Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse\n(Ændring af regler om miljøgodkendelse mv.)

GældendeVersion 2003-11-27

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00093@2003-11-27/da

Indhold

Indledning
Bilag 1

Fremsat den 27. november 2003 af miljøministeren (Hans Christian Schmidt)

Forslag

til

(Ændring af regler om miljøgodkendelse mv.)

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret ved lov nr. 475 af 7. juni 2001, § 33 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og lov nr. 260 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. § 35, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om godkendelse af listevirksomhed, herunder hvilke oplysninger en ansøgning om godkendelse skal indeholde, samt i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår en godkendelse efter § 33 kan meddeles. Ministeren kan herunder bestemme, at der skal gælde særlige krav for bestemte listevirksomheder.«

2. I § 76, stk. 1, 1. pkt., § 76, stk. 2, 1. pkt., § 99, stk. 1 og 2, og § 100, stk. 2 og 3, indsættes efter »afgørelser efter«: »bestemmelserne i«.

3. I § 76, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf.«: »§ 74, stk. 1, og«.

4. I § 76, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »underretning om« : », jf. § 74, stk. 1,«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 3 og 4, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Med dette lovforslag tilvejebringes de nødvendige hjemler i miljøbeskyttelsesloven, for at gøre det muligt at forenkle det nuværende godkendelsessystem for en lang række virksomheder i Danmark. Forslaget skal ses som et vigtigt led i regeringens bestræbelser på at forenkle reguleringen af virksomheder i Danmark og dermed lette de administrative byrder for virksomheder såvel som myndigheder.

Med lovforslaget bemyndiges ministeren til at indrette godkendelsessystemet således, at det nugældende godkendelsessystem fremover kun skal omfatte virksomhedstyper med et betydeligt forureningspotentiale, herunder virksomheder omfattet af IPPC-direktivet (Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, EFT nr. L 257 af 10.10.1996, s. 26) og VVM-direktivet (Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EFT 1997 nr. L 73 s. 5.). IPPC-virksomheder er mærket med (i) på listen over godkendelsespligtige virksomheder i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003 om godkendelse af listevirksomhed.

For de virksomhedstyper, der ikke længere skal være omfattet af den nugældende godkendelsesordning, er det hensigten at indføre et forenklet godkendelsessystem, der i videst muligt omfang baseres på anvendelse af standardvilkår.

I forbindelse med ændringen vil de direktivbaserede krav stadig blive overholdt, således at forenklingerne sker under hensyntagen til direktivernes bestemmelser.

Forslagene til ændringer i miljøbeskyttelsesloven tager sigte på at udmønte de anbefalinger, som Virksomhedsudvalget er fremkommet med i sin rapport fra oktober 2003 vedrørende virksomhedsreguleringen i Danmark. Regeringen kan tilslutte sig Virksomhedsudvalgets anbefalinger, der efter regeringens opfattelse vil medvirke til, at der skabes et godt grundlag for, at mange danske virksomheder i fremtiden vil opleve en væsentlig lettelse i forbindelse med indsendelse af ansøgninger om miljøgodkendelse samt godkendelsesmyndighedernes behandling heraf.

Lovforslaget sikrer, at miljøministeren kan udarbejde en ny bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed baseret på rapportens anbefalinger til afløsning af den nugældende godkendelsesbekendtgørelse (nr. 652 af 3. juli 2003).

Herudover har der vist sig et behov for præcisering af forskellige bestemmelser vedrørende klage- og underretningsreglerne for foreninger og organisationer.

Baggrunden for lovforslaget

2.1. Virksomhedsudvalget

Miljøministeren nedsatte i efteråret 2002 et udvalg, Virksomhedsudvalget, med det formål at se på mulighederne for at forenkle procedurerne omkring den miljømæssige regulering af virksomhederne.

Udvalget bestod af repræsentanter fra Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Landbrugsraadet, Dansk Landbrug, Dansk Industri, CO-Industri, Danmarks Naturfredningsforening, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Miljøstyrelsen.

Baggrunden for nedsættelsen af Virksomhedsudvalget var et ønske fra regeringens side om et eftersyn af bl.a. reglerne om godkendelse af virksomheder med henblik på at undersøge mulighederne for administrative forenklinger til glæde for såvel virksomheder som myndigheder. Den teknologiske udvikling, de lokale myndigheders indsats og erhvervslivets holdning til miljøspørgsmål har nedbragt de industrielle udledninger markant gennem de sidste 10-15 år, og det må i dag konstateres, at der generelt er godt styr på miljøbelastningen fra virksomhederne. Det er derfor forståeligt og rimeligt, at virksomhederne i dag efterspørger en hurtigere og smidigere sagsbehandling i forbindelse med godkendelsesbehandlingen og mulighed for hurtigt at kunne orientere sig i forhold til de krav, de skal leve op til.

Efter kommissoriet fik Virksomhedsudvalget bl.a. til opgave at komme med forslag til forenklinger af virksomhedsreguleringen, herunder at vurdere mulighederne for at slanke listen over godkendelsespligtige virksomheder. Det var forudsat i kommissoriet, at den hidtidige miljømæssige standard skulle opretholdes.

Virksomhedsudvalgets rapport blev offentliggjort den 27. oktober 2003. Udvalget har i enighed anbefalet rapportens forslag til forenkling af det nuværende godkendelsessystem.

2.2. Virksomhedsudvalgets anbefalinger

Med henblik på at lette de administrative byrder for virksomhederne i forbindelse med virksomhedsreguleringen har Virksomhedsudvalget drøftet mulighederne for at reducere antallet af virksomheder, der skal igennem den nugældende og meget omfattende godkendelsesbehandling, idet der har været fokuseret på mulighederne for at udvikle et forenklet godkendelsessystem.

Udvalget har analyseret sagsgangen i den nugældende godkendelsesbehandling og peger i sin rapport på, at der ved at reducere omfanget af oplysninger og forhåndsdokumentation i forbindelse med en ansøgning, kan opnås en mærkbar lettelse for virksomheder og myndigheder i forbindelse med godkendelsesbehandlingen.

Udvalget anbefaler på den baggrund, at der indføres et forenklet godkendelsessystem for hovedparten af de nuværende listevirksomheder, idet den nugældende godkendelsesordning forudsættes opretholdt for en begrænset del af de nuværende listevirksomheder. Udvalget har samtidig lagt vægt på, at de miljømæssige krav til virksomhederne skal fastholdes på samme høje niveau som hidtil.

Kernen i det forenklede godkendelsessystem består i, at oplysningskravene i ansøgningen reduceres, at kravene til forhåndsdokumentation reduceres, og at der udarbejdes standardvilkår for godkendelse af en lang række virksomhedstyper.

Udvalget anbefaler, at det i forbindelse med udarbejdelsen af reglerne om godkendelse tilstræbes, bl.a. med henblik på at imødekomme landbrugssektorens ønsker om administrative lettelser, at de nugældende regler om godkendelse forenkles, således at der også bliver en forenkling for de virksomheder, der fortsat skal være omfattet af det nugældende godkendelsessystem, i det omfang det er foreneligt med internationale forpligtelser, herunder ikke mindst IPPC-direktivet.

Nærværende lovforslag gør det muligt at udmønte Virksomhedsudvalgets anbefalinger.

Med henblik på at lette de administrative byrder for virksomheder, der ikke er omfattet af det nugældende godkendelsessystem, har udvalget endvidere peget på, at bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 om anden virksomhed end listevirksomhed bør revideres, således at kravet om, at visse virksomheder forud for etablering og væsentlige udvidelser eller ændringer skal anmeldes til kommunalbestyrelsen, ophæves, bortset fra kravet om anmeldelse af midlertidige aktiviteter. Udvalgets anbefaling kan gennemføres uden lovændring.

Virksomhedsudvalget havde herudover bl.a. til opgave at overveje og fremkomme med forslag til, hvorledes det kommunale og amtskommunale tilsyn skal tilrettelægges. Udvalget er fremkommet med en række forslag, bl.a. at kontrollen med virksomhederne differentieres efter princippet »noget for noget«, således at tilsynet reduceres i takt med virksomhedernes egen større miljøindsats, herunder at virksomhederne inddeles i tre kategorier efter deres miljøindsats. Myndighederne skal dog fortsat have adgang til at tilbyde frivillig dialog. Udvalget foreslår endvidere bl.a., at de nuværende aftalte minimumsfrekvenser for kommunernes tilsyn med virksomhederne erstattes af minimumsfrekvenser for tilsynsmyndighedens gennemgang af alle væsentlige miljøforhold på en virksomhed.

Udvalgets anbefalinger på tilsynsområdet kan gennemføres uden lovændringer og omtales derfor ikke yderligere i lovforslaget.

3. Gældende ret

Reglerne om forhåndsgodkendelse af »særligt forurenende virksomheder« stammer fra den første miljøbeskyttelseslov, der trådte i kraft den 1. oktober 1974 som et led i Miljøreformen fra 1973.

Reglerne indebærer bl.a., jf. lovens § 33, at de virksomheder, der er omfattet af godkendelsespligten (»listevirksomheder«), ikke må etableres uden en godkendelse. Det samme gælder ved ændringer eller udvidelser på disse virksomheder, der medfører forøget forurening. Godkendelseskompetencen er fordelt på amter og kommuner.

Miljøbeskyttelsesloven og godkendelsesordningen blev i sin tid gennemført, fordi industriens forurening på daværende tidspunkt blev anset for den helt dominerende forureningskilde. Godkendelsesinstrumentet har da også vist sig at være særdeles velegnet til at regulere virksomheder med et vist forureningspotentiale, og med årene er industriens udledninger nedbragt markant.

Listen over godkendelsespligtig virksomhed omfattede oprindeligt det meste af dansk industri, men i forbindelse med revisionen af miljøbeskyttelsesloven i 1990 besluttede man at fjerne en lang række virksomheder med simple miljøproblemer ud fra den betragtning, at disse problemer kunne løses på en administrativt lettere måde end gennem den ressourcekrævende godkendelsesbehandling. Herved frigjordes ressourcer til de mere miljøtunge virksomheder.

Endvidere pålagde man virksomheder, der var etableret før den første miljøbeskyttelseslov, og som ikke havde en samlet miljøgodkendelse, at indgive ansøgning om miljøgodkendelse af de ikke–godkendte dele af virksomheden inden for nærmere angivne frister. Fristen for de sidste virksomheder udløb den 1. januar 2003.

De virksomheder, der ikke længere skulle være godkendelsespligtige, blev overført til et anmeldesystem, der pålagde virksomhederne at anmelde etablering og væsentlige ændringer til tilsynsmyndigheden. Reglerne om anmeldelse findes i bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed.

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 1989-90, Tillæg A, Bind III, sp. 4196 –97, 4203, og 4226 – 4228.

I 1996 vedtog EU et direktiv om godkendelse af større industrianlæg og intensive svine- og fjerkræbrug (IPPC-direktivet). Direktivet blev gennemført i Danmark ved lov nr. 369 af 2. juni 1999 samt ved bekendtgørelse nr. 807 af 25. oktober 1999 om godkendelse af listevirksomhed og bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003 om godkendelse af listevirksomhed. IPPC-direktivet er nærmere beskrevet i forbindelse med bemærkningerne til lov nr. 369 af 2. juni 1999. Der henvises til Folketingstidende 1998-99, Tillæg A, side 3720 - 3723.

Selve forhåndsgodkendelsen har en række fordele. Den indebærer, at godkendelsesmyndigheden kan foretage en samlet vurdering af virksomhedens forureningspotentiale, dvs. opnå et overblik over, hvilke forureninger virksomheden kan give anledning til i forhold til omgivelserne. Hvis godkendelsesmyndigheden vurderer, at virksomheden kan drives det pågældende sted uden at påføre omgivelserne væsentlig forurening, kan der meddeles godkendelse og fastsættes de relevante vilkår for virksomhedens etablering og drift. Hvis dette ikke er tilfældet, eller ved uhensigtsmæssig placering, kan der meddeles afslag.

Med en forhåndsgodkendelse kender virksomhederne myndighedernes krav, inden byggeriet og driften sættes i gang, og virksomheden er som hovedregel beskyttet mod nye krav i 8 år (retsbeskyttelse), jf. lovens § 41 a.

Godkendelsesbehandlingen sker på baggrund af en ansøgning. Efter de gældende regler i godkendelsesbekendtgørelsens § 7 og bilag 2 er der pålagt forurenende virksomheder en meget vidtgående oplysningspligt. En ansøgning skal således ledsages af planer over beliggenhed, oplysninger om etablering, indretning og drift, redegørelse og dokumentation for bedste tilgængelige teknik samt oplysninger om forurening, affald, forureningsbegrænsende foranstaltninger samt egenkontrol.

Ansøgningen skal endvidere ledsages af dokumentation for den miljømæssige påvirkning af de ydre omgivelser for så vidt angår støj og luftforurening i form af støjmålinger/-beregninger og beregninger af nødvendige afkasthøjder. Støjmålingen/ -beregningen har til formål at dokumentere, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes, mens beregningen af afkasthøjder skal sikre, at virksomhedens afkast indrettes således, at virksomhedens bidrag til luftforureningen overholder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for luftforurening.

Hvis virksomheden ønsker at udlede spildevand direkte til vandløb, søer eller havet, søges samtidig om tilladelse hertil, idet tilladelsen til direkte udledning af spildevand behandles samtidig med afgørelsen om godkendelse, således at vilkårene indgår i miljøgodkendelsen.

Efter godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 skal virksomheden i ansøgningen redegøre for mulighederne for at anvende den bedste tilgængelige teknik og de bedst mulige miljøbeskyttende foranstaltninger. Heri indgår en redegørelse for de overvejelser virksomheden har gjort sig om energi- og råvarebesparelser, reduktion af affaldsmængder mv., mulighederne for at erstatte farlige stoffer med mindre farlige stoffer, samt oplysninger om energieffektivitet.

Virksomhederne forventes i den forbindelse at forholde sig til de muligheder for at anvende bedste tilgængelige teknik og herunder renere teknologi, som er beskrevet i Miljøstyrelsens brancheorienteringer for den pågældende virksomhedstype eller de litteraturhenvisninger, som fremgår af Miljøstyrelsens referenceliste for den pågældende branche. Hvis der hverken findes relevante referencer eller brancheorienteringer, påhviler det virksomheden selv at fremskaffe de relevante oplysninger. For IPPC-virksomheder gælder der det særlige, at der skal tages hensyn til de såkaldte BREF-dokumenter, som EU-Kommissionen udarbejder, når der fastsættes vilkår for disse virksomheder.

Godkendelsesmyndigheden må ikke meddele godkendelse, medmindre den har sikret sig, at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 13.

Dette krav har sit udspring i det grundlæggende krav i miljøbeskyttelseslovens § 3 og § 4, der dels forpligter virksomheden til at begrænse forureningen mest mulig ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT), dels forpligter myndighederne til ved lovens administration at lægge vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af BAT, herunder renere teknologi. Dette kaldes i den miljøretlige litteratur for BAT-princippet.

BAT-princippet i miljøbeskyttelseslovens § 3 og § 4 og det nugældende godkendelsessystem sikrer, at Danmark er i stand til at opfylde IPPC-direktivet.

Det vurderes, at der i dag er ca. 6.550 godkendelsespligtige virksomheder, hvoraf ca. 1250 er IPPC-virksomheder. Herudover er der i dag ialt ca. 13.000 anmeldepligtige virksomheder.

4. Lovforslaget

Lovforslaget muliggør, at reglerne om godkendelse kan ændres således, at det nugældende godkendelsessystem opretholdes for de tungeste virksomheder, mens resten af virksomhederne overføres til et forenklet godkendelsessystem.

4.1. Forenklet godkendelse

Lovforslaget indebærer, at der skal udarbejdes en ny bekendtgørelse om godkendelse med regler for henholdsvis det nugældende godkendelsessystem og et forenklet godkendelsessystem. I bekendtgørelsen vil det blive foreslået, at op mod 80 % af de virksomheder, der er på den nugældende liste, overføres til en liste over virksomheder, for hvilke der skal gælde en forenklet godkendelsesprocedure.

For det andet er det tanken, at virksomheder, der bliver omfattet af standardvilkår, jf. nedenfor, ikke i ansøgningen skal redegøre for, i hvilket omfang virksomhedens indretning og drift bygger på bedste tilgængelige teknik for den pågældende virksomhed. For virksomheder på det forenklede godkendelsessystem, hvor der ikke udarbejdes standardvilkår, skal der fortsat argumenteres for virksomhedens valg af teknologi, men kun i det omfang Miljøstyrelsen har udsendt relevante oplysninger om bedste tilgængelige teknik for den pågældende virksomhedstype, idet det ikke med rimelighed kan forventes, at virksomheder skal gøre rede for teknologier, som end ikke Miljøstyrelsen har kendskab til. Herved lettes virksomhederne for denne undertiden meget byrdefulde oplysningspligt, ligesom sagbehandlingstiden hos myndighederne reduceres.

Dette vil kunne føre til en ansøgningsformular, der er mere enkel end den, der anvendes for godkendelsespligtige virksomheder i dag.

Det skal dog understreges, at der ikke er noget til hinder for, at myndighederne i forbindelse med en godkendelsesansøgning kan bede virksomheden om at redegøre for, om den har truffet de bedst mulige beskyttelsesforanstaltninger, uanset om det står i ansøgningsskemaet eller ej, hvis myndigheden finder, at der er et konkret begrundet behov herfor. Det følger allerede af miljøbeskyttelseslovens § 3.

Det er ikke hensigten med forslaget at ændre på ansøgningskravene i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til direkte udledning af spildevand eller til tilslutning af spildevand til offentligt spildevandsanlæg, jf. bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 og Miljøstyrelsens vejledning nr. 11/2002 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg.

4.2. Standardvilkår

Med henblik på forenkling af godkendelsesbehandlingen for virksomheder, der bliver omfattet af det forenklede godkendelsessystem, er det hensigten, at der for en række brancher inden for det forenklede godkendelsessystem udarbejdes

– ansøgningskrav målrettet til virksomheder i branchen og

– standardvilkår vedrørende indretning og drift af virksomheder inden for branchen, herunder emissionsgrænseværdier for væsentlig luftforurening samt i en vis udstrækning egenkontrolvilkår.

Det er tanken, at disse krav udmøntes i et bilag for hver branche til godkendelsesbekendtgørelsen ledsaget af en beskrivelse af branchen og dens processer/aktiviteter samt en beskrivelse af de væsentligste miljøforhold hos virksomheder inden for den pågældende branche, således at det er muligt at afgrænse, hvilke virksomhedstyper eller anlæg der er omfattet af bilaget.

Hvis en ny virksomhed svarer til beskrivelsen i bilaget af den pågældende branche, skal godkendelsesmyndigheden indarbejde bilagets standardvilkår i godkendelsen. Bilagets standardvilkår får retsvirkning, når de er indarbejdet i en godkendelse. Herved sikres det, at virksomheder inden for samme branche i videst mulig omfang får samme vilkår og dermed lige konkurrencevilkår. Kun i særlige tilfælde skal der være adgang til at fravige standardvilkårene.

Forslaget indebærer ikke ændringer i de nugældende regler om retsvirkningerne af en allerede meddelt godkendelse. Det betyder i praksis, at eksisterende godkendelser bevarer deres gyldighed, og at tilsynsmyndigheden først efter udløbet af retsbeskyttelsesperioden (dvs. tidligst 8 år efter godkendelsens meddelelse) kan revidere godkendelsen og erstatte vilkårene med standardvilkår med en rimelig frist til at imødekomme vilkårsændringerne.

Det forudsættes, at standardvilkårene udarbejdes således, at de er repræsentative for den samlede viden om en given branche på et givet tidspunkt. Med den viden og erfaring miljømyndighederne har i dag, skønnes det muligt at beskrive den potentielle forurening fra en lang række virksomhedstyper og opstille et sæt standardkrav baseret på den bedste tilgængelige teknik for branchen. Opmærksomheden henledes dog på, at krav til støj, lugt og direkte udledning af spildevand vanskeligt kan standardiseres, idet sådanne vilkår altid beror på en konkret vurdering i forhold til omgivelserne. Der vil derfor ikke kunne opstilles standardvilkår for disse forhold, der i stedet må vurderes konkret.

Da det næppe kan forventes, at det er muligt at beskrive en given virksomhedstype, således at beskrivelsen udtømmende dækker alle tænkelige produktionsforhold inden for branchen, er det hensigten, at virksomheder, der er atypiske i forhold til beskrivelse af branchen, skal godkendes helt eller delvis på individuelt fastsatte vilkår.

I overensstemmelse med Virksomhedsudvalgets anbefalinger vil Miljøstyrelsen i videst mulig omfang udarbejde standardvilkår for godkendelse af virksomheder under det forenklede godkendelsessystem i samarbejde med de respektive brancher og organisationer samt kommunale eksperter. Inden udgivelse sendes de i ekstern høring til de kommunale parter, de grønne organisationer og andre relevante interessenter.

For de virksomhedstyper, der skal omfattes af det forenklede godkendelsessystem, og hvor der ikke kan udarbejdes standardvilkår, foreslås det, at godkendelsen meddeles på individuelt fastsatte vilkår på tilsvarende måde som i dag, men på baggrund af det forenklede ansøgningsskema.

Det foreslås, at det forenklede godkendelsessystem indføres inden for samme rammer som det nugældende godkendelsessystem, dvs. i lovens kapitel 5. Det betyder bl.a., at kriterierne for, hvornår der skal søges om godkendelse, opretholdes, ligesom principperne for revurdering og retsbeskyttelse opretholdes, jf. lovens §§ 33, 41, 41 a, b, og c. Desuden foreslås det, at tilladelse til direkte udledning af spildevand fortsat integreres som en del af godkendelsen, jf. lovens § 34, stk. 4.

5. Listen over godkendelsespligtige virksomheder

Der lægges op til, at listen over virksomheder, der skal være omfattet af det nugældende godkendelsessystem, slankes betydeligt, således at den fremover kun skal omfatte større og miljøbetydende virksomheder. De resterende listevirksomheder overføres til det forenklede godkendelsessystem.

Det nuværende godkendelsessystem vil efter slankningen som minimum omfatte de listevirksomheder, der er omfattet af henholdsvis IPPC-direktivet og VVM-direktivets bilag 1 .

Udformningen af de nye lister over virksomheder, der henholdsvis skal omfattes af det nugældende og det forenklede godkendelsessystem, vil blive forhandlet nærmere med de berørte interesseorganisationer.

6. Klage- og underretningsreglerne

Visse organisationer har rejst spørgsmål om rækkevidden af klage- og underretningsbestemmelserne for foreninger og organisationer.

Det drejer sig for det første om, hvorvidt organisationernes klageret kun omfatter afgørelser truffet efter bestemmelser i de kapitler i loven, som er nævnt i §§ 99 og 100, eller om den også omfatter afgørelser truffet efter bekendtgørelser udstedt med hjemmel i de pågældende kapitler. Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen fortolker bestemmelserne således, at det kun er afgørelser truffet direkte i medfør af loven, der er omfattet. Dette vurderes også at være en rimelig retstilstand, idet de afgørelser, der har direkte ophæng i bestemmelser i loven, generelt betragtet er mere alment væsentlige og af større betydning for miljøet end de afgørelser, der er hjemmel til at træffe i bekendtgørelser.

For det andet drejer det sig om, hvorvidt reglerne i § 76 skal forstås sådan, at organisationer har krav på underretning om afgørelser inden for de nævnte kapitler, også selv om klageadgang over disse er afskåret. Miljøstyrelsen har fået anmodning om underretning om visse afgørelser, hvor klageadgang er afskåret.

Miljøstyrelsen har i den forbindelse svaret den pågældende organisation, at der ikke er krav på at få underretning om afgørelser, der ikke kan påklages. Det fremgår allerede af bemærkningerne til lovforslag L 170 om ændring af visse miljølove (implementering af Århuskonventionen m.v.), at bestemmelsen skal ses som en forlængelse af klagebestemmelserne, og har som formål at sikre, at organisationerne kan blive opmærksomme på afgørelser, de vil klage over, samt at myndighederne ved, hvilke lokale og landsdækkende organisationer de skal sende afgørelser til med henblik på evt. udøvelse af deres klageret. Der henvises til Folketingstidende 1999-2000, Tillæg A, side 4650. For så vidt angår de lokale foreninger, har bestemmelsen endvidere til formål at afgrænse kredsen af klageberettigede. Det har således ikke på noget tidspunkt været meningen med bestemmelsen at give organisationer ret til at blive holdt underrettet også om afgørelser, der slet ikke kan påklages, f.eks. påbud efter lovens § 42 om støj fra restauranter, butikker eller idrætsanlæg m.v., hvor klage er afskåret i § 7 i bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 om anden virksomhed end listevirksomhed, eller afgørelser om tilslutningstilladelser efter lovens § 28, hvor klageadgang er afskåret i § 28, stk. 5. Forslaget indebærer altså ingen indholdsmæssig ændring af gældende praksis, men er alene en tydeliggørelse heraf.

For begge disse punkter findes det hensigtsmæssigt at få præciseret ordlyden i selve lovteksten, så der ikke længere kan rejses tvivl om rækkevidden af de pågældende bestemmelser.

7. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

En lang række virksomheder vil kunne overføres til et forenklet godkendelsessystem, uden at dette medfører miljømæssige forringelser af betydning, også selv om der ikke er udarbejdet standardvilkår for de pågældende virksomhedstyper. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at de bestående virksomheder allerede i dag er omfattet af en godkendelse, og at det netop ikke forudsættes, at de miljømæssige krav i den forenklede godkendelse vil være lempeligere end i det nuværende godkendelsessystem.

Hvis standardvilkårene er godt gennemarbejdede og repræsentative for branchen, vurderes der heller ikke at være miljømæssige forringelser ved at meddele standardgodkendelse på basis af et sæt standardvilkår. Standardgodkendelsen synes tværtimod langt mere målrettet, og kan meget vel for en række virksomheder medføre miljøforbedringer på sigt.

Der ses ingen miljømæssige betænkeligheder ved i det forenklede godkendelsessystem at reducere kravet om, at virksomhederne skal redegøre for bedste tilgængelige teknik i ansøgningen. Det skyldes for det første, at der for de virksomheder, hvor der er udarbejdet standardvilkår, allerede er taget højde for BAT i standardvilkårene. For det andet kan der for de virksomheder, hvor der ikke er udarbejdet standardkrav, kun forventes en kvalificeret redegørelse, hvis der foreligger tilgængelige oplysninger herom i Miljøstyrelsens referenceliste. Dette afspejler i vidt omfang praksis i dag. Det forudsætter naturligvis, at Miljøstyrelsens referenceliste løbende opdateres.

Der ses heller ingen miljømæsssige betænkeligheder ved at ophæve kravet om en obligatorisk støjmåling/ -beregning, hvis støjvilkårene håndhæves konsekvent.

For så vidt angår underretnings- og klagereglerne er der alene tale om præciseringer, som ikke har miljømæssige konsekvenser.

8. Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget forventes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af færre omkostninger til konsulentbistand til udarbejdelse af ansøgningsmateriale og kortere sagsbehandlingstid hos miljømyndighederne.

For så vidt angår underretnings- og klagereglerne er der alene tale om præciseringer, som ikke har økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det nye forenklede godkendelsessystem forventes at medføre en række administrative lettelser og forenklinger hos virksomhederne, specielt for virksomheder omfattet af standardvilkår, dels fordi kravene til ansøgningen og forhåndsdokumentation reduceres, dels fordi virksomhederne ikke længere skal redegøre for BAT i samme omfang som under den nugældende regulering.

Forslaget om et forenklet godkendelsessystem indebærer,

– at en virksomhed på forhånd bedre kan gennemskue kravene i de tilfælde, hvor der er udarbejdet standardvilkår, og

– at sagsbehandlingstiden reduceres, idet standardvilkårene skal anvendes direkte i godkendelsen.

Hertil kommer, at en lang række virksomheder ikke længere skal indsende en anmeldelse, når anmeldeordningen for ikke-listevirksomhed ophæves. I dag er der ca. 13.000 anmeldepligtige virksomheder.

Det er ikke muligt at beregne omfanget af den samlede administrative lettelse for virksomhederne, bl.a. fordi det nuværende tidsforbrug ikke kendes. Det forventes, at tidsforbruget i forbindelse med opnåelse af en forenklet godkendelse (uden standardvilkår) og i endnu højere grad ved en standardgodkendelse vil kunne reduceres. Hertil kommer fordelene ved en hurtigere sagsbehandling hos myndighederne. Lovforslaget er forelagt for et af Økonomi- og Erhvervsministeriet nedsat Fokuspanel, og resultatet af undersøgelsen sendes særskilt til Folketinget.

For så vidt angår underretnings- og klagereglerne er der alene tale om præciseringer, som ikke har administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

For de godkendende myndigheder – amter og kommuner – vil der blive tale om ressourcebesparelser, idet tidsforbruget til udarbejdelse af en forenklet godkendelse vil være mindre end ved en godkendelse efter det eksisterende integrerede system. Det gælder i endnu højere grad, hvor der er udarbejdet standardvilkår for branchen, som godkendelsesmyndigheden skal benytte i godkendelsen.

For staten betyder udfærdigelsen - og senere vedligeholdelsen - af de branchevise standardvilkår en ny arbejdsopgave, hvortil der skal afsættes ressourcer. Der vurderes et forbrug på 2 årsværk til udfærdigelsen i hvert af årene 2004-06. Herefter 1 årsværk pr. år til opdatering og vedligeholdelse.

Samlet set vurderes det, at ressourceforbruget i forbindelse med godkendelsesarbejdet i den offentlige sektor vil kunne reduceres i takt med, at udvalgets anbefalinger er gennemført.

For så vidt angår underretnings- og klagereglerne, er der alene tale om præciseringer, som ikke har økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

Den endelige fastlæggelse af de økonomisk-administrative konsekvenserne for amter og kommuner vil blive forhandlet med parterne efter de sædvanlige regler i forbindelse med udmøntningen af lovforslaget.

11. Administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

12. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

13. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Advokatsamfundet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Asfaltindustriens Arbejdsgiverforening, Beskæftigelsesministeriet, Bryggeriforeningen, BST Vendsyssel, Byggeriets Arbejdsgivere, BYG, Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark, Coloplast, COWI Rådgivende Ingeniører A/S, DAKOFA, Danmarks Erhvervsgartnerforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Dambrugerforening, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Familielandbrug, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Standard, Danske Elværkers Forening, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Danske Læskedrik Fabrikanter, Danske Maritime, Danske Vognmænd, DAVID, De Danske Landboforeninger, Det Norske Veritas, Det Økologiske Råd & Selskab, Direktoratet for Fødevareehverv, DK-Teknik, DONG, DTU, Elkraft, Elsam, Embedslægeforeningen, Energistyrelsen, Eurofins, Ferskvandsfiskeriforeingen, Finansministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Miljømedarbejdere i kommunerne, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Forsvarets Bygningstjeneste, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Fødevaredirektoratet, Genvindingsindustrien, Grafisk Arbejdsgiverforening, Green Network, Greenpeace Danmark, Grovvarebranchens Miljøarbejdsgruppe, Handelshøjskolen i København, Handelshøjskolen i Århus, Håndværksrådet, Indenrigs- og sundhedsministeriet, Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport Danmark, Kalk- og Teglværksforeningen, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunernes Landsforening, Københavns Amt, Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Københavns Universitet, Landbrugets Rådgivningscenter, Landbrugsrådet, Landsforeningen Økologisk Jordbrug, LIF Lægemiddelindustriforeningen, Mejeriforeningen, Miljøklagenævnet, Miljøkontrollen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, MLK-Sammenslutningen, Naturklagenævnet, NOAH, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Plantedirektoratet, Procesindustrien, Rederiforeningen af 1895, Sammenslutningen af Danske Havne, Samvirkende Danske Turistforeninger, Skatteministeriet, Specialarbejderforbundet i Danmark, Statsministeriet, Teknologisk Institut, Textil- og Beklædningsindustrien, Trafikministeriet, Transportrådet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Verdensnaturfonden, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Justitsministeriet.

14. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive Konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative Konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Lovforslaget vurderes at medføre ressourcebesparelser for amter og kommuner. Da det endelige regelsæt skal fastlægges i en bekendtgørelse, vil spørgsmålet om DUT-kompensation blive taget op til senere drøftelse med de kommunale parter i forbindelse med forhandlingerne om den endelige udformning af bekendtgørelsen. Den samlede besparelse i amter og kommuner ventes at blive større end det statslige merforbrug. For staten indebærer udarbejdelse af standarvilkår m.v. et forbrug på 2 årsværk i årene 2004-06. Fra 2007 vurderes et årligt forbrug på 1 årsværk til vedligeholdelse og opdatering.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Gennemførelsen af lovforslaget ventes at medføre lettelser for tilsynsmyndighedernes behandling af godkendelser efter det forenklede system. De nærmere administrative konsekvenser vil afhænge af udmøntningen af lovforslaget.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Gennemførelsen af lovforslaget ventes at medføre lettelser for de virksomheder, der bliver omfattet af det forenklede system som følge af færre krav til forhåndsdokumentation og kortere sagsbehandlingstid hos myndighederne

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Gennemførelsen af lovforslaget ventes at medføre lettelser for de virksomheder, der bliver omfattet af det forenklede system. Lovforslaget er p.t. under vurdering i et Fokuspanel (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen)

Administrative konsekvenser for borgerne - -

Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget ventes ikke at få miljømæssige konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med forslaget til ændring af § 35, stk. 2, videreføres ministerens bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler for godkendelsesordningen. Som noget nyt bemyndiges ministeren til at differentiere godkendelsessystemet, således at der skal gælde særlige krav for visse listevirksomheder.

Bemyndigelsen tænkes for det første anvendt til at opretholde og videreføre det nugældende godkendelsessystem i overensstemmelse med IPPC-direktivet. Inden for rammerne af IPPC-direktivet vil der i samarbejde med de berørte parter blive set på mulighederne for at forenkle det nugældende godkendelsessystem, herunder muligheden for at forenkle ansøgninger om godkendelse af husdyrbrug.

Det er hensigten, at det gældende godkendelsessystem skal forbeholdes de større og miljøtunge virksomheder. Det vil i forbindelse med revisionen af godkendelsesbekendtgørelsen blive tilstræbt at reducere antallet af virksomheder, der skal omfattes af det nugældende godkendelsessystem, med op til 80 pct. Som minimum skal det gældende godkendelsessystem dog omfatte virksomheder omfattet af IPPC-direktivet og VVM-direktivets bilag 1.

For det andet tænkes bemyndigelsen anvendt til at indføre en forenklet udgave af det gældende system. Forenklingen tænkes primært at bestå i, at kravene til ansøgningen reduceres i forhold til i dag, således at der kan udarbejdes et forenklet ansøgningsskema, og at kravene til forhåndsdokumentation reduceres. Desuden skal der tilvejebringes et grundlag for udarbejdelse af standardgodkendelser. Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger under afsnit 4.

Med henblik på at lette oplysningspligten for virksomhederne er det hensigten, at ansøgningskravene i det forenklede system reduceres i forhold til de gældende krav. Det er således for det første tanken, at virksomheder, der bliver omfattet af det forenklede godkendelsessystem, som hovedregel ikke længere skal dokumentere virksomhedens støjpåvirkning i form af en støjmåling eller -beregning. Dokumentationskravet tænkes kun opretholdt for virksomheder, der er karakteriseret ved en voldsom støjpåvirkning. Det betyder, at virksomheden selv må bære ansvaret, hvis det efterfølgende skulle vise sig, at støjkravene ikke overholdes. Virksomheden må i så fald acceptere, at virksomhedens drift helt eller delvis indstilles, indtil forholdene er bragt i orden, medmindre der er tale om ubetydelige overskridelser af støjkravene.

Med henblik på at undgå uløselige støjproblemer som følge af uheldig placering i forhold til forureningsfølsom anvendelse, er det hensigten at indsætte en hjemmel i godkendelsesbekendtgørelsen, der giver tilsynsmyndigheden mulighed for at kræve en støjberegning/måling i særlige tilfælde. Hjemmelen tænkes anvendt i de situationer, der erfaringsmæssigt har givet anledning til problemer, og som har vist sig vanskelige eller umulige at løse, når virksomheden først er etableret, eller i de tilfælde, hvor godkendelsesmyndigheden har grund til at tvivle på virksomhedens egen vurdering af støjbelastningen.

For det andet er det tanken, at virksomheder, der bliver omfattet af det forenklede godkendelsessystem, som hovedregel ikke længere skal redegøre generelt i ansøgningen for, hvad der er bedste tilgængelige teknik for den pågældende virksomhed, eller argumentere for virksomhedens valg af teknologi. Oplysningskravet tænkes kun opretholdt for de virksomhedstyper, der ikke bliver omfattet af standardvilkår, i det omfang Miljøstyrelsen har udsendt relevante oplysninger om bedste tilgængelige teknik for den pågældende virksomhedstype.

Det er ikke tanken at ændre kravene til forhåndsdokumentation for så vidt angår beregning af afkasthøjder i forbindelse med luftforurening.

Det er heller ikke tanken at ændre på ansøgningskravene i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til direkte udledning af spildevand eller til tilslutning af spildevand til offentligt spildevandsanlæg, jf. bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 og Miljøstyrelsens vejledning nr. 11/2002 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg.

For at lette de administrative byrder for virksomheder såvel som for at lette tilsynsmyndighedens arbejde og sikre større ensartethed i godkendelsesarbejdet, er det hensigten, at der i det omfang det er muligt udarbejdes standardvilkår for brancher omfattet af det forenklede godkendelsessystem. Godkendelsesmyndigheden forpligtes til at indarbejde disse standardvilkår i godkendelserne.

Det er hensigten, at standardvilkårene samt en beskrivelse af branchen og dens væsentligste miljøproblemer samt ansøgningskravene til den enkelte branche skal optages som bilag til den reviderede godkendelsesbekendtgørelse, efterhånden som de udarbejdes. Tanken er, at godkendelsesmyndighederne skal forpligtes til at indarbejde disse standardvilkår i godkendelse af den pågældende virksomhed, forudsat at virksomheden svarer til den beskrivelse af branchen, som fremgår af bilaget. Godkendelsen suppleres med de vilkår, der må fastsættes på baggrund af en konkret og individuel vurdering i forhold til omgivelsernes karakter, f.eks. støj-, lugt- og spildevandskrav.

Kun i de særlige tilfælde, hvor den ansøgte virksomhed er atypisk i forhold til bilagets beskrivelse, f.eks. fordi virksomheden anvender en anden produktionsteknologi end beskrevet eller giver anledning til andre typer forurening, kan standardvilkårene helt eller delvis fraviges og erstattes af individuelt fastsatte vilkår. Ligeledes skal det være muligt at fravige standardvilkår, hvis der er behov herfor af hensyn til områdets særlige sårbarhed eller vigtighed i forhold til miljø- eller naturinteresser, f.eks. drikkevandsinteresser eller fuglebeskyttelsesinteresser.

Det forudsættes, at de regler, der skal lægges til grund for standardgodkendelser, incl. standardvilkår for virksomhedens etablering og drift, løbende vedligeholdes.

Den gældende godkendelsesbekendtgørelse vil blive ændret, således at de nye regler om godkendelse kan træde i kraft samtidig med denne lovændring.

Det bemærkes, at der ikke med den ændrede affattelse af § 35, stk. 2, er tilsigtet nogen ændringer i omfanget af ministerens bemyndigelse til at udfærdige regler om anmeldelser. Bemyndigelsen har været brugt til at udarbejde regler om anmeldelse af ændringer og udvidelser inden for en rammegodkendelse. Reglerne om rammegodkendelser blev ophævet ved lov nr. 369 af 2. juni 1999 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, men ved en overgangsbestemmelse i bekendtgørelse nr. 807 af 25. oktober 1999 om godkendelse af listevirksomhed er reglerne om anmeldelse videreført for allerede meddelte rammegodkendelser. Disse overgangsregler vil blive videreført ved revisionen af godkendelsesbekendtgørelsen.

Til nr. 2

Ved ændringerne præciseres, at organisationernes klageret kun omfatter afgørelser truffet direkte efter bestemmelser i de kapitler i loven, som nævnes i §§ 99 og 100, og ikke afgørelser truffet efter bekendtgørelser udstedt med hjemmel i de pågældende kapitler. Tilsvarende præciseres bestemmelserne i § 76 om, hvilke afgørelser organisationerne kan anmode om underretning om.

Reglerne betyder, at organisationerne f.eks. kan klage over miljøgodkendelser og ændringer heraf, idet disse afgørelser træffes direkte efter bestemmelser i kapitel 5 (henholdsvis § 33 og § 41), også selv om der er lagt mere eller mindre faste rammer for afgørelserne i bekendtgørelser, f.eks. i godkendelsesbekendtgørelsen, risikobekendtgørelsen, deponeringsbekendtgørelsen og VOC-bekendtgørelsen. De nye forenklede godkendelser, herunder godkendelser på basis af standardvilkår, vil således også kunne påklages.

Tilsvarende vil organisationerne f.eks. kunne klage over afgørelser vedrørende havbrug, da disse afgørelser træffes med hjemmel i § 27 i lovens kapitel 4, selv om disse afgørelser reguleres nærmere i havbrugsbekendtgørelsen. Ligeledes vil organisationer, der kan klage over afgørelser efter bestemmelser i kapitel 3 f.eks. kunne klage over afgørelser om tilladelse til oplægning af forurenet jord eller restprodukter efter lovens § 19. Restproduktbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder, regulerer, hvilke anlægsarbejder baseret på restprodukter og jord der ikke skal have tilladelse.

Omvendt kan der f.eks. ikke klages over lokaliseringsgodkendelser truffet efter § 4 i husdyrgødningsbekendtgørelsen, selv om bekendtgørelsen (delvist) har hjemmel i kapitel 3, da disse afgørelser netop træffes efter bekendtgørelsen og ikke efter en bestemmelse i loven.

Til nr. 3 og 4

Med ændringen præciseres, at anmodningen om underretning om trufne afgørelser udelukkende har sammenhæng med klagereglerne og underretning af klageberettigede efter § 74, stk. 1. Pligten for myndighederne til at meddele afgørelserne til organisationerne fremgår således af § 74, stk. 1, og omfatter kun afgørelser, der kan påklages.

Hvis en forening eller organisation ønsker at få kopi af en afgørelse, der ikke kan påklages, må det ske via en konkret anmodning efter de almindelige regler om aktindsigt.

Til § 2

Lovens ikrafttræden foreslås fastsat til 1. januar 2005, dog således at ændringerne i § 1, nr. 2, 3 og 4 træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. De nødvendige bekendtgørelsesændringer vil blive gennemført, således at de kan træde i kraft den 1. januar 2005.

Det er hensigten, at der i godkendelsesbekendtgørelsen vil blive fastsat regler, der sikrer, at godkendelser, der allerede er meddelt, bevarer deres gyldighed, selvom virksomhederne ikke længere er omfattet af det gældende godkendelsessystem, samt overgangsregler for, hvordan virksomhederne overgår til det forenklede godkendelsessystem.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

§ 35. Miljø- og energiministeren udfærdiger en liste over særlig forurenende virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af godkendelsespligten i § 33. 1. § 35, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om godkendelsesordningen og om anmeldelser. »Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om godkendelse af listevirksomhed, herunder hvilke oplysninger en ansøgning om godkendelse skal indeholde, samt i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår en godkendelse efter § 33 kan meddeles. Ministeren kan herunder bestemme, at der skal gælde særlige krav for bestemte listevirksomheder.«

§ 76. Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af miljø og natur som hovedformål, kan underrette kommunalbestyrelsen og amtsrådet om, hvilke bestemte typer af afgørelser efter kapitel 3,4 og 5 foreningen ønsker –underretning om, jf. § 100, stk. 1. Foreningen skal samtidig fremsende vedtægter, der dokumenterer, at den er lokalt organiseret, og at dens hovedformål er beskyttelse af miljøet. Tilsvarende gælder lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelserne berører sådanne interesser. 2. I § 76, stk. 1, 1. pkt., § 76, stk. 2, 1. pkt., § 99, stk. 1 og 2, og § 100, stk. 2 og 3, indsættes efter »afgørelser efter«: »bestemmelserne i«. 3. I § 76, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf.«: »§ 74, stk. 1, og«. 4. I § 76, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »underretning om« : », jf. § 74, stk. 1,«.

Stk. 2. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan underrette miljø- og energiministeren om, hvilke bestemte typer af afgørelser efter kapitel 3, 4 og 5 foreningen eller organisationen ønsker underretning om, hvorefter ministeren inden 14 dage underretter vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd. Tilsvarende gælder landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelserne berører sådanne interesser.

Stk. 3. Lokale afdelinger af landsdækkende foreninger og organisationer er ikke omfattet af bestemmelserne i stk. l og 2.

§ 99. Danmarks Fiskeriforening kan påklage amtsrådets afgørelser efter kapitel 4 og 5, for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb, søer eller havet.

Stk. 2. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark kan påklage amtsrådets afgørelser efter kapitel 4 og 5, for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb og søer.

Stk. 3. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan påklage kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser, når væsentlige beskæftigelsesmæssige interesser er berørt.

Stk. 4. Forbrugerrådet kan påklage kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser i det omfang, de er væsentlige og principielle.

§ 100. Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. § 76, stk. 1. Lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. § 76, stk. 1, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.

Stk. 2. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan påklage afgørelser efter kapitel 3, 4 og 5.

Stk. 3. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser efter kapitel 3, 4 og 5, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.

Stk. 4. Lokale afdelinger af landsdækkende foreninger eller organisationer er ikke omfattet af bestemmelsen i stk. l-3.

Stk. 5. Klagemyndigheden kan til efterprøvelse af klageberettigelsen forlange, at foreningen eller organisationen fremsender vedtægterne.

§ 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 3 og 4, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Versioner

2003-11-27