Forslag til Lov om ændring af lov om social pension\n(Opsat pension og justering af optjeningsregler)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00128@2004-01-21/da
Indhold
Fremsat den 21. januar 2004 af socialministeren (Henriette Kjær)
Forslag
til
(Opsat pension og justering af optjeningsregler)
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002, som ændret ved § 2 i lov nr. 1065 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1072 af 17. december 2002, lov nr. 1073 af 17. december 2002, § 14 i lov nr. 394 af 28. maj 2003, § 1 i lov nr. 1165 af 19. december 2003 og lov nr. 1220 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter »kapitel 2« : », 2 a «.
2. I § 3, stk. 5, indsættes efter »69-72 « : »og tillæg efter § 15 f beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb «.
3. I § 3 a, stk. 1, indsættes efter »grundbeløb « : »og tillæg efter § 15 f beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb «.
4. I § 7 indsættes efter »kapitel « : »2 a, «.
5. I § 8 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ved opgørelsen af bopælstid medregnes dog ikke den tid, i hvilken der samtidig optjenes sociale pensionsrettigheder i udlandet. «
6. I § 13 indsættes som 3. pkt. :
»Meddelelsen skal indeholde oplysning om muligheden for at opsætte pension efter kapitel 2 a. «
7. Efter § 15 indsættes som nyt kapitel:
§ 15 a. Personer, der opfylder betingelserne i kapitel 1 for ret til folkepension, kan opsætte udbetalingen af folkepension til et tidspunkt, der ligger efter det fyldte 65. år.
Stk. 2. I opsætningsperioden optjenes en venteprocent til beregning af tillæg for opsat pension, jf. §§ 15 d-f.
§ 15 b. Anmodning om at opsætte pensionen indgives til kommunalbestyrelsen samtidig med eller senere end ansøgning om folkepension.
Stk. 2. Anmodningen har virkning fra den 1. i måneden efter anmodningens indgivelse, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor folkepension kan udbetales, jf. § 33, stk.1. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende.
Stk. 3. Anmodning kan ikke indgives, hvis folkepensionen har været opsat to gange med mellemliggende pensionsudbetaling.
§ 15 c. Folkepension kan opsættes for i alt 120 måneder.
Stk. 2. Ophør af opsætning af pension sker efter anmodning til kommunalbestyrelsen med virkning fra den 1. i måneden efter anmodningen om opsætningens ophør.
Stk. 3. Opsætning af pension ophører uden anmodning, når pensionen har været opsat i 120 måneder.
§ 15 d. Det er en betingelse for, at en person kan optjene venteprocent, at den pågældende har haft indtægt ved personligt arbejde i mindst 1500 timer inden for et kalenderår. Beskæftigelsens omfang skal for hvert år dokumenteres overfor kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal efter hvert år træffe afgørelse om, hvorvidt beskæftigelseskravet er opfyldt for det pågældende år.
Stk. 3. Ved påbegyndelse og ophør af opsætningen midt i et år, opgøres beskæftigelseskravet forholdsmæssigt efter antallet af hele måneder opsætningen vedrører i det pågældende år.
Stk. 4. Er beskæftigelseskravet i stk. 1 eller stk. 3 ikke opfyldt i en opgørelsesperiode, ses der ved opgørelsen af venteprocenten bort fra denne periode. I stedet udbetales et engangsbeløb svarende til den berettigede folkepension for den pågældende periode.
Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af beskæftigelsens omfang, herunder om personligt arbejde i selvstændig virksomhed og om kontrol heraf.
§ 15 e. Ved opsætningens ophør opgør kommunalbestyrelsen venteprocenten for opsætningsperioden. Venteprocenten opgøres som forholdet mellem antallet af hele måneder, pensionen har været opsat, og middellevetiden i hele måneder for personer på pensionistens alder på ophørstidspunktet. Venteprocenten afrundes til nærmeste hele procent.
Stk. 2. Har folkepensionen været opsat i to perioder, jf. § 15 b, stk. 3, opgøres venteprocenten for den opsatte pension som summen af venteprocenterne for hver periode.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af venteprocenten.
§ 15 f. Fra opsætningens ophør udbetaler kommunalbestyrelsen et månedligt tillæg sammen med folkepensionen, jf. stk. 2.
Stk. 2. Tillægget beregnes som venteprocenten, jf. § 15 e, ganget med den beregnede folkepension efter kapitel 4 for den pågældende måned.
Stk. 3. Det beregnede tillæg afrundes til nærmeste hele kronebeløb. «
8. I § 52, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 12 « : »og kapitel 2 a «
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004.
Stk. 2. Anmodning om opsætning af folkepension efter § 1, nr. 7, der indgives inden udgangen af juli måned 2004, kan få virkning fra den 1. juli 2004, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor folkepension kan udbetales, jf. § 33, stk. 1, i lov om social pension.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Baggrund og formål
Forslaget om opsat pension er et led i fortsættelsen af regeringens reformprogram, »Velfærd og valgfrihed « . Regeringen ønsker at udvide det enkelte menneskes frihed og valgmuligheder.
Det danske samfund står over for store udfordringer blandt andet som følge af en befolkningsudvikling, der indebærer, at der vil blive væsentlig flere ældre i de kommende år. For at bevare og udvikle det danske velfærdssamfund fremover kræver det, at flest muligt bidrager aktivt på arbejdsmarkedet. Det gælder også for ældre, der kan og gerne vil fortsætte på arbejdsmarkedet, men som med de nuværende regler kun har begrænset tilskyndelse hertil som følge af fradrag i folkepensionen på grund af arbejdsindtægter. Dette kan føre til en meget stor beskæring af en ekstraindtægt. Regeringen ønsker således med forslaget at give de ældre en større økonomisk tilskyndelse til at fortsætte på arbejdsmarkedet.
Formålet med forslaget er også at bidrage til en mere fleksibel holdning til, hvornår man går på pension. Med et større antal ældre, der er meget forskellige, og som typisk har et bedre helbred og lever længere end tidligere ældregenerationer, kan en fast folkepensionsalder være et uheldigt signal til de ældre selv og til deres omgivelser om, at de nu ikke længere er velset på arbejdsmarkedet. Lovforslaget er således også et bidrag til at ændre disse mere generelle holdninger om ældre som en homogen og svag gruppe med egenskaber og evner bestemt af deres alder.
Indenfor rammerne af den gældende pensionslovgivning er det allerede i dag muligt at supplere folkepensionen med en vis arbejdsindtægt. Dette forslag retter sig derfor mod borgere, der helt udskyder folkepensionen, og som kan og vil arbejde i et væsentligt omfang.
Der foreslås endvidere en justering af optjeningsreglerne i pensionsloven, således at der ikke kan ske samtidig optjening af dansk og udenlandsk social pension.
Lovforslagets hovedindhold
Opsat pension
Forslaget åbner adgang for at alle, der har ret til folkepension, kan vælge at udskyde folkepensionen og deltage aktivt på arbejdsmarkedet mod senere at få forhøjet den løbende pension med et tillæg for opsat pension. I opsætningsperioden optjenes således ret til at få forhøjet den senere folkepension med en procentdel – venteprocenten – der forhøjes, jo længere tid pensionen opsættes.
Folkepensionen kan opsættes fra folkepensionsalderens indtræden, men en person, der har modtaget folkepension i en periode, kan også vælge at opsætte pensionen.
Det er en betingelse for at få ret til tillæg for opsat pension, at borgeren i opsætningsperioden er aktiv på arbejdsmarkedet i væsentligt omfang. Forslaget indeholder derfor et krav om beskæftigelse i mindst 1500 timer årligt som betingelse for optjening af ret til tillæg for opsat pension. Derved sikres det, at borgere, der benytter ordningen om opsat pension, rent faktisk bidrager aktivt på arbejdsmarkedet. Uden et beskæftigelseskrav ville ordningen kunne benyttes til at forhøje pensionen uden at arbejde. Samtidig undgås, at opsat pension utilsigtet kan anvendes til at omgå pensionslovens indtægtsregulering ved at få udbetalt en privat pension mens folkepensionen opsættes for derefter at få en højere folkepension samt tillæg for opsat pension på et senere tidspunkt. Et beskæftigelseskrav på 1500 timer sikrer i væsentligt omfang mod utilsigtet brug af ordningen samtidig med, at det ikke er en hindring for den primære målgruppe for ordningen.
Folkepensionen kan opsættes for op til i alt 10 år. Hermed kan langt de flestes individuelle ønsker om opsætningsperiode dækkes og samtidig undgås ekstraordinært høje opsatte pensioner til enkelte ældre, der ellers måtte ønske at opsætte pensionen i usædvanlig lang tid.
Når borgeren senere vælger at udtræde af arbejdsmarkedet og modtage folkepension, udbetales et tillæg for opsat pension sammen med den månedlige folkepension. Tillægget beregnes som en andel af folkepensionen svarende til den optjente venteprocent.
Venteprocenten er afhængig af den tid, pensionen har været opsat og af den gennemsnitlige middellevetid for personer i den pågældende tilbagetrækningsalder. Venteprocenten opgøres som forholdet mellem det antal måneder, pensionen har været opsat og den gennemsnitlige middellevetid. Procenten bliver således højere, jo længere pensionen har været opsat, og jo ældre borgeren er på tilbagetrækningstidspunktet.
Eksempel: En gift person opsætter sin folkepension i 5 år til den dag, vedkommende fylder 70 år. På dette tidspunkt har den konkrete pensionist ret til fuldt grundbeløb og pensionstillæg, da vedkommende og ægtefællen ikke længere har indkomst af betydning. Den almindelige folkepension for den gifte pensionist udgør herefter 6.832 kr. pr. måned Pensionen har været opsat i 5 år, dvs. 60 måneder. Den gennemsnitlige middellevetid for 70-årige er 13 år og 5 måneder, dvs. 161 måneder. Venteprocenten for den pågældende udgør derfor 60 md./161 md., dvs. 37 pct. Tillægget beregnes ved overgangen til folkepension til 37 pct. af 6.832 kr. = 2.528 kr. pr. måned. Den samlede månedlige pension 6.832 kr. + 2.528 kr. = 9.360 kr. (Pensionssatserne er opgjort i 2004-niveau)
Det beregnede tillæg for opsat pension udbetales, så længe pensionisten lever. Ved pensionistens død bortfalder udbetalingen. Er pensionisten gift eller samlevende med en pensionist på dødstidspunktet fortsætter udbetalingen af tillæg dog i 3 måneder efter reglerne om efterlevelsespension.
Justering af optjeningsreglerne
Med forslaget indføjes hjemmel til ved beregningen af dansk pension at se bort fra perioder i hvilke, der samtidig optjenes sociale pensionsrettigheder i et andet land. Rfo nr. 1408/71, jf. Rådets forordning af 14. juni 1971 som seneste ændret ved EP/Rfo 1386/01, overlader det til medlemsstaterne at begrænse muligheden for dobbelt optjening af bl.a. pensionsrettigheder. Dansk ret har ikke hidtil indeholdt et udtrykkeligt forbud mod dobbelt optjening.
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Samlede økonomiske konsekvenser
Samlet set skønnes forslaget at indebære merudgifter på 0,1 mio. i 2004, på 4,5 mio. kr. i 2005, på 16,6 mio.kr. i 2006 og på 33,8 mio. kr. i 2007
Opsat pension
Muligheden for at opsætte folkepensionen vil alt andet lige medføre merudgifter, idet personer, som i dag vil få ned- eller bortreguleret deres pension som følge af høje erhvervsindkomster, kan opsætte pensionen og få et tillæg udbetalt, når de går på pension.
De økonomiske konsekvenser af forslaget kommer i meget høj grad til at afhænge af hvor mange personer, der vælger at udsætte deres arbejdsophør som følge af muligheden for opsat folkepension, og hvor mange personer der under alle omstændigheder ville have fortsat med at være erhvervsaktive. Der er derfor meget stor usikkerhed forbundet med at opgøre de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.
I nedenstående tabel er anført det forudsatte antal personer, der vælger at opsætte pension. Der er vist, hvor mange nye der er i de enkelte år, hvor mange der samlet opsætter pensionen, samt hvor mange det forventes, der vil få udbetalt forhøjet pension.
Forudsætninger vedrørende antal personer, der opsætter folkepensionen
Antal personer 2004 2005 2006 2007
Antal der opsætter pension i løbet af året 2.000 3.500 3.500 3.500
I alt med opsat pension 2.000 4.000 5.000 6.500
Antal der får udbetalt forhøjet folkepension 0 1.500 4.000 6.000
Under forudsætning af, at 1-1½ pct. af de 65-årige opsætter deres pension i ét år og 1 pct. af de 67-70-årige opsætter deres pension i ét år, skønnes de statslige merudgifter til folkepension at være ca. 4 mio. i 2005, stigende til ca. 33 mio. kr. i 2007. Efter skat skønnes merudgifterne til ca. 2 mio. i 2005 stigende til 18 mio. kr. 2007.
På lang sigt skønnes forslaget at indebære en nettomerudgift på ca. 100 mio. kr. Heri er også modregnet øgede skatteindtægter, som følge af en skønnet stigning i arbejdsudbuddet i størrelsesordenen 1.000 personer, samt lavere udgifter til boligydelse. I princippet vil indfasningsperioden være på 35-40 år, da der er tale om en livsvarig ydelse. Størstedelen af merudgifterne skønnes dog at være indfaset i løbet af 10-15 år.
Skønnede merudgifter i perioden 2004-2007
Mio. kr. 2004 2005 2006 2007
Opsat pension
Folkepension 0 4 16 33
Adm. Kommuner 0 0,2 0,3 0,4
Adm. til klagesager soc. Nævn 0 0,2 0,2 0,3
Adm. Den Social Sikringsstyrelse 0,1 0,1 0,1 0,1
I alt 0,1 4,5 16,6 33,8
Opsat pension forventes at medføre administrative merudgifter til behandling af sager for pensionister bosiddende i Danmark i primærkommunerne på 0 mio. kr. i 2004, 0,2 mio. kr. i 2005, 0,3 mio. kr. i 2006 og 0,4 mio. kr. i 2007. Derefter skønnes de kommunale administrative merudgifter at være på 0,5 mio. kr. På det internationale pensionsområde, Den Sociale Sikringsstyrelse, skønnes de årlige administrative merudgifter til 0,1 mio. kr. fra 2004 og fremefter.
Det skønnes, at der vil komme flere klagesager til de sociale nævn. Merudgiften til de sociale nævn skønnes til 0 mio. kr. i 2005, 0,2 mio. kr. i hhv. 2005 og 2006, og 0,3 mio. kr. i 2007 og fremefter.
Det kan forekomme, at personer, der har opsat pensionen, bliver afskediget. Disse personer kan i få tilfælde være berettiget til kontanthjælp i en begrænset periode. Merudgiften hertil skønnes at være begrænset.
Indførelsen af opsat pension vil samtidig indebære en betalingsforskydning i udgifterne til folkepension. På kort sigt, hvor det forventes at antallet af personer, der har opsat deres pension, overstiger antallet af personer, der får udbetalt en forhøjet pension, bidrager det til at reducere udgifterne til folkepension. Den kortsigtede nedgang i pensionsudgifterne er imidlertid ikke en reel besparelse, men derimod udtryk for en betalingsforskydning og indgår således ikke i det økonomiske finansieringsbehov. Med henblik på at undgå, at betalingsforskydningerne påvirker stillingen på de offentlige finanser, vil værdien af den udskudte pension fremgå af finansloven fra 2005 og frem.
Justering af optjeningsreglerne
I juli 2002 afgjorde den Den Sociale Ankestyrelse i en konkret sag, at der ikke var udtrykkelig hjemmel i dansk lovgivning til at foretage fradrag i den danske pension for perioder, hvor der samtidig var optjent pension i en anden EU-medlemsstat, selvom man herved opnåede dobbelte ydelser, således som den hidtidige praksis havde været. Dette lovforslag tilvejebringer denne hjemmel. Hvis dette ikke skete, skønnes Ankestyrelsens afgørelse at ville medføre en merudgift til pension i 2004 på 4 mio. kr., 12 mio. kr. i 2005, 19 mio. kr. 2006 og 27 mio. kr. i 2007. På langt sigt vil den skønnede merudgift være på 128 mio. kr. om året, hvis ikke ændringen vedtages.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er forhandlet med de kommunale parter.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Erhvervslivet vil kunne få fordel af den friere valgmulighed med hensyn til pensionsalder.
Forslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
De borgere, der vælger at benytte ordningen, vil en gang årligt skulle dokumentere overfor kommunen, at de har opfyldt lovens beskæftigelseskrav.
Forholdet til EU-retten
I Rådets direktiv af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af principper om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (79/7 EØF), EFT nr. L 6 af 10. januar 1979, s. 24, er i art. 4 fastsat, at der ikke må finde nogen forskelsbehandling sted på grundlag af køn, hverken direkte eller indirekte.
Kravet om 1500 timers beskæftigelse årligt for at optjene opsat pension kan overvejes i relation til spørgsmålet om indirekte diskrimination, da flere kvinder end mænd har en nedsat arbejdstid.
I forslaget udregnes venteprocenten for opsat pension ens for mænd og kvinder på grundlag af den gennemsnitlige middellevetid for både mænd og kvinder. Hermed bliver tillægget ens for en mand og en kvinde, der i samme alder opsætter pensionen i lige lang tid, og har ret til samme folkepension. Forslaget indebærer derfor ikke direkte diskrimination.
I EF-domstolens praksis er fastlagt, at der ikke er tale om indirekte diskrimination i strid med direktivet, hvis det mål, man ønsker at forfølge, beror på andre objektivt begrundede faktorer end forskelsbehandling på grund af køn, og hvis de midler, der vælges for at nå målet, er egnede og nødvendige for gennemførelsen af en socialpolitisk målsætning, selvom en given ordning berører langt flere kvinder end mænd.
Formålet med forslaget er en socialpolitisk udvikling af velfærdsstaten. Dette sker ved at indføre en øget fleksibilitet for den enkelte i forhold til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og ved en tilskyndelse til, at flest muligt fremover bidrager aktivt på arbejdsmarkedet. Forslaget indebærer derfor heller ikke indirekte diskrimination i strid med direktivet.
Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været sendt til høring hos: Akademikernes Centralorganisation, Beskæftigelsesministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening, Den Sociale Ankestyrelse, Den Sociale Sikringsstyrelse, Finansministeriet, Frederiksberg Kommune, FTF, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, KL, KTO, Københavns Kommune, LO, Skatteministeriet, Socialchefforeningen, Ældremobiliseringen, Ældre Sagen og Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/ Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat kommuner og amtskommuner Ingen Forslaget om opsat pension forventes at medføre offentlige merudgifter på 0,1 mio. kr. i 2004, 4,5 mio. kr. i 2005 og 16,6 mio. kr. i 2006. I 2007 forventes en offentlig merudgift på 33,8 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Forslaget skønnes at medføre statslige og kommunale administrative merudgifter, samt medudgifter til de sociale nævn.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Afledt positiv strukturel effekt Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget er i overensstemmelse med EU-retten
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Tillæg for opsat pension foreslås defineret som pension. Lovens generelle regler om pension gælder herefter for tillægget.
Det indebærer bl.a., at tillægget fratrækkes i indtægtsgrundlaget og dermed er uden betydning ved beregning af pensionstillæg m.v., og at tillægget er omfattet af reglerne i lovens kapitel 6 om bortfald, tilbagebetaling og udbetaling af efterlevelsespension.
Tillægget er endvidere omfattet af pensionsloven almindelig bopæls- og optjeningsregler, jf. også nr. 2-4. Tillægget reduceres hermed ligesom den almindelige folkepension for en pensionist, der kun har optjent ret til brøkpension ved ophold i Danmark i mindre end 40 år mellem det 15. og 65. år. Optjeningen sker dermed i overensstemmelse med det EU-retlige pro rata temporis princip, idet optjeningen sker i forhold til bopælstiden i Danmark.
Til nr. 2 og 3
Det foreslås, at et tillæg for opsat pension kan udbetales i udlandet efter samme regler som gælder for folkepensionens grundbeløb, for så vidt angår den del af tillægget, der kan beregnes efter folkepensionens grundbeløb efter den foreslåede § 15 f.
Til nr. 4
I bestemmelsen præciseres, at for en pensionist, der kun har optjent ret til en brøkpension, vil tillægget blive beregnet af den fulde pension og herefter blive nedsat med samme brøk som den øvrige pension.
Til nr. 5
Den gældende § 8 fastsætter betingelserne for at optjene pensionsrettigheder efter dansk lovgivning under ophold i udlandet. Med bestemmelsen indføres i stk. 2 en undtagelse til hovedregelen i stk. 1 i form af et generelt forbud mod dobbelt optjening af sociale pensioner. Forbuddet omfatter pensionsrettigheder, der optjenes i udlandet samtidig med, at der optjenes pensionsrettigheder efter dansk lovgivning. Ved sociale pensioner forstås pensioner omfattet af Rfo nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger for vandrende arbejdstagere m.v., eller pensioner omfattet af de traktater om social sikring, som Danmark har indgået med en række lande eller tilsvarende sociale pensionsordninger i andre lande, som muliggør udbetaling af dobbelte pensionsydelser i Danmark.
Formålet med § 8 er at sikre, at personer, der har rimeligt ophold i udlandet, ikke står uden pension. Derimod har det ikke været hensigten, at der kan optjenes ret til pension i udlandet samtidig med, at der optjenes dansk social pension. I EU-retten forudsættes det, at muligheden for at begrænse dobbelt optjening af bl.a. pensionsrettigheder reguleres i national lovgivning.
I juli 2002 afgjorde den Den Sociale Ankestyrelse i en konkret sag, at der ikke var udtrykkelig hjemmel i dansk lovgivning til at foretage fradrag i den danske pension for perioder, hvor der samtidig var optjent pension i en anden EU-medlemsstat, selvom man herved opnåede dobbelte ydelser, således som den hidtidige praksis havde været. Dette lovforslag tilvejebringer denne hjemmel.
Til nr. 6
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen, når den sender borgere, der nærmer sig lovens pensionsalder, meddelelse om retten til folkepension, samtidig skal oplyse om muligheden for at opsætte pensionen.
Til nr. 7
Til § 15 a
Alle, der opfylder pensionslovens almindelige betingelser for at få folkepension, har efter forslaget mulighed for at udskyde folkepensionen til en senere alder for derefter at få beregnet og udbetalt et tillæg for opsat pension efter de foreslåede regler herom.
Det er herefter en betingelse for retten til at opsætte pensionen, at borgeren opfylder lovens betingelser med hensyn til bopæl og optjening. Hvis en person f.eks. ikke har optjent ret til folkepension ved bopæl i Danmark, har vedkommende ikke mulighed for at opsætte pension. En person, der har optjent ret til brøkpension, vil have ret til at opsætte sin folkepension, men tillægget nedsættes med samme brøk som folkepensionen, jf. også bemærkningerne til nr. 1 og 4.
Det følger endvidere af den foreslåede § 15 b, at det er en betingelse for retten til at opsætte pensionen, at der er indgivet ansøgning om dansk folkepension, og at den danske folkepensionsalder er nået.
Derimod er det ikke en betingelse, at borgeren rent faktisk ville have fået udbetalt folkepension i opsætningsperioden, hvis pensionen ikke var opsat. En borger, hvis folkepension ville være bortreguleret på grund af arbejdsindkomst, har således mulighed for at opsætte sin pension. Når borgeren senere vælger at forlade arbejdsmarkedet og få udbetalt folkepension, beregnes tillæg for opsætning af pensionen på grundlag af den pension, der kan udbetales på dette tidspunkt, jf. den foreslåede § 15 f.
Opsætning af pension indebærer, at borgeren fravælger folkepensionen i en periode. I denne periode optjenes i stedet en venteprocent, til beregning af det senere tillæg til pensionen. Opgørelsen af venteprocenten sker efter den foreslåede § 15 e. Procenten forøges herefter for hver hele måned, pensionen opsættes.
Til § 15 b
Folkepensionen kan opsættes fra det tidspunkt, hvor folkepension kan udbetales, det vil sige når folkepensionsalderen er nået. For personer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, er folkepensionsalderen 67 år, og folkepensionen kan derfor først opsættes fra dette tidspunkt.
Det er efter forslaget en forudsætning for opsætning af pension og senere udbetaling af tillæg, at borgeren har søgt om folkepension og anmodet om, at pensionen opsættes.
Anmodning om opsat pension skal ligesom ansøgningen om folkepension indgives til kommunalbestyrelsen. Ansøgningerne kan indgives samtidig, hvilket typisk vil være tilfældet, hvor en borger ønsker at fortsætte i sit hidtidige job på arbejdsmarkedet, når vedkommende passerer lovens formelle folkepensionsalder.
En borger har imidlertid også mulighed for at anmode om opsat pension på et senere tidspunkt. En pensionist, der f.eks. fortryder, at vedkommende har forladt arbejdsmarkedet, eller ønsker at forøge sin arbejdsindsats i en periode, kan således også indgive anmodning om, at pensionen opsættes for fremtiden.
Den enkelte borger har endvidere efter det foreslåede stk. 3 mulighed for at opsætte sin folkepension, selv om pensionen har været opsat en gang tidligere.
Udgangspunktet for lovforslaget er, at pensionen opsættes for én samlet periode enten fra pensionsalderens indtræden eller evt. senere, hvis en pensionist ønsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det foreslås imidlertid, at pensionen kan opsættes i to perioder, hvor pensionsudbetaling er sket i den mellemliggende periode. Hermed opnås, at en borger, der har opsat sin pension straks fra pensionsalderens indtræden, og som senere er overgået til folkepension, også får mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Opsætning i to perioder kan imidlertid ske uanset, hvornår pensionen første gang er opsat.
Anmodning om opsat pension har virkning fra den 1. i måneden efter anmodningens indgivelse, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor folkepensionen kan udbetales. Hvis en person fylder 65 år midt i august 2004, ville retten til folkepension indtræde den 1. september. Hvis den pågældende i juni måned 2004 indgiver ansøgning om folkepension og samtidig anmoder om, at pensionen opsættes, påbegyndes opsætningen altså fra 1. september og venteprocent optjenes fra og med september måned.
Kommunalbestyrelsen skal overfor borgeren kvittere for modtagelsen af anmodningen om opsat pension og oplyse tidspunktet for opsætningens virkning.
Til § 15 c
Det foreslås, at folkepensionen kan opsættes for op til i alt 10 år.
Borgeren kan når som helst vælge at overgå til at modtage folkepension. Udbetaling af tillæg for opsat pension sker herefter månedsvis sammen med folkepensionen fra den 1. i måneden efter, at borgeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at opsætningen ophører, jf. nærmere de foreslåede §§ 15 e og 15 f i og bemærkningerne hertil.
Hvis en pension har været opsat for 10 år, og borgeren fortsat ikke har anmodet om udbetaling af pension, ophører optjeningen af venteprocent, og udbetaling af pension og tillæg påbegyndes automatisk fra kommunalbestyrelsen.
Til § 15 d
Formålet med opsat pension er at give de personer, der ønsker at deltage aktivt på arbejdsmarkedet efter den formelle pensionsalder, mulighed for at udskyde folkepensionen for derefter at få en højere pension.
Det foreslås derfor, at det er en betingelse for retten til at optjene venteprocent og få tillæg for opsat pension, at borgeren i opsætningsperioden er aktiv på arbejdsmarkedet i væsentligt omfang, jf. også de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der kun optjenes ret til tillæg, hvis borgeren arbejder mindst 1500 timer om året i opsætningsperioden. På den måde udelukkes, at en borger kan optjenes ret til tillæg blot ved at opsætte folkepensionen og leve af en anden indkomst, f.eks. fra en privat pension, uden at arbejde.
Borgeren skal efter hvert kalenderår dokumentere overfor kommunalbestyrelsen, at beskæftigelseskravet er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal herefter meddele den pågældende en egentlig afgørelse af, om beskæftigelseskravet har været opfyldt i det forløbne år. På den måde sikres, at en borger ikke i længere tid udskyder sin folkepension i tiltro til, at vedkommende opfylder beskæftigelseskravet, hvis dette ikke er tilfældet.
Er beskæftigelseskravet ikke opfyldt for et år, optjenes der ikke venteprocent i denne periode, og der kan således ikke udbetales tillæg for denne periode.
For at undgå, at personer, der har anmodet om opsat pension helt mister pensionen for opsætningsperioden, hvis de ikke fuldt ud har opfyldt beskæftigelseskravet i et år, foreslås, at der i stedet udbetales et beløb svarende til den folkepension, der ville være udbetalt, hvis der ikke var anmodet om opsat pension. Dette beløb vil typisk være reduceret i forhold til en fuld folkepension som følge af indtægten ved arbejde i perioden.
Opsætningsperioden afbrydes ikke, fordi beskæftigelseskravet ikke har været opfyldt i en periode. Opsætningen fortsætter indtil anmodning om ophør gives til kommunalbestyrelsen, jf. den foreslåede § 15 c.
Det foreslås, at socialministeren gives bemyndigelse til i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om opgørelse af beskæftigelsesperioden og kontrol af opfyldelsen af beskæftigelseskravet, herunder om personligt arbejde i selvstændig virksomhed og om kontrol heraf. Det er hensigten i bekendtgørelse at fastsætte, at beskæftigelsesperioden opgøres efter lignede retningslinier som efterlønsreglernes beskæftigelseskrav for optjening af præmie. I beskæftigelsesperioden medregnes herefter afholdt ferie med feriegodtgørelse, søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold og timer med dagpenge på grund af sygdom i et ansættelsesforhold.
For lønmodtagere kan dokumentation for opfyldelse af beskæftigelseskravet typisk ske ved forevisning af lønsedler fra arbejdsgiveren. For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er det ikke på samme måde muligt på en simpel måde at dokumentere en arbejdstid. Det er hensigten i en bekendtgørelse at fastsætte, at dokumentation for opfyldelse af beskæftigelseskravet for lønmodtagere kan ske ved lønsedler, mens kravet for selvstændige kan dokumenteres ved forelæggelse af dokumentation for indtægt ved selvstændig virksomhed, og at kommunalbestyrelsen tillige efter en konkret vurdering kan kræve anden relevant dokumentation, f.eks. butiksåbningstid eller dyrket landbrugsareal. Som dokumentation for indtægt kan anvendes skattevæsenets årsopgørelse eller et revisorattesteret regnskab for virksomheden.
Tillægget for opsat pension vil som en ydelse ved alderdom være omfattet af den EU-retlige koordinering af de sociale sikringsordninger, Rfo nr. 1408/71, samt bilaterale konventioner om social sikring. Dette indebærer bl.a. at personer, der en gang har optjent pensionsrettigheder i Danmark, også vil kunne optjene retten til tillægget ved at opsætte dansk folkepension medens de bor og arbejder i EU/EØS-området eller et land, som Danmark har indgået en bilateral aftale med om social sikring.
Til § 15 e
Ved de foreslåede §§ 15 a og 15 f er foreslået, at en borger, der opsætter sin folkepension, i opsætningsperioden optjener en venteprocent, der danner grundlag for beregning af et tillæg til folkepensionen.
Venteprocenten opgøres efter den foreslåede § 15 e som forholdet mellem længden af opsætningsperioden i måneder og den forventede middellevetid for personer på den alder, som borgeren har ved opsætningsperiodens afslutning. Jo længere tid, pensionen har været opsat, jo større bliver venteprocenten. Tilsvarende forøges procenten, jo ældre borgeren er ved opsætningsperiodens afslutning, da den forventede middellevetid falder med alderen.
Venteprocenten for det enkelte opgøres endeligt på tidspunktet, hvor opsætningen ophører. Senere ændringer i middellevetiden vil således ikke påvirke venteprocenten.
Har pensionen været opsat i to perioder afbrudt af pensionsudbetaling foreslås, at der opgøres en samlet venteprocent som summen af procenten for hver af de to perioder. Pensionisten får således ikke godskrevet et ekstra beløb som følge af, at pågældende i den sidste opsætningsperiode udover folkepension heller ikke får udbetalt det tillæg, der er optjent i første opsætningsperioden.
Det foreslås, at Socialministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af venteprocenten og herunder om opgørelse af middellevetiden. Det er hensigten med jævne mellemrum, dvs. omkring 2-4 år, at fastsætte en middellevetid for hvert hele leveår fra 65 til 80 år. Middellevetiden vil blive fastsat på grundlag af de af Danmarks Statistik senest offentliggjorte middellevetider for mænd og kvinder. Danmarks Statistik offentliggør disse årligt. Socialministeriet vil herudfra beregne en gennemsnitlig middellevetid for mænd og kvinder under ét som et vægtet gennemsnit (ud fra antallet af mænd henholdsvis kvinder i de enkelte aldersgrupper). Ved fastsættelsen af venteprocenten vil der således blive regnet med samme middellevetid for mænd og kvinder. For personer over 80 år er det hensigten at anvende middellevetiden for 80-årige. Det sker for at undgå, at der ved meget høje aldre kan optjenes tillæg, der er uforholdsmæssigt store i forhold til folkepensionens størrelse og ude af trit med de formål denne tjener.
Til § 15 f
Det tillæg til pensionen, der udbetales, når opsætning af pension ophører, beregnes som anført vedrørende de foreslåede §§ 15 a og 15 e på grundlag af den venteprocent, der er optjent i opsætningsperioden.
Tillægget udgør for hver måned, folkepension udbetales, som en andel - den opgjorte venteprocent - af den beregnede pension for den pågældende måned.
Eksempel 1 En enlig folkepensionist har opsat sin folkepension i 5 år, dvs. 60 måneder, til vedkommende fylder 70 år. Pensionistens almindelige folkepension udgør på dette tidspunkt 9.327 kr. pr. måned (Fuldt grundbeløb 4.679 kr. pr. måned plus fuldt pensionstillæg 4.679 kr. pr. måned). Middellevetiden for 70-årige er 13 år og 5 måneder, dvs. 161 måneder. Venteprocenten er dermed 60 måneder/161 måneder, dvs. 37 pct. i resten af pensionistens levetid. Det tillæg, der udbetales pr. måned, vil herefter udgøre: 37 pct. af 9.327 kr., dvs. 3.451 kr. pr måned. Den samlede skattepligtige pension udgør altså i alt 12.778 kr. pr. måned.
For en folkepensionist, der på grund af supplerende indkomst ikke har ret til fuldt pensionstillæg, vil venteprocenten være den samme som i ovenstående eksempler, hvis pensionen opsættes i samme tidsrum og alder, men tillægget vil blive mindre.
Eksempel 2 En enlig folkepensionist har opsat sin folkepension i 5 år, dvs. 60 måneder, til vedkommende fylder 70 år. Pensionistens almindelige folkepension udgør på dette tidspunkt alene grundbeløbet på 4.679 kr. pr. måned, fordi pensionisten har supplerende indkomster – f.eks. en privat pension - efter overgangen til pension. Middellevetiden for 70-årige er 13 år og 5 måneder, dvs. 161 måneder. Venteprocenten er dermed 60 måneder/161 måneder, dvs. 37 pct. i resten af pensionistens levetid. Det tillæg, der udbetales pr. måned, vil herefter udgøre: 37 pct. af 4.679 kr., dvs. 1.731 kr. pr måned. Den samlede skattepligtige pension udgør altså i alt 6.410 kr. pr. måned.
For en pensionist, der kun har optjent ret til en brøkpension, vil tillægget blive beregnet af den fulde pension og herefter blive nedsat med sammen brøk som den øvrige pension.
Ændres pensionistens forhold sig senere, således at folkepensionens størrelse ændres, fastholdes venteprocenten uændret, men tillægget for opsat pension ændres på grund af ændringen i folkepensionsudbetalingen.
Har pensionen været opsat i to perioder afbrudt af pensionsudbetaling opgøres efter den foreslåede § 15 e en samlet venteprocent som summen af procenten for hver af de to perioder. Tillægget vil hermed svare til summen af tillæg for perioderne opgjort hver for sig, jf. også bemærkningerne til § 15 e.
Eksempel 3 En enlig folkepensionist har opsat sin folkepension fra det 65. til det 67. år og igen fra det 69. til vedkommende fylder 70 år. Pensionistens almindelige folkepension udgør på dette tidspunkt 9.327 kr. pr. måned (Fuldt grundbeløb 4.648 kr. pr. måned plus fuldt pensionstillæg 4.679 kr. pr. måned). Middellevetiden for 67-årige er, da opsætningen første gang ophørte, opgjort til 15 år og 5 måneder, dvs.185 måneder. Middellevetid for 70-årige opgøres, da den anden opsætning ophører, til 13 år og 5 måneder, dvs. 161 måneder. Venteprocenten vedrørende første opsætning er 24 måneder/185 måneder, dvs. 13 pct. Venteprocenten vedrørende anden opsætning er 12 måneder/161 måneder, dvs. 7 pct. Den samlede venteprocent opgøres hermed til 20 pct. Det månedlige tillæg til pensionen efter ophøret af anden opsætningsperiode bliver hermed 20 pct. af 9.327 kr., dvs. 1865 kr. Efter ophøret af anden opsætningsperiode vil den samlede skattepligtige pension pr. måned hermed udgøre 9.327 kr.+1.865 kr.= 11.192 kr.
Det foreslås, at det månedlige tillæg, der kan udbetales for opsat pension, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Til nr. 8
Tillæg for opsat pension finansieres som folkepension 100 pct. af staten.
Til § 2
Det forslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2004.
Ved stk. 2 foreslås, at der gives mulighed for, at anmodninger om opsat pension indtil udgangen af juli måned 2004, kan få virkning fra lovens ikrafttræden, hvis borgerne ønsker dette.
Bilag 1
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lovgivning
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002, som ændret ved § 2 i lov nr. 1065 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1072 af 17. december 2002, lov nr. 1073 af 17. december 2002, § 14 i lov nr. 394 af 28. maj 2003, § 1 i lov nr. 1165 af 19. december 2003 og lov nr. 1220 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer:
§ 1 . Pension efter denne lov er folkepension, førtidspension , og tillæg efter kapitel 2 og 11. 1. I § 1 indsættes efter »kapitel 2«: », 2 a«.
§ 3 . Retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib. Stk. 2. Dette gælder dog ikke personer med dansk indfødsret, som er fyldt 65 år, og som har haft fast bopæl her i riget i mindst 30 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år. Stk. 3. Personer med dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, bevarer retten til pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år eller i mindst 1/4 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Bopælskravet efter 1. pkt. skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Er ansøgningen indgivet efter det fyldte 65. år, skal bopælskravet være opfyldt ved det fyldte 65. år. Stk. 4 . Når særlige omstændigheder taler for det, kan Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension. Stk. 5 . Retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2, 3 og 4 omfatter folkepensionens grundbeløb, førtidspension og tillæg efter §§ 14 og 69-72. 2. I § 3, stk. 5 , indsættes efter »69-72«: »og tillæg efter § 15 f beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb«.
§ 3 a. Udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, som tager bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland efter at have fået tillagt folkepension, bevarer retten til at modtage folkepensionens grundbeløb fastsat på grundlag af bopælstiden her i riget, jf. § 5. 3. I § 3 a, stk. 1 , indsættes efter »grundbeløb«: »og tillæg efter § 15 f beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb«.
§ 7. Ved beregning af pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 4 og 4 a. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter §§ 14 og 14 a nedsættes dog ikke. 4. I § 7 indsættes efter »kapitel«: »2 a,«.
§ 8. Ved opgørelse af bopælstid efter bestemmelserne i §§ 3, 4, 5 og 6 sidestilles med bopæl her i riget 1) forhyring med dansk skib, 2) ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed, 3) ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse, 4) ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og 5) ophold i udlandet med henblik på uddannelse. 5. I § 8 indsættes som stk. 2: » Stk. 2. Ved opgørelsen af bopælstid medregnes dog ikke den tid, i hvilken der samtidig optjenes sociale pensionsrettigheder i udlandet. «
§ 13. Ansøgning om folkepension indgives til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal sende meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid, inden den pågældende fylder 65 år. 6. I § 13 indsættes som 3. pkt. : »Meddelelsen skal indeholde oplysning om muligheden for at opsætte pension efter kapitel 2 a.«.
7. Efter § 15 indsættes som nyt kapitel: »Kapitel 2 a Opsat pension - optjening af venteprocent § 15 a. Personer, der opfylder betingelserne i kapitel 1 for ret til folkepension, kan opsætte udbetalingen af folkepension til et tidspunkt, der ligger efter det fyldte 65. år. Stk. 2. I opsætningsperioden optjenes en venteprocent til beregning af tillæg for opsat pension, jf. §§ 15 d-f. § 15 b. Anmodning om at opsætte pensionen indgives til kommunalbestyrelsen samtidig med eller senere end ansøgning om folkepension. Stk. 2. Anmodningen har virkning fra den 1. i måneden efter anmodningens indgivelse, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor folkepension kan udbetales, jf. § 33, stk.1. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Stk. 3. Anmodning kan ikke indgives, hvis folkepensionen har været opsat to gange med mellemliggende pensionsudbetaling. § 15 c. Folkepension kan opsættes for i alt 120 måneder. Stk. 2. Ophør af opsætning af pension sker efter anmodning til kommunalbestyrelsen med virkning fra den 1. i måneden efter anmodningen om opsætningens ophør. Stk. 3. Opsætning af pension ophører uden anmodning, når pensionen har været opsat i 120 måneder. § 15 d. Det er en betingelse for, at en person kan optjene venteprocent, at den pågældende har haft indtægt ved personligt arbejde i mindst 1500 timer inden for et kalenderår. Beskæftigelsens omfang skal for hvert år dokumenteres overfor kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal efter hvert år træffe afgørelse om, hvorvidt beskæftigelseskravet er opfyldt for det pågældende år. Stk. 3. Ved påbegyndelse og ophør af opsætningen midt i et år, opgøres beskæftigelseskravet forholdsmæssigt efter antallet af hele måneder opsætningen vedrører i det pågældende år. Stk. 4. Er beskæftigelseskravet i stk. 1 eller stk. 3 ikke opfyldt i en opgørelsesperiode, ses der ved opgørelsen af venteprocenten bort fra denne periode. I stedet udbetales et engangsbeløb svarende til den berettigede folkepension for den pågældende periode. Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af beskæftigelsens omfang, herunder om personligt arbejde i selvstændig virksomhed og om kontrol heraf. § 15 e. Ved opsætningens ophør opgør kommunalbestyrelsen venteprocenten for opsætningsperioden. Venteprocenten opgøres som forholdet mellem antallet af hele måneder, pensionen har været opsat, og middellevetiden i hele måneder for personer på pensionistens alder på ophørstidspunktet. Venteprocenten afrundes til nærmeste hele procent. Stk. 2. Har folkepensionen været opsat i to perioder, jf. § 15 b, stk. 3, opgøres venteprocenten for den opsatte pension som summen af venteprocenterne for hver periode. Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af venteprocenten. § 15 f. Fra opsætningens ophør udbetaler kommunalbestyrelsen et månedligt tillæg sammen med folkepensionen, jf. stk. 2. Stk. 2. Tillægget beregnes som venteprocenten, jf. § 15 e, ganget med den beregnede folkepension efter kapitel 4 for den pågældende måned. Stk. 3. Det beregnede tillæg afrundes til nærmeste hele kronebeløb. «
§ 52. Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter § 12. Kommunernes udgifter til pension efter § 16 afholdes af staten med 35 pct. 8. I § 52, stk. 1, 1. pkt ., indsættes efter »§ 12«: » og kapitel 2 a«.