Forslag til Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven\n(Ændrede udbetalingsregler og etablering af flytteret)

GældendeVersion 2003-12-03

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00103@2003-12-03/da

Indhold

Indledning

Fremsat den 3. december 2003 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

(Ændrede udbetalingsregler og etablering af flytteret)

§ 1

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 910 af 12. oktober 2001, som ændret ved § 13 i lov nr. 428 af 6. juni 2002 og § 424 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk.1, affattes således:

»En lønmodtager, for hvem der er indbetalt beløb i medfør af dyrtidsindbetalingsloven, kan forlange udbetaling af beløbet med tillæg af, hvad der er tilskrevet lønmodtagerens konto i medfør af § 7,

1) når lønmodtageren er fyldt 60 år,

2) ved tilkendelse af førtidspension efter lov om social pension,

3) ved overgang til at oppebære aktuel egenpension efter regler for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken og for kommunale tjenestemænd samt efter regler for ansatte i stillinger, hvortil der er knyttet en pensionsordning, der i det væsentlige giver rettigheder som efter lov om tjenestemandspension,

4) ved overgang til at oppebære alderspension eller tilkendelse af invalidepension, invalidesum eller anden ydelse på grundlag af et varigt tab af erhvervsevnen på 50 pct. eller derover fra en godkendt pensionsordning, der er oprettet efter aftale mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver eller hjemlet i henhold til kollektiv overenskomst, regulativ m.v.,

5) ved tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevnen på 50 pct. eller derover i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven, erstatningsansvarsloven eller andre dertil svarende love, eller

6) ved tilkendelse af udenlandske pensioner eller erstatning for tab af erhvervsevne på 50 pct. eller derover, der svarer til de i nr. 2, 3, 4 og 5 omhandlede,

7) ved flytning til udlandet for at tage varig bopæl der,

8) ved flytning til Grønland og Færøerne for at tage varig bopæl der og efter at have haft ophold der i 5 år.«.

2. § 2, stk. 3, ophæves.

3. § 3 affattes således:

» § 3. Senest ved lønmodtagerens fyldte 70. år udbetales beløbet med tillæg ved fondens foranstaltning. Beløb, der ikke har kunnet udbetales inden lønmodtagerens fyldte 75. år, tilfalder fonden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lønmodtageren kan vælge at udsætte udbetalingen efter stk. 1, for perioder på 5 år ad gangen. Fonden vil søge beløbet udbetalt ved udløbet af 5 års perioden, medmindre lønmodtageren forinden vælger at udsætte udbetalingen på ny. Beløb, der ikke har kunnet udbetales, tilfalder fonden 10 år efter, at lønmodtageren senest valgte at udsætte udbetalingen.«

4. I § 5 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan i fornødent omfang indgå aftaler om administrationsopgaver, it-leverancer og formueforvaltningsopgaver med andre leverandører.«

5. § 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3 . Midlerne kan placeres i dattervirksomheder, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer helt eller delvist, og som har til formål at drive finansiel virksomhed omfattet af lov om finansiel virksomhed, bortset fra pengeinstitut-, realkreditinstitut- og forsikringsvirksomhed.«

6. Efter § 7 indsættes:

§ 7 a. Den enkelte kontohaver kan vælge at flytte hele sit indestående til et andet pensionsinstitut, herunder til sin SP-konto i et pensionsinstitut, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan afvise flytning af indeståendet, hvis der ikke heri er dækning for omkostningerne forbundet med flytningen.

Stk. 2. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal på anmodning fra kontohaveren via det modtagende pensionsinstitut flytte hele indeståendet senest 3 måneder efter den uge, hvor anmodningen er modtaget. Overflyttede beløb kan ikke senere flyttes tilbage til Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af konti, overførsel af indestående på konti m.v. ved overflytning til et andet pensionsinstitut. Beskæftigelsesministeren kan efter anmodning fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond træffe afgørelse om, at fristen for overflytning af indeståendet, jf. stk. 2, kan forlænges i en periode.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om krav til de modtagende pensionsinstitutter, herunder om information, tekniske krav og rådgivning i forbindelse med flytning.

§ 7 b. I det omfang omkostningerne ved overflytning overstiger omkostningerne ved udbetaling, afholdes meromkostningen af den enkelte kontohaver. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond størrelsen af gebyrer m.v. i forbindelse med flytning af konti.«

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002, som ændret ved § 1 i lov nr. 1032 af 17. december 2002, lov nr. 1066 af 17. december 2002, lov nr. 420 af 10. juni 2003, lov nr. 421 af 10. juni 2003 og § 419 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændring:

1. I § 17 f indsættes som stk. 9 :

» Stk. 9. Indeståendet på en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kan overflyttes til den pågældendes særskilte konto. Overflyttede midler behandles efter overflytningen efter samme regler som bidrag, der er godskrevet efter § 17 g. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om modtagelsen af beløb efter dette stykke.«

§ 3

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 30. september 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 14 A indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:

»Stk. 2 . Ved beregning af afgift efter § 25 for en ordning, hvortil der efter § 41 er overført beløb fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anvendes reglen i stk. 1 på den del af udbetalingen, der hidrører fra det overførte beløb.«

2. I § 29 B, nr. 2 , indsættes efter »lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,«: »bortset fra engangsbeløb, der træder i stedet for rateudbetalinger, hvor kontohaveren først henvender sig efter at være fyldt 80 år,«.

3. I § 41, stk. 1, nr. 7, ændres »Tillægspension.« til: »Tillægspension, eller«.

4. I § 41, stk. 1, indsættes som nr. 8 :

»8. fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt overførsel finder sted inden det fyldte 60. år, til en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en SP-konto, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

§ 4

I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 31. juli 2002, som ændret bl.a. ved § 433 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2 , indsættes som nr. 6 :

»6. SP-konti i pengeinstitutter, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

2. I § 7, stk. 5 , indsættes efter 2. pkt.:

»For midler overført fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, opgøres hensættelserne efter de almindelige regler i stk. 1 og 2.«

3. I § 7, stk. 9 , ændres »Ved overførsel af en forsikrings- eller pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41« til: »Ved overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 af en forsikrings- eller pensionsordning eller fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond,«.

4. I § 21, stk. 1 , ændres »§ 1, stk. 2, nr. 1 og 5,« til: »§ 1, stk. 2, nr. 1 og 5, henholdsvis nr. 2 og 6,«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2004, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 7 a, stk. 1-2 samt § 7 b, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, og § 17 f, stk. 9, 1. og 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, træder i kraft 1. juli 2005.

Stk. 3. § 3, nr. 1, har virkning for udbetalinger, der sker den 1. juli 2005 eller senere. § 3, nr. 2, har virkning for udbetalinger, der sker den 1. januar 2004 eller senere. § 3, nr. 3 og 4, og § 4, nr. 2 og 3, har virkning for overførsler, der sker den 1. juli 2005 eller senere. § 4, nr. 1 og 4, har virkning fra indkomståret 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder dels et forslag til ændring af reglerne for, hvornår man kan få udbetalt sit indestående i LD, dels et forslag om, at indeståendet kan flyttes ud af LD og over til en anden pensionsforvalter. Derudover er der foretaget enkelte tekniske ændringer, bl.a. som følge af ændringer i LD-loven.

Ændrede udbetalingsregler

Efter gældende praksis er reglerne om udbetaling ved tilkendelse af invalidepensioner og tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevnen i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven fortolket meget snævert.

I LD er det blandt andet praksis at give afslag på udbetaling af opsparing ved tilkendelse af en invalidesum. Det er imidlertid ikke ualmindeligt, at der i pensionsaftaler er knyttet en invalidesum til en invalidepension. Der er også tilfælde, hvor invalidesummerne træder i stedet for invalidepensioner, fordi ordningen ikke har en tilstrækkelig opsparing til at finansiere dækning af invalidepension. Dette gælder tilsvarende for retten til præmiefritagelse, som pensionsinstitutter ved aftale kan indbygge i pensionsordningerne. Der er tale om en ret, hvorefter en person ved invaliditet fritages for at betale bidrag til sin pension, og at pensionsinstituttet stiller personen, som om han/hun har indbetalt præmie på ordningen.

I de tilfælde, hvor afgørelsen om invalidesum (og ret til præmiefritagelse) sker på samme grundlag som invalidepension med løbende udbetalinger, bør udbetalingsformen ikke være afgørende for, om afgørelsen bør berettige til udbetaling fra LD.

På den baggrund foreslås, at en kontohaver opnår ret til udbetaling af sin LD-opsparing ved tilkendelse af invalidesummer og ved andre ydelser, der er tilkendt på grundlag af tab af erhvervsevne på 50 pct. eller derover.

Det følger af LD-lovens § 2, stk. 1, nr. 7, og den deraf afledte praksis, at der alene kan ske udbetaling fra LD, hvis der er tilkendt erhvervsevnetabserstatning ved erhvervsevnetab på 50 pct. eller derover efter en arbejdsskade. Dette har rejst spørgsmålet, om det er rimeligt, at der ikke kan ske udbetaling af LD ved tilkendelse af erstatninger for tab af erhvervsevne efter andre erstatningslove, hvor tilkendelsesgrundlaget i hovedsagen svarer til arbejdsskadeforsikringslovens. Det forekommer ikke rimeligt, at et tab af erhvervsevne på 50 pct. eller derover som følge af en arbejdsskade kan udløse udbetaling af LD-opsparing, mens et tab af erhvervsevne med tilsvarende tabsgrad på grund af en færdselsulykke eller på grund af en behandlingsskade ikke kan udløse en udbetaling. Det foreslås derfor, at bestemmelsen udvides, således at der gives ret til udbetaling ved tilkendelse af erstatning efter andre love, hvor tilkendelsen sker efter de samme principper og retningslinier som i arbejdsskadeforsikringsloven. Dette gælder bl.a. erstatningsansvarsloven, lov om patientforsikring, lov om erstatning for vaccinationsskader, lov om erstatning til ofre for forbrydelser og lov om erstatning for lægemidler. Dette gælder tilsvarende for rateforsikringer, kapitalforsikring, rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed, der efter pensionsbeskatningsloven kan komme til udbetaling i tilfælde af bl.a. indtruffen invaliditet, og der er konstateret invaliditet på mindst 50 pct.

Ophævelse af samtidighedskravet

Efter § 2, stk. 3, kan opsparing i LD udbetales ved det fyldte 60. år, hvis lønmodtagerens eventuelle kapitalpension(er) er hævet forinden. Det gælder dog kun, hvis der efter pensionsaftalen er adgang for lønmodtageren til at indbetale på eller hæve pensionsordningen.

Adgangen til at få udbetalt opsparing i LD ved det fyldte 60. år, blev indført på baggrund af aftale om finanslov 1993 og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, der blev indgået mellem De Konservative, Venstre, Radikale Venstre, CD, Kristeligt Folkeparti og Socialdemokratiet. Bestemmelsen om, at udbetaling alene kan ske, såfremt eventuelle kapitalpensioner er hævet forinden, blev indsat, fordi det under forhandlingerne blev tillagt stor vægt, at den nye adgang til fremrykket udbetaling af opsparingerne ikke skulle bruges til spekulation.

Samtidighedskravet i LD-loven blev indsat af skattemæssige årsager og skal ses i sammenhæng med samtidighedskravet i pensionsbeskatningsloven. Skatteministeren har i et forslag om ændring af lov om pensionsbeskatning foreslået, at samtidighedskravet i pensionsbeskatningsloven ophæves. Begrundelsen herfor er, at reglen ikke længere er velbegrundet. Den skal ses i sammenhæng med de tidligere gældende gunstige regler for kapitalpension sammenlignet med andre former for skattebegunstiget pensionsopsparing. I dag, hvor kapitalpensionsindbetalinger ikke længere kan fratrækkes i topskattegrundlaget, er kapitalpension mindre gunstig end før i sammenligning med fx ratepensioner.

Som konsekvens heraf foreslås det, at samtidighedskravet i LD-loven tilsvarende ophæves. De spekulationsmuligheder, som en fremrykning af udbetaling af opsparingerne gav anledning til, er ikke længere til stede i samme grad. Fradragsværdien af indskud på kapitalpensioner er blevet nedsat i forbindelse med Pinsepakken, og udgør i dag op til 44,8 pct., mens udbetalingsafgiften for LD-opsparingen udgør 25 pct. af saldoen ultimo 1979 og 40 pct. af det resterende beløb, og grundlaget for reglen er således reelt bortfaldet.

Etablering af flytteret

Som led i finanslovsforliget for FL 2002 nedsatte regeringen i foråret 2002 et embedsmandsudvalg, der skulle analysere mulighederne for at give borgerne større indflydelse på placeringen og forvaltningen af deres pensionsmidler, herunder midlerne i LD. Udvalgets analyser har vist, at det vil være forholdsvis enkelt at give kontohaverne en flytteret. Dette skyldes bl.a., at LD har mange ligheder med en kapitalpension eller tilsvarende pensionsopsparing, og at ordningen ikke indeholder forsikringselementer. Ordningen omfatter som sådan ikke kollektive elementer, idet kontohaverens pensionsopsparing i LD udelukkende er et spørgsmål om pågældendes forholdsmæssige andel af LD-formuen. Desuden er LD en ordning under afvikling, hvilket betyder at der ikke kommer nye bidrag ind i LD. En opgørelse af kontohaverens indestående i forbindelse med en flytning vil således ikke umiddelbart være væsensforskellig fra en opgørelse i forbindelse med en udbetaling direkte til kontohaver ved fx det 60. år.

Det foreslås derfor, at den enkelte kontohaver skal have mulighed for at vælge at flytte hele sin LD-konto til et andet pensionsinstitut (fx livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, firmapensionskasser, pengeinstitutter og kapitalpensionsfonde). Kontohaverne får således mulighed for at overflytte sit indestående i LD til fx en kapitalpension, ratepension eller livrente, som kontohaveren i forvejen har i sit pengeinstitut eller i sin arbejdsmarkedspensionsordning. Det er også muligt at overflytte LD-midlerne til en SP-konto.

Flytningen sker som for andre flytninger af pensionsordninger ved, at kontohaveren henvender sig til det pensionsinstitut, hvortil kontoen ønskes flyttet. Dette svarer til den model, der i øvrigt anvendes ved flytning af pensionsordninger mellem pensionsinstitutter. Flytningen kan enten ske til en allerede oprettet pensionsordning eller der kan oprettes en pensionsordning med det formål, at LD-midlerne overflyttes hertil. Herefter anmoder det modtagende pensionsinstitut LD om at flytte indeståendet. Det er ligeledes det modtagende pensionsinstitut, der har ansvar for rådgivning i forbindelse med flytning af LD-midler, herunder rådgivning om omkostningerne ved selve flytningen og de løbende omkostninger ved, at ordningen placeres i pensionsinstituttet.

LD kan bedst sidestilles med en kapitalpension såvel udbetalings- som skattemæssigt. Det vurderes derfor umiddelbart som mest attraktivt at flytte LD-midlerne til en kapitalpension.

Karakteristisk for LD (og kapitalpensioner) er, at de kan udbetales ved alder 60 som en engangssum, at udbetalingen beskattes med en 40 pct. afgift, at der sker modregning i efterløn, men beløbet indgår ikke i beregning af folkepension m.v.

En ratepension eller livrente udbetales derimod ved alder 65 som fx en 10-årig rate/løbende ydelse, udbetalingen er indkomstbeskattet, beløbet modregnes i efterlønnen og indgår i beregningen af folkepensionsydelser.

Særlig Pensionsopsparing har stort set samme vilkår som andre ratepensioner, dog sker der ikke modregning i efterlønnen.

De forskellige vilkår betyder således, at kontohavere, der ønsker at flytte deres LD-midler, forud for flytningen bør vurdere, om vilkårene i den pensionsordning, de ønsker at flytte til, er tilfredsstillende. Det modtagende institut skal derfor også informere kontohaveren, om de vilkår der er knyttet til den pensionsordning, der flyttes til, som måtte være forskellige fra vilkårene i LD.

Det foreslås i øvrigt, at flytning af LD-midlerne til et andet pensionsinstitut kan ske uden skattemæssige konsekvenser på overflytningstidspunktet efter de samme regler, som gælder for flytning af andre pensionsordninger.

Det såkaldte overgangsfradrag i pensionsafkastbeskatningsloven, foreslås endvidere at følge med ved flytning. Overgangsfradraget sikrer, at afkast, der hidrører fra opsparing foretaget før indførelsen af realrenteafgiften, ikke bliver pensionsafkastbeskattet.

Det foreslås endelig, at når pensionsopsparingen, hvortil LD-midlerne er overført, til sin tid kommer til udbetaling, beskattes udbetalingen efter de regler, der gælder for den modtagende ordning, dog således at den lempeligere beskatning af 1979-saldoen opretholdes ved overflytning til kapitalpensioner.

De samlede administrationsomkostninger i LD udgjorde i 2002 ca. 35 kr. pr. kontohaver. Indførelsen af flytteret i LD vil indebære en engangsudgift som følge af udgifter til edb-tilretninger m.v., men forventes ikke på sigt at indebære merudgifter for kontohaverne generelt.

Udgangspunktet er, at de generelle udgifter til etableringen afholdes af samtlige kontohavere, idet alle kontohavere hermed får mulighed for at benytte sig af den øgede valgfrihed. Kontohavere, der ikke ønsker at udnytte flytteretten, skal derimod friholdes for eventuelle ekstra omkostninger som følge af, at andre kontohavere flytter ud af LD. Merudgifter forbundet med den konkrete flytning af et indestående skal derfor bæres af den enkelte kontohaver, der ønsker at udnytte sin flytteret. Merudgifter skal her forstås som udgifter ud over hvad det ville koste at få kontoen udbetalt fx ved det 60. år. LD opkræver ikke, og har heller ikke til hensigt at opkræve, gebyr i forbindelse med almindelig udbetaling af kontoen.

I forbindelse med en anmodning om en flytning kan der eventuelt være særlige udgifter forbundet med LD's behandling af anmodningen, herunder opgørelse og overflytning af indeståendet på kontoen. Derudover kan der være særlige transaktionsomkostninger i forbindelse med omsætning af LD's aktiver til likvide midler til brug for overførslen. Når indeståendet på kontoen overflyttes, kan kontoen lukkes og LD vil derfor til gengæld ikke senere have udgifter til administration m.v. i forbindelse med en udbetaling af kontoen, hvilket ville have været tilfældet, hvis kontoen var bibeholdt. Denne besparelse vil som nævnt skulle modregnes ved fastsættelsen af et flyttegebyr.

Gebyret for at flytte sin LD-konto foreslås fastsat af beskæftigelsesministeren, efter indstilling fra LD, ud fra et skøn over den samlede merudgiftsbelastning ved flytningen, således at der sker en rimelig vægtning mellem, at de tilbageblevne kontohavere generelt søges friholdt for udgifter forbundet hermed, og at den kontohaver, der flytter, kun betaler de nettoudgifter flytningen indebærer. Det forventes på den baggrund, at flyttegebyret vil kunne holdes på et beskedent niveau, der ikke overstiger 200 kr. pr. flytning.

Kapitalforvaltning af andre midler end LD's egne

Såvel de nye udbetalingsregler som flytteretten indebærer, at LD vil skulle udbetale en del af midlerne tidligere end hidtil - enten til kontohaveren eller til et andet pensionsinstitut. Det er vanskeligt på forhånd at vurdere omfanget af disse tidligere udbetalinger, men LD vil formentlig have et behov for i et vist omfang at ændre investeringsstrategi for at sikre likviditet til denne øgede udbetalingsrate.

LD har gennem årene opnået en ekspertise i investeringer i bl.a. unoterede aktier, og ca. 5 pct. af LD's portefølje er investeret heri. Der er tale om en langtidsinvestering med høj risiko som typisk vil være svær at afhænde i utide uden omkostninger for såvel LD som den danske virksomhed, der er investeret i.

Det foreslås derfor, at LD kan oprette et datterselskab, som får mulighed for at fungere som kapitalforvalter for pensions- og pengeinstitutter m.v., som måtte ønske LD som forvalter.

Med forslaget skabes der mulighed for, at LD ved at etablere et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab kan bevare og udnytte den viden og ekspertise, fx på området for investering i unoterede aktier og noterede small cap aktier, som fonden har oparbejdet igennem mange år. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at give medlemmerne i LD mulighed for at flytte deres opsparing i LD til andre pensionsinstitutter.

LD kan allerede i henhold til gældende lov etablere et fondsmæglerselskab som et datterselskab, der ejes fuldt ud af fonden, men opfattelsen af LD's formål har hidtil være snævert forbundet med fondens egne midler. Med forslaget gives der mulighed for, at fondsmæglerselskabet kan være et datterselskab, der ikke ejes fuldt ud af LD. Der gives således LD mulighed for gradvis at trække sig ud af selskabet i takt med, at midlerne i fonden reduceres.

Med forslaget åbnes endvidere mulighed for, at LD kan etablere et investeringsforvaltningsselskab som et helt eller delvist ejet datterselskab. Sådanne selskaber er defineret i lov om finansiel virksomhed, § 10, der træder i kraft den 1. januar 2004, og kan etableres efter denne dato.

Ikrafttræden

Det foreslås, at de nye udbetalingsregler træder i kraft den 1. april 2004.

For at sikre LD den nødvendige tid til at etablere flytteret, herunder tid til at ændre investeringsprofilen, så den passer til LD's nye udbetalingsprofil, foreslås det, at muligheden for at flytte sine LD-midler først træder i kraft 1. juli 2005.

Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget om at udvide retten til udbetaling af LD-midler samt ophævelsen af samtidighedskravet forventes ikke at medføre etableringsudgifter af betydning.

Det antages alt andet lige at medføre, at kontohaverne generelt set vil hæve deres LD-opsparing tidligere end ved de nugældende regler for udbetaling.Til gengæld kan der ske en vis udskydelse af ophævelsen af kapitalpensionsordninger, der er blevet hævet alene med det formål at få udbetalt opsparing fra LD. Dette vil dog typisk kun være tilfældet, når der kun findes en meget beskeden kapitalpension ved siden af.

Samtidig vil der formentlig være en række personer, der er relativt velaflagte kapitalpensionsmæssigt, og som vil vælge at få det lille LD-beløb ud, mens det store beløb, de selv har opsparet, bliver fastholdt til det oprindeligt planlagte tidspunkt. Samlet set er vurderingen, at der vil ske en fremrykning af udbetalingerne fra LD, som vil medføre en provenufremrykning som følge af afgiftsberigtigelsen. Denne fremrykning modsvares af et senere fald i statens indtægter af pensionsafgift fra ophævede ordninger fra LD. Forslaget er derfor samlet set udgiftsneutralt for staten.

Omkostningerne ved etableringen af en flytteret i LD foreslås afholdt af LD-kontohavere i fællesskab, mens merudgifter i forbindelse med den konkrete flytning af midler afholdes af den enkelte kontohaver. Etableringen af flytteretten skønnes forsigtigt at koste ca. 25-50 mio. kr. svarende til ca. 19-38 kr. pr. kontohaver. Etableringen indebærer en omlægning af LD's nuværende edb-system så det kan håndtere flytteanmodninger og overflytning af midler til det modtagende pensionsinstitut. Derudover skal der etableres en elektronisk forbindelse mellem LD og pensionsinstituttet, som anmoder om overflytningen på kontohaverens vegne. Det vil formentlig i et vist omfang være muligt at benytte de systemer, der er under udvikling til brug for flytteretten i SP, jf. lov nr. 421 af 10. juni 2003 om ændring af lov om ATP, hvilket bl.a. er årsagen til, at etableringsudgiften forventes at være forholdsvis lav.

Merudgifter i forbindelse med en konkret flytning kan fx bestå i ekstra sagsbehandling/håndtering af LD-kontoen og ekstraomkostninger i forbindelse med omsætning af værdipapirer. Det forventes, at der kun vil være tale om beskedne merudgifter i forhold til en udbetaling af kontoen, og at flyttegebyret derfor ikke vil overstige 200 kr. pr. flytning.

For så vidt angår muligheden for at flytte LD-midlerne over på en SP-konti, vil der kunne blive tale om en mindre merudgift for staten som følge af, at LD-beløbet herefter vil blive friholdt for modregning i efterlønnen. Modsat vil der formentlig blive et skattemæssigt provenue som følge af den højere beskatning ved udbetaling af SP-indestående, ligesom det formentlig vil medføre en mindre besparelse på folkepensionen, da SP indgår i beregningsgrundlaget for folkepensionen. Samlet vurderes denne flyttemulighed således at være udgiftsneutral for staten.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at have administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget har været i høring i Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ATP, Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen, Danske Finansieringsselskabers Forening, Den Danske Fondsmæglerforening, Finansrådet, Fondsrådet, Foreningen af Firma-Pensionskasser, Forsikring & Pension, Handelskammeret, Lokale Pengeinstitutter og Sammenslutningen af Danske Andelskasser.

Positive Konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative Konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Etableringsudgifter i LD på ca. 25 - 50 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Ligestilingsmæssige konsekvenser Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Indledningsvis skal bemærkes, at det er foreslået, at § 2, stk. 1, bliver affattet på ny, idet forslaget indebærer en del ændringer i bestemmelsen.

I gældende lovs § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, foreslås alene redaktionelle ændringer. Da henvisningen til § 14 i lov om social pension, efter førtidspensionsreformens ikrafttræden, ikke længere er korrekt, og da lov nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension er erstattet af senere love, foreslås det, at der alene henvises til lovenes titler. Med forslaget sikres, at der fremover altid henvises til den til enhver tid gældende lov.

Efter gældende regler i § 2, stk. 1, nr. 4, kan der alene ske udbetaling af LD-midler ved overgang til at oppebære alders- og invalidepension fra en privat, godkendt pensionsordning, der er oprettet efter aftale mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver eller hjemlet i henhold til kollektiv overenskomst, regulativ m.v. Idet disse ordninger alene beror på aftaleretligt grundlag, og da bestemmelsen er fra 1979, er andre senere aftalte invaliditetsbetingede ydelser som fx invalidesummer blevet mere udbredt og indbygget som en del af pensionsaftalerne på det pensions- og forsikringsretlige område. Med forslaget skabes hjemmel til, at også invalidesummer o.l. ydelser (fx ret til præmiefritagelse) udbetalt fra en godkendt pensionsordning, der er oprettet efter aftale mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver eller med hjemmel i kollektiv overenskomst, kan danne grundlag for udbetaling fra LD. Dette gælder kun såfremt, afgørelsen om invalidesum (og ret til præmiefritagelse) sker på samme grundlag som en invalidepension med løbende udbetalinger, og der er konstateret et erhvervsevnetab på 50 pct. eller derover.

Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i praksis for så vidt angår LD's adgang til i ganske få tilfælde, hvor sagsforløbet tilsiger det, at foretage udbetaling ved tilkendt midlertidig invalidepension.

Efter den gældende § 2, stk. 1, nr. 7, kan der alene ske udbetaling af LD-indestående ved tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevnen på 50 pct. eller derover i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven. Det foreslås med forslagets § 2, stk. 1, nr. 5, at erstatninger for tab af erhvervsevne på 50 pct. eller derover efter andre love end arbejdsskadeforsikringsloven kan danne grundlag for udbetaling fra LD. Dette gælder bl.a. erstatningsansvarsloven, lov om patientforsikring, lov om erstatning for vaccinationsskader, lov om erstatning til ofre for forbrydelser og lov om erstatning for lægemidler. Sammenligner man disse love, har de visse overordnede fællestræk, som ikke mindst er styrket ved ændringen af erstatningsansvarsloven pr. 1. juli 2002. Lovene tjener de samme formål i relation til erhvervsevnetabet. Videre svarer de kriterier og hensyn, der lægges til grund for en afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadeforsikringsloven, i de væsentlige til de hensyn, der lægges til grund ved samme afgørelse efter erstatningsansvarsloven.

Efter gældende regler, jf. § 2, stk. 1, nr. 7 og 8, kan tilkendelse af udenlandske pensioner, der svarer til den danske førtidspension, tjenestemandspension, arbejdsskadeforsikring og alders- og invalidepension efter en privat godkendt pensionsordning, berettige til udbetaling fra LD. Det forslås, at hjemlen til udbetaling på grundlag af udenlandske pensioner samles i én bestemmelse, jf. forslagets § 2, stk. 1, nr. 6, og at bestemmelsen fortsat henviser til de nævnte udbetalingsregler, dog fremover med de foreslåede udvidelser af udbetalingsretten.

Det foreslås, at bestemmelsen om udbetaling ved overgang til efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. gældende lovs § 2, stk. 1, nr. 6, ophæves som følge af det hermed samtidig fremsatte forslag om at ophæve samtidighedskravet i § 2, stk. 3. Der henvises til de almindelige bemærkninger herom samt bemærkningerne til forslagets nr. 2. Ret til efterløn har et medlem af en arbejdsløshedskasse tidligst, når medlemmet er fyldt 60 år. Hvis udbetaling af LD-opsparing, som foreslået, ikke længere skal være betinget af, at lønmodtagerens kapitalpensioner er hævet forinden, er der ikke behov for en særlig udbetalingsregel ved overgang til efterløn.

En person, der har været ansat i et fleksjob opnår ret til fleksydelse, når personen fylder 60 år. Efter de gældende regler, har personer, der er overgået til fleksydelse efter lov om fleksydelse, ikke været berettiget til udbetaling fra LD, medmindre de samtidig har hævet deres eventuelle kapitalpensioner, jf. samtidighedskravet. Med ophævelse af samtidighedskravet vil overgang til fleksydelse fremover også kunne berettige til udbetaling fra LD uden at være betinget af, at lønmodtagerens kapitalpensioner er hævet forinden. Hermed bringes retstilstanden for personer, der overgår til fleksydelse, i overensstemmelse med retstilstanden for personer, der overgår til efterløn.

Til nr. 2

Efter de gældende regler kan opsparing fra LD udbetales ved det fyldte 60. år, hvis lønmodtagerens eventuelle kapitalpensioner er hævet forinden. Kravet om at hæve andre kapitalpensioner gælder dog ikke, hvis der efter pensionsaftalen ikke er adgang for lønmodtageren til at indbetale på eller hæve pensionsordningen. Det omfatter i praksis kapitalpensionsordninger, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og hvor kontohaveren stadig er ansat hos den pågældende arbejdsgiver. Bestemmelsen blev indsat for at forhindre at udbetaling af opsparingerne ikke skulle kunne bruges til spekulation, jf. de almindelige bemærkninger. På tidspunktet for indførelsen af samtidighedskravet var det muligt, gennem at indskyde den udbetalte opsparing fra LD på en kapitalpensionsordning, at opnå et fradrag med en værdi på op til 68 pct., mens udbetaling heraf året efter alene ville blive belagt med en afgift på 40 pct. Fradragsværdien af indskud udgør i dag op til 44,8 pct., mens udbetalingsafgiften fortsat udgør 40 pct. Der er således ikke længere de samme spekulationsmuligheder som tidligere, og det foreslås på den baggrund, at samtidighedskravet ophæves.

Ophævelsen af samtidighedskravet skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at skatteministeren i et forslag om ændring af lov om pensionsbeskatning har foreslået, at samtidighedskravet i pensionsbeskatningsloven ophæves. Herefter vil der ikke stilles krav om, at alle kapitalpensioner hæves samtidigt.

I forbindelse med ophævelsen af pensionsbeskatningslovens samtidighedskrav præciseres det, at der ikke er fradragsret for yderligere indbetalinger på ikke-ophævede kapitalpensioner i årene efter, at den første kapitalpension er hævet. Dette svarer til gældende ret, hvorefter kapitalpensioner ikke længere anses for omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og hvor der således ikke er fradragsret for indbetalinger, efter at den første ordning er ophævet, jf. pensionsbeskatningslovens § 37, medmindre den er afgiftsberigtiget med 60 pct.

Situationen er anderledes ved udbetaling af LD. LD-udbetalingen kan således ske, selvom den pågældende fortsat har en kapitalpension, som lønmodtageren ikke har mulighed for at indbetale på eller hæve. Denne kapitalpension vil fortsat være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, hvorefter der er bortseelsesret for arbejdsgiverbetalte pensionsordninger. Denne bortseelsesret bortfalder ikke efter gældende ret, og foreslås heller ikke at skulle bortfalde ved udbetaling af LD. Dette ville i givet fald ikke være i overensstemmelse med princippet om, at ingen skat eller afgift må sættes op.

Af forenklingsmæssige årsager foreslås det, at fradragsretten for private kapitalpensioner heller ikke bortfalder i forbindelse med en udbetaling fra LD. Det skal også ses i lyset af, at der efter gældende ret kan ske udbetaling af LD efter det 65. år, uden at der stilles krav om samtidig ophævelse af kapitalpensioner. Denne mulighed foreligger ikke ved ophævelse af kapitalpensioner. Her gælder samtidighedskravet, uanset hvornår kapitalpensionerne ophæves.

Ved udbetaling fra LD vil der herefter fortsat være fradrag for indbetaling på andre pensionsordninger.

Til nr. 3

Efter den gældende § 3, sker der automatisk udbetaling fra LD ved det fyldte 70. år, medmindre medlemmet i stedet vælger at udsætte udbetalingen. Denne udsættelsesmulighed blev indført den 1. juli 2001. Efter gældende § 3, stk. 2, tilfalder beløb, der ikke har kunnet udbetales inden lønmodtagerens fyldte 75. år, fonden. Denne regel har imidlertid givet anledning til fortolkningsvanskeligheder, og det foreslås derfor, at reglen præciseres for så vidt angår de tilfælde, hvor lønmodtageren har valgt at udsætte udbetalingen efter det 70. år. Det foreslås på baggrund heraf, at udsættelse af udbetaling kan ske for 5 år ad gangen, og at LD for hvert 5. år skal søge beløbet udbetalt, medmindre at lønmodtageren ønsker at udsætte udbetalingen på ny.

Til nr. 4

Den nugældende lov giver LD mulighed for at indgå aftale med administrationen i ATP, om i fornødent omfang at få bistand til varetagelse af fondens opgaver. LD har siden sin oprettelse i 1980 haft aftaler med ATP-huset om varetagelse af administrative opgaver primært vedrørende udbetalinger og registrering af medlemmernes puljevalg, og LD’s medlemssystem udvikles og vedligeholdes af ATP-husets IT-afdeling.

LD kan i de kommende år få et større behov for at indgå aftaler med eksterne leverandører af ydelser inden for IT, administration, formueforvaltning m.v. Med den nye bestemmelse præciseres det, at fonden kan indgå aftaler med eksterne leverandører i det omfang, det er hensigtsmæssigt og forsvarligt.

Til nr. 5

Forslaget giver mulighed for, at LD kan etablere et datterselskab, som har til formål at drive fondsmæglervirksomhed eller virksomhed som investeringsforvaltningsselskab.

Definitionerne på et fondsmæglerselskab og et investeringsforvaltningsselskab fremgår af kapitel 3 i lov om finansiel virksomhed.

Der kræves ikke længere, at datterselskabet er ejet fuldt ud af LD, men der er fortsat krav om, at selskabet skal være datterselskab af LD.

Med datterselskab forstås der en virksomhed, med hvilken en modervirksomhed har en af nævnte forbindelser:

· besidder flertallet af stemmerettighederne i en virksomhed,

· er aktionær eller anpartshaver eller ejer andre andele af en virksomheds egenkapital (virksomhedsdeltager) og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan,

· er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over virksomheden på grund af vedtægter eller aftale med denne i øvrigt,

· er virksomhedsdeltager og i medfør af aftale med andre aktionærer, anpartshavere eller ejere af andele af egenkapitalen råder over flertallet af stemmerettighederne i virksomheden eller

· besidder kapitalandele i en virksomhed og udøver en bestemmende indflydelse over denne.

Til nr. 6

§ 7a

Med forslaget får kontohaverne mulighed for at flytte deres indestående i LD til et andet pensionsinstitut, fx livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, firmapensionskasser, pengeinstitutter og kapitalpensionsfonde samt til SP. LD-midlerne kan flyttes til en eksisterende pensionsordning (fx en kapitalpension i et pengeinstitut eller som led i en arbejdsmarkedspension) eller der kan oprettes en pensionsordning med det formål at overflytte LD-midlerne. De pågældende pensionsinstitutter kan med indførelsen af valgfrihed i SP-ordningen (lov nr. 421 af 10. juni 2003 om ændring af lov om ATP) oprette særlige SP-konti, og det foreslås, at flytteretten i LD også omfatter muligheden for at flytte til sådan en konto hos det modtagende pensionsinstitut. Som en konsekvens heraf - herunder at flyttede konti kan flyttes tilbage i SP-ordningen - foreslås det tillige, at LD-midler også kan flyttes direkte over på en SP-konto hos ATP, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Anmodningen om flytning skal ske via det modtagende pensionsinstitut. Flytteanmodningen kan afgives hele året. LD overflytter herefter indeståendet hurtigst muligt og senest inden 3 måneder efter den uge, hvor anmodningen er modtaget. Fristen skal sikre LD tilstrækkelig tid til at sagsbehandle anmodningen samt tid til i fornødent omfang at omsætte værdipapirer m.v. til likvide aktiver.

Hvis det beløb, der ønskes flyttet, er mindre end de omkostninger, der er ved flytningen - som skal bæres af den enkelte kontohaver - kan LD afvise at flytte indeståendet.

LD er en ordning under afvikling og modtager derfor ikke nye bidrag. Det foreslås på den baggrund, at der ikke gives en fortrydelsesret. Er indeståendet flyttet til et andet pensionsinsitut, kan det ikke flyttes tilbage til LD.

Opgørelsen af konti, der skal flyttes er anderledes end ved udbetaling, fx i forhold til beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen og overflytningen af konti, således at dette sker på den enkleste administrerbare måde.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren gives mulighed for i særlige tilfælde at forlænge udbetalingsfristen på 3 måneder. Dette kan fx være tilfældet, hvor antallet af flytteanmodninger er så højt, at LD ikke administrativt kan nå at udbetale indenfor fristen, eller hvis antallet af anmodninger i givet fald vil tvinge LD til at realisere aktiver så hurtigt, at det vil medføre uforholdsmæssige store tab til skade for såvel kontohavere, der ønsker at flytte, som for de tilbageblevne kontohavere. Dette kan fx være tilfældet ved flytterettens ikrafttræden, hvor LD endnu ikke har kunnet gøre sig tilstrækkelige erfaringer i forhold til interessen for flyttemuligheden til at kunne træffe de fornødne foranstaltninger for at imødegå et eventuelt pres. Beskæftigelsesministeren kan i et sådan tilfælde, efter anmodning fra LD, ved en konkret afgørelse dispensere fra 3 måneders fristen i en nærmere angiven periode.

Derudover foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om kravene til de modtagende pensionsinstitutter. Det kan være tale om krav til den information LD skal modtage i forbindelse med en flytning, herunder tekniske krav til formen på de informationer, der skal udveksles mellem LD og instituttet. Der kan endvidere være tale om krav til den information og rådgivning, det modtagende pensionsinstitut skal give kontohaveren forud for flytteanmodningen, således at kontohaveren kan træffe et informeret valg. Elementer som skal indgå i pensionsinstitutternes rådgivning kan fx være omkostninger ved den konkrete flytning, herunder flyttegebyr til LD, gebyr i forbindelse med oprettelse af konto eller modtagelse af LD-midlerne samt eventuelt løbende omkostninger til administration m.v. i det modtagende pensionsinstitut. I forhold til valg af pensionsordning kan der indgå elementer som oplysninger om forskelle i vilkår i LD og den pensionsordning der flyttes til, fx af skattemæssig betydning. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger om flytteretten.

§ 7b

Det foreslås, at de konkrete merudgifter i forbindelse med flytningen afholdes af den enkelte kontohaver. Størrelsen af flyttegebyret og eventuelt andre omkostninger fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra LD. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger om flytteretten.

Til § 2

Til nr. 1

Med forslaget i § 1, nr. 6, gives der mulighed for, at LD-midlerne kan overflyttes til et andet pensionsinstitut. Overførslen kan enten ske til en eksisterende pensionsordning eller der kan oprettes en pensionsordning med det formål at overflytte LD-midlerne.

I forbindelse med indførelsen af valgfrihed, herunder flytteret, i SP-ordningen, jf. lov nr. 421 af 10. juni 2003 om ændring af lov om ATP, er der givet mulighed for, at SP-kontohavere kan overflytte deres SP-indestående til en særskilt SP-konto i de samme pensionsinstitutter, som det foreslås, at LD-indestående kan overflyttes til. Da der således kan være LD-kontohavere, der har SP-konti i et andet pensionsinstitut, hvortil der også kan overføres LD-midler, kan der være et ønske om, at LD-midlerne kan overføres til den særskilte SP-konto. Det foreslås derfor i § 1, nr. 6, at der gives mulighed herfor.

SP-kontohavere, der har overflyttet deres SP-konto til et andet pensionsinstitut, har mulighed for at fortryde deres valg og flytte SP-kontoen tilbage til SP-ordningen i ATP. Som en konsekvens af forslaget om, at LD-midler kan overflyttes til en SP-konto i et andet pensionsinstitut, sammenholdt med fortrydelsesretten, foreslås det, at der tillige gives mulighed for, at LD-midlerne kan overflyttes til SP-konti i SP-ordningen i ATP, hvis kontohaveren ikke har flyttet sin SP-konto.

Det bemærkes, at vilkårene for udbetaling af LD-konti og SP-konti er forskellige, og LD-kontohaveren bør være opmærksom herpå. ATP er, som andre modtagende pensionsinstitutter, forpligtet til at rådgive LD-kontohaveren om omkostninger ved flytningen og forskellen på vilkårene i de to ordninger. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger om flytteretten samt bemærkningerne til § 1, nr. 6.

Til § 3

Til nr. 1

I lighed med anden pensionsopsparing beskattes udbetalinger fra LD som en konsekvens af at der har været fradragsret for indbetalingerne. Beskatningen beregnes som 25 pct. af de oprindeligt indefrosne lønstigninger med tillæg af renter frem til 1979. Af rentebeløb, som er tilskrevet efter 1979, beregnes skatten med 40 pct.

Denne lempeligere beskatning af de oprindeligt indefrosne lønstigninger foreslås også at skulle gælde, selvom beløbet på LD-kontoen er overført til en kapitalforsikring eller -opsparing, jf. den foreslåede § 7 a.

En kapitalpension kan således helt eller delvist bestå af midler, der er overflyttet fra en LD-konto. Ved den senere udbetaling af kapitalpensionen beskattes den del, der således hidrører fra de oprindeligt indefrosne lønstigninger, fortsat med 25 pct., uanset flytningen.

Til nr. 2

Udbetaling af Særlig Pensionsopsparing er som hovedregel skattepligtig som almindelig indkomst.

For så vidt angår beløb, der er mindre end 15.000 kr., udbetales disse dog som et engangsbeløb, som efter pensionsbeskatningslovens § 29 B, nr. 2, i stedet afgiftsbelægges med 40 pct.

I forbindelse med gennemførelsen af valgfrihed i SP-ordningen, jf. bekendtgørelse om valgfrihed i SP-ordningen, vil der fremover kunne være tilfælde, hvor også beløb, der er større end 15.000 kr., kan blive udbetalt som engangsbeløb. En SP-kontohaver, der skal have udbetalt sin særlige pensionsopsparing som en rateudbetaling - pga. dens størrelse - men som først henvender sig efter at være fyldt 80 år, vil således få hele indeståendet udbetalt som et engangsbeløb.

Det er ikke meningen, at den pågældende således kan konvertere en indkomstbeskatning af rater til en 40 pct.'s afgiftsbelæggelse af engangsbeløbet efter pensionsbeskatningslovens § 29 B. Det foreslås derfor, at § 29 B, nr. 2, præciseres, således at det alene er beløb under 15.000 kr., der omfattes af 40 pct.'s afgiften. SP-kontohaveren, der skal have udbetalt sin særlige pensionsopsparing som en rateudbetaling, men som først henvender sig efter at være fyldt 80 år, vil derfor fortsat være indkomstskattepligtig, også selvom indeståendet udbetales som et engangsbeløb.

Til nr. 3 og 4

Hvis en kontohaver vælger af flytte beløbet på sin LD-konto, jf. den foreslåede § 7 a, foreslås det, at flytningen ikke udløser beskatning, jf. pensionsbeskatningslovens § 41, hvor overførslen sker til:

1. en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt overførsel finder sted inden det fyldte 60. år,

2. en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden,

3. en pensionsordning med løbende udbetalinger eller

4. en SP-konto, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

For så vidt angår nr. 1-3 svarer disse til mulighederne for uden skattemæssige konsekvenser at overflytte en kapitalpension til en anden pensionsordning. Dette har baggrund i, at LD som nævnt i de almindelige bemærkninger bedst kan sidestilles med en kapitalpension såvel udbetalings- som skattemæssigt.

Det foreslås endvidere, at overflytning til en SP-konto kan ske uden skattemæssige konsekvenser. Uden denne ændring vil skattereglerne være en unødvendig barriere for en sådan flytning.

Til § 4

Til nr. 1 og 4

Ved lov nr. 421 af 10. juni 2003 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med flere love (Valgfrihed i SP-ordningen) fik den enkelte SP-kontohaver mulighed for at flytte sin SP-konto til et andet pensionsinstitut.

For så vidt angår afkastet af en SP-konto, der enten bliver stående i ATP, eller overføres til et pensionsinstitut omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, eksempelvis et livsforsikringsselskab, vil det være omfattet af ATP's, henholdsvis forsikringsselskabets skattepligt efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Ved overflytning af en SP-konto til et pengeinstitut, er situationen imidlertid en anden. Pengeinstitutter er ikke afkastskattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Skattepligten påhviler i stedet indehaveren af pensionsopsparingen i pengeinstituttet, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2. Dette blev ved en fejl ikke præciseret i lov nr. 421 af 10. juni 2003 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med flere love (Valgfrihed i SP-ordningen).

Det foreslås på denne baggrund, at SP-konti i pengeinstitutter indsættes som ny nr. 6 i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, således at indehavere af sådanne konti bliver pensionsafkastskattepligtige.

Det foreslås endvidere ved nr. 4, at pengeinstitutters indberetning af pensionsafkastskat for SP-konti kan ske sammen med indberetningen af skatten på ratepensioner, jf. den særlige pensionsopsparings væsentlige lighedspunkter med ratepensioner.

Til nr. 2 og 3

Pensionsopsparing foretaget før indførelsen af realrenteafgiften er ikke pålagt pensionsafkastbeskatning. Det gælder også de i LD indefrosne lønstigninger.

Det foreslås i § 4, nr. 3, at dette såkaldte overgangsfradrag videreføres ved overførsel til en anden ordning, jf. den foreslåede § 7 a og pensionsbeskatningslovens § 41, jf. nærværende forslags § 3, nr. 3.

Det gælder også ved overførsel af midlerne til en SP-konto i ATP. For de i ATP nuværende midler, der er omfattet af overgangsfradrag, beregnes fradraget imidlertid efter gældende ret samlet for hver årgang af medlemmer, og der sker alene opdeling efter køn samt egen- og ægtefællepension, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 5.

Det foreslås i § 4, nr. 2, at ved overførsel af LD-midler til en SP-konto, er det de almindelige regler for opgørelse af overgangsfradraget, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 1 og 2, der finder anvendelse.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2004, dog træder bestemmelserne om flytteret først i kraft 1. juli 2005.

Fra 1. april 2004 kan kontohavere, der opfylder de nye udbetalingsbetingelser således anmode LD om udbetaling af deres indestående, uanset om tilkendelsen af pension eller erstatning er sket før 1. april 2004.

Med hensyn til flytteretten, har LD oplyst, at ATP, som varetager den praktiske medlemsadministration for LD, ikke har ressourcer til at løse opgaven på nuværende tidspunkt. Det skyldes, at ATP er optaget af at udvikle systemer, der kan håndtere flytteret i SP-ordningen, der træder i kraft 1. januar 2005. I praksis er det de samme personer i ATP, som skal forberede flytteret i både LD og SP.

Hertil kommer, at en del af de systemer, der p.t. udvikles i SP, med mindre justeringer vil kunne anvendes ved flytning af LD-midler, hvilket bl.a. vil være med til at holde etableringsudgifterne i LD nede. Etablering af flytteret i LD kan således med fordel afvente etableringen af flytteret i SP.

Endvidere kan det være upraktisk at give flytteret i to store pensionsordninger på samme tid. LD har 1,3 mio. kontohavere, mens der er 3,4 mio. opsparere i SP. Da det må formodes, at interessen for flytteret er størst i den første tid efter, der gives flytteret, vil det i praksis give et meget stort pres på ATP i form af henvendelser til ATP's call center samt i forhold til driften af edb-systemer m.v.

For at mindske den administrative pukkel ved sammenfald af flyttedatoer, og for at sikre at systemet fungerer, foreslås det, at ikrafttrædelse af flytteret i LD forskydes et halvt år i forhold til flytteretten i SP.

Fra 1. juli 2005 vil det herefter være muligt for det modtagende pensionsinstitut at sende LD en flytteanmodning, hvorefter LD snarest derefter - og senest 3 måneder efter - vil overføre den pågældende konto.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Lovforslaget § 1

§ 2. En lønmodtager, for hvem der er indbetalt beløb i medfør af dyrtidsindbetalingsloven, kan forlange udbetaling af beløbet med tillæg af, hvad der er tilskrevet lønmodtagerens konto i medfør af § 7, 1) når lønmodtageren er fyldt 60 år, 2) ved tilkendelse af førtidspension efter § 14 i lov om social pension, 3) ved overgang til at oppebære aktuel egenpension efter regler for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken og for kommunale tjenestemænd samt efter regler for ansatte i stillinger, hvortil der er knyttet en pensionsordning, der i det væsentlige giver rettigheder som lov nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension, 4) ved overgang til at oppebære alders- eller invalidepension fra en privat, godkendt pensionsordning, der er oprettet efter aftale mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver eller hjemlet i henhold til kollektiv overenskomst, regulativ m.v., 5) ved tilkendelse af udenlandske pensioner, der svarer til de i nr. 2, 3 og 4 omhandlede, 6) ved overgang til efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 7) ved tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevnen på 50 pct. eller derover i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven eller anden dertil svarende lov, dansk eller fremmed, eller 8) ved flytning til udlandet for at tage varig bopæl der, 9) ved flytning til Grønland og Færøerne for at tage varig bopæl der og efter at have haft ophold der i 5 år. 1. § 2, stk.1, affattes således: »En lønmodtager, for hvem der er indbetalt beløb i medfør af dyrtidsindbetalingsloven, kan forlange udbetaling af beløbet med tillæg af, hvad der er tilskrevet lønmodtagerens konto i medfør af § 7, 1) når lønmodtageren er fyldt 60 år, 2) ved tilkendelse af førtidspension efter lov om social pension, 3) ved overgang til at oppebære aktuel egenpension efter regler for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken og for kommunale tjenestemænd samt efter regler for ansatte i stillinger, hvortil der er knyttet en pensionsordning, der i det væsentlige giver rettigheder som efter lov om tjenestemandspension, 4) ved overgang til at oppebære alderspension eller tilkendelse af invalidepension, invalidesum eller anden ydelse på grundlag af et varigt tab af erhvervsevnen på 50 pct. eller derover fra en godkendt pensionsordning, der er oprettet efter aftale mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver eller hjemlet i henhold til kollektiv overenskomst, regulativ m.v., 5) ved tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevnen på 50 pct. eller derover i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven, erstatningsansvarsloven eller andre dertil svarende love, eller 6) ved tilkendelse af udenlandske pensioner eller erstatning for tab af erhvervsevne på 50 pct. eller derover, der svarer til de i nr. 2, 3, 4 og 5 omhandlede, 7) ved flytning til udlandet for at tage varig bopæl der, 8) ved flytning til Grønland og Færøerne for at tage varig bopæl der og efter at have haft ophold der i 5 år.

Stk. 3. Ved udbetaling efter stk. 1, nr. 1, før lønmodtagerens fyldte 65. år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog det fyldte 67. år, er det en betingelse, at lønmodtagerens eventuelle kapitalpension er hævet. Det gælder dog kun, hvis der efter pensionsaftalen er adgang for lønmodtageren til at indbetale på eller hæve pensionsordningen. 2. § 2, stk. 3 , ophæves.

§ 3. Ved den berettigedes fyldte 70. år udbetales beløbet med tillæg ved fondens foranstaltning, medmindre lønmodtageren selv ønsker at lade opsparingen forblive i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Stk. 2. Beløb, der ikke har kunnet udbetales inden den berettigedes fyldte 75. år, tilfalder fonden. 3. § 3 affattes således: » § 3. Senest ved lønmodtagerens fyldte 70. år udbetales beløbet med tillæg ved fondens foranstaltning. Beløb, der ikke har kunnet udbetales inden lønmodtagerens fyldte 75. år, tilfalder fonden, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Lønmodtageren kan vælge at udsætte udbetalingen efter stk. 1, for perioder på 5 år ad gangen. Fonden vil søge beløbet udbetalt ved udløbet af 5 års perioden, medmindre lønmodtageren forinden vælger at udsætte udbetalingen på ny. Beløb, der ikke har kunnet udbetales, tilfalder fonden 10 år efter, at lønmodtageren senest valgte at udsætte udbetalingen.«

§ 5. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond varetager sine opgaver efter denne lov med bistand i fornødent omfang af administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension efter nærmere aftale mellem fondens bestyrelse og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder om betaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension for administrationsomkostninger. 4. I § 5 indsættes som stk. 2 : »Stk. 2. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan i fornødent omfang indgå aftaler om administrationsopgaver, it-leverancer og formueforvaltningsopgaver med andre leverandører.

§ 6, stk. 3. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer fuldt ud, og som har til formål at drive fondsmæglervirksomhed. 5. § 6, stk. 3, affattes således: »Stk. 3 . Midlerne kan placeres i dattervirksomheder, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer helt eller delvist, og som har til formål at drive finansiel virksomhed omfattet af lov om finansiel virksomhed, bortset fra pengeinstitut-, realkreditinstitut- og forsikringsvirksomhed.«

6. Efter § 7 indsættes:

»Kapitel 4 a Flytning til et andet pensionsinstitut

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om krav til de modtagende pensionsinstitutter, herunder om information, tekniske krav og rådgivning i forbindelse med flytning.

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Lovforslaget § 2

§ 17 f. Der opkræves en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i samme lov, jf. dog stk. 2 og 6. Lov om en arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2 og 6. 1. I § 17 f indsættes som stk. 9 : » Stk. 9. Indeståendet på en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kan overflyttes til den pågældendes særskilte konto. Overflyttede midler behandles efter overflytningen efter samme regler som bidrag, der er godskrevet efter § 17 g. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om modtagelsen af beløb efter dette stykke.«

Stk. 2. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 1, § 7, stk. 1, litra b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 64 år. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra e, og § 7, stk. 2, opkræves pensionsopsparing første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og for sidste gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år.

Stk. 3. For personer omfattet af § 2 a, stk. 1-7, opkræves der endvidere, indtil udgangen af det år, hvor den pågældende fylder 64 år, en særlig pensionsopsparing på 1,0 pct. af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, godtgørelser m.v. Dette gælder dog ikke personer, der modtager ydelser efter § 29 i lov om social service, jf. § 2 a, stk. 4. For personer, der får udbetalt lønkrav m.v., jf. § 2, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, indbetaler og indberetter Lønmodtagernes Garantifond 1 pct. i Særlig Pensionsopsparing af de nævnte ydelser. Dette sker månedsvis og direkte til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4. Opkrævede beløb efter stk. 1 overføres af de statslige told- og skattemyndigheder til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. Opkrævede beløb efter stk. 3 indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6. Såfremt kontohaveren er fyldt 64½ år og det ved en efterfølgende ændring af en skattemæssig årsopgørelse for kontohaveren konstateres, at der er opkrævet for lidt eller for meget i pensionsopsparing, foretager de statslige told- og skattemyndigheder ikke opkrævning af restbeløb eller udbetaling af overskydende beløb. Tilsvarende indstilles inddrivelsen af ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing tillige med renter senest en måned før, kontohaveren fylder 65 år. Inddrivelse af ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing m.v. vedrørende det indkomstår, hvor kontohaveren fylder 64 år, indstilles dog senest den 1. november i året efter indkomståret. Såfremt det ved dødsfald konstateres, at kontohaveren er i restance med ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing vedrørende indkomstår, der ligger mindst 2 år forud for dødsfaldet, eller en ændring af en skattemæssig årsopgørelse for kontohaveren vedrørende indkomstår, der ligger mindst 2 år forud for dødsfaldet, er ved at blive gennemført, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension efter anmodning fra de statslige told- og skattemyndigheder meddele, at udbetaling sættes i bero i indtil 3 måneder fra registrering af dødsfaldet. 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for opkrævet pensionsopsparing vedrørende indkomståret før dødsfaldet, såfremt dødsfaldet er registreret efter den 1. september i dødsåret. Udbetaling ved dødsfald sker i øvrigt efter reglerne i § 17 i.

Stk. 7. Såfremt en kontohaver omfattet af § 2 a, stk. 1-7, er fyldt 64½ år og det efterfølgende konstateres, at der er indbetalt for lidt eller for meget i pensionsopsparing, sker der ikke regulering af den pågældendes særskilte konto, jf. § 17 h. Tilsvarende gælder indbetaling omfattet af stk. 3, 3. pkt.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler til gennemførelse af reglerne i stk. 1, 2, 4 og 6.

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven)

Lovforslaget § 3

§ 14 A. Ved udbetaling efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond svares en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingerne, der hidrører fra overskud, som tilskrives den enkelte lønmodtagers konto i fonden, første gang for perioden efter 31. december 1979. Af den øvrige del af udbetalingen svares afgift med 25 pct. §§ 22, 1. pkt., 32, stk. 1, 36-40 og 45-46 finder tilsvarende anvendelse på midler, der omfattes af den nævnte lov. Skatteministeren kan dog fastsætte bestemmelser, der fraviger reglerne om afgiftspligtens indtræden m.v. i det omfang, disse regler ikke kan forenes med de særlige vilkår, der gælder for dyrtidsfonden. 1. I § 14 A indsættes efter stk. 1, som nyt stykke: » Stk. 2. Ved beregning af afgift efter § 25 for en ordning, hvortil der efter § 41 er overført beløb fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anvendes reglen i stk. 1 på den del af udbetalingen, der hidrører fra det overførte beløb.«

§ 29 B. For udbetalinger af følgende engangsbeløb udgør afgiften 40 pct.: 1) Kapitaliserede engangsbeløb, der udbetales efter § 9, stk. 1, 2. pkt., og §§ 11, 11 a, 12 og 13 i lov om Arbejdsmarkeds Tillægspension. 2) engangsbeløb, der udbetales efter § 14 b, stk. 1, § 14 e, stk. 1, § 17 i, stk. 1 og 3, og § 17 j, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller fra særskilte SP-konti i et pengeinstitut, jf. § 17 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og 3) engangsbeløb, der udbetales efter § 33 c, stk. 4, § 33 d, stk. 2, og § 33 e, stk. 2, i lov om social bistand. 2. I § 29 B, nr. 2 , indsættes efter »lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,«: »bortset fra engangsbeløb, der træder i stedet for rateudbetalinger, hvor kontohaveren først henvender sig efter at være fyldt 80 år,«.

§ 41. Overførsel af en hel ordning eller en delvis overførsel af en forsikring eller en pensionsaftale eller lignende, der ikke var i kraft ved udgangen af 1982, jf. § 7 i pensionsafkastbeskatningsloven, eller en opsparingsordning, der ikke er omfattet af ovennævnte lovs § 7, stk. 7, til en anden bestående eller nyoprettet ordning for samme person behandles ikke som ud- og indbetaling, hvis overførslen sker: 1. --- --- 7. mellem SP-konti, jf. § 17 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. 3. I § 41, stk. 1, nr. 7 , ændres »Tillægspension.« til: »Tillægspension, eller«.

4. I § 41, stk. 1 , indsættes som nr. 8 : »8. fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt overførsel finder sted inden det fyldte 60. år, til en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en SP-konto, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

Lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven)

Lovforslaget § 4

§ 1. --- Stk. 2. Skattepligten påhviler endvidere indehaverne af følgende konti her i landet. 1) Pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13. 2) Rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A og § 15 A, jf. § 11 A. 3) Selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998. 4) Indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15. 5) Konti efter pensionsbeskatningslovens § 42. 1. I § 1, stk. 2 , indsættes som nr. 6 : »6. SP-konti i pengeinstitutter, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

§ 7. --- Stk. 5. For Arbejdsmarkedets Tillægspension opgøres de i stk. 1 nævnte hensættelser samlet for hver årgang af medlemmer. Der foretages alene opdeling efter køn samt egen- og ægtefællepension. 2. I § 7, stk. 5 , indsættes efter 2. pkt.: »For midler overført fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, opgøres hensættelserne efter de almindelige regler i stk. 1 og 2.«

§ 7, stk. 9. Ved overførsel af en forsikrings- eller pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 danner kontantværdien af den del af opsparingen, der er fritaget efter stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for fritagelse i den nye ordning. Det beløb, der danner grundlag for fritagelse i den nye ordning, kan dog aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Stk. 8, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ved overførsel af forsikrings- eller pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller pensionskasser finder tilsvarende regler anvendelse. 3. I § 7, stk. 9 , ændres »Ved overførsel af en forsikrings- eller pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41« til: »Ved overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 af en forsikrings- eller pensionsordning eller fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond,«.

§ 21. Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt over skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Skatten indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen. 4. I § 21, stk. 1 , ændres »§ 1, stk. 2, nr. 1 og 5,« til: »§ 1, stk. 2, nr. 1 og 5, henholdsvis nr. 2 og 6,«.

Versioner

2003-12-03