Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00136@2004-01-28/da

Indhold

1. Indledning

Fremsat den 28. januar 2004 af kulturministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

§ 1. Team Danmark er en selvejende institution, der har til formål at udvikle dansk eliteidræt på en socialt og samfundsmæssigt forsvarlig måde. I samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Idræts-Forbunds specialforbund og andre relevante samarbejdspartnere iværksætter, koordinerer og effektiviserer Team Danmark fælles foranstaltninger for eliteidrætten i Danmark ved

1) at varetage den overordnede planlægning vedrørende eliteidrætten,

2) at sikre en kulturpolitisk forsvarlig udvikling af eliteidrætten,

3) at iværksætte trænings- og instruktionsmuligheder for eliteidrætsudøvere,

4) at sikre en forsvarlig udvikling af eliteidrætsudøvere, fysisk, personligt og socialt,

5) at varetage talentrekruttering og -udvikling,

6) at yde individuel økonomisk støtte til eliteidrætsudøvere,

7) at iværksætte rådgivning, forskning og formidling,

8) at tilvejebringe uddannelsestilbud til eliteidrætsudøvere,

9) at etablere arbejdsmarkedsmæssige og sociale støtteforanstaltninger for eliteidrætsudøvere,

10) at yde rådgivning og økonomisk støtte til specialforbundene under Danmarks Idræts-Forbund,

11) at samarbejde med de kommunale og amtskommunale myndigheder om eliteidræt, herunder faciliteter, og

12) at samarbejde og indgå aftaler med medier og sponsorer, bl.a. om salg af rettigheder og ydelser.

§ 2. Team Danmark ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. 4 medlemmer udpeges af kulturministeren, og 4 medlemmer udpeges af Danmarks Idræts-Forbund.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Genbeskikkelse kan finde sted én gang. Ved den første beskikkelse af bestyrelsen udgør perioden dog 2 år for 2 af de 4 ministerudpegede medlemmer og for 2 af de 4 medlemmer, som udpeges af Danmarks Idræts-Forbund.

Stk. 3. Kulturministeren udpeger bestyrelsesformanden blandt de ministerudpegede medlemmer.

§ 3. Bestyrelsen træffer afgørelse om fordelingen af Team Danmarks midler. Bestyrelsen udarbejder forslag til budget og aflægger årligt regnskab og beretning. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, og det skal heraf fremgå, at formandens stemme er afgørende ved stemmelighed.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter den øverste daglige ledelse af Team Danmark.

§ 4. Kulturministeren skal godkende vedtægter og budget samt årsberetning og regnskab for Team Danmark.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for regnskabsaflæggelse og revision. Til brug for Rigsrevisionen kan Kulturministeriet indhente yderligere materiale til en nøjere regnskabsgennemgang.

§ 5. Team Danmarks afgørelser om støttetildeling kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 6. Team Danmarks primære finansieringsgrundlag består af den andel, institutionen modtager af overskuddet fra Dansk Tipstjeneste. Team Danmark oppebærer desuden indtægter fra Danmarks Idræts-Forbund og fra salg af ydelser, rettigheder, sponsorater m.v.

§ 7. Kommuner og amtskommuner kan yde økonomisk støtte til eliteidræt, medmindre der er tale om egentlig erhvervsvirksomhed.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. juni 2004.

Stk. 2. Lov nr. 643 af 19. december 1984 om eliteidrættens fremme ophæves.

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

I september 2002 nedsatte kulturministeren et udvalg for at få foretaget en grundig analyse af eliteidrættens udvikling og på baggrund heraf vurdere, om der skulle være behov for en revision af den gældende lov om eliteidrættens fremme og i givet fald fremsætte forslag hertil. Udvalget kunne konkludere, at eliteidrættens vilkår i de senere årtier har ændret sig markant, og at disse ændringer burde give anledning til en tilpasning af struktur og arbejdsopgaver for eliteidrætsområdet.

Rapporten danner grundlag for nærværende lovforslag, hvor Team Danmark foreslås videreført som en selvejende institution med justeringer, både hvad angår opgaver og struktur samt relationen til Kulturministeriet.

2. Baggrund for lovforslaget

Gældende lov

Folketinget vedtog i 1984 loven om eliteidrættens fremme (lov nr. 643 af 19. december 1984; FT 84/85 sp. 275, 3612, 3896, A. 407, B. 157). Loven havde til formål dels at styrke dansk eliteidræt internationalt, dels at sikre en socialt og samfundsmæssigt forsvarlig udvikling af dansk eliteidræt. Til at varetage disse formål blev der oprettet en selvejende institution, Team Danmark, der fik til opgave at iværksætte, koordinere og effektivisere fælles foranstaltninger. Disse foranstaltninger omfattede bl.a. varetagelse af den overordnede planlægning vedrørende eliteidrætten, forbedring af udnyttelse og udformning af faciliteter, etablering af trænings- og instruktionsmuligheder, formidling af idrætsforskning, idrætsmedicinsk rådgivning, etablering af uddannelsesmæssige, arbejdsmarkedsmæssige og sociale støtteforanstaltninger, individuel økonomisk støtte samt markedsføring og salg af rettigheder.

Team Danmark ledes i dag af et repræsentantskab som øverste myndighed og en bestyrelse. Repræsentantskabet består af 24 medlemmer, der er udpeget af henholdsvis Danmarks Idræts-Forbund, eliteidrætsaktive og -trænere, idrætsmiljøer ved universiteterne og offentlige myndigheder, herunder kulturministeren. Den almindelige ledelse af Team Danmark varetages af en bestyrelse på 7 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer, herunder formanden, er udpeget af kulturministeren, de øvrige 5 medlemmer er valgt af repræsentantskabet.

Arbejdsgruppe og rapport 2001

I juni 1999 nedsatte den daværende kulturminister en arbejdsgruppe med henblik på at undersøge, hvorvidt det eksisterende lovgrundlag levede op til de fremtidige udfordringer, som eliteidrætten ville møde.

I rapporten ”Eliteidræt i Danmark” konkluderede arbejdsgruppen bl.a., at den internationale udvikling stiller dansk eliteidræt over for udfordringer af betydelige dimensioner de kommende år. Udvalget påpegede, at presset på den enkelte aktive, samt på eliteidrætten som sektor, var stigende, og at presset kom fra mange kanter.

Arbejdsgruppen formulerede på baggrund heraf en række forslag til ændring af den eksisterende lov, men lovforslag blev ikke fremsat.

Udvalgsarbejde og rapport 2003

Kommissorium

I september 2002 nedsatte kulturminister Brian Mikkelsen et udvalg, der fik til opgave at tilvejebringe grundlag for beslutning om en fremtidig eliteidrætslovgivning i Danmark. Udvalget skulle foretage en analyse af eliteidrættens nationale og internationale udvikling, en afklaring af samfundets ansvar i forhold til eliteidrætten, en præcisering af samfundets eliteidrætspolitiske mål og de deraf følgende opgaver og strategier. Endelig skulle udvalget pege på en fremtidig organisations- og finansieringsmodel.

Udvalget afgav rapport i september 2003 med titlen ”Dansk eliteidræt – udvikling og fremtidsperspektiver”.

Udvalgets rapport danner grundlag for nærværende lovforslag.

Udvalgets vurderinger

Udvalget konstaterer, at Team Danmark er en velkendt struktur, som i de forløbne år har varetaget sine opgaver yderst tilfredsstillende. Udvalget konstaterer desuden, at Team Danmark har levet op til lovens grundlag, har betydet et markant løft for dansk eliteidræt og har opbygget en effektiv organisation til varetagelse af de givne opgaver.

Udvalget har analyseret udviklingen i dansk og international eliteidræt og konkluderer, at der er behov for en justering af opgaver og struktur. I forhold til de ændrede præmisser for eliteidrætten i Danmark konkluderede udvalget, at statens involvering i forhold til eliteidrætten er markant ændret, at eliteidrættens værdigrundlag er kommet væsentligt mere i fokus, at spørgsmål om Kulturministeriets myndighedsvaretagelse er blevet rejst som et relevant tema, at det er blevet mere nødvendigt at sikre faglighed, gennemskuelighed og uafhængighed i fordelingen af ressourcer, at tilstedeværelsen af to organisationer, der uddeler midler til specialforbundene, har givet anledning til uhensigtsmæssige konflikter, at sponsorer stiller krav om en stadig mere professionaliseret indsats, at den stigende medieopmærksomhed indebærer et behov for en mere systematisk mediehåndtering og -rådgivning, samt at samspillet mellem Team Danmark og kommunerne må udbygges på baggrund af kommunernes stigende engagement i eliteidrætten.

Efter gennemgang af de forskellige modeller for en struktur på området, måtte udvalget konstatere, at ingen model giver svaret på alle nye udfordringer. Udvalget koncentrerede overvejelserne om to principielt forskellige modeller, som adskiller sig fra hinanden på helt fundamentale punkter, og som hver især vil kunne imødegå en række af de ændrede vilkår. Men ingen af de to modeller løser efter udvalgets opfattelse alle de rejste problemer.

Den ene model er en tilpasning af den eksisterende struktur med udgangspunkt i Team Danmark som en selvejende institution, der defineres nærmere i loven.

I den anden model tænkes alle eliteidrætslovens opgaver og ressourcer overført til en privat organisation, Danmarks Idræts-Forbund.

For hver af modellerne har udvalget beskrevet det specifikke formål med den givne struktur samt en række konsekvenser affødt af hver af de to modeller.

Kulturministeriets vurdering

Det er Kulturministeriets vurdering, at udvalgets overvejelser udgør et velegnet grundlag for justering af lovgivningen vedrørende eliteidræt. Det gælder præciseringer af målsætninger for eliteidrætsforanstaltningerne, etablering af en klarere styring fra Kulturministeriet samt tilrettelæggelse af en bedre samlet ressourceudnyttelse.

Kulturministeriet finder det hensigtsmæssigt, at udvalget peger på afskaffelse af den såkaldte 15-års-regel, præcisering af kommunernes mulighed for at yde økonomisk støtte til eliteidræt, øget opmærksomhed om den etiske dimension, øget vægt på talentrekruttering samt øget fokus på uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for de aktive eliteidrætsudøvere.

Hvad angår den fremtidige organisatoriske struktur på eliteidrætsområdet, er det regeringens vurdering, at en videreførelse af Team Danmark som offentlig selvejende institution bedst kan sikre den samlede varetagelse af samfundets, de aktives og frivillighedssektorens interesser – til gavn for eliteidrætten som helhed. For at styrke samfundets forpligtelse over for eliteidrætten bør styringsrelationen mellem Kulturministeriet og Team Danmark tydeliggøres. Samtidig bør Danmarks Idræts-Forbund inddrages tættere i Team Danmarks styrelse. Regeringen finder det hensigtsmæssigt at nedlægge Team Danmarks repræsentantskab med henblik på at opnå en enklere beslutningsstruktur med Team Danmarks bestyrelse som øverste besluttende organ.

3. Lovforslagets indhold

I det foreliggende lovforslag foreslås Team Danmark videreført som en offentlig selvejende institution.

På baggrund af udvalgets analyse og anbefalinger foreslås i øvrigt en række ændringer af opgaver og struktur, der tilsammen tilsigter

en klarere styringsrelation i forhold til Kulturministeriet gennem præcisering af Team Danmarks status, en ændret bestyrelsessammensætning, indgåelse af resultatkontrakt, samt godkendelse af budget, regnskab og beretning

et tættere og klarere samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund gennem en tydelig tilkendegivelse af behovet for et direkte og konstruktivt samspil med Danmarks Idræts-Forbund, specialforbundene og de aktive på konkrete områder

en enklere beslutningsstruktur gennem nedlæggelse af repræsentantskabet og en enkel og klar bestyrelsesudpegning

en bedre udnyttelse af ressourcerne gennem et bedre og mere rationelt samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund om administrative funktioner og udnyttelse af kommercielle muligheder.

Samtidig er det vigtigt at fastholde

en uafhængighed og gennemskuelighed i støttetildelingen

de faglige kompetencer, der er opbygget

det tætte og tillidsfulde samarbejde, der er skabt i forhold til specialforbund, trænere og aktive.

På baggrund af udvalgets analyse af eliteidrættens nationale og internationale udvikling indeholder lovforlaget ligeledes en justering af Team Danmarks opgaver – herunder at den såkaldte 15-års-regel afskaffes – og en justering af kommunernes og amtskommunernes adgang til at støtte eliteidræt.

4. Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for hverken stat, amtskommuner eller kommuner. Der er i forslaget skabt hjemmel for, at en kommune eller amtskommune kan yde støtte til eliteidræt. Der er hverken tale om påbud, eller at eventuel støtte er betinget af anden støtte eller andre forhold.

5. Lovforslagets administrative konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for hverken stat, kommuner eller amtskommuner.

6. Lovforslagets konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at få negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget skønnes alene at kunne bidrage til et bedre samarbejde om sponsering og marketing.

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at få miljømæssige konsekvenser.

8. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Høring over lovforslaget

Udkastet til dette lovforslag har været sendt til høring hos Team Danmark, Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk Firmaidrætsforbund, Team Danmarks Træner-Aktiv Gruppe, Danmarks Idræts-Forbunds Aktivkomité, Spillerforeningen, Håndbold Spiller Foreningen, Badmintonspillerforeningen, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Erhvervsministeriet, Statsministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriets Ligestillingafdeling, Rigsrevisionen, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Børne- og Kulturchefforeningen, Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, Anti Doping Danmark, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, Institut for Idræt (Københavns Universitet), Institut for Idræt (Aarhus Universitet), Institut for Idræt (Syddansk Universitet i Odense) og Lokale- og Anlægsfonden.

11. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Bedre markedsføringsmuligheder Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1

Det er lovens formål at skabe grundlag for eliteresultater på en etisk, socialt og samfundsmæssigt forsvarlig måde. Team Danmark videreføres som forvaltningsorgan for eliteidrætsloven. Team Danmark skal dermed sikre, at lovens intentioner om at styrke dansk eliteidræt med udgangspunkt i idrættens kulturpolitiske forankring og demokratiske traditioner sker koordineret og effektivt.

Team Danmark er en offentlig selvejende institution. Det indebærer, at Team Danmark er en del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Team Danmark vil ligeledes være en offentlig myndighed i ligestillingslovens forstand.

I forhold til gældende lov er formålsbeskrivelsen udbygget og opdateret, ligesom de kommende udfordringer og opgaver er grundigt beskrevet på basis af det forudgående udvalgsarbejde. Ændringer i forhold til gældende lov er bl.a., at den såkaldte 15-års-regel ophæves, at Team Danmarks samarbejde med kommunerne om eliteidræt udbygges, og at eliteidrættens kulturpolitiske forankring tydeliggøres. Desuden er der øget fokus på talentrekruttering og uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for de aktive eliteidrætsudøvere. Team Danmark kan fortsat ikke – hverken direkte eller indirekte – støtte egentlig erhvervsvirksomhed.

Team Danmark skal i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Idræts-Forbunds specialforbund og andre relevante samarbejdspartnere udfylde opgaverne, som de er udmøntet i nr. 1 – 12.

Til nr. 1

Team Danmark skal forestå den overordnede planlægning, prioritering og samordning af foranstaltninger til udvikling af eliteidrætten.

Udviklingen af eliteidrætten i Danmark fordrer et langsigtet perspektiv. Derfor skal tilrettelæggelsen og planlægningen af f.eks. talentudvikling, karriere- og uddannelsesmuligheder for de enkelte eliteidrætsudøvere, faciliteter, ressourceanvendelse og udvikling af kompetencer have en langsigtet og dynamisk målsætning. Den overordnede planlægning skal finde sted i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund, specialforbundene, de aktive, trænerne samt Kulturministeriet. Den bør endvidere foregå i en dialog med andre relevante samarbejdspartnere som andre ministerier, uddannelsesinstitutioner, kommunale myndigheder og erhvervslivet. Den overordnede planlægning indeholder i denne sammenhæng strategiske diskussioner angående indstillings- og beslutningsprocesserne vedrørende rammerne for støtte. I forhold til den overordnede planlægning af facilitetssiden skal der tages initiativ til et øget samarbejde med kommunale myndigheder, således at udvikling af tidssvarende faciliteter til eliten også koordineres og tilrettelægges i et nationalt perspektiv.

Udviklingen inden for den internationale eliteidræt nødvendiggør en stadig specialisering og professionalisering af hele eliteidrætssystemet. For at dansk eliteidræt fortsat kan opnå succes, er det derfor essentielt at fokusere og prioritere indsatsområderne og ressourcefordelingen. Den overordnede planlægning indebærer således en prioritering af idrætsgrene, udøvere og indsatsområder m.m. I den forbindelse vil det være nærliggende at koncentrere indsatsen om de idrætsgrene, hvor der i Danmark er tradition for et højt internationalt niveau eller en særlig historisk tradition, og om idrætsgrene, hvor der kan iværksættes et troværdigt og langsigtet talentudviklingsarbejde med henblik på at opnå højt internationalt niveau. I den nuværende situation danner Team Danmarks støttekoncept grundlaget for denne prioritering. Den fremtidige opgave bliver at bygge videre på dette koncept og over tid udvikle indsatsen på eliteidrætsområdet – og samtidig sikre gennemsigtighed i beslutningsprocesserne, således at specialforbundene og de enkelte udøvere målrettet kan arbejde i samspil med de vedtagne støttebetingelser.

Når Team Danmark tillægges et overordnet ansvar for eliteidrættens sportslige og samfundsmæssigt forsvarlige udvikling, vil det på den ene side være muligt for Team Danmark at iværksætte en planlægning, der direkte forpligter specialforbundene i et givent samarbejde, og – på den anden side – være muligt for specialforbundene økonomisk og organisatorisk at tilpasse sig Team Danmarks strategiske overvejelser som et led i samarbejdet.

Team Danmark skal arbejde for helhedsplanlægning på alle niveauer. I et nationalt perspektiv betyder dette en strategisk og planlagt udvikling af regionale potentialer, mens det på individniveau betyder, at udviklingen af det hele idrætsmenneske fortsat skal være fundamentet for alt arbejde. Således skal faktorerne talentrekruttering og udvikling, idrætskarriere, uddannelse og/eller erhvervskarriere tænkes ind i en helhed og gennemføres under hensyntagen til de etiske og sociale principper for dansk eliteidræt.

Ansvars- og rollefordeling m.h.t. talentudvikling i specialforbundene og opfølgning heraf bør indgå i de fremtidige overvejelser.

Til nr. 2

Den kulturpolitiske forankring indebærer først og fremmest, at eliteidræt som alle andre områder i Kulturministeriet underlægges de generelle kulturpolitiske principper og målsætninger – og at eliteidrættens udvikling til stadighed vurderes i forhold hertil.

Team Danmarks bestyrelse bør i den anledening snarest iværksætte udarbejdelsen af et etisk kodeks for dansk eliteidræt – et kodeks, der både skal formulere de grundlæggende værdier for dansk eliteidræt og de rettigheder og forpligtelser, der skal være forbundet med at være en del af dansk eliteidræt. Kodekset skal således beskrive retningslinjer og normer inden for det sociale og etiske felt og skal kunne fungere som indgang til dialog med specialforbund, trænere og aktive, for derved at skærpe bevidstheden omkring eliteidrætten i et større perspektiv. Kodekset bør udarbejdes i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund, specialforbund, trænere og aktive. Det vil efterfølgende være bestyrelsens opgave at indarbejde kodekset i Team Danmarks virke, bl.a. i forbindelse med tildeling af støtte og udvikling af helhedsplaner, og det bør derfor gælde både specialforbund, trænere og aktive.

Den kulturpolitiske forankring indebærer også, at Team Danmark skal være baseret på et samarbejde mellem staten og den frivillige sektor i en atmosfære af åbenhed og dialog, som er en del af det særlige idrætsbillede i Danmark. Dette indebærer bl.a., at Team Danmark skal inddrage de berørte samarbejdspartnere i de strategiske diskussioner i beslutningsprocesserne bl.a. angående de overordnede rammer for støtte.

På baggrund af de senere års udvikling, som har bevirket, at staten har involveret sig mere i eliteidrættens problemer både nationalt og internationalt (f.eks. doping, EU, tv), bør der gennem den ny struktur og de ændrede styringsrelationer udvikles en model for en tættere dialog og et mere effektivt samarbejde mellem Team Danmark og Kulturministeriet – både på det politiske og det administrative plan. For at møde disse udfordringer og for at fastholde værdigrundlaget er det vigtigt, dels at eliteidrætten fortsat er forankret i en kulturpolitisk sammenhæng, dels at samfundet og idrættens organisationer står sammen om at værne om de grundlæggende værdier.

Idrættens kulturpolitiske forpligtelse indebærer også, at idrættens grundlæggende værdier og kvaliteter skal synliggøres. Således skal Team Danmarks ansvar i forhold til f.eks. bekæmpelsen af doping og andre uetiske metoder præciseres.

Indsatsen mod doping skal udbygges og samarbejdet mellem offentlige myndigheder og idrættens organisationer intensiveres. Det er en grundlæggende forudsætning, at den generelle indsats på området er baseret på såvel oplysning som kontrol. Det overordnede ansvar for dopingbekæmpelsen er aktuelt placeret i Anti Doping Danmark, der i år 2000 blev etableret for en 4-årig forsøgsperiode i et samarbejde mellem regeringen og idrættens organisationer. Team Danmark skal fortsat understøtte indsatsen mod doping i den direkte kontakt med udøverne, ligesom Team Danmark skal bidrage til finansieringen af dopingbekæmpelsen. Derudover skal Team Danmark fortsat sørge for, at alle udøvere, som modtager indirekte eller direkte støtte fra Team Danmark, accepterer og overholder de gældende krav om at være til rådighed for test eller andre krav, som stilles til udøverne.

Den kulturpolitiske forankring indebærer, at de aktives, sponsorernes og mediernes bevidsthed om eliteidrættens etiske dimension skal skærpes, og det kan ske gennem oplysning, holdningsbearbejdning og debat. Forpligtelsen forudsætter, at hverken den kortsigtede eller den langsigtede planlægning af træning og konkurrencer lægger et større pres på den aktive og på specialforbundene, end at det kan honoreres inden for de rammer, den etiske forpligtelse tilsiger.

Endelig vedrører den kulturpolitiske forpligtelse også elitens forhold til den øvrige del af den danske idrætskultur. Det indebærer for det første, at arbejdet med eliteidræt fortsat ikke bør afstedkomme overførsel af ressourcer fra den folkelige, brede idræt til eliten. Og for det andet, at den del af idrætten, der primært har karakter af egentlig erhvervsvirksomhed, fortsat ikke skal støttes.

Da stadig flere idrætsgrene får et præg af erhvervsvirksomhed – enten på klubniveau eller på individuelt niveau – skal Team Danmark til stadighed aktivt foretage en grænsedragning, således at hverken den direkte eller den indirekte støtte kommer til at tjene egentlig erhvervsvirksomhed.

Til nr. 3

Trænerne og de aktive har gentagne gange udtrykt vigtigheden af, at alt arbejde vedrørende eliten bør baseres på et stærkt idrætsfagligt fundament. Dette mål skal forfølges yderligere de kommende år, og der skal sikres optimale rammer inden for de givne ressourcer for det daglige trænings- og instruktionsarbejde for eliten.

Træningens kvalitet, såvel som kvantitet, er afgørende, når målet om at blive en del af den internationale elite skal forfølges. Der skal således arbejdes for, at de aktive udøvere kvantitativt kan opnå de ønskede træningsmængder under gode og tidssvarende forhold, men også at træningen foregår kvalificeret under de bedst mulige fysiske og psykiske rammer, og at de optimale træningsmetoder tages i anvendelse. Da tid ofte er en begrænsende faktor for den aktive, skal der i særdeleshed arbejdes hen imod øget fleksibilitet i udøvernes træningsmuligheder.

En stadig udvikling og styrkelse af uddannelsen af eliteinstruktører og -trænere skal sikres i et indbyrdes samarbejde mellem idrættens organisationer og i et samarbejde med offentlige uddannelses- og forskningsinstitutioner. Der skal arbejdes videre med “Idrættens Træner Akademi” (ITA) med sigte på uddannelse af trænere og instruktører. Det er op til en vurdering, hvorvidt ansvaret for træneruddannelse skal deles, således at de frivillige idrætsorganisationer tager sig af den generelle træneruddannelse f.eks. via ITA, mens Team Danmark sikrer en personlig udvikling af de støttede elitetrænere.

Endvidere skal det overvejes, hvorvidt etableringen af en licensuddannelse kan bidrage til at højne kvaliteten og kompetencen blandt trænere. Der skal ligeledes tages initiativ til, at alle elitetrænere forholder sig aktivt til eliteidrættens kodeks, jf. § 1, nr. 2.

Det skal sikres, at den faglige kompetence hos landstrænerne matcher internationale og etiske krav, og at landstrænerne besidder de menneskelige kompetencer, der gør dem i stand til at efterleve de idrætspolitiske målsætninger med eliteidrætsarbejdet.

Der skal i samarbejde med specialforbundene sikres procedurer omkring ansættelse af landstrænere og sportschefer, så kvaliteten højnes og fastholdes.

De enkelte specialforbund skal kunne indhente bistand til forbundenes egne uddannelser af eliteinstruktører. Der skal iværksættes uddannelsesinitiativer på tværs af specialforbundene, ligesom der også på anden måde skal skabes rammer for netværksarbejde og gensidig erfaringsudveksling på tværs af forbundene.

Den stærke idrætsfaglighed er også et væsentligt argument for opretholdelsen og videreudviklingen af den nuværende centerstruktur med hhv. trænings- og elitecentre. Det skal dog fastholdes, at brugen af centrene er et tilbud til de aktive og ikke et krav. Således skal støttemulighederne ikke være afhængige af, hvorvidt en aktiv vælger at gøre brug af centerstrukturen.

International udveksling af viden og praksis bør sikres, for eksempel ved at hente udenlandske trænere til Danmark og omvendt sende danske eliteidrætsudøvere og -trænere til udlandet.

Til nr. 4 og 5

Det er en hovedhjørnesten i dansk eliteidrætspolitik, at en satsning på en international idrætskarriere skal kombineres med det langsigtede livsperspektiv. Udøveren skal kunne indgå i en uddannelse og/eller i et civilt erhverv under såvel som efter karrieren, og elitekarrieren skal kunne forenes med en alsidig social og personlig udvikling. Dette fokus skal fastholdes og videreudvikles.

I forbindelse med den overordnede planlægning, prioritering og samordning af foranstaltninger til udvikling af eliteidrætten og de hermed forbundne opgaver bør der rettes særlig fokus på de unge talenter, der påbegynder en tidlig intensiv træning som led i en langsigtet eliteidrætskarriere.

Det har vist sig, at den nuværende lovs aldersgrænse kan være en barriere for sikringen af, at udviklingen af de unge talenter sker på en forsvarlig måde. Ud fra en samfundsmæssig betragtning vil det derfor være gavnligt, at Team Danmark får mulighed for at tage ansvar også for de yngste talenter. Det virker ikke længere hensigtsmæssigt, at Team Danmark ikke kan beskytte, rådgive og støtte de aktive under 15 år, som deltager i målrettet træning på højt niveau, når institutionen har til opgave at beskytte de aktive over 15 år. Derfor fjernes den nuværende aldersgrænse, og det pålægges Team Danmark i samarbejde med de andre relevante aktører (forældre, klubber, specialforbund og Danmarks Idræts-Forbund generelt) at tage vare på udviklingen af de helt unge talenter, dvs. under hensyntagen til en alsidig udvikling af deres motoriske, psykiske og sociale evner.

De unge idrætsudøveres sociale, familiemæssige og uddannelsesmæssige situation skal inddrages i den samlede planlægning af en langsigtet eliteidrætskarriere, således at der i samarbejde med forældre og specialforbund tages udgangspunkt i det hele idrætsmenneske.

Til nr. 6

Der skal ydes individuel økonomisk støtte til eliteidrætsudøvere efter nærmere angivne kvalitets- og behovskriterier defineret af Team Danmark. Kvalitetsvurderingen tager udgangspunkt i det støttekoncept, som er institutionens værktøj til at vurdere aktive såvel som forbund.

Behovsvurderingen omfatter en vurdering af den aktives eller holdets idrætslige og økonomiske behov, herunder de aktives egen indtjening ved idræt. Aktive, som af skattemæssige årsager bosætter sig i udlandet, kan ikke modtage direkte, individuel økonomisk støtte.

Det er centralt i forhold til motivation og integritet, at der er fuld åbenhed og gennemskuelighed i forbindelse med tildelingen af den økonomisk støtte.

Der skal ved ydelsen af individuel støtte lægges vægt på, at den aktive er indforstået med et fremtidigt kodeks for dansk eliteidræt.

Det er en forudsætning for tildeling af økonomisk støtte, at der er udarbejdet en helhedsplan, der indeholder både en personlig plan – herunder uddannelse og job – og en idrætslig plan på kort og længere sigt. Den enkelte aktive kan som forudsætning for støtte afkræves oplysninger om personlige data, herunder dokumentation for såvel idrætslig som anden indkomst. Hvis en eliteidrætsudøver ikke efterlever eliteidrættens kodeks, jf. § 1, nr. 2, ikke medvirker til udarbejdelse af en helhedsplan (personlig og idrætslig) eller på anden måde ikke følger den tilbudte vejledning og rådgivning, kan den direkte støtte suspenderes, ligesom deltagelse i f.eks. centeraktiviteter kan stilles i bero.

Økonomisk støtte til såvel enkeltpersoner som hold ydes i så vidt omfang som muligt som øremærkede tilskud til konkrete formål. Det bør kontrolleres, at støtten anvendes til de ansøgte formål. Der kan ikke ydes støtte til egentlig erhvervsvirksomhed.

Aktive, der modtager støtte, kan efter gensidig aftale med Team Danmark deltage i sponsorarrangementer o.l. Eliteidrætsudøveren må ikke som modydelse til Team Danmark for den økonomiske støtte kunne udsættes for kommercielt misbrug i forbindelse med markedsføring af produkter eller meninger.

Til nr. 7

Eliteidrætsudøverne skal have adgang til idrætsmedicinsk rådgivning på højeste niveau så vidt muligt i tilknytning til eliteidrætscentrene. Der skal desuden være mulighed for at henvise eliteidrætsudøvere til relevante speciallæger, undersøgelser inkl. ortopædkirurgi, medicinsk vurdering, klinisk fysiologi, røntgen m.m., og det må tilstræbes, at Team Danmark får etableret et system – eventuelt i form af et samarbejde med privathospitaler – der sikrer udøverne en hurtig adgang til relevant medicinsk undersøgelse og behandling.

Forebyggelse af skader, skadesbehandling og genoptræning er en central opgave i forbindelse med den idrætsmedicinske indsats, og eliteidrætsudøvere skal serviceres på højest mulige niveau med de bedste behandlingsmetoder.

Den idrætspsykologiske dimension får større og større betydning for forberedelsen og gennemførelsen af store sportslige præstationer. Derfor skal det idrætspsykologiske beredskab fortsat udbygges – både som en integreret del af træningen og som del af såvel forberedelsen som gennemførelsen af større præstationer.

Der bør fortsat være adgang til testcentre med henblik på løbende målinger af eliteidrætsudøvernes fysiske kapacitet efter de nyeste principper. Dels som led i den videre udvikling og planlægning for den enkelte udøver, dels som led i indsamling af data til brug for forskning og optimering af træningsmetoder.

Der forudsættes et samarbejde på tværs af idrætsgrene mellem forskere, testmedarbejdere, landstrænere, fysiske trænere, det idrætsmedicinske team og ernæringsvejledere samt andre eksperter med henblik på træningsvejledning og forebyggelse af skader. For at sikre en alsidig fysisk og social udvikling af udøverene bør der være særlig rådgivning for de unge talenter, der påbegynder en intensiveret træning som led i en langsigtet eliteidrætskarriere.

Med henblik på at sikre en faglig rådgivningskompetence på højeste niveau skal der fortsat være mulighed for at initiere og støtte idrætsforskning inden for alle områder, der har specifik relevans for eliteidrætten. For at sikre, at de aktive og trænerne har reel adgang til de nyeste forskningsresultater, skal der inden for Team Danmark etableres en formidlingsfunktion, hvis opgave skal være at præsentere aktuelle og relevante forskningsresultater til de aktive og trænerne, vel at mærke på målgruppens præmisser.

Eliteidrætsudøvere og -trænere skal således serviceres med den nyeste viden på disse områder, og det bør sikres, at de aktive og trænerne har lejlighed til at diskutere og evaluere resultater af træning med de forskere, som afdækker ny viden.

Til nr. 8

Dagens samfund stiller store krav til uddannelse og deraf afledte kompetencer. Det er derfor af afgørende betydning, at unge eliteidrætsudøvere har mulighed for at gennemføre en relevant uddannelse under eller efter deres idrætskarriere. Repræsentanter for trænerne og de aktive har gentagne gange påpeget vigtigheden af fleksible uddannelsesmuligheder. De tilgængelige undersøgelser af eliteidrætsudøveres uddannelsesniveau peger ikke i retning af, at de er mindre uddannede end befolkningen set som helhed. Denne positive tendens skal fastholdes og videreudvikles.

Team Danmark skal derfor medvirke til at etablere generelle uddannelsesordninger for såvel unge talenter i forbindelse med ungdomsuddannelserne som international elite i forbindelse med de vidergående uddannelse. Team Danmark skal også medvirke til at etablere individuelle forløb for aktive, som har behov for særlige løsninger i forbindelse med uddannelsen.

En normal tilknytning til en ungdomsuddannelse eller et studium vil i sig selv have en gavnlig effekt for idrætsudøveren. Team Danmark har derfor en vigtig opgave i at sikre fleksible og varierede uddannelsestilbud for de aktive under såvel som efter karrieren, ligesom Team Danmark har ansvaret for at vejlede og bistå de aktive i forbindelse med valg og gennemførelse af uddannelse. Team Danmark skal arbejde med en bred vifte af uddannelsestilbud: ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Fleksible ordninger til gavn for unge skolesøgende eliteidrætsudøvere bør på samme måde omfatte alle typer af skole- og ungdomsuddannelser. Der bør dog ikke etableres særordninger på grundskoleområdet, der fritager børn fra normal skolegang.

Team Danmark skal fortsat have et tæt samarbejde med Undervisningsministeriet og de enkelte uddannelsesinstitutioner med henblik på at optimere de forhold, som tilbydes de aktive eliteudøvere. Således er det anbefalesesværdigt, at Team Danmark i endnu højere grad understøtter muligheden for adgangen til og tilrettelæggelse af mere fleksible, individuelle uddannelsesforløb.

Det er en central opgave at sikre muligheden for at forene idrætskarriere med et uddannelsesforløb. Mange eliteidrætsudøvere under uddannelse oplever problemer med eksamenstidspunkter, mødetider, kursusterminer. Der er et udtalt behov for at få fleksible ordninger omkring kursusterminer, eksaminer etc. For eliteidrætsudøvere under uddannelse kan der desuden være behov for, at Team Danmark kan yde tilskud svarende til SU i perioder, hvor studiet på grund af træningslejre, konkurrencer etc. må udskydes. Team Danmark skal med andre ord sikre, at udøvere under uddannelse kan modtage en støtte svarende til SU, selvom de på grund af eliteidrætskarrieren overskrider den normerede studietid.

Det skal overvejes, hvorvidt der i disse støtteordninger til uddannelse kan indlægges et økonomisk incitament, som kan gøre det yderligere attraktivt for de unge at gennemføre en uddannelse sideløbende med den aktive karriere.

Til nr. 9

På det arbejdsmæssige område skal der etableres foranstaltninger, der forbedrer mulighederne for en normal tilknytning til arbejdsmarkedet sideløbende med tilværelsen som eliteidrætsudøver. På dette område er det oftest mest hensigtsmæssigt at søge konkrete løsninger på de konkrete problemstillinger ved at tage udgangspunkt i den enkelte udøvers kompetencer og ambitioner.

Til trods for denne konstatering skal Team Danmark arbejde aktivt for at etablere og vedligeholde et omfattende netværk af samarbejdspartnere på arbejdsmarkedsområdet, med hvem Team Danmark etablerer aftaler omkring jobordninger, praktikmuligheder m.m. Netværket af samarbejdspartnere bør tænkes sammen med andre former for samarbejde og udveksling af ydelser som f.eks. sponsorvirksomhed. Team Danmark skal i denne forbindelse særligt fokusere på muligheder for overgangsordninger for aktive i slutningen af deres karriere.

Da en normal tilknytning til et arbejde i sig selv har positiv betydning for idrætsudøveren, skal der ydes fornøden konsulentbistand og sikres adgang til social- og erhvervsvejledere, der kan rådgive eliteidrætsudøverne i forbindelse med deres arbejdsmæssige forhold under og efter idrætskarrieren, herunder bistå ved jobansættelse.

Nogle aktive oplever overgangen fra den aktive karriere til det civile liv som problematisk, hvad angår social status og sociale relationer uden for idrætsverdenen. Team Danmark skal derfor sikre muligheden for social og psykologisk rådgivning ved sådanne problemstillinger.

Til nr. 10

Team Danmark har ikke mindst bevist sin store styrke ved at kunne samle, koordinere og gennemføre en overordnet planlægning af eliteidrætten på tværs af idrætsgrene. Den synergi og kompetence, der er opbygget i kraft af Team Danmark, skal til stadighed udvikles og udbygges.

Team Danmark skal derfor fortsat udvikle og implementere det støttekoncept og den disciplinanalyse, der ligger til grund for den nuværende støtte til specialforbundene. Konceptet er tillige et afgørende værktøj som grundlag for prioriteringen af støtten til de forskellige idrætsgrene.

Samarbejdet med specialforbundene skal baseres på dialog og frivillighed. Samarbejdet skal både omfatte direkte støtte til landshold og til ansættelse af trænere, konsulenter m.v. samt rådgivning i forbindelse med den langsigtede planlægning og talentudvikling. Endvidere skal specialforbundene kunne trække på den kompetence og viden med hensyn til træning, ernæring, forskningsformidling, etc., der er opbygget. Dog skal det være en forudsætning for at modtage Team Danmarks støtte og rådgivning, at specialforbundet lever op til det fremtidige etiske kodeks for dansk eliteidræt, ligesom det er en forudsætning, at støtten hverken direkte eller indirekte anvendes til egentlig erhvervsvirksomhed.

Team Danmark kan yde støtte til ansættelse af landstrænere og evt. sportschefer. Det er i den forbindelse vigtigt, at Team Danmark medvirker aktivt til at sikre, at såvel landstrænere som sportschefer har de nødvendige kvalifikationer, og at de forpligtes på at leve op til det fremtidige kodeks for dansk eliteidræt.

Team Danmark skal endvidere rådgive specialforbundene med hensyn til organisationsudvikling og -planlægning i forbindelse med en langsigtet elitesatsning. Rådgivningen skal selvsagt sikre, at det tosidede formål for dansk eliteidræt tilgodeses i den pågældende idrætsgren.

Til nr. 11

Eliteidrætten er fortsat koncentreret om storbyområderne. Dette rummer en række planlægningsmæssige fordele, idet behovene for kvalificeret instruktion, træningspartnere, idrætsmedicinsk service m.v. bedre imødekommes, når indsatsen samles geografisk. Dermed begrænses også anlægsinvesteringer. Udviklingen skal derfor fortsat baseres på en centerstruktur, som bygger på et samarbejde mellem det enkelte forbund, den lokale klub, kommunen, den lokale centerstruktur og det lokale erhvervsliv.

Der er i dag et udtalt behov for faciliteter, dels til gavn for eliten, dels som en forudsætning for at tiltrække internationale begivenheder til Danmark. Kommunernes interesse for og engagement i eliteidrætten er tiltagende, ligesom store – og indbringende – idrætsbegivenheder i Danmark også er i kommunernes interesse. Team Danmarks opgave er derfor at være sparringspartner og inspirator for kommunerne i arbejdet med at afdække muligheder og potentialer for de enkelte kommuner. Team Danmark bør i den forbindelse i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund og specialforbund komme med forslag til den overordnede nationale udvikling og planlægning af faciliteter, som kan fungere som nationale anlæg.

Det er også Team Danmarks opgave i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund at bakke op om og engagere sig i Idrætsfonden Danmark.

Med henblik på at sikre en overordnet og koordineret udvikling samt en bedre udnyttelse af ressourcerne til fordel for den samlede elite vil det være af afgørende betydning, at der i videst muligt omfang etableres et øget samarbejde mellem eliteidrætten og de kommunale myndigheders satsninger.

Kommunernes intensiverede satsning på eliteidrætten bør således koordineres med Team Danmarks nationale, strategiske overvejelser, evt. i form af frivillige aftaler. Erfaringerne fra de regionale kulturaftaler kan overføres som model for udviklingsaftaler mellem Team Danmark og en eller flere kommuner. Aftalerne kan være et styringsinstrument for Team Danmark og indebære et samarbejde om udnyttelse af kompetence og ressourcer, under forudsætning af at projekterne kan indgå i Team Danmarks overordnede planlægning og koordinering.

Ud over en øget koordinering og planlægning på nationalt såvel som på regionalt plan, giver denne lov de kommunale myndigheder hjemmel til at yde støtte til eliteidrætten i videre omfang end i dag, jf. §6.

Til nr. 12

Med henblik på at skabe en bedre forhandlingsposition for idrætten bør der tilstræbes en samlet forhandlingsret af tv-rettigheder for så mange idrætsgrene som muligt, hvor udgangspunktet dog skal være den nuværende ordning, hvor enkelte specialforbund har en særskilt position.

Der bør stadig sikres en etisk forsvarlig relation mellem eliteidrætten og massemedierne. Det indebærer, at de aktive kan bevare deres personlige integritet i forhold til en kommerciel udnyttelse, at udbyderne af idrætsbegivenheder ikke blander sig i den redaktionelle tilrettelæggelse, og at begivenhederne præsenteres på en måde, der tager hensyn til det etiske grundlag og den sportslige oplevelse frem for til en eksponering af sponsorer.

Det er Team Danmarks opgave i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund, specialforbund og de aktive at tilvejebringe det bedst mulige finansielle grundlag for udvikling af eliteidrætten gennem salg og markedsføring af eliteidrættens rettigheder og ydelser. Det kan f.eks. ske gennem salg af sponsorater o.l. og gennem fælles forhandling af tv-rettigheder og andre ydelser efter aftale med specialforbund, aktive og andre operatører. Det forudsættes, at der efter nærmere analyse søges oprettet et fælles markedsføringsselskab mellem Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund.

Udviklingen inden for sponsorområdet og sportmarketing har været positiv i de sidste år, også sammenlignet med væksten inden for den øvrige reklameomsætning. Sporten har stadig en altdominerende rolle sammenlignet med øvrig sponsorvirksomhed (sponsering af kultur, humanitære organisationer osv.). Sponsorområdet er dog under hastig forandring, og de ydelser, som sponsorerne eller investorerne efterspørger, skal i stigende omfang tilpasses individuelt efter kundens behov. Det vurderes, at der er et potentiale for udviklingen af både et større marked og en større markedsandel til Team Danmark. I den forbindelse er det nødvendigt at udvikle salg af særlige koncepter, der retter sig mod virksomheders medarbejdere, og som sammentænker profiler og varemærker. Det er vigtigt at følge markedsudviklingen og sørge for, at der fortsat udvikles de nødvendige kompetencer til at kunne levere ydelser, som tager afsæt i behovs- og økonomianalyser samt konceptudvikling, og hvor fokus er på konceptsalg og værdiskabelse med udgangspunkt i kundens konkrete behov.

Team Danmark skal bidrage til at påvirke koncentrationstendensen i sponsormarkedet inden for eliteidrætten. Team Danmark skal ligeledes bidrage til at udvikle udvalgte specialforbunds kommercielle interesser i rollen som mellemhandler, ligesom tv-rettigheder skal forhandles i fællesskab med Danmarks Idræts-Forbund og specialforbundene. Den potentielle merindtægt som følge af en fortsat positiv udvikling inden for sponsoromsætningen kan kanaliseres til andre forbund og udøvere, som ikke er blevet økonomisk begunstiget som følge af polariseringstendensen, gerne i form af udviklingsmidler, som kan stimulere til vækst af sponsorindtægterne hos disse forbund.

Til § 2

Til stk. 1

I henhold til gældende ret ledes Team Danmark af et repræsentantskab som øverste myndighed og en bestyrelse. Bestyrelsen, som varetager den almindelige ledelse, består af 7 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer, herunder formanden, er udpeget af kulturministeren, de øvrige 5 medlemmer er valgt af repræsentantskabet.

Med henblik på en enklere beslutningsstruktur foreslås repræsentantskabet nedlagt.

Bestyrelsen er dermed institutionens øverste besluttende organ. Den består af 4 ministerudpegede medlemmer og 4 medlemmer, der er udpeget af Danmarks Idræts-Forbund.

Ved sammensætning af bestyrelsen tilsigtes, at den samlede bestyrelse repræsenterer en bred indsigt i idrættens verden og andre relevante områder (kommunalpolitik, kulturpolitik, forskning, erhvervsliv m.v.). Bestyrelsen har karakter af en arbejdende bestyrelse, hvorfor honorering af arbejdet forudsættes. Honoreringen fastsættes af kulturministeren.

Af bestyrelsens 8 medlemmer skal mindst 2 være nuværende eller tidligere eliteidrætsudøvere og/eller nuværende eller tidligere eliteidrætstrænere.

Ministeren og Danmarks Idræts-Forbund skal ved udpegning af bestyrelsesmedlemmerne sikre, at bestyrelsen tilsammen repræsenterer den bredde og de kompetencer, der er beskrevet i disse bemærkninger. Team Danmark er omfattet af ligestillingslovens bestemmelser om offentlige udvalg og bestyrelser.

Sammensætningen af bestyrelsen skal ses på baggrund af behovet for at sikre, at den fremtidige styring af eliteidrætten fortsat tager hensyn til de demokratiske traditioner og til ønsket om at sikre indflydelse for såvel idrættens organisationer som de aktive og trænerne på eliteidrættens udvikling.

Til stk. 2

Beskikkelsesperioden for bestyrelsesmedlemmer er 4 år.

Genvalg af bestyrelsesmedlemmer kan finde sted, men et bestyrelsesmedlem kan maksimalt være medlem i 8 år. Udtræder et medlem i beskikkelsesperioden, beskikkes et nyt medlem for den resterende del af perioden. Med henblik på at sikre en løbende udskiftning af bestyrelsesmedlemmerne skal beskikkelsesperioden ved etablering af bestyrelsen dog udgøre 2 år for 2 af de 4 ministerudpegede medlemmer og for 2 af de 4 medlemmer, som udpeges af Danmarks Idræts-Forbund.

Til stk. 3

Under hensyn til det samfundsmæssige engagement i institutionens virksomhed udpeges bestyrelsens formand blandt de ministerudpegede bestyrelsesmedlemmer.

Til § 3

Til stk. 1

Team Danmarks bestyrelse tildeles det overordnede ansvar for Team Danmarks virksomhed og står til ansvar over for ministeren og Folketinget. Bestyrelsens administrative afgørelser kan ikke indbringes for kulturministeren eller andre administrative myndigheder. Denne præcisering er en understregning af balancen mellem den offentlige og den frivillige sektor og en fremhævelse af Team Danmarks status som et af ministeren uafhængigt, fagligt organ, dvs. et såkaldt armslængdeorgan.

Team Danmarks budgetter, regnskaber og beretninger forelægges kulturministeren til godkendelse.

Til stk. 2

Bestyrelsen ansætter den øverste daglige ledelse for Team Danmark.

Til § 4

Til stk. 1

Kulturministeren skal godkende Team Danmarks vedtægter, herunder bestemmelser om bestyrelsens forhold.

Team Danmark udformer budgetter, som skal godkendes af kulturministeren.

Desuden forudsættes det, at der i lighed med de øvrige institutioner under Kulturministeriet indgås en resultatkontrakt mellem Team Danmark og Kulturministeriet. Resultatkontrakten tjener til at sikre en tilbagevendende dialog mellem parterne på grundlag af en fælles forståelse af institutionens målsætninger og strategi. Kontrakten kan indeholde institutionens mission, vision og strategi og skal på grundlag heraf fastlægge strategiske indsatsområder og konkrete resultatmål for kontraktperioden. Det kan bl.a. dreje sig om de sportslige resultater, kompetenceudvikling og en nærmere fastlæggelse af værdigrundlaget for dansk eliteidræt.

Til stk. 2

Kulturministeren fastsætter nærmere regler for regnskabsaflæggelse og revision. Til brug for Rigsrevisionen kan Kulturministeriet indhente yderligere materiale til en nøjere regnskabsgennemgang.

Til § 5

Baggrunden for bestemmelsen er at tilgodese hensynet til armslængdeprincippet i udførelsen af opgaverne og sikre, at der fortsat er bestemmelse om administrativ endelighed for så vidt angår klagemulighed, jf. bemærkningerne til § 3, stk. 1.

Til § 6

Team Danmarks primære finansieringsgrundlag består af den andel, institutionen modtager direkte af Kulturministeriets tipsmidler, jf. tips- og lottoloven.

Team Danmark oppebærer desuden indtægter fra Danmarks Idræts-Forbund og fra salg af sponsorater, tv-rettigheder og andre rettigheder m.v. I dag overfører Danmarks Idræts-Forbund en vis procentdel af forbundets andel af tipsmidlerne til Team Danmark. Denne ordning foreslås videreført. Procentdelen, som Danmarks Idræts-Forbund overfører til Team Danmark, er omtalt i bemærkningerne til tips- og lottoloven, jf. bemærkningerne til lovforslag L 17 (folketingsåret 1988-89) vedr. indførelse af lottospil.

Mulighederne for en selvstændig fonds- eller selskabsdannelse i samarbejde mellem Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund undersøges. Fonden/selskabet skal have til formål at gennemføre en samlet markedsføring og salg af de rettigheder, eliteidrætten, Danmarks Idræts-Forbund og Danmarks Idræts-Forbunds specialforbund råder over. Det foreslås, at overskuddet fordeles mellem Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund. Det forudsættes, at Team Danmarks indtjeningsgrundlag ikke forringes, og at der gennemføres en grundig analyse af perspektiverne, inden selskabet evt. etableres. Det skal ligeledes undersøges nærmere, hvilke rettigheder der kan overtages, hvordan de økonomiske perspektiver vil tegne sig, og hvilken selskabsform der er den mest hensigtsmæssige. Den momsmæssige behandling af virksomheden vil afhænge af selskabets konstruktion og konkrete aktiviteter.

Begrundelsen for forslaget om et selvstændigt selskab er tosidig: Dels skabes der bedre mulighed for at udnytte idrættens kommercielle rettigheder – og dermed en øget indtjening, dels skabes der en tydelig adskillelse mellem den kommercielle indtjening og støtten til eliteidrætsudøverne.

Med henblik på en optimal udnyttelse af ressourcerne skal det nærmere belyses, hvilke gevinster og fordele der kan opnås ved fælles administrative funktioner i Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund. Det drejer sig især om opgaver inden for økonomi og it. Sammenlægningen af funktionerne forventes at resultere i en besparelse og indebærer også, at specialforbundene skal anvende samme afrapporteringsform og regnskabssystem til både Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark, hvorved der kan opnås en rationaliseringsgevinst for specialforbundene.

Til § 7

En kommunes og amtskommunes adgang til at yde støtte til eliteidræt er i dag reguleret af de uskrevne grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse (de såkaldte kommunalfuldmagtsregler). Et kerneområde for kommuners og amtskommuners varetagelse af opgaver efter kommunalfuldmagtsreglerne er kommunens og amtskommunens tilbud af fritidsaktiviteter for befolkningen, herunder idrætsområdet. En kommune eller amtskommune må efter gældende regler imidlertid ikke yde økonomisk støtte til egentlig erhvervsvirksomhed, ligesom en kommune eller amtskommune ikke uden særlig hjemmel må gennemføre foranstaltninger, der begunstiger enkeltpersoner.

Med henblik på at præcisere retstilstanden og udvide kommuners og amtskommuners adgang til at yde støtte til eliteidræt er der med forslaget tilvejebragt en udtrykkelig lovhjemmel til, at en kommune eller amtskommune kan yde støtte til eliteidræt. Kommuner og amtskommuner kan dog fortsat ikke yde støtte til egentlig erhvervsvirksomhed, dvs. aktiviteter der udøves med fortjeneste for øje (jf. i øvrigt Indenrigsministeriets redegørelse af 17. september 2001 til Folketinget om kommunernes engagement i professionel fodbold – kapitel 4.1.1).

Bestemmelsen giver mulighed for både at yde direkte tilskud til den enkelte idrætsudøver og for at yde indirekte støtte i form af f.eks. opførelse og drift af faciliteter til brug for eliteidrætsudøvere. Bestemmelsen indebærer, at kommunerne ligeledes vil kunne støtte almindelige idrætsforeninger, der beskæftiger sig med eliteidræt, og anden eliteidrætsvirksomhed også i de tilfælde, hvor foreningen/virksomheden har ansat lønnede trænere og/eller spillere, medmindre aktiviteten udøves med fortjeneste for øje.

Kommuners og amtskommuners adgang til at yde individuel økonomisk støtte til eliteidrætsudøvere eller anden støtte til eliteidræt er ikke betinget af, at Team Danmark yder støtte til den samme eliteidrætsudøver eller -aktivitet. Bestemmelsen indeholder ikke angivelse af størrelsen af den kommunale støtte eller kriterierne for ydelsen af støtten, idet fastlæggelsen heraf – inden for de rammer, som følger af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, herunder grundsætninger om saglighed i forvaltningen – er overladt til kommunerne. Bestemmelsen giver mulighed for at yde støtte til eliteidrætsudøvere eller -aktiviteter, som er bosat henholdsvis udøves i kommunen, eller som kommunen i øvrigt har en interesse i.

Forslaget giver mulighed for et etablere et formaliseret samarbejde mellem Team Danmark og kommunale myndigheder, f.eks. i form af gensidigt forpligtende samarbejdsaftaler. Sådanne samarbejdsaftaler kan f.eks. omfatte de unge talenter (subeliten) med henblik på dels at sikre dem gode træningsbetingelser lokalt, dels at involvere dem i en langsigtet uddannelsesplanlægning. Indgåelse af denne type samarbejdsaftaler forudsætter, at begge parter bidrager økonomisk til opfyldelse af aftalen. Formålet med sådanne aftaler er at sikre en sammenhængende og overordnet udvikling af eliteidrætten.

Til § 8

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2004.

Til stk. 2

I forbindelse med ophævelse af den gældende lov afbeskikkes de ministerudpegede medlemmer af det siddende repræsentantskab og den siddende bestyrelse. Der vil i forbindelse med afbeskikkelsen skulle tages højde for eventuelle krav om honorarer i en overgangsperiode.

Til § 9

Da lovgivning på dette område er et hjemmestyreanliggende på Færøerne og i Grønland, foreslås det at denne lov ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Versioner

1. 2004-01-28