og udvikling«.

2. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2 . Regler om uddannelse af kiropraktorer fastsættes af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren.«

3. § 6 affattes således:

» § 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om fratagelser og fraskrivelser af autorisationer i medfør af §§ 4 og 5.«

4. I § 14, stk. 1, og § 15, stk. 1 , ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 8

I lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991, som ændret ved lov nr. 352 af 14. maj 1992, lov nr. 396 af 2. juni 1999 og lov nr. 482 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 7, ophæves.

Stk. 8-10 bliver herefter stk. 7-9.

2. I § 10, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 9

I lov nr. 170 af 16. maj 1962 om nukleare anlæg (atomanlæg), som ændret ved lov nr. 332 af 19. juni 1974 og lov nr. 244 af 12. maj 1976, foretages følgende ændringer:

1. I § 38, stk. 1, 1. pkt., udgår », hæfte«

2. I § 38, stk. 1, 3. pkt., § 38, stk. 2 og 3 , ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 10

I lov nr. 379 af 18. maj 1994 om optikere m.v., som ændret ved lov nr. 463 af 10. juni 1997 og lov nr. 396 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1. § 6 affattes således:

» § 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om fratagelser og fraskrivelser af autorisationer i medfør af § 5.«

2. I § 14, stk. 1, og § 15, stk. 1 , ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 11

I lov nr. 307 af 24. april 1996 om kliniske diætister, som ændret ved lov nr. 463 af 10. juni 1997 og lov nr. 396 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1 og 2 , affattes således:

»Ret til at få autorisation som klinisk diætist har enhver, der i Danmark har bestået eksamen i en af undervisningsministeren godkendt uddannelse.

Stk. 2. Regler om uddannelse af kliniske diætister fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren.«

2. § 6 affattes således:

» § 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om fratagelser og fraskrivelser af autorisationer i medfør af §§ 4 og 5.«

3. I § 13, stk. 1, indsættes efter »Overtrædelse af«: »§ 1,«.

4. I § 14, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 12

I lov nr. 498 af 12. juni 1996 om tandplejere, som ændret ved lov nr. 463 af 10. juni 1997 og lov nr. 396 af 2. juni 1999, fortages følgende ændringer:

1. § 6 affattes således:

» § 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om fratagelser og fraskrivelser af autorisationer i medfør af § 5.«

2. I § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1 , ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 13

I lov nr. 460 af 10. juni 1997 om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., som ændret ved lov nr. 427 af 10. juni 2003, foretages følgende ændring:

1. I § 29, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 14

I lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 23. december 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 1, udgår », hæfte«.

§ 15

I lov nr. 219 af 14. april 1999 om virksomhedsansvarlige læger foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 2, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 16

I lov nr. 232 af 21. april 1999 om forbud mod visse dopingmidler foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, udgår », hæfte«.

§ 17

I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, som ændret ved lov nr. 381 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 60, stk. 1, og § 68, stk. 1 , udgår », hæfte«.

2. I § 69, stk. 2 og § 70, stk. 1 og 4 , ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

3. I § 79, stk. 8, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 18

I lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 19. april 2001, som ændret ved lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, udgår », i København Stadslægen,«

2. I § 18, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

3. I § 21, stk. 5, ændres »hæfte« til: »fængsel«.

4. I § 22, stk. 2, og § 24, stk. 1 , ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

5. I § 25, stk. 1, udgår »med hæfte eller«.

6. I § 26, stk. 1, og § 27, stk. 1 , ændres »hæfte« til: »fængsel«.

7. § 28 affattes således:

» § 28. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om fratagelser og fraskrivelser af autorisationer i medfør af kapitel 1. Meddelelse om bortfald og generhvervelse af retten til at ordinere euforiserende stoffer gives til landets apotekere og embedslæger.«

§ 19

I værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 470 af 17. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 34, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

2. I § 35, stk. 1, udgår »hæfte og«.

§ 20

I lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002, som ændret ved lov nr. 428 af 10. juni 2003, foretages følgende ændring:

1. I § 26, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel«.

§ 21

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 2. Lovens § 11, nr. 1, har dog ikke virkning for personer, der har bestået eksamen i den ved Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 314 af 21. maj 1987 fastsatte uddannelse.

§ 22

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Almindelige bemærkninger

1.1 Afskaffelse af hæftestraf

Ved lov nr. 433 af 31. marts 2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser, der blev gennemført sammen med lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v., er straffeloven og retsplejeloven samt en række andre love på justitsministeriets ressort ændret, således at straf i form af hæfte er afskaffet med virkning fra den 1. juli 2001.

Forslaget til lov nr. 433 blev fremsat som lovforslag nr. L 146. Om lovens behandling i Folketinget henvises til Folketingstidende 1999-2000, sp. 3842, 8438 og 874, tillæg A, sp. 3808 og 3925, tillæg B, sp. 1237 og 1393, og tillæg C, sp. 865.

Den fulde gennemførelse af en afskaffelse af hæftestraf nødvendiggør ændringer i en række love på de enkelte ministerområder.

I bemærkninger til lovforslag nr. L 146 anførte Justitsministeriet, at allerede gældende straffebestemmelser uden for Justitsministeriets område, der giver mulighed for straf af hæfte, forudsættes ændret i overensstemmelse med dette lovforslag ved førstkommende lejlighed.

Med dette lovforslag stilles der i forlængelse heraf forslag om at afskaffe hæftestraf på indenrigs- og sundhedsministerens område.

Af ovennævnte lovforslag fremgår, at ordet »hæfte« skal udgå i bestemmelser, hvor strafferammen i dag er »bøde, hæfte eller fængsel indtil (f.eks.) 2 år«. Tilsvarende skal ordene »hæfte eller« udgå af bestemmelser, hvor strafferammen er »hæfte eller fængsel indtil (f.eks.) 2 år«. Hvis den nuværende strafferamme er »bøde eller hæfte« skal dette ændres til: »bøde eller fængsel indtil 4 måneder«.

Lovforslaget er udarbejdet på basis af disse anvisninger.

1.2 Ændring af uddannelseskrav m.v. i autorisationslove vedrørende sundhedspersoner

Lovforslaget indeholder en række ajourføringer af uddannelseskrav m.v. i flere autorisationslove samt ophævelse af krav om offentliggørelse af meddelte autorisationer m.v. Endvidere indeholder lovforslaget en lempelse af strafbestemmelserne for sygeplejersker samt en skærpelse for kiropraktorer. Ændringen er foretaget for at skabe overensstemmelse i straffeniveauet inden for autorisationslovene.

2. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.

3. Administrative konsekvenser for borgere og erhvervsliv

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgere og erhvervslivet.

4. Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har hverken erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser.

5. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen. Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 2, § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, § 4, nr. 2, § 5, nr. 1, § 6, nr. 1, § 7, nr. 4, § 8, nr. 2, § 9, nr. 1 og 2, § 10, nr. 2, § 11, nr. 4 , § 12, nr. 2, § 13, nr. 1, § 14, nr. 1, § 15, nr. 1, § 16, nr. 1, § 17, nr. 1-3, § 18, nr. 2-6, § 19, nr. 1 og 2 og § 20, nr. 1.

Bestemmelserne vedrører afskaffelse af hæftestraf. Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor.

Til § 1, nr. 1

Det gældende krav i § 1, stk. 5, vedrørende afgivelse af en skriftlig forsikring ophæves for at smidiggøre den administrative procedure for meddelelse af autorisation i overensstemmelse med, hvad der gælder for andre autorisationslove inden for sundhedsområdet.

Til § 2, nr. 1

Med bestemmelsen ophæves kravet om, at Sundhedsstyrelsen skal offentliggøre, hvem der har fået meddelt autorisation. Baggrunden herfor er, at offentliggørelse er unødvendig, og at der i de andre autorisationslove ikke stilles et lignende krav.

Til § 3, nr. 1

Med bestemmelsen ophæves kravet om, at Sundhedsstyrelsen skal offentliggøre, hvem der har fået meddelt autorisation. Baggrunden herfor er, at offentliggørelse er unødvendig, og at der i de andre autorisationslove ikke stilles et lignende krav

Til § 4, nr. 1

Bestemmelsen er blandt andet indsat, således at Sundhedsstyrelsen får adgang til at meddele autorisation som klinisk tandtekniker til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan sidestilles med den danske uddannelse.

Til § 6, nr. 2

Bestemmelsen er ophævet, således at straffebestemmelserne bringes i overensstemmelse med andre autorisationslove.

Til § 7, nr. 1

Bestemmelsen er ændret på baggrund af, at uddannelse af kiropraktorer er overgået til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Til § 7, nr. 2

Det fremgår af bestemmelsen, at regler om uddannelse af kiropraktorer fastsættes af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren. Baggrunden herfor er, at der siden lovens vedtagelse i 1991 er etableret en kiropraktoruddannelse, som er en 5-årig kandidatuddannelse. Dette medfører, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling indgår som uddannelsesansvarlig i stedet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, da lange videregående uddannelser hører under dette ministerium.

Til § 7, nr.3

Med bestemmelsen ophæves kravet om, at Sundhedsstyrelsen skal offentliggøre, hvem der har fået meddelt autorisation. Baggrunden herfor er, at offentliggørelse er unødvendig, og at der i de andre autorisationslove ikke stilles et lignende krav

Til § 8, nr. 1

Det gældende krav i § 1, stk. 7, vedrørende afgivelse af en skriftlig forsikring ophæves for at smidiggøre den administrative procedure for meddelelse af autorisation i overensstemmelse med, hvad der gælder for andre autorisationslove inden for sundhedsområdet.

Til § 10, nr.1

Med bestemmelsen ophæves kravet om, at Sundhedsstyrelsen skal offentliggøre, hvem der har fået meddelt autorisation. Baggrunden herfor er, at offentliggørelse er unødvendig, og at der i de andre autorisationslove ikke stilles et lignende krav.

Til § 11, nr. 1

Kravet om, at kliniske diætister skal have gennemført en supplerende praktiske uddannelse af et års varighed ophæves, og der indføjes, at regler om uddannelse af kliniske diætister fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren. Baggrunden herfor er, at uddannelsen er overgået til det fælles uddannelsessystem for mellemlange videregående uddannelser, som har en samlet varighed på tre ½ år, og at der på den baggrund ikke længere er behov for den supplerende uddannelse. Endvidere er fastsat en overgangsordning i lovforslagets § 21, nr.2, for personer, der har bestået eksamen i den ved Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 314 af 21. maj 1987 fastsatte uddannelse. For disse personer forbliver de hidtil gældende bestemmelser og regler fastsat i henhold til de hidtil gældende bestemmelser i kraft indtil videre.

Til § 11, nr. 2

Med bestemmelsen ophæves kravet om, at Sundhedsstyrelsen skal offentliggøre, hvem der har fået meddelt autorisation. Baggrunden herfor er, at offentliggørelse er unødvendig, og at der i de andre autorisationslove ikke stilles et lignende krav.

Til § 11, nr.3

Med bestemmelsen straffes endvidere personer, som anvender titlen klinisk diætist, uden at være autoriseret som klinisk diætist, hvilket er i overensstemmelse med andre autorisationslove.

Til § 12, nr.1

Med bestemmelsen ophæves kravet om, at Sundhedsstyrelsen skal offentliggøre, hvem der har fået meddelt autorisation. Baggrunden herfor er, at offentliggørelse er unødvendig, og at der i de andre autorisationslove ikke stilles et lignende krav.

Til § 18, nr. 1

Stadslægeembedet i Københavns Kommune er pr. 1. oktober 2000 overført til staten. Det foreslås på den baggrund at ændre lægeloven i overensstemmelse hermed.

Til § 18, nr. 7

I bestemmelsen ophæves kravet om, at Sundhedsstyrelsen skal offentliggøre, hvem der har fået meddelt autorisation. Baggrunden herfor er, at offentliggørelse er unødvendig, og at der i de andre autorisationslove ikke stilles et lignende krav.

Til § 21, nr. 1

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2004.

Til § 21, nr. 2

For så vidt angår baggrunden for overgangsordningen henvises til bemærkningerne til § 11, nr. 1.

Til § 23

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

For Færøernes vedkommende kan ændringerne i de forskellige love sættes i kraft ved kongelig anordning.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter, som ændret ved lov nr. 217 af 23. april 1986, lov nr. 314 af 16. maj 1990, lov nr. 352 af 14. maj 1992 og lov nr. 396 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

§ 1. - - - 1. § 1, stk. 5, ophæves.

Stk. 5. Forinden autorisation meddeles, afgiver vedkommende en skriftlig forsikring om samvittighedsfuldt at ville opfylde sine pligter som fodterapeut.

§ 10. En fodterapeut, der gør sig skyldig i grovere eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed under udøvelsen af sit arbejde, straffes med bøde eller hæfte. 2. I § 10, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 2

I lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger, som ændret ved lov nr. 314 af 16. maj 1990, lov nr. 352 af 14. maj 1992, lov nr. 463 af 10. juni 1997 og lov nr. 396 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1. § 9 affattes således:

§ 9. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om autorisationer og tilladelser samt fratagelser og fraskrivelser i medfør af §§ 2,3,5,6 og 7. Meddelelse om bortfald og generhvervelse af retten til at ordinere euforiserende stoffer gives til landets apotekere og embedslægeinstitutioner. » § 9. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om fratagelser og fraskrivelser af autorisationer i medfør af §§ 6 og 7. Meddelelse om bortfald og generhvervelse af retten til at ordinere euforiserende stoffer gives til landets apotekere og embedslægeinstitutioner«.

§ 19. Den tandlæge, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed under udøvelsen af sin virksomhed, straffes med bøde eller hæfte. 2. I § 19, stk. 1 og § 20, stk. 1 og 4 , ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 20. Uberettiget udøvelse af tandlægevirksomhed straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. En tandlæge, der i medfør af § 8, stk. 1, har mistet retten til at ordinere euforiserende stoffer, men som desuagtet foretager sådanne ordinationer eller giver vildledende oplysninger til andre for at få dem til at ordinere stofferne for sig, straffes med bøde eller hæfte.

§ 3

I lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, som ændret ved lov nr. 217 af 23. april 1986, lov nr. 352 af 14. maj 1992 og lov nr. 396 af 2. juni 1999, foretages følgende ændring:

1. § 6 affattes således:

§ 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om autorisationer samt fratagelser og fraskrivelser i medfør af §§ 2, 3, 4 og 5. » § 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om fratagelser og fraskrivelser af autorisationer i medfør af §§ 4 og 5.«

§ 14. Den jordemoder, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed under udøvelsen af sin virksomhed, straffes med bøde eller hæfte. 2. I § 14, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 4

I lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, som ændret ved lov nr. 314 af 16. maj 1990, lov nr. 352 af 14. maj 1992, lov nr. 463 af 10. juni 1997 og lov nr. 396 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

§ 2. - - - 1. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

Stk. 2. Autorisation kan dog ikke meddeles meddelelse den, der må antages at være farlig for sine medmennesker under udøvelsen af virksomhed som klinisk tandtekniker enten på grund af legemlige eller sjælelige mangler eller på grund af udvist grov uduelighed. Autorisation kan endvidere nægtes under de i borgerlig straffelov § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder. »Stk. 2 . Sun Sundhedsstyrelsen kan meddele autorisation som klinisk tandtekniker til personer, der i udlandet har modtaget autorisation eller har gennemgået en uddannelse, som kan sidestilles med den i stk. 1 nævnte uddannelse. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere betingelser for meddelelse af autorisation, herunder regler om egnethedsprøve og prøvetid.

Stk. 3. Indenrigs- og Sundhedsministeren kan fastsætte sådanne bestemmelser om udøvelse af virksomhed som klinisk tandtekniker, som er nødvendige for gennemførelsen af overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked og direktiver vedtaget af Den Europæiske Union.«

Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 4-6.

§ 14. Den kliniske tandtekniker, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed under udøvelsen af sin virksomhed, straffes med bøde eller hæfte. 2. I § 14, stk. 1, og § 15, stk. 1 , ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 15. Uberettiget udøvelse af virksomhed som klinisk tandtekniker straffes med bøde eller hæfte.

§ 5

I lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, som ændret ved lov nr. 345 af 17. maj 2000 og lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændring:

§ 29. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder den, der 1) overtræder § 21, 2) overtræder forbud eller undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 5, stk. 1, § 6, stk. 1 og 3, § 7, § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1, og § 16, stk. 1. 1. I § 29, stk. 1 og stk. 2 , udgår », hæfte«.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

§ 6

I lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990, som ændret ved lov nr. 352 af 14. maj 1992, lov nr. 396 af 2. juni 1999 og lov nr. 482 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer:

§ 10. En sygeplejerske, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sit kald, straffes med bøde eller hæfte. 1. I § 10, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

Stk. 2. Andre overtrædelser af de i nærværende lov indeholdte eller med hjemmel heri fastsatte regler straffes, for så vidt den begåede forseelse ikke efter den gældende lovgivning medfører strengere straf, med bøde. 2. § 10, stk. 2, ophæves.

§ 7

I lov 415 af 6. juni 1991 om kiropraktorer m.v., som ændret ved lov nr. 502 af 30. juni 1993, lov nr. 463 af 10. juni 1997 og lov nr. 396 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

§ 2. Den, der har bestået en sundhedsministeren godkendt uddannelse som kiropraktor, og som i Danmark har gennemgået en supplerende uddannelse, har ret til autorisation som kiropraktor. 1. I § 2, stk. 1, ændres »sundhedsministeren« til: »ministeren for videnskab, teknologi og udvikling«.

2. § 2, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. Sundhedsministeren eller den, sundhedsministeren bemyndiger dertil, udsteder en fortegnelse over godkendte kiropraktikeruddannelser. »Stk. 2 . Regler om uddannelse af kiropraktorer fastsættes af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren.«

3. § 6 affattes således:

§ 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om autorisationer samt om fratagelse og fraskrivelse i medfør af §§ 2-5. » § 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om fratagelser og fraskrivelser af autorisationer i medfør af §§ 4 og 5.«

§ 14. En kiropraktor, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed under udøvelsen af sin virksomhed, straffes med bøde eller hæfte. 4. I § 14, stk. 1, og § 15, stk. 1 , ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 15. Uberettiget virksomhed som kiropraktor, jf. § 1, stk. 1, straffes med bøde eller hæfte.

§ 8

I lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991, som ændret ved lov nr. 352 af 14. maj 1992, lov nr. 396 af 2. juni 1999 og lov nr. 482 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer:

§ 1. - - - 1. § 1, stk. 7, ophæves.

Stk. 7. Forinden autorisation meddeles, afgiver vedkommende en skriftlig forsikring om samvittighedsfuldt at ville opfylde sine forpligtelser som terapiassistent. Stk. 8-10 bliver herefter stk. 7-9.

§ 10. En terapiassistent, der gør sig skyldig i grovere eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sit kald, straffes med bøde eller hæfte. 2. I § 10, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 9

I lov nr. 170 af 16. maj 1962 om nukleare anlæg (atomanlæg), som ændret ved lov nr. 332 af 19. juni 1974 og lov nr. 244 af 12. maj 1976, foretages følgende ændringer:

§ 38. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes den, som uden godkendelse bygger eller driver et nukleart anlæg, eller som undlader at efterkomme de for godkendelsen gældende betingelser eller vilkår. På samme måde straffes den, der meddeler urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved behandlingen af spørgsmål om godkendelse eller lempelse af betingelser eller vilkår for godkendelsen, eller som i forbindelse med ansøgning herom fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Begås lovovertrædelsen uagtsomt, er straffen bøde eller hæfte. 1. I § 38, stk. 1, 1. pkt., udgår », hæfte« 2. I § 38, stk. 1, 3. pkt., § 38, stk. 2 og 3 , ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

Stk. 2. Med bøde eller hæfte straffes den, som undlader at efterkomme krav, som i medfør af § 7 stilles af tilsynsmyndighederne, eller som meddeler tilsynsmyndighederne urigtige oplysninger, eller overtræder bestemmelserne i §§ 25, 31, stk.1, 1. punktum, og 31, stk. 1.

Stk. 3. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af denne lov, kan fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 10

I lov nr. 379 af 18. maj 1994 om optikere m.v., som ændret ved lov nr. 463 af 10. juni 1997 og lov nr. 396 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1. § 6 affattes således:

§ 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om autorisationer samt om fratagelser og fraskrivelser i medfør af § 5. » § 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om fratagelser og fraskrivelser af autorisationer i medfør af § 5.«

§ 14. En optiker eller kontaktlinseoptiker, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed under udøvelsen af sin virksomhed, straffes med bøde eller hæfte. 2. I § 14, stk. 1, og § 15, stk. 1 , ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 15. Uberettiget virksomhed som optiker eller kontaktlinseoptiker straffes med bøde eller hæfte.

§ 11

I lov nr. 307 af 24. april 1996 om kliniske diætister, som ændret ved lov nr. 463 af 10. juni 1997 og lov nr. 396 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1 og 2 , affattes således:

§ 2. Ret til at få autorisation som klinisk diætist har enhver, der her i landet har bestået eksamen i en af Undervisningsministeriet godkendt uddannelse som klinisk diætist, og som derudover har gennemgået en supplerende praktisk uddannelse i Danmark. »Ret til at få autorisation som klinisk diætist har enhver, der i Danmark har bestået eksamen i en af undervisningsministeren godkendt uddannelse.

Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for den i stk. 1 nævnte supplerende praktiske uddannelse. Stk. 2. Regler om uddannelse af kliniske diætister fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren.«

2. § 6 affattes således:

§ 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om autorisationer samt om fratagelse og fraskrivelse i medfør af §§ 4 og 5. » § 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om fratagelser og fraskrivelser af autorisationer i medfør af §§ 4 og 5.«

§ 13. Overtrædelse af § 9, stk. 2, § 10, § 11 og § 12, stk. 2, straffes med bøde. 3. I § 13, stk. 1, indsættes efter »Overtrædelse af«: »§ 1,«.

§ 14. En autoriseret klinisk diætist, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed under udøvelsen af sin virksomhed, straffes med bøde eller hæfte. 4. I § 14, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 12

I lov nr. 498 af 12. juni 1996 om tandplejere, som ændret ved lov nr. 463 af 10. juni 1997 og lov nr. 396 af 2. juni 1999, fortages følgende ændringer:

1. § 6 affattes således:

§ 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om autorisationer samt om fratagelser og fraskrivelser i medfør af § 5. » § 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om fratagelser og fraskrivelser af autorisationer i medfør af § 5.«

§ 15. En tandplejer, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelser eller skødesløshed under udøvelsen af sin virksomhed, straffes med bøde eller hæfte. 2. I § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1 , ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 16. Uberettiget virksomhed som tandplejer straffes med bøde eller hæfte.

§ 13

I lov nr. 460 af 10. juni 1997 om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., som ændret ved lov nr. 427 af 10. juni 2003, foretages følgende ændring:

§ 29. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes den, der overtræder §§ 2-16, § 18, § 19, § 21, stk. 1, og §§ 22-28, med bøde eller hæfte. 1. I § 29, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 14

I lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 23. december 1998, foretages følgende ændring:

§ 6. Medmindre disciplinarmidler bringes i anvendelse, jf. § 8, stk. 1, straffes en arbejdspligtig med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år, såfremt han: 1. I § 6, stk. 1, udgår », hæfte«.

1) nægter at udføre civilt arbejde,

2) udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tjenestestedet,

3) ikke efterkommer en foresats tjenstlige befaling eller

4) i øvrigt undlader at efterkomme de pligter, som tjenesten medfører.

§ 15

I lov nr. 219 af 14. april 1999 om virksomhedsansvarlige læger foretages følgende ændring:

§ 8. - - - 1. I § 8, stk. 2, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

Stk. 2. Den, der gør sig skyldig i grovere eller gentagne tilfælde af overtrædelser af § 3, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

§ 16

I lov nr. 232 af 21. april 1999 om forbud mod visse dopingmidler foretages følgende ændring:

§ 4. Overtrædelse af § 3, stk. 1, eller vilkår som nævnt i § 3, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år. 1. I § 4, stk. 1, udgår », hæfte«.

§ 17

I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, som ændret ved lov nr. 381 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer:

§ 60. Medmindre disciplinarmidler anvendes, jf. § 62, straffes den værnepligtige, der er indkaldt til tjeneste i redningsberedskabet, med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis han 1. I § 60, stk. 1, og § 68, stk. 1 , udgår », hæfte«.

1) nægter at gøre tjeneste i redningsberedskabet,

2) udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tjenestestedet,

3) ikke efterkommer en foresats tjenstlige befaling eller

4) i øvrigt undlader at efterkomme de pligter, som tjenesten medfører.

§ 68. Den, der under krise eller krig forsætligt misbruger eller undlader at respektere det kendemærke, hvis anvendelse i henhold til en mellemfolkelig overenskomst tiltrådt af Danmark er forbeholdt varetagelsen af de opgaver, der i Danmark varetages af redningsberedskabet, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 12 år.

§ 69. - - - 2. I § 69, stk. 2 og § 70, stk. 1 og 4 , ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

Stk. 2. Med bøde eller hæfte straffes den, der uberettiget benytter redningsberedskabets signaler eller benytter signaler, som har en sådan lighed med disse, at en forveksling kan finde sted.

§ 70. Overtrædelse af § 39, § 40, stk. 1, eller § 41, stk. 2, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er hjemlet i den øvrige lovgivning.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. Indenrigsministeren kan i forskrifter udstedt i medfør af denne lov fastsætte straf af bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne eller for undladelse af at efterkomme påbud heri.

§ 79. - - - 3. I § 79, stk. 8, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

Stk. 8. Overtrædelse af forskrifter, der er opretholdt i henhold til stk. 5-7, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er hjemlet i den øvrige lovgivning. Under særlige forhold kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år.

§ 18

I lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 19. april 2001, som ændret ved lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer:

§ 3. En læge, som ikke har opnået den i § 2, stk. 4, nævnte tilladelse, kan virke i underordnet stilling på sygehus eller som amanuensis hos eller midlertidig stedfortræder for en alment praktiserende læge. Sundhedsministeren kan, for så vidt det skønnes nødvendigt for at undgå misbrug af foranstående regel, fastsætte begrænsninger i denne. Forinden en læge kan tiltræde en af de nævnte stillinger, skal han overfor embedslægeinstitutionen, i København stadslægen, ved forevisning af autorisationsbevis godtgøre at opfylde betingelserne for stillingens overtagelse. 1. I § 3, stk. 1, udgår », i København Stadslægen,«

§ 18. Den læge, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sit kald, straffes med bøde eller hæfte. 2. I § 18, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 21. - - - 3. I § 21, stk. 5, ændres »hæfte« til: »fængsel«.

Stk. 5. Såfremt en person, der har mistet retten til at virke som læge, vedblivende udøver sådan virksomhed, straffes han med bøde eller hæfte i indtil 3 måneder.

§ 22. - - - 4. I § 22, stk. 2, og § 24, stk. 1 , ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

Stk. 2. En læge, der i medfør af §§ 5 b eller 5 c har mistet retten til at ordinere euforiserende stoffer, men som desuagtet foretager sådanne ordinationer eller giver andre læger vildledende oplysninger for at få dem til at ordinere stoffer for sig, straffes med bøde eller hæfte.

§ 24. Tager en person, der ikke har autorisation som læge, syge i kur, og udsætter han derved nogens helbred for påviselig fare, straffes han med bøde eller hæfte. Under skærpende omstændigheder, såsom hvis pågældende har forårsaget væsentlig skade på legeme eller helbred, eller hvis han tidligere er dømt for overtrædelse af denne paragraf eller §§ 25 eller 26, kan straffen stige til fængsel i indtil 1 år. Det samme gælder, hvis patienten er umyndig som følge af mindreårighed eller på grund af sindssygdom eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket tilstand er ude af stand til at varetage sine anliggender.

§ 25. Den, der uden at have autorisation som læge, behandler en person for veneriske sygdomme i smittefarlig stadium, tuberkulose eller anden smitsom sygdom, straffes med hæfte eller med fængsel i indtil 1 år, under formildende omstændigheder med bøde. At pågældende som følge af sin manglende lægekyndighed ikke har været i stand til at erkende sygdommens natur, fritager ham ikke for straf. 5. I § 25, stk. 1, udgår »med hæfte eller«.

§ 26. Straf af bøde eller hæfte i indtil 3 måneder finder anvendelse, hvis en person, der ikke har dansk indfødsret eller indfødsret i et af de lande, der er medlemmer af De europæiske Fællesskaber, og ikke har opholdt sig her i landet i 10 år, uden at have autorisation som læge eller uden sundhedsministerens, når særlige grunde måtte tale derfor, meddelte tilladelse tager syge i kur, såvel som hvis en person, der ikke har autorisation som læge, under omrejsen tager syge i kur. 6. I § 26, stk. 1, og § 27, stk. 1 , ændres »hæfte« til: »fængsel«.

§ 27. Dersom en person, der tidligere er idømt frihedsstraf for overtrædelse af §§ 24, 25 eller 26 eller forordning af 5. september 1794 angående straf for kvaksalvere, jf. lov af 3. marts 1854, på ny idømmes sådan straf for overtrædelse af en af de fornævnte paragraffer, kan der ved dommen gives ham pålæg om helt at afholde sig fra at tage syge i kur. Overtrædelse af sådant pålæg straffes med bøde eller hæfte i indtil 3 måneder.

7. § 28 affattes således:

§ 28. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om autorisation og tilladelser samt fratagelser og fraskrivelser i medfør af kapitel 1. Meddelelse om bortfald og generhvervelse af retten til at ordinere euforiserende stoffer gives til landets apotekere og embedslæger. » § 28. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om fratagelser og fraskrivelser af autorisationer i medfør af kapitel 1. Meddelelse om bortfald og generhvervelse af retten til at ordinere euforiserende stoffer gives til landets apotekere og embedslæger«.

§ 19

I værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 470 af 17. juni 2002, foretages følgende ændringer:

§ 34. Overtrædelse af § 13, stk. 1, § 14, stk. 1, og pålæg meddelt i medfør af § 13, stk. 2, eller § 15, stk. 1, straffes med bøde eller hæfte. Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan straffen fastsættes til fængsel i indtil 2 år. 1. I § 34, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 35. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 32, kan der fastsættes traf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Straffen kan stige til hæfte og fængsel i indtil 2 år, såfremt den pågældende er udskrevet. 2. I § 35, stk. 1, udgår »hæfte og«.

§ 20

I lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002, som ændret ved lov nr. 428 af 10. juni 2003, foretages følgende ændring:

§ 26. Personer, der har fået frataget autorisationen eller indskrænket virksomhedsområdet efter kapitel 2, og som fortsætter med at udøve det pågældende erhverv, straffes med bøde eller hæfte i indtil 3 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. 1. I § 26, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel«.

Versioner

  1. 2003-11-19