Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00133@2004-01-21/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

Fremsat den 21. januar 2004 af justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

(Straffeprocessuelle tvangsindgreb over for børn under den kriminelle lavalder)

§ 1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 30. september 2003, foretages følgende ændringer:

1. § 752, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2 . Justitsministeren fastsætter regler om, i hvilke tilfælde kommunalbestyrelsen skal underrettes om og have adgang til at overvære afhøringen af sigtede under 18 år. For mistænkte personer under 15 år gælder bestemmelsen i § 821 d. « .

2. Efter kapitel 75 a indsættes som kapitel 75 b:

§ 821 a. Politiet kan tilbageholde en mistænkt person under 15 år, hvis betingelserne i § 755, stk. 1, er opfyldt, og tilbageholdelsens øjemed ikke kan opnås ved anvendelse af mindre indgribende foranstaltninger. § 755, stk. 2-5, samt § 758, stk. 1, og § 759 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Politiet skal snarest muligt gøre den tilbageholdte bekendt med mistanken og tidspunktet for tilbageholdelsen. Af rapporten skal fremgå, at denne regel er iagttaget.

Stk. 3. Tilbageholdelsen skal foretages så skånsomt som muligt. Anbringelse må ikke ske i arresthus. Anbringelse i venterum, detentionslokale eller lignende må kun ske, når det er nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde, eller når det undtagelsesvis er påkrævet af hensyn til efterforskningen, og anden anbringelse ikke er mulig.

Stk. 4. Tilbageholdelsen skal være så kortvarig som mulig. Tilbageholdelsen må kun udstrækkes ud over 6 timer, når væsentlige hensyn til efterforskningen gør dette påkrævet, og må i intet tilfælde udstrækkes ud over 24 timer. Anbringelse i venterum, detentionslokale eller lignende må dog i intet tilfælde udstrækkes ud over 6 timer. Tidspunktet for tilbageholdelsen og løsladelsen skal fremgå af rapporten.

§ 821 b. Indgreb, som efter denne lovs kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation og dataaflæsning, kapitel 72 om legemsindgreb, kapitel 73 om ransagning, kapitel 74 om beslaglæggelse og edition og kapitel 75 a om andre efterforskningsskridt kan foretages mod personer, der er sigtede eller mistænkte, finder tilsvarende anvendelse over for mistænkte personer under 15 år. Dette gælder dog ikke med hensyn til optagelse af fingeraftryk og personfotografi med henblik på senere identifikation, jf. § 792 b, stk. 1. Politiet må endvidere ikke opbevare personfotografi, fingeraftryk eller andet materiale og andre oplysninger, der er tilvejebragt ved legemsindgreb, og som vedrører mistænkte personer under 15 år, med henblik på senere identifikation.

Stk. 2. Indgreb, som efter denne lovs kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation og dataaflæsning, kapitel 72 om legemsindgreb, kapitel 73 om ransagning, kapitel 74 om beslaglæggelse og edition og kapitel 75 a om andre efterforskningsskridt kan foretages mod personer, der ikke er sigtede eller mistænkte, finder tilsvarende anvendelse over for personer under 15 år.

Stk. 3. Hvis foretagelsen af et indgreb som nævnt i stk. 1 og 2 er betinget af, at den pågældende meddeler samtykke til indgrebet, skal indehaveren af forældremyndigheden samtykke i indgrebets foretagelse.

§ 821 c. Ved vurderingen af om tilbageholdelse eller andre straffeprocessuelle indgreb over for personer under 15 år ville være et uforholdsmæssigt indgreb, skal der lægges vægt på den særlige belastning, som indgrebet på grund af den pågældendes unge alder må antages at indebære.

§ 821 d. Når en mistænkt person under 15 år tilbageholdes, skal politiet snarest muligt underrette kommunalbestyrelsen med henblik på, at en repræsentant fra kommunalbestyrelsen kommer til stede. Det samme gælder, når afhøring skal ske, og mistanken angår en overtrædelse af straffeloven eller et forhold, der efter anden lov kan medføre fængselsstraf. En repræsentant fra kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt have adgang til at overvære afhøringer, der foretages af politiet.

Stk. 2. Underretning efter stk. 1 om tilbageholdelse kan undlades, hvis tilbageholdelsen har været af ganske kort varighed. Underretning efter stk. 1 om afhøring kan undlades, hvis afhøringen foretages i direkte forbindelse med, at mistænkte af politiet træffes under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, der i almindelighed alene ville medføre straf af bøde. Giver politiets oplysninger grundlag for at antage, at barnet kan have behov for særlig støtte, skal underretning dog altid gives.

Stk. 3. Politiet skal snarest muligt underrette indehaveren af forældremyndigheden over den pågældende om tilbageholdelsen eller afhøringen. Indehaveren af forældremyndigheden skal så vidt muligt have adgang til at overvære afhøringen. Underretning om tilbageholdelsen eller afhøringen kan dog udsættes, og adgang til at overvære afhøringen nægtes, hvis dette er påkrævet af hensyn til efterforskningen eller må antages at stride mod væsentlige hensyn til barnet. Nægtes indehaveren af forældremyndigheden adgang til at overvære en afhøring, skal politiet snarest muligt underrette kommunalbestyrelsen herom med henblik på, at en repræsentant fra kommunalbestyrelsen kommer til stede.

§ 821 e. Efter anmodning fra forældremyndighedens indehaver eller fra politiet kan der beskikkes en advokat for en person under 15 år, når den pågældende efter sagens karakter og omfang må antages at have et ganske særligt behov for advokatbistand, og

1) den pågældende skal afhøres i anledning af mistanke om en lovovertrædelse, der i almindelighed ville medføre fængselsstraf, eller

2) der skal iværksættes et indgreb, som efter lovens almindelige regler forudsætter, at der er rejst sigtelse mod den pågældende.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i § 792 c, stk. 4, skal der beskikkes advokat efter anmodning.

§ 821 f. Er der beskikket advokat for en person under 15 år i medfør af § 821 e, finder reglerne i §§ 745-748 anvendelse med hensyn til den beskikkede advokat.

Stk. 2. Om beskikkelse af advokat for mistænkte personer under 15 år gælder de samme regler som ved beskikkelse af forsvarer, jf. § 735. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31. «

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

§ 3

Stk. 1. Loven gælder ikke for Grønland eller Færøerne.

Stk. 2. Loven kan dog ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål 4

1.2. Lovforslagets baggrund 4

1.3. Hovedtræk af lovforslaget 4

2. Straffeprocessuelle tvangsindgreb over for børn under den kriminelle lavalder

2.1. Generelt om adgangen til at foretage straffeprocessuelle indgreb over for børn under den kriminelle lavalder

2.1.1. Gældende ret 5

2.1.2. Lovforslagets udformning 6

2.2. Anholdelse (tilbageholdelse) af børn

2.2.1. Gældende ret 6

2.2.2. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser 7

2.2.3. Justitsministeriets overvejelser 8

2.3. Samtykke

2.3.1. Gældende ret 9

2.3.2. Strafferetsplejeudvalgets forslag 9

2.3.3. Justitsministeriets overvejelser 10

2.4. Proportionalitetskrav

2.4.1. Gældende ret 10

2.4.2. Strafferetsplejeudvalgets forslag 11

2.4.3. Justitsministeriets overvejelser 11

2.5. Underretning om tilbageholdelse og afhøring af børn mv.

2.5.1. Gældende ret 11

2.5.2. Strafferetsplejeudvalgets forslag 12

2.5.3. Justitsministeriets overvejelser 13

2.6. Beskikkelse af advokat

2.6.1. Gældende ret 14

2.6.2. Strafferetsplejeudvalgets forslag 14

2.6.3. Justitsministeriets overvejelser 15

3. Forholdet til FN’s konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder (Børnekonventionen) 15

4. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser 17

5. Hørte myndigheder mv. 18

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål

Retsplejeloven indeholder ikke i dag særlige regler om politiets anvendelse af straffeprocessuelle tvangsindgreb over for børn under den kriminelle lavalder som led i en strafferetlig efterforskning. Det antages imidlertid, at politiet efter gældende ret i vidt omfang kan foretage straffeprocessuelle tvangsindgreb også over for børn under 15 år.

Formålet med lovforslaget er at tilvejebringe en klar og udtømmende regulering i retsplejeloven af, hvilke indgreb der i forbindelse med en strafferetlig efterforskning efter omstændighederne kan foretages over for børn under den kriminelle lavalder, som mistænkes for en forbrydelse.

Lovforslaget bygger på Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1431/2003 om straffeprocessuelle tvangsindgreb over for børn under den kriminelle lavalder og svarer i det væsentlige til Strafferetsplejeudvalgets lovudkast.

1.2. Lovforslagets baggrund

I februar 2001 afleverede en af regeringen nedsat ekspertgruppe en rapport om ungdomskriminalitet. Ekspertgruppen anbefalede i rapporten, at der indføres hjemmel i lovgivningen for politiet til at tilbageholde børn og unge under 15 år i forbindelse med mistanke om kriminalitet, og at der ligeledes tilvejebringes en klar hjemmel for politiet til at kunne oplyse sagen ved anvendelse af efterforskningsmidler, der kendes fra retsplejeloven.

I regeringens handlingsplan mod volds- og ungdomskriminalitet ”Stop volden” fra marts 2002 anføres det blandt andet, at selv om børn og unge under 15 år ikke kan straffes, er det vigtigt, at politiet kan efterforske sagerne – bl.a. for at klarlægge omfanget af kriminaliteten til brug for de sociale myndigheders overvejelser om foranstaltninger efter den sociale lovgivning og med henblik på, at barnet skal forstå alvoren af den begåede kriminalitet. Der er imidlertid behov for at tydeliggøre lovhjemlen til (kortvarigt) at tilbageholde børn under 15 år og at foretage andre straffeprocessuelle tvangsindgreb – f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden, visitation, legemsindgreb, ransagning og beslaglæggelse – i forhold til børn.

På den baggrund anmodede Justitsministeriet den 5. april 2002 Strafferetsplejeudvalget om nærmere at overveje de spørgsmål, som ekspertgruppen havde rejst om adgangen til som led i politiets efterforskning at tilbageholde og foretage straffeprocessuelle indgreb over for børn og unge under den kriminelle lavalder.

Strafferetsplejeudvalget afleverede i november 2003 betænkning nr. 1431/2003 om straffeprocessuelle tvangsindgreb over for børn under den kriminelle lavalder. I betænkningen har Strafferetsplejeudvalget på baggrund af en gennemgang af retsplejelovens gældende regler om straffeprocessuelle tvangsindgreb vurderet, i hvilket omfang de enkelte indgreb må antages også at kunne finde anvendelse over for børn under den kriminelle lavalder. Endvidere har udvalget overvejet, hvilke regler der bør finde anvendelse over for børn under den kriminelle lavalder, herunder navnlig om retsplejelovens bestemmelser om straffeprocessuelle tvangsindgreb bør finde anvendelse.

1.3. Hovedtræk af lovforslaget

Med lovforslaget indsættes et nyt kapitel (75 b) i retsplejeloven om straffeprocessuelle indgreb over for børn under 15 år. Forslaget indebærer, at der som hovedregel kan foretages straffeprocessuelle tvangsindgreb over for børn under den kriminelle lavalder efter retsplejelovens almindelige bestemmelser herom.

Der foreslås for det første en særlig bestemmelse om politiets adgang til at tilbageholde en mistænkt person under 15 år (§ 821 a). Bestemmelsen tager udgangspunkt i de almindelige anholdelsesbetingelser i retsplejelovens kapitel 69, men det fremhæves udtrykkeligt, at tilbageholdelsens øjemed ikke må kunne opnås ved anvendelse af mindre indgribende foranstaltninger. Tilbageholdelsen skal efter bestemmelsen være så skånsom som mulig. Barnet må således ikke anbringes i arresthus. Anbringelse i venterum, detentionslokale eller lignende må kun ske, når det er nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde, eller når det undtagelsesvis er påkrævet af hensyn til efterforskningen, og anden anbringelse ikke er mulig. Endelig skal tilbageholdelsen være så kortvarig som mulig og må kun udstrækkes ud over seks timer, når væsentlige hensyn til efterforskningen gør dette påkrævet. Enerumsanbringelse i venterum, detentionslokale eller lignende må i intet tilfælde udstrækkes ud over 6 timer. Tilbageholdelse af et barn under 15 år kan efter den foreslåede bestemmelse i intet tilfælde udstrækkes ud over 24 timer.

Der foreslås endvidere en bestemmelse, der fastlægger, hvilke øvrige straffeprocessuelle indgreb politiet kan foretage over for personer under 15 år (§ 821 b). Bestemmelsen indebærer, at indgreb, der er reguleret i retsplejelovens kapitel 71 – 74 og 75 a, og som forudsætter en mistanke eller en sigtelse, som hovedregel også kan anvendes over for børn under den kriminelle lavalder. Det drejer sig bl.a. om indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning, legemsindgreb, ransagning, beslaglæggelse og edition. Der gøres dog undtagelse for de indgreb, som efter retsplejelovens regler kan foretages med henblik på senere identifikation, dvs. § 792 b, stk. 1, om optagelse af fingeraftryk og personfotografi med henblik på senere identifikation og § 792 f, stk. 1 og 2, om opbevaring af personfotografier, fingeraftryk og andet materiale og andre oplysninger, der er tilvejebragt ved legemsindgreb.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at straffeprocessuelle indgreb, der kun kan iværksættes mod personer, der er tiltalt eller dømt, ikke finder anvendelse over for mistænkte børn under den kriminelle lavalder. Det drejer sig om bestemmelserne i § 802, stk. 3, om formuebeslag og § 815 om forevisning af fotografier, som opbevares af politiet med henblik på senere identifikation.

Den foreslåede bestemmelse indeholder endvidere en udtrykkelig hjemmel for politiet til at foretage indgreb efter ovennævnte kapitler i retsplejeloven, som ikke forudsætter mistanke eller sigtelse, over for børn under 15 år.

Herudover indeholder lovforslaget særlige regler om samtykke (§ 821 b, stk. 3) og proportionalitet (§ 821 c). Det foreslås således, at i de tilfælde, hvor et indgreb er betinget af samtykke fra den, som indgrebet er rettet mod, skal der foreligge et samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden på barnets vegne. For så vidt angår proportionalitetskravet, som allerede efter gældende ret finder anvendelse ved samtlige straffeprocessuelle tvangsindgreb, foreslås det, at der ved vurderingen af, om et givent indgreb over for en person under 15 år er uforholdsmæssigt, skal lægges vægt på den særlige belastning, som indgrebet på grund af den pågældendes unge alder må antages at indebære.

Lovforslaget indeholder endvidere regler om underretning af de sociale myndigheder og forældremyndighedsindehaveren ved politiets tilbageholdelse og afhøring af børn under 15 år (jf. § 821 e).

Endelig indeholder lovforslaget en adgang til i særlige tilfælde at beskikke en advokat for et barn under 15 år (jf. § 821 f).

2. Straffeprocessuelle tvangsindgreb over for børn under den kriminelle lavalder

2.1. Generelt om adgangen til at foretage straffeprocessuelle tvangsindgreb over for børn under den kriminelle lavalder

2.1.1. Gældende ret

Retsplejeloven indeholder i dag ikke særlige regler om politiets adgang til at foretage straffeprocessuelle tvangsindgreb over børn under den kriminelle lavalder i forbindelse med en strafferetlig efterforskning.

Strafferetsplejeudvalget har i betænkningen foretaget en gennemgang af retsplejelovens gældende regler om straffeprocessuelle tvangsindgreb i retsplejelovens kapitel 69-75 a samt overvejet, om de enkelte indgreb efter gældende ret må antages at finde tilsvarende anvendelse med hensyn til børn under 15 år.

For hovedparten af de straffeprocessuelle tvangsindgreb opstiller retsplejeloven særlige mistankekrav, således at det er en betingelse for at foretage indgrebet, at den, som indgrebet retter sig imod, er mistænkt, sigtet, tiltalt eller dømt for forbrydelsen, jf. nærmere nedenfor. Visse indgreb kan imidlertid under særlige betingelser foretages over for ikke-mistænkte, jf. § 792 d, stk. 1, § 792 d, stk. 2 og 4 (visse legemsindgreb), § 795 (ransagning af husrum mv.), § 803, stk. 1, (beslaglæggelse), § 804 (edition), §§ 813-814 (fotoforevisning). Desuden gælder der for visse indgreb ikke noget mistankekrav, jf. herved § 781, stk. 5, 2. pkt., jf. stk. 1, nr. 1, (udvidet teleoplysning) og § 791 a (observation).

Retsplejeloven indeholder som nævnt bestemmelser om straffeprocessuelle tvangsindgreb, der, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldte, kan foretages over for personer, som mistænkes for en forbrydelse. Dette gælder således § 781 om indgreb i meddelelseshemmeligheden, der kræver, at der er bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra en mistænkt. Ligeledes er det efter § 791 b om dataaflæsning en betingelse, at der er bestemte grunde til at antage, at informationssystemet anvendes af en mistænkt. Regler om indgreb over for mistænkte personer findes endvidere i § 794 om ransagning af mistænktes husrum mv., § 802, stk. 1 og 2, om henholdsvis beslaglæggelse af mistænktes genstande og af dennes gods, § 812 om forevisning uden for politiet af fotografi af mistænkte, § 817, stk. 1, om forevisning af mistænkte for personer uden for politiet (direkte konfrontation), § 818, stk. 1, om offentliggørelse af signalement af mistænkte, § 818, stk. 2, om offentliggørelse af fotografi af mistænkte og § 819 om offentlig efterlysning.

Herudover indeholder retsplejeloven bestemmelser om straffeprocessuelle indgreb, der forudsætter, at den, som indgrebet rettes imod, er sigtet for en forbrydelse. Dette gælder således § 755, stk. 1, jf. § 758, stk. 2, (anholdelse), § 758, stk. 1, (legemsindgreb i forbindelse med anholdelse), § 759, jf. § 755, stk. 1, jf. § 758, stk. 2, (ransagning med henblik på anholdelse), § 760, stk. 4, (opretholdelse af anholdelse), § 762 (varetægtsfængsling), § 792 a, stk. 1, (legemsbesigtigelse af sigtede), § 792 a, stk. 2, (legemsundersøgelse af sigtede), § 792 b, stk. 1, (optagelse af fingeraftryk og personfotografi med henblik på senere identifikation), § 792 b, stk. 2, (udtagelse af blodprøver i forbindelse med lovovertrædelser hvori indtagelse af spiritus eller euforiserende stoffer er et led), § 792 f (opbevaring hos politiet af personfotografi med henblik på senere identifikation) og § 817, stk. 2, om forevisning i konfrontationsparade.

For visse andre straffeprocessuelle indgreb er det en betingelse, at den pågældende er tiltalt (jf. § 802, stk. 3, om formuebeslag) eller dømt for forbrydelsen (jf. § 815, stk. 1, nr. 1-2, om forevisning af fotografier, som opbevares af politiet med henblik på senere identifikation).

For så vidt angår de indgreb, som ikke forudsætter, at den pågældende er sigtet, tiltalt eller dømt, må det efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse antages, at disse indgreb også efter gældende ret kan finde anvendelse over for børn under 15 år. Herudover er det almindeligt antaget, at politiet efter omstændighederne kan foretage afhøring af børn under 15 år, som mistænkes for en forbrydelse, og politiet antages at have en vis adgang til efter omstændighederne at tilbageholde børn under denne alder.

Efter gældende ret er det derimod tvivlsomt, om de indgreb – bortset fra anholdelse (tilbageholdelse) – der efter retsplejeloven forudsætter, at der er rejst sigtelse mod den pågældende, kan anvendes over for børn under den kriminelle lavalder. Det skyldes, at det er tvivlsomt, hvorvidt der kan rejses en formel sigtelse mod børn, der er under 15 år, og som derfor ikke kan straffes.

Der henvises nærmere til betænkningens side 15-67.

2.1.2. Lovforslagets udformning

Strafferetsplejeudvalget har på baggrund af en nøje gennemgang af retsplejelovens regler om straffeprocessuelle tvangsindgreb overvejet, hvorvidt de enkelte indgreb også bør kunne finde anvendelse over for børn under 15 år.

Udvalget finder på baggrund af disse overvejelser, at der er et reelt og legitimt behov for at kunne anvende retsplejelovens straffeprocessuelle tvangsindgreb over for børn, selv om disse er under den kriminelle lavalder. Dette skyldes for det første hensynet til at opklare forbrydelser, herunder klarlægge, hvem der vil eller ikke vil kunne straffes herfor. For det andet skyldes det hensynet til i tide at kunne skride ind med hjælpeforanstaltninger mv. over for børn under 15 år, der begår kriminalitet. Hensynet til de pågældende personers meget unge alder bør navnlig varetages dels ved en skærpet anvendelse af kravet om forholdsmæssighed (proportionalitetskravet), dels gennem bestemmelser, der sikrer, at forældrene og de sociale myndigheder inddrages.

Som anført ovenfor, er det efter gældende ret tvivlsomt, om de indgreb, der efter retsplejeloven forudsætter, at der er rejst sigtelse mod den pågældende, finder anvendelse over for børn under den kriminelle lavalder. Strafferetsplejeudvalgets forslag indebærer, at denne tvivl fjernes, idet forslaget indeholder en klar hjemmel til at foretage sådanne tvangsindgreb. Det kan derfor heller ikke udelukkes, at Strafferetsplejeudvalgets forslag i denne henseende vil indebære en udvidelse af mulighederne for at foretage tvangsindgreb over for børn under 15 år.

Som følge af de særlige hensyn, som gør sig gældende, når der er tale om børn under den kriminelle lavalder, foreslår udvalget nogle undtagelser til udgangspunktet om, at retsplejelovens regler om straffeprocessuelle tvangsindgreb finder tilsvarende anvendelse med hensyn til børn under 15 år. Efter udvalgets lovudkast kan der således ikke ske optagelse af fingeraftryk og personfotografi med henblik på senere identifikation eller opbevaring af personfotografi eller andet materiale med henblik på senere identifikation af børn under 15 år. Desuden kan de indgreb, som efter retsplejeloven forudsætter, at den pågældende er tiltalt eller dømt, efter lovudkastet fortsat ikke finde anvendelse over for børn under 15 år.

Med henblik på at tilvejebringe et tydeligt retsgrundlag for politiets adgang til i medfør af retsplejeloven at foretage straffeprocessuelle indgreb over for børn, som mistænkes for at have begået en forbrydelse, foreslår Strafferetsplejeudvalget, at der indføres udtrykkelige regler herom i retsplejeloven.

Der henvises nærmere til betænkningens side 79-102.

Justitsministeriet kan tilslutte sig Strafferetsplejeudvalgets synspunkter og forslag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

2.2. Anholdelse (tilbageholdelse) af børn

2.2.1. Gældende ret

Retsplejeloven indeholder ikke særlige regler om adgangen til at foretage anholdelse af børn under den kriminelle lavalder. Det er dog almindeligt antaget, at også børn under 15 år, der er mistænkt for et strafbart forhold, kan anholdes (tilbageholdes). Dette er blandt andet kommet til udtryk i Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2003 (tidligere nr. 7/1998), som fastsætter administrative retningslinier for politiets behandling af sager mod unge lovovertrædere, herunder om tilbageholdelse og afhøring af børn.

Ifølge Rigsadvokatens meddelelse forudsætter tilbageholdelse af børn under den kriminelle lavalder, at de almindelige anholdelsesbetingelser efter retsplejelovens kapitel 69 er til stede, og at hensynet til sagens opklaring og barnets tarv gør tilbageholdelsen nødvendig. Endvidere skal tilbageholdelsen bringes til ophør snarest muligt og må ikke udstrækkes ud over, hvad der er strengt nødvendigt af hensyn til efterforskningen og for at sikre, at barnet overgives til rette vedkommende.

Det fremgår endvidere af Rigsadvokatens meddelelse, at tilbageholdelse skal ske så skånsomt som muligt, og at anbringelse ikke må ske i arresthus. Anbringelse i venterum eller detentionslokale må kun ske, når det er nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde, eller når det undtagelsesvis er påkrævet af hensyn til efterforskningen, og anden anbringelse ikke er mulig. Håndjern og lignende magtmidler bør ikke benyttes. Tilbageholdes barnet, eller skal barnet afhøres, tilkaldes en repræsentant for de sociale myndigheder, og barnets forældre underrettes, medmindre efterforskningen nødvendiggør en udsættelse af underretningen.

Der henvises nærmere til betænkningens side 27-29 og Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2003.

2.2.2. Strafferetsplejeudvalgets forslag

2.2.2.1. Som det fremgår ovenfor, jf. pkt. 2.1.2, er det Strafferetsplejeudvalgets opfattelse, at der bør tilvejebringes et klart hjemmelsgrundlag i retsplejeloven for de straffeprocessuelle indgreb, der bør kunne gennemføres over for børn under den kriminelle lavalder. Udvalget finder, at der bør gives udtømmende regler om anvendelse af straffeprocessuelle tvangsindgreb over for børn under 15 år.

Udvalget anfører, at det er åbenbart, at der kan være behov for at kunne tilbageholde børn, der mistænkes for en forbrydelse, selv om den pågældende er under den kriminelle lavalder. På baggrund af udvalgets overvejelser om behovet for et klart og tydeligt hjemmelsgrundlag for anvendelsen af straffeprocessuelle indgreb over for børn finder udvalget, at der bør indsættes en udtrykkelig bestemmelse i retsplejeloven om politiets adgang til at tilbageholde børn under den kriminelle lavalder. Udvalget foreslår i den forbindelse, at der i forhold til børn under 15 år anvendes terminologien ”tilbageholdelse” i stedet for ”anholdelse”, idet de almindelige regler om anholdelse på flere punkter foreslås udformet mere restriktivt, når det drejer sig om børn under den kriminelle lavalder.

Udvalget foreslår, at politiet kan tilbageholde en mistænkt person under 15 år, hvis de almindelige anholdelsesbetingelser i retsplejelovens § 755, stk. 1, er opfyldt, og tilbageholdelsens øjemed ikke kan opnås ved anvendelse af mindre indgribende foranstaltninger. Det er herved udvalgets opfattelse, at det bør være en betingelse for at tilbageholde et barn – ligesom for anholdelse af en person over den kriminelle lavalder – at barnet med rimelig grund mistænkes for et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale, og at tilbageholdelse må anses for påkrævet for at hindre yderligere strafbart forhold, for at sikre barnets foreløbige tilstedeværelse eller for at hindre barnets samkvem med andre. Som følge af tilbageholdelsens karakter af frihedsberøvelse finder udvalget, at det i den foreslåede bestemmelse særligt bør fremhæves, at tilbageholdelsens øjemed ikke må kunne opnås ved anvendelse af mindre indgribende foranstaltninger.

Udvalget foreslår endvidere, at det i den særlige bestemmelse om tilbageholdelse af børn under 15 år præciseres, at retsplejelovens øvrige gældende regler om anholdelse finder tilsvarende anvendelse. Det drejer sig blandt andet om reglerne om civil anholdelse (§ 755, stk. 2), politiets anholdelsesbeføjelser under opløb (§ 755, stk. 3), kravet om indgrebets proportionalitet (§ 755, stk. 4) samt kravet om skånsomhed (§ 758, stk. 1, 1. pkt.). Tilsvarende bør reglen om, at en person, der er anholdt, ikke er undergivet andre indskrænkninger i sin frihed, end anholdelsens øjemed og ordenshensyn nødvendiggør (§ 748, stk. 1, 4. pkt.), reglen om politiets adgang til at foretage legemsindgreb for at finde genstande, som kan benyttes til vold eller undvigelse mv. (§ 758, stk. 1, 2. og 3. pkt.) samt adgangen til at foretage ransagning af hus, andre lokaliteter eller genstande for at eftersøge en mistænkt (§ 759) finde anvendelse i forbindelse med tilbageholdelse af børn under 15 år.

Endvidere foreslår udvalget, at det tilbageholdte barn snarest muligt skal gøres bekendt med mistanken og tidspunktet for tilbageholdelsen. Udvalget har herved lagt vægt på, at en anholdt person over den kriminelle lavalder efter retsplejelovens § 758, stk. 2, skal gøres bekendt med anholdelsestidspunktet og sigtelsen, og at der bør gælde tilsvarende rettigheder for børn under den kriminelle lavalder, selv om der antagelig ikke kan rejses formel sigtelse mod et barn under 15 år.

2.2.2.2. Det er Strafferetsplejeudvalgets opfattelse, at anbringelsen af mistænkte børn, der tilbageholdes, bør reguleres udtrykkeligt i retsplejeloven. Udvalget foreslår således, at der indsættes en generel regel i retsplejeloven om, at anbringelse af tilbageholdte børn under den kriminelle lavalder skal ske så skånsomt som muligt – herunder at børn ikke må anbringes i arresthus.

For så vidt angår enerumsanbringelse af sikkerhedsmæssige grunde af børn i venterum eller detentionslokale eller andre rum, hvor barnet befinder sig alene, henviser udvalget til lovudkastet i Politikommissionens betænkning nr. 1410/2002, § 10, stk. 4 og 5, som indeholder særlige regler om detentionsanbringelse af børn, der er frihedsberøvede (uden for strafferetsplejen). Efter § 10, stk. 4, i Politikommissionens lovudkast må der ikke ske detentionsanbringelse af børn under 12 år. Et barn under 15 år må kun anbringes i detention, hvis anden anbringelse er sikkerhedsmæssigt uforsvarlig som følge af barnets adfærd.

Politikommissionens forslag vedrører kun detentionsanbringelse, men Strafferetsplejeudvalget anfører, at anbringelse af børn under den kriminelle lavalder i venterum eller andre aflåste rum, hvor barnet befinder sig uden at være sammen med politipersonale, forudsættes at skulle ske på tilsvarende betingelser. Forslaget til § 821 a, stk. 3, 3. pkt., 1. led, i udvalgets forslag er udformet i lyset heraf. Anbringelse i venterum mv. af børn under 15 år efter den foreslåede bestemmelse forudsættes således kun at kunne finde sted, hvis anden anbringelse er sikkerhedsmæssigt uforsvarlig som følge af barnets adfærd - eksempelvis hvis barnet ellers vil udgøre en fare for sig selv eller andre - og barnet er 12 år eller derover.

Et flertal af udvalgets medlemmer (udvalgets medlemmer bortset fra Søren Søltoft Madsen og Merethe Stagetorn) foreslår imidlertid, at der indføres en undtagelsesvis adgang til enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder i detentionslokale, venterum eller lignende af efterforskningsmæssige grunde , herunder når det er påkrævet af hensyn til efterforskningen, og anden anbringelse ikke er mulig, jf. forslagets § 821 a, stk. 3, sidste punktum. Dette kan f.eks. være nødvendigt, hvis en gruppe børn – hvoraf et eller flere er under den kriminelle lavalder – pågribes i forbindelse med grov bandekriminalitet. I sådanne tilfælde kan det være af afgørende betydning for efterforskningen, at børnene placeres hver for sig, indtil de har kunnet afhøres af politiet. Hvis politiet på det pågældende sted ikke råder over det fornødne mandskab til at sikre, at de tilbageholdte børn ikke kommer i kontakt med hinanden inden afhøringen, og sådant mandskab ikke kan tilkaldes eller en repræsentant for de sociale myndigheder være til stede, kan det således være nødvendigt at placere børnene alene i aflåste lokaler.

Udvalgets flertal forudsætter, at enerumsanbringelse i venterum mv. af efterforskningsmæssige grunde kun sker rent undtagelsesvis. Flertallet anfører, at det må være en betingelse, dels at der er tale om alvorlig personfarlig kriminalitet – navnlig vold, voldtægt og væbnet røveri – dels at anbringelse er nødvendig af væsentlige efterforskningsmæssige grunde. Det må endvidere kræves, at det ikke er praktisk muligt at anbringe barnet på anden måde.

Flertallet har i tilknytning hertil foreslået, at det administrativt pålægges politiet til at indberette sådanne enerumsanbringelser af børn efter den foreslåede bestemmelse til Rigsadvokaten, der således får til opgave at vurdere, om anvendelsen i praksis af denne anbringelsesmåde giver anledning til justeringer med henblik på yderligere begrænsning.

Et mindretal i udvalget (Søren Søltoft Madsen og Merethe Stagetorn) finder, at enerumsanbringelse af mistænkte under 15 år af efterforskningsmæssige grunde ikke bør tillades, og foreslår derfor, at lovudkastets § 821 a, stk. 3, 2. pkt., 2. led (om enerumsanbringelse af efterforskningsmæssige grunde) udgår. Disse medlemmer lægger vægt på, at frihedsberøvelse af børn under 15 år i sig selv er et meget alvorligt indgreb, og at anbringelse af et barn alene i et aflåst rum indebærer en sådan risiko for traumatisering, at hensynet til efterforskningen aldrig kan være tilstrækkelig begrundelse herfor.

2.2.2.3. På grund af den særlige belastning, som tilbageholdelse må antages at udgøre for et barn under den kriminelle lavalder, finder udvalget, at der i retsplejeloven bør fastsættes et klart og udtrykkeligt udgangspunkt om, at tilbageholdelse af børn under 15 år ikke må have en varighed ud over 6 timer. Udvalget har imidlertid ikke fundet grundlag for at foreslå en absolut frist for tilbageholdelse på 6 timer. En tilbageholdelse bør således – navnlig i sager om grov kriminalitet – kunne forlænges ud over 6 timer, hvis væsentlige hensyn til efterforskningen gør det påkrævet. Tilbageholdelse må i intet tilfælde overstige 24 timer.

Der henvises nærmere til betænkningens side 87-91.

2.2.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan tilslutte sig Strafferetsplejeudvalgets overvejelser om tilbageholdelse af børn under 15 år, herunder forslaget om en udtrykkelig bestemmelse herom i retsplejeloven. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Dog har Justitsministeriet fundet anledning til at tilføje en absolut tidsfrist for enerumsanbringelser på 6 timer, jf. nedenfor. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 821 a.

Justitsministeriet er endvidere enig med Strafferetsplejeudvalgets flertal i, at den foreslåede bestemmelse bør give adgang til i visse særlige tilfælde at anbringe tilbageholdte børn under 15 år i venterum mv. af efterforskningsmæssige grunde. Som anført af udvalgets flertal, kan der i praksis forekomme tilfælde, navnlig ved efterforskning af alvorlig personfarlig kriminalitet som f.eks. røveri og voldtægt, hvor det ikke er muligt at anbringe barnet på anden måde, og hvor væsentlige efterforskningsmæssige hensyn tilsiger, at politiet bør have adgang til at tilbageholde barnet med henblik på at afhøre barnet, inden denne når at tale med evt. medgerningsmænd. Justitsministeriet har lagt vægt på, at adgangen til at anbringe børn under 15 år i venterum mv. af efterforskningsmæssige grunde kun bør anvendes undtagelsesvis, jf. flertallets forslag herom.

Justitsministeriet er i den forbindelse enig i flertallets forslag om at etablere en indberetningsordning for politiet til Rigsadvokaten vedrørende politiets enerumsanbringelser af børn under 15 år af efterforskningsmæssige grunde, således at Rigsadvokaten får til opgave at vurdere, om anvendelsen i praksis af denne anbringelsesmåde giver anledning til justeringer med henblik på begrænsning. Justitsministeriet vil anmode Rigsadvokaten om at etablere en sådan indberetningsordning.

I høringssvarene vedrørende betænkningen er det påpeget, at den tidsmæssige udstrækning af en enerumsanbringelse bør være så kort så muligt på grund af den særlige belastning, som indgrebet på grund af barnets unge alder må antages at indebære, og at der bør være en kortere absolut tidsfrist for denne form for tilbageholdelse. Efter Strafferetsplejeudvalgets forslag skal en tilbageholdelse være så kortvarig som mulig og må kun udstrækkes ud over 6 timer, når væsentlige hensyn til efterforskningen gør dette påkrævet. En tilbageholdelse kan i intet tilfælde udstrækkes ud over 24 timer. Efter Justitsministeriets opfattelse tilsiger hensynet til barnets tarv, at der fastsættes en absolut frist på 6 timer for enerumsanbringelse i detention, venterum mv., da sådan enerumsanbringelse må antages at være særlig indgribende for barnet. Hvis politiet efter udløbet af 6 timers fristen fortsat har behov for at tilbageholde barnet af væsentlige efterforskningsmæssige grunde, må tilbageholdelsen således ske ved, at barnet anbringes på et kontor eller lignende i fællesskab med en voksen, eksempelvis forældremyndighedsindehaveren, en repræsentant for de sociale myndigheder eller en polititjenestemand. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 821 a, stk. 4.

Justitsministeriet finder endvidere, at den ovenfor nævnte indberetningsordning til Rigsadvokaten tillige bør omfatte de situationer, hvor tilbageholdelsen af efterforskningsmæssige grunde udstrækkes udover 6 timer, således at anvendelsen i praksis af muligheden for længere tilbageholdelser kan vurderes.

2.3. Samtykke

2.3.1. Gældende ret

Retsplejeloven indeholder en række bestemmelser om betydningen af samtykke til straffeprocessuelle indgreb. Det gælder således § 791 a, stk. 4, om observation, § 792 c, stk. 3 og 5, og § 792 d, stk. 1, om visse legemsindgreb, § 795 og § 796, stk. 5, om ransagning, § 806, stk. 7, og § 807 a om beslaglæggelse, § 814, stk. 1, om fotoforevisning og § 817, stk. 3, om direkte konfrontation og konfrontationsparade.

Det er ikke særligt reguleret i disse bestemmelser, hvem der kan meddele samtykke, hvis det straffeprocessuelle tvangsindgreb rettes mod et barn under den kriminelle lavalder. Det må imidlertid antages, at politiet i almindelighed må søge at opnå samtykke fra forældrene til det pågældende barn.

Der henvises nærmere til betænkningens side 50-53.

2.3.2. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser

Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse bør retsstillingen på dette område fastholdes, således at det er forældremyndighedsindehaveren, der skal give samtykke i de tilfælde, hvor et samtykke er nødvendigt for, at det pågældende straffeprocessuelle tvangsindgreb kan foretages. Udvalget lægger herved vægt på, at forældremyndighedsindehaveren normalt vil være nærmest til at vurdere, om indgrebet bør tillades af hensyn til barnet.

Udvalget finder det hensigtsmæssigt, at der i forbindelse med indførelsen i retsplejeloven af særlige regler om straffeprocessuelle tvangsindgreb over for børn under 15 år ligeledes fastsættes regler i retsplejeloven om betydningen af samtykke til indgrebets gennemførelse. Udvalget foreslår på den baggrund, at der indsættes en bestemmelse i retsplejeloven, hvorefter indgreb, som i den konkrete situation er betinget af, at der meddeles samtykke til indgrebet, kun kan iværksættes over for børn under 15 år, hvis indehaveren af forældremyndigheden meddeler samtykke hertil.

Udvalget har overvejet, om der burde foreslås særlige regler om beskikkelse af en ad-hoc værge for barnet med henblik på at tage stilling til spørgsmålet om samtykke til legemsindgreb i tilfælde, hvor der må antages at bestå en risiko for en interessekonflikt mellem barnet og forældremyndighedens indehaver. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der foreligger en mistanke om, at barnet udsættes for voldelige eller seksuelle overgreb fra forældremyndighedsindehaveren.

I betænkning nr. 1420/2002 om gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn (s. 98 ff.), anførte en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, at beskikkelse af en ad-hoc værge ikke er det rette instrument til at løse spørgsmålet om varetagelse af barnets interesser i forhold til medvirken i politiets efterforskning, når forældremyndighedsindehaveren modsætter sig dette. Arbejdsgruppen fremhæver i den forbindelse bl.a., at det i givet fald vil være vanskeligt for en ad-hoc værge at modsætte sig omgivelsernes forventning om, at der gives samtykke. Endvidere peger arbejdsgruppen på, at det i tilfælde, hvor der er to indehavere af forældremyndigheden over det pågældende barn, må antages at være tilstrækkeligt for indgrebets gennemførelse, at den ene af forældremyndighedsindehaverne ikke modsætter sig indgrebets gennemførelse. Arbejdsgruppen bemærker desuden, at løsningen af tilfælde, hvor en indehaver af forældremyndigheden modsætter sig indgrebet over for barnet, i øvrigt må afhænge af den konkrete situation.

Af lignende grunde finder Strafferetsplejeudvalget ikke anledning til at foreslå særlige regler for tilfælde, hvor der kan formodes at eksistere den nævnte interessekonflikt mellem barnet og indehaveren af forældremyndigheden. Dette spørgsmål bør efter udvalgets opfattelse løses efter den gældende lovgivning og under hensyn til omstændighederne i den konkrete sag.

Udvalget har endvidere overvejet at indsætte en særregel om betydningen af barnets eget samtykke til indgreb rettet mod genstande, som barnet efter særlige regler i værgemålsloven må antages selv at kunne råde over. Udvalget har dog under hensyn til, at reglen kun vil have betydning i meget få tilfælde, og at det ofte i det enkelte tilfælde ville være vanskeligt at vurdere, om reglen konkret kunne finde anvendelse, undladt at foreslå en sådan regel.

Udvalget har endelig overvejet, om der bør foreslås en særlig regel, hvorefter børn, der er fyldt 12 år, også selv skal meddele samtykke for, at betingelserne for legemsindgreb efter § 792 c, stk. 3 og 5, og § 792 d, stk. 1, kan anses for opfyldt.

I betænkning nr. 1420/2002 (s. 99) anførte arbejdsgruppen om gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn, at i alt fald større børns stillingtagen – dvs. børn på omkring 12 år og derover – efter arbejdsgruppens opfattelse bør indgå ved vurderingen af, om der skal foretages en legemsundersøgelse.

Strafferetsplejeudvalget tilslutter sig dette synspunkt og anfører, at den særlige karakter af legemsindgreb –f.eks. en gynækologisk undersøgelse – gør det nærliggende at inddrage større børn i beslutningen om, hvorvidt samtykke skal gives. Udvalget har imidlertid valgt ikke at foreslå en udtrykkelig regel om betydningen af samtykke for så vidt angår børn på 12 år og derover. Det skyldes dels, at forældrene oftest vil være nærmest til at bedømme, om eventuel modvilje fra barnet er alvorligt ment, og forældrene kan i så fald nægte samtykke. Dels vil lægen altid skulle vurdere, om foretagelse af undersøgelsen er forsvarlig. Gennemtvingelse ved magt, f.eks. i form af narkose over for et større barn, der ikke ønsker at medvirke, forudsættes ikke at ske. En udtrykkelig regel om, at samtykke fra barnet i visse tilfælde skal indhentes, vil endvidere kunne lægge et urimeligt ansvar på barnet.

Der henvises nærmere til betænkningens side 96-99.

2.3.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan tilslutte sig Strafferetsplejeudvalgets synspunkter og forslag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 821 b.

2.4. Proportionalitetskrav

2.4.1. Gældende ret

For alle straffeprocessuelle tvangsindgreb antages der at gælde en grundsætning om proportionalitet. Det vil sige, at der ikke må være misforhold mellem på den ene side de ulemper, som indgrebet påfører den, det går ud over, og på den anden side indgrebets betydning for efterforskningen samt sagens karakter, jf. herved bl.a. Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1159/1989 om ransagning under efterforskning, s. 61.

En række af de straffeprocessuelle tvangsindgreb, der reguleres i retsplejeloven, indeholder desuden udtrykkelige bestemmelser vedrørende krav om proportionalitet (jf. §§ 755, stk. 4, 782, stk. 1, 791 a, stk. 5, 791 b, stk. 2, 792 e, stk. 1, 797, 805, stk. 1, 816, stk. 1, 817, stk. 4, 818, stk. 3, og 819, stk. 3).

Retsplejeloven indeholder ikke særlige regler om proportionalitetsvurderingen, når straffeprocessuelle tvangsindgreb gennemføres over for børn under 15 år, men når der i forbindelse med efterforskningen af en lovovertrædelse ønskes gennemført et straffeprocessuelt indgreb over for et barn, må der i forbindelse med proportionalitetsvurderingen antages bl.a. at skulle lægges vægt på den særlige belastning, som indgrebet må antages at indebære som følge af barnets unge alder.

Der henvises nærmere til betænkningens side 92.

2.4.2. Strafferetsplejeudvalgets forslag

Strafferetsplejeudvalget har i lyset af gældende ret fundet, at hensynet til barnets unge alder bør nævnes udtrykkeligt i de foreslåede særlige regler om straffeprocessuelle indgreb over for børn under 15 år, idet udvalget hermed ønsker at skærpe opmærksomheden om, at barnets unge alder bør indgå med betydelig vægt ved vurderingen af, om indgrebet kan tillades.

Udvalget har særligt overvejet forholdet til menneskerettighederne, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Anvendelse af straffeprocessuelle tvangsindgreb over for mindreårige kan ikke anses at stride herimod, men det er på den anden side helt centralt i denne henseende, at anvendelse af tvangsindgreb sker restriktivt under hensyn til barnets alder, modenhed mv. Også på denne baggrund har udvalget fundet, at der bør fastsættes en særlig regel om proportionalitet.

Der henvises nærmere til betænkningens side 92.

2.4.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan tilslutte sig Strafferetsplejeudvalgets synspunkter og forslag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 821 c.

2.5. Underretning om tilbageholdelse og afhøring af børn mv.

2.5.1. Gældende ret

Det er i teori og praksis ikke ganske afklaret, hvorvidt der kan rejses formel sigtelse mod børn, der er under den kriminelle lavalder, og som således ikke kan straffes. Det er derfor ligeledes forbundet med en vis usikkerhed, i hvilket omfang de straffeprocessuelle rettigheder, som efter retsplejeloven tilkommer sigtede personer, efter omstændighederne finder anvendelse på mistænkte under 15 år.

Retsplejeloven regulerer ikke dette spørgsmål.

Det fremgår således f.eks. ikke af retsplejeloven, hvorvidt politiet – som ved afhøring af sigtede personer – har pligt til at oplyse det mistænkte barn om, at det ikke er forpligtet til at udtale sig til politiet (§ 752, stk. 1).

For børn under 15 år, som ikke er mistænkte, gælder de almindelige regler om afhøring af vidner, jf. § 753, jf. §§ 173, stk. 1, 182 og 184, stk. 1 og 2. Det følger således bl.a. af bestemmelsen i § 753 (jf. § 173, stk. 1), at politiet, hvis omstændighederne giver anledning hertil, har pligt til at gøre vidnet opmærksom på de i §§ 169-172 nævnte vidnefritagelses- eller vidneudelukkelsesgrunde.

Efter retsplejelovens § 752, stk. 2, fastsætter justitsministeren regler om, i hvilke tilfælde kommunalbestyrelsen skal underrettes om og have adgang til at overvære afhøringen af sigtede under 18 år. Disse regler er fastsat ved Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 786 af 21. september 1992 om underretning af kommunalbestyrelsen om afhøringer af sigtede under 18 år.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at politiet skal underrette kommunalbestyrelsen om sagen, når der skal ske afhøring af personer under 18 år, der er sigtet for overtrædelse af straffeloven eller for andre forhold, der kan medføre frihedsstraf. Underretning kan dog undlades med hensyn til afhøringer, der foretages i direkte forbindelse med, at politiet træffer sigtede under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, for hvilket der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde, jf. § 1, stk. 2.

Underretningen skal gives til kommunalbestyrelsen på sigtedes hjemsted. Er hjemstedet ikke oplyst, eller kan der på grund af afstanden ikke gives møde, skal der i stedet gives underretning til den stedlige kommunalbestyrelse, jf. § 2.

Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 3, at en repræsentant for kommunalbestyrelsen så vidt muligt skal have adgang til at overvære såvel udenretlige som indenretlige afhøringer af de nævnte personer.

For afhøring af børn under 15 år antages politiets underretningspligt og kommunalbestyrelsens adgang til at overvære afhøringen at gælde tilsvarende, jf. f.eks. Folketingets Ombudsmands beretning for året 1970, s. 74, samt Socialministeriets bekendtgørelse nr. 79 af 4. februar 1998 om kommunernes bistand til børn og unge i forbindelse med uden- og indenretlig afhøring.

Rigsadvokaten har ved meddelelse nr. 5/2003 (tidligere nr. 7/1998) fastsat særlige retningslinier for behandlingen af sager mod unge lovovertrædere.

Det følger bl.a. af meddelelsen (pkt. 2.5.), at der, når politiet skal afhøre børn under 15 år – ud over tilkaldelse af en repræsentant fra de stedlige sociale myndigheder – ligeledes skal ske underretning af barnets forældre (forældremyndighedsindehaver). Underretning kan dog udsættes i det omfang, efterforskningen nødvendiggør det. Det beror i øvrigt på politiets bestemmelse, om barnets eller den unges forældre kan være til stede under afhøringen.

Der henvises nærmere til betænkningens side 23-25 og Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2003.

2.5.2. Strafferetsplejeudvalgets forslag

2.5.2.1. Strafferetsplejeudvalget har overvejet, om politiets pligt til at underrette indehaveren af forældremyndigheden og de sociale myndigheder om tilbageholdelse og afhøring af barnet i forbindelse med efterforskningen af en lovovertrædelse bør fastsættes udtrykkeligt i retsplejeloven i forbindelse med de foreslåede særlige regler om straffeprocessuelle tvangsindgreb over for børn under den kriminelle lavalder.

Udvalget lægger i den forbindelse vægt på, at det som udgangspunkt er nødvendigt at inddrage barnets forældre i sagen, således at forældrene i højere grad bliver opmærksomme på behovet for at yde barnet den tilstrækkelige hjælp og støtte. Endvidere anser udvalget det for afgørende for indsatsen mod børns kriminalitet, at de sociale myndigheder inddrages på et tidligt tidspunkt – bl.a. med henblik på at kunne vurdere behovet for at iværksætte sociale hjælpeforanstaltninger.

På denne baggrund foreslår udvalget, at der indsættes en særlig bestemmelse i retsplejeloven om underretning af forældremyndighedens indehaver og af de sociale myndigheder i forbindelse med tilbageholdelse og afhøring af mistænkte børn under den kriminelle lavalder.

Den foreslåede bestemmelse svarer i vidt omfang til de gældende retningslinier i Rigsadvokatens meddelelse nr. 7/1998 (nu meddelelse nr. 5/2003).

Udvalget finder dog, at pligten til at underrette de sociale myndigheder om afhøringer af børn bør begrænses, således at de sociale myndigheder ikke inddrages i rene bagatelsager. Med hensyn til afhøring foreslår udvalget derfor, at pligten til at tilkalde en repræsentant for de sociale myndigheder begrænses til tilfælde, hvor mistanken mod barnet angår enten en overtrædelse af straffeloven eller et forhold, der efter særlovgivningen kan medføre fængselsstraf. Efter udvalgets forslag vil det eksempelvis som udgangspunkt ikke være nødvendigt at underrette de sociale myndigheder, fordi barnet mistænkes for en mindre overtrædelse af færdselsloven. Bestemmelsen svarer på dette punkt til § 1, stk. 1, i Rigsadvokatens bekendtgørelse nr. 786 af 21. september 1992 om underretning af kommunalbestyrelsen om afhøringer af sigtede under 18 år.

Efter § 1, stk. 2, i Rigsadvokatens bekendtgørelse nr. 786 af 21. september 1992 kan politiet i de nævnte tilfælde undlade at underrette kommunalbestyrelsen om afhøringer af en sigtet under 18 år, hvis afhøringen foretages i direkte forbindelse med, at mistænkte af politiet træffes under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, der i almindelighed alene ville medføre straf af bøde. Udvalget foreslår en tilsvarende undtagelsesbestemmelse for så vidt angår børn under 15 år.

For så vidt angår børn under 15 år bør underretning efter udvalgets opfattelse dog altid gives, hvis politiets oplysninger giver grundlag for at antage, at barnet kan have behov for sociale hjælpeforanstaltninger. Det nævnes i den forbindelse, at Socialministeriets bekendtgørelse nr. 79 af 4. februar 1998 om kommuners bistand til børn og unge i forbindelse med uden- og indenretlig afhøring bl.a. indeholder nærmere retningslinjer for, hvornår kommunen har pligt til at sende en repræsentant. Det fremgår eksempelvis af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4, at kommunen altid skal sende en repræsentant, når den får underretning om, at en person under 15 år skal afhøres hos politiet, bortset fra rene bagatelsager, eller hvis forældrene efter det oplyste vil være til stede.

Udvalget finder endvidere, at underretning til kommunen om tilbageholdelse af et barn bør kunne undlades i tilfælde, hvor tilbageholdelsen har været ganske kortvarig – f.eks. fordi politiet straks konstaterer, at tilbageholdelse af barnet er ubegrundet. I sådanne tilfælde vil der normalt ikke være noget behov for at inddrage de sociale myndigheder.

2.5.2.2. Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2003 (tidligere nr. 7/1998) indeholder nærmere retningslinjer dels om politiets pligt til at underrette et barns forældre (forældremyndighedens indehaver) om tilbageholdelse og afhøring af barnet, dels om forældrenes adgang til at være til stede under afhøringer af barnet. Ifølge meddelelsen skal politiet underrette forældrene til et barn under 15 år, der tilbageholdes, eller som skal afhøres. Hvis barnet er hjemmeboende, skal forældrene underrettes snarest, mens det beror på politiets bestemmelse, om barnets forældre kan være til stede under afhøringen af barnet.

Udvalget finder på dette punkt, at der er grund til at være opmærksom på betydningen af, at forældrene inddrages i sagen på et tidligt tidspunkt, når et barn mistænkes for at være involveret i kriminalitet. En tidlig inddragelse af forældrene i sagen vil kunne medvirke til, at barnets forældre i højere grad påtager sig det nødvendige ansvar i forhold til barnet – herunder yder barnet den hjælp og støtte, som barnet måtte have behov for. Udvalget foreslår derfor, at der – i forbindelse med indførelsen af særlige regler i retsplejeloven om straffeprocessuelle indgreb over for børn under 15 år også indsættes en bestemmelse om underretning af forældremyndighedens indehaver om tilbageholdelse og afhøring af barnet og om forældrenes adgang til at overvære afhøringer af barnet.

Efter udvalgets opfattelse bør det være udgangspunktet, at politiet hurtigst muligt skal underrette forældremyndighedens indehaver, hvis barnet skal tilbageholdes eller afhøres. Hvis begge forældre har del i forældremyndigheden, vil underretning til den ene være tilstrækkeligt. Udvalget finder endvidere, at barnets forældre så vidt muligt skal have adgang til at overvære politiets afhøringer af barnet.

Efter Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2003 (pkt. 2.5.) kan underretning af barnets forældre om tilbageholdelse af barnet udsættes, i det omfang efterforskningen nødvendiggør det.

Efter udvalgets opfattelse bør det fastsættes i loven, at underretning af forældrene kan udsættes, eller forældrene kan nægtes adgang til at overvære afhøringer af barnet, hvis dette er påkrævet af hensyn til efterforskningen. For eksempel bør politiet kunne undlade at underrette barnets forældre om afhøringen eller nægte forældrene adgang til afhøringen, hvis der er særlige grunde til at antage, at forældrenes tilstedeværelse vil forhindre eller væsentligt besværliggøre afhøringen af barnet, eller hvis barnets forældre selv er mistænkte i sagen.

Udvalget anfører endvidere, at underretning af barnets forældre i visse tilfælde ikke vil være det bedste for barnet. Det drejer sig navnlig om tilfælde, hvor barnet har været udsat for alvorligt omsorgssvigt eller krænkelser fra forældrenes side – f.eks. i form af vold eller seksuelt misbrug – eller hvor der i øvrigt er risiko for utilbørlige reaktioner fra indehaveren af forældremyndigheden. Der vil formentlig ofte være tale om børn, der er anbragt uden for hjemmet. Udvalget foreslår på den baggrund, at underretning af forældrene om tilbageholdelse eller afhøring af barnet kan udsættes eller adgang til at overvære afhøringer af barnet nægtes, hvis underretning eller adgang til at overvære afhøringen undtagelsesvis må antages at stride mod væsentlige hensyn til barnet.

Undladelse af at underrette forældrene om tilbageholdelse eller afhøring af barnet mv. bør normalt kun ske efter forudgående drøftelse med en repræsentant for kommunalbestyrelsen. Hvis forældrene nægtes adgang til at overvære en afhøring, er det udvalgets opfattelse, at der altid bør være en repræsentant fra de sociale myndigheder til stede under afhøringen. Udvalget lægger i den forbindelse vægt på, at barnet i disse situationer normalt vil have et særligt behov for støtte, og at der må antages ofte at være brug for at iværksætte sociale hjælpeforanstaltninger for barnet.

Der henvises nærmere til betænkningens side 92-96.

2.5.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan i det væsentlige tilslutte sig Strafferetsplejeudvalgets synspunkter. Justitsministeriet er enig i, at der bør fastsættes regler i retsplejeloven om underretning af forældremyndighedsindehaverens indehaver og af de sociale myndigheder i forbindelse med tilbageholdelse og afhøring af mistænkte børn under den kriminelle lavalder, og at pligten til at underrette de sociale myndigheder alene bør omfatte tilfælde, hvor mistanken mod barnet angår en overtrædelse af straffeloven eller et forhold, der efter særlovgivningen kan medføre fængselsstraf.

Efter udvalgets forslag kan underretning af barnets forældre om tilbageholdelse og afhøring af et barn udsættes, samt adgangen til at overvære afhøringen nægtes, hvis hensynet til efterforskningen gør det påkrævet. Det samme gælder, hvis underretningen eller adgangen til at overvære afhøringen undtagelsesvis må antages at stride mod væsentlige hensyn til barnet. Som eksempler på sidstnævnte tilfælde nævner udvalget alvorlige tilfælde af omsorgssvigt eller krænkelser fra forældrenes side eller hvor der i øvrigt er risiko for utilbørlige reaktioner fra forældremyndighedsindehaveren.

Justitsministeriet er enig i, at både hensynet til efterforskningen og hensynet til barnet selv bør kunne medføre, at underretning udsættes, eller at adgangen til at overvære afhøringen nægtes. Justitsministeriet har ændret formuleringen af den pågældende bestemmelse i forhold til udvalgets forslag med henblik på klarere at markere, at vurderingen af hensynet til efterforskningen og hensynet til barnet er sideordnet, således at de hver især og med samme styrke kan begrunde, at underretning udsættes mv. Justitsministeriet har bl.a. ikke medtaget ordet ”undtagelsesvis”, idet begge tilfældegrupper udgør undtagelser fra hovedreglen, og også fordi det på forhånd er vanskeligt at vurdere, hvor ofte det vil forekomme, at der er grund til at udsætte underretning af forældrene eller nægte adgang til at overvære afhøringen.

Justitsministeriet foreslår således, at underretning om tilbageholdelsen eller afhøringen kan udsættes, og adgang til at overvære afhøringen nægtes, hvis dette er påkrævet af hensyn til efterforskningen eller må antages at stride mod væsentlige hensyn til barnet.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 821 d.

2.6. Beskikkelse af advokat for barnet

2.6.1. Gældende ret

Den, der sigtes for en forbrydelse, er berettiget til at vælge en forsvarer til at bistå sig under straffesagen, jf. § 730, stk. 1, 1. pkt. Hvis sigtede er under 18 år og ikke har indgået ægteskab, tilkommer valget af forsvarer den, der har forældremyndigheden over den pågældende, jf. § 730, stk. 1, 2. pkt.

Efter bestemmelsen i § 731, der omhandler den såkaldte obligatoriske forsvarerbeskikkelse, har en person, der er sigtet i en straffesag, krav på beskikkelse af offentlig forsvarer i visse nærmere angivne tilfælde. Det gælder således f.eks., når sigtede fremstilles for retten med henblik på varetægtsfængsling eller opretholdelse af anholdelsen, når der – inden tiltalerejsning – skal afhøres vidner, eller der skal foretages besigtigelse eller syn eller skøn til brug under domsforhandling, eller når der er spørgsmål om såkaldt formuebeslag, jf. § 802, stk. 3.

I andre tilfælde end de i § 731 nævnte kan der, både før og efter at tiltale er rejst, beskikkes en forsvarer, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer, jf. § 732 (fakultativ forsvarerbeskikkelse).

Det er i praksis antaget – jf. Østre Landsrets dom refereret i Ugeskrift for Retsvæsen, 1999, side 1744 (1) – at det forhold, at en person afhøres uden sigtelse, men med en sigtes retsstilling, ikke giver den pågældende ret til forsvarerbeskikkelse.

Retsplejeloven indeholder endvidere en række bestemmelser om advokatbeskikkelse i forbindelse med iværksættelse af straffeprocessuelle tvangsindgreb. I visse tilfælde er advokatbeskikkelsen obligatorisk. Regler om obligatorisk advokatbeskikkelse inden retten træffer afgørelse om straffeprocessuelle indgreb findes i § 784, stk. 1, om indgreb i meddelelseshemmeligheden, § 791 a, stk. 6, om observation, § 791 b, stk. 4, om dataaflæsning samt § 799, stk. 2, om hemmelig ransagning. Efter disse bestemmelser skal der således beskikkes advokat for den, som indgrebet vedrører, når retten skal tage stilling til spørgsmålet om iværksættelse af et af de nævnte straffeprocessuelle indgreb. Herudover fastsætter § 792 c, stk. 4, 2. pkt., at der inden retten træffer afgørelse om legemsundersøgelse af en sigtet i medfør af § 792 c, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., skal beskikkes en offentlig forsvarer, hvis den pågældende fremsætter begæring herom.

Der findes ikke særlige regler i retsplejeloven om beskikkelse af en advokat for børn under den kriminelle lavalder. Det er som anført ovenfor, jf. pkt. 2.5.1., uafklaret, hvorvidt der kan rejses sigtelse mod børn under 15 år, der mistænkes for en forbrydelse, og det er derfor tvivlsomt, om retsplejelovens regler om beskikkelse af forsvarer for sigtede finder anvendelse ved efterforskning rettet mod børn under denne alder.

Der henvises nærmere til betænkningens side 20-22.

2.6.2. Strafferetsplejeudvalgets forslag

Som nævnt ovenfor, jf. pkt. 2.1.1., foreslår Strafferetsplejeudvalget at gøre reglerne om straffeprocessuelle indgreb i retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation og dataaflæsning, kapitel 72 om legemsindgreb, kapitel 73 om ransagning, kapitel 74 om beslaglæggelse og edition og kapitel 75 a om andre efterforskningsskridt generelt anvendelige med hensyn til børn under 15 år. Dette indebærer, at reglerne heri om advokatbeskikkelse finder tilsvarende anvendelse, når der er spørgsmål for retten om iværksættelse af sådanne indgreb over for børn under 15 år.

Et særligt spørgsmål er, om børn under den kriminelle lavalder, der mistænkes for at have begået en forbrydelse, bør have mulighed for advokatbeskikkelse i videre omfang, end hvad der følger af disse regler.

Personer, som sigtes for en forbrydelse, har i medfør af de almindelige regler i retsplejelovens §§ 730-732 mulighed for at lade sig bistå af en forsvarer, og der skal ske eller er mulighed for beskikkelse af en forsvarer i visse tilfælde, jf. ovenfor om gældende ret. Udvalget lægger imidlertid til grund, at der ikke kan rejses en egentlig sigtelse mod børn under den kriminelle lavalder, og at børnene derfor ikke umiddelbart har adgang til de rettigheder, der følger med sigtelsen, herunder retten til forsvarerbistand.

Visse straffeprocessuelle indgreb forudsætter efter retsplejeloven, at der er rejst sigtelse mod den pågældende, og der vil derfor være mulighed for forsvarerbistand i forbindelse med gennemførelsen af indgrebet. Det drejer sig bl.a. om indgreb i form af legemsbesigtigelse eller legemsundersøgelse efter § 792 a, optagelse af personfoto mv. og udtagelse af blodprøver efter § 792 b og konfrontationsparade efter § 817, stk. 2. Da udvalgets forslag, jf. ovenfor pkt. 2.1.1., indebærer, at disse indgreb efter omstændighederne også skal kunne anvendes over for mistænkte børn under 15 år, finder udvalget, at der i loven bør tages stilling til muligheden for advokatbeskikkelse for børn.

Efter udvalgets opfattelse kan der være behov for, at børn under den kriminelle lavalder får mulighed for advokatbistand, selv om de ikke kan straffes. Dette gælder efter omstændighederne navnlig i sager om alvorlig kriminalitet samt i sager, hvor der over for barnet skal iværksættes mere indgribende straffeprocessuelle indgreb, der efter gældende ret alene kan anvendes over for sigtede personer.

Udvalget finder imidlertid ikke grundlag for at foreslå en generel adgang til advokatbeskikkelse i disse tilfælde for mistænkte børn under den kriminelle lavalder. Der bør således kun beskikkes advokat for børn under 15 år, når der må antages at være et ganske særligt behov herfor. Udvalget lægger herved vægt på, at undersøgelser af strafbare forhold med hensyn til børn har et væsentligt andet sigte end ellers, idet der ikke kan blive tale om straf. Ud over det samfundsmæssige hensyn til opklaring af lovovertrædelser er det centrale i forhold til kriminelle børn under 15 år at få fastlagt de kriminelle aktiviteter med henblik på at klarlægge behovet for sociale hjælpeforanstaltninger og at få iværksat sådanne foranstaltninger. Det er således efter udvalgets opfattelse hverken hensigtsmæssigt eller i børnenes interesse at ”procesliggøre” undersøgelserne gennem fokusering på forsvarerbeskikkelse, der er indrettet til tilfælde, hvor den mistænkte eller sigtede risikerer straf. Derfor bør undersøgelser vedrørende børn under 15 år i almindelighed kunne gennemføres uden advokatbistand. Men i ganske særlige tilfælde kan det efter sagens karakter eller omfang være nærliggende, at et mistænkt barn får bistand af en advokat - f.eks. i en sag om drab eller særlig kvalificeret vold - og navnlig, når der bliver tale om afholdelse af retsmøder under efterforskningen.

På denne baggrund har udvalget foreslået, at der efter anmodning fra forældremyndighedens indehaver eller fra politiet skal kunne beskikkes en advokat for et barn under 15 år, hvis barnet efter sagens karakter og omfang må antages at have et ganske særligt behov for advokatbistand, og 1) barnet skal afhøres som mistænkt for en lovovertrædelse, der i almindelighed ville medføre fængselsstraf, eller 2) der skal iværksættes et indgreb, som efter lovens almindelige regler forudsætter, at der er rejst sigtelse mod den pågældende.

Med hensyn til tilfælde omfattet af § 792 c, stk. 4, foreslår udvalget, at advokatbeskikkelse skal være obligatorisk, når indehaveren af forældremyndigheden over barnet anmoder herom. Bestemmelsen vedrører tilfælde, hvor retten i medfør af § 792 c, stk. 2, skal træffe afgørelse om legemsundersøgelse samt tilfælde, hvor et legemsindgreb, som er gennemført uden forudgående retskendelse, fordi indgrebet ikke kunne udsættes (”periculum in mora”), efterfølgende skal forelægges for retten, jf. § 792 c, stk. 3, 2. pkt. Efter § 792 c, stk. 4, har sigtede i disse tilfælde krav på forsvarerbeskikkelse, hvis den pågældende begærer det. Udvalget har fundet, at børn under den kriminelle lavalder på dette punkt bør have samme retsstilling.

Udvalget har ikke fundet grundlag for at foreslå en regel om, at der skal være adgang til advokatbeskikkelse i alle tilfælde, hvor der sker tilbageholdelse af børn. Der er herved lagt vægt på, at tilbageholdelse af børn vil være et kortvarigt indgreb.

Den beskikkede advokats opgaver vil navnlig være knyttet til spørgsmålet om iværksættelsen og gennemførelsen af den pågældende afhøring eller det pågældende straffeprocessuelle tvangsindgreb – herunder at varetage den mistænktes interesser i denne forbindelse. Udvalget understreger i den forbindelse, at det ikke er hensigten med udvalgets forslag at skabe en ny procesform i sager, hvor der bliver tale om straffeprocessuelle indgreb mod børn under den kriminelle lavalder.

Udgiften til den beskikkede advokat skal efter udvalgets forslag i alle tilfælde afholdes af statskassen.

Der henvises nærmere til betænkningens side 99-102.

2.6.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan tilslutte sig Strafferetsplejeudvalgets synspunkter og forslag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 821 e og f.

3. Forholdet til FN’s konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder (Børnekonventionen)

3.1. Danmark ratificerede den 19. juli 1991 FN’s konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder (Børnekonventionen). Grundlaget for ratifikationen var en folketingsbeslutning af 31. maj 1991 om Danmarks ratifikation af konventionen. Ratifikation af konventionen nødvendiggjorde ikke ændringer i dansk lovgivning.

3.2. Børnekonventionens artikel 12 indeholder princippet om respekt for barnets mening, og det følger af artiklen, at administrative og judicielle afgørelser vedrørende børn skal træffes under størst mulig hensyntagen til barnets egen mening, hvis barnet er i stand udforme sine egne synspunkter. Spørgsmålet om, hvorvidt barnet bør inddrages i en beslutning, afhænger blandt andet af, hvor komplekse spørgsmål der skal tages stilling til, sammenholdt med barnets alder, modenhed mv.

Børnekonventionens artikel 12 stiller efter Justitsministeriets opfattelse ikke krav om indhentelse af et formelt samtykke fra barnet. Artiklen må derimod antages at fastsætte et princip om, at barnets stillingtagen efter omstændighederne skal indgå, når der træffes administrative og judicielle afgørelser vedrørende barnet.

Visse straffeprocessuelle tvangsindgreb forudsætter samtykke fra den, som indgrebet vedrører. Det drejer sig bl.a. om legemsindgreb over for ikke sigtede personer, jf. retsplejelovens § 792 d, stk. 1., Efter den foreslåede § 821 b, stk. 3, må samtykke indhentes fra forældremyndighedsindehaveren, hvis barnet er under 15 år. Det forudsættes efter den foreslåede ordning, at større børns stillingtagen til legemsindgreb under hensyn til indgrebets karakter bør indgå ved vurderingen af, om indgrebet skal foretages.

Den foreslåede bestemmelse i § 821 b, stk. 3, sigter således ikke mod at fratage barnet sin mulighed for at give sin mening til kende. Barnets mening forudsættes derimod som udgangspunkt inddraget i det omfang, sagens omstændigheder, indgrebets karakter, barnets alder, modenhed mv. tillader dette.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil den foreslåede ordning være i overensstemmelse med Børnekonventionens artikel 12.

3.2. Ifølge Børnekonventionens artikel 37 (b) og (d) må intet barn ulovligt eller vilkårligt berøves sin frihed. Anholdelse, tilbageholdelse eller fængsling skal følge lovens forskrifter og må kun bruges som en sidste udvej og for det kortest mulige passende tidsrum, og ethvert barn, der er berøvet sin frihed, har ret til hurtig juridisk og anden passende bistand samt ret til at få lovligheden af sin frihedsberøvelse prøvet ved en domstol eller anden kompetent, uafhængig og upartisk myndighed og til hurtig afgørelse af enhver sådan sag.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at barnets ret til juridisk og anden passende bistand i henhold til konventionens artikel 37 må antages særligt at tage sigte på de tilfælde, hvor et barn frihedsberøves i anledning af handlinger, for hvilke barnet risikerer straf.

Efter den foreslåede § 821 a, stk. 1, 1. pkt., sidste led, kan tilbageholdelse af børn alene foretages, hvis tilbageholdelsens øjemed ikke kan opnås ved anvendelse af mindre indgribende foranstaltninger. Tilbageholdelse skal foretages så skånsomt som muligt og være så kortvarig som mulig, jf. § 821 a, stk. 3 og 4. Tilbageholdelsen må kun udstrækkes ud over 6 timer, når væsentlige hensyn til efterforskningen gør dette påkrævet, og må i intet tilfælde udstrækkes ud over 24 timer. Anbringelse i venterum, detentionslokale eller lignende må dog i intet tilfælde udstrækkes ud over 6 timer. Endelig følger det af den foreslåede § 821 c, at der ved vurderingen af, om der skal iværksættes tilbageholdelse – eller andre straffeprocessuelle tvangsindgreb – skal lægges vægt på den særlige belastning, som indgrebet på grund af den pågældendes unge alder må antages at indebære. Det følger af denne proportionalitetsvurdering, at politiet ved enerumsanbringelse skal være særlige opmærksomme på den belastning, der følger af denne anbringelsesform. Det vil derfor altid være nødvendigt konkret at vurdere, om de konkrete omstændigheder, herunder barnets alder, tilstand og modenhed, udelukker enerumsanbringelse.

Det følger af den foreslåede § 821 d, stk. 1, at når en mistænkt person under 15 år tilbageholdes, skal politiet som hovedregel snarest muligt underrette kommunalbestyrelsen med henblik på, at en repræsentant kommer til stede. Der skal tilsvarende ske underretning af forældremyndighedsindehaveren om tilbageholdelse, jf. § 821 d, stk. 3. Efter den foreslåede § 821 e kan der beskikkes advokat for en person under 15 år, når den pågældende må antages at have et ganske særligt behov for advokatbistand, og den pågældende skal afhøres i anledning af mistanke om en lovovertrædelse, der i almindelighed vil medføre fængselsstraf, eller der skal iværksættes et indgreb, som efter lovens almindelige regler forudsætter, at der er rejst sigtelse mod den pågældende.

Tilbageholdelse af et barn efter den foreslåede § 821 a sker som led i politiets efterforskning af strafbare forhold. Efter retsplejelovens § 746 afgør retten blandt andet tvistigheder om lovligheden af politiets efterforskningsskridt. Denne bestemmelse vil tilsvarende finde anvendelse på tilbageholdelse af et barn efter § 821 a. Hertil kommer, at erstatningskrav for uberettiget tilbageholdelse vil kunne fremsættes efter reglerne i kapitel 93 a om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil den foreslåede ordning være i overensstemmelse med Børnekonventionens artikel 37 (b) og (d).

3.3. Børnekonventionens artikel 40 vedrører retsgarantier for børn, der mistænkes eller anklages for at have begået strafbart forhold. Efter stk. 2 skal deltagerstaterne bl.a. sikre, ”at ethvert barn, der mistænkes eller anklages for at have begået strafbart forhold, bliver anset for uskyldig, indtil skyld er bevist i henhold til loven”, ”får oplysning om anklagens indhold”, ”får juridisk eller anden passende bistand til forberedelse af fremstilling af sit forsvar”, ”får adgang til at få sagen afgjort uden forsinkelse af en kompetent, uafhængig og upartisk myndighed eller dømmende organ efter en upartisk procedure i henhold til loven med tilstedeværelse af juridisk eller anden passende rådgiver, medmindre dette ikke anses for at tjene barnets tarv, især i betragtning af dets alder eller situation, dets forældre eller værge”, og ”ikke bliver tvunget til at afgive vidneudsagn eller tilstå skyld”.

Tilsvarende som for Børnekonventionens artikel 37 er det Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelsen i artikel 40 primært tager sigte på situationer, hvor barnet risikerer straf for sine handlinger.

De foreslåede nye bestemmelser i retsplejelovens kapitel 75 b omhandler adgangen til at anvende straffeprocessuelle tvangsindgreb over for personer under 15 år, dvs. over for børn, der ikke kan straffes.

Efter den foreslåede ordning kan reglerne om straffeprocessuelle indgreb i retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation og dataaflæsning, kapitel 72 om legemsindgreb, kapitel 73 om ransagning, kapitel 74 om beslaglæggelse og edition og kapitel 75 a om andre efterforskningsskridt generelt finde anvendelse med hensyn til børn under 15 år. Dette indebærer, at reglerne heri om bl.a. krav om retskendelse og adgang til advokatbeskikkelse finder tilsvarende anvendelse, når der er spørgsmål om iværksættelse af sådanne indgreb over for børn under 15 år.

Det følger af den foreslåede § 821 d, stk. 1, at når en mistænkt person under 15 år tilbageholdes, skal politiet som hovedregel snarest muligt underrette kommunalbestyrelsen med henblik på, at en repræsentant kommer til stede. Det samme gælder, når afhøring skal ske, og mistanken angår en overtrædelse af straffeloven eller et forhold, der efter anden lov kan medføre fængselsstraf. Der skal tilsvarende ske underretning af forældremyndighedsindehaveren om tilbageholdelse eller afhøringen, og denne skal så vidt muligt have adgang til at overvære afhøringen, jf. § 821 d, stk. 3. Efter den foreslåede § 821 e kan der beskikkes advokat for en person under 15 år, når den pågældende må antages at have et ganske særligt behov for advokatbistand, og den pågældende skal afhøres i anledning af mistanke om en lovovertrædelse, der i almindelighed vil medføre fængselsstraf, eller der skal iværksættes et indgreb, som efter lovens almindelige regler forudsætter, at der er rejst sigtelse mod den pågældende.

De foreslåede nye bestemmelser i retsplejelovens kapitel 75 b er indsat i retsplejelovens fjerde bog om strafferetsplejen. De materielle retsgarantier i blandt andet kapitel 67 og 68 om efterforskning og afhøring finder tilsvarende anvendelse ved tilbageholdelser, afhøringer og iværksættelse af straffeprocessuelle tvangsindgreb over for børn under 15 år, dog med de modifikationer som følger af, at der ikke kan rejses formel sigtelse mod barnet.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil den foreslåede ordning være i overensstemmelse med Børnekonventionens artikel 40.

4. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.

Lovforslaget indebærer, at der for børn under 15 år, der mistænkes for en forbrydelse, bliver tilvejebragt et klart og udtømmende hjemmelsgrundlag for, hvilke straffeprocessuelle tvangsindgreb politiet kan foretage.

Politiet kan imidlertid allerede efter gældende ret i vidt omfang foretage straffeprocessuelle indgreb over for børn under 15 år, f.eks. tilbageholdelse. Lovforslaget vil derfor ikke medføre merarbejde hos politiet af betydning og vil kunne holdes inden for politiets eksisterende bevillingsmæssige rammer.

Lovforslaget forventes heller ikke at medføre merarbejde hos kommunerne, da de sociale myndigheder også efter gældende praksis som hovedregel tilkaldes, når politiet tilbageholder eller afhører børn under 15 år.

Lovforslagets bestemmelser om beskikkelse af advokat kan medføre beskedne udgifter for statskassen.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne.

Lovforslaget har ingen miljøretlige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen af betydning

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen af betydning

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Ingen EU-retlige aspekter

5. Hørte myndigheder m.v.

Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1431/2003 om straffastsættelse og strafferammer har været sendt i høring til følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Ålborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Socialministeriet, Kommunernes Landsforening, Dansk Retspolitisk Forening, Institut for Menneskerettigheder, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Red Barnet og Børns Vilkår.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I bilag 1 til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de nugældende regler.

Til § 1

Til nr. 1 (§ 752, stk. 2)

Bestemmelsen er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 821 d om underretning til kommunalbestyrelsen om tilbageholdelse og afhøring af mistænkte personer under 15 år. Der henvises til bemærkningerne vedrørende denne bestemmelse.

Til nr. 2 (§ 821 a)

§ 821 a, stk. 1, 1. pkt. , fastsætter en udtrykkelig bestemmelse om politiets adgang til at tilbageholde børn under den kriminelle lavalder. Bestemmelsen henviser til de gældende almindelige anholdelsesbetingelser i § 755, stk. 1. Efter denne bestemmelse forudsætter anholdelse, at den pågældende med rimelig grund mistænkes for et strafbart forhold (mistankekravet), der er undergivet offentlig påtale (kriminalitetskravet), samt at anholdelse må anses for påkrævet for at hindre yderligere strafbart forhold, for at sikre den pågældendes foreløbige tilstedeværelse eller for at hindre, at den pågældende har samkvem med andre (indikationskravet). Efter den foreslåede bestemmelse er det således en betingelse for, at et barn under 15 år kan tilbageholdes, at mistankekravet, kriminalitetskravet og indikationskravet i § 755, stk. 1, er opfyldt.

Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse, at tilbageholdelse af børn under 15 år i øvrigt sker efter nærmere administrative retningslinjer svarende til de i Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2003 angivne, jf. nærmere de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.

Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt. opstiller som et yderligere krav, at tilbageholdelsens øjemed ikke kan opnås ved anvendelse af mindre indgribende foranstaltninger. Tilbageholdelse må således ikke foretages, hvis tilbageholdelsens formål kan opnås f.eks. ved, at politiet underretter eller tilkalder indehaveren af forældremyndigheden over barnet eller de sociale myndigheder.

Efter stk. 1, 2. pkt., finder § 755, stk. 2-5, tilsvarende anvendelse med hensyn til tilbageholdelse af børn under 15 år. Dette indebærer bl.a., at der efter de almindelige regler lovligt vil kunne ske tilbageholdelse af børn under den kriminelle lavalder efter de – restriktive – regler om anholdelse, der foretages af privatpersoner (§ 755, stk. 2), og at politiets anholdelsesbeføjelser under opløb ligeledes gælder med hensyn til børn (§ 755, stk. 3).

Endvidere indebærer bestemmelsen, at proportionalitetsreglen (§ 755, stk. 4), samt kravet om skånsomhed i § 758, stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse ved tilbageholdelse af mistænkte børn under 15 år. Tilbageholdelse af børn under 15 år skal således foretages så skånsomt som muligt og under hensyntagen til den pågældendes unge alder og den særlige sårbarhed, som må antages at følge heraf.

Under tilbageholdelse af børn under 15 år gælder efter bestemmelsen endvidere § 758, stk. 1, 4. pkt., hvorefter en person, der er anholdt, ikke er undergivet andre indskrænkninger i sin frihed, end anholdelsens øjemed og ordenshensyn nødvendiggør.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at politiets adgang til at foretage legemsindgreb med henblik på at fratage den pågældende genstande og tage genstande i bevaring, når disse kan benyttes til vold eller undvigelse mv., jf. § 758, stk. 1, 2. og 3. pkt., samt adgangen til at foretage ransagning af hus, andre lokaliteter eller genstande for at eftersøge en mistænkt, jf. § 759, finder tilsvarende anvendelse over for mistænkte børn under 15 år.

Når betingelserne for tilbageholdelse efter den foreslåede bestemmelse ikke længere er opfyldt, skal barnet straks løslades. Barnet vil dog efter omstændighederne kunne tilbageholdes efter de gældende regler om indgreb uden for strafferetsplejen, hvis dette er nødvendigt af hensyn til barnet selv – f.eks. fordi barnet må antages ikke at være i stand til at tage vare på sig selv. Barnet vil således efter omstændighederne kunne tilbageholdes efter reglerne om indgreb uden for strafferetsplejen med henblik på overgivelse af den pågældende til indehaveren af forældremyndigheden eller til de sociale myndigheder. Den foreslåede § 821 a omhandler alene tilbageholdelse af børn inden for strafferetsplejen.

Ifølge stk. 2 skal politiet, når et barn under 15 år tilbageholdes, snarest muligt gøre den pågældende bekendt med mistanken og tidspunktet for tilbageholdelsen. Det skal fremgå af politirapporten, at denne regel er iagttaget. Bestemmelsen er i overensstemmelse med den gældende § 758, stk. 2, hvorefter politiet snarest muligt skal gøre den anholdte bekendt med sigtelsen og tidspunktet for anholdelsen. Da det må antages, at der ikke kan rejses formel sigtelse mod børn under den kriminelle lavalder, er det med den foreslåede bestemmelse blevet præciseret, at tilbageholdte børn under 15 år på dette punkt har samme rettigheder som sigtede personer.

Efter stk. 3, 1. pkt., skal tilbageholdelse af børn under 15 år foretages så skånsomt som muligt. Det indebærer bl.a., at håndjern og lignende magtmidler ikke bør benyttes.

Bestemmelsens stk. 3, 2. og 3. pkt. , indeholder nærmere bestemmelser om anbringelsen af tilbageholdte børn.

Efter stk. 3, 2. pkt., må der ikke ske anbringelse af børn i arresthus. Efter stk. 3, 3. pkt., 1. led, må anbringelse i venterum, detentionslokale eller lignende kun ske, når det er nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde . Ved ”lignende” forstås aflåste rum, hvor barnet befinder sig uden at være sammen med politipersonale eller socialmedarbejdere.

Der kan med hensyn til spørgsmålet om anbringelse af sikkerhedsmæssige grunde i øvrigt henvises til, at Politikommissionen i betænkning nr. 1410/2002 om politilovgivning har udarbejdet et udkast til en lov om politiets virksomhed (politiloven). Lovudkastets § 10, stk. 4 og 5, indeholder særlige regler om anbringelse af børn, der er frihedsberøvede (uden for strafferetsplejen). Efter § 10, stk. 4, må der ikke ske detentionsanbringelse af børn under 12 år. Et barn under 15 år må kun anbringes i detention, hvis anden anbringelse er sikkerhedsmæssig uforsvarlig som følge af barnets adfærd. Det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, at anbringelse i detention af børn på 12-14 år vil kunne ske, hvis barnets opførsel har karakter af voldelig eller ustyrlig adfærd, der indebærer en alvorlig risiko for skade på barnet selv eller på andre, og hvor anden anbringelse af barnet som følge heraf ikke skønnes forsvarlig. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at provokerende og generende adfærd således ikke i sig selv kan begrunde detentionsanbringelse.

Den foreslåede § 821 a, stk. 3, 3. pkt., 1. led, om anbringelse af sikkerhedsmæssige grunde er udformet i lyset heraf. Enerumsanbringelse i venterum mv. af børn under 15 år efter § 821 a, stk. 3, forudsættes således kun at kunne finde sted på lignende betingelser – herunder aldersgrænsen for detentionsanbringelse.

Som undtagelse til hovedreglen om, at anbringelse af børn i venterum, detentionslokale eller lignende kun kan ske af sikkerhedsmæssige grunde, indeholder lovudkastet i stk. 3, 3. pkt., 2. led, et forslag om, at børn herudover ligeledes kan anbringes på denne måde, når det undtagelsesvis er påkrævet af hensyn til efterforskningen, og anden anbringelse ikke er mulig. Det forudsættes herved, at enerumsanbringelse af efterforskningsmæssige grunde kun finder sted, når der er tale om alvorlig personfarlig kriminalitet – navnlig vold, voldtægt og væbnet røveri – og når denne anbringelsesmåde er nødvendig af væsentlige efterforskningsmæssige grunde. Det må endvidere kræves, at det ikke er praktisk muligt at anbringe barnet på anden måde. Anbringelse i venterum mv. kan således kun ske i tilfælde, hvor der ikke er disponibelt mandskab hos politiet eller hos de sociale myndigheder, der kan være til stede sammen med barnet.

Det foreslås endvidere, at der i tilknytning til bestemmelsen administrativt indføres en pligt for politiet til at indberette enerumsanbringelse af børn – efter den foreslåede bestemmelse – til Rigsadvokaten, der således får til opgave at vurdere om anvendelsen i praksis af denne anbringelsesmåde giver anledning til justeringer med henblik på begrænsning.

Med hensyn til kravet om proportionalitet henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 821 c.

Efter stk. 4, 1.- 4. pkt. , skal tilbageholdelse af børn under 15 år være så kortvarig som mulig. Tilbageholdelsen må kun udstrækkes ud over 6 timer, når væsentlige hensyn til efterforskningen gør dette påkrævet, og må i intet tilfælde udstrækkes ud over 24 timer. Anbringelse i venterum, detentionslokale eller lignende må i intet tilfælde udstrækkes ud over 6 timer.

Bestemmelsen indebærer, at der for tilbageholdte børn under den kriminelle lavalder indføres et klart udgangspunkt om, at tilbageholdelse ikke må have en varighed ud over 6 timer. Fristen foreslås indsat med henblik på at understrege vigtigheden af, at tilbageholdelse af børn tidsmæssigt kun må udstrækkes i et omfang, som er strengt nødvendig for, at tilbageholdelsens formål kan opnås. Den pågældende må således normalt løslades eller overgives til forældremyndighedsindehaveren eller de sociale myndigheder senest 6 timer efter tilbageholdelsens iværksættelse.

Fristen på 6 timer for tilbageholdelse af børn under 15 år i den foreslåede § 821 a, stk. 4, er dog ikke absolut . Efter lovforslaget kan tilbageholdelse således udstrækkes ud over 6 timer, når væsentlige hensyn til efterforskningen gør det påkrævet. Der kan f.eks. være tale om sager, hvor der skal gennemføres en retsmedicinsk undersøgelse af barnet, der kræver, at barnet transporteres over en længere afstand til det sted – f.eks. fra Frederikshavn til Retsmedicinsk Institut i Århus – hvor undersøgelsen skal foretages.

Opretholdelse af en tilbageholdelse ud over 6 timer kan i øvrigt navnlig tænkes at finde sted i sager om grov kriminalitet – f.eks. voldsforbrydelser og bandekriminalitet – hvor det efter en konkret vurdering findes nødvendigt med henblik på at hindre yderligere strafbart forhold eller at forhindre, at den pågældende modarbejder sagens opklaring, f.eks. ved at advare andre mistænkte på fri fod. Det forudsættes herved endvidere, at tilbageholdelsens øjemed ikke kan opnås ved mindre indgribende midler, eller ved at overgive den pågældende til de sociale myndigheder mv.

Det er sigtet med bestemmelsen, at tilbageholdelse af efterforskningsmæssige grunde skal afsluttes snarest muligt. Hvis det derefter af andre grunde er nødvendigt med en fortsat tilbageholdelse – f.eks. for at afvente at barnet afhentes af sine forældre eller transporteres til en social institution efter aftale med socialforvaltningen – må den fortsatte tilbageholdelse bero på andre regler.

Der er dog en absolut frist på 6 timer for enerumsanbringelser af børn under 15 år. Hvis politiet efter udløbet af 6 timers fristen fortsat har behov for at tilbageholde barnet af efterforskningsmæssige grunde, må dette således ske ved, at barnet anbringes på et kontor eller lignende i fællesskab med en voksen, eksempelvis forældremyndighedsindehaveren eller en repræsentant for de sociale myndigheder.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 4, 5. pkt. , skal tidspunktet for tilbageholdelsen og løsladelsen fremgå af rapporten. Reglen svarer til den gældende § 760, stk. 1, (sammenhold med § 758, stk. 2, 2. pkt.).

Til nr. 3 (§ 821 b)

Bestemmelsen omhandler politiets adgang til at foretage andre straffeprocessuelle indgreb end tilbageholdelse over for børn under 15 år.

Stk. 1 , 1. pkt. , fastsætter, at de straffeprocessuelle tvangsindgreb, som efter retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation og dataaflæsning, kapitel 72 om legemsindgreb, kapitel 73 om ransagning, kapitel 74 om beslaglæggelse og edition og kapitel 75 a om andre efterforskningsskridt kan foretages mod personer, der er sigtede eller mistænkte, finder tilsvarende anvendelse over for mistænkte børn under 15 år. Bestemmelsen indebærer, at de nævnte indgreb som udgangspunkt alle kan finde anvendelse over for mistænkte børn under den kriminelle lavalder, såfremt de almindelige betingelser for indgrebets foretagelse er opfyldt – herunder bl.a. kravet om indgrebets proportionalitet.

Bestemmelsen fastslår, at de i retsplejelovens kapitel 71-74 og 75 a nævnte straffeprocessuelle indgreb mod mistænkte eller sigtede personer som udgangspunkt finder tilsvarende anvendelse over for mistænkte børn under 15 år.

Bestemmelsen indebærer derimod ikke, at de af de i kapitel 71-74 og 75 a nævnte indgreb, som kun kan iværksættes mod personer, som er tiltalte eller dømte, finder anvendelse over for mistænkte under den kriminelle lavalder, jf. § 802, stk. 3, om formuebeslag og § 815 om forevisning af fotografier, som opbevares af politiet med henblik på senere identifikation, jf. § 792 f.

Bestemmelsen indebærer, at det er de almindelige betingelser for iværksættelsen af det pågældende straffeprocessuelle indgreb, der finder anvendelse, når indgrebet ønskes gennemført over for et barn under den kriminelle lavalder. I den forbindelse skal det fremhæves, at det forudsættes, at mistanken mod barnet, når der er tale om et indgreb, som efter retsplejeloven kræver, at der er rejst sigtelse mod den pågældende, har en sådan styrke, at der ville kunne rejses formel sigtelse, hvis barnet havde været over den kriminelle lavalder. Hvis dette ikke er tilfældet, kan indgrebet eventuelt være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 821 b, stk. 2, om indgreb over for personer, der ikke er sigtede eller mistænkte.

Endvidere indebærer bestemmelsen, at de særlige bestemmelser om advokatbeskikkelse i § 784, stk. 1, og § 785, 787 om indgreb i meddelelseshemmeligheden, § 791 a, stk. 6, om observation, § 791 b, stk. 3, om dataaflæsning, og § 799, stk. 2, om hemmelig ransagning finder tilsvarende anvendelse. Der henvises vedrørende advokatbeskikkelse for mistænkte børn under 15 år – herunder i tilfælde, der omfattes af bestemmelsen om forsvarerbeskikkelse i § 792 c, stk. 4, om legemsundersøgelse – endvidere til den foreslåede § 821 e samt bemærkningerne til denne bestemmelse.

Det fastsættes i stk. 1, 2. og 3. pkt. , at visse særlige straffeprocessuelle indgreb, der efter retsplejeloven kan iværksættes over for personer, som er sigtede, i det hele ikke finder anvendelse på mistænkte under 15 år. Dette gælder således med hensyn til reglen i § 792 b, stk. 1, om optagelse af fingeraftryk og personfotografi med henblik på senere identifikation (stk. 1, 2. pkt.). Endvidere bestemmer 3. pkt., at opbevaring med henblik på senere identifikation af personfotografi, fingeraftryk og andet materiale og andre oplysninger, der er tilvejebragt ved legemsindgreb (stk. 1, 3. pkt.), ikke må foretages af politiet, jf. herved bestemmelsen i § 792 f, stk. 1 og 2 .

Formålet med de foreslåede bestemmelser er navnlig at sikre, at politiet ikke registrerer børn under den kriminelle lavalder, som har været mistænkt, med henblik på senere identifikation – f.eks. i fototek, fingeraftryks- eller DNA-register.

Med hensyn til destruktion af fingeraftryk, personfotografi og andet lignende materiale, der er egnet til identifikation af et barn under 15 år, gælder i øvrigt de almindelige regler – herunder bestemmelserne i § 792 f, stk. 2 og 3.

Efter stk. 2 finder indgreb, som efter retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation og dataaflæsning, kapitel 72 om legemsindgreb, kapitel 73 om ransagning, kapitel 74 om beslaglæggelse og edition og kapitel 75 a om andre efterforskningsskridt kan foretages mod personer, der ikke er sigtede eller mistænkte, tilsvarende anvendelse over for børn under 15 år. Dette indebærer, at indgreb, som efter gældende ret forudsætter, at den pågældende enten ikke er sigtet eller ikke er mistænkt, efter omstændighederne også kan anvendes over for børn under 15 år. Det drejer sig således om § 781, stk. 5, 2. pkt., om udvidet teleoplysning, § 791 a om observation, § 792 d, stk. 1, om virkningen af ikke-sigtedes samtykke til legemsindgreb, § 792 d, stk. 2, om legemsbesigtigelse, der ikke kræver afklædning, § 792 d, stk. 4, om visitation af tøjet på personer, der opholder sig på gerningsstedet, med henblik på at finde våben, § 795 om ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over, § 803, stk. 1, om beslaglæggelse af genstande, som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over, § 804 om edition samt §§ 813 og 814 om forevisning af fotografier af personer, der ikke er mistænkt.

Stk. 3, 1. pkt. , omhandler spørgsmålet om kompetencen til at meddele samtykke til foretagelsen af straffeprocessuelle indgreb over for børn under 15 år.

Retsplejeloven indeholder en række bestemmelser om samtykke til straffeprocessuelle indgreb. Det gælder således § 791 a, stk. 4, om observation, § 792 c, stk. 3 og 5 og § 792 d, stk. 1, om visse legemsindgreb, § 795 og § 796, stk. 5, om ransagning, § 806, stk. 7 og § 807 a om beslaglæggelse, § 814, stk. 1, om fotoforevisning og § 817, stk. 3, om direkte konfrontation og konfrontationsparade.

Hvis et straffeprocessuelt indgreb, som nævnt i stk. 1 og 2, forudsætter samtykke fra den, som indgrebet vedrører, fastsætter bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., at det som udgangspunkt er indehaveren af forældremyndigheden over den pågældende, der skal give samtykke til indgrebet.

Det forudsættes, at i alt fald større børns stillingtagen – dvs. børn på omkring 12 år og derover – bør indgå ved vurderingen af, om der skal foretages en legemsundersøgelse efter § 792 c, stk. 3 og 5, og § 792 d, stk. 1.

Til nr. 4 (§ 821 c)

Den foreslåede § 821 c omhandler proportionalitetsvurderingen med hensyn til straffeprocessuelle indgreb over for børn under den kriminelle lavalder. Efter bestemmelsen skal der ved vurderingen efter de gældende regler om proportionalitet (jf. §§ 755, stk. 4, 782, stk. 1, 791 a, stk. 5, 791 b, stk. 2, 792 e, stk. 1, 797, 805, stk. 1, 816, stk. 1, 817, stk. 4, 818, stk. 3, og 819, stk. 3) lægges vægt på den særlige belastning, som indgrebet på grund af den pågældendes unge alder må antages at indebære.

Til nr. 5 (§ 821 d)

§ 821 d, stk. 1 , omhandler politiets pligt til at underrette de sociale myndigheder i forbindelse med tilbageholdelse og afhøring af mistænkte børn under den kriminelle lavalder. Efter bestemmelsens 1. pkt. , skal politiet, når børn under denne alder tilbageholdes, snarest muligt underrette kommunalbestyrelsen med henblik på, at en repræsentant kommer til stede. Det samme gælder efter bestemmelsens 2. pkt. , når der skal ske afhøring af børn under denne alder, og mistanken angår enten en overtrædelse af straffeloven eller et forhold, der efter anden lovgivning kan medføre fængselsstraf. Det følger af bestemmelsen, at underretning til kommunalbestyrelsen om tilbageholdelse eller afhøring så vidt muligt skal ske inden gennemførelsen af tilbageholdelsen eller afhøringen af barnet.

En repræsentant fra kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt have adgang til at overvære afhøringer, der foretages af politiet. Det er herved en forudsætning, at tilkaldelsen af en repræsentant fra kommunalbestyrelsen ikke bevirker, at tilbageholdelsen af barnet udstrækkes ud over det strengt nødvendige, jf. § 821 a, stk. 4.

Bestemmelsen i § 821 d, stk. 1, er i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastsat i Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2003 (tidligere nr. 7/1998). Det fremgår bl.a. heraf, at politiet skal tilkalde en repræsentant for de stedlige sociale myndigheder, når et barn under 15 år tilbageholdes, eller når barnet skal afhøres. Repræsentanten for de sociale myndigheder skal have lejlighed til at overvære afhøringen af barnet.

Med hensyn til afhøring er tilkaldepligten – i overensstemmelse med reglerne i Rigsadvokatens bekendtgørelse nr. 786 af 21. september 1992 om underretning af kommunalbestyrelsen om afhøringer af sigtede under 18 år – dog begrænset til tilfælde, hvor mistanken mod barnet angår enten en overtrædelse af straffeloven eller et forhold, der efter særlovgivningen kan medføre fængselsstraf. Formålet med denne begrænsning af tilkaldepligten er at undgå at inddrage de sociale myndigheder i bagatelsager. Det kan i den forbindelse nævnes, at det fremgår af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 79 af 4. april 1998 om kommunens bistand til børn og unge i forbindelse med uden- og indenretlig afhøring (§ 1, stk. 1, nr. 4), at kommunens pligt til at sende en repræsentant ikke gælder i rene bagatelsager, eller hvis forældrene efter det oplyste vil være til stede.

Om tilfælde, hvor der kan være behov for sociale hjælpeforanstaltninger, henvises til den foreslåede bestemmelses stk. 2, sidste pkt., samt bemærkningerne nedenfor.

Efter stk. 2, 1. pkt. , kan underretning om tilbageholdelse efter stk. 1 undlades, hvis tilbageholdelsen har været af ganske kort varighed, hvorefter den pågældende er løsladt. Bestemmelsen tager navnlig sigte på tilfælde, hvor den pågældende løslades umiddelbart efter tilbageholdelsen, fordi politiet straks konstaterer, at tilbageholdelse af den pågældende er ubegrundet.

Efter stk. 2, 2. pkt. , kan underretning om afhøring i medfør af stk. 1, undlades, hvis afhøringen foretages i direkte forbindelse med, at mistænkte af politiet træffes under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, der i almindelighed alene ville medføre straf af bøde. Denne bestemmelse er i overensstemmelse med § 1, stk. 2, i Rigsadvokatens bekendtgørelse nr. 786 af 21. september 1992 om underretning af kommunalbestyrelsen om afhøringer af sigtede under 18 år, hvorefter politiet kan undlade underretning om afhøringer, der foretages i direkte forbindelse med, at sigtede af politiet træffes under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, for hvilket der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde.

Hvis et forhold, for hvilket et mistænkt barn tilbageholdes eller skal afhøres, giver grundlag for at antage, at barnet kan have behov for, at der iværksættes sociale hjælpeforanstaltninger, fastsættes det i stk. 2, 3. pkt. , at underretning – uanset bestemmelserne i stk. 2, 1. og 2. pkt. – altid skal gives. Det forudsættes herved, at underretning i sådanne tilfælde gives, så snart det viser sig, at der er behov for hjælpeforanstaltninger, og ikke først når sagen afsluttes.

Den foreslåede bestemmelse indeholder i stk. 3, 1. og 2. pkt., endvidere regler om underretning af indehaveren af forældremyndigheden om tilbageholdelse og afhøring af barnet. Efter bestemmelsen skal indehaveren af forældremyndigheden som udgangspunkt snarest muligt have underretning om tilbageholdelsen eller afhøringen, og indehaveren af forældremyndigheden skal så vidt muligt have adgang til at overvære afhøringen.

Omfanget af den foreslåede pligt til at underrette forældre om tilbageholdelse og afhøring af barnet svarer til de retningslinjer, som fremgår af Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2003.

Efter meddelelsen (pkt. 2.5.) beror det imidlertid på politiets bestemmelse, om barnets forældre kan være til stede under afhøringen. Den foreslåede bestemmelses stk. 3, 2. pkt. indebærer derimod, at der opstilles et udgangspunkt om, at forældre, der har forældremyndighed over barnet, så vidt muligt har adgang til at overvære politiets afhøringer af barnet.

Som undtagelse til udgangspunktet om, at forældremyndighedsindehaveren skal have underretning om politiets tilbageholdelse og afhøring af barnet og adgang til at overvære afhøringer, fastsættes i stk. 3, 3. pkt. , at underretning kan udsættes og adgang nægtes, hvis dette er påkrævet af hensyn til efterforskningen eller må antages at stride mod væsentlige hensyn til barnet.

F.eks. kan politiet efter bestemmelsens 1. led undlade at underrette barnets forældre om afhøringen eller nægte forældrene adgang til afhøringen, hvis forældrenes tilstedeværelse må antages at forhindre eller væsentligt besværliggøre afhøringen af barnet, eller hvis barnets forældre selv er mistænkte i sagen.

Bestemmelsen svarer på dette punkt til pkt. 2.5. i Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2003, hvorefter underretning kan udsættes, i det omfang efterforskningen nødvendiggør det.

Endvidere fastsættes i bestemmelsens 2. led, at underretning af indehaveren af forældremyndigheden kan udsættes og adgang til at overvære afhøringen nægtes, hvis underretning eller adgang til at overvære afhøringen må antages at stride mod væsentlige hensyn til barnet. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor barnet er tvangsfjernet, eller hvor der måtte være risiko for utilbørlige reaktioner fra indehaveren af forældremyndigheden. Overvejer politiet at nægte adgang af hensyn til barnet, forudsættes dette spørgsmål forudgående drøftet med en repræsentant for kommunalbestyrelsen. Politiets udsættelse af underretning af forældremyndighedsindehaveren kan efter omstændighederne være på ubestemt tid, hvis væsentlige hensyn til barnet tilsiger dette.

Der forudsættes altid at være en repræsentant for kommunalbestyrelsen til stede ved afhøringer, hvor forældrene nægtes adgang i medfør af 3. pkt. Med henblik herpå er det i stk. 3, 4. pkt ., fastsat, at politiet skal underrette kommunalbestyrelsen om beslutningen om at nægte forældremyndighedsindehaveren adgang til at være til stede. Der er herved lagt vægt på, at der i sådanne tilfælde ofte må antages at være særligt behov for sociale hjælpeforanstaltninger. Se også Socialministeriets bekendtgørelse nr. 79 af 4. februar 1998 om kommunens bistand til børn og unge i forbindelse med uden- og indenretlig afhøring.

Til nr. 6 (§ 821 e)

Den foreslåede § 821 e fastsætter særlige regler om advokatbeskikkelse for børn under 15 år, der som mistænkte gøres til genstand for visse straffeprocessuelle tvangsindgreb.

Den foreslåede bestemmelse i § 821 b, hvorefter reglerne i kapitel 71-74 og kapitel 75 a ligeledes skal gælde med hensyn til børn under den kriminelle lavalder, indebærer, at de deri nævnte regler om advokatbeskikkelse finder tilsvarende anvendelse, når der er spørgsmål for retten om iværksættelse af et af de nævnte indgreb over for børn under 15 år.

Den foreslåede bestemmelse i § 821 e, stk. 1 , indebærer, at der efter anmodning fra forældremyndighedens indehaver eller fra politiet vil kunne beskikkes en advokat for et barn under 15 år, hvis barnet efter sagens karakter og omfang må antages at have et ganske særligt behov for advokatbistand, og 1) barnet skal afhøres som mistænkt for en lovovertrædelse, der i almindelighed ville medføre fængselsstraf, eller 2) hvis der skal iværksættes et indgreb, som efter lovens almindelige regler forudsætter, at der er rejst sigtelse mod den pågældende.

Adgangen til advokatbeskikkelse er således navnlig relevant i sager om alvorlig kriminalitet, der normalt må antages at ville medføre fængselsstraf, samt i sager, hvor der skal iværksættes alvorlige straffeprocessuelle indgreb over for barnet, der efter gældende ret alene kan anvendes over for sigtede personer. Det drejer sig om indgreb i form af legemsbesigtigelse eller legemsundersøgelse efter § 792 a, optagelse af personfoto mv. og udtagelse af blodprøver efter § 792 b og konfrontationsparade efter § 817, stk. 2. Da disse indgreb forudsætter en sigtelse, har børn, som er over den kriminelle lavalder, efter gældende ret mulighed for forsvarerbistand efter reglerne i retsplejelovens kapitel 66.

Det er imidlertid hensigten, at advokatbeskikkelse – selv inden for de nævnte tilfældegrupper – kun tænkes at ske i ganske særlige tilfælde, da undersøgelser af strafbare forhold med hensyn til børn har et væsentligt andet sigte end ellers, når der ikke kan blive tale om straf. Men i ganske særlige tilfælde kan det efter sagens karakter eller omfang være nærliggende, at et mistænkt barn får bistand af en advokat, f.eks. i en sag om drab eller særlig kvalificeret vold og navnlig når der bliver tale om afholdelse af retsmøder under efterforskningen.

Med hensyn til tilfælde omfattet af § 792 c, stk. 4, fastsætter stk. 2 , at advokatbeskikkelse er obligatorisk, når indehaveren af forældremyndigheden over den pågældende anmoder herom. Bestemmelsen vedrører tilfælde, hvor retten i medfør af § 792 c, stk. 2, skal træffe afgørelse om legemsundersøgelse af sigtede, samt tilfælde hvor et legemsindgreb, som er gennemført uden forudgående retskendelse, fordi indgrebet ikke kunne udsættes (”periculum in mora”), efterfølgende skal forelægges for retten, jf. § 792 c, stk. 3, 2. pkt. Som følge af reglen i retsplejelovens § 792 c, stk. 4, 3. pkt., skal indehaveren af forældremyndigheden over barnet i de i § 821 e, stk. 2, nævnte tilfælde vejledes om adgang til advokatbeskikkelse i medfør af bestemmelsen. Derimod er der ikke en sådan pligt efter udkastets § 821 e, stk. 1, der angår tilfælde, hvor beskikkelse kan tænkes at ske i ganske særlige tilfælde.

Den beskikkede advokats opgaver i medfør af den foreslåede § 821 e vil navnlig være knyttet til spørgsmålet om iværksættelsen og fortsættelsen af det pågældende straffeprocessuelle tvangsindgreb – herunder at varetage den mistænktes interesser i denne forbindelse. Der henvises herved til den foreslåede § 821 f, samt bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 7 (§ 821 f)

Den foreslåede § 821 f vedrører de beføjelser, som tilkommer en advokat, der i medfør af § 821 e er beskikket for en mistænkt person under 15 år.

Efter stk. 1 finder §§ 745-748 om forsvarerens beføjelser også anvendelse med hensyn til den beskikkede advokat. Det betyder bl.a., at den beskikkede advokat har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, politiet har tilvejebragt i sagen, og at advokaten har adgang til at overvære politiets afhøringer af den mistænkte og ret til at stille yderligere spørgsmål.

§§ 745-748 indeholder enkelte bestemmelser (bl.a. § 745 c, 3. pkt., § 747, 3. pkt. og § 748, stk. 1, 3. pkt., om forsvarerens rettigheder mv. i sager, hvor sigtede er varetægtsfængslet), som ikke har relevans med hensyn til mistænkte børn under den kriminelle lavalder. Disse bestemmelser finder efter forholdets natur ikke anvendelse i forhold til en advokat, som er beskikket for et mistænkt barn under den kriminelle lavalder.

Endvidere kommer domsforhandling, der omtales i § 745 d, og § 747, normalt ikke på tale i forhold til et barn under 15 år, der ikke kan straffes. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan opstå situationer, hvor de sidstnævnte bestemmelser kan finde tilsvarende anvendelse, hvis der findes særligt behov herfor. Hvor §§ 745-748 taler om sigtelse, må mistænkte under 15 år sidestilles hermed, når betingelserne for at rejse sigtelse mod den pågældende i øvrigt ville være opfyldt. Det er kun de bestemmelser i §§ 745-748, der angår forsvareren, der ved den foreslåede bestemmelse i § 821 f er gjort anvendelige. Bestemmelsen betyder på den anden side ikke, at regler i retsplejelovens kapitel 67 ikke på andet grundlag, herunder eventuelt analogisynspunkter, kan tænkes at finde anvendelse i forhold til børn under 15 år.

Stk. 2, 1. pkt ., fastslår, at spørgsmålet om hvilken ret, der har kompetence til at beskikke advokat for mistænkte børn under 15 år, afgøres efter de samme regler, som efter § 735 gælder om beskikkelse af forsvarer.

Stk. 2, 2. pkt ., fastsætter, at der med hensyn til salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder de samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31. Bestemmelsen indebærer, at udgifterne til salær mv. til den beskikkede advokat afholdes af statskassen.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1 I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 30. september 2003, som ændret senest ved lov nr. 458 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

§ 752, stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om, i hvilke tilfælde kommunalbestyrelsen skal underrettes om og have adgang til at overvære afhøringen af sigtede under 18 år. 1. § 752, stk. 2 , affattes således: » Stk. 2 . Justitsministeren fastsætter regler om, i hvilke tilfælde kommunalbestyrelsen skal underrettes om og have adgang til at overvære afhøringen af sigtede under 18 år. For mistænkte personer under 15 år gælder bestemmelsen i § 821 d. « .

2. Efter kapitel 75 a indsættes som kapitel 75 b:

»Kapitel 75 b

Indgreb over for personer under 15 år

§ 821 a . Pol Politiet kan tilbageholde en mistænkt person under 15 år, hvis betingelserne i § 755, stk. 1, er opfyldt, og tilbageholdelsens øjemed ikke kan opnås ved anvendelse af mindre indgribende foranstaltninger. § 755, stk. 2-5, samt § 758, stk. 1, og § 759 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 . Politiet skal snarest muligt gøre den tilbageholdte bekendt med mistanken og tidspunktet for tilbageholdelsen. Af rapporten skal fremgå, at denne regel er iagttaget.

Stk. 3 . Til Tilbageholdelsen skal foretages så skånsomt som muligt. Anbringelse må ikke ske i arresthus. Anbringelse i venterum, detentionslokale eller lignende må kun ske, når det er nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde, eller når det undtagelsesvis er påkrævet af hensyn til efterforskningen, og anden anbringelse ikke er mulig.

Stk. 4 . Til Tilbageholdelsen skal være så kortvarig som mulig. Tilbageholdelsen må kun udstrækkes ud over 6 timer, når væsentlige hensyn til efterforskningen gør dette påkrævet, og må i intet tilfælde udstrækkes ud over 24 timer. Anbringelse i venterum, detentionslokale eller lignende må dog i intet tilfælde udstrækkes ud over 6 timer. Tidspunktet for tilbageholdelsen og løsladelsen skal fremgå af rapporten.

§ 821 b . Ind Indgreb, som efter denne lovs kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation og dataaflæsning, kapitel 72 om legemsindgreb, kapitel 73 om ransagning, kapitel 74 om beslaglæggelse og edition og kapitel 75 a om andre efterforskningsskridt kan foretages mod personer, der er sigtede eller mistænkte, finder tilsvarende anvendelse over for mistænkte personer under 15 år. Dette gælder dog ikke med hensyn til optagelse af fingeraftryk og personfotografi med henblik på senere identifikation, jf. § 792 b, stk. 1. Politiet må endvidere ikke opbevare personfotografi, fingeraftryk eller andet materiale og andre oplysninger, der er tilvejebragt ved legemsindgreb, og som vedrører mistænkte personer under 15 år, med henblik på senere identifikation.

Stk. 2 . Indgreb, som efter denne lovs kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation og dataaflæsning, kapitel 72 om legemsindgreb, kapitel 73 om ransagning, kapitel 74 om beslaglæggelse og edition og kapitel 75 a om andre efterforskningsskridt kan foretages mod personer, der ikke er sigtede eller mistænkte, finder tilsvarende anvendelse over for personer under 15 år.

Stk. 3 . Hvis foretagelsen af et indgreb som nævnt i stk. 1 og 2 er betinget af, at den pågældende meddeler samtykke til indgrebet, skal indehaveren af forældremyndigheden samtykke i indgrebets foretagelse.

§ 821 c . Ved Ved vurderingen af om tilbageholdelse eller andre straffeprocessuelle indgreb over for personer under 15 år ville være et uforholdsmæssigt indgreb, skal der lægges vægt på den særlige belastning, som indgrebet på grund af den pågældendes unge alder må antages at indebære.

§ 821 d . Når Når en mistænkt person under 15 år tilbageholdes, skal politiet snarest muligt underrette kommunalbestyrelsen med henblik på, at en repræsentant fra kommunalbestyrelsen kommer til stede. Det samme gælder, når afhøring skal ske, og mistanken angår en overtrædelse af straffeloven eller et forhold, der efter anden lov kan medføre fængselsstraf. En repræsentant fra kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt have adgang til at overvære afhøringer, der foretages af politiet.

Stk. 2 . Und Underretning efter stk. 1 om tilbageholdelse kan undlades, hvis tilbageholdelsen har været af ganske kort varighed. Underretning efter stk. 1 om afhøring kan undlades, hvis afhøringen foretages i direkte forbindelse med, at mistænkte af politiet træffes under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, der i almindelighed alene ville medføre straf af bøde. Giver politiets oplysninger grundlag for at antage, at barnet kan have behov for særlig støtte, skal underretning dog altid gives.

Stk. 3 . Politiet skal snarest muligt underrette indehaveren af forældremyndigheden over den pågældende om tilbageholdelsen eller afhøringen. Indehaveren af forældremyndigheden skal så vidt muligt have adgang til at overvære afhøringen. Underretning om tilbageholdelsen eller afhøringen kan dog udsættes, og adgang til at overvære afhøringen nægtes, hvis dette er påkrævet af hensyn til efterforskningen eller må antages at stride mod væsentlige hensyn til barnet. Nægtes indehaveren af forældremyndigheden adgang til at overvære en afhøring, skal politiet snarest muligt underrette kommunalbestyrelsen herom med henblik på, at en repræsentant fra kommunalbestyrelsen kommer til stede.

§ 821 e . Eft Efter anmodning fra forældremyndighedens indehaver eller fra politiet kan der beskikkes en advokat for en person under 15 år, når den pågældende efter sagens karakter og omfang må antages at have et ganske særligt behov for advokatbistand, og

1) den pågældende skal afhøres i anledning af mistanke om en lovovertrædelse, der i almindelighed ville medføre fængselsstraf, eller

2) der skal iværksættes et indgreb, som efter lovens almindelige regler forudsætter, at der er rejst sigtelse mod den pågældende.

Stk. 2 . I de tilfælde, der er nævnt i § 792 c, stk. 4, skal der beskikkes advokat efter anmodning.

§ 821 f . Er Er der beskikket advokat for en person under 15 år i medfør af § 821 e, finder reglerne i §§ 745-748 anvendelse med hensyn til den beskikkede advokat.

Stk. 2 . Om beskikkelse af advokat for mistænkte personer under 15 år gælder de samme regler som ved beskikkelse af forsvarer, jf. § 735. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31 « .

§ 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

§ 3 Stk. 1 . Lov Loven gælder ikke for Grønland eller Færøerne Stk. 2 . Lovens § 1 kan dog ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Versioner

1. 2004-01-21