Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00108@2003-12-11/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2

Fremsat den 11. december 2003 af miljøministeren (Hans Christian Schmidt)

Forslag

til

(Bemyndigelse til implementering af støjdirektivet m.v.)

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 som ændret ved lov nr. 475 af 7. juni 2001, lov nr. 145 af 25. marts 2002 og lov nr. 260 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 14 indsættes:

» § 14 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om periodisk udarbejdelse af støjkortlægning og handlingsplaner med henblik på at vurdere og begrænse ekstern støj samt fastsættelse af tidsfrister herfor. Ministeren kan herunder fastsætte regler om støjkortlægningens og handlingsplanernes form og indhold samt om inddragelse af offentligheden. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om støjindikatorer og vurderingsmetoder for ekstern støj samt om udveksling af oplysninger mellem myndigheder til brug for udarbejdelse af støjkortlægning og handlingsplaner.

Stk. 2. Miljøministeren kan efter forhandling med trafikministeren fastsætte regler om, hvilke myndigheder der skal udarbejde støjkortlægningen og handlingsplanerne.

2. I § 72, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt.:

»Oplysninger skal også gives efter anmodning fra andre myndigheder, der har fået tillagt opgaver eller beføjelser efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.«

3. I § 72, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »Kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller ministeren« til: »Myndighederne nævnt i 1. og 2. pkt.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund, hovedindhold og formål med lovforslaget

Indledning

Hovedformålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til at udstede en bekendtgørelse om vurdering og begrænsning af ekstern støj (støjbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen skal fastsætte, hvilke myndigheder der skal have ansvaret for udarbejdelse af støjkort og handlingsplaner for større regionale og statslige veje, større jernbaner, større lufthavne samt veje, jernbaner, lufthavne og visse virksomheder i større, sammenhængende byområder. Bekendtgørelsen skal endvidere fastsætte de nærmere detaljer om støjindikatorer, minimumskrav til støjkort og støjhandlingsplaner samt krav til offentlighedsfase og offentliggørelse.

Lovforslaget og den efterfølgende udstedelse af bekendtgørelse vil sikre implementering af direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj. Fristen for implementering er 18. juli 2004.

Det foreslås samtidig, at adgangen til at kræve oplysninger efter § 72, stk. 1, udvides til også at omfatte andre myndigheder, der har fået tillagt opgaver eller beføjelser efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Baggrund for lovforslaget

Mange mennesker bor i områder, der er belastet af ekstern støj over de vejledende grænseværdier. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kan støj medføre gener som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær og påvirke indlæringsevnen hos børn. Ifølge WHO kan støj også give mere alvorlige helbredseffekter som forhøjet blodtryk, forøget risiko for visse hjertesygdomme, hormonelle påvirkninger og stress.

Det vurderes, at omkring 700.000 boliger i Danmark er belastet af støj fra vejtrafikken over den danske vejledende grænseværdi (dvs. over 55 dB), heraf er ca. 150.000 boliger stærkt støjbelastede (dvs. over 65 dB). Godt halvdelen af de boliger, der er udsat for støj over grænseværdien fra vejtrafikken og næsten totredjedele af de stærkt, vejtrafikstøjbelastede boliger (over 65 dB), ligger i sammenhængende byområder med over 100.000 indbyggere. Undersøgelser af menneskers oplevelse af vejtrafikstøj viser, at der ved støjniveauer på 55 dB er omkring 10% af befolkningen, der føler sig stærkt generede og knapt 25%, der føler sig generede.

Det anslås, at omkring 25.000 boliger ved de største lufthavne er belastet med støj over den vejledende grænseværdi, og ca. 35.000 boliger er udsat for støj over grænseværdien på 60 dB for jernbaner. Det skønnes endvidere, at omkring 40.000 boliger er udsat for støj over de vejledende grænseværdier fra industrivirksomheder, og at yderligere 40.000 boliger er belastet med støj over de vejledende grænseværdier for andre typer af virksomheder som værksteder, forretninger, restauranter osv. Støj er især et problem i byområder.

Europa-Kommissionen udarbejdede i 1998 en grønbog om fremtidens støjpolitik. I grønbogen blev det vurderet, at støjforurening er et af de vigtigste lokale miljøproblemer i Europa, og at ekstern støj er anledning til et stigende antal klager fra befolkningen. I grønbogen blev det opgjort, at skønsmæssigt 20 % af EU’s befolkning eller tæt ved 80 millioner mennesker er belastet med støjniveauer, der ud fra en miljø- og sundhedsmæssig betragtning kan betegnes som uacceptabelt høje. Yderligere 170 millioner mennesker bor i såkaldte »grå« områder, hvor det eksterne støjniveau medfører væsentlig gene i dagtimerne.

I grønbogen blev det foreslået, at der blev udarbejdet et direktiv om nedbringelse af ekstern støj. Direktivet skulle sikre en harmonisering af metoder til at opgøre støjbelastning og til gensidig udveksling af information. På den baggrund foreslår grønbogen, at data om støj indsamles, sammenstilles eller rapporteres efter sammenlignelige kriterier. Forslaget om at udarbejde et direktiv om ekstern støj blev bakket op af Europa-Parlamentet.

På den baggrund blev der i 2002 vedtaget et direktiv om vurdering og styring af ekstern støj (støjdirektivet). Formålet med direktivet er at etablere en fælles fremgangsmåde sådan at:

a) eksponeringen for ekstern støj bestemmes på grundlag af kortlægning af støj ved vurderingsmetoder, der er fælles for medlemsstaterne

b) oplysninger om ekstern støj stilles til rådighed for offentligheden

c) der vedtages handlingsplaner, der er baseret på resultaterne fra støjkortlægningen med henblik på at forebygge og reducere ekstern støj, når det er nødvendigt, og navnlig når eksponeringsgraden kan indebære skadelige virkninger for menneskers sundhed, samt med henblik på at opretholde støjmiljøets kvalitet, hvor denne er tilfredsstillende.

Støjdirektivet fastlægger ingen grænseværdier for støj og indeholder ikke bestemmelser, der forpligter medlemslandene til at gribe ind over for overskridelser af de nationale grænseværdier, som eksisterer i dag eller på kortere eller længere sigt bliver vedtaget. Direktivet lægger dog op til, at medlemsstaterne fastsætter grænseværdier, som myndighederne kan bruge som baggrund for at overveje at indføre støjbekæmpelsesforanstaltninger. Direktivet er lagt således an, at der gennem støjkortlægning skal skabes et overblik over støjeksponeringen, og at det herefter vil være op til de ansvarlige myndigheder at prioritere indsatsen og vurdere, om der er behov for at begrænse antallet af støjbelastede personer. Resultaterne skal fremgå af de handlingsplaner, som myndighederne udarbejder.

Støj er i modsætning til mange andre miljøproblemer ikke et grænseoverskridende, men et lokalt problem. Selv om støj er et lokalt problem, betyder det imidlertid ikke, at alle initiativer for at nedbringe den eksterne støj skal tages lokalt. Indsatsen for at begrænse støjudsendelsen fra støjkilderne (biler, lastbiler, flyvemaskiner, jernbanemateriel osv.) tilrettelægges bedst som en fælleseuropæisk indsats. Det er således også hensigten med støjdirektivet, at resultaterne fra støjkortlægningen skal danne grundlag for udvikling og supplering af gældende fællesskabsforanstaltninger vedrørende støj fra væsentlige støjkilder, navnlig vej- og skinnekøretøjer og -infrastruktur, luftfartøjer, udendørs og industrielt udstyr og mobile maskiner. Ud fra et langsigtet økonomisk perspektiv vil tilgangen med at skærpe kravene til støjemissionen fra køretøjerne m.v. være billigere og mere effektiv end udelukkende at nedbringe støjen ved at gennemføre f.eks. støjisolering af støjbelastede boliger.

Sammenhæng med vejstøjstrategien

Regeringen har nedsat en Vejstøjgruppe bestående af Finansministeriet, Færdselsstyrelsen, Justitsministeriet, Miljøministeriets Landsplanafdeling, Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Trafikministeriet, Vejdirektoratet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, der skal komme med et forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj (vejstøjstrategien). Vejstøjstrategien skal indeholde en skitsering af, hvilke og i hvilket omfang støjbegrænsende foranstaltninger kan anvendes for at begrænse antallet af stærkt støjbelastede boliger. Strategien skal endvidere indeholde en oversigtlig redegørelse for de sundhedsmæssige konsekvenser af vejtrafikstøj, de samfundsøkonomiske konsekvenser heraf samt en vurdering af virkemidler til nedbringelse af vejtrafikstøjen.

Vejstøjgruppens vurdering af virkemidlernes effekt og økonomi kan blive til nytte for de vejmyndigheder, der skal udarbejde støjhandlingsplaner, og vejstøjstrategien vil kunne inspirere til en støjplanlægning, så der opnås mest miljø for pengene.

Med vejstøjstrategien tages fat om det væsentligste eksterne støjproblem, nemlig vejtrafikstøj. Vejstøjstrategien er et godt supplement til bestemmelserne i direktivet, da strategien i princippet omfatter indsatsen i forhold til støjbelastede boliger på alle veje, mens støjdirektivet kun omfatter de største veje og vejene i afgrænsede, sammenhængende byområder. Derudover kan vejstøjstrategien være med til at sikre en godt grundlag for arbejdet med støjhandlingsplaner.

2. Hovedpunkter i lovforslaget

Lovforslaget skal give miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler om udarbejdelse af støjkort, offentliggørelse af støjkortene, udarbejdelse og vedtagelse af handlingsplaner samt gennemførelse af en offentlighedsfase i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplanerne. Miljøministeren får endvidere hjemmel til, efter forhandling med trafikministeren, at fastsætte, hvilke myndigheder der skal udføre disse opgaver, herunder hvordan arbejdet skal koordineres mellem myndighederne. Bemyndigelsen vil konkret udmøntes i en bekendtgørelse, der forventes udstedt i første halvår af 2004.

Direktivet indeholder følgende elementer:

· Harmonisering af støjindikatorer og vurderingsmetoder for ekstern støj.

· Indsamling af oplysninger om støjeksponering i form af støjkortlægning.

· Udarbejdelse af støjhandlingsplaner.

· Offentliggørelse af støjkort og inddragelse af offentligheden i forbindelse med udarbejdelse af støjhandlingsplaner.

I direktivet defineres ekstern støj som uønskede eller skadelige udendørslyde, der fremkommer ved menneskelig aktivitet, herunder støj fra transport, vej-, bane- eller flyanlæg og fra virksomheder (i det væsentlige de virksomheder, der er anført som i-mærkede i bekendtgørelse 652 af 3. juni 2003 om godkendelse af listevirksomhed, IPPC-virksomheder). Direktivet gælder for ekstern støj, som mennesker udsættes for især i boligområder, ved skoler, hospitaler, i offentlige parker og andre stilleområder i byområder, i stilleområder i det åbne land samt andre støjfølsomme bygninger og områder. Direktivet gælder ikke for støj, der forårsages af den udsatte person selv, støj fra hjemlige gøremål, nabostøj, støj på arbejdspladsen og i transportmidler, eller støj der skyldes militære aktiviteter på militærområder.

Vedtagelse af lovforslaget vil også sikre, at eventuelle senere ændringer og tilpasninger af støjdirektivet, som ligger indenfor rammerne af den foreslåede bemyndigelse, kan gennemføres i dansk ret uden, at der skal vedtages yderligere lovændring.

2.1 Støjindikatorer

Som følge af direktivet skal der i forbindelse med støjkortlægninger og udarbejdelse af støjhandlingsplaner anvendes nye støjindikatorer for ekstern støj. En støjindikator er et fysisk mål for støj og et redskab til at vurdere en given støjbelastning i et givent område. En støjindikator kan bruges til at fastsætte en grænseværdi, men udgør ikke i sig selv en støjgrænse. De nye støjindikatorer er L den (dag- aften - natværdi) og L night (natværdi). L den er en indikator for den samlede, gennemsnitlige støjbelastning i løbet af et døgn, hvor den støj, der forekommer om aftenen og om natten gives et tillæg på henholdsvis 5 dB og 10 dB. Derved tages der højde for, at støjen i disse perioder virker mere generende end om dagen. Grunden til, at der indføres en særlig natværdi, er, at man får mulighed for at vurdere, i hvor høj grad støj om natten giver anledning til søvnforstyrrelser. I direktivet stilles ikke krav om fælleseuropæiske støjgrænser, og det vil fortsat være op til de enkelte lande at fastsætte grænseværdier for støj.

Fordelen ved at indføre nye støjindikatorer er, at støj fra forskellige støjkilder kan sammenlignes, og at der kan ske en vurdering af såvel den samlede støjbelastning som af betydningen af de enkelte støjkilder. Det vil således være muligt at vurdere f.eks. støj fra vejtrafik i sammenhæng med støj fra jernbaner.

De nuværende danske støjindikatorer svarer ikke til de støjindikatorer, der er angivet i direktivet. For at undgå, at der i fremtiden anvendes forskellige støjindikatorer til på den ene side støjkortlægning og støjhandlingsplaner og på den anden side til den nationale planlægning og regulering, vil det være nødvendigt at erstatte de nuværende danske støjindikatorer med indikatorerne L den og L night , når det gælder vejtrafikstøj, jernbanestøj og flystøj. De nye støjindikatorer er dog ikke så specifikke, at de kan erstatte de nuværende indikatorer, der bruges til regulering af virksomhedsstøj. De eksisterende danske indikatorer giver en mere nuanceret vurdering af industristøj, idet de klarere inddrager støjens indhold af tydelige toner og impulser, støjens maksimalværdier i natperioden og støjens variation i dag-, aften- og natperioden samt i weekender. Det er vurderingen, at dette har en bedre sammenhæng med den oplevede gene af industristøj, end de nye indikatorer giver.

2.2 Støjkortlægning

Senest den 30. juni 2007 skal der udarbejdes støjkort for større nationale eller regionale veje med en trafik på over 6 mio. køretøjer om året, for større baner, hvor der passerer over 60.000 tog om året og for større lufthavne med over 50.000 operationer (starter og landinger) om året. Derudover skal der udarbejdes støjkort for sammenhængende byområder med over 250.000 indbyggere. Støjkortene for byområderne skal indeholde særskilte støjkort for vejstøj, togstøj, flystøj og virksomhedsstøj.

I anden fase, fem år senere den 30. juni 2012, skal der udarbejdes støjkort for større nationale eller regionale veje med en trafik på over 3 mio. køretøjer om året, for større baner, hvor der passerer over 30.000 tog om året og for større lufthavne med over 50.000 operationer om året. Tilsvarende skal der udarbejdes støjkort for sammenhængende byområder med over 100.000 indbyggere. Støjkortene for byområderne skal indeholde særskilte støjkort for vejstøj, togstøj, flystøj og virksomhedsstøj.

Herefter skal der gennemføres støjkortlægning hvert femte år. Støjkortene skal offentliggøres, og danner udgangspunkt for udarbejdelse af støjhandlingsplanerne.

I første omgang skal der udarbejdes støjkort for et sammenhængende byområde bestående af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og de atten kommuner i Københavns Amt. Derudover vil ca. 1100 km statsveje, 200 km amtsveje, 500 km banestrækninger, 1-2 lufthavne (Kastrup og evt. Roskilde) og skønsmæssigt omkring 100 virksomheder blive kortlagt. I anden omgang vil yderligere tre sammenhængende byområder; Århus, Odense og Aalborg blive omfattet samt yderligere ca. 550 km statsveje, 1200 km amtsveje, 400 km banestrækninger og ca. 50 virksomheder.

Ifølge direktivet skal støjkortene for de sammenhængende byområder indeholde en generel beskrivelse af de veje, jernbaner, lufthavne og virksomheder, der indgår i støjkortlægningen med angivelse af beliggenhed, størrelse og trafikdata samt en oversigt over anslåede antal personer, der bor i boliger, der udsættes for en støjbelastning opgjort i L den i hvert af følgende intervaller: 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB, 70-74 dB og > 75 dB anført for vejtrafik, togtrafik, flytrafik og virksomheder hver for sig. Støjkortene for de sammenhængende byområder skal desuden indeholde en oversigt over anslåede antal personer, der bor i boliger, der udsættes for en støjbelastning opgjort i L night i hvert af følgende intervaller: 50-54 dB, 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB, 70-74 dB og > 75 dB anført for vejtrafik, togtrafik, flytrafik og virksomheder hver for sig.

Støjkortene for de øvrige områder (større veje, større jernbaner og større lufthavne) skal mindst indeholde en generel beskrivelse af de større veje, større jernbaner og større lufthavne, der indgår i støjkortlægningen med angivelse af beliggenhed, størrelse og trafikdata, samt en beskrivelse af omgivelserne: byområder, landsbyer, åbent land eller lignende, oplysninger om arealanvendelse samt andre væsentlige støjkilder. Derudover skal støjkortene indeholde en oversigt over anslåede antal personer, der bor i boliger, der udsættes for en støjbelastning opgjort i L den i hvert af følgende intervaller: 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB, 70-74 dB og > 75 dB. Endelig skal der laves en oversigt over anslåede antal personer, der bor i boliger, der udsættes for en støjbelastning opgjort i L night i hvert af følgende intervaller: 50-54 dB, 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB, 70-74 dB og > 75 dB.

Den nye støjkortlægning giver mulighed for, at flere forskellige støjbidrag kan ses i sammenhæng. F.eks. vil det være muligt at se, i hvilket omfang personer i samme område udsættes for støj fra f.eks. både jernbaner, veje og industrianlæg. Dette giver gode muligheder for at prioritere indsatsen i et område, sådan at indsatsen koncentreres, hvor behovet er størst.

2.3 Støjhandlingsplaner

Ifølge støjdirektivet skal der udarbejdes støjhandlingsplaner inden et år efter fristen for udarbejdelse af støjkortene. Det betyder, at der skal udarbejdes og vedtages handlingsplaner første gang i 2008, næste gang i 2013 og derefter hvert femte år. Støjhandlingsplanerne skal udarbejdes på baggrund af støjkortlægningen for større veje, større jernbaner, større lufthavne samt større sammenhængende byområder.

Det fremgår endvidere af direktivet, at der er en forpligtelse til at gennemgå og om nødvendigt revidere støjhandlingsplanen, hvis der sker væsentlige ændringer, som påvirker den eksisterende støjsituation.

En handlingsplan skal ifølge direktivet omfatte en periode på fem år og mindst indeholde oplysninger om:

1) en beskrivelse af byområdet, de større veje, de større jernbaner og de større lufthavne samt andre støjkilder, der er taget hensyn til,

2) de ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag,

3) alle gældende grænseværdier,

4) resumé af resultaterne af støjkortlægningen,

5) en vurdering af det anslåede antal personer, der udsættes for støj, og indkredsning af de problemer og situationer, der skal forbedres,

6) skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer (gener, søvnforstyrrelser mv.),

7) alle allerede indførte støjbegrænsende foranstaltninger og alle projekter, som forberedes,

8) foranstaltninger, som de ansvarlige myndigheder agter at træffe i de følgende fem år, herunder alle foranstaltninger til beskyttelse af stilleområder,

9) strategi på lang sigt,

10) finansielle oplysninger (hvis de er tilgængelige): budgetter, analyse af omkostningseffektivitet og costbenefitanalyse,

11) påtænkte bestemmelser til evaluering af gennemførelsen og resultaterne af handlingsplanen, og

12) referat af den offentlige høring af forslaget til handlingsplanen.

Det fremgår heraf, at der skal gives oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet, og hvilke det forventes vil blive truffet. Der vil ikke være krav om, at myndighederne skrider ind og foretager støjbekæmpende foranstaltninger under visse nærmere betingelser. Det overlades til de ansvarlige myndigheder at vurdere, hvornår konkrete initiativer er fornødne. Herefter vil der i handlingsplanen skulle gives en beskrivelse af disse eventuelle initiativer.

Handlingsplanerne vil således ikke medføre bindende retsvirkninger, men vil alene være en redegørelse for, hvilke foranstaltninger myndighederne agter at træffe. Der vil således heller ikke være adgang til at påklage støjhandlingsplaner. Ligeledes vil en støjhandlingsplan heller ikke medføre nogle indskrænkninger i myndighedsudøvelsen, f.eks. miljømyndighedernes mulighed for at meddele påbud om støj efter miljøbeskyttelseslovens § 42, selvom der f.eks. af andre myndigheder er iværksat foranstaltninger til nedbringelse af støjen. Det er ikke med dette lovforslag tilsigtet at iværksætte nye virkemidler til en indsats over for ekstern støj.

2.4 Inddragelse af og information til offentligheden

Støjdirektivet stiller krav om, at støjkort og handlingsplaner skal offentliggøres, og at handlingsplanerne skal i offentlig høring inden vedtagelse. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes udnyttet således, at der skal ske en offentlig annoncering senest fire uger efter færdiggørelsen eller vedtagelsen af støjkort og støjhandlingsplaner. I forbindelse med udarbejdelse af støjhandlingsplanerne skal forslag til disse sendes i offentlig høring, hvor der svarende til reglerne i planloven afsættes en frist på mindst otte uger til at komme med høringssvar.

2.5 Udpegning af ansvarlige myndigheder

Der skal udpeges myndigheder, der skal være ansvarlige for udarbejdelse af støjkort, støjhandlingsplaner, offentliggørelse af støjkort og handlingsplaner samt stå for høringen af støjhandlingsplanerne.

Det er hensigten, at der ikke skal overføres kompetence mellem eksisterende myndigheder eller oprettes en ny myndighed. Der vil derfor blive peget på de myndigheder, der i dag har myndighedsansvaret for de omfattede infrastrukturanlæg og virksomheder. Den endelige afklaring af myndighedsansvaret vil blive afklaret i forbindelse med udarbejdelsen af støjbekendtgørelsen.

Ansvaret for udarbejdelse af støjkort og handlingsplaner forventes at blive placeret hos:

· Større nationale og regionale veje: Vejdirektoratet og amtsråd.

· Større jernbaner: Trafikstyrelsen og amtsråd.

· Større lufthavne: Miljøstyrelsen og amtsråd.

· Veje i sammenhængende byområder: Vejdirektoratet, amtsråd og kommunalbestyrelser.

· Jernbaner samt privatbaner og Metro i sammenhængende byområder: Trafikstyrelsen og amtsråd.

· Lufthavne i sammenhængende byområder: Miljøstyrelsen og amtsråd.

· Virksomheder i sammenhængende byområder: Amtsråd og kommunalbestyrelser.

Disse myndigheder vil blive ansvarlige for, at der udarbejdes støjkort, og at der vedtages støjhandlingsplaner for de veje, baner etc., de er myndighed for. Det er imidlertid nødvendigt at sikre en koordinering af udarbejdelsen af støjkort og støjhandlingsplaner. Dels er der i direktivet krav om offentliggørelse af ét støjkort for sammenhængende byområder, dels vil hensynet til en enkel og effektiv høringsfase kræve en koordinering, så der ikke udsendes en række forslag til støjhandlingsplaner til høring i samme geografiske område, og endelig er det hensigtsmæssigt, at der sker en koordinering af støjhandlingsplanerne for at fremme, at der bliver sat ind dér, hvor problemerne er størst.

Det forventes derfor, at amtsrådene bliver koordinerende myndighed for støjkortlægningen og støjhandlingsplanerne for større veje, større jernbaner og større lufthavne, mens kommunalbestyrelserne bliver koordinerende myndighed for støjkortlægning og handlingsplaner i de sammenhængende byområder. På den måde vil borgerne have ét sted at henvende sig i forbindelse med høringsperioden, nemlig enten det amt eller den kommune, de bor i.

Som følge af krav i direktivet er det desuden nødvendigt at offentliggøre ét støjkort for kommunerne i hovedstadsområdet. Det forventes, at Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) vil blive udpeget til at indsamle kommunernes støjkort og offentliggøre dem samlet. HUR forventes derudover at skulle offentliggøre et støjkort for de statslige og regionale veje, større jernbaner og lufthavnen. Endelig vil HUR få til opgave at indkalde ansvarlige myndigheder i Københavnsområdet til en samlet drøftelse af mulighederne for at koordinere indsatsen i forbindelse med udarbejdelse af støjhandlingsplaner. Dette kan være med til at sikre, at der sker en samlet prioritering af indsatsen. En alternativ model til dette kunne være, at Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt i samarbejde står for de beskrevne opgaver.

Som nævnt er det ikke tanken at overføre kompetence mellem eksisterende myndigheder eller oprette en ny myndighed til varetagelse af støjkortlægning og handlingsplaner. Dette betyder, at en myndighed ikke kan pålægge en anden myndighed at gennemføre støjbegrænsende foranstaltninger. Det betyder endvidere, at en eventuel koordinering af indsatsen skal ske på frivillig basis.

Miljøstyrelsen vil skulle stå for afrapportering til Kommissionen af støjkortlægningen og af støjhandlingsplanerne. Miljøstyrelsen vil endvidere stå for vejledning af de ansvarlige myndigheder med hensyn til støjkortlægning og udarbejdelse af handlingsplaner.

2.6 Gældende ret på området

Der er i dag ikke krav om, at der skal ske støjkortlægning eller udarbejdelse af handlingsplaner på støjområdet. Varetagelse af hensynet til at beskytte befolkningen mod ekstern støj sker primært ved planlægning og i forbindelse med konkrete sager eller initiativer. Der er i lovgivningen i dag en række muligheder for at beskytte befolkningen mod støj, og det vil være nogle af disse virkemidler, som myndighederne vil have mulighed for at bringe i anvendelse i forbindelse med en indsats mod støj, og som vil skulle beskrives i handlingsplanen.

Varetagelse af støjhensyn i planlægningen sker først og fremmest ved, at det gennem region-, kommune- og lokalplanlægningen sikres, at støjende aktiviteter henlægges til områder, der er egnet hertil, f.eks. erhvervsområder, og at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse. Derudover er der i planloven bl.a. særregler om byomdannelsesområder.

Listevirksomheder, herunder lufthavne og IPPC-virksomheder, skal have en miljøgodkendelse, som stiller vilkår for driften og grænser for forureningen, herunder støjbelastningen. I forbindelse med miljøgodkendelsen er der gennemført en kortlægning af støjpåvirkningen af omgivelserne. For de pågældende støjkilder vil det være naturligt at sammenknytte støjhandlingsplaner med en revision og revurdering af miljøgodkendelsen, hvis dette er muligt, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 41-41 b. Miljømyndighederne har endvidere mulighed for under visse betingelser at give påbud om nedbringelse af støjen til andre virksomheder end listevirksomheder, herunder f.eks. om støj fra jernbanestationer.

For veje og baner findes ingen regler med hensyn til støjkortlægning og støjhandlingsplaner, men en række af de berørte myndigheder har erfaringer med gennemførelse af begge dele. Således har Vejdirektoratet og Banedanmark (tidligere Banestyrelsen) gennemført kortlægninger af støjpåvirkningen langs statsveje og banestrækninger og udarbejdet prioriteringsplaner for en støjreducerende indsats. Ligeledes har en lang række større kommuner arbejdet med kortlægning af støj fra vejtrafik og mulighederne for nedbringelse af støjpåvirkningen som led i arbejdet med kommunale trafik- og miljøhandlingsplaner.

For så vidt angår fastsættelse af vejledende grænseværdier for støj har miljøministeren i miljøbeskyttelseslovens § 14, stk. 1, hjemmel hertil. Derudover har miljøministeren i miljøbeskyttelseslovens § 14, stk. 2, hjemmel til at fastsætte bindende grænseværdier for tilladeligt støjniveau, såfremt dette sker til opfyldelse af internationale forpligtelser. Der er endnu ikke sådanne forpligtelser for så vidt angår støj. Skulle EU ved senere lovgivning fastsætte krav til medlemsstaterne om fastsættelse af bindende kvalitetskrav til støj, er der således allerede i dag hjemmel til, at sådanne kan gennemføres i dansk ret.

2.7 Ændringen af § 72, stk. 1

Adgangen til at give påbud til den, som er ansvarlig for en virksomhed, der kan give anledning til forurening, om afgivelse af oplysninger foreslås udvidet til også at omfatte andre myndigheder, der har fået tillagt opgaver eller beføjelser i medfør af loven eller regler udstedt i medfør heraf. Ministeren kan efter § 67 og § 89 a, stk. 3, bestemme, at andre myndigheder end amter og kommuner skal føre tilsyn. Det er f.eks. tilfældet med Plantedirektoratet, som fører tilsyn med de såkaldte harmoniregler i medfør af husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Det fremgår imidlertid ikke klart, at anvendelse af § 67 eller § 89 a, stk. 3, også udvider den kreds af myndigheder, som kan anvende § 72. Desuden kan der blive behov for, at myndigheder, der får tillagt opgaver i forbindelse med støjkortlægning og udarbejdelse af handlingsplaner efter § 14 a, får brug for at indhente oplysninger til dette arbejde. Langt størstedelen af oplysningerne vil myndighederne dog ligge inde med. For Trafikministeriets ressort kan det dog f.eks. tænkes, at de ansvarlige myndigheder vil få brug for at indhente oplysninger, f.eks. om trafiktal o.l., fra togoperatører til brug for udarbejdelse af støjkortlægning og handlingsplaner.

3. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser.

Formålet med lovforslaget er som nævnt at give miljøministeren hjemmel til at udpege myndigheder, der skal udarbejde støjkort og handlingsplaner. I sig selv vil lovforslaget ikke medføre nogle miljømæssige konsekvenser, da der er tale om bemyndigelsesbestemmelser. Den efterfølgende støjbekendtgørelse betyder ikke umiddelbart, at antallet af støjbelastede boliger bliver mindre, da en overskridelse af en grænseværdi eller lignende ikke medfører pligt til at gennemføre initiativer for at nedbringe støjbelastningen. De involverede myndigheder vil imidlertid få et bedre beslutningsgrundlag i forhold til, hvilke eventuelle foranstaltninger de vælger at gennemføre, samt hvorledes de vil prioritere deres indsats. På længere sigt må dette arbejde forventes at medføre positive miljømæssige effekter i form af en nedbringelse af antallet af støjbelastede boliger og områder.

På europæisk niveau er det en del af direktivets formål, at der skal skabes et overblik over støjproblemets omfang – et overblik, der ikke findes i dag. Dette overblik skal danne grundlag for, at Kommissionen kan stille skærpede krav til støjkilderne (køretøjer, togvogne, fly m.v.). Sådanne skærpede krav forventes at have en positiv miljømæssig effekt og bidrage til at nedbringe støjemissionen.

Den foreslåede præcisering af § 72 til at omfatte andre myndigheder, der har fået tillagt opgaver eller beføjelser efter loven eller regler udstedt i medfør heraf, vurderes ikke i sig selv at have miljømæssige konsekvenser.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

I relation til arbejdet med støjkortlægningen og udarbejdelsen af handlingsplanerne samt ændringen af § 72, kan der eventuelt i et mindre antal tilfælde for myndigheder under Trafikministeriets ressort blive behov for at indhente nogle oplysninger fra f.eks. togoperatører om trafiktal o.l. Der vil dog alene være tale om indhentelse af oplysninger, som disse virksomheder allerede ligger inde med, og der forventes derfor ikke at være økonomiske eller administrative konsekvenser forbundet med lovforslaget.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for staten, amtskommuner og kommuner.

Forslaget om indsættelse af ny § 14 a har ikke direkte økonomiske og administrative konsekvenser, da der er tale en bemyndigelsesbestemmelse.

Støjbekendtgørelsen, der påtænkes udstedt med hjemmel i den foreslåede bestemmelse, vil medføre administrative merudgifter for de myndigheder, der bliver udpeget til at gennemføre støjkortlægning og handlingsplaner. De økonomiske konsekvenser vurderes at udgøre ca. 5,5 mio. kr. ved gennemførelse af direktivets første fase i 2007-2008, heraf vurderes Vejdirektoratets, Trafikstyrelsens og Miljøstyrelsens udgifter at blive ca. 2,3 mio. kr. og udgifterne for de berørte amter og kommuner ca. 3,2 mio. kr.

For direktivets anden fase i 2012-2013 vurderes de samlede udgifter at blive 5,5 mio. kr. Vejdirektoratets, Trafikstyrelsens og Miljøstyrelsens udgifter vurderes til at blive ca. 2,0 mio. kr., mens udgifterne for amter og kommuner skønnes at blive 3,5 mio. kr.

Til efterfølgende revisioner hvert femte år af støjkortlægninger og handlingsplaner vurderes de samlede udgifter at blive 2,1 mio. kr. Heraf vurderes statens udgifter at blive ca. 0,7 mio. kr. og udgifterne for de berørte amter og kommuner ca. 1,4 mio. kr.

De økonomiske beregninger skal tages med et vist forbehold, idet de præcise opgavebeskrivelser først kan fastlægges i forbindelse med udkastet til bekendtgørelse, som endnu ikke er sendt i høring. De kommunale organisationer er enige i, at økonomisk kompensation til opgavevaretagelsen må forhandles i forbindelse med bekendtgørelsen. Amtsrådsforeningen har samtidig tilkendegivet, at de finder de anslåede udgifter for lavt sat.

Spørgsmålet om dækning af omkostningerne til kortlægning, handlingsplaner m.v. og revisioner heraf for den statslige infrastruktur inddrages i forbindelse med fastsættelse af rammerne for de pågældende myndigheder. Hvad angår de merudgifter, som amtskommunerne og kommunerne vil få i forbindelse med kortlægning, handlingsplaner m.v. og revisioner heraf, afholdes disse indenfor Miljøministeriets rammer.

Den foreslåede præcisering af § 72 til at omfatte andre myndigheder, der har fået tillagt opgaver eller beføjelser efter loven eller regler udstedt i medfør heraf, vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

6. Forholdet til EU-retten.

Med lovforslaget bemyndiges miljøministeren til at udstede nærmere regler i bekendtgørelsesform med henblik på at sikre implementering af 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj, som skal være gennemført senest den 18. juli 2004. Den i lovforslaget foreslåede bemyndigelse til miljøministeren vil, inden for rammerne heraf, også kunne sikre, at eventuelle senere ændringer til støjdirektivet vil kunne implementeres i dansk lovgivning.

7. Hørte myndigheder, organisationer og virksomheder

Lovforslaget har været udsendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer og virksomheder:

Advokatsamfundet, Affaldsteknisk Samarbejde, Amtsrådsforeningen i Danmark, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstagerorganisationernes Branchesikkerhedsråd, Arbejdstilsynet, Asfaltindustriens Arbejdsgiverforening, Assurandørsocietet, Atkins Danmark A/S, Automobil-Importørernes Sammenslutning, Banedanmark (tidl.Banestyrelsen), Boligselskabernes Landsforening, Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Byggeriets Arbejdsgivere BYG, Byggesocietet, Carl Bro A/S, CO-industri, COWI a/s, DA, Dakofa, DanAkustik, Danmarkskontoret, Danmarks Automobilhandler Forening, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Meteorologiske Institut, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Statistik, Danmarks Turistråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Campingunion, Dansk Center for Byøkologi, Dansk Cyklistforbund, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Standard, Dansk Teknologisk Institut, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danske Arkitekters Landsforbund, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Danske Læskedrik Fabrikanter, DAVID, De danske Landboforeninger, DELTA Akustik og Vibration, Den Danske Repræsentation i EU, Det Økologiske Råd og Selskab, DR, DSB, Dækimportør-Foreningen, Dækspecialisternes Landsforening, Elkraft, Elsam, Eltra, Embedslægeforeningen, Energi E2, Entrepenørforeningen, FATCH, Finansrådet, FMK, Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, Foreningen af Akkrediterede Miljøcertifikatorer, Foreningen af Byplanlæggere, Foreningen af Danske Eksportvognmænd, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Kommunale Chefer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forskningscentret for Skov og Landskab, Frederiksberg Kommune, Friluftsrådet, Færøernes Landsstyre, Godkendt Teknologisk Service, Green Network, Greenpeace, Grøn Information, Grønlands Hjemmestyre, Hedeselskabet, Hovedstadens Udviklingsråd, HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Akustisk Teknologi DTU, International Transport Danmark, KL, Kommunalteknisk Chefforening, Kvindeligt Arbejderforbund, Københavnernes Miljøforening, Københavns Havnevæsen, Københavns Kommune, Københavns Lufthavne, Landbrugsraadet, Landsforeningen for Ejere af Udlejningsejendomme, LO, Miljøklagenævnet, Miljøkontrollen, Miljøteknisk Brancheforening, Ministerierne, MLK-sammenslutningen, Motorcykelbranchens Landsforbund, Naturklagenævnet, NOAH, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Plastindustrien i Danmark, Procesindustriens Brancheforening, RAMBØLL, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen af mindre skibe, Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet, Sammenslutningen af Danske Havne, Samvirkende Danske Turistforeninger, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, SiD, Stadsingeniørforeningen, Statens Luftfartsvæsen, T og S, Teknologirådet, Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet, Verdensnaturfonden, Ålborg Havn, Århus Havnevæsen.

8. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Lovforslaget har ikke direkte økonomiske konsekvenser. Den konkrete udmøntning af bemyndigelsen i § 14 a vil betyde merudgifter til statens, amters og kommuners administration. For institutioner under Trafikministeriets ressort kan udarbejdelse af støjkort og støjhandlingsplaner betyde mindre merudgifter, i alt ca. 2 mio. kr. For de involverede kommuner og amtskommuner er anslået merudgifter på 3,2 mio. kr. i 2007-2008 og 3,5 mio. kr. i 2012-2013. Herefter vurderes udgifterne for amter og kommuner at være ca. 1,4 mio. kr. 2017-2018 og hvert femte år.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Lovforslaget har ikke direkte administrative konsekvenser. Den konkrete udmøntning af bemyndigelsen i § 14 a vil betyde øget administration, da der er tale om en ny opgave, som bliver pålagt statsinstitutioner, kommuner og amtskommuner.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke direkte miljømæssige konsekvenser. Den konkrete udmøntning af lovforslaget forventes på længere sigt at medføre positive konsekvenser for støjbeskyttelsesniveauet. Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget skaber den nødvendige bemyndigelse til miljøministeren med henblik på implementering af støjdirektivet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ad stk. 1

Med disse bestemmelser foreslås det at give miljøministeren de nødvendige bemyndigelser til at fastsætte regler om udarbejdelse af støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Herved tilvejebringes der hjemmel til at implementere støjdirektivet. Om det nærmere indhold heraf henvises til de almindelige bemærkninger. I forbindelse med støjkortlægning og udarbejdelse af handlingsplaner, vil der være behov for, at myndighederne udveksler en større mængde oplysninger. Det er derfor fundet relevant specifikt at give ministeren hjemmel til at fastsætte regler herom. Der vil dog ikke være tale om at udveksle personfølsomme oplysninger.

Ad stk. 2

Bemyndigelsen giver miljøministeren adgang til at udpege de myndigheder, som skal have ansvaret for de forskellige opgaver, der skal udføres for at implementere støjdirektivet. Det er fastsat, at denne udpegning skal ske efter forhandling med trafikministeren. Dette skyldes, at der vil være en række myndigheder inden for Trafikministeriets ressort, der som følge af deres opgaver vil være nærliggende at udpege til at løse dele af opgaverne med støjkortlægning og udarbejdelse af handlingsplaner. Med hensyn til hvilke myndigheder det er hensigten at udpege, henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Bestemmelsen udvides med forslaget til også at omfatte andre myndigheder end de kommunale og ministeren, hvis disse er tillagt opgaver eller beføjelser efter loven eller regler udstedt i medfør heraf. Det kan f.eks. være aktuelt for myndigheder, der er tillagt tilsynsbeføjelser efter § 67 eller § 89 a, stk. 3. Desuden kan det være aktuelt for myndigheder, der får tillagt opgaver med støjkortlægning og udarbejdelse af handlingsplaner efter regler udstedt i medfør af § 14 a.

Anvendelsen af den foreslåede bestemmelse vil skulle opfylde samme betingelser som i § 72, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvens af ændringen under nr. 2.

Til § 2

Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret ved lov nr. 475 af 7. juni 2001, lov nr. 145 af 25. marts 2002 og lov nr. 260 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 14 indsættes: » § 14 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om periodisk udarbejdelse af støjkortlægning og handlingsplaner med henblik på at vurdere og begrænse ekstern støj samt fastsættelse af tidsfrister herfor. Ministeren kan herunder fastsætte regler om støjkortlægningen og handlingsplanernes form og indhold samt om inddragelse af offentligheden. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om støjindikatorer og vurderingsmetoder for ekstern støj samt om udveksling af oplysninger mellem myndigheder til brug for kortlægningen. Stk. 2 . Mil Miljøministeren kan efter forhandling med Trafikministeren fastsætte regler om, hvilke myndigheder der skal udarbejde støjkortlægningen og handlingsplanerne.« § 72, Den, der er ansvarlig for en virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller ministeren give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurderingen af forureningen og for eventuelle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger. Kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller ministeren kan herunder påbyde den ansvarlige for egen regning at 2. I § 72, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Oplysninger skal også gives efter anmodning fra andre myndigheder, der har fået tillagt opgaver eller beføjelser efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.« 3. I § 72, stk. 1, 2. pkt. , der bliver 3. pkt., ændres »Kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller ministeren« til: »Myndighederne nævnt i 1. og 2. pkt.« 1) foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes til omgivelserne, samt af støj og rystelser, 2) foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer, 3) klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening og 4) klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges. Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan revidere vilkårene for en virksomheds godkendelse eller tilladelse for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Bestemmelser i påbud kan revideres på tilsvarende måde. § 2 Loven træder i kraft den 1. juni 2004.

Bilag 2

Bilag 2 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/49/EF af 25. Juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, under henvisning til forslag fra Kommissionen (1) , under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2) , under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3) , efter proceduren i traktatens artikel 251 (4) , på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 8. april 2002 og ud fra følgende betragtninger: Det er en integreret del af Fællesskabets politik at nå et højt beskyttelsesniveau inden for sundhed og miljø, og en af målsætningerne er beskyttelse mod støj. I grønbogen om fremtidens støjpolitik tog Kommissionen støj i miljøet op som et af de vigtigste miljøproblemer i Europa. (2) Europa-Parlamentet støttede i sin beslutning af 10. juni 1997 (5) Kommissionens grønbog, opfordrede kraftigt til, at der i et direktiv om nedbringelse af ekstern støj blev fastlagt specifikke foranstaltninger og tiltag, og bemærkede, at der manglede pålidelige og sammenlignelige data om de forskellige støjkilder. (3) En fælles indikator samt fælles metoder til støjberegning og -måling i nærheden af lufthavne blev fastlagt i Kommissionens meddelelse af 1. december 1999 om lufttransport og miljø. Der er i dette direktivs bestemmelser taget hensyn til denne meddelelse. (4) Nogle kategorier støj fra produkter er allerede omfattet af fællesskabslovgivning, f.eks. Rådets direktiv 70/157/ EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer (6) , Rådets direktiv 77/311/EØF af 29. marts 1977 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjniveauet i ørehøjde for førere af landbrugs- og skovbrugstraktorer (7) , Rådets direktiv 80/51/EØF af 20. december 1979 om begrænsning af støj fra subsoniske luftfartøjer (8) med supplerende direktiver, Rådets direktiv 92/ 61/EØF af 30. juni 1992 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer (9) og Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2000/14/EF af 8. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjemission i miljøet fra maskiner til udendørs brug (10) . (5) Nærværende direktivs formål er bl.a. at danne grundlag for udvikling og supplering af gældende fællesskabsforanstaltninger vedrørende støj fra væsentlige kilder, navnlig vej- og skinnekøretøjer og -infrastruktur, luftfartøjer, udendørs og industrielt udstyr og mobile maskiner, samt for udvikling af supplerende foranstaltninger på kort, mellemlang og lang sigt. (6) Nogle kategorier støj, f.eks. støj inde i transportmidler og støj fra huslige gøremål, bør ikke være omfattet af nærværende direktiv. (7) I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i traktatens artikel 5 nås traktatens mål om et højt miljø- og sundhedsbeskyttelsesniveau bedre ved at supplere medlemsstaternes indsats med en fællesskabsindsats, der resulterer i en generel forståelse af støjproblemet. Data om niveauer for ekstern støj bør derfor indsamles, sammenstilles eller rapporteres efter sammenlignelige kriterier. Dette forudsætter anvendelse af harmoniserede indikatorer og evalueringsmetoder samt kriterier for standardisering af støjkortlægning. Sådanne kriterier og metoder fastlægges bedst af Fællesskabet. (8) Det er også nødvendigt at fastlægge fælles metoder til vurdering af ekstern støj og en definition af grænseværdier i form af harmoniserede indikatorer for bestemmelse af støjniveauer. Det er op til medlemsstaterne at sætte konkrete tal på de grænseværdier, der måtte blive tale om, idet der bl.a. tages hensyn til, at forebyggelsesprincippet bør anvendes for at bevare rolige områder i bymæssig bebyggelse. (9) De valgte fælles støjindikatorer er Lden til vurdering af gene og Lnight til vurdering af søvnforstyrrelser. Det kan også være nyttigt at tillade medlemsstaterne at anvende supplerende indikatorer med henblik på at overvåge særlige støjsituationer eller holde dem under kontrol. (10) Strategisk støjkortlægning bør være obligatorisk i områder af særlig interesse, da en sådan kan opfange de nødvendige data til illustration af de støjniveauer, der opfattes i det pågældende område. (11) I sådanne områder af særlig interesse bør handlingsplanerne fokusere på de væsentligste problemer, og de bør udarbejdes af de kompetente myndigheder i tæt kontakt med offentligheden. (12) For at nå så bredt ud til offentligheden som muligt bør man vælge de mest hensigtsmæssige informationskanaler. (13) Indsamling af data og konsolidering af relevante fællesskabsdækkende rapporter er et nødvendigt grundlag for Fællesskabets fremtidige politik og for at kunne informere offentligheden bedre. (14) Kommissionen bør regelmæssigtevaluere anvendelsen af dette direktiv. (15) De tekniske bestemmelser for vurderingsmetoderne bør efter behov suppleres og tilpasses til den tekniske og videnskabelige udvikling samt til udviklingen inden for europæisk standardisering. (16) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (11) -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1 Formål 1. Dette direktiv har til formål at etablere en fælles fremgangsmåde med henblik på, på et prioriteret grundlag, at undgå, forebygge eller begrænse de skadelige virkninger, herunder gener, der skylds eksponering for ekstern støj. Der skal med henblik herpå gradvis iværksættes følgende foranstaltninger: a) eksponeringen for ekstern støj bestemmes på grundlag af kortlægning af støj ved vurderingsmetoder, der er fælles for medlemsstaterne b) der sørges for, at oplysninger om ekstern støj og dens virkninger stilles til rådighed for offentligheden c) medlemsstaterne vedtager handlingsplaner, der er baseret på resultaterne af støjkortlægningen med henblik på at fore- bygge og reducere ekstern støj, når det er nødvendigt, og navnlig når eksponeringsgraden kan indebære skadelige virkninger for menneskers sundhed, samt med henblik på at opretholde støjmiljøets kvalitet, når denne er tilfredsstillende. 2. Dette direktiv har også til formål at skabe grundlag for, at der udvikles fællesskabsforanstaltninger til at reducere støj, der hidrører fra væsentlige kilder, navnlig vej- og skinnekøretøjer og -infrastruktur, luftfartøjer, udendørs og industrielt udstyr og mobile maskiner. Med henblik herpå forelægger Kommissionen senest den 18. juli 2006 Europa-Parlamentet og Rådet passende lovgivningsmæssige forslag. I den forbindelse bør der tages hensyn til resultaterne af den i artikel 10, stk. 1, nævnte rapport.

Artikel 2 Anvendelsesområde 1. Dette direktiv gælder for ekstern støj, som mennesker udsættes for navnlig i bebyggede områder, i offentlige parker eller andre stille områder i byområder, i stille områder på åbent land, nær skoler, hospitaler og andre støjfølsomme bygninger og områder. 2. Dette direktiv gælder ikke for støj, der forårsages af den udsatte person selv, støj fra hjemlige gøremål, fra naboer, støj på arbejdspladsen og støj i transportmidler eller støj, der skyldes militære aktiviteter i militærområder. Artikel 3 Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

afs_4/del_1 a) »ekstern støj«: uønskede eller skadelige udendørslyde fremkommet ved menneskers aktiviteter, herunder støj fra transport, vej-, jernbane- eller flytrafik og fra industrianlæg som defineret i bilag I til Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (12) b) »skadelige virkninger«: negativ påvirkning af menneskets sundhed c) »gene«: graden af gener fra ekstern støj som fastlagt ved beboerundersøgelser d) »støjindikator«: et fysisk mål til beskrivelse af ekstern støj, som har sammenhæng med en skadelig virkning e) »vurdering«: enhver metode til at beregne, bestemme, vurdere eller måle talværdien af en støjindikator eller de tilknyttede skadelige virkninger f) »L den « (dag-aften-nat-støjindikator): støjindikator for samlet gene som nærmere defineret i bilag I g) »L day « (støjindikator for dagperioden): støjindikator for gener om dagen som nærmere defineret i bilag I h) »L evening « (støjindikator for aftenperioden): støjindikator for gener i aftenperioden som nærmere defineret i bilag I i) »L night « (støjindikator for natperioden): støjindikator for søvnforstyrrelser som nærmere defineret i bilag I j) »dosis/effekt-forhold«: sammenhængen mellem talværdien af en støjindikator og en skadelig virkning k) »byområde«: en del af etområde afgrænset af medlems- staten, med et indbyggertal på over 100 000 personer og en sådan befolkningstæthed, at medlemsstaten betragter den som et byområde l) »stille område i et byområde«: etområde afgrænset af den kompetente myndighed, der f.eks. ikke fra nogen støjkilde udsættes for en L den -værdi eller anden relevant støjindikator, der ligger over en bestemt værdi, som medlemsstaten fast- lægger m) »stille område på åbent land«: et område afgrænset af den kompetente myndighed, der ikke forstyrres af støj fra trafik, industri eller fritidsaktiviteter n) »større vej«: en regional, national eller international vej, udpeget af medlemsstaten, hvor der passerer over 3 mio. køretøjer om året o) »større jernbane«: en jernbane, udpeget af medlemsstaten, hvor der passerer over 30 000 tog om året p) »større lufthavn«: en civil lufthavn, udpeget af medlems- staten, med mere end 50 000 operationer om året (en operation er en start eller en landing), dog ikke medregnet træningsoperationer med små fly q) »støjkortlægning«: præsentation af data om en eksisterende eller forudsagt støjsituation i form af en støjindikator, der angiver overskridelse af enhver relevant gældende grænseværdi, antal berørte personer i et bestemt område eller antal boliger udsat for bestemte værdier af en støjindikator i et bestemt område

afs_4/del_2 r) »strategisk støjkort«: et kort bestemt til samlet vurdering af støjeksponeringen i et bestemt område fra forskellige støjkilder eller til generelle prognoser for det pågældende område s) »grænseværdi«: en L den -værdi eller en L night -værdi, og, når det er relevant, en L day -værdi og en L evening -værdi, som fastsat af medlemsstaten, hvis overskridelse får de ansvarlige myndigheder til at overveje eller indføre støjbekæmpelsesforanstaltninger; grænseværdierne kan være forskellige for forskellige typer støj (vejstøj, jernbanestøj, flystøj, industristøj osv.), forskellige omgivelser og forskellig støjfølsomhed hos befolkningerne; de kan også være forskellige for eksisterende situationer og for nye situationer (hvor der er en ændring i situationen med hensyn til støjkilde eller anvendelsen af omgivelserne) t) »handlingsplan«: en plan med foranstaltninger beregnet på håndtering af støjproblemer og -virkninger, herunder om fornødent støjreduktion u) »støjplanlægning«: bekæmpelse af fremtidig støj ved planlagte foranstaltninger som f.eks. fysisk planlægning, trafiksystemudvikling, trafikplanlægning, bekæmpelse gennem afskærmning og isolering samtstøjbekæmpelse ved kilden v) »offentligheden«: en eller flere fysiske eller juridiske personer og, i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis, disses sammenslutninger, organisationer eller grupper.

Artikel 4 Gennemførelse og ansvarsområder 1. Medlemsstaterne udpeger på relevante niveauer de myndigheder eller organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af dette direktiv, herunder de myndigheder, der skal: a) udarbejde og, hvor det er relevant, godkende støjkort og handlingsplaner for byområder og for større veje, større jernbaner og større lufthavne b) indsamle støjkort og handlingsplaner. 2. Medlemsstaterne stiller de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, til rådighed for Kommissionen og for offentligheden senest den 18. juli 2005.

Artikel 5 Støjindikatorer og deres anvendelse 1. Medlemsstaterne anvender støjindikatorerne L den og L night i bilag I til udarbejdelse og revision af strategiske støjkort i henhold til artikel 7. Indtil det bliver obligatorisk at anvende fælles vurderingsmetoder til bestemmelse af L den og L night , kan eksisterende nationale støjindikatorer og dertil knyttede data anvendes af medlemsstaterne til dette formål og skal omregnes til ovennævnte indikatorer. Disse data må højst være tre år gamle. 2. Medlemsstaterne kan anvende supplerende støjindikatorer til særlige formål som anført i bilag I, punkt 3. 3. Medlemsstaterne kan anvende andre støjindikatorer end L den og L night til støjplanlægning og støjzoneopdeling. 4. Senest den 18. juli 2005 sender medlemsstaterne Kommissionen oplysninger om alle relevante grænseværdier, der er i kraft eller under udarbejdelse på deres område, udtrykt som L den og L night og, hvor det er relevant, L day og L evening for vejstøj, jernbanestøj, flystøj omkring lufthavne og støj fra industrianlæg, sammen med en redegørelse for grænseværdiernes indførelse. 3. De strategiske støjkort skal opfylde mindstekravene i bilag IV. 4. Nabomedlemsstater samarbejder om den strategiske støjkortlægning i grænseområder. 5. De strategiske støjkort skal gennemgås og om nødvendigt revideres mindst hvert femte år efter deres udarbejdelse.

Artikel 6 Vurderingsmetoder 1. L den - og L night -værdierne bestemmes ved hjælp af de vurderingsmetoder, der er defineret i bilag II. 2. De fælles vurderingsmetoder til bestemmelse af L den og L night fastlægges af Kommissionen efter proceduren i artikel 13, stk. 2, ved en revision af bilag II. Medlemsstaterne kan, indtil disse metoder er vedtaget, anvende vurderingsmetoder, der tilpasses i henhold til bilag II, og som er baseret på metoderne i deres egen lovgivning. De skal i så fald dokumentere, at disse metoder giver resultater, der svarer til dem, der opnås med metoderne i bilag II, punkt 2.2. 3. Skadelige virkninger vurderes ved hjælp af de dosis/effektforhold, der er anført i bilag III.

Artikel 7 Strategisk støjkortlægning 1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder senest den 30. juni 2007 har udarbejdet og, hvor det er relevant, godkendt strategiske støjkort over situationen i det foregående kalenderår for alle byområder med over 250 000 indbyggere og for alle større veje, hvor der passerer over 6 mio. køretøjer om året, større jernbaner, hvor der passerer over 60 000 tog om året, og større lufthavne på deres område. Senest den 30. juni 2005 og derefter hvert femte år informerer medlemsstaterne Kommissionen om større veje, hvor der passerer over 6 mio. køretøjer om året, større jernbaner, hvor der passerer over 60 000 tog om året, større lufthavne samt byområder med over 250 000 indbyggere på deres område. 2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de kompetente myndigheder senestden 30. juni 2012 og derefter hvert femte år har udarbejdet og, hvor det er relevant, godkendt strategiske støjkort over situationen i det foregående kalenderår for alle byområder og for alle større veje og større jernbaner på deres område. Senest den 31. december 2008 informerer medlemsstaterne Kommissionen om alle byområder og om alle større veje og større jernbaner på deres område. 3. De strategiske støjkort skal opfylde mindstekravene i bilag IV. 4. Nabomedlemsstater samarbejder om den strategiske støjkortlægning i grænseområder. 5. De strategiske støjkort skal gennemgås og om nødvendigt revideres mindst hvert femte år efter deres udarbejdelse.

Artikel 8 Handlingsplan 1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder senest den 18. Juli 2008 har udarbejdet handlingsplaner beregnet på håndtering af støjproblemer og virkninger på deres område, herunder om fornødent støjreduktion: a) på steder nær større veje, hvor der passerer over 6 mio. køretøjer om året, større jernbaner, hvor der passerer over 60 000 tog om året og større lufthavne b) i byområder med over 250 000 indbyggere. Planerne skal også tage sigte på at beskytte stille områder mod en forøgelse af støjen. Foranstaltningerne i handlingsplanerne udvælges af de kompetente myndigheder, men bør navnlig tage sigte på prioriterede opgaver, der kan identificeres ved, at en relevant grænseværdi overskrides, eller efter andre kriterier, der vælges af medlemsstaterne, og de finder især anvendelse på de vigtige områder som fastlagt ved den strategiske støjkortlægning. 2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder senest den 18. Juli 2013 har udarbejdet handlingsplaner, navnlig med henblik på at udføre prioriterede opgaver, der kan identificeres ved, at en relevant grænseværdi overskrides, eller efter andre kriterier, der vælges af medlemsstaterne, for byområder og for større veje og større jernbaner på deres område. 3. Medlemsstaterne informerer Kommissionen om de andre relevante kriterier i stk. 1 og 2. 4. Handlingsplanerne skal opfylde mindstekravene i bilag V. 5. Handlingsplanerne skal gennemgås og om nødvendigt revideres, når der sker væsentlige ændringer, som påvirker den eksisterende støjsituation, og mindst hvert femte år efter deres godkendelse. 6. Nabomedlemsstater samarbejder om handlingsplanerne for grænseområderne. 7. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden høres om forslag til handlingsplaner, at den hurtigt og effektivt får mulighed for at deltage i udarbejdelsen og revisionen af handlingsplanerne, at resultaterne af denne deltagelse tages i betragtning, og at offentligheden informeres om de afgørelser, der træffes. Der skal gives rimelige tidsfrister, således at der er tilstrækkelig tid til hvert enkelt stadium i offentlighedens deltagelse. Hvis forpligtelsen til en procedure med deltagelse af offentligheden foreskrives samtidig ved dette direktiv og ved anden fællesskabslovgivning, kan medlemsstaterne etablere fælles procedurer for at undgå overlapning.

Artikel 9 Oplysninger til offentligheden 1. Medlemsstaterne sikrer, at de strategiske støjkort, som de har udarbejdet og, hvor det er relevant, godkendt, samt de opstillede handlingsplaner stilles til rådighed for og udbredes til offentligheden i overensstemmelse med den relevante fællesskabslovgivning, navnlig Rådets direktiv 90/313/EØF af 7. juni 1990 om fri adgang til miljøoplysninger (13) , og i henhold til bilag IV og V til nærværende direktiv, herunder ved anvendelse af den informationsteknologi, der er til rådighed. 2. Oplysningerne skal være klare, forståelige og tilgængelige. Der forelægges en oversigt over de vigtigste punkter.

Artikel 10 Medlemsstaternes og Kommissionens indsamling og offentliggørelse af data 1. Senest 18. januar 2004 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport indeholdende en gennemgang af de eksisterende fællesskabsforanstaltninger vedrørende eksterne støjkilder. 2. Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne fra strategiske støjkort og resuméer af handlingsplaner som yderligere defineret i bilag VI sendes til Kommissionen senest seks måneder efter de datoer, der er omhandlet i henholdsvis artikel 7 og artikel 8. 3. Kommissionen opretter en databank med oplysninger om strategiske støjkort for at lette udarbejdelsen af den i artikel 11 omhandlede rapport samt andet teknisk arbejde og oplysningsarbejde. 4. Hvert femte år offentliggør Kommissionen en sammenfattende rapport over data fra strategiske støjkort og handlings- planer. Den første rapport forelægges senest den 18. juli 2009.

Artikel 11 Gennemgang og rapportering 1. Senest den 18. juli 2009 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv. 2. Rapporten skal navnlig indeholde en vurdering af behovet for yderligere fællesskabsforanstaltninger i forbindelse med ekstern støj og i givet fald forslag til gennemførelsesstrategier for aspekter som f.eks.: a) mål på mellemlang og lang sigt for reduktion af antallet af personer, der udsættes for skadelige virkninger fra ekstern støj, under særligt hensyn til forskellige klimaer og forskellige kulturer b) yderligere foranstaltninger med henblik på reduktion af ekstern støj fra specifikke kilder, navnlig udendørs udstyr, transportmidler og -infrastrukturer og visse typer industriel aktivitet, som bygger på de foranstaltninger, der allerede er gennemført, eller som drøftes med henblik på vedtagelse c) beskyttelse af stille områder på åbent land. 3. Rapporten skal indeholde en gennemgang af den akustiske miljøkvalitet i Fællesskabet, der er baseret på de i artikel 10 omhandlede data, og skal tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling og andre relevante oplysninger. Begrænsning af skadelige virkninger og lønsomhedsforhold er hovedkriterierne for udvælgelse af de strategier og foranstaltninger, der foreslås. 4. Når Kommissionen har modtaget det første sæt strategiske støjkort, skal den på ny overveje: - muligheden for en 1,5 m’s målehøjde i bilag I, punkt 1, i områder, hvor der er etplanshuse - undergrænsen for det anslåede antal personer, der udsættes for forskellige L den og L night -intervaller, i bilag VI. 5. Rapporten revideres hver femte år eller oftere, hvis det er hensigtsmæssigt. Den skal indeholde en vurdering af gennemførelsen af dette direktiv. 6. Rapporten ledsages eventuelt af forslag til ændring af dette direktiv.

Artikel 12 Tilpasning Kommissionen tilpasser bilag I, punkt 3, bilag II og bilag III til direktivet til den tekniske og videnskabelige udvikling efter proceduren i artikel 13, stk. 2. Artikel 13 Udvalg 1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 18 i direktiv 2000/14/EF. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder. 3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 14 Gennemførelse 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 18. juli 2004. De underretter Kommissionen herom. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 15 Ikrafttræden Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 16 Adressater

afs_16/del_1 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Luxembourg, den 25. juni 2002. På Europa-Parlamentets vegne P. COX Formand På Rådets vegne J. MATAS I PALOU Formand BILAG I STØJINDIKATORER jf. artikel 5 1. Definition af dag-aften-nat-værdien L den Dag-aften-nat-værdien Lden i decibel (dB) defineres ved følgende formel: hvor: - L day er det A-vægtede gennemsnitlige lydtrykniveau som defineret i ISO 1996-2: 1987 og bestemt over alle dagperioder i etår - L evening er det A-vægtede gennemsnitlige lydtrykniveau som defineret i ISO 1996-2: 1987 og bestemt over alle aftenperioder i et år - L night er det A-vægtede gennemsnitlige lydtrykniveau som defineret i ISO 1996-2: 1987 og bestemt over alle natperioder i et år hvor: - en dag er på 12 timer, en aften på 4 timer og en nat på 8 timer; medlemsstaterne kan afkorte aftenperioden med en eller to timer og forlænge dagen og/eller natten i overensstemmelse hermed, forudsat at dette valg er ens for alle kilder, og at de giver Kommissionen oplysninger om systematiske forskelle i forhold til standardperioderne - dagsperiodens begyndelse (og dermed også aften- og natperiodens begyndelse) vælges af medlemsstaten (valget skal være ens for støj fra samtlige støjkilder); standardværdierne er kl. 07.00-9.00, 19.00-23.00 og 23.00-07.00 lokal tid - et år er et relevant år for så vidt angår støjemissionen og et gennemsnitsår for så vidt angår meteorologiske forhold og hvor: - kun den direkte transmitterede støj medregnes, dvs. at der ses bort fra støj, der reflekteres fra facaden på den pågældende bolig (generelt vil dette indebære en 3 dB’s korrektion ved måling). L den -beregningspunktets højde over jorden afhænger af anvendelsen: - i tilfælde af beregning med henblik på strategisk støjkortlægning i og omkring bygninger ligger beregningspunkterne i en højde af 4,0 m ± 0,2 m (3,8 m-4,2 m) over jorden og ved den mest belastede facade; i denne sammenhæng forstås ved den mest belastede facade den ydervæg, der vender i retning af den specifikke støjkilde og er nærmest ved denne; i andre forbindelser kan der foretages andre valg - i tilfælde af måling med henblik på strategisk støjkortlægning i forbindelse med støjeksponering i og nær bygninger kan der vælges andre højder, men de må aldrig være mindre end 1,5 m over jorden, og resultaterne skal korrigeres i overensstemmelse med en tilsvarende højde på 4 m

afs_16/del_2 - i andre forbindelser, f.eks. akustisk planlægning og støjzoneopdeling, kan højden vælges anderledes, men den må aldrig være mindre end 1,5 m over jorden for f.eks. følgende: - landlige områder med etplanshuse - ved udformning af lokale foranstaltninger med henblik på at reducere støjbelastningen for specifikke boliger - ved detaljeret støjkortlægning af et mindre område, som skal vise enkeltboligers støjbelastning.

2. Definition af støjindikatoren for natperioden L night er det A-vægtede gennemsnitlige lydtrykniveau som defineret i ISO 1996-2: 1987 og bestemt over alle natperioder i et år, hvor: - en natperiode er på 8 timer som defineret i punkt 1 - et år er et relevant år for så vidt angår støjemissionen og et gennemsnitsår for så vidt angår meteorologiske forhold som defineret i punkt 1 - kun den direkte transmitterede støj medregnes som defineret i punkt 1 - beregningspunkterne er de samme som for L den .

3. Supplerende støjindikatorer Ud over L den og L night og, hvor det er relevant, L day og L evening kan det i nogle tilfælde være fordelagtigt at benytte særlige støjindikatorer og dertil hørende grænseværdier. Eksempler herpå: - den pågældende støjkilde er kun aktiv i en mindre del af tiden (f.eks. mindre end 20 % af tiden i årets samlede dagperioder, årets samlede aftenperioder eller årets samlede natperioder) - der er i gennemsnit kun meget få støjbegivenheder i en eller flere af perioderne (f.eks. mindre end én støjbegivenhed pr. time, hvor en støjbegivenhed kan defineres som støj, der varer mindre end 5 minutter; eksempler herpå er støj fra forbipasserende tog eller fly) - støjen har højt indhold af lave frekvenser - L amax eller SEL (støjeksponeringsniveau) for beskyttelsen i natperioden i tilfælde af enkelte støjhændelser - særlig beskyttelse i weekenden eller en bestemt del af året - særlig beskyttelse af dagperioden - særlig beskyttelse af aftenperioden - kombination af støj fra forskellige kilder - stille områder i åbent land - støjen har højt indhold af toner - støjen har karakter af impulser. BILAG II VURDERINGSMETODER TIL BESTEMMELSE AF STØJINDIKATORERNE jf. artikel 6 1. Indledning Værdierne L den og L night kan bestemmes enten ved beregning eller måling (på vurderingspunktet). Til planlægningsformål kan der kun anvendes beregninger. I punkt 2 og 3 anvises foreløbige metoder til beregning og måling.

2. Foreløbige beregningsmetoder for L den og L night Tilpasning af eksisterende nationale beregningsmetoder

afs_19/del_1 Hvis en medlemsstat allerede har nationale metoder til bestemmelse af langtidsindikatorer, kan de benyttes, forudsat at de tilpasses til definitionen af indikatorerne i bilag I. Det betyder for de fleste nationale metoder, at aftenperioden skal indføres som særskilt periode, og at der skal indføres årsgennemsnit. Nogle eksisterende metoder skal ligeledes tilpasses således, at der ses bort fra facaderefleksion, og at der indføres natperiode og/eller vurderingspunkt. Indførelse af årsgennemsnit kræver særlig omhu ved beregningen. Variationer i emissionen og i transmissionen kan give udsving gennem hele året. Anbefalede foreløbige beregningsmetoder For de medlemsstater, der ikke allerede har en national beregningsmetode eller foretrækker at skifte til en anden beregningsmetode, anbefales nedenstående metoder: For STØJ FRA VIRKSOMHEDER: ISO 9613-2: »Akustik - Støjafskærmning udendørs. Del 2: Generel beregningsmetode«. I forbindelse med denne metode kan der opnås egnede støjemissionsdata (inputdata) ved måling efter en af følgende metoder: - ISO 8297: 1994 »Akustik - Store maskiner og anlæg. Bestemmelse af lydeffektniveau med henblik på vurdering af lydtrykniveau i det eksterne miljø. Teknikermetode« - EN ISO 3744: 1995 »Akustik - Bestemmelse af lydeffektniveauer for støjkilder ved måling af lydtryk. Måling i tilnærmet frit felt over et reflekterende plan. Teknikermetode« - EN ISO 3746: 1995 »Akustik - Bestemmelse af lydeffektniveauer for støjkilder. Overslagsmetode«. For FLYSTØJ OMKRING LUFTHAVNE: ECAC Doc. 29 »Report on Standard Method of Computing Noise Contours around Civil Airports«, 1997. Den segmenteringsteknik, der er omhandlet i rapportens punkt 7.5, skal benyttes som metode til modellering af flyveveje. For VEJSTØJ: Frankrigs nationale beregningsmetode »NMPB-Routes-96 (SETRA-CERTU-LCPC-CSTB)« som offentliggjort i »Arrêté du 5 mai 1995 relatif au bruit des infrastructures routières, Journal officiel du 10 mai 1995, article 6« og i standard »XPS 31-133«. Hvad angår inputdata vedrørende emissionen, henvises der til »Guide du bruit des transports terrestres, fascicule prévision des niveaux sonores, CETUR 1980«. For TOGSTØJ: Nederlandenes nationale beregningsmetode som offentliggjort i »Reken- en Meetvoorschrift Rail- verkeerslawaai '96, Ministerie Volkshuisvesting, Ruimtelijke Ordening en Milieubeheer, 20 november 1996«. Disse metoder skal tilpasses til definitionerne af L den og L night . Senest1. juli 2003 offentliggør Kommissionen retningslinjer i henhold til artikel 13, stk. 2, for de reviderede metoder og fremlægger emissionsdata for flystøj, vejstøj og togstøj, som bygger på eksisterende data. 3. Foreløbige målemetoder for L den og L night

afs_19/del_2 Hvis en medlemsstat ønsker at benytte sin egen officielle målemetode, må den tilpasses til definitionen af indikatorerne i bilag I og i overensstemmelse med principperne for gennemsnitsmålinger over lang tid i ISO 1996-2: 1987 og ISO 1996-1: 1982. Hvis en medlemsstat ikke har en målemetode eller foretrækker at anvende en anden metode, kan en metode fast- lægges på grundlag af definitionen af indikatoren og principperne i ISO 1996-2: 1987 og ISO 1996-1: 1982. Måledata foran en facade eller et andet reflekterende element korrigeres for denne facades eller dette elements refleksion (i reglen betyder dette en korrektion på 3 dB ved måling).

BILAG III VURDERINGSMETODER I FORBINDELSE MED SUNDHEDSVIRKNINGER jf. artikel 6, stk. 3 Dosis/effekt-forhold skal anvendes til at vurdere den virkning, støj har på befolkningen. De dosis/effekt-forhold, der indføres ved fremtidige revisioner af dette bilag i medfør af artikel 13, stk. 2, vil navnlig vedrøre - forholdet mellem gener og L den for støj forårsaget af vej-, jernbane- og flytrafik samt virksomheder - forholdet mellem søvnforstyrrelser og L night for støj forårsaget af vej-, jernbane- og flytrafik samt virksomheder. Der kan om nødvendigt anføres specifikke dosis/effekt-forhold for - boliger med særlig støjisolering som defineret i bilag VI - boliger med en stille facade som defineret i bilag VI - klimatiske og kulturelle forskelle - sårbare befolkningsgrupper - virksomhedsstøj med indhold af toner - virksomhedsstøj med impulser og andre særlige tilfælde.

BILAG IV MINDSTEKRAV TIL STRATEGISK STØJKORTLÆGNING jf. artikel 7 1. Et strategisk støjkort præsenterer data om et af følgende aspekter: - en tidligere, den nuværende eller en fremtidig situation med hensyn til en støjindikator - overskridelse af en grænseværdi - det anslåede antal af boliger, skoler og hospitaler i et bestemt område, hvor støjen ligger over bestemte værdier - det anslåede antal personer, der befinder sig i et område, der er eksponeret for støj. 2. Strategiske støjkort kan offentliggøres som: - grafiske kort - data i talform opstillet i tabeller - data i talform lagret elektronisk. 3. I strategiske støjkort over byer skal der lægges særlig vægt på støjemission fra: - vejtrafik - jernbanetrafik - lufthavne - steder med industriel aktivitet, herunder havne. 4. Strategisk støjkortlægning skal bruges til følgende formål: - danne grundlag for de data, der skal sendes til Kommissionen i henhold til artikel 10, stk. 2, og bilag VI - udgøre en informationskilde for borgerne i henhold til artikel 9 - danne grundlag for handlingsplaner i henhold til artikel 8. Disse formål kræver hver sin type strategisk støjkort. 5. Mindstekrav til de strategiske støjkort for så vidt angår de data, der sendes til Kommissionen, er opregnet i punkt 1.5, 1.6, 2.5, 2.6 og 2.7 i bilag VI. 6. Oplysning af offentligheden i henhold til artikel 9 og udarbejdelse af handlingsplaner i henhold til artikel 8 kræver supplerende og mere detaljeret information som f.eks.: - en grafisk præsentation - kort, der viser overskridelse af en grænseværdi - differenskort, hvor den nuværende situation sammenlignes med forskellige mulige fremtidige situationer - kort, der viser værdien af en støjindikator i en højde forskellig fra 4 m, hvor det er hensigtsmæssigt. Medlemsstaterne kan opstille regler for sådanne støjkorts type og format. 7. Der skal til lokal og national anvendelse udarbejdes strategiske støjkort i en højde af 4 m og med de 5 dB-intervaller for L den og L night , som er fastlagt i bilag VI. 8. For byområder skal der udarbejdes særskilte støjkort for vejstøj, togstøj, flystøj og virksomhedsstøj. Der kan tillige udarbejdes kortfor andre støjkilder. 9. Kommissionen kan opstille retningslinjer med yderligere vejledning vedrørende støjkort, støjkortlægning og kortlægningssoftware i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2.

BILAG V MINDSTEKRAV TIL HANDLINGSPLANER jf. artikel 8 1. Handlingsplaner skal mindst rumme følgende elementer: - en beskrivelse af byområdet, de større veje, de større jernbaner og de større lufthavne samt andre støjkilder, som der er taget hensyn til - ansvarlig myndighed - juridisk sammenhæng - alle gældende grænseværdier i henhold til artikel 5 - resumé af resultaterne af støjkortlægningen - en vurdering af det anslåede antal personer, der udsættes for støj, og indkredsning af de problemer og situationer, der skal forbedres - referat af de offentlige høringer, der arrangeres i henhold til artikel 8, stk. 7 - alle allerede indførte støjbekæmpelsesforanstaltninger og alle projekter, som forberedes - foranstaltninger, som de kompetente myndigheder agter at træffe i de følgende fem år, herunder alle foranstaltninger til beskyttelse af stille områder - strategi på langt sigt - finansielle oplysninger (hvis de er tilgængelige): budgetter, omkostningseffektivitetsanalyse og costbenefitanalyse - påtænkte bestemmelser til evaluering af gennemførelsen og resultaterne af handlingsplanen. 2. De foranstaltninger, som de kompetente myndigheder agter at træffe på de områder, der hører ind under deres kompetence, kan f.eks. omfatte: - trafikplanlægning - fysisk planlægning - tekniske foranstaltninger i forbindelse med støjkilder - valg af mindre støjende kilder - nedbringelse af støjtransmissionen - forskriftsmæssige eller økonomiske foranstaltninger eller incitamenter. 3. Handlingsplanerne skal indeholde skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer (gener, søvnforstyrrelser mv.). 4. Kommissionen kan opstille retningslinjer med yderligere vejledning for handlingsplanerne i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2.

BILAG VI DATA, DER SKAL SENDES TIL KOMMISSIONEN

afs_23/del_1 jf. artikel 10 Følgende data skal sendes til Kommissionen: 1. For byområder 1.1. En kortfattet beskrivelser af byområdet med beliggenhed, størrelse og indbyggertal. 1.2. Kompetent myndighed. 1.3. Tidligere gennemførte støjbekæmpelsesprogrammer og gældende støjforanstaltninger. 1.4. Anvendte beregnings- og målemetoder. 1.5. Det anslåede antal personer (i hundreder) som bor i boliger, der udsættes for en støjbelastning, udtrykt ved L den i dB i 4 m’s højde over jorden ved den stærkest belastede facade, i hvert af følgende intervaller: 55-59, 60-64, 65-69, 70-74 og > 75, anført for vej-, tog- og flytrafik og virksomheder hver for sig. Tallene afrundes til nærmeste 100 (f.eks. betyder 5 200 fra 5 150 til 5 249, 100 fra 50 til 149 og 0 færre end 50). Derudover anføres det, hvis der foreligger tal, og det er relevant, hvor mange personer i ovennævnte kategorier, der bor i boliger med: - særlig isolering mod den pågældende støj, dvs. særlig isolering af en bygning mod en eller flere typer ekstern støj kombineret med et ventilations- eller luftkonditioneringsanlæg, der gør det muligt at opretholde høje værdier for isolering mod ekstern støj - en stille facade, dvs. en boligs facade, hvor en specifik støjkildes L den -værdi fire meter over jorden og to meter fra facaden er mere end 20 dB lavere end ved den facade, der har den højeste L den -værdi. Det skal endvidere oplyses, hvordan større veje, jernbaner og lufthavne, jf. definitionerne i artikel 3, bidrager til ovenstående. 1.6. Det anslåede samlede antal personer (i hundreder), som bor i boliger, der udsættes for en støjbelastning, udtrykt ved L night i dB i 4 m’s højde over jorden ved den stærkest belastede facade, i hvert af følgende intervaller: 50-54, 55-59, 60-64, 65-69 og > 70, anført for vej-, tog- og flytrafik og virksomheder hver for sig. Disse data kan ligeledes vurderes for intervallet 45-49 inden den dato, som er fastsat i artikel 11, stk. 1. Derudover anføres det, hvis der foreligger tal, og det er relevant, hvor mange personer i ovennævnte kategorier der bor i boliger med: - særlig isolering mod den pågældende støj som defineret i punkt 1.5 - en stille facade som defineret i punkt 1.5. Det skal endvidere oplyses, hvordan større veje, større jernbaner og større lufthavne bidrager til ovenstående. 1.7. Ved grafisk præsentation skal de strategiske kort som et mindstekrav vise konturlinjerne for 60, 65, 70 og 75 dB.

afs_23/del_2 1.8. Et resumé af handlingsplanen, herunder de relevante aspekter som omhandlet i bilag V, på højst 10 sider. 2. For større veje, større jernbaner og større lufthavne 2.1. En generel beskrivelse af vejene, jernbanerne eller lufthavnene med beliggenhed, størrelse og trafikdata. 2.2. En beskrivelse af omgivelserne: byområder, landsbyer, åbent land eller lignende, oplysninger om arealanvendelse samt andre væsentlige støjkilder. 2.3. Tidligere gennemførte støjbekæmpelsesprogrammer og gældende støjforanstaltninger. 2.4. Anvendte beregnings- og målemetoder. 2.5. Det anslåede samlede antal personer (i hundreder), som bor i boliger uden for byområder, der udsættes for en støjbelastning, udtrykt ved L den i dB i 4 m’s højde over jorden ved den stærkest belastede facade, i hvert af følgende intervaller: 55-59, 60-64, 65-69, 70-74 og >75. Derudover anføres det, hvis der foreligger tal, og det er relevant, hvor mange personer i ovennævnte kategorier der bor i boliger med: - særlig isolering mod den pågældende støj som defineret i punkt 1.5 - en stille facade som defineret i punkt 1.5. 2.6. Det anslåede samlede antal personer (i hundreder), som bor i boliger uden for byområder, der udsættes for en støjbelastning, udtrykt ved L night i dB i 4 m’s højde over jorden ved den stærkest belastede facade, i hvert af følgende intervaller: 50-54, 55-59, 60-64, 65-69 og >70. Disse data kan ligeledes vurderes for intervallet 45-49 inden den dato, som er fastsat i artikel 11, stk. 1. Derudover anføres det, hvis der foreligger tal, og det er relevant, hvor mange personer i ovennævnte kategorier der bor i boliger med: - særlig isolering mod den pågældende støj som defineret i punkt 1.5 - en stille facade som defineret i punkt 1.5. 2.7. Det samlede areal (i km 2 ) af de områder, der udsættes for L den -værdier over henholdsvis 55, 65 og 75 dB. Derudover anslås det, hvor mange boliger (i hundreder) og personer (i hundreder) der i alt befinder sig i disse områder. I tallene skal byområder medregnes. Konturlinjerne for 55 og 65 dB skal ligeledes være vist på et eller flere kort, som desuden skal være påført oplysninger om landsbyer, byer og byområder inden for konturerne. 2.8. Et resumé af handlingsplanen, herunder de relevante aspekter som omhandlet i bilag V, på højst ti sider. 3. Vejledning Kommissionen kan eventuelt i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, udarbejde retningslinjer med yderligere vejledning i, hvordan ovennævnte data skal afleveres. (1) EFT C 337 E af 28.11.2000, s. 251.

afs_23/del_3 (2) EFT C 116 af 20.4.2001, s. 48. (3) EFT C 148 af 18.5.2001, s. 7. (4) Europa-Parlamentets udtalelse af 14.12.2000 (EFT C 232 af 17.8.2001, s. 305), Rådets fælles holdning af 7.6.2001 ( EFT C 297 af 23.10.2001, s. 49) og Europa-Parlamentets afgørelse af 3.10.2001 (EFT C 87 E af 11.4.2002, s. 118). Europa-Parlamentets afgørelse af 15.5.2002 og Rådets afgørelse af 21.5.2002. (5) EFT C 200 af 30.6.1997, s. 28. (6) EFT L 42 af 23.2.1970, s. 16. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 1999/101/EF (EFT L 334 af 28.12.1999, s. 41). (7) EFT L 105 af 28.4.1977, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 97/54/EF (EFT L 277 af 10.10.1997, s. 24). (8) EFT L 18 af 24.1.1980, s. 26. Direktivet er senest ændret ved direktiv 83/206/EØF (EFT L 117 af 4.5.1983, s. 15). (9) EFT L 225 af 10.8.1992, s. 72. Direktivet er senest ændret ved direktiv 2000/7/EF (EFT L 106 af 3.5.2000, s. 1). (10) EFT L 162 af 3.7.2000, s. 1. (11) EFT L 184 af 17.7.1999, s.23. (12) EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26. (13) EFT L 158 af 23.6.1990, s. 56.

Versioner

1. 2003-12-11