Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00142@2004-01-28/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2
4. Bilag 3

Fremsat den 28. januar 2004 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

§ 1. De bestemmelser, som er fastsat i denne lov, finder anvendelse på alle europæiske aktieselskaber (SE-selskaber) med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet samt på selskaber, der deltager i stiftelsen af et SE-selskab.

§ 2. Et SE-selskabs kapital skal angives i danske kroner eller euro.

§ 3. Et SE-selskabs hovedkontor skal være beliggende i den kommune her i landet, hvor SE-selskabet har vedtægtsmæssigt hjemsted.

SE-selskabers stiftelse

§ 4. Et selskab, som ikke har sit hovedkontor i et EU- eller EØS-land, kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet, hvis det

1) er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning,

2) har sit vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat, samt

3) har en faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i en medlemsstat.

§ 5. Ved stiftelse af et SE-selskab ved fusion i henhold til SE-forordningens regler kan aktionærer, der på generalforsamlingen har modsat sig fusionen, kræve, at selskabet indløser deres aktier, hvis krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 2. Er aktionærerne før afstemningen blevet anmodet om at afgive en udtalelse om, hvem der ønsker at benytte indløsningsretten efter stk. 1, er denne ret dog betinget af, at de pågældende på generalforsamlingen har tilkendegivet dette.

Stk. 3. Ved indløsningen køber selskabet de pågældendes aktier til en pris, der svarer til aktiernes værdi, og som i mangel af overenskomst fastsættes af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets hjemsted. Skønsmændenes afgørelse kan indbringes for retten af selskabet og af aktionærer, der på generalforsamlingen har modsat sig fusionen. Sag herom skal anlægges senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.

Stk. 4. Den attest, der skal udstedes i henhold til SE-forordningens artikel 25, stk. 2, om, at alle handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, er opfyldt, kan udstedes, når der er stillet betryggende sikkerhed for aktiernes værdi. Skønsmænd udmeldt af retten på selskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende. Indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten i henhold til SE-forordningens artikel 25, stk. 2, medmindre retten bestemmer andet.

Flytning af et SE-selskabs hjemsted

§ 6. Ved et SE-selskabs flytning af hjemsted til en anden medlemsstat i henhold til SE-forordningens regler kan aktionærer, der på generalforsamlingen har modsat sig flytningen, kræve, at selskabet indløser deres aktier, hvis krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse. § 5, stk. 2-3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Den attest, der skal udstedes i henhold til SE-forordningens artikel 8, stk. 8, om, at alle handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for flytningen, er opfyldt, kan udstedes, når der er stillet betryggende sikkerhed for aktiernes værdi. Skønsmænd udmeldt af retten på selskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende. Indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten i henhold til SE-forordningens artikel 8, stk. 8, medmindre retten bestemmer andet.

§ 7. Ved et SE-selskabs flytning af hjemsted til en anden medlemsstat i henhold til SE-forordningens regler skal selskabets kreditorer og andre rettighedshavere ved en bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst 2 måneder fra flytningsplanens offentliggørelse opfordres til at anmelde deres krav. Så længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort, og der ikke på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav, må flytningen ikke gennemføres.

Stk. 2. Er der mellem selskabet og anmeldte kreditorer eller andre rettighedshavere uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter senest 2 uger efter, at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på selskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1-2 finder anvendelse for forpligtelser opstået indtil 2 uger efter offentliggørelse af flytningsplanen.

Stk. 4. Et SE-selskab skal beholde sit navn efter flytningsplanens offentliggørelse med tilføjelsen »under flytning«.

§ 8. I SE-selskaber med et ledelsesorgan og et tilsynsorgan (to-strenget ledelsessystem) skal bestemmelser i lov om aktieselskaber og lovgivningen i øvrigt, der i aktieselskaber gælder for bestyrelsen, direktionen eller medlemmer heraf, anvendes med de fornødne tilpasninger på ledelsesorganet eller medlemmer heraf, medmindre andet følger af anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af stk. 6, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. I det omfang den i stk. 1 nævnte lovgivning indeholder forskellige regler om det samme forhold, der i aktieselskaber gælder for henholdsvis bestyrelse, direktion eller medlemmer heraf, skal de regler, der gælder for bestyrelsen eller medlemmer heraf, anvendes med de fornødne tilpasninger på ledelsesorganet eller medlemmer heraf, medmindre andet følger af anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af stk. 6.

Stk. 3. Følgende bestemmelser, der gælder for bestyrelsen eller medlemmer heraf i lov om aktieselskaber, skal med de fornødne tilpasninger alene anvendes på tilsynsorganet eller medlemmer heraf: § 2, stk. 2, nr. 2, § 4, stk. 1, nr. 6, § 10, stk. 4, § 49, stk. 2, 2. pkt. og stk. 6, § 50, § 126, stk. 1, 2. pkt., og § 134 h, stk. 5.

Stk. 4. Følgende bestemmelser, der gælder for bestyrelsen eller medlemmer heraf i lov om aktieselskaber, skal med de fornødne tilpasninger anvendes på såvel tilsynsorganet eller medlemmer heraf som på ledelsesorganet eller medlemmer heraf, jf. stk. 1: § 28 b, stk. 3, § 52, stk. 1, § 53, § 54 b, § 56, stk. 2-8, § 58, § 62, § 64, § 72, stk. 2, § 76, § 76 a, stk. 1 og 3, § 81, § 82, stk. 3, § 85, § 115, § 118 a, stk. 5-6, § 121, stk. 1, § 127, § 134 a, stk. 1, nr. 9, § 136 a, stk. 1, nr. 11, § 140, stk. 1, 2. pkt., § 144, § 156, stk. 2, § 157, stk. 2, og § 160, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, samt bestemmelser, der gælder for ledelsen i § 118.

Stk. 5. Lovens bestemmelser om tilsynsorganets medlemmer finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse, medmindre andet følger af anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af stk. 6.

Stk. 6. I det omfang SE-forordningen indeholder adgang hertil, kan økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende minister efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om, at bestemmelserne i stk. 1, 2 og 5 helt eller delvis ikke skal gælde for den lovgivning, der henhører under økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende minister.

§ 9. Tilsynsorganet skal bestå af mindst tre medlemmer.

Stk. 2. Ledelsesorganet skal bestå af mindst et medlem.

§ 10. Tilsynsorganet kan bestemme, at visse kategorier af ledelsesorganets dispositioner kræver tilsynsorganets godkendelse.

SE-selskaber med et en-strenget ledelsessystem

§ 11. I SE-selskaber med et administrationsorgan (en-strenget ledelsessystem) skal bestemmelser i lov om aktieselskaber og lovgivningen i øvrigt, der i aktieselskaber gælder for bestyrelsen eller medlemmer heraf, anvendes med de fornødne tilpasninger på administrationsorganet eller medlemmer heraf.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på eventuelle suppleanter for administrationsorganets medlemmer.

§ 12. Administrationsorganet skal bestå af mindst tre medlemmer.

Stk. 2. Administrationsorganet skal udpege mindst én administrerende direktør med ansvar for den daglige ledelse. Bestemmelser i lov om aktieselskaber og lovgivningen i øvrigt, der i aktieselskaber gælder for direktionen eller medlemmer heraf, anvendes med de fornødne tilpasninger på administrerende direktører.

§ 13. Den første generalforsamling i et SE-selskab skal afholdes senest 18 måneder efter SE-selskabets stiftelse.

§ 14. Enhver aktionær har ret til at få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen, hvis denne skriftligt fremsætter krav herom over for ledelsesorganet eller administrationsorganet i så god tid, at emnet kan optages på dagsordenen for generalforsamlingen.

§ 15. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal beslutte, at et SE-selskab skal opløses, om fornødent efter aktieselskabslovens § 117, hvis SE-selskabet ikke opfylder kravet i SE-forordningen om at have sit vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor i samme medlemsstat, og forholdet ikke afhjælpes inden udløbet af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 16. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal forestå registreringen af SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet og skal varetage de opgaver, der er nævnt i SE-forordningens artikel 68, stk. 2.

§ 17. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af De Europæiske Fællesskabers forordninger om SE-selskaber.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om SE-selskabers anmeldelse, gebyr for sådan anmeldelse, offentliggørelse i forbindelse med anmeldelsen og udskrifter m.v.

§ 18. SE-selskabets ledelses- eller administrationsorgan indsender de i SE-forordningens artikler 8, stk. 2, 21, 32, stk. 2, 37, stk. 4, og 66, stk. 3, nævnte dokumenter og oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Oplysningerne og modtagelsen af dokumenterne skal straks bekendtgøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Stk. 2. Ved fusion omfattet af lov om finansiel virksomhed §§ 226–232 indsendes de i SE-forordningens artikel 21 nævnte oplysninger alene til Finanstilsynet. Oplysningerne skal straks bekendtgøres i Statstidende.

§ 19. Økonomi- og erhvervsministeren kan over for virksomheder underlagt Finanstilsynets tilsyn fremsætte indsigelse i henhold til SE-forordningens artikel 8, stk. 14, og artikel 19.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministerens eventuelle indsigelse efter stk. 1 skal meddeles selskabet senest 2 måneder efter offentliggørelse af plan om flytning eller fusion. Indsigelsen skal offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen edb-informationssystem. Indsigelser om fusion omfattet af lov om finansiel virksomhed §§ 226-232 skal dog offentliggøres i Statstidende af Finanstilsynet.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministerens indsigelse kan indbringes for retten på selskabets hjemsted senest 6 måneder efter, at indsigelsen er meddelt selskabet.

§ 20. Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Finanstilsynet i henhold til loven, forskrifter udstedt i medfør af loven eller SE-forordningen kan indbringes for Økonomi- og Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser om fastsættelse af frister og afgørelser truffet i henhold til § 15 kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 21. Overtrædelse af § 7, stk. 4, i denne lov og artikel 11, 39-45 og 49 i SE-forordningen straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 22. Et SE-selskabs overtrædelse af den lovgivning, som i medfør af SE-forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii, finder samme anvendelse på SE-selskaber som på aktieselskaber, straffes efter samme bestemmelser, som ville finde anvendelse, hvis lovovertrædelsen var begået af et aktieselskab.

Stk. 2. Overtræder et medlem af ledelsesorganet i et SE-selskab den lovgivning, som i medfør af § 8, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på en sådan person som på et medlem af direktionen eller bestyrelsen i et aktieselskab, straffes den pågældende efter samme bestemmelser, som ville finde anvendelse, hvis lovovertrædelsen var begået af et medlem af direktionen eller bestyrelsen i et aktieselskab.

Stk. 3. Overtræder et medlem af tilsynsorganet i et SE-selskab eller en suppleant den lovgivning, som i medfør af § 8, stk. 3-5, eller lovgivningen i øvrigt, finder tilsvarende anvendelse på en sådan person som på et medlem af direktionen eller bestyrelsen i et aktieselskab, straffes den pågældende efter samme bestemmelser, som ville finde anvendelse, hvis lovovertrædelsen var begået af et medlem af direktionen eller bestyrelsen i et aktieselskab.

Stk. 4. Overtræder et medlem af administrationsorganet i et SE-selskab eller en suppleant den lovgivning, som finder tilsvarende anvendelse på en sådan person som på et medlem af bestyrelsen i et aktieselskab, jf. § 11, straffes den pågældende efter samme bestemmelser, som ville finde anvendelse, hvis lovovertrædelsen var begået af et medlem af bestyrelsen i et aktieselskab.

Stk. 5. Overtræder en administrerende direktør i et SE-selskab den lovgivning, som finder tilsvarende anvendelse på en sådan person som på et medlem af direktionen i et aktieselskab, jf. § 12, stk. 2, straffes den pågældende efter samme bestemmelser, som ville finde anvendelse, hvis lovovertrædelsen var begået af et medlem af direktionen i et aktieselskab.

Stk. 6. Overtræder en vurderingsmand, revisor, granskningsmand, stifter eller aktionær i relation til et SE-selskab den lovgivning, som i medfør af SE-forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii, finder tilsvarende anvendelse på en sådan person i et SE-selskab som på den tilsvarende person i et aktieselskab, straffes den pågældende efter samme bestemmelser, som ville finde anvendelse, hvis lovovertrædelsen var begået af den tilsvarende person i relation til et aktieselskab.

Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende minister efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at stk. 6 skal finde anvendelse på andre personer, som ville kunne straffes, hvis lovovertrædelsen var begået af en person med tilsvarende funktion i relation til et aktieselskab.

§ 23. Undlader et SE-selskabs administrationsorgan, administrerende direktører, tilsynsorgan, ledelsesorgan eller likvidator i rette tid at efterkomme de pligter, der ifølge SE-forordningen, loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2. Undlader et SE-selskabs administrationsorgan, administrerende direktører, tilsynsorgan, ledelsesorgan, likvidator, bestyreren af et udenlandsk SE-selskabs filial eller revisor i relation til et SE-selskab i rette tid at efterkomme de pligter, der påhviler de pågældende i medfør af den lovgivning, som i medfør af forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii, finder samme anvendelse på SE-selskaber som på aktieselskaber, kan disse personer på tilsvarende måde pålægges tvangsbøder, som hvis pligterne påhvilede personer med tilsvarende funktion i relation til et aktieselskab.

§ 24. Loven træder i kraft den 8. oktober 2004.

§ 25. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Bilag 1 Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR – under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308, under henvisning til forslag fra Kommissionen (1) , under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2) , under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3) , og ud fra følgende betragtninger: (1) Gennemførelsen af det indre marked og den forbedring af den økonomiske og sociale situation i hele Fællesskabet, som derved fremmes, forudsætter ikke alene fjernelse af handelshindringer men også tilpasning af produktionsstrukturerne til fællesskabsdimensionen. Med henblik herpå er det nødvendigt, at selskaber, hvis aktivitet ikke er begrænset til at dække rent lokale behov, kan planlægge og gennemføre reorganiseringen af deres aktiviteter på fællesskabsplan. (2) En sådan reorganisering forudsætter, at selskaber, som er etableret i forskellige medlemsstater, får mulighed for at lægge deres potentiel sammen gennem fusioner. Dette må dog kun ske under overholdelse af traktatens konkurrenceregler. (3) Gennemførelse af omstrukturerings- og samarbejdsforanstaltninger, der omfatter selskaber fra forskellige medlemsstater, støder på vanskeligheder af både juridisk, psykologisk og skattemæssig art. En række af disse vanskeligheder kan afhjælpes ved indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes selskabslovgivninger gennem direktiver på grundlag af traktatens artikel 44. Til trods for en sådan indbyrdes tilnærmelse er selskaber, som hører under forskellige lovgivninger, dog nødsaget til at vælge en selskabsform, som hører under en bestemt national lovgivning. (4) Den juridiske ramme, inden for hvilken virksomhederne skal operere i Det Europæiske Fællesskab, bestemmes fortsat primært af den nationale lovgivning og stemmer således ikke længere overens med den økonomiske ramme, inden for hvilken virksomhederne skal udvikle sig for at bidrage til virkeliggørelsen af målene i traktatens artikel 18. Denne situation udgør en væsentlig hindring for sammenslutninger mellem selskaber fra forskellige medlemsstater. (5) Medlemsstaterne skal påse, at de bestemmelser, der i medfør af denne forordning gælder for europæiske selskaber, hverken fører til forskelsbehandling som følge af, at europæiske selskaber uberettiget behandles anderledes end aktieselskaber, eller til uforholdsmæssige begrænsninger for et europæisk selskabs stiftelse eller for flytning af dets vedtægtsmæssige hjemsted. (6) Det er nødvendigt, at en europæisk virksomheds økonomiske enhed så vidt muligt er etableret samme sted som den juridiske enhed. Med henblik herpå bør der åbnes mulighed for, at der - side om side med selskaber, som hører under national lovgivning - kan oprettes selskaber, hvis stiftelse og virksomhed er underkastet bestemmelserne i en fællesskabsforordning, der gælder umiddelbart i samtlige medlemsstater. (7) En sådan forordning åbner mulighed for oprettelse og ledelse af selskaber af europæisk tilsnit, uden at dette hindres af forskellene mellem de nationale selskabslovgivninger og af, at disse lovgivningers anvendelsesområde er geografisk begrænset. (8) Statutten for det europæiske aktieselskab (i det følgende benævnt »SE-selskabet«) er blandt de retsakter, som Rådet skulle vedtage inden udgangen af 1992 ifølge Kommissionens hvidbog om gennemførelsen af det indre marked, der blev godkendt af Det Europæiske Råd på mødet i juni 1985 i Milano. Det Europæiske Råd gav på mødet i 1987 i Bruxelles udtryk for, at det gerne så en sådan statut indført hurtigt. (9) Siden Kommissionen i 1970 forelagde et forslag til forordning om statut for europæiske aktieselskaber, der blev ændret i 1975, er der sket betydelige fremskridt i arbejdet med den indbyrdes tilnærmelse af de nationale selskabslovgivninger, således at der for SE-selskabet nu kan henvises til aktieselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted, når der er tale om områder, hvor ensartede fællesskabsregler ikke er påkrævet af hensyn til SE-selskabets virksomhed. (10) Det primære formål med at etablere en retlig ordning for SE-selskabet forudsætter under alle omstændigheder - medmindre de økonomiske forhold eventuelt senere måtte tilsige andet - at et SE-selskab kan stiftes enten ved at give selskaber fra forskellige medlemsstater adgang til at fusionere eller oprette et holdingselskab eller ved at give selskaber eller andre juridiske personer, der udøver erhvervsmæssig virksomhed, og som hører under forskellige medlemsstater, adgang til at oprette fælles datterselskaber. (11) Ud fra de samme betragtninger bør et bestående aktieselskab med vedtægtsmæssigt hjemsted og hovedkontor inden for Fællesskabet kunne omdannes til et SE-selskab uden at opløses, såfremt det har et datterselskab i en anden medlemsstat end den, hvor det har sit vedtægtsmæssige hjemsted. (12) De nationale bestemmelser, der gælder for aktieselskaber, som får kapital ved offentlig tegning, samt for værdipapirtransaktioner, skal ligeledes gælde, når SE-selskabets stiftelse sker ved offentlig tegning, samt for SE-selskaber, som ønsker at gøre brug af disse finansielle instrumenter. (13) SE-selskabet skal være et aktieselskab, da dette - både finansielt og ledelsesmæssigt set - bedst imødekommer behovene hos det selskab, som driver virksomhed på europæisk plan. For at sikre, at sådanne selskaber har en rimelig størrelse, bør der fastsættes en minimumskapital, således at det garanteres, at selskaberne råder over tilstrækkelige aktiver, men uden at det hindrer små og mellemstore virksomheder i at stifte et SE-selskab. (14) SE-selskabet skal ledes effektivt, og der skal sikres et passende tilsyn. Der bør tages hensyn til, at ledelsen i aktieselskaber i Fællesskabet i dag kan være opbygget efter to forskellige systemer. Samtidig med at SE-selskabet får mulighed for at vælge mellem de to systemer, bør der imidlertid klart sondres mellem det ansvar, der påhviler de personer, der varetager ledelsen, og det ansvar, der påhviler de personer, der varetager tilsynet. (15) De rettigheder og pligter med henblik på beskyttelse af mindretalsaktionærer og tredjemand, der påhviler en virksomhed, når den kontrollerer en anden virksomhed, som hører under en anden medlemsstats lovgivning, afgøres ifølge de almindelige internationalprivatretlige regler og generelle principper efter den lovgivning, den kontrollerede virksomhed hører under, dog således at den kontrollerende virksomhed skal opfylde de forpligtelser, f.eks. med hensyn til udarbejdelse af konsoliderede regnskaber, der gælder i medfør af den lovgivning, den kontrollerende virksomhed hører under. (16) Med forbehold af konsekvenserne af en eventuel senere samordning af medlemsstaternes lovgivning er en specifik regulering for SE-selskaber ikke for øjeblikket påkrævet på dette område. Den internationale privatrets almindelige regler og generelle principper bør derfor finde anvendelse, både når SE-selskabet udøver kontrollen, og når SE-selskabet er det kontrollerede selskab. (17) Det bør præciseres, hvilken ordning der finder anvendelse, hvis SE-selskabet kontrolleres af en anden virksomhed, og der bør med henblik herpå henvises til aktieselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. (18) Hver medlemsstat skal i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning anvender de sanktioner, der kan pålægges aktieselskaber, som hører under vedkommende medlemsstats lovgivning. (19) Reglerne for medarbejderindflydelse i SE-selskabet fastsættes ved Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til SE-statutten for så vidt angår medarbejderindflydelse (4) . Bestemmelserne i dette direktiv udgør således et supplement til denne forordning, der hænger uløseligt sammen med denne, og skal anvendes med virkning fra samme tidspunkt som forordningen. (20) Forordningen omfatter ikke andre lovområder som f.eks. skatteret, konkurrenceret, intellektuel ejendomsret, eller insolvens, hvorfor medlemsstaternes lovgivning og fællesskabslovgivningen finder anvendelse på ovennævnte og andre områder, som ikke er omfattet af forordningen. (21) Direktiv 2001/86/EF har til formål at sikre medarbejderne en ret til indflydelse i spørgsmål og beslutninger, som berører SE-selskabets virksomhed. De øvrige social- og arbejdsretlige spørgsmål, navnlig medarbejdernes ret ifølge medlemsstaternes praksis til at blive underrettet og hørt, er omfattet af de nationale bestemmelser, der på samme vilkår gælder for aktieselskaber. (22) Med henblik på ikrafttrædelsen af denne forordning bør der indrømmes en vis frist, således at hver medlemsstat får tid til at gennemføre ovennævnte direktivs bestemmelser i national lovgivning og til forinden at iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på stiftelsen og driften af SE-selskaber, der har hjemsted på vedkommende medlemsstats område, således at forordningen og direktivet kan finde anvendelse fra samme tidspunkt. (23) Et selskab, som ikke har sit hovedkontor i Fællesskabet, bør kunne deltage i stiftelsen af et SE-selskab, hvis dette er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, har sit vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat og har en faktisk og vedvarende tilknytning til en medlemsstats erhvervsliv i overensstemmelse med principperne i det generelle program for afskaffelse af restriktioner for fri etablering fra 1962. En sådan tilknytning foreligger navnlig, hvis selskabet har et forretningssted i denne medlemsstat og driver virksomhed herfra. (24) Et SE-selskab skal kunne flytte sit hjemsted til en anden medlemsstat. Interesserne hos mindretalsaktionærer, der er imod flytningen, hos kreditorer og andre rettighedshavere bør beskyttes passende og rimeligt. En sådan flytning bør ikke berøre de rettigheder, der er opstået inden flytningen. (25) Denne forordning anfægter ikke eventuelle bestemmelser om domstolskompetence i tilfælde af flytning af et aktieselskabs hjemsted fra en medlemsstat til en anden, som måtte blive indsat i Bruxelles-konventionen fra 1968 eller i enhver anden tekst, der vedtages af medlemsstaterne eller af Rådet til erstatning for konventionen. (26) Finansielle institutioners aktiviteter reguleres af særdirektiver, og den nationale lovgivning til gennemførelse af disse direktiver og supplerende nationale bestemmelser for disse aktiviteter gælder fuldt ud for et SE-selskab. (27) På grund af SE-selskabets specifikke og fællesskabsprægede karakter berører den ordning med selskabets faktiske hjemsted, der er fastsat i denne forordning, ikke medlemsstaternes lovgivning og foregriber ikke de valg, der måtte blive truffet med hensyn til andre fællesskabstekster på det selskabsretlige område. (28) Traktaten indeholder ikke anden hjemmel for vedtagelsen af denne forordning end artikel 308. (29) Da målene for den ovenfor nævnte påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, idet det drejer sig om stiftelse af SE-selskaber på europæiske niveau, og derfor, på grund af den påtænkte handlings omfang og virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i traktatens artikel 5 træffe foranstaltninger. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i samme artikel går denne forordning ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Afs. 1. DEL I ALMINDELIGE BESTEMMELSER Artikel 1 Del. 1. 1. På Fællesskabets område kan der stiftes selskaber i form af europæiske aktieselskaber (Societas Europaea, i det følgende benævnt »SE-selskaber«) på de betingelser og efter de regler, der er fastsat i denne forordning. 2. Et SE-selskabs kapital er fordelt på aktier. Hver aktionær hæfter kun for et beløb svarende til den kapital, den pågældende har tegnet. 3. Et SE-selskab har status som juridisk person. 4. For medarbejderindflydelsen i et SE-selskab gælder bestemmelserne i direktiv 2001/86/EF. Artikel 2 1. Aktieselskaber, jf. bilag I, som er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og som har deres vedtægtsmæssige hjemsted og deres hovedkontor i Fællesskabet, kan stifte et SE-selskab ved fusion, hvis mindst to af selskaberne hører under forskellige medlemsstaters lovgivning. 2. Aktieselskaber og andre selskaber med begrænset ansvar, jf. bilag II, som er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og som har deres vedtægtsmæssige hjemsted og deres hovedkontor i Fællesskabet, kan tage initiativ til at stifte et SE-holdingselskab, hvis mindst to af selskaberne: a) henhører under forskellige medlemsstaters lovgivning, eller b) i mindst to år har haft et datterselskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning, eller en filial, som er beliggende i en anden medlemsstat. 3. Selskaber efter traktatens artikel 48, stk. 2, samt andre offentligretlige eller privatretlige juridiske enheder, som er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og som har deres vedtægtsmæssige hjemsted og deres hovedkontor i Fællesskabet, kan stifte et SE-datterselskab ved at tegne aktier i det, hvis mindst to af selskaberne: a) hører under forskellige medlemsstaters lovgivning eller b) i mindst to år har haft et datterselskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning, eller en filial, som er beliggende i en anden medlemsstat. 4. Et aktieselskab, som er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og som har sit vedtægtsmæssige hjemsted og sit hovedkontor i Fællesskabet, kan omdannes til et SE-selskab, hvis det i mindst to år har haft et datterselskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning. 5. En medlemsstat kan fastsætte, at et selskab, som ikke har sit hovedkontor i Fællesskabet, kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab, hvis det er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, har sit vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat og har en faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i en medlemsstat. Artikel 3 Del. 2. 1. Med henblik på anvendelsen af artikel 2, stk. 1, 2 og 3, betragtes SE-selskabet som et aktieselskab, der hører under lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. 2. Et SE-selskab kan selv stifte et eller flere datterselskaber i form af SE-selskaber. Bestemmelser i den medlemsstat, hvor SE-datterselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, om, at et aktieselskab skal have mere end én aktionær, gælder ikke for SE-datterselskabet. De nationale bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med Rådets tolvte direktiv 89/677/EØF af 21. december 1989 på selskabsrettens område om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar (5) , finder tilsvarende anvendelse på SE-selskaber. Artikel 4 1. SE-selskabets kapital udtrykkes i euro. 2. Den tegnede kapital skal være på mindst 120000 EUR. 3. Foreskriver en medlemsstats lovgivning en større tegnet kapital for selskaber, der udøver visse former for virksomhed, finder denne lovgivning anvendelse på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i denne medlemsstat. Artikel 5 Med forbehold af artikel 4, stk. 1 og 2, er SE-selskabets kapital, dennes opretholdelse og ændringer deraf samt SE-selskabets aktier, obligationer og andre tilsvarende værdipapirer omfattet af de bestemmelser, der ville gælde for et aktieselskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i den medlemsstat, hvor SE-selskabet er registreret. Artikel 6 I denne forordning forstås ved »SE-selskabets vedtægter« såvel selskabets stiftelsesoverenskomst som dets egentlige vedtægter, når disse er nedfældet i et særskilt dokument. Artikel 7 SE-selskabets vedtægtsmæssige hjemsted skal være beliggende inden for Fællesskabet i samme medlemsstat som den, hvor SE-selskabets hovedkontor er beliggende. En medlemsstat kan herudover pålægge SE-selskaber, der er registreret på dens område, pligt til at placere deres hovedkontor og deres vedtægtsmæssige hjemsted på samme sted. Artikel 8 1. Et SE-selskabs vedtægtsmæssige hjemsted kan flyttes til en anden medlemsstat i overensstemmelse med stk. 2 til 13. Flytning af hjemsted bevirker hverken, at selskabet opløses, eller at der stiftes en ny juridisk person. 2. En plan om flytning skal udarbejdes af ledelses- eller administrationsorganet og offentliggøres efter artikel 13, uden at dette dog berører eventuelle yderligere offentliggørelsesformer, som er foreskrevet i den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende. I denne plan skal anføres SE-selskabets nuværende navn, vedtægtsmæssige hjemsted og registreringsnummer samt oplysninger om: a) det påtænkte vedtægtsmæssige hjemsted for SE-selskabet b) de påtænkte vedtægter for SE-selskabet, herunder i givet fald det nye navn c) eventuelle følger af flytningen for medarbejderindflydelsen i SE-selskabet d) den påtænkte tidsplan for flytningen e) eventuelle rettigheder til beskyttelse af aktionærer og/eller kreditorer. Del. 3. 3. Ledelses- eller administrationsorganet udarbejder en beretning, hvori de juridiske og økonomiske aspekter af flytningen forklares og begrundes, ligesom der redegøres for følgerne af flytningen for aktionærer, kreditorer og medarbejdere. 4. Mindst en måned inden den generalforsamling, der skal tage stilling til flytningen, har SE-selskabets aktionærer og kreditorer ret til på SE-selskabets hjemsted at gennemgå planen om flytning og den beretning, der er udarbejdet efter stk. 3, og til på anmodning gratis at få kopier af disse dokumenter. 5. En medlemsstat kan for så vidt angår SE-selskaber, som er registreret på dens område, vedtage bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af mindretalsaktionærer, der udtaler sig mod flytningen. 6. Beslutningen om flytning kan først træffes to måneder efter offentliggørelsen af planen. Beslutningen skal træffes efter reglerne i artikel 59. 7. Inden den kompetente myndighed udsteder den attest, der er nævnt i stk. 8, skal SE-selskabet for så vidt angår forpligtelser, der er indgået inden offentliggørelsen af planerne om flytning, godtgøre, at SE-selskabets kreditorers og andre rettighedshaveres (herunder offentlige organers) interesser er passende beskyttet i overensstemmelse med kravene i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted inden flytningen. En medlemsstat kan udvide anvendelsesområdet for første afsnit til at omfatte forpligtelser, der er opstået (eller som kan opstå) inden flytningen. Første og andet afsnit berører ikke anvendelsen på SE-selskaber af medlemsstaternes nationale lovgivning om fyldestgørelse eller sikring af betalinger til offentlige organer. 8. Retten, en notar eller en anden kompetent myndighed i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, udsteder en attest, der er det endelige bevis på, at alle de handlinger og formaliteter, som skal opfyldes forud for flytningen, er afsluttet. 9. Den nye registrering kan kun ske efter forelæggelse af den attest, der er nævnt i stk. 8, og efter godtgørelse af, at de formaliteter, der kræves for registrering i den medlemsstat, hvor det nye vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende, er opfyldt. 10. Flytningen af SE-selskabets vedtægtsmæssige hjemsted samt den deraf følgende ændring af vedtægterne får virkning fra den dato, på hvilken SE-selskabet i overensstemmelse med artikel 12 optages i registeret for det nye vedtægtsmæssige hjemsted. 11. Når den nye registrering af SE-selskabet er foretaget, skal registeret for den nye registrering underrette registeret for den tidligere registrering. Slettelsen i det gamle register foretages først ved modtagelse af denne underretning. 12. SE-selskabets nye registrering og slettelsen af den tidligere registrering offentliggøres i de berørte medlemsstater efter artikel 13. Del. 4. 13. Efter offentliggørelsen af den nye registrering af SE-selskabet kan det nye vedtægtsmæssige hjemsted gøres gældende over for tredjemand. Så længe offentliggørelsen af selskabets slettelse i registeret for det tidligere vedtægtsmæssige hjemsted ikke har fundet sted, kan tredjemand dog fortsat påberåbe sig det tidligere hjemsted, medmindre SE-selskabet beviser, at tredjemand havde kendskab til det nye hjemsted. 14. I lovgivningen i en medlemsstat kan det imidlertid, for så vidt angår SE-selskaber, der er registreret i denne medlemsstat, bestemmes, at en flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted, som medfører, at en anden lovgivning finder anvendelse, ikke får virkning, hvis en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat fremsætter indsigelse mod flytningen inden for fristen i stk. 6 på to måneder. Denne indsigelse kan kun fremsættes af samfundshensyn. Kontrolleres et SE-selskab af et nationalt finanstilsyn i overensstemmelse med fællesskabsdirektiver, kan dette tilsyn ligeledes fremsætte indsigelse mod flytningen af hjemstedet. Indsigelsen kan indbringes for retten. 15. Et SE-selskab, der er under opløsning, likvidation, konkursbehandling, betalingsstandsning, eller over for hvilket der er indledt tilsvarende bobehandlinger, kan ikke flytte sit hjemsted. 16. Et SE-selskab, der har flyttet sit hjemsted til en anden medlemsstat, anses med hensyn til ethvert krav, der er rejst inden flytningen som fastlagt i stk. 10, for at have sit vedtægtsmæssige hjemsted i den medlemsstat, hvor SE-selskabet var registreret inden flytningen, også når der anlægges sag mod SE-selskabet efter flytningen. Artikel 9 1. SE-selskabet er omfattet af: a) bestemmelserne i denne forordning b) bestemmelserne i SE-selskabets vedtægter, når denne forordning udtrykkeligt tillader det, eller c) følgende bestemmelser for så vidt angår spørgsmål, som ikke er omfattet af denne forordning, eller, når et spørgsmål kun delvis er omfattet, for så vidt angår de aspekter, som ikke er omfattet af denne forordning: i) den lovgivning, der er vedtaget af medlemsstaterne i medfør af fællesskabsforanstaltninger, der specifikt vedrører SE-selskabet ii) den lovgivning i medlemsstaterne, som ville finde anvendelse på et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted iii) bestemmelserne i SE-selskabets vedtægter efter samme regler som dem, der gælder for et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. 2. Den lovgivning, der er vedtaget af medlemsstaterne specielt vedrørende SE-selskabet, skal være i overensstemmelse med de direktiver, der gælder for de aktieselskaber, der er nævnt i bilag I. Del. 5. 3. Hvis den type virksomhed, et SE-selskab udøver, er omfattet af særlige bestemmelser i den nationale lovgivning, gælder denne lovgivning fuldt ud for SE-selskabet. Artikel 10 Med forbehold af bestemmelserne i denne forordning behandles et SE-selskab i hver medlemsstat som et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Artikel 11 1. SE-selskabets navn skal indeholde forkortelsen »SE« foran eller efter navnet. 2. Kun SE-selskaber må lade forkortelsen »SE« indgå i deres navn. 3. Dog har de selskaber eller andre juridiske enheder, der er optaget i registeret i en medlemsstat inden ikrafttrædelsesdatoen for denne forordning, og i hvis navn forkortelsen »SE« indgår, ikke pligt til at ændre deres navn. Artikel 12 1. Ethvert SE-selskab skal i den medlemsstat, hvori det har sit vedtægtsmæssige hjemsted, optages i det register, der er foreskrevet i denne medlemsstats lovgivning, jf. artikel 3 i Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser (6) . 2. Et SE-selskab kan ikke registreres, medmindre der er indgået en aftale om ordninger for med arbejderindflydelse i henhold til artikel 4 i direktiv 2001/86/EF, eller der er truffet afgørelse i henhold til nævnte direktivs artikel 3, stk. 6, eller forhandlingsperioden i henhold til nævnte direktivs artikel 5 er udløbet, uden at der er indgået nogen aftale. 3. For at et SE-selskab kan registreres i en medlemsstat, der har benyttet sig af muligheden i artikel 7, stk. 3, i direktiv 2001/86/EF, skal der være indgået en aftale i henhold til nævnte direktivs artikel 4 om de nærmere bestemmelser for medarbejderindflydelse, herunder medbestemmelse, eller ingen af de deltagende selskaber skal have været omfattet af bestemmelser om medbestemmelse inden registreringen af SE-selskabet. 4. SE-selskabets vedtægter må ikke på noget tidspunkt være i modstrid med de ordninger for medarbejderindflydelse, der er fastlagt. Hvis nye ordninger, som er fastsat i medfør af direktiv 2001/86/EF, er i strid med de gældende vedtægter, skal disse vedtægter ændres i det nødvendige omfang. I så fald kan en medlemsstat fastsætte, at SE-selskabets ledelses- eller administrationsorgan kan ændre vedtægterne, uden at det er nødvendigt med en afgørelse fra generalforsamlingen. Artikel 13 Del. 6. De dokumenter og oplysninger vedrørende SE-selskabet, der skal offentliggøres efter denne forordning, offentliggøres efter reglerne i lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, jf. direktiv 68/151/EØF. Artikel 14 1. Registrering af et SE-selskab og slettelse af registreringen bekendtgøres til orientering i De Europæiske Fællesskabers Tidende, når offentliggørelse efter artikel 13 har fundet sted. I bekendtgørelsen oplyses selskabets navn, registreringsnummer, registreringsdato, registreringssted, vedtægtsmæssige hjemsted og branche samt stedet og datoen for offentliggørelsen og titlen på offentliggørelsesmediet. 2. Flytning af SE-selskabets hjemsted, jf. artikel 8, bekendtgøres med angivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger samt oplysninger om den nye registrering. 3. De i stk. 1 nævnte oplysninger skal sendes til Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer senest en måned efter offentliggørelsen efter artikel 13. Afs. 2. DEL II STIFTELSE Afs. 3. Afsnit 1 Almindelige bestemmelser Artikel 15 1. Med forbehold af bestemmelserne i denne forordning finder den nationale aktieselskabslovgivning i den stat, hvor SE-selskabet etablerer sit vedtægtsmæssige hjemsted, anvendelse på SE-selskabets stiftelse. 2. Registreringen af et SE-selskab offentliggøres efter artikel 13. Artikel 16 1. SE-selskabet får status som juridisk person den dag, det optages i registeret, jf. artikel 12. 2. Er handlinger foretaget i SE-selskabets navn, inden det er registreret i overensstemmelse med artikel 12, og overtager SE-selskabet efter denne registrering ikke de forpligtelser, der følger af disse handlinger, hæfter de fysiske personer, selskaber eller andre retlige enheder, som har foretaget handlingerne, solidarisk og ubegrænset for disse følger, medmindre andet er aftalt. Afs. 4. Afsnit 2 Stiftelse af et SE-selskab ved fusion Del. 1. Artikel 17 1. Et SE-selskab kan stiftes ved fusion i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1. 2. Fusion kan ske: a) efter fusionsproceduren ved overtagelse, jf. artikel 3, stk. 1, i direktiv 78/855/EØF (7) , eller b) efter fusionsproceduren ved stiftelse af et nyt selskab, jf. artikel 4, stk. 1, i nævnte direktiv. Ved fusion ved overtagelse får det overtagende selskab form af et SE-selskab samtidig med fusionen. Ved fusion ved stiftelse af et nyt selskab er SE-selskabet det nye selskab. Artikel 18 For alle selskaber, der deltager i stiftelsen af et SE-selskab ved fusion, gælder for spørgsmål, som ikke er omfattet af dette afsnit, eller, når et spørgsmål kun delvis er omfattet, for de aspekter, som ikke er omfattet, de bestemmelser, der i overensstemmelse med direktiv 78/855/EØF finder anvendelse på fusion af aktieselskaber ifølge lovgivningen i den medlemsstat, selskaberne hører under. Artikel 19 Lovgivningen i en medlemsstat kan foreskrive, at et selskab, som hører under denne medlemsstats lovgivning, ikke kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab ved fusion, hvis en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat fremsætter indsigelse herimod inden udstedelsen af den i artikel 25, stk. 2, nævnte attest. Denne indsigelse kan kun fremsættes af samfundshensyn. Indsigelsen kan indbringes for retten. Artikel 20 1. De fusionerende selskabers ledelses- eller administrationsorgan udarbejder en fusionsplan. Denne plan skal indeholde følgende oplysninger: a) de fusionerende selskabers navn og vedtægtsmæssige hjemsted samt SE-selskabets påtænkte navn og vedtægtsmæssige hjemsted b) aktiernes ombytningsforhold og i givet fald udligningsbeløbets størrelse c) de nærmere regler for udlevering af aktierne i SE-selskabet d) det tidspunkt, fra hvilket disse aktier giver ret til andel i udbyttet, med angivelse af alle særlige forhold, der er knyttet til denne ret e) det tidspunkt, fra hvilket de fusionerende selskabers dispositioner regnskabsmæssigt anses for foretaget for SE-selskabets regning f) de rettigheder, SE-selskabet sikrer aktionærer med særlige rettigheder og indehavere af andre værdipapirer end aktier, eller de foranstaltninger, der foreslås til fordel for disse personer g) alle særlige fordele, der indrømmes de sagkyndige, som undersøger fusionsplanen, samt medlemmerne af de fusionerende selskabers administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer h) SE-selskabets vedtægter i) oplysninger om fremgangsmåden for, hvorledes der i henhold til direktiv 2001/86/EF fastlægges ordninger for medarbejderindflydelse. 2. De fusionerende selskaber kan medtage andre forhold i fusionsplanen. Artikel 21 Del. 2. For hvert af de fusionerende selskaber skal der med forbehold af de yderligere krav, som foreskrives af den medlemsstat, det pågældende selskab hører under, offentliggøres følgende oplysninger i den pågældende medlemsstats statstidende: a) hvert af de fusionerende selskabers selskabsform, navn og vedtægtsmæssige hjemsted b) hvilket register de dokumenter, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, i direktiv 68/151/EØF, er anmeldt til, for hvert af de fusionerende selskaber, samt registreringsnummeret i dette register c) oplysning om de nærmere regler for det pågældende selskabs kreditorers udøvelse af deres rettigheder, jf. artikel 24, samt om, hvor der vederlagsfrit kan indhentes udtømmende oplysninger om disse regler d) oplysning om de nærmere regler for det pågældende selskabs mindretalsaktionærers udøvelse af deres rettigheder, jf. artikel 24, samt om, hvor der vederlagsfrit kan indhentes udtømmende oplysninger om disse regler e) det for SE-selskabet påtænkte navn og vedtægtsmæssige hjemsted. Artikel 22 I stedet for at hvert af de fusionerende selskaber inddrager en sagkyndig, kan undersøgelsen af fusionsplanen og udarbejdelsen af en fælles beretning til alle aktionærerne overdrages til en eller flere uafhængige sagkyndige efter artikel 10 i direktiv 78/855/EØF, som efter fælles anmodning fra disse selskaber er udpeget hertil af en retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, som et af de fusionerende selskaber eller det fremtidige SE-selskab hører under. De sagkyndige kan anmode hvert af de fusionerende selskaber om de oplysninger, de finder nødvendige for at udføre deres hverv. Artikel 23 1. Generalforsamlingen i hvert af de fusionerende selskaber skal godkende fusionsplanen. 2. Afgørelse om medarbejderindflydelsen i SE-selskabet træffes i henhold til direktiv 2001/86/EF. Generalforsamlingen i hvert af de fusionerende selskaber kan gøre registreringen af SE-selskabet betinget af, at generalforsamlingen udtrykkeligt har godkendt de ordninger, der således er truffet afgørelse om. Artikel 24 1. Henset til fusionens grænseoverskridende karakter finder, som ved fusion af aktieselskaber, lovgivningen i den medlemsstat, hvert af de fusionerende selskaber hører under, anvendelse på beskyttelsen af følgende rettighedshaveres interesser: a) de fusionerende selskabers kreditorer b) indehavere af obligationer i de fusionerende selskaber c) indehavere af andre værdipapirer end aktier, hvortil der er knyttet særlige rettigheder i de fusionerende selskaber. 2. En medlemsstat kan for så vidt angår de selskaber, som deltager i fusionen, og som hører under dens lovgivning, vedtage bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af mindretalsaktionærer, der har udtalt sig mod fusionen. Artikel 25 Del. 3. 1. For hvert fusionerende selskab foretages kontrollen af lovligheden af den del af fusionen, der vedrører dette selskab, efter lovgivningen om fusioner af aktieselskaber i den medlemsstat, selskabet hører under. 2. En ret, en notar eller en anden kompetent myndighed i hver af de berørte medlemsstater udsteder en attest, som er det endelige bevis på, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, er afsluttet. 3. Hvis der i den lovgivning i en medlemsstat, som et fusionerende selskab hører under, er fastsat en procedure for kontrol og ændring af aktiernes ombytningsforhold eller en procedure for udbetaling af et udligningsbeløb til mindretalsaktionærer, uden at dette er til hinder for registreringen af fusionen, finder sådanne procedurer kun anvendelse, hvis de andre fusionerende selskaber, der er beliggende i medlemsstater uden sådanne procedurer, ved godkendelsen af fusionsplanen efter artikel 23, stk. 1, udtrykkeligt accepterer, at aktionærer i det pågældende fusionerende selskab kan benytte sig af en sådan procedure. I så fald kan en ret, en notar eller en anden kompetent myndighed udstede den attest, der er nævnt i stk. 2, også selv om en sådan procedure er indledt. Det skal dog angives i attesten, at en procedure er i gang. Den afgørelse, der træffes under proceduren, er bindende for det overtagende selskab og alle dets aktionærer. Artikel 26 1. Med hensyn til selve fusionens gennemførelse og stiftelsen af SE-selskabet foretages kontrollen af fusionens lovlighed af en ret, en notar eller en anden myndighed, som i den medlemsstat, hvor SE-selskabet får sit vedtægtsmæssige hjemsted, har beføjelse til at føre tilsyn med dette aspekt af lovligheden af fusion af aktieselskaber. 2. Hvert af de fusionerende selskaber indsender med henblik herpå den i artikel 25, stk. 2, nævnte attest til den i stk. 1 nævnte myndighed inden for en frist på seks måneder efter attestens udstedelse samt en kopi af den af selskabet godkendte fusionsplan. 3. Den i stk. 1 nævnte myndighed skal navnlig kontrollere, at de fusionerende selskaber har godkendt en enslydende fusionsplan, og at der er fastlagt ordninger for medarbejderindflydelse i henhold til direktiv 2001/86/EF. 4. Den i stk. 1 nævnte myndighed skal desuden kontrollere, at SE-selskabet er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor det etablerer sit vedtægtsmæssige hjemsted, jf. artikel 15. Artikel 27 1. Fusionen og den samtidige stiftelse af SE-selskabet får virkning fra den dato, hvor SE-selskabet er registreret, jf. artikel 12. Del. 4. 2. SE-selskabet kan først registreres, når alle formaliteterne efter artikel 25 og 26 er afsluttet. Artikel 28 Den stedfundne fusion skal for hvert af de fusionerende selskaber offentliggøres efter de nærmere bestemmelser i hver medlemsstats lovgivning, jf. artikel 3 i direktiv 68/151/EØF. Artikel 29 1. En fusion, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra a), har ipso jure følgende retsvirkninger, som indtræder samtidig: a) hvert overtaget selskabs aktiver og passiver overgår som helhed til det overtagende selskab b) aktionærer i det overtagne selskab bliver aktionærer i det overtagende selskab c) det overtagne selskab ophører med at eksistere d) det overtagende selskab bliver et SE-selskab. 2. En fusion, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra b), har ipso jure følgende retsvirkninger, som indtræder samtidig: a) de fusionerende selskabers aktiver og passiver overgår som helhed til SE-selskabet b) aktionærerne i de fusionerende selskaber bliver aktionærer i SE-selskabet c) de fusionerende selskaber ophører med at eksistere. 3. Kræver en medlemsstats lovgivning særlige formaliteter opfyldt ved fusion af aktieselskaber, for at overdragelsen af visse formuegenstande, rettigheder og forpligtelser, der følger med de fusionerende selskaber, har retsvirkning over for tredjemand, skal disse formaliteter opfyldes enten af de fusionerende selskaber eller af SE-selskabet efter dets registrering. 4. De deltagende selskabers rettigheder og forpligtelser med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår, der bygger på national lovgivning, praksis og individuelle arbejdskontrakter eller ansættelsesforhold, som eksisterede på registreringstidspunktet, overføres til SE-selskabet ved dets registrering. Artikel 30 En fusion efter artikel 2, stk. 1, kan ikke erklæres ugyldig, når SE-selskabet er blevet registreret. Manglende kontrol af fusionens lovlighed efter artikel 25 og 26 kan være en årsag til, at et SE-selskab opløses. Artikel 31 1. Gennemføres en fusion i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra a), af et selskab, som besidder alle de aktier og andre værdipapirer, der giver stemmeret på generalforsamlingen i et andet selskab, finder artikel 20, stk. 1, litra b), c) og d), artikel 22 og artikel 29, stk. 1, litra b), ikke anvendelse. De nationale bestemmelser, der gælder for de enkelte fusionerende selskaber, og som fusioner af aktieselskaber er underlagt, jf. artikel 24 i direktiv 78/855/EØF, finder imidlertid anvendelse. Del. 5. 2. Gennemføres en fusion ved overtagelse af et selskab, der besidder 90 % eller derover, men ikke alle de aktier eller andre værdipapirer, der giver stemmeret på generalforsamlingen i et andet selskab, stilles der kun krav om beretninger fra ledelses- eller administrationsorganet og fra en eller flere uafhængige sagkyndige samt om de dokumenter, der er nødvendige for den krævede kontrol, i det omfang dette kræves i den lovgivning, det overtagende selskab hører under, eller i den lovgivning, det overtagne selskab hører under. Medlemsstaterne kan dog bestemme, at dette stykke kan finde anvendelse, når et selskab besidder aktier, der giver 90 % eller derover, men ikke 100 % af stemmerettighederne. Afs. 5. Afsnit 3 Stiftelse af et SE-holdingselskab Del. 1. Artikel 32 1. Et SE-selskab kan stiftes efter artikel 2, stk. 2. De selskaber, der tager initiativ til stiftelsen af et SE-selskab efter artikel 2, stk. 2, består fortsat. 2. Ledelses- eller administrationsorganerne i de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, udfærdiger en enslydende stiftelsesplan for SE-selskabet. Planen skal indeholde en beretning, hvori de juridiske og økonomiske aspekter af stiftelsen forklares og begrundes, ligesom der redegøres for følgerne af den vedtagne SE-selskabsform for aktionærerne og medarbejderne. Planen skal endvidere indeholde de oplysninger, der er nævnt i artikel 20, stk. 1, litra a), b), c), f), g), h) og i), og fastsætte, hvilken procentdel af kapitalandelene i hvert af de initiativtagende selskaber aktionærerne som minimum skal indskyde, for at SE-selskabet kan stiftes. Denne procentdel skal være aktier, der giver over 50 % af de permanente stemmerettigheder. 3. Stiftelsesplanen for SE-selskabet skal for hvert af de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, offentliggøres efter reglerne i lovgivningen i hver medlemsstat, jf. artikel 3 i direktiv 68/151/EØF, mindst en måned inden datoen for den generalforsamling, som skal tage stilling til stiftelsen. 4. En eller flere sagkyndige, der er uafhængige af de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, og som efter de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af direktiv 78/855/EØF, er udpeget eller godkendt af en retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, hvert selskab hører under, skal undersøge stiftelsesplanen, der er udarbejdet i overensstemmelse med stk. 2, og udarbejde en skriftlig beretning til aktionærerne i hvert selskab. Efter aftale mellem de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, kan der til aktionærerne i alle selskaberne udarbejdes en skriftlig beretning af en eller flere uafhængige sagkyndige, som er udpeget eller godkendt af en retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, som et af de selskaber, der har taget initiativ til stiftelsen, eller det fremtidige SE-selskab hører under efter de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af direktiv 78/855/EØF. 5. Beretningen skal indeholde oplysninger om særlige vanskeligheder i forbindelse med vurderingen, en erklæring om, hvorvidt ombytningsforholdet for kapitalandelene er rimeligt og sagligt begrundet, samt angive de metoder, der er anvendt ved fastsættelsen heraf, og om disse metoder er hensigtsmæssige i det foreliggende tilfælde. 6. I hvert af de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, skal stiftelsesplanen for SE-selskabet godkendes af generalforsamlingen. Del. 2. Afgørelse om medarbejderindflydelsen i SE-selskabet træffes i henhold til direktiv 2001/86/EF. Generalforsamlingen i hvert af de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, kan gøre registreringen af SE-selskabet betinget af, at generalforsamlingen udtrykkeligt har godkendt de ordninger, der således er truffet afgørelse om. 7. Bestemmelserne i denne artikel finder tilsvarende anvendelse på anpartsselskaber. Artikel 33 1. Selskabsdeltagerne i de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, har en frist på tre måneder til at meddele de initiativtagende selskaber, om de agter at indskyde deres kapitalandele med henblik på stiftelse af det fremtidige SE-selskab. Denne frist løber fra den dato, på hvilken stiftelsesplanen for SE-selskabet er blevet endeligt fastlagt i overensstemmelse med artikel 32. 2. SE-selskabet er kun stiftet, hvis selskabsdeltagerne i de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, inden udløbet af fristen i stk. 1, for hvert selskab har indskudt den minimumsprocentdel af kapitalandele, der er fastsat i overensstemmelse med stiftelsesplanen, og hvis alle øvrige betingelser er opfyldt. 3. Hvis alle betingelserne for stiftelsen af SE-selskabet er opfyldt i overensstemmelse med stk. 2, skal hvert af de initiativtagende selskaber bekendtgøre dette efter bestemmelserne i den nationale lovgivning, som hvert af disse selskaber hører under, og som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 68/151/EØF. De selskabsdeltagere i de initiativtagende selskaber, som ikke inden for fristen i stk. 1 har meddelt, om de agter at stille deres kapitalandele til rådighed for de initiativtagende selskaber med henblik på stiftelse af SE-selskabet, har en yderligere frist på en måned til at gøre dette. 4. De selskabsdeltagere, som har indskudt deres kapitalandele ved stiftelsen af SE-selskabet, modtager aktier i dette. 5. Registreringen af SE-selskabet kan først finde sted, når der er fremlagt bevis for, at formaliteterne efter artikel 32 og betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Artikel 34 En medlemsstat kan for selskaber, som tager initiativ til stiftelse af et SE-selskab, vedtage bestemmelser for at sikre, at mindretalsaktionærer, der modsætter sig stiftelsen, samt kreditorer og medarbejdere beskyttes. Afs. 6. Afsnit 4 Stiftelse af et SE-datterselskab Artikel 35 Et SE-selskab kan stiftes efter artikel 2, stk. 3. Artikel 36 For de selskaber eller andre juridiske personer, som deltager i stiftelsen, finder de bestemmelser anvendelse, der gælder for selskabernes deltagelse i stiftelsen af et datterselskab i form af et aktieselskab i henhold til national lovgivning. Afs. 7. Afsnit 5 Omdannelse af et aktieselskab til et SE-selskab Artikel 37 1. Et SE-selskab kan stiftes efter artikel 2, stk. 4. 2. Omdannelse af et aktieselskab til et SE-selskab giver ikke anledning til, at selskabet opløses, eller at der stiftes en ny juridisk person, jf. dog artikel 12. 3. Det vedtægtsmæssige hjemsted kan ikke flyttes fra en medlemsstat til en anden i forbindelse med omdannelsen, jf. artikel 8. 4. Det pågældende selskabs ledelses- eller administrationsorgan udfærdiger en omdannelsesplan og en beretning, hvori de juridiske og økonomiske aspekter af omdannelsen forklares og begrundes, ligesom der redegøres for følgerne af den vedtagne SE-selskabsform for aktionærerne og medarbejderne. 5. Omdannelsesplanen skal offentliggøres efter reglerne i den enkelte medlemsstats lovgivning, jf. artikel 3 i direktiv 68/151/EØF, mindst en måned inden datoen for den generalforsamling, der skal tage stilling til omdannelsen. 6. Inden generalforsamlingen, jf. stk. 7, attesterer en eller flere uafhængige sagkyndige, som efter de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 10 i direktiv 78/855/EØF, er udpeget eller godkendt af en retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, som det selskab, der omdannes til et SE-selskab, hører under, at selskabet i overensstemmelse med direktiv 77/91/EØF (8) med de fornødne ændringer faktisk råder over aktiver, som mindst svarer til selskabskapitalen med tillæg af de reserver, som i henhold til loven eller vedtægterne ikke kan uddeles. 7. Generalforsamlingen i det pågældende selskab godkender omdannelsesplanen samt SE-selskabets vedtægter. Generalforsamlingens beslutning skal træffes på de betingelser, der er fastsat i de nationale bestemmelser, jf. artikel 7 i direktiv 78/855/EØF. 8. Medlemsstaterne kan gøre omdannelsen afhængig af kvalificeret flertal eller enstemmighed i organet for det selskab, der skal omdannes, og hvor der findes en ordning for medbestemmelse for medarbejderne. 9. Rettigheder og forpligtelser i det selskab, der skal omdannes, med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår, som bygger på national lovgivning, praksis og individuelle arbejdskontrakter eller ansættelsesforhold, som eksisterede på registreringstidspunktet, overføres til SE-selskabet ved dets registrering. Afs. 8. DEL III SE-SELSKABETS OPBYGNING Artikel 38 SE-selskabet består på betingelserne i denne forordning af: a) en generalforsamling og b) enten et tilsynsorgan og et ledelsesorgan (det tostrengede system) eller et administrationsorgan (det enstrengede system) afhængigt af, hvilken af mulighederne der er valgt i vedtægterne. Afs. 9. Afsnit 1 Det tostrengede system Del. 1. Artikel 39 1. Ledelsesorganet varetager på eget ansvar ledelsen af SE-selskabet. En medlemsstat kan bestemme, at en administrerende direktør eller administrerende direktører har ansvaret for den daglige ledelse på de samme vilkår som dem, der gælder for aktieselskaber, som har deres vedtægtsmæssige hjemsted på den pågældende medlemsstats område. 2. Ledelsesorganets medlem eller medlemmer udnævnes og afsættes af tilsynsorganet. En medlemsstat kan dog bestemme eller tillade, at det fastsættes i vedtægterne, at ledelsesorganets medlem eller medlemmer skal udnævnes og afsættes af generalforsamlingen på de samme betingelser som dem, der gælder for aktieselskaber som har deres vedtægtsmæssige hjemsted på den pågældende medlemsstats område. 3. Ingen kan på samme tid være medlem af både ledelsesorganet og tilsynsorganet i et SE-selskab. I tilfælde af et medlems forfald kan tilsynsorganet dog udpege et af sine medlemmer til at varetage hvervet som medlem af ledelsesorganet. Så længe den pågældende udøver dette hverv, suspenderes hans hverv som medlem af tilsynsorganet. En medlemsstat kan fastsætte, at denne periode er tidsbegrænset. 4. Antallet af medlemmer af ledelsesorganet eller reglerne for fastlæggelsen heraf fastsættes i SE-selskabets vedtægter. En medlemsstat kan dog fastsætte et minimumsantal og/eller et maksimumsantal. 5. Hvis der i en medlemsstat ikke findes bestemmelser om et tostrenget system for aktieselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted på dens område, kan medlemsstaten vedtage passende foranstaltninger vedrørende SE-selskaber. Artikel 40 1. Tilsynsorganet fører tilsyn med ledelsesorganets varetagelse af ledelsen. Det kan ikke selv forestå ledelsen af SE-selskabet. 2. Tilsynsorganets medlemmer udnævnes af generalforsamlingen. Medlemmerne af det første tilsynsorgan kan dog være udpeget i vedtægterne. Dette gælder kun, hvis ikke andet er fastsat i artikel 47, stk. 4, eller i givet fald i de ordninger for medbestemmelse for medarbejderne, der er fastlagt i henhold til direktiv 2001/86/EF. 3. Antallet af medlemmer af tilsynsorganet eller reglerne for fastlæggelsen heraf fastsættes i vedtægterne. En medlemsstat kan dog for SE-selskaber, der er registreret på dens område, fastsætte antallet af medlemmer af tilsynsorganet eller et minimumsantal og/eller et maksimumsantal. Artikel 41 1. Ledelsesorganet skal mindst hver tredje måned underrette tilsynsorganet om SE-selskabets anliggender og dets forventede udvikling. 2. Ud over den regelmæssige underretning efter stk. 1 underretter ledelsesorganet i tide tilsynsorganet om alle vigtige forhold, der kan tænkes at få væsentlig indflydelse på SE-selskabets stilling. Del. 2. 3. Tilsynsorganet kan af ledelsesorganet forlange oplysninger af enhver art, der er nødvendige for den kontrol, det udøver efter artikel 40, stk. 1. En medlemsstat kan bestemme, at hvert medlem af tilsynsorganet skal have samme mulighed. 4. Tilsynsorganet kan foretage eller lade foretage undersøgelser, der er nødvendige for udførelsen af dets hverv. 5. Ethvert medlem af tilsynsorganet har adgang til alle de oplysninger, organet modtager. Artikel 42 Tilsynsorganet vælger en formand af sin midte. Er halvdelen af tilsynsorganets medlemmer udpeget af medarbejderne, kan kun et medlem, der er udpeget af generalforsamlingen, vælges til formand. Afs. 10. Afsnit 2 Det enstrengede system Artikel 43 1. Administrationsorganet varetager ledelsen af SE-selskabet. En medlemsstat kan bestemme, at en administrerende direktør eller administrerende direktører har ansvaret for den daglige ledelse på de samme vilkår som dem, der gælder for aktieselskaber, som har deres vedtægtsmæssige hjemsted på den pågældende medlemsstats område. 2. Antallet af medlemmer af administrationsorganet eller reglerne for fastlæggelsen heraf fastsættes i SE-selskabets vedtægter. En medlemsstat kan dog fastsætte et minimumsantal og i givet fald et maksimumsantal. Administrationsorganet skal imidlertid bestå af mindst tre medlemmer, når der er fastlagt en ordning for medbestemmelse for medarbejderne i SE-selskabet i henhold til direktiv 2001/86/EF. 3. Administrationsorganets medlem eller medlemmer udnævnes af generalforsamlingen. Medlemmerne af det første administrationsorgan kan dog være udpeget i vedtægterne. Dette gælder kun, hvis ikke andet er fastsat i artikel 47, stk. 4, eller i givet fald i de ordninger for medbestemmelse for medarbejderne, der er fastlagt i henhold til direktiv 2001/86/EF. 4. Hvis der i en medlemsstat ikke findes bestemmelser om et enstrenget system for aktieselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted på dens område, kan medlemsstaten vedtage passende foranstaltninger vedrørende SE-selskaber. Artikel 44 1. Administrationsorganet træder sammen mindst hver tredje måned med den mødehyppighed, der er fastsat i vedtægterne, for at drøfte SE-selskabets anliggender og deres forventede udvikling. 2. Ethvert medlem af administrationsorganet har adgang til alle de oplysninger, organet modtager. Artikel 45 Administrationsorganet vælger en formand af sin midte. Er halvdelen af dets medlemmer udpeget af medarbejderne, kan kun et medlem, der er udpeget af generalforsamlingen, vælges til formand. Afs. 11. Afsnit 3 Fælles regler for det enstrengede og det tostrengede system Del. 1. Artikel 46 1. Selskabsorganernes medlemmer udnævnes for en periode, som fastsættes i vedtægterne, og som ikke kan overstige seks år. 2. Medmindre andet er fastsat i vedtægterne, kan medlemmerne genudnævnes en eller flere gange for det tidsrum, der er fastsat i stk. 1. Artikel 47 1. SE-selskabets vedtægter kan fastsætte, at et selskab eller en anden juridisk person kan være medlem af et af selskabets organer, medmindre andet gælder ifølge aktieselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted. Det pågældende selskab eller den pågældende anden juridiske enhed skal med henblik på udøvelsen af sine beføjelser i det pågældende organ udpege en fysisk person som sin repræsentant. 2. Følgende personer kan ikke have sæde i et organ i SE-selskabet eller repræsentere et medlem efter stk. 1: a) personer, som efter national lovgivning i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted, ikke kan have sæde i det tilsvarende organ i et aktieselskab, som hører under samme medlemsstats lovgivning b) personer, som på grund af en retslig eller administrativ afgørelse, der er truffet i en medlemsstat, ikke kan have sæde i det tilsvarende organ i et aktieselskab, som hører under lovgivningen i en medlemsstat. 3. SE-selskabets vedtægter kan, i lighed med hvad der gælder ifølge aktieselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted, fastsætte særlige betingelser for de medlemmer, der repræsenterer aktionærerne. 4. Denne forordning berører ikke de nationale lovgivninger, der giver mindretalsaktionærer eller andre personer eller myndigheder adgang til at udnævne en del af selskabsorganernes medlemmer. Artikel 48 1. I SE-selskabets vedtægter opregnes de kategorier af dispositioner, som ledelsesorganet skal have tilsynsorganets godkendelse til i det tostrengede system, eller som administrationsorganet udtrykkeligt skal træffe afgørelse om i det enstrengede system. En medlemsstat kan dog inden for det tostrengede system fastsætte, at tilsynsorganet selv kan bestemme, at visse kategorier af dispositioner kræver godkendelse. 2. En medlemsstat kan bestemme, hvilke kategorier af dispositioner der mindst skal være anført i vedtægterne for SE-selskaber, der er registreret på dens område. Artikel 49 Medlemmerne af SE-selskabets organer må ikke, heller ikke efter ophøret af deres hverv, udbrede de oplysninger, som de får kendskab til om SE-selskabet, og som vil kunne skade selskabets interesser, hvis de udbredes, medmindre gældende bestemmelser i den nationale aktieselskabslovgivning eller samfundshensyn kræver det eller åbner mulighed herfor. Artikel 50 Del. 2. 1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning eller i vedtægterne, er de interne regler for beslutningsdygtigt antal og beslutningstagning i SE-selskabets organer følgende: a) beslutningsdygtigt antal: mindst halvdelen af medlemmerne skal være til stede eller repræsenteret b) beslutningstagning: sker ved stemmeflerhed blandt de tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer. 2. Indeholder vedtægterne ikke bestemmelse herom, er formandens stemme udslagsgivende i hvert organ i tilfælde af stemmelighed. Vedtægterne må dog ikke fastsætte andet, hvis halvdelen af tilsynsorganet består af medarbejderrepræsentanter. 3. Når der er fastlagt en ordning for medbestemmelse for medarbejderne i henhold til direktiv 2001/86/EF, kan en medlemsstat foreskrive, at det beslutningsdygtige antal og beslutningstagningen i tilsynsorganet, uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2, fastsættes efter de regler, der på de samme vilkår gælder for aktieselskaber, som hører under den pågældende medlemsstats lovgivning. Artikel 51 Medlemmerne af ledelses-, tilsyns- eller administrationsorganet hæfter ifølge de bestemmelser, der er fastsat i aktieselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted, for den skade, de har påført SE-selskabet ved tilsidesættelse af de retlige, vedtægtsmæssige eller andre forpligtelser, der er forbundet med deres hverv. Afs. 12. Afsnit 4 Generalforsamlingen Del. 1. Artikel 52 Generalforsamlingen træffer beslutning i anliggender, for hvilke den har en særlig kompetence ifølge: a) denne forordning b) de lovgivningsbestemmelser i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, der er vedtaget i medfør af direktiv 2001/86/EF. Endvidere træffer generalforsamlingen beslutning i anliggender, for hvilke generalforsamlingen i et aktieselskab, som henhører under lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, har kompetence, enten ifølge denne medlemsstats lovgivning eller ifølge vedtægterne i overensstemmelse med samme lovgivning. Artikel 53 Med forbehold af bestemmelserne i dette afsnit finder aktieselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, anvendelse på generalforsamlingens tilrettelæggelse og forløb samt på afstemningsprocedurerne. Artikel 54 1. Generalforsamlingen skal afholdes mindst en gang pr. kalenderår, senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning, medmindre lovgivningen i den medlemsstat, hvor hjemstedet er beliggende, for aktieselskaber, som udøver den samme form for virksomhed som SE-selskabet, fastsætter en større mødehyppighed. En medlemsstat kan dog fastsætte, at den første generalforsamling kan afholdes senest atten måneder efter SE-selskabets stiftelse. 2. Generalforsamlingen kan til enhver tid indkaldes af ledelses-, administrations- eller tilsynsorganet, eller af ethvert andet organ eller af en kompetent myndighed i overensstemmelse med aktieselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted. Artikel 55 1. En eller flere aktionærer, der tilsammen råder over aktier, som repræsenterer mindst 10 % af den tegnede kapital, medmindre en lavere procent er fastsat i vedtægterne eller i den nationale lovgivning på de samme betingelser som dem, der gælder for aktieselskaber, kan forlange generalforsamlingen indkaldt og bestemte punkter sat på dagsordenen. 2. I begæringen om indkaldelse af generalforsamlingen skal det angives, hvilke punkter der ønskes sat på dagsordenen. 3. Hvis generalforsamlingen efter den fremsatte begæring, jf. stk. 1, ikke afholdes rettidigt, eller senest inden to måneder, kan den kompetente retslige eller administrative myndighed på SE-selskabets hjemsted kræve generalforsamlingen indkaldt inden for en bestemt frist eller give de aktionærer, der fremsatte begæringen, eller en af disse befuldmægtiget person bemyndigelse til at indkalde den. Dette foregriber ikke nationale bestemmelser, der eventuelt fastsætter mulighed for, at aktionærerne selv kan indkalde generalforsamlingen. Artikel 56 Del. 2. En eller flere aktionærer, der tilsammen råder over mindst 10 % af den tegnede kapital, kan forlange et eller flere nye punkter sat på dagsordenen for en generalforsamling. Procedurerne og fristerne herfor fastsættes i den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis sådanne bestemmelser ikke findes, i SE-selskabets vedtægter. En lavere procent end den ovenfor anførte kan fastsættes i vedtægterne eller i lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted, på samme betingelser som dem, der gælder for aktieselskaber. Artikel 57 Generalforsamlingens beslutninger træffes med flertallet af gyldigt afgivne stemmer, medmindre denne forordning eller i givet fald aktieselskabsloven i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, kræver et større flertal. Artikel 58 Stemmer knyttet til aktier, hvis indehaver ikke har deltaget i afstemningen, har afholdt sig fra at stemme eller har afgivet en blank eller ugyldig stemme, medregnes ikke til de afgivne stemmer. Artikel 59 1. Beslutning om ændring af vedtægterne træffes på generalforsamlingen med mindst to tredjedele af de afgivne stemmer, medmindre aktieselskabsloven i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, fastsætter eller åbner mulighed for et større flertal. 2. En medlemsstat kan dog fastsætte, at simpelt flertal af de i stk. 1 nævnte antal stemmer er tilstrækkeligt, hvis mindst halvdelen af den tegnede kapital er repræsenteret. 3. Enhver ændring af vedtægterne skal offentliggøres efter artikel 13. Artikel 60 1. Når der findes flere aktieklasser, er generalforsamlingsbeslutninger kun gyldige, hvis de er vedtaget ved særskilte afstemninger for hver af de klasser af aktionærer, hvis særlige rettigheder forringes ved beslutningen. 2. Når vedtagelse af en generalforsamlingsbeslutning kræver stemmeflertal efter artikel 59, stk. 1 og 2, kræves samme flertal ved særskilte afstemninger for hver af de klasser af aktionærer, hvis særlige rettigheder forringes ved beslutningen. Afs. 13. DEL IV ÅRSREGNSKABER OG KONSOLIDEREDE REGNSKABER Artikel 61 Med hensyn til opstilling af årsregnskaber og i givet fald af konsoliderede regnskaber, herunder den dertil knyttede årsberetning, samt revision og offentliggørelse af regnskaberne gælder for SE-selskabet de samme regler som for aktieselskaber, der hører under lovgivningen i den medlemsstat, hvori SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, jf. dog artikel 62. Artikel 62 1. Med hensyn til opstilling af årsregnskaber og i givet fald konsoliderede regnskaber, herunder den dertil knyttede årsberetning, samt revision og offentliggørelse af regnskaberne gælder for de SE-selskaber, som er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, de samme regler som i lovgivningen i den medlemsstat, hvor hjemstedet er beliggende, i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (9) . 2. Med hensyn til opstilling af årsregnskaber og i givet fald konsoliderede regnskaber, herunder den dertil knyttede årsberetning, samt revision og offentliggørelse af regnskaberne gælder for de SE-selskaber, som er forsikringsselskaber, de samme regler som i lovgivningen i den medlemsstat, hvor hjemstedet er beliggende, i medfør af Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (10) . Afs. 14. DEL V OPLØSNING, LIKVIDATION, KONKURSBEHANDLING OG BETALINGSSTANDSNING Artikel 63 Del. 1. Med hensyn til opløsning, likvidation, konkursbehandling, betalingsstandsning og tilsvarende bobehandlinger er SE-selskabet omfattet af den lovgivning, som ville finde anvendelse på et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, herunder også bestemmelser om generalforsamlingens beslutningstagning. Artikel 64 1. Opfylder et SE-selskab ikke længere kravet i artikel 7, træffer den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, passende foranstaltninger til at pålægge SE-selskabet at afhjælpe forholdet inden for en nærmere fastsat frist: a) enten ved at flytte sit hovedkontor tilbage til den medlemsstat, hvor det har sit hjemsted b) eller ved at flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted efter proceduren i artikel 8. 2. Den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted, skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der indledes likvidationsprocedure mod et SE-selskab, som ikke afhjælper forholdet i overensstemmelse med stk. 1. 3. Den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende, giver adgang til domstolsprøvelse af alle overtrædelser af artikel 7. Denne adgang har opsættende virkning for procedurerne i stk. 1 og 2. 4. Konstateres det, enten på myndighedernes eller på en berørt parts initiativ, at et SE-selskab i strid med artikel 7, har sit hovedkontor på en medlemsstats område, underretter myndighederne i denne medlemsstat straks den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende. Artikel 65 Indledning af bobehandling med henblik på opløsning, likvidation, konkurs eller betalingsstandsning samt afslutning af en sådan bobehandling og beslutning om videreførelse offentliggøres efter artikel 13 med forbehold af national lovgivning om yderligere offentliggørelsesforanstaltninger. Artikel 66 1. Et SE-selskab kan omdannes til et aktieselskab, der hører under lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Beslutningen om omdannelse kan først træffes to år efter SE-selskabets registrering, og først når de første to årsregnskaber er blevet godkendt. 2. Omdannelse af et SE-selskab til et aktieselskab giver ikke anledning til, at selskabet opløses, eller at der stiftes en ny juridisk person. 3. SE-selskabets ledelses- eller administrationsorgan udfærdiger en omdannelsesplan og en beretning, hvori de juridiske og økonomiske aspekter af omdannelsen forklares og begrundes, ligesom der redegøres for følgerne af den vedtagne aktieselskabsform for aktionærerne og for medarbejderne. 4. Omdannelsesplanen skal offentliggøres efter reglerne i den enkelte medlemsstats lovgivning, jf. artikel 3 i direktiv 68/151/EØF, mindst en måned inden datoen for den generalforsamling, der skal tage stilling til omdannelsen. Del. 2. 5. Inden generalforsamlingen, jf. stk. 6, attesterer en eller flere uafhængige sagkyndige, som efter de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 10 i direktiv 78/855/EØF, er udpeget eller godkendt af en retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, som det SE-selskab, der omdannes til et aktieselskab, hører under, at selskabet råder over aktiver, som mindst svarer til selskabskapitalen. 6. SE-selskabets generalforsamling godkender omdannelsesplanen samt aktieselskabets vedtægter. Generalforsamlingens beslutning skal træffes på de betingelser, der er fastsat i de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 7 i direktiv 78/855/EØF. Afs. 15. DEL VI SUPPLERENDE BESTEMMELSER OG OVERGANGSBESTEMMELSER Artikel 67 1. Hvis og så længe tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) ikke finder anvendelse på en medlemsstat, kan denne medlemsstat anvende de bestemmelser, der gælder for aktieselskaber, som hører under dens lovgivning, på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted på dens område for så vidt angår angivelsen af deres kapital. SE-selskabet kan under alle omstændigheder angive sin kapital i euro. I så fald er omregningskursen mellem den nationale valuta og euro den kurs, der gælder den sidste dag i måneden forud for stiftelsen af SE-selskabet. 2. Hvis og så længe tredje fase af ØMU'en ikke finder anvendelse på den stat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, kan SE-selskabet dog opstille og offentliggøre sit årsregnskab og eventuelle konsoliderede regnskab i euro. Medlemsstaten kan kræve, at SE-selskabets årsregnskaber og i givet fald de konsoliderede regnskaber opstilles og offentliggøres i den nationale valuta på samme betingelser som dem, der gælder for aktieselskaber, som hører under lovgivningen i den pågældende medlemsstat. Dette berører ikke SE-selskabets yderligere mulighed for i overensstemmelse med direktiv 90/604/EØF (11) at offentliggøre sine årsregnskaber og i givet fald de konsoliderede regnskaber i euro. Afs. 16. DEL VII AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 68 Del. 1. 1. Medlemsstaterne træffer alle passende foranstaltninger for at sikre en effektiv iværksættelse af denne forordning. 2. Hver medlemsstat udpeger de kompetente myndigheder som angivet i artikel 8, 25, 26, 54, 55 og 64. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom. Artikel 69 Senest fem år efter denne forordnings ikrafttræden forelægger Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af forordningen og i givet fald forslag til ændringer. Det skal i rapporten især undersøges, om det vil være hensigtsmæssigt: a) at tillade, at et SE-selskabs hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende i forskellige medlemsstater b) at udvide begrebet fusion i artikel 7, stk. 2, for at medtage andre typer fusioner end dem, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, i direktiv 78/855/EØF c) at revidere bestemmelsen om kompetence i artikel 8, stk. 16, på baggrund af en eventuel bestemmelse, som måtte være blevet indsat i Bruxelles-konventionen fra 1968 eller i enhver anden tekst, der vedtages af medlemsstaterne eller Rådet til erstatning for konventionen d) at tillade, at en medlemsstat i de retsforskrifter, den udsteder i medfør af beføjelser tillagt ved denne forordning eller til sikring af denne forordnings faktiske anvendelse på SE-selskabet, giver mulighed for i SE-selskabets vedtægter at indsætte bestemmelser, som fraviger eller supplerer disse retsforskrifter, selv om sådanne bestemmelser ikke ville være tilladt i vedtægterne for et aktieselskab med hjemsted i den pågældende medlemsstat. Artikel 70 Denne forordning træder i kraft den 8. oktober 2004. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Luxembourg, den 8. oktober 2001. På Rådets vegne L. Onkelinx Formand (1) EFT C 263 af 16.10.1989, s. 41, og EFT C 176 af 8.7.1991, s. 1. (2) Udtalelse af 4. september 2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT). (3) EFT C 124 af 21.5.1990, s. 34. (4) Se side 22 i denne EFT. (5) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 40. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994. (6) EFT L 65 af 14.3.1968, s. 8, specialudgave 1968 (I), s. 41. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994. (7) Rådets tredje direktiv 78/855/EØF af 9. oktober 1978 med hjemmel i traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om fusioner af aktieselskaber (EFT L 295 af 20.10.1978, s. 36). Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994. Del. 2. (8) Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EFT L 26 af 31.1.1977, s. 1). Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994. (9) EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1. (10) EFT L 374 af 31.12.1991, s. 7. (11) Rådets direktiv 90/604/EØF af 8. november 1990 om ændring af direktiv 78/660/EØF om årsregnskaber og direktiv 83/349/EØF om konsoliderede regnskaber for så vidt angår undtagelser til fordel for små og mellemstore selskaber og for så vidt angår opstilling og offentliggørelse af regnskaber i ecu (EFT L 317 af 16.11.1990, s. 57).

DEL I ALMINDELIGE BESTEMMELSER Artikel 1 Del. 1. 1. På Fællesskabets område kan der stiftes selskaber i form af europæiske aktieselskaber (Societas Europaea, i det følgende benævnt »SE-selskaber«) på de betingelser og efter de regler, der er fastsat i denne forordning. 2. Et SE-selskabs kapital er fordelt på aktier. Hver aktionær hæfter kun for et beløb svarende til den kapital, den pågældende har tegnet. 3. Et SE-selskab har status som juridisk person. 4. For medarbejderindflydelsen i et SE-selskab gælder bestemmelserne i direktiv 2001/86/EF. Artikel 2 1. Aktieselskaber, jf. bilag I, som er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og som har deres vedtægtsmæssige hjemsted og deres hovedkontor i Fællesskabet, kan stifte et SE-selskab ved fusion, hvis mindst to af selskaberne hører under forskellige medlemsstaters lovgivning. 2. Aktieselskaber og andre selskaber med begrænset ansvar, jf. bilag II, som er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og som har deres vedtægtsmæssige hjemsted og deres hovedkontor i Fællesskabet, kan tage initiativ til at stifte et SE-holdingselskab, hvis mindst to af selskaberne: a) henhører under forskellige medlemsstaters lovgivning, eller b) i mindst to år har haft et datterselskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning, eller en filial, som er beliggende i en anden medlemsstat. 3. Selskaber efter traktatens artikel 48, stk. 2, samt andre offentligretlige eller privatretlige juridiske enheder, som er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og som har deres vedtægtsmæssige hjemsted og deres hovedkontor i Fællesskabet, kan stifte et SE-datterselskab ved at tegne aktier i det, hvis mindst to af selskaberne: a) hører under forskellige medlemsstaters lovgivning eller b) i mindst to år har haft et datterselskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning, eller en filial, som er beliggende i en anden medlemsstat. 4. Et aktieselskab, som er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og som har sit vedtægtsmæssige hjemsted og sit hovedkontor i Fællesskabet, kan omdannes til et SE-selskab, hvis det i mindst to år har haft et datterselskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning. 5. En medlemsstat kan fastsætte, at et selskab, som ikke har sit hovedkontor i Fællesskabet, kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab, hvis det er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, har sit vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat og har en faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i en medlemsstat. Artikel 3 Del. 2. 1. Med henblik på anvendelsen af artikel 2, stk. 1, 2 og 3, betragtes SE-selskabet som et aktieselskab, der hører under lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. 2. Et SE-selskab kan selv stifte et eller flere datterselskaber i form af SE-selskaber. Bestemmelser i den medlemsstat, hvor SE-datterselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, om, at et aktieselskab skal have mere end én aktionær, gælder ikke for SE-datterselskabet. De nationale bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med Rådets tolvte direktiv 89/677/EØF af 21. december 1989 på selskabsrettens område om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar (5) , finder tilsvarende anvendelse på SE-selskaber. Artikel 4 1. SE-selskabets kapital udtrykkes i euro. 2. Den tegnede kapital skal være på mindst 120000 EUR. 3. Foreskriver en medlemsstats lovgivning en større tegnet kapital for selskaber, der udøver visse former for virksomhed, finder denne lovgivning anvendelse på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i denne medlemsstat. Artikel 5 Med forbehold af artikel 4, stk. 1 og 2, er SE-selskabets kapital, dennes opretholdelse og ændringer deraf samt SE-selskabets aktier, obligationer og andre tilsvarende værdipapirer omfattet af de bestemmelser, der ville gælde for et aktieselskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i den medlemsstat, hvor SE-selskabet er registreret. Artikel 6 I denne forordning forstås ved »SE-selskabets vedtægter« såvel selskabets stiftelsesoverenskomst som dets egentlige vedtægter, når disse er nedfældet i et særskilt dokument. Artikel 7 SE-selskabets vedtægtsmæssige hjemsted skal være beliggende inden for Fællesskabet i samme medlemsstat som den, hvor SE-selskabets hovedkontor er beliggende. En medlemsstat kan herudover pålægge SE-selskaber, der er registreret på dens område, pligt til at placere deres hovedkontor og deres vedtægtsmæssige hjemsted på samme sted. Artikel 8 1. Et SE-selskabs vedtægtsmæssige hjemsted kan flyttes til en anden medlemsstat i overensstemmelse med stk. 2 til 13. Flytning af hjemsted bevirker hverken, at selskabet opløses, eller at der stiftes en ny juridisk person. 2. En plan om flytning skal udarbejdes af ledelses- eller administrationsorganet og offentliggøres efter artikel 13, uden at dette dog berører eventuelle yderligere offentliggørelsesformer, som er foreskrevet i den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende. I denne plan skal anføres SE-selskabets nuværende navn, vedtægtsmæssige hjemsted og registreringsnummer samt oplysninger om: a) det påtænkte vedtægtsmæssige hjemsted for SE-selskabet b) de påtænkte vedtægter for SE-selskabet, herunder i givet fald det nye navn c) eventuelle følger af flytningen for medarbejderindflydelsen i SE-selskabet d) den påtænkte tidsplan for flytningen e) eventuelle rettigheder til beskyttelse af aktionærer og/eller kreditorer. Del. 3. 3. Ledelses- eller administrationsorganet udarbejder en beretning, hvori de juridiske og økonomiske aspekter af flytningen forklares og begrundes, ligesom der redegøres for følgerne af flytningen for aktionærer, kreditorer og medarbejdere. 4. Mindst en måned inden den generalforsamling, der skal tage stilling til flytningen, har SE-selskabets aktionærer og kreditorer ret til på SE-selskabets hjemsted at gennemgå planen om flytning og den beretning, der er udarbejdet efter stk. 3, og til på anmodning gratis at få kopier af disse dokumenter. 5. En medlemsstat kan for så vidt angår SE-selskaber, som er registreret på dens område, vedtage bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af mindretalsaktionærer, der udtaler sig mod flytningen. 6. Beslutningen om flytning kan først træffes to måneder efter offentliggørelsen af planen. Beslutningen skal træffes efter reglerne i artikel 59. 7. Inden den kompetente myndighed udsteder den attest, der er nævnt i stk. 8, skal SE-selskabet for så vidt angår forpligtelser, der er indgået inden offentliggørelsen af planerne om flytning, godtgøre, at SE-selskabets kreditorers og andre rettighedshaveres (herunder offentlige organers) interesser er passende beskyttet i overensstemmelse med kravene i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted inden flytningen. En medlemsstat kan udvide anvendelsesområdet for første afsnit til at omfatte forpligtelser, der er opstået (eller som kan opstå) inden flytningen. Første og andet afsnit berører ikke anvendelsen på SE-selskaber af medlemsstaternes nationale lovgivning om fyldestgørelse eller sikring af betalinger til offentlige organer. 8. Retten, en notar eller en anden kompetent myndighed i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, udsteder en attest, der er det endelige bevis på, at alle de handlinger og formaliteter, som skal opfyldes forud for flytningen, er afsluttet. 9. Den nye registrering kan kun ske efter forelæggelse af den attest, der er nævnt i stk. 8, og efter godtgørelse af, at de formaliteter, der kræves for registrering i den medlemsstat, hvor det nye vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende, er opfyldt. 10. Flytningen af SE-selskabets vedtægtsmæssige hjemsted samt den deraf følgende ændring af vedtægterne får virkning fra den dato, på hvilken SE-selskabet i overensstemmelse med artikel 12 optages i registeret for det nye vedtægtsmæssige hjemsted. 11. Når den nye registrering af SE-selskabet er foretaget, skal registeret for den nye registrering underrette registeret for den tidligere registrering. Slettelsen i det gamle register foretages først ved modtagelse af denne underretning. 12. SE-selskabets nye registrering og slettelsen af den tidligere registrering offentliggøres i de berørte medlemsstater efter artikel 13. Del. 4. 13. Efter offentliggørelsen af den nye registrering af SE-selskabet kan det nye vedtægtsmæssige hjemsted gøres gældende over for tredjemand. Så længe offentliggørelsen af selskabets slettelse i registeret for det tidligere vedtægtsmæssige hjemsted ikke har fundet sted, kan tredjemand dog fortsat påberåbe sig det tidligere hjemsted, medmindre SE-selskabet beviser, at tredjemand havde kendskab til det nye hjemsted. 14. I lovgivningen i en medlemsstat kan det imidlertid, for så vidt angår SE-selskaber, der er registreret i denne medlemsstat, bestemmes, at en flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted, som medfører, at en anden lovgivning finder anvendelse, ikke får virkning, hvis en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat fremsætter indsigelse mod flytningen inden for fristen i stk. 6 på to måneder. Denne indsigelse kan kun fremsættes af samfundshensyn. Kontrolleres et SE-selskab af et nationalt finanstilsyn i overensstemmelse med fællesskabsdirektiver, kan dette tilsyn ligeledes fremsætte indsigelse mod flytningen af hjemstedet. Indsigelsen kan indbringes for retten. 15. Et SE-selskab, der er under opløsning, likvidation, konkursbehandling, betalingsstandsning, eller over for hvilket der er indledt tilsvarende bobehandlinger, kan ikke flytte sit hjemsted. 16. Et SE-selskab, der har flyttet sit hjemsted til en anden medlemsstat, anses med hensyn til ethvert krav, der er rejst inden flytningen som fastlagt i stk. 10, for at have sit vedtægtsmæssige hjemsted i den medlemsstat, hvor SE-selskabet var registreret inden flytningen, også når der anlægges sag mod SE-selskabet efter flytningen. Artikel 9 1. SE-selskabet er omfattet af: a) bestemmelserne i denne forordning b) bestemmelserne i SE-selskabets vedtægter, når denne forordning udtrykkeligt tillader det, eller c) følgende bestemmelser for så vidt angår spørgsmål, som ikke er omfattet af denne forordning, eller, når et spørgsmål kun delvis er omfattet, for så vidt angår de aspekter, som ikke er omfattet af denne forordning: i) den lovgivning, der er vedtaget af medlemsstaterne i medfør af fællesskabsforanstaltninger, der specifikt vedrører SE-selskabet ii) den lovgivning i medlemsstaterne, som ville finde anvendelse på et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted iii) bestemmelserne i SE-selskabets vedtægter efter samme regler som dem, der gælder for et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. 2. Den lovgivning, der er vedtaget af medlemsstaterne specielt vedrørende SE-selskabet, skal være i overensstemmelse med de direktiver, der gælder for de aktieselskaber, der er nævnt i bilag I. Del. 5. 3. Hvis den type virksomhed, et SE-selskab udøver, er omfattet af særlige bestemmelser i den nationale lovgivning, gælder denne lovgivning fuldt ud for SE-selskabet. Artikel 10 Med forbehold af bestemmelserne i denne forordning behandles et SE-selskab i hver medlemsstat som et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Artikel 11 1. SE-selskabets navn skal indeholde forkortelsen »SE« foran eller efter navnet. 2. Kun SE-selskaber må lade forkortelsen »SE« indgå i deres navn. 3. Dog har de selskaber eller andre juridiske enheder, der er optaget i registeret i en medlemsstat inden ikrafttrædelsesdatoen for denne forordning, og i hvis navn forkortelsen »SE« indgår, ikke pligt til at ændre deres navn. Artikel 12 1. Ethvert SE-selskab skal i den medlemsstat, hvori det har sit vedtægtsmæssige hjemsted, optages i det register, der er foreskrevet i denne medlemsstats lovgivning, jf. artikel 3 i Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser (6) . 2. Et SE-selskab kan ikke registreres, medmindre der er indgået en aftale om ordninger for med arbejderindflydelse i henhold til artikel 4 i direktiv 2001/86/EF, eller der er truffet afgørelse i henhold til nævnte direktivs artikel 3, stk. 6, eller forhandlingsperioden i henhold til nævnte direktivs artikel 5 er udløbet, uden at der er indgået nogen aftale. 3. For at et SE-selskab kan registreres i en medlemsstat, der har benyttet sig af muligheden i artikel 7, stk. 3, i direktiv 2001/86/EF, skal der være indgået en aftale i henhold til nævnte direktivs artikel 4 om de nærmere bestemmelser for medarbejderindflydelse, herunder medbestemmelse, eller ingen af de deltagende selskaber skal have været omfattet af bestemmelser om medbestemmelse inden registreringen af SE-selskabet. 4. SE-selskabets vedtægter må ikke på noget tidspunkt være i modstrid med de ordninger for medarbejderindflydelse, der er fastlagt. Hvis nye ordninger, som er fastsat i medfør af direktiv 2001/86/EF, er i strid med de gældende vedtægter, skal disse vedtægter ændres i det nødvendige omfang. I så fald kan en medlemsstat fastsætte, at SE-selskabets ledelses- eller administrationsorgan kan ændre vedtægterne, uden at det er nødvendigt med en afgørelse fra generalforsamlingen. Artikel 13 Del. 6. De dokumenter og oplysninger vedrørende SE-selskabet, der skal offentliggøres efter denne forordning, offentliggøres efter reglerne i lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, jf. direktiv 68/151/EØF. Artikel 14 1. Registrering af et SE-selskab og slettelse af registreringen bekendtgøres til orientering i De Europæiske Fællesskabers Tidende, når offentliggørelse efter artikel 13 har fundet sted. I bekendtgørelsen oplyses selskabets navn, registreringsnummer, registreringsdato, registreringssted, vedtægtsmæssige hjemsted og branche samt stedet og datoen for offentliggørelsen og titlen på offentliggørelsesmediet. 2. Flytning af SE-selskabets hjemsted, jf. artikel 8, bekendtgøres med angivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger samt oplysninger om den nye registrering. 3. De i stk. 1 nævnte oplysninger skal sendes til Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer senest en måned efter offentliggørelsen efter artikel 13.

afs_1/del_1 1. På Fællesskabets område kan der stiftes selskaber i form af europæiske aktieselskaber (Societas Europaea, i det følgende benævnt »SE-selskaber«) på de betingelser og efter de regler, der er fastsat i denne forordning. 2. Et SE-selskabs kapital er fordelt på aktier. Hver aktionær hæfter kun for et beløb svarende til den kapital, den pågældende har tegnet. 3. Et SE-selskab har status som juridisk person. 4. For medarbejderindflydelsen i et SE-selskab gælder bestemmelserne i direktiv 2001/86/EF. Artikel 2 1. Aktieselskaber, jf. bilag I, som er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og som har deres vedtægtsmæssige hjemsted og deres hovedkontor i Fællesskabet, kan stifte et SE-selskab ved fusion, hvis mindst to af selskaberne hører under forskellige medlemsstaters lovgivning. 2. Aktieselskaber og andre selskaber med begrænset ansvar, jf. bilag II, som er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og som har deres vedtægtsmæssige hjemsted og deres hovedkontor i Fællesskabet, kan tage initiativ til at stifte et SE-holdingselskab, hvis mindst to af selskaberne: a) henhører under forskellige medlemsstaters lovgivning, eller b) i mindst to år har haft et datterselskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning, eller en filial, som er beliggende i en anden medlemsstat. 3. Selskaber efter traktatens artikel 48, stk. 2, samt andre offentligretlige eller privatretlige juridiske enheder, som er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og som har deres vedtægtsmæssige hjemsted og deres hovedkontor i Fællesskabet, kan stifte et SE-datterselskab ved at tegne aktier i det, hvis mindst to af selskaberne: a) hører under forskellige medlemsstaters lovgivning eller b) i mindst to år har haft et datterselskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning, eller en filial, som er beliggende i en anden medlemsstat. 4. Et aktieselskab, som er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og som har sit vedtægtsmæssige hjemsted og sit hovedkontor i Fællesskabet, kan omdannes til et SE-selskab, hvis det i mindst to år har haft et datterselskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning. 5. En medlemsstat kan fastsætte, at et selskab, som ikke har sit hovedkontor i Fællesskabet, kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab, hvis det er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, har sit vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat og har en faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i en medlemsstat. Artikel 3

afs_1/del_2 1. Med henblik på anvendelsen af artikel 2, stk. 1, 2 og 3, betragtes SE-selskabet som et aktieselskab, der hører under lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. 2. Et SE-selskab kan selv stifte et eller flere datterselskaber i form af SE-selskaber. Bestemmelser i den medlemsstat, hvor SE-datterselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, om, at et aktieselskab skal have mere end én aktionær, gælder ikke for SE-datterselskabet. De nationale bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med Rådets tolvte direktiv 89/677/EØF af 21. december 1989 på selskabsrettens område om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar (5) , finder tilsvarende anvendelse på SE-selskaber. Artikel 4 1. SE-selskabets kapital udtrykkes i euro. 2. Den tegnede kapital skal være på mindst 120000 EUR. 3. Foreskriver en medlemsstats lovgivning en større tegnet kapital for selskaber, der udøver visse former for virksomhed, finder denne lovgivning anvendelse på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i denne medlemsstat. Artikel 5 Med forbehold af artikel 4, stk. 1 og 2, er SE-selskabets kapital, dennes opretholdelse og ændringer deraf samt SE-selskabets aktier, obligationer og andre tilsvarende værdipapirer omfattet af de bestemmelser, der ville gælde for et aktieselskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i den medlemsstat, hvor SE-selskabet er registreret. Artikel 6 I denne forordning forstås ved »SE-selskabets vedtægter« såvel selskabets stiftelsesoverenskomst som dets egentlige vedtægter, når disse er nedfældet i et særskilt dokument. Artikel 7 SE-selskabets vedtægtsmæssige hjemsted skal være beliggende inden for Fællesskabet i samme medlemsstat som den, hvor SE-selskabets hovedkontor er beliggende. En medlemsstat kan herudover pålægge SE-selskaber, der er registreret på dens område, pligt til at placere deres hovedkontor og deres vedtægtsmæssige hjemsted på samme sted. Artikel 8 1. Et SE-selskabs vedtægtsmæssige hjemsted kan flyttes til en anden medlemsstat i overensstemmelse med stk. 2 til 13. Flytning af hjemsted bevirker hverken, at selskabet opløses, eller at der stiftes en ny juridisk person. 2. En plan om flytning skal udarbejdes af ledelses- eller administrationsorganet og offentliggøres efter artikel 13, uden at dette dog berører eventuelle yderligere offentliggørelsesformer, som er foreskrevet i den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende. I denne plan skal anføres SE-selskabets nuværende navn, vedtægtsmæssige hjemsted og registreringsnummer samt oplysninger om: a) det påtænkte vedtægtsmæssige hjemsted for SE-selskabet b) de påtænkte vedtægter for SE-selskabet, herunder i givet fald det nye navn c) eventuelle følger af flytningen for medarbejderindflydelsen i SE-selskabet d) den påtænkte tidsplan for flytningen e) eventuelle rettigheder til beskyttelse af aktionærer og/eller kreditorer.

afs_1/del_3 3. Ledelses- eller administrationsorganet udarbejder en beretning, hvori de juridiske og økonomiske aspekter af flytningen forklares og begrundes, ligesom der redegøres for følgerne af flytningen for aktionærer, kreditorer og medarbejdere. 4. Mindst en måned inden den generalforsamling, der skal tage stilling til flytningen, har SE-selskabets aktionærer og kreditorer ret til på SE-selskabets hjemsted at gennemgå planen om flytning og den beretning, der er udarbejdet efter stk. 3, og til på anmodning gratis at få kopier af disse dokumenter. 5. En medlemsstat kan for så vidt angår SE-selskaber, som er registreret på dens område, vedtage bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af mindretalsaktionærer, der udtaler sig mod flytningen. 6. Beslutningen om flytning kan først træffes to måneder efter offentliggørelsen af planen. Beslutningen skal træffes efter reglerne i artikel 59. 7. Inden den kompetente myndighed udsteder den attest, der er nævnt i stk. 8, skal SE-selskabet for så vidt angår forpligtelser, der er indgået inden offentliggørelsen af planerne om flytning, godtgøre, at SE-selskabets kreditorers og andre rettighedshaveres (herunder offentlige organers) interesser er passende beskyttet i overensstemmelse med kravene i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted inden flytningen. En medlemsstat kan udvide anvendelsesområdet for første afsnit til at omfatte forpligtelser, der er opstået (eller som kan opstå) inden flytningen. Første og andet afsnit berører ikke anvendelsen på SE-selskaber af medlemsstaternes nationale lovgivning om fyldestgørelse eller sikring af betalinger til offentlige organer. 8. Retten, en notar eller en anden kompetent myndighed i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, udsteder en attest, der er det endelige bevis på, at alle de handlinger og formaliteter, som skal opfyldes forud for flytningen, er afsluttet. 9. Den nye registrering kan kun ske efter forelæggelse af den attest, der er nævnt i stk. 8, og efter godtgørelse af, at de formaliteter, der kræves for registrering i den medlemsstat, hvor det nye vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende, er opfyldt. 10. Flytningen af SE-selskabets vedtægtsmæssige hjemsted samt den deraf følgende ændring af vedtægterne får virkning fra den dato, på hvilken SE-selskabet i overensstemmelse med artikel 12 optages i registeret for det nye vedtægtsmæssige hjemsted. 11. Når den nye registrering af SE-selskabet er foretaget, skal registeret for den nye registrering underrette registeret for den tidligere registrering. Slettelsen i det gamle register foretages først ved modtagelse af denne underretning. 12. SE-selskabets nye registrering og slettelsen af den tidligere registrering offentliggøres i de berørte medlemsstater efter artikel 13.

afs_1/del_4 13. Efter offentliggørelsen af den nye registrering af SE-selskabet kan det nye vedtægtsmæssige hjemsted gøres gældende over for tredjemand. Så længe offentliggørelsen af selskabets slettelse i registeret for det tidligere vedtægtsmæssige hjemsted ikke har fundet sted, kan tredjemand dog fortsat påberåbe sig det tidligere hjemsted, medmindre SE-selskabet beviser, at tredjemand havde kendskab til det nye hjemsted. 14. I lovgivningen i en medlemsstat kan det imidlertid, for så vidt angår SE-selskaber, der er registreret i denne medlemsstat, bestemmes, at en flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted, som medfører, at en anden lovgivning finder anvendelse, ikke får virkning, hvis en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat fremsætter indsigelse mod flytningen inden for fristen i stk. 6 på to måneder. Denne indsigelse kan kun fremsættes af samfundshensyn. Kontrolleres et SE-selskab af et nationalt finanstilsyn i overensstemmelse med fællesskabsdirektiver, kan dette tilsyn ligeledes fremsætte indsigelse mod flytningen af hjemstedet. Indsigelsen kan indbringes for retten. 15. Et SE-selskab, der er under opløsning, likvidation, konkursbehandling, betalingsstandsning, eller over for hvilket der er indledt tilsvarende bobehandlinger, kan ikke flytte sit hjemsted. 16. Et SE-selskab, der har flyttet sit hjemsted til en anden medlemsstat, anses med hensyn til ethvert krav, der er rejst inden flytningen som fastlagt i stk. 10, for at have sit vedtægtsmæssige hjemsted i den medlemsstat, hvor SE-selskabet var registreret inden flytningen, også når der anlægges sag mod SE-selskabet efter flytningen. Artikel 9 1. SE-selskabet er omfattet af: a) bestemmelserne i denne forordning b) bestemmelserne i SE-selskabets vedtægter, når denne forordning udtrykkeligt tillader det, eller c) følgende bestemmelser for så vidt angår spørgsmål, som ikke er omfattet af denne forordning, eller, når et spørgsmål kun delvis er omfattet, for så vidt angår de aspekter, som ikke er omfattet af denne forordning: i) den lovgivning, der er vedtaget af medlemsstaterne i medfør af fællesskabsforanstaltninger, der specifikt vedrører SE-selskabet ii) den lovgivning i medlemsstaterne, som ville finde anvendelse på et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted iii) bestemmelserne i SE-selskabets vedtægter efter samme regler som dem, der gælder for et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. 2. Den lovgivning, der er vedtaget af medlemsstaterne specielt vedrørende SE-selskabet, skal være i overensstemmelse med de direktiver, der gælder for de aktieselskaber, der er nævnt i bilag I.

afs_1/del_5 3. Hvis den type virksomhed, et SE-selskab udøver, er omfattet af særlige bestemmelser i den nationale lovgivning, gælder denne lovgivning fuldt ud for SE-selskabet. Artikel 10 Med forbehold af bestemmelserne i denne forordning behandles et SE-selskab i hver medlemsstat som et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Artikel 11 1. SE-selskabets navn skal indeholde forkortelsen »SE« foran eller efter navnet. 2. Kun SE-selskaber må lade forkortelsen »SE« indgå i deres navn. 3. Dog har de selskaber eller andre juridiske enheder, der er optaget i registeret i en medlemsstat inden ikrafttrædelsesdatoen for denne forordning, og i hvis navn forkortelsen »SE« indgår, ikke pligt til at ændre deres navn. Artikel 12 1. Ethvert SE-selskab skal i den medlemsstat, hvori det har sit vedtægtsmæssige hjemsted, optages i det register, der er foreskrevet i denne medlemsstats lovgivning, jf. artikel 3 i Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser (6) . 2. Et SE-selskab kan ikke registreres, medmindre der er indgået en aftale om ordninger for med arbejderindflydelse i henhold til artikel 4 i direktiv 2001/86/EF, eller der er truffet afgørelse i henhold til nævnte direktivs artikel 3, stk. 6, eller forhandlingsperioden i henhold til nævnte direktivs artikel 5 er udløbet, uden at der er indgået nogen aftale. 3. For at et SE-selskab kan registreres i en medlemsstat, der har benyttet sig af muligheden i artikel 7, stk. 3, i direktiv 2001/86/EF, skal der være indgået en aftale i henhold til nævnte direktivs artikel 4 om de nærmere bestemmelser for medarbejderindflydelse, herunder medbestemmelse, eller ingen af de deltagende selskaber skal have været omfattet af bestemmelser om medbestemmelse inden registreringen af SE-selskabet. 4. SE-selskabets vedtægter må ikke på noget tidspunkt være i modstrid med de ordninger for medarbejderindflydelse, der er fastlagt. Hvis nye ordninger, som er fastsat i medfør af direktiv 2001/86/EF, er i strid med de gældende vedtægter, skal disse vedtægter ændres i det nødvendige omfang. I så fald kan en medlemsstat fastsætte, at SE-selskabets ledelses- eller administrationsorgan kan ændre vedtægterne, uden at det er nødvendigt med en afgørelse fra generalforsamlingen. Artikel 13

afs_1/del_6 De dokumenter og oplysninger vedrørende SE-selskabet, der skal offentliggøres efter denne forordning, offentliggøres efter reglerne i lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, jf. direktiv 68/151/EØF. Artikel 14 1. Registrering af et SE-selskab og slettelse af registreringen bekendtgøres til orientering i De Europæiske Fællesskabers Tidende, når offentliggørelse efter artikel 13 har fundet sted. I bekendtgørelsen oplyses selskabets navn, registreringsnummer, registreringsdato, registreringssted, vedtægtsmæssige hjemsted og branche samt stedet og datoen for offentliggørelsen og titlen på offentliggørelsesmediet. 2. Flytning af SE-selskabets hjemsted, jf. artikel 8, bekendtgøres med angivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger samt oplysninger om den nye registrering. 3. De i stk. 1 nævnte oplysninger skal sendes til Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer senest en måned efter offentliggørelsen efter artikel 13.

DEL II STIFTELSE

Afsnit 1 Almindelige bestemmelser Artikel 15 1. Med forbehold af bestemmelserne i denne forordning finder den nationale aktieselskabslovgivning i den stat, hvor SE-selskabet etablerer sit vedtægtsmæssige hjemsted, anvendelse på SE-selskabets stiftelse. 2. Registreringen af et SE-selskab offentliggøres efter artikel 13. Artikel 16 1. SE-selskabet får status som juridisk person den dag, det optages i registeret, jf. artikel 12. 2. Er handlinger foretaget i SE-selskabets navn, inden det er registreret i overensstemmelse med artikel 12, og overtager SE-selskabet efter denne registrering ikke de forpligtelser, der følger af disse handlinger, hæfter de fysiske personer, selskaber eller andre retlige enheder, som har foretaget handlingerne, solidarisk og ubegrænset for disse følger, medmindre andet er aftalt.

Afsnit 2 Stiftelse af et SE-selskab ved fusion Del. 1. Artikel 17 1. Et SE-selskab kan stiftes ved fusion i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1. 2. Fusion kan ske: a) efter fusionsproceduren ved overtagelse, jf. artikel 3, stk. 1, i direktiv 78/855/EØF (7) , eller b) efter fusionsproceduren ved stiftelse af et nyt selskab, jf. artikel 4, stk. 1, i nævnte direktiv. Ved fusion ved overtagelse får det overtagende selskab form af et SE-selskab samtidig med fusionen. Ved fusion ved stiftelse af et nyt selskab er SE-selskabet det nye selskab. Artikel 18 For alle selskaber, der deltager i stiftelsen af et SE-selskab ved fusion, gælder for spørgsmål, som ikke er omfattet af dette afsnit, eller, når et spørgsmål kun delvis er omfattet, for de aspekter, som ikke er omfattet, de bestemmelser, der i overensstemmelse med direktiv 78/855/EØF finder anvendelse på fusion af aktieselskaber ifølge lovgivningen i den medlemsstat, selskaberne hører under. Artikel 19 Lovgivningen i en medlemsstat kan foreskrive, at et selskab, som hører under denne medlemsstats lovgivning, ikke kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab ved fusion, hvis en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat fremsætter indsigelse herimod inden udstedelsen af den i artikel 25, stk. 2, nævnte attest. Denne indsigelse kan kun fremsættes af samfundshensyn. Indsigelsen kan indbringes for retten. Artikel 20 1. De fusionerende selskabers ledelses- eller administrationsorgan udarbejder en fusionsplan. Denne plan skal indeholde følgende oplysninger: a) de fusionerende selskabers navn og vedtægtsmæssige hjemsted samt SE-selskabets påtænkte navn og vedtægtsmæssige hjemsted b) aktiernes ombytningsforhold og i givet fald udligningsbeløbets størrelse c) de nærmere regler for udlevering af aktierne i SE-selskabet d) det tidspunkt, fra hvilket disse aktier giver ret til andel i udbyttet, med angivelse af alle særlige forhold, der er knyttet til denne ret e) det tidspunkt, fra hvilket de fusionerende selskabers dispositioner regnskabsmæssigt anses for foretaget for SE-selskabets regning f) de rettigheder, SE-selskabet sikrer aktionærer med særlige rettigheder og indehavere af andre værdipapirer end aktier, eller de foranstaltninger, der foreslås til fordel for disse personer g) alle særlige fordele, der indrømmes de sagkyndige, som undersøger fusionsplanen, samt medlemmerne af de fusionerende selskabers administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer h) SE-selskabets vedtægter i) oplysninger om fremgangsmåden for, hvorledes der i henhold til direktiv 2001/86/EF fastlægges ordninger for medarbejderindflydelse. 2. De fusionerende selskaber kan medtage andre forhold i fusionsplanen. Artikel 21 Del. 2. For hvert af de fusionerende selskaber skal der med forbehold af de yderligere krav, som foreskrives af den medlemsstat, det pågældende selskab hører under, offentliggøres følgende oplysninger i den pågældende medlemsstats statstidende: a) hvert af de fusionerende selskabers selskabsform, navn og vedtægtsmæssige hjemsted b) hvilket register de dokumenter, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, i direktiv 68/151/EØF, er anmeldt til, for hvert af de fusionerende selskaber, samt registreringsnummeret i dette register c) oplysning om de nærmere regler for det pågældende selskabs kreditorers udøvelse af deres rettigheder, jf. artikel 24, samt om, hvor der vederlagsfrit kan indhentes udtømmende oplysninger om disse regler d) oplysning om de nærmere regler for det pågældende selskabs mindretalsaktionærers udøvelse af deres rettigheder, jf. artikel 24, samt om, hvor der vederlagsfrit kan indhentes udtømmende oplysninger om disse regler e) det for SE-selskabet påtænkte navn og vedtægtsmæssige hjemsted. Artikel 22 I stedet for at hvert af de fusionerende selskaber inddrager en sagkyndig, kan undersøgelsen af fusionsplanen og udarbejdelsen af en fælles beretning til alle aktionærerne overdrages til en eller flere uafhængige sagkyndige efter artikel 10 i direktiv 78/855/EØF, som efter fælles anmodning fra disse selskaber er udpeget hertil af en retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, som et af de fusionerende selskaber eller det fremtidige SE-selskab hører under. De sagkyndige kan anmode hvert af de fusionerende selskaber om de oplysninger, de finder nødvendige for at udføre deres hverv. Artikel 23 1. Generalforsamlingen i hvert af de fusionerende selskaber skal godkende fusionsplanen. 2. Afgørelse om medarbejderindflydelsen i SE-selskabet træffes i henhold til direktiv 2001/86/EF. Generalforsamlingen i hvert af de fusionerende selskaber kan gøre registreringen af SE-selskabet betinget af, at generalforsamlingen udtrykkeligt har godkendt de ordninger, der således er truffet afgørelse om. Artikel 24 1. Henset til fusionens grænseoverskridende karakter finder, som ved fusion af aktieselskaber, lovgivningen i den medlemsstat, hvert af de fusionerende selskaber hører under, anvendelse på beskyttelsen af følgende rettighedshaveres interesser: a) de fusionerende selskabers kreditorer b) indehavere af obligationer i de fusionerende selskaber c) indehavere af andre værdipapirer end aktier, hvortil der er knyttet særlige rettigheder i de fusionerende selskaber. 2. En medlemsstat kan for så vidt angår de selskaber, som deltager i fusionen, og som hører under dens lovgivning, vedtage bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af mindretalsaktionærer, der har udtalt sig mod fusionen. Artikel 25 Del. 3. 1. For hvert fusionerende selskab foretages kontrollen af lovligheden af den del af fusionen, der vedrører dette selskab, efter lovgivningen om fusioner af aktieselskaber i den medlemsstat, selskabet hører under. 2. En ret, en notar eller en anden kompetent myndighed i hver af de berørte medlemsstater udsteder en attest, som er det endelige bevis på, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, er afsluttet. 3. Hvis der i den lovgivning i en medlemsstat, som et fusionerende selskab hører under, er fastsat en procedure for kontrol og ændring af aktiernes ombytningsforhold eller en procedure for udbetaling af et udligningsbeløb til mindretalsaktionærer, uden at dette er til hinder for registreringen af fusionen, finder sådanne procedurer kun anvendelse, hvis de andre fusionerende selskaber, der er beliggende i medlemsstater uden sådanne procedurer, ved godkendelsen af fusionsplanen efter artikel 23, stk. 1, udtrykkeligt accepterer, at aktionærer i det pågældende fusionerende selskab kan benytte sig af en sådan procedure. I så fald kan en ret, en notar eller en anden kompetent myndighed udstede den attest, der er nævnt i stk. 2, også selv om en sådan procedure er indledt. Det skal dog angives i attesten, at en procedure er i gang. Den afgørelse, der træffes under proceduren, er bindende for det overtagende selskab og alle dets aktionærer. Artikel 26 1. Med hensyn til selve fusionens gennemførelse og stiftelsen af SE-selskabet foretages kontrollen af fusionens lovlighed af en ret, en notar eller en anden myndighed, som i den medlemsstat, hvor SE-selskabet får sit vedtægtsmæssige hjemsted, har beføjelse til at føre tilsyn med dette aspekt af lovligheden af fusion af aktieselskaber. 2. Hvert af de fusionerende selskaber indsender med henblik herpå den i artikel 25, stk. 2, nævnte attest til den i stk. 1 nævnte myndighed inden for en frist på seks måneder efter attestens udstedelse samt en kopi af den af selskabet godkendte fusionsplan. 3. Den i stk. 1 nævnte myndighed skal navnlig kontrollere, at de fusionerende selskaber har godkendt en enslydende fusionsplan, og at der er fastlagt ordninger for medarbejderindflydelse i henhold til direktiv 2001/86/EF. 4. Den i stk. 1 nævnte myndighed skal desuden kontrollere, at SE-selskabet er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor det etablerer sit vedtægtsmæssige hjemsted, jf. artikel 15. Artikel 27 1. Fusionen og den samtidige stiftelse af SE-selskabet får virkning fra den dato, hvor SE-selskabet er registreret, jf. artikel 12. Del. 4. 2. SE-selskabet kan først registreres, når alle formaliteterne efter artikel 25 og 26 er afsluttet. Artikel 28 Den stedfundne fusion skal for hvert af de fusionerende selskaber offentliggøres efter de nærmere bestemmelser i hver medlemsstats lovgivning, jf. artikel 3 i direktiv 68/151/EØF. Artikel 29 1. En fusion, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra a), har ipso jure følgende retsvirkninger, som indtræder samtidig: a) hvert overtaget selskabs aktiver og passiver overgår som helhed til det overtagende selskab b) aktionærer i det overtagne selskab bliver aktionærer i det overtagende selskab c) det overtagne selskab ophører med at eksistere d) det overtagende selskab bliver et SE-selskab. 2. En fusion, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra b), har ipso jure følgende retsvirkninger, som indtræder samtidig: a) de fusionerende selskabers aktiver og passiver overgår som helhed til SE-selskabet b) aktionærerne i de fusionerende selskaber bliver aktionærer i SE-selskabet c) de fusionerende selskaber ophører med at eksistere. 3. Kræver en medlemsstats lovgivning særlige formaliteter opfyldt ved fusion af aktieselskaber, for at overdragelsen af visse formuegenstande, rettigheder og forpligtelser, der følger med de fusionerende selskaber, har retsvirkning over for tredjemand, skal disse formaliteter opfyldes enten af de fusionerende selskaber eller af SE-selskabet efter dets registrering. 4. De deltagende selskabers rettigheder og forpligtelser med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår, der bygger på national lovgivning, praksis og individuelle arbejdskontrakter eller ansættelsesforhold, som eksisterede på registreringstidspunktet, overføres til SE-selskabet ved dets registrering. Artikel 30 En fusion efter artikel 2, stk. 1, kan ikke erklæres ugyldig, når SE-selskabet er blevet registreret. Manglende kontrol af fusionens lovlighed efter artikel 25 og 26 kan være en årsag til, at et SE-selskab opløses. Artikel 31 1. Gennemføres en fusion i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra a), af et selskab, som besidder alle de aktier og andre værdipapirer, der giver stemmeret på generalforsamlingen i et andet selskab, finder artikel 20, stk. 1, litra b), c) og d), artikel 22 og artikel 29, stk. 1, litra b), ikke anvendelse. De nationale bestemmelser, der gælder for de enkelte fusionerende selskaber, og som fusioner af aktieselskaber er underlagt, jf. artikel 24 i direktiv 78/855/EØF, finder imidlertid anvendelse. Del. 5. 2. Gennemføres en fusion ved overtagelse af et selskab, der besidder 90 % eller derover, men ikke alle de aktier eller andre værdipapirer, der giver stemmeret på generalforsamlingen i et andet selskab, stilles der kun krav om beretninger fra ledelses- eller administrationsorganet og fra en eller flere uafhængige sagkyndige samt om de dokumenter, der er nødvendige for den krævede kontrol, i det omfang dette kræves i den lovgivning, det overtagende selskab hører under, eller i den lovgivning, det overtagne selskab hører under. Medlemsstaterne kan dog bestemme, at dette stykke kan finde anvendelse, når et selskab besidder aktier, der giver 90 % eller derover, men ikke 100 % af stemmerettighederne.

afs_4/del_1 Artikel 17 1. Et SE-selskab kan stiftes ved fusion i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1. 2. Fusion kan ske: a) efter fusionsproceduren ved overtagelse, jf. artikel 3, stk. 1, i direktiv 78/855/EØF (7) , eller b) efter fusionsproceduren ved stiftelse af et nyt selskab, jf. artikel 4, stk. 1, i nævnte direktiv. Ved fusion ved overtagelse får det overtagende selskab form af et SE-selskab samtidig med fusionen. Ved fusion ved stiftelse af et nyt selskab er SE-selskabet det nye selskab. Artikel 18 For alle selskaber, der deltager i stiftelsen af et SE-selskab ved fusion, gælder for spørgsmål, som ikke er omfattet af dette afsnit, eller, når et spørgsmål kun delvis er omfattet, for de aspekter, som ikke er omfattet, de bestemmelser, der i overensstemmelse med direktiv 78/855/EØF finder anvendelse på fusion af aktieselskaber ifølge lovgivningen i den medlemsstat, selskaberne hører under. Artikel 19 Lovgivningen i en medlemsstat kan foreskrive, at et selskab, som hører under denne medlemsstats lovgivning, ikke kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab ved fusion, hvis en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat fremsætter indsigelse herimod inden udstedelsen af den i artikel 25, stk. 2, nævnte attest. Denne indsigelse kan kun fremsættes af samfundshensyn. Indsigelsen kan indbringes for retten. Artikel 20 1. De fusionerende selskabers ledelses- eller administrationsorgan udarbejder en fusionsplan. Denne plan skal indeholde følgende oplysninger: a) de fusionerende selskabers navn og vedtægtsmæssige hjemsted samt SE-selskabets påtænkte navn og vedtægtsmæssige hjemsted b) aktiernes ombytningsforhold og i givet fald udligningsbeløbets størrelse c) de nærmere regler for udlevering af aktierne i SE-selskabet d) det tidspunkt, fra hvilket disse aktier giver ret til andel i udbyttet, med angivelse af alle særlige forhold, der er knyttet til denne ret e) det tidspunkt, fra hvilket de fusionerende selskabers dispositioner regnskabsmæssigt anses for foretaget for SE-selskabets regning f) de rettigheder, SE-selskabet sikrer aktionærer med særlige rettigheder og indehavere af andre værdipapirer end aktier, eller de foranstaltninger, der foreslås til fordel for disse personer g) alle særlige fordele, der indrømmes de sagkyndige, som undersøger fusionsplanen, samt medlemmerne af de fusionerende selskabers administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer h) SE-selskabets vedtægter i) oplysninger om fremgangsmåden for, hvorledes der i henhold til direktiv 2001/86/EF fastlægges ordninger for medarbejderindflydelse. 2. De fusionerende selskaber kan medtage andre forhold i fusionsplanen. Artikel 21

afs_4/del_2 For hvert af de fusionerende selskaber skal der med forbehold af de yderligere krav, som foreskrives af den medlemsstat, det pågældende selskab hører under, offentliggøres følgende oplysninger i den pågældende medlemsstats statstidende: a) hvert af de fusionerende selskabers selskabsform, navn og vedtægtsmæssige hjemsted b) hvilket register de dokumenter, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, i direktiv 68/151/EØF, er anmeldt til, for hvert af de fusionerende selskaber, samt registreringsnummeret i dette register c) oplysning om de nærmere regler for det pågældende selskabs kreditorers udøvelse af deres rettigheder, jf. artikel 24, samt om, hvor der vederlagsfrit kan indhentes udtømmende oplysninger om disse regler d) oplysning om de nærmere regler for det pågældende selskabs mindretalsaktionærers udøvelse af deres rettigheder, jf. artikel 24, samt om, hvor der vederlagsfrit kan indhentes udtømmende oplysninger om disse regler e) det for SE-selskabet påtænkte navn og vedtægtsmæssige hjemsted. Artikel 22 I stedet for at hvert af de fusionerende selskaber inddrager en sagkyndig, kan undersøgelsen af fusionsplanen og udarbejdelsen af en fælles beretning til alle aktionærerne overdrages til en eller flere uafhængige sagkyndige efter artikel 10 i direktiv 78/855/EØF, som efter fælles anmodning fra disse selskaber er udpeget hertil af en retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, som et af de fusionerende selskaber eller det fremtidige SE-selskab hører under. De sagkyndige kan anmode hvert af de fusionerende selskaber om de oplysninger, de finder nødvendige for at udføre deres hverv. Artikel 23 1. Generalforsamlingen i hvert af de fusionerende selskaber skal godkende fusionsplanen. 2. Afgørelse om medarbejderindflydelsen i SE-selskabet træffes i henhold til direktiv 2001/86/EF. Generalforsamlingen i hvert af de fusionerende selskaber kan gøre registreringen af SE-selskabet betinget af, at generalforsamlingen udtrykkeligt har godkendt de ordninger, der således er truffet afgørelse om. Artikel 24 1. Henset til fusionens grænseoverskridende karakter finder, som ved fusion af aktieselskaber, lovgivningen i den medlemsstat, hvert af de fusionerende selskaber hører under, anvendelse på beskyttelsen af følgende rettighedshaveres interesser: a) de fusionerende selskabers kreditorer b) indehavere af obligationer i de fusionerende selskaber c) indehavere af andre værdipapirer end aktier, hvortil der er knyttet særlige rettigheder i de fusionerende selskaber. 2. En medlemsstat kan for så vidt angår de selskaber, som deltager i fusionen, og som hører under dens lovgivning, vedtage bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af mindretalsaktionærer, der har udtalt sig mod fusionen. Artikel 25

afs_4/del_3 1. For hvert fusionerende selskab foretages kontrollen af lovligheden af den del af fusionen, der vedrører dette selskab, efter lovgivningen om fusioner af aktieselskaber i den medlemsstat, selskabet hører under. 2. En ret, en notar eller en anden kompetent myndighed i hver af de berørte medlemsstater udsteder en attest, som er det endelige bevis på, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, er afsluttet. 3. Hvis der i den lovgivning i en medlemsstat, som et fusionerende selskab hører under, er fastsat en procedure for kontrol og ændring af aktiernes ombytningsforhold eller en procedure for udbetaling af et udligningsbeløb til mindretalsaktionærer, uden at dette er til hinder for registreringen af fusionen, finder sådanne procedurer kun anvendelse, hvis de andre fusionerende selskaber, der er beliggende i medlemsstater uden sådanne procedurer, ved godkendelsen af fusionsplanen efter artikel 23, stk. 1, udtrykkeligt accepterer, at aktionærer i det pågældende fusionerende selskab kan benytte sig af en sådan procedure. I så fald kan en ret, en notar eller en anden kompetent myndighed udstede den attest, der er nævnt i stk. 2, også selv om en sådan procedure er indledt. Det skal dog angives i attesten, at en procedure er i gang. Den afgørelse, der træffes under proceduren, er bindende for det overtagende selskab og alle dets aktionærer. Artikel 26 1. Med hensyn til selve fusionens gennemførelse og stiftelsen af SE-selskabet foretages kontrollen af fusionens lovlighed af en ret, en notar eller en anden myndighed, som i den medlemsstat, hvor SE-selskabet får sit vedtægtsmæssige hjemsted, har beføjelse til at føre tilsyn med dette aspekt af lovligheden af fusion af aktieselskaber. 2. Hvert af de fusionerende selskaber indsender med henblik herpå den i artikel 25, stk. 2, nævnte attest til den i stk. 1 nævnte myndighed inden for en frist på seks måneder efter attestens udstedelse samt en kopi af den af selskabet godkendte fusionsplan. 3. Den i stk. 1 nævnte myndighed skal navnlig kontrollere, at de fusionerende selskaber har godkendt en enslydende fusionsplan, og at der er fastlagt ordninger for medarbejderindflydelse i henhold til direktiv 2001/86/EF. 4. Den i stk. 1 nævnte myndighed skal desuden kontrollere, at SE-selskabet er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor det etablerer sit vedtægtsmæssige hjemsted, jf. artikel 15. Artikel 27 1. Fusionen og den samtidige stiftelse af SE-selskabet får virkning fra den dato, hvor SE-selskabet er registreret, jf. artikel 12.

afs_4/del_4 2. SE-selskabet kan først registreres, når alle formaliteterne efter artikel 25 og 26 er afsluttet. Artikel 28 Den stedfundne fusion skal for hvert af de fusionerende selskaber offentliggøres efter de nærmere bestemmelser i hver medlemsstats lovgivning, jf. artikel 3 i direktiv 68/151/EØF. Artikel 29 1. En fusion, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra a), har ipso jure følgende retsvirkninger, som indtræder samtidig: a) hvert overtaget selskabs aktiver og passiver overgår som helhed til det overtagende selskab b) aktionærer i det overtagne selskab bliver aktionærer i det overtagende selskab c) det overtagne selskab ophører med at eksistere d) det overtagende selskab bliver et SE-selskab. 2. En fusion, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra b), har ipso jure følgende retsvirkninger, som indtræder samtidig: a) de fusionerende selskabers aktiver og passiver overgår som helhed til SE-selskabet b) aktionærerne i de fusionerende selskaber bliver aktionærer i SE-selskabet c) de fusionerende selskaber ophører med at eksistere. 3. Kræver en medlemsstats lovgivning særlige formaliteter opfyldt ved fusion af aktieselskaber, for at overdragelsen af visse formuegenstande, rettigheder og forpligtelser, der følger med de fusionerende selskaber, har retsvirkning over for tredjemand, skal disse formaliteter opfyldes enten af de fusionerende selskaber eller af SE-selskabet efter dets registrering. 4. De deltagende selskabers rettigheder og forpligtelser med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår, der bygger på national lovgivning, praksis og individuelle arbejdskontrakter eller ansættelsesforhold, som eksisterede på registreringstidspunktet, overføres til SE-selskabet ved dets registrering. Artikel 30 En fusion efter artikel 2, stk. 1, kan ikke erklæres ugyldig, når SE-selskabet er blevet registreret. Manglende kontrol af fusionens lovlighed efter artikel 25 og 26 kan være en årsag til, at et SE-selskab opløses. Artikel 31 1. Gennemføres en fusion i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra a), af et selskab, som besidder alle de aktier og andre værdipapirer, der giver stemmeret på generalforsamlingen i et andet selskab, finder artikel 20, stk. 1, litra b), c) og d), artikel 22 og artikel 29, stk. 1, litra b), ikke anvendelse. De nationale bestemmelser, der gælder for de enkelte fusionerende selskaber, og som fusioner af aktieselskaber er underlagt, jf. artikel 24 i direktiv 78/855/EØF, finder imidlertid anvendelse.

afs_4/del_5 2. Gennemføres en fusion ved overtagelse af et selskab, der besidder 90 % eller derover, men ikke alle de aktier eller andre værdipapirer, der giver stemmeret på generalforsamlingen i et andet selskab, stilles der kun krav om beretninger fra ledelses- eller administrationsorganet og fra en eller flere uafhængige sagkyndige samt om de dokumenter, der er nødvendige for den krævede kontrol, i det omfang dette kræves i den lovgivning, det overtagende selskab hører under, eller i den lovgivning, det overtagne selskab hører under. Medlemsstaterne kan dog bestemme, at dette stykke kan finde anvendelse, når et selskab besidder aktier, der giver 90 % eller derover, men ikke 100 % af stemmerettighederne.

Afsnit 3 Stiftelse af et SE-holdingselskab Del. 1. Artikel 32 1. Et SE-selskab kan stiftes efter artikel 2, stk. 2. De selskaber, der tager initiativ til stiftelsen af et SE-selskab efter artikel 2, stk. 2, består fortsat. 2. Ledelses- eller administrationsorganerne i de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, udfærdiger en enslydende stiftelsesplan for SE-selskabet. Planen skal indeholde en beretning, hvori de juridiske og økonomiske aspekter af stiftelsen forklares og begrundes, ligesom der redegøres for følgerne af den vedtagne SE-selskabsform for aktionærerne og medarbejderne. Planen skal endvidere indeholde de oplysninger, der er nævnt i artikel 20, stk. 1, litra a), b), c), f), g), h) og i), og fastsætte, hvilken procentdel af kapitalandelene i hvert af de initiativtagende selskaber aktionærerne som minimum skal indskyde, for at SE-selskabet kan stiftes. Denne procentdel skal være aktier, der giver over 50 % af de permanente stemmerettigheder. 3. Stiftelsesplanen for SE-selskabet skal for hvert af de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, offentliggøres efter reglerne i lovgivningen i hver medlemsstat, jf. artikel 3 i direktiv 68/151/EØF, mindst en måned inden datoen for den generalforsamling, som skal tage stilling til stiftelsen. 4. En eller flere sagkyndige, der er uafhængige af de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, og som efter de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af direktiv 78/855/EØF, er udpeget eller godkendt af en retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, hvert selskab hører under, skal undersøge stiftelsesplanen, der er udarbejdet i overensstemmelse med stk. 2, og udarbejde en skriftlig beretning til aktionærerne i hvert selskab. Efter aftale mellem de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, kan der til aktionærerne i alle selskaberne udarbejdes en skriftlig beretning af en eller flere uafhængige sagkyndige, som er udpeget eller godkendt af en retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, som et af de selskaber, der har taget initiativ til stiftelsen, eller det fremtidige SE-selskab hører under efter de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af direktiv 78/855/EØF. 5. Beretningen skal indeholde oplysninger om særlige vanskeligheder i forbindelse med vurderingen, en erklæring om, hvorvidt ombytningsforholdet for kapitalandelene er rimeligt og sagligt begrundet, samt angive de metoder, der er anvendt ved fastsættelsen heraf, og om disse metoder er hensigtsmæssige i det foreliggende tilfælde. 6. I hvert af de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, skal stiftelsesplanen for SE-selskabet godkendes af generalforsamlingen. Del. 2. Afgørelse om medarbejderindflydelsen i SE-selskabet træffes i henhold til direktiv 2001/86/EF. Generalforsamlingen i hvert af de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, kan gøre registreringen af SE-selskabet betinget af, at generalforsamlingen udtrykkeligt har godkendt de ordninger, der således er truffet afgørelse om. 7. Bestemmelserne i denne artikel finder tilsvarende anvendelse på anpartsselskaber. Artikel 33 1. Selskabsdeltagerne i de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, har en frist på tre måneder til at meddele de initiativtagende selskaber, om de agter at indskyde deres kapitalandele med henblik på stiftelse af det fremtidige SE-selskab. Denne frist løber fra den dato, på hvilken stiftelsesplanen for SE-selskabet er blevet endeligt fastlagt i overensstemmelse med artikel 32. 2. SE-selskabet er kun stiftet, hvis selskabsdeltagerne i de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, inden udløbet af fristen i stk. 1, for hvert selskab har indskudt den minimumsprocentdel af kapitalandele, der er fastsat i overensstemmelse med stiftelsesplanen, og hvis alle øvrige betingelser er opfyldt. 3. Hvis alle betingelserne for stiftelsen af SE-selskabet er opfyldt i overensstemmelse med stk. 2, skal hvert af de initiativtagende selskaber bekendtgøre dette efter bestemmelserne i den nationale lovgivning, som hvert af disse selskaber hører under, og som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 68/151/EØF. De selskabsdeltagere i de initiativtagende selskaber, som ikke inden for fristen i stk. 1 har meddelt, om de agter at stille deres kapitalandele til rådighed for de initiativtagende selskaber med henblik på stiftelse af SE-selskabet, har en yderligere frist på en måned til at gøre dette. 4. De selskabsdeltagere, som har indskudt deres kapitalandele ved stiftelsen af SE-selskabet, modtager aktier i dette. 5. Registreringen af SE-selskabet kan først finde sted, når der er fremlagt bevis for, at formaliteterne efter artikel 32 og betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Artikel 34 En medlemsstat kan for selskaber, som tager initiativ til stiftelse af et SE-selskab, vedtage bestemmelser for at sikre, at mindretalsaktionærer, der modsætter sig stiftelsen, samt kreditorer og medarbejdere beskyttes.

afs_5/del_1 Artikel 32 1. Et SE-selskab kan stiftes efter artikel 2, stk. 2. De selskaber, der tager initiativ til stiftelsen af et SE-selskab efter artikel 2, stk. 2, består fortsat. 2. Ledelses- eller administrationsorganerne i de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, udfærdiger en enslydende stiftelsesplan for SE-selskabet. Planen skal indeholde en beretning, hvori de juridiske og økonomiske aspekter af stiftelsen forklares og begrundes, ligesom der redegøres for følgerne af den vedtagne SE-selskabsform for aktionærerne og medarbejderne. Planen skal endvidere indeholde de oplysninger, der er nævnt i artikel 20, stk. 1, litra a), b), c), f), g), h) og i), og fastsætte, hvilken procentdel af kapitalandelene i hvert af de initiativtagende selskaber aktionærerne som minimum skal indskyde, for at SE-selskabet kan stiftes. Denne procentdel skal være aktier, der giver over 50 % af de permanente stemmerettigheder. 3. Stiftelsesplanen for SE-selskabet skal for hvert af de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, offentliggøres efter reglerne i lovgivningen i hver medlemsstat, jf. artikel 3 i direktiv 68/151/EØF, mindst en måned inden datoen for den generalforsamling, som skal tage stilling til stiftelsen. 4. En eller flere sagkyndige, der er uafhængige af de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, og som efter de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af direktiv 78/855/EØF, er udpeget eller godkendt af en retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, hvert selskab hører under, skal undersøge stiftelsesplanen, der er udarbejdet i overensstemmelse med stk. 2, og udarbejde en skriftlig beretning til aktionærerne i hvert selskab. Efter aftale mellem de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, kan der til aktionærerne i alle selskaberne udarbejdes en skriftlig beretning af en eller flere uafhængige sagkyndige, som er udpeget eller godkendt af en retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, som et af de selskaber, der har taget initiativ til stiftelsen, eller det fremtidige SE-selskab hører under efter de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af direktiv 78/855/EØF. 5. Beretningen skal indeholde oplysninger om særlige vanskeligheder i forbindelse med vurderingen, en erklæring om, hvorvidt ombytningsforholdet for kapitalandelene er rimeligt og sagligt begrundet, samt angive de metoder, der er anvendt ved fastsættelsen heraf, og om disse metoder er hensigtsmæssige i det foreliggende tilfælde. 6. I hvert af de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, skal stiftelsesplanen for SE-selskabet godkendes af generalforsamlingen.

afs_5/del_2 Afgørelse om medarbejderindflydelsen i SE-selskabet træffes i henhold til direktiv 2001/86/EF. Generalforsamlingen i hvert af de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, kan gøre registreringen af SE-selskabet betinget af, at generalforsamlingen udtrykkeligt har godkendt de ordninger, der således er truffet afgørelse om. 7. Bestemmelserne i denne artikel finder tilsvarende anvendelse på anpartsselskaber. Artikel 33 1. Selskabsdeltagerne i de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, har en frist på tre måneder til at meddele de initiativtagende selskaber, om de agter at indskyde deres kapitalandele med henblik på stiftelse af det fremtidige SE-selskab. Denne frist løber fra den dato, på hvilken stiftelsesplanen for SE-selskabet er blevet endeligt fastlagt i overensstemmelse med artikel 32. 2. SE-selskabet er kun stiftet, hvis selskabsdeltagerne i de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, inden udløbet af fristen i stk. 1, for hvert selskab har indskudt den minimumsprocentdel af kapitalandele, der er fastsat i overensstemmelse med stiftelsesplanen, og hvis alle øvrige betingelser er opfyldt. 3. Hvis alle betingelserne for stiftelsen af SE-selskabet er opfyldt i overensstemmelse med stk. 2, skal hvert af de initiativtagende selskaber bekendtgøre dette efter bestemmelserne i den nationale lovgivning, som hvert af disse selskaber hører under, og som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 68/151/EØF. De selskabsdeltagere i de initiativtagende selskaber, som ikke inden for fristen i stk. 1 har meddelt, om de agter at stille deres kapitalandele til rådighed for de initiativtagende selskaber med henblik på stiftelse af SE-selskabet, har en yderligere frist på en måned til at gøre dette. 4. De selskabsdeltagere, som har indskudt deres kapitalandele ved stiftelsen af SE-selskabet, modtager aktier i dette. 5. Registreringen af SE-selskabet kan først finde sted, når der er fremlagt bevis for, at formaliteterne efter artikel 32 og betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Artikel 34 En medlemsstat kan for selskaber, som tager initiativ til stiftelse af et SE-selskab, vedtage bestemmelser for at sikre, at mindretalsaktionærer, der modsætter sig stiftelsen, samt kreditorer og medarbejdere beskyttes.

Afsnit 4 Stiftelse af et SE-datterselskab Artikel 35 Et SE-selskab kan stiftes efter artikel 2, stk. 3. Artikel 36 For de selskaber eller andre juridiske personer, som deltager i stiftelsen, finder de bestemmelser anvendelse, der gælder for selskabernes deltagelse i stiftelsen af et datterselskab i form af et aktieselskab i henhold til national lovgivning.

Afsnit 5 Omdannelse af et aktieselskab til et SE-selskab Artikel 37 1. Et SE-selskab kan stiftes efter artikel 2, stk. 4. 2. Omdannelse af et aktieselskab til et SE-selskab giver ikke anledning til, at selskabet opløses, eller at der stiftes en ny juridisk person, jf. dog artikel 12. 3. Det vedtægtsmæssige hjemsted kan ikke flyttes fra en medlemsstat til en anden i forbindelse med omdannelsen, jf. artikel 8. 4. Det pågældende selskabs ledelses- eller administrationsorgan udfærdiger en omdannelsesplan og en beretning, hvori de juridiske og økonomiske aspekter af omdannelsen forklares og begrundes, ligesom der redegøres for følgerne af den vedtagne SE-selskabsform for aktionærerne og medarbejderne. 5. Omdannelsesplanen skal offentliggøres efter reglerne i den enkelte medlemsstats lovgivning, jf. artikel 3 i direktiv 68/151/EØF, mindst en måned inden datoen for den generalforsamling, der skal tage stilling til omdannelsen. 6. Inden generalforsamlingen, jf. stk. 7, attesterer en eller flere uafhængige sagkyndige, som efter de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 10 i direktiv 78/855/EØF, er udpeget eller godkendt af en retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, som det selskab, der omdannes til et SE-selskab, hører under, at selskabet i overensstemmelse med direktiv 77/91/EØF (8) med de fornødne ændringer faktisk råder over aktiver, som mindst svarer til selskabskapitalen med tillæg af de reserver, som i henhold til loven eller vedtægterne ikke kan uddeles. 7. Generalforsamlingen i det pågældende selskab godkender omdannelsesplanen samt SE-selskabets vedtægter. Generalforsamlingens beslutning skal træffes på de betingelser, der er fastsat i de nationale bestemmelser, jf. artikel 7 i direktiv 78/855/EØF. 8. Medlemsstaterne kan gøre omdannelsen afhængig af kvalificeret flertal eller enstemmighed i organet for det selskab, der skal omdannes, og hvor der findes en ordning for medbestemmelse for medarbejderne. 9. Rettigheder og forpligtelser i det selskab, der skal omdannes, med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår, som bygger på national lovgivning, praksis og individuelle arbejdskontrakter eller ansættelsesforhold, som eksisterede på registreringstidspunktet, overføres til SE-selskabet ved dets registrering.

DEL III SE-SELSKABETS OPBYGNING Artikel 38 SE-selskabet består på betingelserne i denne forordning af: a) en generalforsamling og b) enten et tilsynsorgan og et ledelsesorgan (det tostrengede system) eller et administrationsorgan (det enstrengede system) afhængigt af, hvilken af mulighederne der er valgt i vedtægterne.

Afsnit 1 Det tostrengede system Del. 1. Artikel 39 1. Ledelsesorganet varetager på eget ansvar ledelsen af SE-selskabet. En medlemsstat kan bestemme, at en administrerende direktør eller administrerende direktører har ansvaret for den daglige ledelse på de samme vilkår som dem, der gælder for aktieselskaber, som har deres vedtægtsmæssige hjemsted på den pågældende medlemsstats område. 2. Ledelsesorganets medlem eller medlemmer udnævnes og afsættes af tilsynsorganet. En medlemsstat kan dog bestemme eller tillade, at det fastsættes i vedtægterne, at ledelsesorganets medlem eller medlemmer skal udnævnes og afsættes af generalforsamlingen på de samme betingelser som dem, der gælder for aktieselskaber som har deres vedtægtsmæssige hjemsted på den pågældende medlemsstats område. 3. Ingen kan på samme tid være medlem af både ledelsesorganet og tilsynsorganet i et SE-selskab. I tilfælde af et medlems forfald kan tilsynsorganet dog udpege et af sine medlemmer til at varetage hvervet som medlem af ledelsesorganet. Så længe den pågældende udøver dette hverv, suspenderes hans hverv som medlem af tilsynsorganet. En medlemsstat kan fastsætte, at denne periode er tidsbegrænset. 4. Antallet af medlemmer af ledelsesorganet eller reglerne for fastlæggelsen heraf fastsættes i SE-selskabets vedtægter. En medlemsstat kan dog fastsætte et minimumsantal og/eller et maksimumsantal. 5. Hvis der i en medlemsstat ikke findes bestemmelser om et tostrenget system for aktieselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted på dens område, kan medlemsstaten vedtage passende foranstaltninger vedrørende SE-selskaber. Artikel 40 1. Tilsynsorganet fører tilsyn med ledelsesorganets varetagelse af ledelsen. Det kan ikke selv forestå ledelsen af SE-selskabet. 2. Tilsynsorganets medlemmer udnævnes af generalforsamlingen. Medlemmerne af det første tilsynsorgan kan dog være udpeget i vedtægterne. Dette gælder kun, hvis ikke andet er fastsat i artikel 47, stk. 4, eller i givet fald i de ordninger for medbestemmelse for medarbejderne, der er fastlagt i henhold til direktiv 2001/86/EF. 3. Antallet af medlemmer af tilsynsorganet eller reglerne for fastlæggelsen heraf fastsættes i vedtægterne. En medlemsstat kan dog for SE-selskaber, der er registreret på dens område, fastsætte antallet af medlemmer af tilsynsorganet eller et minimumsantal og/eller et maksimumsantal. Artikel 41 1. Ledelsesorganet skal mindst hver tredje måned underrette tilsynsorganet om SE-selskabets anliggender og dets forventede udvikling. 2. Ud over den regelmæssige underretning efter stk. 1 underretter ledelsesorganet i tide tilsynsorganet om alle vigtige forhold, der kan tænkes at få væsentlig indflydelse på SE-selskabets stilling. Del. 2. 3. Tilsynsorganet kan af ledelsesorganet forlange oplysninger af enhver art, der er nødvendige for den kontrol, det udøver efter artikel 40, stk. 1. En medlemsstat kan bestemme, at hvert medlem af tilsynsorganet skal have samme mulighed. 4. Tilsynsorganet kan foretage eller lade foretage undersøgelser, der er nødvendige for udførelsen af dets hverv. 5. Ethvert medlem af tilsynsorganet har adgang til alle de oplysninger, organet modtager. Artikel 42 Tilsynsorganet vælger en formand af sin midte. Er halvdelen af tilsynsorganets medlemmer udpeget af medarbejderne, kan kun et medlem, der er udpeget af generalforsamlingen, vælges til formand.

afs_9/del_1 Artikel 39 1. Ledelsesorganet varetager på eget ansvar ledelsen af SE-selskabet. En medlemsstat kan bestemme, at en administrerende direktør eller administrerende direktører har ansvaret for den daglige ledelse på de samme vilkår som dem, der gælder for aktieselskaber, som har deres vedtægtsmæssige hjemsted på den pågældende medlemsstats område. 2. Ledelsesorganets medlem eller medlemmer udnævnes og afsættes af tilsynsorganet. En medlemsstat kan dog bestemme eller tillade, at det fastsættes i vedtægterne, at ledelsesorganets medlem eller medlemmer skal udnævnes og afsættes af generalforsamlingen på de samme betingelser som dem, der gælder for aktieselskaber som har deres vedtægtsmæssige hjemsted på den pågældende medlemsstats område. 3. Ingen kan på samme tid være medlem af både ledelsesorganet og tilsynsorganet i et SE-selskab. I tilfælde af et medlems forfald kan tilsynsorganet dog udpege et af sine medlemmer til at varetage hvervet som medlem af ledelsesorganet. Så længe den pågældende udøver dette hverv, suspenderes hans hverv som medlem af tilsynsorganet. En medlemsstat kan fastsætte, at denne periode er tidsbegrænset. 4. Antallet af medlemmer af ledelsesorganet eller reglerne for fastlæggelsen heraf fastsættes i SE-selskabets vedtægter. En medlemsstat kan dog fastsætte et minimumsantal og/eller et maksimumsantal. 5. Hvis der i en medlemsstat ikke findes bestemmelser om et tostrenget system for aktieselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted på dens område, kan medlemsstaten vedtage passende foranstaltninger vedrørende SE-selskaber. Artikel 40 1. Tilsynsorganet fører tilsyn med ledelsesorganets varetagelse af ledelsen. Det kan ikke selv forestå ledelsen af SE-selskabet. 2. Tilsynsorganets medlemmer udnævnes af generalforsamlingen. Medlemmerne af det første tilsynsorgan kan dog være udpeget i vedtægterne. Dette gælder kun, hvis ikke andet er fastsat i artikel 47, stk. 4, eller i givet fald i de ordninger for medbestemmelse for medarbejderne, der er fastlagt i henhold til direktiv 2001/86/EF. 3. Antallet af medlemmer af tilsynsorganet eller reglerne for fastlæggelsen heraf fastsættes i vedtægterne. En medlemsstat kan dog for SE-selskaber, der er registreret på dens område, fastsætte antallet af medlemmer af tilsynsorganet eller et minimumsantal og/eller et maksimumsantal. Artikel 41 1. Ledelsesorganet skal mindst hver tredje måned underrette tilsynsorganet om SE-selskabets anliggender og dets forventede udvikling. 2. Ud over den regelmæssige underretning efter stk. 1 underretter ledelsesorganet i tide tilsynsorganet om alle vigtige forhold, der kan tænkes at få væsentlig indflydelse på SE-selskabets stilling.

afs_9/del_2 3. Tilsynsorganet kan af ledelsesorganet forlange oplysninger af enhver art, der er nødvendige for den kontrol, det udøver efter artikel 40, stk. 1. En medlemsstat kan bestemme, at hvert medlem af tilsynsorganet skal have samme mulighed. 4. Tilsynsorganet kan foretage eller lade foretage undersøgelser, der er nødvendige for udførelsen af dets hverv. 5. Ethvert medlem af tilsynsorganet har adgang til alle de oplysninger, organet modtager. Artikel 42 Tilsynsorganet vælger en formand af sin midte. Er halvdelen af tilsynsorganets medlemmer udpeget af medarbejderne, kan kun et medlem, der er udpeget af generalforsamlingen, vælges til formand.

Afsnit 2 Det enstrengede system Artikel 43 1. Administrationsorganet varetager ledelsen af SE-selskabet. En medlemsstat kan bestemme, at en administrerende direktør eller administrerende direktører har ansvaret for den daglige ledelse på de samme vilkår som dem, der gælder for aktieselskaber, som har deres vedtægtsmæssige hjemsted på den pågældende medlemsstats område. 2. Antallet af medlemmer af administrationsorganet eller reglerne for fastlæggelsen heraf fastsættes i SE-selskabets vedtægter. En medlemsstat kan dog fastsætte et minimumsantal og i givet fald et maksimumsantal. Administrationsorganet skal imidlertid bestå af mindst tre medlemmer, når der er fastlagt en ordning for medbestemmelse for medarbejderne i SE-selskabet i henhold til direktiv 2001/86/EF. 3. Administrationsorganets medlem eller medlemmer udnævnes af generalforsamlingen. Medlemmerne af det første administrationsorgan kan dog være udpeget i vedtægterne. Dette gælder kun, hvis ikke andet er fastsat i artikel 47, stk. 4, eller i givet fald i de ordninger for medbestemmelse for medarbejderne, der er fastlagt i henhold til direktiv 2001/86/EF. 4. Hvis der i en medlemsstat ikke findes bestemmelser om et enstrenget system for aktieselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted på dens område, kan medlemsstaten vedtage passende foranstaltninger vedrørende SE-selskaber. Artikel 44 1. Administrationsorganet træder sammen mindst hver tredje måned med den mødehyppighed, der er fastsat i vedtægterne, for at drøfte SE-selskabets anliggender og deres forventede udvikling. 2. Ethvert medlem af administrationsorganet har adgang til alle de oplysninger, organet modtager. Artikel 45 Administrationsorganet vælger en formand af sin midte. Er halvdelen af dets medlemmer udpeget af medarbejderne, kan kun et medlem, der er udpeget af generalforsamlingen, vælges til formand.

Afsnit 3 Fælles regler for det enstrengede og det tostrengede system Del. 1. Artikel 46 1. Selskabsorganernes medlemmer udnævnes for en periode, som fastsættes i vedtægterne, og som ikke kan overstige seks år. 2. Medmindre andet er fastsat i vedtægterne, kan medlemmerne genudnævnes en eller flere gange for det tidsrum, der er fastsat i stk. 1. Artikel 47 1. SE-selskabets vedtægter kan fastsætte, at et selskab eller en anden juridisk person kan være medlem af et af selskabets organer, medmindre andet gælder ifølge aktieselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted. Det pågældende selskab eller den pågældende anden juridiske enhed skal med henblik på udøvelsen af sine beføjelser i det pågældende organ udpege en fysisk person som sin repræsentant. 2. Følgende personer kan ikke have sæde i et organ i SE-selskabet eller repræsentere et medlem efter stk. 1: a) personer, som efter national lovgivning i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted, ikke kan have sæde i det tilsvarende organ i et aktieselskab, som hører under samme medlemsstats lovgivning b) personer, som på grund af en retslig eller administrativ afgørelse, der er truffet i en medlemsstat, ikke kan have sæde i det tilsvarende organ i et aktieselskab, som hører under lovgivningen i en medlemsstat. 3. SE-selskabets vedtægter kan, i lighed med hvad der gælder ifølge aktieselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted, fastsætte særlige betingelser for de medlemmer, der repræsenterer aktionærerne. 4. Denne forordning berører ikke de nationale lovgivninger, der giver mindretalsaktionærer eller andre personer eller myndigheder adgang til at udnævne en del af selskabsorganernes medlemmer. Artikel 48 1. I SE-selskabets vedtægter opregnes de kategorier af dispositioner, som ledelsesorganet skal have tilsynsorganets godkendelse til i det tostrengede system, eller som administrationsorganet udtrykkeligt skal træffe afgørelse om i det enstrengede system. En medlemsstat kan dog inden for det tostrengede system fastsætte, at tilsynsorganet selv kan bestemme, at visse kategorier af dispositioner kræver godkendelse. 2. En medlemsstat kan bestemme, hvilke kategorier af dispositioner der mindst skal være anført i vedtægterne for SE-selskaber, der er registreret på dens område. Artikel 49 Medlemmerne af SE-selskabets organer må ikke, heller ikke efter ophøret af deres hverv, udbrede de oplysninger, som de får kendskab til om SE-selskabet, og som vil kunne skade selskabets interesser, hvis de udbredes, medmindre gældende bestemmelser i den nationale aktieselskabslovgivning eller samfundshensyn kræver det eller åbner mulighed herfor. Artikel 50 Del. 2. 1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning eller i vedtægterne, er de interne regler for beslutningsdygtigt antal og beslutningstagning i SE-selskabets organer følgende: a) beslutningsdygtigt antal: mindst halvdelen af medlemmerne skal være til stede eller repræsenteret b) beslutningstagning: sker ved stemmeflerhed blandt de tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer. 2. Indeholder vedtægterne ikke bestemmelse herom, er formandens stemme udslagsgivende i hvert organ i tilfælde af stemmelighed. Vedtægterne må dog ikke fastsætte andet, hvis halvdelen af tilsynsorganet består af medarbejderrepræsentanter. 3. Når der er fastlagt en ordning for medbestemmelse for medarbejderne i henhold til direktiv 2001/86/EF, kan en medlemsstat foreskrive, at det beslutningsdygtige antal og beslutningstagningen i tilsynsorganet, uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2, fastsættes efter de regler, der på de samme vilkår gælder for aktieselskaber, som hører under den pågældende medlemsstats lovgivning. Artikel 51 Medlemmerne af ledelses-, tilsyns- eller administrationsorganet hæfter ifølge de bestemmelser, der er fastsat i aktieselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted, for den skade, de har påført SE-selskabet ved tilsidesættelse af de retlige, vedtægtsmæssige eller andre forpligtelser, der er forbundet med deres hverv.

afs_11/del_1 Artikel 46 1. Selskabsorganernes medlemmer udnævnes for en periode, som fastsættes i vedtægterne, og som ikke kan overstige seks år. 2. Medmindre andet er fastsat i vedtægterne, kan medlemmerne genudnævnes en eller flere gange for det tidsrum, der er fastsat i stk. 1. Artikel 47 1. SE-selskabets vedtægter kan fastsætte, at et selskab eller en anden juridisk person kan være medlem af et af selskabets organer, medmindre andet gælder ifølge aktieselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted. Det pågældende selskab eller den pågældende anden juridiske enhed skal med henblik på udøvelsen af sine beføjelser i det pågældende organ udpege en fysisk person som sin repræsentant. 2. Følgende personer kan ikke have sæde i et organ i SE-selskabet eller repræsentere et medlem efter stk. 1: a) personer, som efter national lovgivning i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted, ikke kan have sæde i det tilsvarende organ i et aktieselskab, som hører under samme medlemsstats lovgivning b) personer, som på grund af en retslig eller administrativ afgørelse, der er truffet i en medlemsstat, ikke kan have sæde i det tilsvarende organ i et aktieselskab, som hører under lovgivningen i en medlemsstat. 3. SE-selskabets vedtægter kan, i lighed med hvad der gælder ifølge aktieselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted, fastsætte særlige betingelser for de medlemmer, der repræsenterer aktionærerne. 4. Denne forordning berører ikke de nationale lovgivninger, der giver mindretalsaktionærer eller andre personer eller myndigheder adgang til at udnævne en del af selskabsorganernes medlemmer. Artikel 48 1. I SE-selskabets vedtægter opregnes de kategorier af dispositioner, som ledelsesorganet skal have tilsynsorganets godkendelse til i det tostrengede system, eller som administrationsorganet udtrykkeligt skal træffe afgørelse om i det enstrengede system. En medlemsstat kan dog inden for det tostrengede system fastsætte, at tilsynsorganet selv kan bestemme, at visse kategorier af dispositioner kræver godkendelse. 2. En medlemsstat kan bestemme, hvilke kategorier af dispositioner der mindst skal være anført i vedtægterne for SE-selskaber, der er registreret på dens område. Artikel 49 Medlemmerne af SE-selskabets organer må ikke, heller ikke efter ophøret af deres hverv, udbrede de oplysninger, som de får kendskab til om SE-selskabet, og som vil kunne skade selskabets interesser, hvis de udbredes, medmindre gældende bestemmelser i den nationale aktieselskabslovgivning eller samfundshensyn kræver det eller åbner mulighed herfor. Artikel 50

afs_11/del_2 1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning eller i vedtægterne, er de interne regler for beslutningsdygtigt antal og beslutningstagning i SE-selskabets organer følgende: a) beslutningsdygtigt antal: mindst halvdelen af medlemmerne skal være til stede eller repræsenteret b) beslutningstagning: sker ved stemmeflerhed blandt de tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer. 2. Indeholder vedtægterne ikke bestemmelse herom, er formandens stemme udslagsgivende i hvert organ i tilfælde af stemmelighed. Vedtægterne må dog ikke fastsætte andet, hvis halvdelen af tilsynsorganet består af medarbejderrepræsentanter. 3. Når der er fastlagt en ordning for medbestemmelse for medarbejderne i henhold til direktiv 2001/86/EF, kan en medlemsstat foreskrive, at det beslutningsdygtige antal og beslutningstagningen i tilsynsorganet, uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2, fastsættes efter de regler, der på de samme vilkår gælder for aktieselskaber, som hører under den pågældende medlemsstats lovgivning. Artikel 51 Medlemmerne af ledelses-, tilsyns- eller administrationsorganet hæfter ifølge de bestemmelser, der er fastsat i aktieselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted, for den skade, de har påført SE-selskabet ved tilsidesættelse af de retlige, vedtægtsmæssige eller andre forpligtelser, der er forbundet med deres hverv.

Afsnit 4 Generalforsamlingen Del. 1. Artikel 52 Generalforsamlingen træffer beslutning i anliggender, for hvilke den har en særlig kompetence ifølge: a) denne forordning b) de lovgivningsbestemmelser i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, der er vedtaget i medfør af direktiv 2001/86/EF. Endvidere træffer generalforsamlingen beslutning i anliggender, for hvilke generalforsamlingen i et aktieselskab, som henhører under lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, har kompetence, enten ifølge denne medlemsstats lovgivning eller ifølge vedtægterne i overensstemmelse med samme lovgivning. Artikel 53 Med forbehold af bestemmelserne i dette afsnit finder aktieselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, anvendelse på generalforsamlingens tilrettelæggelse og forløb samt på afstemningsprocedurerne. Artikel 54 1. Generalforsamlingen skal afholdes mindst en gang pr. kalenderår, senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning, medmindre lovgivningen i den medlemsstat, hvor hjemstedet er beliggende, for aktieselskaber, som udøver den samme form for virksomhed som SE-selskabet, fastsætter en større mødehyppighed. En medlemsstat kan dog fastsætte, at den første generalforsamling kan afholdes senest atten måneder efter SE-selskabets stiftelse. 2. Generalforsamlingen kan til enhver tid indkaldes af ledelses-, administrations- eller tilsynsorganet, eller af ethvert andet organ eller af en kompetent myndighed i overensstemmelse med aktieselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted. Artikel 55 1. En eller flere aktionærer, der tilsammen råder over aktier, som repræsenterer mindst 10 % af den tegnede kapital, medmindre en lavere procent er fastsat i vedtægterne eller i den nationale lovgivning på de samme betingelser som dem, der gælder for aktieselskaber, kan forlange generalforsamlingen indkaldt og bestemte punkter sat på dagsordenen. 2. I begæringen om indkaldelse af generalforsamlingen skal det angives, hvilke punkter der ønskes sat på dagsordenen. 3. Hvis generalforsamlingen efter den fremsatte begæring, jf. stk. 1, ikke afholdes rettidigt, eller senest inden to måneder, kan den kompetente retslige eller administrative myndighed på SE-selskabets hjemsted kræve generalforsamlingen indkaldt inden for en bestemt frist eller give de aktionærer, der fremsatte begæringen, eller en af disse befuldmægtiget person bemyndigelse til at indkalde den. Dette foregriber ikke nationale bestemmelser, der eventuelt fastsætter mulighed for, at aktionærerne selv kan indkalde generalforsamlingen. Artikel 56 Del. 2. En eller flere aktionærer, der tilsammen råder over mindst 10 % af den tegnede kapital, kan forlange et eller flere nye punkter sat på dagsordenen for en generalforsamling. Procedurerne og fristerne herfor fastsættes i den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis sådanne bestemmelser ikke findes, i SE-selskabets vedtægter. En lavere procent end den ovenfor anførte kan fastsættes i vedtægterne eller i lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted, på samme betingelser som dem, der gælder for aktieselskaber. Artikel 57 Generalforsamlingens beslutninger træffes med flertallet af gyldigt afgivne stemmer, medmindre denne forordning eller i givet fald aktieselskabsloven i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, kræver et større flertal. Artikel 58 Stemmer knyttet til aktier, hvis indehaver ikke har deltaget i afstemningen, har afholdt sig fra at stemme eller har afgivet en blank eller ugyldig stemme, medregnes ikke til de afgivne stemmer. Artikel 59 1. Beslutning om ændring af vedtægterne træffes på generalforsamlingen med mindst to tredjedele af de afgivne stemmer, medmindre aktieselskabsloven i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, fastsætter eller åbner mulighed for et større flertal. 2. En medlemsstat kan dog fastsætte, at simpelt flertal af de i stk. 1 nævnte antal stemmer er tilstrækkeligt, hvis mindst halvdelen af den tegnede kapital er repræsenteret. 3. Enhver ændring af vedtægterne skal offentliggøres efter artikel 13. Artikel 60 1. Når der findes flere aktieklasser, er generalforsamlingsbeslutninger kun gyldige, hvis de er vedtaget ved særskilte afstemninger for hver af de klasser af aktionærer, hvis særlige rettigheder forringes ved beslutningen. 2. Når vedtagelse af en generalforsamlingsbeslutning kræver stemmeflertal efter artikel 59, stk. 1 og 2, kræves samme flertal ved særskilte afstemninger for hver af de klasser af aktionærer, hvis særlige rettigheder forringes ved beslutningen.

afs_12/del_1 Artikel 52 Generalforsamlingen træffer beslutning i anliggender, for hvilke den har en særlig kompetence ifølge: a) denne forordning b) de lovgivningsbestemmelser i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, der er vedtaget i medfør af direktiv 2001/86/EF. Endvidere træffer generalforsamlingen beslutning i anliggender, for hvilke generalforsamlingen i et aktieselskab, som henhører under lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, har kompetence, enten ifølge denne medlemsstats lovgivning eller ifølge vedtægterne i overensstemmelse med samme lovgivning. Artikel 53 Med forbehold af bestemmelserne i dette afsnit finder aktieselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, anvendelse på generalforsamlingens tilrettelæggelse og forløb samt på afstemningsprocedurerne. Artikel 54 1. Generalforsamlingen skal afholdes mindst en gang pr. kalenderår, senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning, medmindre lovgivningen i den medlemsstat, hvor hjemstedet er beliggende, for aktieselskaber, som udøver den samme form for virksomhed som SE-selskabet, fastsætter en større mødehyppighed. En medlemsstat kan dog fastsætte, at den første generalforsamling kan afholdes senest atten måneder efter SE-selskabets stiftelse. 2. Generalforsamlingen kan til enhver tid indkaldes af ledelses-, administrations- eller tilsynsorganet, eller af ethvert andet organ eller af en kompetent myndighed i overensstemmelse med aktieselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted. Artikel 55 1. En eller flere aktionærer, der tilsammen råder over aktier, som repræsenterer mindst 10 % af den tegnede kapital, medmindre en lavere procent er fastsat i vedtægterne eller i den nationale lovgivning på de samme betingelser som dem, der gælder for aktieselskaber, kan forlange generalforsamlingen indkaldt og bestemte punkter sat på dagsordenen. 2. I begæringen om indkaldelse af generalforsamlingen skal det angives, hvilke punkter der ønskes sat på dagsordenen. 3. Hvis generalforsamlingen efter den fremsatte begæring, jf. stk. 1, ikke afholdes rettidigt, eller senest inden to måneder, kan den kompetente retslige eller administrative myndighed på SE-selskabets hjemsted kræve generalforsamlingen indkaldt inden for en bestemt frist eller give de aktionærer, der fremsatte begæringen, eller en af disse befuldmægtiget person bemyndigelse til at indkalde den. Dette foregriber ikke nationale bestemmelser, der eventuelt fastsætter mulighed for, at aktionærerne selv kan indkalde generalforsamlingen. Artikel 56

afs_12/del_2 En eller flere aktionærer, der tilsammen råder over mindst 10 % af den tegnede kapital, kan forlange et eller flere nye punkter sat på dagsordenen for en generalforsamling. Procedurerne og fristerne herfor fastsættes i den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis sådanne bestemmelser ikke findes, i SE-selskabets vedtægter. En lavere procent end den ovenfor anførte kan fastsættes i vedtægterne eller i lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted, på samme betingelser som dem, der gælder for aktieselskaber. Artikel 57 Generalforsamlingens beslutninger træffes med flertallet af gyldigt afgivne stemmer, medmindre denne forordning eller i givet fald aktieselskabsloven i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, kræver et større flertal. Artikel 58 Stemmer knyttet til aktier, hvis indehaver ikke har deltaget i afstemningen, har afholdt sig fra at stemme eller har afgivet en blank eller ugyldig stemme, medregnes ikke til de afgivne stemmer. Artikel 59 1. Beslutning om ændring af vedtægterne træffes på generalforsamlingen med mindst to tredjedele af de afgivne stemmer, medmindre aktieselskabsloven i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, fastsætter eller åbner mulighed for et større flertal. 2. En medlemsstat kan dog fastsætte, at simpelt flertal af de i stk. 1 nævnte antal stemmer er tilstrækkeligt, hvis mindst halvdelen af den tegnede kapital er repræsenteret. 3. Enhver ændring af vedtægterne skal offentliggøres efter artikel 13. Artikel 60 1. Når der findes flere aktieklasser, er generalforsamlingsbeslutninger kun gyldige, hvis de er vedtaget ved særskilte afstemninger for hver af de klasser af aktionærer, hvis særlige rettigheder forringes ved beslutningen. 2. Når vedtagelse af en generalforsamlingsbeslutning kræver stemmeflertal efter artikel 59, stk. 1 og 2, kræves samme flertal ved særskilte afstemninger for hver af de klasser af aktionærer, hvis særlige rettigheder forringes ved beslutningen.

DEL IV ÅRSREGNSKABER OG KONSOLIDEREDE REGNSKABER Artikel 61 Med hensyn til opstilling af årsregnskaber og i givet fald af konsoliderede regnskaber, herunder den dertil knyttede årsberetning, samt revision og offentliggørelse af regnskaberne gælder for SE-selskabet de samme regler som for aktieselskaber, der hører under lovgivningen i den medlemsstat, hvori SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, jf. dog artikel 62. Artikel 62 1. Med hensyn til opstilling af årsregnskaber og i givet fald konsoliderede regnskaber, herunder den dertil knyttede årsberetning, samt revision og offentliggørelse af regnskaberne gælder for de SE-selskaber, som er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, de samme regler som i lovgivningen i den medlemsstat, hvor hjemstedet er beliggende, i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (9) . 2. Med hensyn til opstilling af årsregnskaber og i givet fald konsoliderede regnskaber, herunder den dertil knyttede årsberetning, samt revision og offentliggørelse af regnskaberne gælder for de SE-selskaber, som er forsikringsselskaber, de samme regler som i lovgivningen i den medlemsstat, hvor hjemstedet er beliggende, i medfør af Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (10) .

DEL V OPLØSNING, LIKVIDATION, KONKURSBEHANDLING OG BETALINGSSTANDSNING Artikel 63 Del. 1. Med hensyn til opløsning, likvidation, konkursbehandling, betalingsstandsning og tilsvarende bobehandlinger er SE-selskabet omfattet af den lovgivning, som ville finde anvendelse på et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, herunder også bestemmelser om generalforsamlingens beslutningstagning. Artikel 64 1. Opfylder et SE-selskab ikke længere kravet i artikel 7, træffer den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, passende foranstaltninger til at pålægge SE-selskabet at afhjælpe forholdet inden for en nærmere fastsat frist: a) enten ved at flytte sit hovedkontor tilbage til den medlemsstat, hvor det har sit hjemsted b) eller ved at flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted efter proceduren i artikel 8. 2. Den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted, skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der indledes likvidationsprocedure mod et SE-selskab, som ikke afhjælper forholdet i overensstemmelse med stk. 1. 3. Den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende, giver adgang til domstolsprøvelse af alle overtrædelser af artikel 7. Denne adgang har opsættende virkning for procedurerne i stk. 1 og 2. 4. Konstateres det, enten på myndighedernes eller på en berørt parts initiativ, at et SE-selskab i strid med artikel 7, har sit hovedkontor på en medlemsstats område, underretter myndighederne i denne medlemsstat straks den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende. Artikel 65 Indledning af bobehandling med henblik på opløsning, likvidation, konkurs eller betalingsstandsning samt afslutning af en sådan bobehandling og beslutning om videreførelse offentliggøres efter artikel 13 med forbehold af national lovgivning om yderligere offentliggørelsesforanstaltninger. Artikel 66 1. Et SE-selskab kan omdannes til et aktieselskab, der hører under lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Beslutningen om omdannelse kan først træffes to år efter SE-selskabets registrering, og først når de første to årsregnskaber er blevet godkendt. 2. Omdannelse af et SE-selskab til et aktieselskab giver ikke anledning til, at selskabet opløses, eller at der stiftes en ny juridisk person. 3. SE-selskabets ledelses- eller administrationsorgan udfærdiger en omdannelsesplan og en beretning, hvori de juridiske og økonomiske aspekter af omdannelsen forklares og begrundes, ligesom der redegøres for følgerne af den vedtagne aktieselskabsform for aktionærerne og for medarbejderne. 4. Omdannelsesplanen skal offentliggøres efter reglerne i den enkelte medlemsstats lovgivning, jf. artikel 3 i direktiv 68/151/EØF, mindst en måned inden datoen for den generalforsamling, der skal tage stilling til omdannelsen. Del. 2. 5. Inden generalforsamlingen, jf. stk. 6, attesterer en eller flere uafhængige sagkyndige, som efter de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 10 i direktiv 78/855/EØF, er udpeget eller godkendt af en retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, som det SE-selskab, der omdannes til et aktieselskab, hører under, at selskabet råder over aktiver, som mindst svarer til selskabskapitalen. 6. SE-selskabets generalforsamling godkender omdannelsesplanen samt aktieselskabets vedtægter. Generalforsamlingens beslutning skal træffes på de betingelser, der er fastsat i de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 7 i direktiv 78/855/EØF.

afs_14/del_1 Med hensyn til opløsning, likvidation, konkursbehandling, betalingsstandsning og tilsvarende bobehandlinger er SE-selskabet omfattet af den lovgivning, som ville finde anvendelse på et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, herunder også bestemmelser om generalforsamlingens beslutningstagning. Artikel 64 1. Opfylder et SE-selskab ikke længere kravet i artikel 7, træffer den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, passende foranstaltninger til at pålægge SE-selskabet at afhjælpe forholdet inden for en nærmere fastsat frist: a) enten ved at flytte sit hovedkontor tilbage til den medlemsstat, hvor det har sit hjemsted b) eller ved at flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted efter proceduren i artikel 8. 2. Den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted, skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der indledes likvidationsprocedure mod et SE-selskab, som ikke afhjælper forholdet i overensstemmelse med stk. 1. 3. Den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende, giver adgang til domstolsprøvelse af alle overtrædelser af artikel 7. Denne adgang har opsættende virkning for procedurerne i stk. 1 og 2. 4. Konstateres det, enten på myndighedernes eller på en berørt parts initiativ, at et SE-selskab i strid med artikel 7, har sit hovedkontor på en medlemsstats område, underretter myndighederne i denne medlemsstat straks den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende. Artikel 65 Indledning af bobehandling med henblik på opløsning, likvidation, konkurs eller betalingsstandsning samt afslutning af en sådan bobehandling og beslutning om videreførelse offentliggøres efter artikel 13 med forbehold af national lovgivning om yderligere offentliggørelsesforanstaltninger. Artikel 66 1. Et SE-selskab kan omdannes til et aktieselskab, der hører under lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Beslutningen om omdannelse kan først træffes to år efter SE-selskabets registrering, og først når de første to årsregnskaber er blevet godkendt. 2. Omdannelse af et SE-selskab til et aktieselskab giver ikke anledning til, at selskabet opløses, eller at der stiftes en ny juridisk person. 3. SE-selskabets ledelses- eller administrationsorgan udfærdiger en omdannelsesplan og en beretning, hvori de juridiske og økonomiske aspekter af omdannelsen forklares og begrundes, ligesom der redegøres for følgerne af den vedtagne aktieselskabsform for aktionærerne og for medarbejderne. 4. Omdannelsesplanen skal offentliggøres efter reglerne i den enkelte medlemsstats lovgivning, jf. artikel 3 i direktiv 68/151/EØF, mindst en måned inden datoen for den generalforsamling, der skal tage stilling til omdannelsen.

afs_14/del_2 5. Inden generalforsamlingen, jf. stk. 6, attesterer en eller flere uafhængige sagkyndige, som efter de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 10 i direktiv 78/855/EØF, er udpeget eller godkendt af en retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, som det SE-selskab, der omdannes til et aktieselskab, hører under, at selskabet råder over aktiver, som mindst svarer til selskabskapitalen. 6. SE-selskabets generalforsamling godkender omdannelsesplanen samt aktieselskabets vedtægter. Generalforsamlingens beslutning skal træffes på de betingelser, der er fastsat i de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 7 i direktiv 78/855/EØF.

DEL VI SUPPLERENDE BESTEMMELSER OG OVERGANGSBESTEMMELSER Artikel 67 1. Hvis og så længe tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) ikke finder anvendelse på en medlemsstat, kan denne medlemsstat anvende de bestemmelser, der gælder for aktieselskaber, som hører under dens lovgivning, på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted på dens område for så vidt angår angivelsen af deres kapital. SE-selskabet kan under alle omstændigheder angive sin kapital i euro. I så fald er omregningskursen mellem den nationale valuta og euro den kurs, der gælder den sidste dag i måneden forud for stiftelsen af SE-selskabet. 2. Hvis og så længe tredje fase af ØMU'en ikke finder anvendelse på den stat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, kan SE-selskabet dog opstille og offentliggøre sit årsregnskab og eventuelle konsoliderede regnskab i euro. Medlemsstaten kan kræve, at SE-selskabets årsregnskaber og i givet fald de konsoliderede regnskaber opstilles og offentliggøres i den nationale valuta på samme betingelser som dem, der gælder for aktieselskaber, som hører under lovgivningen i den pågældende medlemsstat. Dette berører ikke SE-selskabets yderligere mulighed for i overensstemmelse med direktiv 90/604/EØF (11) at offentliggøre sine årsregnskaber og i givet fald de konsoliderede regnskaber i euro.

DEL VII AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 68 Del. 1. 1. Medlemsstaterne træffer alle passende foranstaltninger for at sikre en effektiv iværksættelse af denne forordning. 2. Hver medlemsstat udpeger de kompetente myndigheder som angivet i artikel 8, 25, 26, 54, 55 og 64. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom. Artikel 69 Senest fem år efter denne forordnings ikrafttræden forelægger Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af forordningen og i givet fald forslag til ændringer. Det skal i rapporten især undersøges, om det vil være hensigtsmæssigt: a) at tillade, at et SE-selskabs hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende i forskellige medlemsstater b) at udvide begrebet fusion i artikel 7, stk. 2, for at medtage andre typer fusioner end dem, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, i direktiv 78/855/EØF c) at revidere bestemmelsen om kompetence i artikel 8, stk. 16, på baggrund af en eventuel bestemmelse, som måtte være blevet indsat i Bruxelles-konventionen fra 1968 eller i enhver anden tekst, der vedtages af medlemsstaterne eller Rådet til erstatning for konventionen d) at tillade, at en medlemsstat i de retsforskrifter, den udsteder i medfør af beføjelser tillagt ved denne forordning eller til sikring af denne forordnings faktiske anvendelse på SE-selskabet, giver mulighed for i SE-selskabets vedtægter at indsætte bestemmelser, som fraviger eller supplerer disse retsforskrifter, selv om sådanne bestemmelser ikke ville være tilladt i vedtægterne for et aktieselskab med hjemsted i den pågældende medlemsstat. Artikel 70 Denne forordning træder i kraft den 8. oktober 2004. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Luxembourg, den 8. oktober 2001. På Rådets vegne L. Onkelinx Formand (1) EFT C 263 af 16.10.1989, s. 41, og EFT C 176 af 8.7.1991, s. 1. (2) Udtalelse af 4. september 2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT). (3) EFT C 124 af 21.5.1990, s. 34. (4) Se side 22 i denne EFT. (5) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 40. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994. (6) EFT L 65 af 14.3.1968, s. 8, specialudgave 1968 (I), s. 41. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994. (7) Rådets tredje direktiv 78/855/EØF af 9. oktober 1978 med hjemmel i traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om fusioner af aktieselskaber (EFT L 295 af 20.10.1978, s. 36). Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994. Del. 2. (8) Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EFT L 26 af 31.1.1977, s. 1). Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994. (9) EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1. (10) EFT L 374 af 31.12.1991, s. 7. (11) Rådets direktiv 90/604/EØF af 8. november 1990 om ændring af direktiv 78/660/EØF om årsregnskaber og direktiv 83/349/EØF om konsoliderede regnskaber for så vidt angår undtagelser til fordel for små og mellemstore selskaber og for så vidt angår opstilling og offentliggørelse af regnskaber i ecu (EFT L 317 af 16.11.1990, s. 57).

afs_16/del_1 1. Medlemsstaterne træffer alle passende foranstaltninger for at sikre en effektiv iværksættelse af denne forordning. 2. Hver medlemsstat udpeger de kompetente myndigheder som angivet i artikel 8, 25, 26, 54, 55 og 64. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom. Artikel 69 Senest fem år efter denne forordnings ikrafttræden forelægger Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af forordningen og i givet fald forslag til ændringer. Det skal i rapporten især undersøges, om det vil være hensigtsmæssigt: a) at tillade, at et SE-selskabs hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende i forskellige medlemsstater b) at udvide begrebet fusion i artikel 7, stk. 2, for at medtage andre typer fusioner end dem, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, i direktiv 78/855/EØF c) at revidere bestemmelsen om kompetence i artikel 8, stk. 16, på baggrund af en eventuel bestemmelse, som måtte være blevet indsat i Bruxelles-konventionen fra 1968 eller i enhver anden tekst, der vedtages af medlemsstaterne eller Rådet til erstatning for konventionen d) at tillade, at en medlemsstat i de retsforskrifter, den udsteder i medfør af beføjelser tillagt ved denne forordning eller til sikring af denne forordnings faktiske anvendelse på SE-selskabet, giver mulighed for i SE-selskabets vedtægter at indsætte bestemmelser, som fraviger eller supplerer disse retsforskrifter, selv om sådanne bestemmelser ikke ville være tilladt i vedtægterne for et aktieselskab med hjemsted i den pågældende medlemsstat. Artikel 70 Denne forordning træder i kraft den 8. oktober 2004. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Luxembourg, den 8. oktober 2001. På Rådets vegne L. Onkelinx Formand (1) EFT C 263 af 16.10.1989, s. 41, og EFT C 176 af 8.7.1991, s. 1. (2) Udtalelse af 4. september 2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT). (3) EFT C 124 af 21.5.1990, s. 34. (4) Se side 22 i denne EFT. (5) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 40. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994. (6) EFT L 65 af 14.3.1968, s. 8, specialudgave 1968 (I), s. 41. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994. (7) Rådets tredje direktiv 78/855/EØF af 9. oktober 1978 med hjemmel i traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om fusioner af aktieselskaber (EFT L 295 af 20.10.1978, s. 36). Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

afs_16/del_2 (8) Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EFT L 26 af 31.1.1977, s. 1). Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994. (9) EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1. (10) EFT L 374 af 31.12.1991, s. 7. (11) Rådets direktiv 90/604/EØF af 8. november 1990 om ændring af direktiv 78/660/EØF om årsregnskaber og direktiv 83/349/EØF om konsoliderede regnskaber for så vidt angår undtagelser til fordel for små og mellemstore selskaber og for så vidt angår opstilling og offentliggørelse af regnskaber i ecu (EFT L 317 af 16.11.1990, s. 57).

Bilag 2

Bilag I AKTIESELSKABER, JF. ARTIKEL 2, STK. 1 BELGIEN: la société anonyme//de naamloze vennootschap DANMARK: aktieselskaber TYSKLAND: die Aktiengesellschaft GRÆKENLAND: ανώνυμη εταιρία SPANIEN: la sociedad anónima FRANKRIG: la société anonyme IRLAND: public companies limited by shares public companies limited by guarantee having a share capital ITALIEN: società per azioni LUXEMBOURG: la société anonyme NEDERLANDENE: de naamloze vennootschap ØSTRIG: die Aktiengesellschaft PORTUGAL: a sociedade anónima de responsabilidade limitada FINLAND: julkinen osakeyhtiö//publikt aktiebolag SVERIGE: publikt aktiebolag DET FORENEDE KONGERIGE: public companies limited by shares public companies limited by guarantee having a share capital.

Bilag 3

Bilag II AKTIESELSKABER OG ANPARTSSELSKABER, JF. ARTIKEL 2, STK. 2 BELGIEN: la société anonyme//de naamloze vennootschap, la société à responsabilité limitée//privéebesloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid DANMARK: aktieselskaber anpartsselskaber TYSKLAND: die Aktiengesellschaft die Gesellschaft mit beschränkter Haftung GRÆKENLAND: ανώνυμη εταιρία εταιρία περιορισμένης ; ευδύνης SPANIEN: la sociedad anónima la sociedad de responsabilidad limitada FRANKRIG: la société anonyme la société à responsabilité limitée IRLAND: public companies limited by shares public companies limited by guarantee having a share capital private companies limited by shares private companies limited by guarantee having a share capital ITALIEN: società per azioni società a responsabilità limitata LUXEMBOURG: la société anonyme la société à responsabilité limitée NEDERLANDENE: de naamloze vennootschap de besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid ØSTRIG: die Aktiengesellschaft die Gesellschaft mit beschränkter Haftung PORTUGAL: a sociedade anónima de responsabilidade limitada a sociedade por quotas de responsabilidade limitada FINLAND: osakeyhtiö aktiebolag SVERIGE: aktiebolag DET FORENEDE KONGERIGE: public companies limited by shares public companies limited by guarantee having a share capital private companies limited by shares private companies limited by guarantee having a share capital. Bemærkninger til lovforslaget Afs. 1. Almindelige bemærkninger Afs. 2. 1. Indledning Afs. 3. 1.1. Baggrund for loven Del. 1. Denne lov er udarbejdet på baggrund af Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE), i det følgende benævnt SE-forordningen, som giver mulighed for at fastsætte supplerende regler i national ret. Den danske tekst af SE-forordningen har været offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, L 294, 10. november 2001, side 1, og er optrykt som bilag til loven. Med SE-forordningens ikrafttræden den 8. oktober 2004 bliver det muligt at stifte europæiske aktieselskaber, i det følgende benævnt SE-selskaber, i alle medlemsstaterne i EU. Det bliver muligt for nationale aktieselskaber, som henhører under forskellige medlemsstater, at danne et SE-selskab ved fusion på tværs af landegrænser. Det bliver endvidere muligt at flytte SE-selskabers hjemsted fra en medlemsstat til en anden, uden at det er nødvendigt at opløse selskabet først og stifte en ny juridisk person. SE-forordningen gør det muligt for selskaber, hvis aktivitet ikke er begrænset til en bestemt medlemsstat, at planlægge og gennemføre reorganisering af deres aktiviteter på fællesskabsplan. SE-forordningen har ikke en fuldstændig regulering af SE-selskabers forhold på samme måde, som f.eks. den danske aktieselskabslov har af aktieselskabers forhold. SE-forordningen benytter sig i vid udstrækning af henvisninger til national ret. Derudover stiller SE-forordningen krav om supplerende regler i national ret af hensyn til anvendelsen af forordningen. For det første pålægger SE-forordningen medlemsstaterne at træffe alle passende foranstaltninger for at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen. For det andet pålægger SE-forordningen medlemsstaterne at fastsætte regler i national ret på bestemte områder. For det tredje giver SE-forordningen medlemsstaterne nogle muligheder for at vedtage supplerende national lovgivning på en lang række områder, jf. for alle tre situationers vedkommende punkt 1.4. Lovforslaget fremsættes for at sikre, at de regler, som SE-forordningen pålægger medlemsstaterne at fastsætte, er på plads, når forordningen træder i kraft. Lovforslaget fremsættes endvidere for at fastsætte regler på nogle af de områder, hvor SE-forordningen giver medlemsstaterne mulighed herfor. Endelig fremsættes lovforslaget for at sikre, at det fornødne lovgrundlag er til stede i dansk ret for en hensigtsmæssig regulering og administration af SE-selskabers forhold. Del. 2. Samtidig med nærværende lovforslag fremsættes et forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) og lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, i det følgende benævnt følgeloven, med tilpasninger i disse love som følge af SE-forordningen. Derudover fremsættes af beskæftigelsesministeren et lovforslag til gennemførelse af Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse, i det følgende benævnt SE-medarbejderdirektivet. For at sikre sammenhængen med de regler, der finder anvendelse på aktieselskaber, er det som udgangspunkt tilstræbt at følge aktieselskabslovgivningen på de områder, hvor SE-forordningen giver mulighed for at vedtage supplerende regler i national ret. Udgangspunktet er dog fraveget, hvor særlige forhold gør sig gældende, herunder bl.a. i forhold til omfanget af kreditor- og minoritetsbeskyttelse, jf. punkt 2.2. Afs. 4. 1.2. Gældende ret Efter de gældende regler er det ikke muligt for aktieselskaber at fusionere over landegrænser. Det er endvidere ikke muligt at flytte et aktieselskabs hjemsted over landegrænser, uden at selskabet forinden opløses, og der stiftes en ny juridisk person. Hvis et selskab vil drive virksomhed i et andet land, må det i dag stifte et datterselskab eller oprette en filial i det pågældende land. Afs. 5. 1.3. SE-forordningens hovedindhold og retskildehierarki Del. 1. SE-selskaber skal være en europæisk organisationsform for transnational virksomhed i aktieselskabsform. SE-selskaber skal have samme rettigheder som nationale aktieselskaber. SE-selskaber skal være juridiske personer, og SE-selskabers kapital skal være fordelt på aktier. Et SE-selskab skal have sit vedtægtsmæssige hjemsted inden for EU. Det vedtægtsmæssige hjemsted skal være beliggende i samme medlemsstat som SE-selskabets hovedkontor. Et væsentligt forhold ved SE-selskaber er kravet om et grænseoverskridende element. Ved stiftelsen skal der således indgå mindst to selskaber eller juridiske enheder, som henhører under forskellige medlemsstaters lovgivning, og som har deres vedtægtsmæssige hjemsted i EU. Der kan efter SE-forordningen stiftes SE-selskaber på følgende måder: – Aktieselskaber kan stifte et SE-selskab ved fusion, hvis mindst to af selskaberne hører under forskellige medlemsstaters lovgivning. – To aktieselskaber eller andre selskaber med begrænset ansvar (anpartsselskaber, jf. SE-forordningens bilag II), som henhører under forskellige medlemsstaters lovgivning eller i mindst 2 år har haft et datterselskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning, eller en filial, som er beliggende i en anden medlemsstat, kan stifte et SE-holdingselskab. – To selskaber, der er omfattet af EF-traktatens artikel 48, stk. 2 (privatretlige selskaber, heri indbefattet kooperative selskaber, samt alle andre juridiske personer, der henhører under den offentlige ret eller privatretten, med undtagelse af selskaber, som ikke arbejder med gevinst for øje), samt andre offentligretlige eller privatretlige juridiske personer, som enten hører under forskellige medlemsstaters lovgivning, eller som i mindst 2 år har haft enten et datterselskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning, eller en filial, som er beliggende i en anden medlemsstat, kan stifte et SE-datterselskab. – Et aktieselskab kan omdannes til et SE-selskab, hvis det i mindst 2 år har haft et datterselskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning. Desuden kan et SE-selskab selv stifte et eller flere datterselskaber i form af SE-selskaber. Et SE-selskab kan efterfølgende omdannes til et aktieselskab, der hører under lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Beslutningen om omdannelse kan først træffes 2 år efter SE-selskabets registrering, og først når de første to årsregnskaber er blevet godkendt. SE-forordningen fastslår i artikel 10, at et SE-selskab med forbehold af bestemmelserne i forordningen skal behandles som et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Det indebærer, at det ikke er muligt for en medlemsstat, hvis det ikke følger af SE-forordningen, at regulere forhold særligt vedrørende SE-selskaber. Del. 2. SE-forordningen indeholder derudover i artikel 9, stk. 1, et retskildehierarki, hvorefter SE-selskaber er omfattet af: a) bestemmelserne i SE-forordningen, b) bestemmelserne i SE-selskabets vedtægter, når SE-forordningen udtrykkeligt tillader det, eller c) følgende bestemmelser for så vidt angår spørgsmål, som ikke er omfattet af SE-forordningen, eller, når et spørgsmål kun delvis er omfattet, for så vidt angår de aspekter, som ikke er omfattet af SE-forordningen: i) den lovgivning, der er vedtaget af medlemsstaterne i medfør af fællesskabsforanstaltninger, der specifikt vedrører SE-selskaber ii) den lovgivning i medlemsstaterne, som ville finde anvendelse på et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted iii) bestemmelserne i SE-selskabets vedtægter efter samme regler som dem, der gælder for et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Retskildehierarkiet indebærer, at i det omfang der ikke er bestemmelser i SE-forordningen om det pågældende forhold eller i SE-selskabets vedtægter, når SE-forordningen udtrykkeligt tillader det, så gælder den nationale lovgivning om SE-selskaber i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har vedtægtsmæssigt hjemsted. National lovgivning omfatter både bestemmelser i love og i administrative forskrifter. Løser medlemsstatens lovgivning om SE-selskaber ikke spørgsmålet, gælder medlemsstatens almindelige aktieselskabslovgivning. Det betyder eksempelvis, at i det omfang der f.eks. er særlige regler for statslige eller børsnoterede aktieselskaber, vil de fuldt ud gælde for SE-selskabet. Løser aktieselskabslovgivningen ikke spørgsmålet, gælder SE-selskabets vedtægter, hvis der heri er taget stilling til spørgsmålet. Hvis den type virksomhed, som et SE-selskab skal udøve, er omfattet af særlige bestemmelser i den nationale lovgivning, gælder denne lovgivning fuldt ud for SE-selskaber, jf. artikel 9, stk. 3. I SE-forordningens betragtning nr. 26 anføres eksempelvis, at finansielle virksomheder reguleres af særdirektiver, og at de nationale bestemmelser til gennemførelse af disse direktiver og supplerende nationale bestemmelser for disse aktiviteter gælder fuldt ud for SE-selskaber. Det betyder eksempelvis, at økonomi- og erhvervsministeren i henhold til lov om finansiel virksomhed skal godkende en fusion med deltagelse af et finansielt SE-selskab. SE-forordningen omfatter ikke andre retsområder så som f.eks. skatteret, konkurrenceret, immaterialret eller insolvens, hvorfor medlemsstaternes lovgivning og fælleskabslovgivningen i øvrigt også på disse områder finder anvendelse på SE-selskaber. Afs. 6. 1.4. Mulighederne i SE-forordningen for at vedtage supplerende nationale regler Del. 1. SE-forordningen pålægger medlemsstaterne at træffe alle passende foranstaltninger for at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 68, stk. 1. SE-forordningen giver derudover medlemsstaterne mulighed for at vedtage supplerende regler af hensyn til anvendelsen af forordningen. Endelig henviser SE-forordningen på en lang række områder til den nationale lovgivning, der finder anvendelse på aktieselskaber i den medlemsstat, hvor SE-selskaber har vedtægtsmæssigt hjemsted. Den lovgivning, der i dansk ret finder anvendelse på aktieselskaber, vil derfor komme til at fungere ved siden af dette lovforslag og forslag til følgelov for SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet. SE-forordningen foreskriver konkret, at der på nogle områder skal fastsættes regler i national ret, og at der på andre områder kan fastsættes nationale regler. SE-forordningen foreskriver, at medlemsstaterne skal fastsætte regler på følgende områder: – Sanktioner ved overtrædelse af kravet om sammenfald mellem vedtægtsmæssigt hjemsted og hovedkontor (artikel 64), jf. forslagets § 15. – Udpegelse af kompetente myndigheder (artikel 68, stk. 2), jf. forslagets § 16. SE-forordningen giver mulighed for, at medlemsstaterne kan fastsætte supplerende regler. De områder, hvor muligheden er udnyttet, er følgende: – SE-selskaber får mulighed for at angive kapital i national valuta (artikel 67, stk. 1) , jf. forslagets § 2. – SE-selskaber pålægges at placere sit hovedkontor og det vedtægtsmæssige hjemsted i samme kommune (artikel 7, 2. pkt.), jf. forslagets § 3. – Et selskab, der ikke har sit hovedkontor i et EU- eller et EØS-land, får mulighed for at deltage i stiftelsen af et SE-selskab (artikel 2, stk. 5), jf. forslagets § 4. – Sikring af en passende beskyttelse af aktionærer, der udtaler sig mod et SE-selskabs flytning eller fusion (artiklerne 8, stk. 5, og 24, stk. 2) , jf. forslagets §§ 5 og 6. – Hvorledes der ved flytning af et SE-selskabs hjemsted skal ske godtgørelse af, at SE-selskabets kreditorers og andre rettighedshavers interesser er beskyttet (artikel 8, stk. 7, 1. afsnit) , jf. forslagets § 7. – Udvidelse af kravet om godtgørelse af passende beskyttelse til også at gælde forpligtelser, der opstår efter offentliggørelse af flytningsplanen (artikel 8, stk. 7, 2. afsnit), jf. forslagets § 7. – Passende foranstaltninger for SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem (artikel 39, stk. 5), jf. forslagets § 8. – Minimumskrav til antallet af medlemmer i ledelsesorganet, tilsynsorganet og administrationsorganet (artiklerne 39, stk. 4, 2. pkt., 40, stk. 3, og 43, stk. 2) , jf. forslagets §§ 9 og 12. Del. 2. – Tilsynsorganet kan bestemme, at visse dispositioner kræver dets godkendelse (artikel 48, stk. 1, 2. afsnit) , jf. forslagets § 10. – Udpegelse af en eller flere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse i SE-selskaber med et en-strenget ledelsessystem (artikel 39, stk. 1, 2. pkt. ), jf. forslagets § 12. – Den første generalforsamling skal afholdes senest atten måneder efter SE-selskabets stiftelse (artikel 54, stk. 1, 2. pkt.) , jf. forslagets § 13. – Enhver aktionær kan få sat punkter på dagsordenen (artikel 56) , jf. forslagets § 14. – Økonomi- og erhvervsministeren kan over for virksomheder underlagt Finanstilsynets tilsyn fremsætte indsigelse begrundet i samfundshensyn imod, at et SE-selskab flytter hjemsted eller deltager i stiftelsen af et SE-selskab ved fusion (artiklerne 8, stk. 14, og 19), jf. forslagets § 19. Følgende områder er der ikke foreslået fastsat bestemmelser om, selvom SE-forordningen giver mulighed herfor, idet det enten ikke er fundet hensigtsmæssigt, eller fordi det antages, at der ikke som forudsat i bestemmelserne kan fastsættes regler på samme vilkår som for danske aktieselskaber: – Et SE-selskabs ledelses- eller administrationsorgan kan ændre vedtægterne, uden at det er nødvendigt med en afgørelse fra generalforsamlingen, hvis vedtægterne er i modstrid med ordninger for medarbejderindflydelse (artikel 12, stk. 4, 2. afsnit) . – Det antages, at muligheden for at fastsætte lempeligere krav ved fusion mellem moderselskaber og delvist ejede datterselskaber ikke kan udnyttes, idet en tilsvarende bestemmelse ikke findes i dansk ret (artikel 31, stk. 2, 2. afsnit). – Sikring af en passende beskyttelse af aktionærer, der udtaler sig mod stiftelse af SE-holdingselskab (artikel 34). – Gøre omdannelse til et SE-selskab afhængigt af kvalificeret flertal eller enstemmighed i bestyrelsen (artikel 37, stk. 8) . – Det antages, at muligheden for at bestemme, at ledelsesorganets medlemmer i det to-strengede ledelsessystem skal vælges af generalforsamlingen ikke kan udnyttes, idet det ikke vil være på samme vilkår som dem, der gælder for aktieselskaber (artikel 39, stk. 2, 2. afsnit). – Begrænsning af den periode, hvor et medlem af tilsynsorganet i tilfælde af forfald i ledelsesorganet kan sidde i ledelsesorganet (artikel 39, stk. 3, sidste pkt.) . – Maksimumsantal for medlemmer i ledelsesorganet, tilsynsorganet og administrationsorganet (artiklerne 39, stk. 4, 2. pkt., 40, stk. 3, og 43, stk. 2). – Hvert medlem af tilsynsorganet kan forlange oplysninger af ledelsesorganet i det to-strengede ledelsessystem (artikel 41, stk. 3, 2. pkt.). Del. 3. – Krav om, at der i SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem skal udpeges en eller flere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse (artikel 43, stk. 1, 2. pkt.). – Det antages, at muligheden for at vedtage passende foranstaltninger for det en-strengede ledelsessystem ikke kan udnyttes, idet det danske ledelsessystem i forhold til SE-forordningen betragtes som en-strenget (artikel 43, stk. 4) . – Bestemte kategorier af dispositioner der mindst skal være anført i vedtægterne (artikel 48, stk. 2). – Beslutningsdygtige antal og beslutningstagningen i tilsynsorganet (artikel 50, stk. 3) . – Det antages, at det ikke er muligt at udnytte muligheden for at fastsætte regler om minoritetsaktionærers ret til at forlange generalforsamlingen indkaldt, da reglen svarer til aktieselskabslovens regler, som vil finde anvendelse på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet (artikel 55, stk. 1) . – Simpelt flertal til at ændre vedtægterne (artikel 59, stk. 2) . – Det antages, at det ikke er muligt at udnytte muligheden for at fastsætte regler om valg af valutaenhed ved opstilling af årsregnskaber m.v., da bestemmelsen svarer til bestemmelserne i årsregnskabsloven, som vil finde anvendelse på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet (artikel 67, stk. 2) . For en nærmere gennemgang af SE-forordningen og baggrunden for at foreslå, at nogle af ovennævnte muligheder udnyttes i dansk ret, mens andre ikke foreslås udnyttet eller ikke antages at kunne udnyttes, kan der henvises til et debatoplæg om selskabsretlig indarbejdelse af SE-forordningen i dansk ret. Debatoplægget er udarbejdet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forud for udarbejdelsen af nærværende lovforslag og forslag til følgelov og har været sendt i høring til en række ministerier, styrelser og organisationer. Lovforslaget bygger på forslagene i debatoplægget og de indkomne høringssvar i forbindelse med høringen af debatoplægget. Afs. 7. 1.5. Det tilhørende medarbejderdirektiv Medarbejdernes medbestemmelse og ret til information og høring i SE-selskaber er reguleret af det tilhørende SE-medarbejderdirektiv. Forslag til lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber fremsættes af beskæftigelsesministeren samtidig med nærværende lovforslag. Loven til implementering af SE-medarbejderdirektivet skal træde i kraft på samme tidspunkt som denne lov. SE-forordningen indeholder nogle regler af betydning for medarbejderindflydelse. Det følger således af SE-forordningens artikel 12, at et SE-selskab ikke kan registreres, medmindre der er indgået en aftale om medarbejderindflydelse i henhold til artikel 4 i SE-medarbejderdirektivet, eller der er truffet en afgørelse i henhold til SE-medarbejderdirektivets artikel 3, stk. 6, eller forhandlingsperioden i henhold til SE-medarbejderdirektivets artikel 5 er udløbet, uden at der er indgået en aftale. I henhold til SE-medarbejderdirektivets artikel 13, stk. 2, finder bestemmelser vedrørende medarbejdernes medbestemmelse i selskabsorganer, der er fastsat ved national lovgivning og/eller praksis, bortset fra bestemmelser til gennemførelse af SE-medarbejderdirektivet, ikke anvendelse på SE-selskaber. Det betyder, at de gældende regler i aktieselskabslovens § 49, stk. 2, om selskabsrepræsentation ikke finder anvendelse på medarbejderindflydelse i SE-selskaber. SE-medarbejderdirektivet begrænser imidlertid ikke de bestemmelser vedrørende medbestemmelse i ledelsesorganerne, som er fastsat ved national lovgivning og/eller praksis, som gælder for aktieselskabers datterselskaber, jf. SE-medarbejderdirektivets artikel 13, stk. 3, litra b. Det betyder bl.a., at reglerne i aktieselskabslovens § 49, stk. 3, om koncernrepræsentation vil finde anvendelse, når et SE-selskab har vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet og er et datterselskab til et dansk aktieselskab. Afs. 8. 2. Lovforslagets indhold Afs. 9. 2.1. Stiftelsesforhold Efter de gældende regler i aktieselskabsloven kan virksomheder, som enten har hjemsted her i landet, eller hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed beliggende inden for EU- eller EØS-aftalens område, være stiftere af et dansk aktieselskab. I forbindelse med regelforenkling og modernisering af selskabslovene ved lovforslag nr. L 125 om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S og kildeskatteloven (Mulighed for ekstraordinært udbytte, udfyldende bestemmelser om spaltning og ophævelse af bopælskrav m.v.), der er fremsat den 14. januar 2004, foreslås det at ophæve bopælskravet til stiftere. Forslaget, som ved dette lovforslags fremsættelse er under behandling i Folketinget, medfører, at alle fysiske såvel som juridiske personer (selskaber, fonde og foreninger m.v.) og offentlige myndigheder, som har den fornødne retsevne, kan stifte et aktieselskab i Danmark uanset deres nationalitet og bopæl. I henhold til SE-forordningens artikel 2, stk. 5, kan medlemsstaterne fastsætte, at selskaber, der ikke har deres hovedkontor i et EU- eller EØS-land, under visse forudsætninger kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab. Af SE-forordningens betragtning nr. 23 fremgår, at et selskab kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab, hvis dette er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, har sit vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat og har en faktisk og vedvarende tilknytning til en medlemsstats erhvervsliv i overensstemmelse med principperne i det generelle program for afskaffelse af restriktioner for fri etablering fra 1962. Det fremgår endvidere, at tilknytningen navnlig foreligger, hvis selskabet har et forretningssted i en medlemsstat og driver virksomhed herfra. For at skabe størst mulig lighed med den for aktieselskaber gældende retstilstand foreslås det i § 4, at muligheden i SE-forordningens artikel 2, stk. 5, udnyttes ved en bestemmelse om, at et selskab, der ikke har sit hovedkontor i et EU- eller EØS-land kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab, hvis betingelserne herfor i henhold til SE-forordningen er opfyldt. Afs. 10. 2.2. Kreditor- og minoritetsbeskyttelse Afs. 11. 2.2.1. Fusion Del. 1. Efter de gældende regler i aktieselskabsloven kan minoritetsaktionærer ikke kræve sig indløst ved et aktieselskabs fusion. I aktieselskabsloven fra 1973 var der derimod til beskyttelse af en nedstemt aktionærminoritet i den dagældende § 136 en bestemmelse, der gav de aktionærer og anpartshavere i det overtagne selskab, der på generalforsamlingen havde modsat sig fusionen, ret til at få deres aktier eller anparter indløst til en pris, der i mangel af mindelig overenskomst blev fastsat af udmeldte skønsmænd. Denne bestemmelse udgik ved lov nr. 282 af 9. juni 1982 om ændring af lov om aktieselskaber i forbindelse med implementeringen af Rådets tredje direktiv af 9. oktober 1978 om fusioner af aktieselskaber (78/855/EØF), idet der ikke fandtes behov for bestemmelsen længere i lyset af direktivets regler om vurdering af det fastsatte vederlag ved vurderingsmænd. I stedet blev der indført en bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 f, hvorefter aktionærer i det eller de ophørende selskaber, der ikke ønsker at acceptere det i fusionsplanen og bestyrelsesredegørelsen fastsatte vederlag, kan kræve erstatning af selskabet, hvis de har taget forbehold herom på generalforsamlingen, og det fremgår af vurderingsmændenes udtalelse efter § 134 c, stk. 3, at vederlaget ikke er rimeligt og sagligt begrundet. I forbindelse med regelforenkling og modernisering af selskabslovene ved lovforslag nr. L 125, der er fremsat den 14. januar 2004, og som ved dette lovforslags fremsættelse er under behandling i Folketinget, foreslås denne bestemmelse ændret. Det forslås således, at aktionærernes ret til at anlægge sag mod selskabet med krav om vederlagskompensation ikke længere er betinget af, at det fremgår af vurderingsmændenes udtalelse, at vurderingsmændene også finder, at vederlaget ikke er rimeligt og sagligt begrundet, jf. den foreslåede § 134 f, stk. 1. Del. 2. Det foreslås i § 5 at udnytte muligheden i SE-forordningens artikel 24, stk. 2, til at fastsætte bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af mindretalsaktionærer, som har udtalt sig imod fusionen. Den foreslåede bestemmelse indarbejder denne mulighed i dansk ret ved regler om at aktionærer, der på generalforsamlingen har modsat sig fusionen, kan kræve sig indløst. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til den tidligere § 136 i aktieselskabsloven og de gældende indløsningsbestemmelser, der er fastsat i medfør af aktieselskabslovens § 81 a ved vedtægtsændringer efter aktieselskabslovens § 79, stk. 2, nr. 1-4. For ikke unødigt at hindre fusionens gennemførelse er der dog i tillæg hertil tilføjet en regel om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udstede den nødvendige attest forud for fusionens gennemførelse, jf. forordningens artikel 25, stk. 2, når det pågældende selskab har stillet betryggende sikkerhed for eventuelle indløsningskrav. Baggrunden for at foreslå en udvidet beskyttelse af aktionærerne ved fusion med henblik på stiftelse af et SE-selskab er først og fremmest, at selskabet efter fusionen underlægges en ny selskabsform og nye retsregler, som ikke har været forudsigelige, da de pågældende aktionærer erhvervede deres aktiepost. Endvidere er det muligt efter SE-forordningen at placere det vedtægtsmæssige hjemsted i en anden medlemsstat i forbindelse med fusionen. Dette kan indebære en praktisk begrænsning i adgangen til at gøre aktionærrettigheder gældende. Afs. 12. 2.2.2. Flytning af hjemsted Efter de gældende regler kan aktieselskaber ikke flytte hjemsted over landegrænser, uden at selskabet forinden opløses, og der stiftes en ny juridisk person i den nye medlemsstat. Med SE-forordningen bliver det muligt at flytte hjemsted til en anden medlemsstat, uden at selskabet likvideres først, og uden at der skal stiftes en ny juridisk person i den nye medlemsstat. For at beskytte aktionærer, der ikke ønsker at være aktionærer i et selskab, der ikke har hjemsted her i landet, foreslås det i § 6 at udnytte muligheden i SE-forordningens artikel 8, stk. 5, hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af mindretalsaktionærer, der har udtalt sig imod flytningen. Den foreslåede bestemmelse sikrer denne beskyttelse ved regler om indløsning af aktionærer, der har modsat sig flytningen på selskabets generalforsamling, på samme måde som det foreslås ved fusion. Baggrunden for at foreslå en udvidet beskyttelse af aktionærerne ved et SE-selskabs flytning af hjemsted er, at SE-selskabet efter flytningen vil blive underlagt en anden medlemsstats regler som baggrundsret for SE-forordningen. Endvidere kan flytningen af SE-selskabet indebære en praktisk begrænsning i adgangen til at gøre aktionærrettigheder gældende. Af disse grunde bør SE-selskabets aktionærer ligesom ved stiftelse ved fusion have mulighed for at kræve sig indløst af selskabet. Det foreslås endvidere i § 7 at udnytte mulighederne i SE-forordningens artikel 8, stk. 7, 1. afsnit, til at fastsætte bestemmelser til sikring af SE-selskabets kreditorer og andre rettighedshavere, og artikel 8, stk. 7, 2. afsnit, til at udvide bestemmelsen til at omfatte forpligtelser opstået inden flytningen. Det foreslås, at det sker ved regler om udstedelse af proklama. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til bestemmelserne om proklama ved kapitalnedsættelse og om kreditorbeskyttelse ved fusion i aktieselskabsloven. Det foreslås, at det er skifteretten, som afgør om, en sikkerhedsstillelse er betryggende. Endelig foreslås det af hensyn til kreditorer og andre rettighedshavere, at SE-selskabet fra tidspunktet for flytningsplanens offentliggørelse skal beholde sit navn med tilføjelsen »under flytning«. Baggrunden for forslagene er, at inddrivelse af kreditorers krav kan blive vanskeliggjort af selskabets flytning, ligesom SE-selskabets kapitalforhold efter flytningen bliver underlagt en anden medlemsstats nationale regler. Kreditorerne i selskabet har ikke ved kontraktindgåelse kunne forudsige denne vanskeliggørelse af inddrivelsesmulighederne og bør af denne grund sikres ved selskabets flytning. Afs. 13. 2.3. Ledelsesforhold og generalforsamlingen Afs. 14. 2.3.1. Generelt om ledelsesforhold Del. 1. Et SE-selskab kan efter SE-forordningen vælge at være organiseret efter det en-strengede ledelsessystem, jf. artiklerne 43-45, eller det to-strengede ledelsessystem, jf. artiklerne 39-42. SE-forordningen indeholder derudover nogle fælles regler om ledelsessystemerne i artiklerne 46-51. I det en-strengede ledelsessystem skal der udover generalforsamlingen være et administrationsorgan, der varetager ledelsen af SE-selskabet. Medlemmerne af administrationsorganet vælges af generalforsamlingen. I det to-strengede ledelsessystem skal der udover generalforsamlingen være et ledelsesorgan og et tilsynsorgan. Ledelsesorganet varetager på eget ansvar ledelsen af selskabet, og tilsynsorganet fører tilsyn hermed. Medlemmerne af tilsynsorganet vælges af generalforsamlingen. Tilsynsorganet udnævner og afsætter ledelsesorganets medlemmer. Ingen kan på samme tid være medlem af både ledelsesorganet og tilsynsorganet i et SE-selskab. For begge ledelsessystemer kan der udpeges administrerende direktører til varetagelse af den daglige ledelse, jf. SE-forordningens artikel 39, stk. 1, og artikel 43, stk. 1. Det foreslås, at der alene i det en-strengede ledelsessystem skal udpeges administrerende direktør(er), jf. § 12 og de almindelige bemærkninger punkt 1.4. For det ledelsessystem, der ikke allerede gælder for aktieselskaber i medlemsstaterne, kan medlemsstaterne vedtage passende foranstaltninger, dvs. supplerende regler i national ret, jf. SE-forordningens artikel 39, stk. 5, og artikel 43, stk. 4. SE-forordningen forudsætter således, at medlemsstaterne gør sig klart, hvilket ledelsessystem der må antages at gælde for aktieselskaber, hvis de vil udnytte muligheden til at vedtage passende foranstaltninger. Medlemsstaterne er ikke umiddelbart tvunget til at vedtage supplerende regler. Hvis muligheden herfor imidlertid ikke udnyttes, vil SE-forordningens relativt overordnede og sparsomme regulering udgøre det retlige grundlag for det af de to ledelsessystemer, som ikke allerede findes i medlemsstaternes aktieselskabsret. Det foreslås derfor, at der lovgives i dansk ret. Indledningsvis må det med afsæt i aktieselskabslovens bestemmelser om bestyrelse og direktion undersøges, hvorledes det danske ledelsessystem må betegnes i forhold til de ledelsessystemer, SE-forordningen indeholder. Umiddelbart vil det være muligt at betragte det danske ledelsessystem på to forskellige måder i forhold til SE-forordningen: Som en-strenget eller som to-strenget. Derimod er det ikke muligt at betragte det som en mellemting (hybrid) mellem det en- eller to-strengede ledelsessystem, hvis det i dansk ret ønskes at udnytte SE-forordningens mulighed for at vedtage passende foranstaltninger for det system, der ikke allerede er reguleret i national ret. Del. 2. Det danske ledelsessystem er kendetegnet ved, at der er to organer, en bestyrelse og direktion, hvor bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af selskabet og direktionen den daglige ledelse. Traditionelt er det danske ledelsessystem betegnet som to-strenget. Sammenlignes det danske og de tilsvarende nordiske ledelsessystemer med det engelske en-strengede ledelsessystem, som danner forbillede for det en-strengede ledelsessystem i SE-forordningen, og det tyske to-strengede ledelsessystem, som danner forbillede for det to-strengede ledelsessystem i SE-forordningen, bliver billedet imidlertid mindre klart. Det danske ledelsessystem beskrives da også ofte som en mellemting eller en hybrid mellem de to ledelsessystemer. Det skyldes blandt andet, at opgaverne og personerne i de to ledelsesorganer i et dansk aktieselskab er delvist sammenfaldende. Betragtes det danske ledelsessystem som værende to-strenget i forhold til SE-forordningen, vil aktieselskabslovens regler om direktion og bestyrelse skulle anvendes som baggrundsret for forordningens regler om henholdsvis ledelsesorgan og tilsynsorgan. I SE-forordningen fastsættes imidlertid, at tilsynsorganet ikke kan forestå ledelsen af SE-selskabet, men at kun ledelsesorganet varetager ledelsen af selskabet. Dette udgør en grundlæggende forskel i forhold til den regulering, der findes i aktieselskabsloven. Ligeledes forskelligt i forhold til den danske regulering er det totale forbud mod personsammenfald mellem tilsyns- og ledelsesorgan. En konklusion om at danske aktieselskaber har et to-strenget ledelsessystem i forhold til SE-forordningen, ville betyde, at aktieselskabslovens bestemmelser skulle tilpasses til SE-forordningens mere rigoristiske krav til den to-strengede ledelse. Dette ville bl.a. føre til krav om fuldstændig adskillelse af ledelsesmæssige og tilsynsmæssige opgaver samt et absolut forbud mod personsammenfald. I den sammenhæng er det væsentligt, at forordningen ikke indeholder mulighed for nationalt at fastsætte regler på de nævnte områder alene for SE-selskaber. SE-forordningens to-strengede ledelsessystem giver således ikke »plads« til den fleksibilitet, der er indeholdt i den danske opdeling mellem direktion og bestyrelse. Hvis det danske ledelsessystem anses for to-strenget i forhold til SE-forordningen, vil det betyde, at der i Danmark ikke kan fastsættes supplerende regler for SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem. Tilpasning til SE-forordningens krav til det to-strengede ledelsessystem ville derfor alene kunne ske i form af en ændring af reglerne for aktieselskaber. Del. 3. I modsætning til det anførte vedrørende det to-strengede ledelsessystem vil det ikke udgøre et problem, at der ikke kan fastsættes supplerende regler for det en-strengede ledelsessystem i dansk ret. Reglerne i SE-forordningen om det en-strengede system harmonerer med de danske regler om bestyrelse og direktion, idet der kan fastsættes regler om, at der skal udpeges en eller flere administrerende direktører. En administrerende direktør vælges af administrationsorganet til at have ansvaret for den daglige ledelse. Da det antages, at disse kan komme »ude fra«, dvs. at de ikke behøver at være medlemmer af administrationsorganet, er tilnærmelsen til det danske ledelsessystem næsten komplet. Der er således ikke områder, som SE-forordningen regulerer vedrørende det en-strengede ledelsessystem, der ikke harmonerer med aktieselskabslovens regler. Den sparsomme regulering på dette område i SE-forordningen medfører, at danske virksomheder kan bibeholde den velkendte ledelsesstruktur i et SE-selskab. Den fleksibilitet det danske ledelsessystem tilbyder, vil derfor kunne overføres direkte på det en-strengede ledelsessystem i et SE-selskab. Hvis der ses på SE-forordningens regler og de hensyn, som ligger bag forordningens bestemmelser, vil det på denne baggrund være mest korrekt at betegne det danske ledelsessystem for aktieselskaber for en-strenget i forhold til SE-forordningen. Denne retlige vurdering af det danske ledelsessystem i forhold til SE-forordningen har ikke gyldighed i andre sammenhænge. Det danske ledelsessystem for aktieselskaber vil fortsætte uændret. Dette ledelsessystem har traditionelt fungeret godt og har givet danske aktieselskaber mulighed for at organisere sig på en måde, der passer bedst til det enkelte selskabs behov. Afs. 15. 2.3.2. SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem Det foreslås i § 8, stk. 1 og 2, at udnytte muligheden i SE-forordningens artikel 39, stk. 5, til at fastsætte en hovedregel om, at hvor der i aktieselskabsloven eller lovgivningen i øvrigt er bestemmelser om bestyrelsen og direktionen eller medlemmer heraf, skal disse anvendes med de fornødne tilpasninger på ledelsesorganet eller medlemmer heraf, medmindre andet følger af anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af § 8, stk. 6. For at have en regel at falde tilbage på, hvor der i den lovgivning, der finder anvendelse på aktieselskaber, er forskellige regler om det samme forhold for henholdsvis bestyrelse og direktion eller medlemmer heraf, foreslås det, at reglerne for bestyrelsen eller medlemmer heraf anvendes med de fornødne tilpasninger på ledelsesorganet eller medlemmer heraf, medmindre andet følger af anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af § 8, stk. 6. For så vidt angår aktieselskabsloven, er det i § 8, stk. 3, foreslået, at en række bestemmelser i aktieselskabsloven alene bør finde anvendelse på tilsynsorganet. Der er endvidere i § 8, stk. 4, foreslået en række bestemmelser, der udover ledelsesorganet tillige skal finde anvendelse på tilsynsorganet. På baggrund af bestemmelsens forholdsvis vidtrækkende karakter og af hensyn til eventuelle senere lovændringer m.v. foreslås det i § 8, stk. 6, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse til, at økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende minister efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i § 8, stk. 1, 2 og 5, helt eller delvis ikke skal gælde for den lovgivning, der hører under økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende ministers ressort. Derudover foreslås i § 9 at udnytte mulighederne i artikel 39, stk. 4, og artikel 40, stk. 3, til at fastsætte regler om minimumsantallet af medlemmer i tilsyns- og ledelsesorganet. Endvidere foreslås i § 10 at udnytte muligheden i SE-forordningens artikel 48, stk. 1, 2. afsnit, til at fastsætte, at tilsynsorganet selv kan bestemme, at visse kategorier af ledelsesorganets dispositioner kræver dets godkendelse. Afs. 16. 2.3.3. SE-selskaber med et en-strenget ledelsessystem Da det danske ledelsessystem i forhold til SE-forordningen anses for at være en-strenget, kan muligheden i SE-forordningens artikel 43, stk. 4, for at fastsætte passende foranstaltninger, ikke udnyttes. Det foreslås dog i § 11 i overensstemmelse med SE-forordningens artikel 9 at gøre det klart, at administrationsorganet sidestilles med bestyrelsen i et dansk aktieselskab. Bestemmelserne i aktieselskabsloven og lovgivningen i øvrigt om bestyrelsen eller medlemmer heraf skal således anvendes med de fornødne tilpasninger på administrationsorganet eller medlemmer heraf. Endvidere udnyttes i § 12 muligheden i SE-forordningens artikel 43, stk. 1 og 2, til at fastsætte, at der skal være en administrerende direktør eller flere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse. Bestemmelser, der gælder for direktionen eller medlemmer heraf i aktieselskabsloven eller lovgivningen i øvrigt, anvendes med de fornødne tilpasninger på administrerende direktører. Desuden udnyttes muligheden i artikel 43, stk. 2, til at fastsætte regler om antallet af medlemmer i administrationsorganet. Afs. 17. 2.3.4. Generalforsamlingen I § 13 foreslås det at udnytte muligheden i SE-forordningens artikel 54, stk. 1, til at bestemme, at den første generalforsamling skal afholdes senest 18 måneder efter SE-selskabets stiftelse. SE-forordningen bestemmer, at generalforsamlingen skal afholdes senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, jf. artikel 54, stk. 1, 2. pkt. SE-forordningen bestemmer imidlertid også, at det er de nationale regler, hvor SE-selskabet har vedtægtsmæssigt hjemsted, der finder anvendelse på selskabets aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. artikel 61. Efter de gældende regler i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, skal den godkendte årsrapport være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb, idet fristen dog er 4 måneder for statslige og børsnoterede selskaber. Bestemmelsen ligger inden for rammerne af Rådets fjerde direktiv nr. 78 af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer (78/660/EØF) artikel 47, der henviser til artikel 3 i Rådets første direktiv nr. 68 af 9. marts 1968 (68/151/EØF). Direktiverne indeholder ikke bestemmelser om fristen. Indsendelsesfristen i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, vil ikke kunne overholdes, hvis generalforsamlingen, der skal godkende årsrapporten, afholdes »senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning«, jf. SE-forordningens artikel 54. Sammenholdt med SE-forordningens artikel 9, 10 og 61, må artikel 54 dog skulle fortolkes således, at der skal gælde samme frist for SE-selskaber som for aktieselskaber, jf. også ligebehandlingsprincippet i SE-forordningens betragtning nr. 5. Det medfører således, at generalforsamlingen skal afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven. Efter de gældende regler i aktieselskabslovens § 71 har enhver aktionær ret til at få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen, hvis denne skriftligt fremsætter krav herom over for bestyrelsen i så god tid, at emnet kan optages på dagsordenen for generalforsamlingen. For at skabe lighed med de danske regler foreslås det i § 14 at udnytte muligheden i SE-forordningens artikel 56, hvorefter der nationalt kan fastsættes en lavere ejerandel end forordningens udgangspunkt på 10 % som betingelse for, at en eller flere aktionærer i fællesskab kan forlange nye punkter på dagsordenen for en generalforsamling. Afs. 18. 2.4. Anmeldelsesforhold m.v. Efter de gældende regler forestår Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registre for aktieselskaber, anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde, sparekasser m.v. Det foreslås derfor i § 16 at placere registret for SE-selskaber med hjemsted her i landet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. SE-forordningens artikel 68, stk. 2, hvorefter enhver medlemsstat skal udpege de kompetente myndigheder, som er angivet i SE-forordningens artikel 8, 25, 26, 54, 55 og 64. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ved bekendtgørelse nr. 72 af 11. januar 2002 fastsat de nærmere regler om anmeldelse m.v. for aktieselskaber. Det foreslås i § 17, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om SE-selskabers anmeldelse til styrelsen m.v. Endvidere foreslås i § 18, at de i SE-forordningens artikel 8, stk. 2, 21, 32, stk. 2, 37, stk. 4, og 66, stk. 3, nævnte dokumenter og oplysninger skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved fusion efter lov om finansiel virksomhed §§ 226-232 indsendes oplysningerne til Finanstilsynet. Det foreslås i § 19 at indarbejde SE-forordningens mulighed i artikel 8, stk. 14, og artikel 19 om, at en myndighed kan fremsætte indsigelse begrundet i samfundshensyn. Denne indsigelse foreslås at kunne fremsættes af økonomi- og erhvervsministeren over for virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Formålet hermed er bl.a. at kunne sikre opretholdelsen af en stabil finansiel sektor i Danmark . En stabil finansiel sektor og et stabilt finansielt marked er af væsentlig betydning for samfundet som helhed. Afs. 19. 2.5. Opløsning og straf Afs. 20. 2.5.1. Opløsning Efter SE-forordningens artikel 64, stk. 1, skal medlemsstaten, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, træffe passende foranstaltninger til at pålægge SE-selskabet at afhjælpe forholdet, hvis SE-selskabet ikke opfylder betingelsen i SE-forordningens artikel 7 om at have sit hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted i den samme medlemsstat. Den pågældende medlemsstat skal endvidere træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der indledes likvidationsprocedure mod et SE-selskab, som ikke afhjælper forholdet. Den pågældende medlemsstat skal give adgang til domstolsprøvelse af alle overtrædelser af artikel 7. Denne adgang skal efter SE-forordningen have opsættende virkning. I forslagets § 15 fastsættes nærmere regler om proceduren i de tilfælde, hvor et SE-selskab ikke opfylder kravet i SE-forordningens artikel 7 om at have sit vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor i den samme medlemsstat. Med hensyn til opløsning, likvidation, konkursbehandling, betalingsstandsning og tilsvarende bobehandlinger i øvrigt er SE-selskaber i henhold til artikel 63 i SE-forordningen omfattet af den lovgivning, som ville finde anvendelse på et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. De nærmere regler om likvidation og tvangsopløsning for aktieselskaber findes i aktieselskabslovens kapitel 14. Afs. 21. 2.5.2. Straf SE-forordningen pålægger medlemsstaterne at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 68, stk. 1. SE-forordningen foreskriver i betragtning nr. 18 i præamblen, at hver medlemsstat i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i forordningen skal anvende de sanktioner, der kan pålægges aktieselskaber, som hører under vedkommende medlemsstats lovgivning. SE-forordningen angiver ikke nærmere hvilke bestemmelser i SE-forordningen, der skal sanktioneres med straf. Efter aktieselskabslovens § 160, stk. 1, straffes overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser, vurderingsberetninger i henhold til § 6 c og meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven. På samme måde straffes en række nærmere angivne personer, herunder bestyrelsesmedlemmer og direktører, dersom de ubeføjet røber, hvad de under udførelsen af deres hverv har fået kundskab om. Endvidere straffes overtrædelse af en række specifikke bestemmelser i henhold til aktieselskabslovens § 161. Derudover er aktieselskaber eller den, der i aktieselskaber overtræder den pågældende lovgivning, pålagt straf i en lang række særlove. Forslagets § 21 udnytter kravet i SE-forordningens artikel 68, hvorefter medlemsstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger for at sikre en effektiv iværksættelse af SE-forordningen. Endvidere foreslås fastsat staf for overtrædelse af denne lovs § 7, stk. 4. Henvisningen til national ret i forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii, kan ikke i sig selv danne hjemmel for i dansk ret at pålægge SE-selskaber og nærmere angivne personer med relation til SE-selskaber straf eller tvangsbøder. Det foreslås derfor i §§ 22 og 23, at SE-selskaber og en række nærmere angivne personer i forhold til SE-selskaber er omfattet af de straffe- eller tvangsbødebestemmelser, som knytter sig til den lovgivning, der i medfør af artikel 9, stk. 1, litra c, ii, finder tilsvarende anvendelse på SE-selskaber som på aktieselskaber og de tilsvarende personer i aktieselskaber, dersom de overtræder den lovgivning, som vedrører danske aktieselskaber. Afs. 22. 3. Høring Lovforslaget har været sendt i høring hos: Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Danske Andelsselskaber, Danske Maritime, Datatilsynet, Den danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Kooperative Fællesforbund, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Domstolsstyrelsen, Energistyrelsen, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Forsikring og Pension, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færøernes Landsstyre, Grønlands Hjemmestyre, HK Handel, HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ingeniørforeningen i Danmark, Investeringsforeningsrådet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencerådet, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Københavns Fondsbørs A/S, Københavns Magistrat, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Patent- og Varemærkestyrelsen, Realkreditrådet, REVIFORA (Foreningen for revision, økonomi og ledelse), Rigsadvokaturen, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet, Socialministeriet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Værdipapircentralen samt Økonomi- og Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn. Afs. 23. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for staten, idet Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem skal ændres med henblik på registrering af SE-selskaber. Det vil medføre en engangsudgift for staten på 3,7 mio. kr. samt en årlig driftsudgift på ca. 0,4 mio. kr. Udgifterne vil blive afholdt inden for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens eksisterende rammer. Lovforslaget skønnes derudover ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommune og amter. Afs. 24. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. SE-selskabsformen er et tilbud til selskaber, der ønsker at blive SE-selskaber og dermed underlagt SE-forordningens regelsæt. Det forventes, at selskabsformen altovervejende vil være relevant for selskaber af en vis størrelse (kapitalkravet er på 120.000 euro) og med grænseoverskridende aktiviteter. Forventningen på nuværende tidspunkt er derfor, at det alene er få danske selskaber, der vil benytte sig af mulighederne i SE-forordningen. Forslaget har været forelagt Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som vurderer, at det ikke kan testes i et virksomhedspanel, idet det ikke har været muligt at udlede en tilstrækkelig præcis målgruppe til brug for kvantitative analyser. De administrative konsekvenser kan derfor ikke kvantificeres. Forslaget forventes dog at ville medføre administrative lettelser for erhvervslivet, idet det selskabsretligt bliver nemmere for selskaber at foretage omstruktureringer og flytte hjemsted over landegrænser. Der er dog ingen fælles beskatningsordning for SE-selskaber, hvorfor de skatteretlige regler kan blive en hindring for, at selskaber kan udnytte SE-forordningens muligheder fuldt ud. Spørgsmålet om en eventuel skattemæssig løsning henhører under skatteministerens ressortområde. Spørgsmålet kan dog ikke forventes løst på nationalt plan, idet reglerne for skattefri omstruktureringer bygger på et EU-direktiv. Kommissionen har den 17. oktober 2003 fremsat et forslag til ændring af direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktiver vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater. Forslaget indeholder en tilretning af reglerne i direktivet bl.a. med henblik på at løse de skatteretlige problemer, der kan opstå i forbindelse med oprettelsen af det europæiske selskab eller det europæiske andelsselskab. Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering forventer derudover, at forslaget vil have mindre administrative konsekvenser for de selskaber, der vælger SE-selskabsformen. Forslaget medfører således, at der vil være omstillingsbyrder i forbindelse med stiftelsen af SE-selskaber i form af indløsningskrav fra selskabets aktionærer ved fusion og flytning af hjemsted til en anden medlemsstat. Desuden skal SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet ved flytning af hjemsted til en anden medlemsstat stille sikkerhed for uforfaldne og omtvistede krav fra kreditorer og andre rettighedshavere. Afs. 25. 6. Konsekvenser for miljøet Forslaget forventes ikke at have konsekvenser for miljøet. Afs. 26. 7. Forholdet til EU-retten Nærværende lovforslag udnytter nogle af de muligheder, som SE-forordningen giver medlemsstaterne for at fastsætte supplerende regler i national ret og indeholder forslag til bestemmelser på de områder, hvor SE-forordningen pålægger medlemsstaterne at fastsætte regler. Endvidere tydeliggøres sammenhængen til visse af aktieselskabslovens bestemmelser som følge af SE-forordningens retskildehierarki i artikel 9. Lovforslaget supplerer SE-forordningen i dansk ret og vedrører den danske administration heraf. Afs. 27. 8. Oversigt over konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser/ Mindreudgifter Negative konsekvenser/ Merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for staten, idet Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem skal ændres med henblik på registrering af SE-selskaber. Det vil medføre en engangsudgift for staten på 3,7 mio. kr. samt en årlig driftsudgift på ca. 0,4 mio. kr. Udgifterne vil blive afholdt inden for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens eksisterende rammer. Lovforslaget skønnes derudover ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommune og amter. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Færre udgifter ved omstrukturering over landegrænser. Udgifter i forbindelse med etablering af et SE-selskab. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Løbende administrative lettelser i form større valgfrihed og fleksibilitet ved denne nye grænseoverskridende selskabsform. Omstillingsbyrder for de selskaber, der vælger at blive SE-selskaber. Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Nærværende lovforslag udnytter nogle af de muligheder, som SE-forordningen giver medlemsstaterne for at fastsætte supplerende regler i national ret og indeholder forslag til bestemmelser på de områder, hvor SE-forordningen pålægger medlemsstaterne at fastsætte regler. Endvidere tydeliggøres nogle af aktieselskabslovens bestemmelser som følge af SE-forordningens retskildehierarki i artikel 9. Lovforslaget supplerer SE-forordningen i dansk ret og vedrører den danske administration heraf. Afs. 28. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Afs. 29. Til § 1 Del. 1. SE-forordningen stiller krav om supplerende regler af hensyn til anvendelsen af forordningen, jf. de almindelige bemærkninger punkt 1.1 og 1.4. I denne lov findes bestemmelser, der skal supplere SE-forordningen. Bestemmelserne i denne lov skal finde anvendelse på alle SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet samt på selskaber, der deltager i stiftelsen af et SE-selskab. Den lovgivningskompetence, som SE-forordningen giver medlemsstaterne, gælder alene for SE-selskaber, som er registreret på medlemsstatens territorium. Som en konsekvens heraf anføres i § 1, at bestemmelserne i denne lov finder anvendelse på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet samt på selskaber, der deltager i stiftelsen af et SE-selskab. Retskildehierarkiet i SE-forordningens artikel 9 betyder, at i det omfang et spørgsmål er reguleret af SE-forordningen, gælder denne forud for denne lov, der udstedes i medfør af SE-forordningen, samt den lovgivning, som ville finde anvendelse på et aktieselskab. Efter SE-forordningens retskildehierarki i artikel 9, stk. 1, er SE-selskaber omfattet af: a) bestemmelserne i SE-forordningen, b) bestemmelserne i SE-selskabets vedtægter, når SE-forordningen udtrykkeligt tillader det, eller c) følgende bestemmelser for så vidt angår spørgsmål, som ikke er omfattet af SE-forordningen, eller, når et spørgsmål kun delvis er omfattet, for så vidt angår de aspekter, som ikke er omfattet af SE-forordningen: i) den lovgivning, der er vedtaget af medlemsstaterne i medfør af fællesskabsforanstaltninger, der specifikt vedrører SE-selskaber ii) den lovgivning i medlemsstaterne, som ville finde anvendelse på et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted iii) bestemmelserne i SE-selskabets vedtægter efter samme regler som dem, der gælder for et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Retskildehierarkiet indebærer, at i det omfang der ikke er bestemmelser i SE-forordningen om spørgsmålet eller i SE-selskabets vedtægter, når SE-forordningen udtrykkeligt tillader det, så gælder den nationale lovgivning om SE-selskaber i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har vedtægtsmæssigt hjemsted. Løser medlemsstatens lovgivning om SE-selskaber ikke spørgsmålet, gælder medlemsstatens almindelige aktieselskabslovgivning. National lovgivning omfatter både regler i love og administrative forskrifter. Løser aktieselskabslovgivningen heller ikke spørgsmålet, gælder SE-selskabets vedtægter, hvis de har taget stilling til spørgsmålet. Del. 2. Det følger endvidere af SE-forordningens artikel 10, at et SE-selskab med forbehold af bestemmelserne i forordningen skal behandles som et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Det indebærer, at det ikke er muligt for en medlemsstat, hvis det ikke følger af SE-forordningen, at regulere forhold særligt vedrørende SE-selskaber. Af SE-forordningens artikel 9 følger således, at alle de bestemmelser i dansk ret, der finder anvendelse på aktieselskaber, udover de bestemmelser, der er fastsat i medfør af denne lov, skal finde anvendelse på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i landet. I en lang række tilfælde indeholder SE-forordningen også direkte henvisninger til de nationale regler, der gælder for aktieselskaber. Det gælder f.eks. regler om SE-selskabers kapital samt regler om aktier, obligationer og tilsvarende værdipapirer, jf. artikel 5. Disse henvisninger sammenholdt med SE-forordningens artikel 9, der fastlægger, hvornår SE-forordningen og national ret finder anvendelse, betyder, at udover SE-forordningen og denne lov skal store dele af aktieselskabsloven anvendes på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark. Det gælder f.eks. bestemmelser om indbetaling af kapitalen, aktier, førelse af aktiebog, forhøjelse og nedsættelse af kapitalen, konvertible gældsbreve samt egne aktier. Derudover finder øvrige regler, der gælder for aktieselskaber, anvendelse på SE-selskaber. Det gælder f.eks. reglerne i årsregnskabslovgivningen, skattelovgivningen, konkurrencelovgivningen og konkurslovgivningen. SE-selskaber skal således bl.a. aflægge årsrapport efter reglerne i årsregnskabsloven på samme måde som aktieselskaber. SE-forordningens artikel 9 indeholder endvidere en bestemmelse i stk. 3, hvorefter national lovgivning, der regulerer en særlig type virksomhed, gælder fuldt ud for SE-selskaber. Det medfører bl.a., at et finansielt SE-selskab skal opfylde reglerne i lov om finansiel virksomhed. Det betyder f.eks., at et SE-selskab, der ønsker en dansk tilladelse til at drive finansiel virksomhed efter de gældende regler, skal have hjemsted og hovedkontor i Danmark, jf. lov om finansiel virksomhed § 14, stk. 1, nr. 7. Hvis SE-selskabet flytter sit hjemsted til en anden medlemsstat, vil tilladelsen bortfalde som følge af kravet i lov om finansiel virksomhed § 14, stk. 1, nr. 7. Endvidere må en finansiel virksomhed ikke efter de gældende regler fusionere med en anden finansiel virksomhed uden økonomi- og erhvervsministerens tilladelse. Det betyder, at en dansk finansiel virksomhed ikke kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab via fusion uden tilladelse. Vedrørende økonomi- og erhvervsministerens mulighed for at fremsætte indsigelse begrundet i samfundshensyn mod henholdsvis SE-selskabets flytning af hjemsted og stiftelse ved fusion henvises til den foreslåede § 19. Afs. 30. Til § 2 Bestemmelsen er en udnyttelse af muligheden i SE-forordningens artikel 67 til at lade de regler, der gælder for angivelse af aktieselskabers kapital, finde anvendelse på SE-selskaber. Et SE-selskabs kapital skal således angives i danske kroner eller euro. Afs. 31. Til § 3 I SE-forordningen er der krav om, at SE-selskabers vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor placeres i samme medlemsstat, jf. artikel 7. Bestemmelsen udnytter den yderligere mulighed, som SE-forordningens artikel 7 giver til at pålægge SE-selskaber at placere deres hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted på samme sted, dvs. i samme kommune. Det foreslås at udnytte muligheden, da det skaber lighed med de gældende regler for aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter et aktieselskabs hjemsted skal angives ved den kommune her i landet, hvor selskabet har sit hovedkontor. Udnyttelsen af muligheden sker desuden af hensyn til skatteligningen af SE-selskaber. Afs. 32. Til § 4 Del. 1. SE-forordningens hovedregel er, at selskaber, der deltager i stiftelsen af et SE-selskab, skal have både vedtægtsmæssigt hjemsted og hovedkontor i Fællesskabet, jf. artikel 2, stk. 1-4. Efter SE-forordningen er det alene selskaber i Fællesskabet, der kan stifte et SE-selskab. I henhold til EØS-aftalen gælder SE-forordningen imidlertid også for stater inden for EØS-aftalens område. Hvor der i SE-forordningen er angivet »Fællesskabet«, omfatter dette således også EØS-landene. I det følgende vil udtrykket EU- og EØS-lande derfor blive brugt i stedet for udtrykket Fællesskabet. Den foreslåede bestemmelse udnytter muligheden i SE-forordningens artikel 2, stk. 5, til at fastsætte, at selskaber, der ikke har deres hovedkontor i et EU- eller EØS-land, under visse forudsætninger kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab. Begrebet selskab er anvendt, da valgmuligheden i SE-forordningens artikel 2, stk. 5, omfatter samtlige de selskabsformer, der i henhold til artikel 2, stk. 1-3, kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab. Vedrørende begrebet »hovedkontor« henvises til bemærkningerne til § 15. Efter de gældende regler i aktieselskabslovens § 3, stk. 2, jf. § 176, har et selskab, der har sit registrerede hjemsted inden for EU- eller EØS-aftalens område, men som har sit hovedkontor uden for dette, ret til at stifte et dansk aktieselskab, jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledning nr. 93 af 29. maj 1996 om fravigelse af bopælskravene i aktieselskaber. I forbindelse med regelforenkling og modernisering af selskabslovene ved lovforslag nr. L 125, der er fremsat den 14. januar 2004, og som ved dette lovforslags fremsættelse er under behandling i Folketinget, foreslås det at ophæve bopælskravet til stiftere. Forslaget medfører, at alle fysiske såvel som juridiske personer (selskaber, fonde og foreninger m.v.) og offentlige myndigheder, som har den fornødne retsevne, kan stifte et aktieselskab i Danmark uanset deres nationalitet og bopæl. Der ses ikke at være grunde til at behandle selskaber med hovedkontoret beliggende uden for EU eller EØS anderledes ved stiftelsen af et SE-selskab. Del. 2. Efter den foreslåede bestemmelse får aktieselskaber med hovedkontor uden for EU eller EØS mulighed for at deltage i stiftelsen af et SE-selskab ved fusion efter artikel 2, stk. 1, i SE-forordningen. Endvidere får aktieselskaber og andre selskaber med begrænset ansvar (anpartsselskaber), jf. bilag 2 til SE-forordningen, med hovedkontor uden for EU eller EØS mulighed for at deltage i stiftelsen af et SE-holdingselskab, jf. artikel 2, stk. 2. Endelig får selskaber efter EF-traktatens artikel 48, stk. 2, samt andre offentligretlige eller privatretlige juridiske enheder med hovedkontor uden for EU eller EØS mulighed for at stifte et SE-datterselskab, jf. artikel 2, stk. 3, i SE-forordningen. Af SE-forordningens betragtning nr. 23 fremgår det i tilknytning til artikel 2, stk. 5, at et selskab kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab, hvis dette er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning ( nr. 1 ), har sit vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat ( nr. 2 ) samt har en faktisk og vedvarende tilknytning til en medlemsstats erhvervsliv ( nr. 3 ) i overensstemmelse med principperne i det generelle program for afskaffelse af restriktioner for fri etablering fra 1962. Af betragtningen nr. 23 fremgår det endvidere, at tilknytningen navnlig foreligger, hvis selskabet har et forretningssted i en medlemsstat og driver virksomhed herfra. Kravene i SE-forordningen til selskabernes tilknytning til en medlemsstat svarer i vidt omfang til aktieselskabslovens krav til selskaber i EU- og EØS-lande i henhold til den gældende aktieselskabslovs § 3, stk. 2, jf. § 176, der ligeledes bygger på principperne om retten til fri etablering. Ved registreringen af SE-selskaber i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil de nuværende krav til anmeldelse og registrering ved stiftelse derfor kunne overføres på SE-selskabets stiftelse, hvor selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i EU eller EØS, men med hovedkontor uden for EU eller EØS, deltager i stiftelsen. Selskaberne må herefter dokumentere, at de er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, at det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende inden for samme medlemsstat, og at selskabet har en faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i en medlemsstat. Afs. 33. Til § 5 Del. 1. Den foreslåede bestemmelse udnytter muligheden i SE-forordningens artikel 24, stk. 2, om, at medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af mindretalsaktionærer, der har udtalt sig imod fusionen. SE-forordningen indeholder ikke nærmere regler om indholdet af beskyttelsen af mindretalsaktionærerne. Den foreslåede bestemmelse udnytter muligheden til at fastsætte regler om indløsning af aktionærer, der har modsat sig fusionen på selskabets generalforsamling. Baggrunden for denne udvidede beskyttelse ved fusion er først og fremmest, at selskabet efter fusionen underlægges en ny selskabsform og nye retsregler, som ikke har været forudsigelige, da den pågældende aktionær erhvervede sin aktiepost. Endvidere er det muligt efter SE-forordningen at placere det vedtægtsmæssige hjemsted i en anden medlemsstat i forbindelse med fusionen. Dette kan indebære en praktisk begrænsning i adgangen til at gøre aktionærrettigheder gældende. I stk. 1 fastsættes, at aktionærerne i såvel fortsættende som ophørende selskaber har ret til indløsning, hvis de har modsat sig fusionen på den generalforsamling, hvor fusionen vedtages. I lighed med hvad der gælder efter de gældende regler i f.eks. aktieselskabslovens § 81 a om indløsningsret ved vedtægtsændringer efter aktieselskabslovens § 79, stk. 2, nr. 1-4, ligger der ikke i bestemmelsens formulering om, at aktionærerne skal have modsat sig generalforsamlingsbeslutningen et krav om, at aktionæren har stemt imod denne. Det er tilstrækkeligt, at aktionærerne på generalforsamlingen har givet til kende, at de har modsat sig beslutningen. Dette kan de gøre, selvom de ikke har stemmeret. Rent bevismæssigt vil det være af betydning, at de forlanger deres standpunkt tilført generalforsamlingsprotokollen. Krav på indløsning efter den foreslåede bestemmelse omfatter alene aktionærer i de deltagende selskaber, der er registreret her i landet, og når fusionen sker i henhold til SE-forordningens regler. For at sikre klarhed om selskabets forpligtelser og for at forhindre spekulation i kursudviklingen bestemmes det endvidere i stk. 1, at krav om indløsning fra de aktionærer, der har modsat sig beslutningen på generalforsamlingen, skal fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingen. Selve gennemførelsen af indløsningen kan ske, når SE-selskabet er registreret, og den enkelte aktionær har accepteret den tilbudte indløsningssum, eller aktiernes værdi er endeligt fastlagt. Del. 2. For at selskabets ledelse og generalforsamlingen kan have kendskab til indløsningskravenes mulige omfang, fastsættes det i stk. 2 , at aktionærerne før afstemningen på generalforsamlingen kan anmodes om en udtalelse om, hvem der ønsker at benytte indløsningsretten efter stk. 1. Retten til indløsning er i så fald betinget af, at de pågældende aktionærer før afstemningen på generalforsamlingen har tilkendegivet dette. Aktionærer, der ikke afgiver en sådan udtalelse, kan ikke efterfølgende ved afstemningen modsætte sig beslutningen og kræve sig indløst. Ønsker de fusionerende selskaber yderligere sikkerhed for, at forudsætningerne for fusionen ikke forrykkes, kan det eksplicit i fusionsplanen angives, at fusionen ikke kan gennemføres, hvis mere end en vis andel af aktiekapitalen kræves indløst. Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 om vurdering ved skønsmænd svarer til de regler om vurdering ved skønsmænd i forbindelse med indløsning, som f.eks. er fastsat i medfør aktieselskabslovens § 81 a, stk. 3, om indløsningsret ved vedtægtsændringer efter § 79, stk. 2, nr. 1-4. Bestemmelsen medfører, at medmindre der kan opnås enighed om prisen, skal der udpeges skønsmænd, som skal beregne aktiernes værdi. Vedrørende indløsningskursen vil der formentlig kunne tages udgangspunkt i den værdi, som lægges til grund ved beregningen af ombytningsforholdet i vurderingsmændenes udtalelse i forbindelse med fusionen. Enhver, for hvem skønsmændenes afgørelse har gyldighed, kan indbringe afgørelsen for retten. Sag herom må være anlagt senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring. Efter SE-forordningens artikel 27 har fusionen og den samtidige stiftelse af SE-selskabet virkning fra den dato, hvor SE-selskabet registreres. Inden registreringen udsteder en ret, en notar eller anden kompetent myndighed i hver af de berørte medlemsstater en attest, som er det endelige bevis på, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, er opfyldt, jf. SE-forordningens artikel 25, stk. 2. Del. 3. Det foreslås i stk. 4 , at inden Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udstede attesten i henhold til SE-forordningens artikel 25, stk. 2, skal fusionen være besluttet i alle de her i landet deltagende selskaber, og der skal være stillet betryggende sikkerhed for eventuelle indløsningskrav. I tilfælde af uenighed om aktiernes værdi fastsættes indløsningskursen af skønsmænd udmeldt af retten, jf. stk. 3. Er der uenighed om, hvorvidt en af selskabet tilbudt sikkerhed for indløsningskrav er betryggende, afgøres dette tillige af skønsmændene. Hvis der derimod ikke er uenighed om aktiernes værdi, og der derfor ikke er udmeldt skønsmænd i henhold til stk. 3, udpeges der skønsmænd af retten efter stk. 4. Indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten i henhold til SE-forordningens artikel 25, stk. 2, medmindre retten bestemmer andet. Det vil dermed være rettens afgørelse, hvorvidt en tilbudt sikkerhed yder aktionærerne tilstrækkelig beskyttelse ved selskabets fusion og dermed afgør retten, hvorvidt udgangspunktet om, at søgsmålet ikke har opsættende virkning, skal fraviges. Retten vil ved vurderingen af søgsmålets opsættende virkning kunne tillægge det betydning, om den opsættende virkning vil påføre selskabet skade, der står i åbenbart misforhold til aktionærernes krav. Den foreslåede bestemmelse influerer ikke på aktionærernes mulighed for i det eller de ophørende selskaber at kræve erstatning af selskabet i henhold til de gældende regler i aktieselskabslovens § 134 f. Afs. 34. Til § 6 Den foreslåede bestemmelse udnytter hjemlen i SE-forordningens artikel 8, stk. 5, til at fastsætte bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af mindretalsaktionærer, der har udtalt sig imod flytningen. Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 giver en sådan beskyttelse ved regler om indløsning af aktionærer, der har modsat sig flytningen på selskabets generalforsamling, hvis krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse. Efter SE-forordningens artikel 8, stk. 10, har flytningen virkning fra den dato, hvor tilflytningen af SE-selskabet i den nye medlemsstat registreres. Inden registreringen udsteder en ret, en notar eller anden kompetent myndighed i den hidtidige medlemsstat en attest, som er det endelige bevis på, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for flytningen, er opfyldt, jf. SE-forordningens artikel 8, stk. 8. Det foreslås i stk. 2 i lighed med reglerne for fusion, at inden Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udstede attesten i henhold til SE-forordningens artikel 8, stk. 8, skal flytningen være besluttet, og der skal være stillet betryggende sikkerhed for eventuelle indløsningskrav. Selve gennemførelsen af indløsningen kan ske, når flytningen af SE-selskabet er registreret, og den enkelte aktionær har accepteret den tilbudte indløsningssum, eller aktiernes værdi er endeligt fastlagt. I øvrigt henvises der til bemærkningerne til § 5. Afs. 35. Til § 7 Del. 1. Den foreslåede bestemmelse udnytter muligheden i SE-forordningens artikel 8, stk. 7, 1. og 2. afsnit. Den attest, der efter SE-forordningens artikel 8, stk. 8, skal udstedes som bevis på, at samtlige betingelser for flytningen er afsluttet, udstedes først, når SE-selskabet har godtgjort, at dets kreditorer er passende beskyttet. I artikel 8, stk. 7, 1. afsnit, giver SE-forordningen medlemsstaterne mulighed for at fastsætte bestemmelser til sikring af denne passende beskyttelse af SE-selskabets kreditorer og andre rettighedshavere. I henhold til SE-forordningens artikel 8, stk. 7, 2. afsnit, kan medlemsstaterne udvide den pågældende bestemmelse om kreditorbeskyttelse til at omfatte forpligtelser opstået i tidsrummet efter offentliggørelse af plan om flytning men inden flytningen. Den foreslåede bestemmelse udnytter disse muligheder for supplerende beskyttelse i SE-forordningen ved regler om proklama og krav om sikkerhedsstillelse på forlangende for uforfaldne eller omtvistede krav. Bestemmelsen er udvidet til også at gælde for forpligtelser opstået indtil 2 uger efter offentliggørelse af plan om flytning, da det vil være af betydning for beskyttelsen af kreditorerne, at der er en vis periode efter offentliggørelse og indrykkelse af proklama, hvor kreditorerne kan gøre sig bekendt med SE-selskabets plan om flytning til en anden medlemsstat. Flytningen til en anden medlemsstat er ikke reguleret i dansk ret. Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 svarer i vidt omfang til aktieselskabslovens regler om proklama ved kapitalnedsættelse og kreditorbeskyttelse ved fusion. Selskabets kreditorer skal ved en bekendtgørelse i Statstidende, med et varsel af mindst 2 måneder fra flytningsplanens offentliggørelse, opfordres til at anmelde deres krav. Med angivelsen af at indrykkelse af proklama skal ske fra offentliggørelsen af flytningsplanen, sikres, at proklamaet har den nødvendige aktualitet. Proklamaperioden er foreslået fastsat til 2 måneder, hvilket svarer til det tidspunkt, hvor beslutningen om flytning kan træffes efter offentliggørelse af planen, jf. SE-forordningens artikel 8, stk. 6. Herved forsinkes SE-selskabets flytning ikke unødigt, forudsat at proklama indrykkes ved flytningsplanens offentliggørelse, og kreditorerne må samtidig antages at have tilstrækkelig tid til at gøre sig bekendt med flytningsplanerne. I stk. 2 foreslås det, at det er skifteretten, der er den kompetente myndighed ved afgørelse af spørgsmål om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed for anmeldte krav og om sikkerhedsstillelsens størrelse. Del. 2. I stk. 3 foreslås, at forpligtelser opstået indtil 2 uger efter offentliggørelse af planen er omfattet af stk. 1. Bestemmelsen er tænkt som en beskyttelse af de kreditorer, der får krav imod selskabet umiddelbart efter offentliggørelse af flytningsplanerne. Fristen foreslås fastsat til 2 uger, da det vil være uhensigtsmæssigt for selskaberne, hvis perioden udstrækkes til at omfatte forpligtelser helt ind til gennemførsel af flytningen. Endvidere må kreditorer, der indgår aftaler med selskabet, anses for at være betryggende beskyttet af det forhold, at flytningsplanen og proklamaet har været offentliggjort i mindst 2 uger, når beskyttelsen efter den foreslåede bestemmelse ophører, jf. endvidere stk. 4 om SE-selskabets navn i perioden efter offentliggørelse af planen. Proklamavarslet udvides imidlertid ikke. De kreditorer, der er omfattet af stk. 3, skal således ligesom øvrige kreditorer mindst 2 måneder efter proklamaets indrykkelse anmelde deres krav. Det reelle varsel for de pågældende kreditorer vil således være mindst 6 uger. I stk. 4 foreslås det, at SE-selskabet fra det øjeblik, hvor flytningsplanen offentliggøres, skal beholde sit navn med tilføjelsen »under flytning«. Kravet supplerer beskyttelsen af kreditorerne i stk. 1-3 og skal sikre, at de kreditorer, der indgår aftaler med SE-selskabet efter offentliggørelse af flytningsplanen, er oplyst om SE-selskabets plan om at flytte hjemsted udover selve flytningsplanens offentliggørelse. Kravet om tilføjelsen til navnet og bibeholdelsen af dette opretholdes, indtil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af SE-forordningens artikel 8, stk. 11, har slettet SE-selskabet i styrelsens edb-informationssystem. Afs. 36. Til § 8 Bestemmelsen udnytter muligheden i SE-forordningens artikel 39, stk. 5, til at vedtage passende foranstaltninger for det to-strengede ledelsessystem. Del. 1. Det danske ledelsessystem må i forhold til SE-forordningen anses for at være en-strenget, jf. de almindelige bemærkninger punkt 2.3.1. Det betyder, at der er regler i aktieselskabsloven og andre love at falde tilbage på for SE-selskaber med det en-strengede ledelsessystem, når et spørgsmål ikke – eller kun delvist – er reguleret i forordningen, jf. SE-forordningens artikel 9 og bemærkningerne til forslagets § 11. Der er derimod ikke tilsvarende regler i dansk ret for det to-strengede ledelsessystem, som dette er reguleret i SE-forordningen, hvorfor der i henhold til SE-forordningens artikel 39, stk. 5, kan vedtages supplerende regler herfor. Med den foreslåede udnyttelse af denne mulighed sikres, at det to-strengede ledelsessystem ikke alene er underlagt forordningens sparsomme regulering, men endvidere underlægges de dele af national ret, der med henvisningerne i den foreslåede bestemmelse skal finde anvendelse, hvor SE-forordningen muliggør dette. I stk. 1 foreslås det, at bestemmelser i lov om aktieselskaber og lovgivningen i øvrigt, der i aktieselskaber gælder for bestyrelsen og direktionen eller medlemmer heraf, skal finde anvendelse med de fornødne tilpasninger på ledelsesorganet eller medlemmer heraf, medmindre andet følger af anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af stk. 6, jf. dog stk. 3 og 4. Udtrykket »de bestemmelser, der gælder for bestyrelsen og direktionen eller medlemmer heraf« er anvendt i bestemmelsen for at tydeliggøre, at i det omfang der i lovgivningen er brugt andre betegnelser for de ledelsesorganer, der i aktieselskaber svarer til henholdsvis bestyrelsen eller direktionen eller medlemmer heraf, finder bestemmelsen på tilsvarende måde anvendelse herpå. Som et eksempel kan nævnes, at aktieselskabsloven som hovedregel anvender udtrykket bestyrelse eller direktion, men i det omfang aktieselskabsloven anvender udtryk som f.eks. »ledelse«, »ledelsen«, »øverste ledelse«, »daglig ledelse«, »det ansvarlige ledelsesorgan« eller »ledelsesmedlem(mer)«, vil sådanne bestemmelser også være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Det gælder f.eks. efter de gældende regler i aktieselskabslovens §§ 2, stk. 4, 86, stk. 2, 118 og 118 a, stk. 5. Som et andet eksempel kan nævnes årsregnskabsloven, der i stedet for udtrykket bestyrelse og direktion anvender udtryk som f.eks. »de ledelsesorganer, der efter den for virksomheden gældende lovgivning har den øverste henholdsvis den daglige ledelse«, »det ansvarlige ledelsesorgan«, »ledelsesorgan«, »øverste ledelse«, »daglig ledelse«, »ledelsesmedlem(mer)« eller »ledelsen«. Disse udtryk for ledelsesorganerne vil også være omfattet af bestemmelsen. Del. 2. Endvidere er der tilføjet, at bestemmelsen alene finder anvendelse med de fornødne tilpasninger for at tage højde for formuleringer eller særlige forhold i aktieselskabsloven og lovgivningen i øvrigt, der gør, at bestemmelsen ikke kan finde anvendelse uden videre. Derudover vil der være tilfælde, hvor SE-forordningens regulering af det to-strengede ledelsessystem udelukker anvendelsen af nationale regler. Henvisningen til lovgivningen i øvrigt er generel og omfatter således samtlige bestemmelser i dansk lovgivning, der omtaler bestyrelsen, direktionen eller medlemmer heraf i aktieselskaber. I forbindelse med denne lovs ikrafttræden vil denne hovedregel gælde al dansk lovgivning. Det betyder, at hvis udgangspunktet i stk. 1 og stk. 2 ønskes fraveget, kræver det særskilt lovgivning herom, eller at der fastsættes regler ved bekendtgørelse i medfør af stk. 6. Det foreslås ikke at udnytte muligheden i SE-forordningens artikel 39, stk. 1, til at bestemme, at der skal udpeges administrerende direktører i det to-strengede ledelsessystem på de samme vilkår, som dem der gælder for nationale aktieselskaber. Det betyder, at både direktionens og bestyrelsens opgaver som udgangspunkt efter stk. 1 tillægges ledelsesorganet. Det medfører endvidere, at de vilkår, der henvises til i artikel 39, stk. 1, vedrørende nationale aktieselskaber og opdeling af ledelsesorganet, ikke finder anvendelse, jf. eksempelvis aktieselskabslovens § 51, stk. 1. Enhver opdeling af ledelsesorganet kan og skal alene ske i overensstemmelse med SE-forordningens udgangspunkt, hvorefter ledelsesorganet på eget ansvar varetager både den daglige og den overordnede ledelse af SE-selskabet. I modsætning hertil udnyttes muligheden for at udpege administrerende direktører i det en-strengede ledelsessystem således, at den eller de administrerende direktør(er) tillægges direktionens opgaver, jf. bemærkningerne til forslagets § 12, stk. 2. For at have en hovedregel at falde tilbage på, hvor den i stk. 1 nævnte lovgivning indeholder forskellige regler om det samme forhold for henholdsvis bestyrelse, direktion eller medlemmer heraf, foreslås det i stk. 2 , at reglerne for bestyrelsen eller medlemmer heraf finder anvendelse med de fornødne tilpasninger på ledelsesorganet eller medlemmer heraf, medmindre andet følger af anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af stk. 6. Bestemmelsen skal således ses som en udfyldende regel i de tilfælde, hvor der i lovgivning ikke er taget stilling til, hvad der skal gælde i den situation, der beskrives i bestemmelsen. Del. 3. Ledelsesorganet i et SE-selskab med et to-strenget ledelsessystem varetager, hvad der svarer til direktionens og bestyrelsens opgaver i dansk ret. I relation til sidstnævnte alene vedrørende dens ledelsesopgaver. Baggrunden for i stk. 2 at foreslå, at det er de bestemmelser, der omhandler bestyrelsen, som skal finde anvendelse på ledelsesorganet, er, at direktionens kompetenceområde i dansk ret ikke er selvstændigt i forhold til den overordnede ledelse, der ligger hos bestyrelsen. Bestyrelsens bredere kompetenceområde, der omfatter en ret til at instruere direktionens ledelse af selskabet, svarer i højere grad til ledelsesorganets kompetence i SE-selskabet. Der er ikke i bestemmelsen taget stilling til, hvilke opgaver der skal tillægges ledelsesorganet og tilsynsorganet, når forholdet allerede er reguleret af SE-forordningen. Som et eksempel herpå kan nævnes de gældende regler i aktieselskabslovens §§ 51, stk. 1 og 2, og 52, stk. 3, hvis tilsvarende bestemmelser findes i SE-forordningens regulering af ledelsessystemerne. Det samme gælder f.eks. opdelingen mellem daglig og overordnet ledelse i aktieselskabslovens § 54, stk. 1, 1. og 2. pkt. og stk. 2, som ligeledes er udtømmende reguleret i SE-forordningen. I de tilfælde er det ikke muligt at vedtage passende foranstaltninger, jf. SE-forordningens artikel 39, stk. 5. Det vil endvidere ikke være muligt eller nødvendigt at tage stilling til, hvilket organ der skal tillægges den pågældende beføjelse eller forpligtelse. For så vidt angår undtagelser til stk. 1 og 2, henvises der til bemærkningerne til stk. 3, 4 og 6 samt forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) og lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (Ændringer som følge af Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) og Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til SE-statutten for så vidt angår medarbejderindflydelse). Del. 4. Der findes ikke i dansk ret et organ, der svarer til tilsynsorganet i et SE-selskab. Selvom bestyrelsen i dansk ret har kontrolbeføjelser, har den også – modsat tilsynsorganet i et SE-selskab – en lang række andre beføjelser i form af bl.a. varetagelse af den overordnede ledelse af selskabet. Det er derfor ikke på samme måde, som når det gælder ledelsesorganet, muligt med en generel henvisning til national ret, når det gælder tilsynsorganet. Tilsynsorganets hovedopgaver fremgår af SE-forordningen. Det foreskrives bl.a., at ledelsesorganets medlemmer udnævnes og afsættes af tilsynsorganet, jf. artikel 39, stk. 2, og at tilsynsorganet fører tilsyn med ledelsesorganets varetagelse af ledelsen, jf. artikel 40, stk. 1. I stk. 3 opregnes en række bestemmelser i aktieselskabsloven om bestyrelsen eller medlemmer heraf, som ud fra deres indhold alene bør finde anvendelse på tilsynsorganet. Ved udformning af bestemmelsen er det forudsat, at muligheden i SE-forordningens artikel 39, stk. 2, til at bestemme, at ledelsesorganet skal vælges af generalforsamlingen, ikke udnyttes. I et SE-selskab med et to-strenget ledelsessystem er det herved alene tilsynsorganet, der vælges af generalforsamlingen. Ved vurderingen af, om en opgave alene skal tillægges tilsynsorganet (stk. 3) eller udover ledelsesorganet tillige skal tillægges tilsynsorganet (stk. 4), er der taget udgangspunkt i, om den pågældende opgave er en ledelsesopgave eller en tilsyns- og kontrolopgave. Da det to-strengede ledelsessystem i SE-forordningen bygger på det tyske system, er der ved vurderingen derudover søgt inspiration i den opdeling, der findes i tysk ret mellem Vorstand (ledelsesorganet) og Aufsichtrat (tilsynsorganet), i det omfang der har været tale om sammenlignelige situationer. De opregnede bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf i aktieselskabsloven er i stk. 3 foreslået alene at skulle finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf, idet det ikke er relevant at anvende dem på ledelsesorganet, fordi bestemmelserne omhandler et organ, der er valgt af generalforsamlingen. For så vidt angår aktieselskabslovens § 50, stk. 2, 2. pkt., omfatter henvisningen alene § 49, stk. 3, om koncernrepræsentation, da reglerne i § 49, stk. 2, 3. pkt., om selskabsrepræsentation ikke finder anvendelse, jf. de almindelige bemærkninger punkt 1.5. Del. 5. I stk. 4 angives i relation til aktieselskabsloven, hvilke yderligere opgaver der – udover at være tillagt ledelsesorganet – også skal finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger. Det foreslås, at en række bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf i aktieselskabsloven tillige skal anvendes på tilsynsorganet eller medlemmer heraf, da bestemmelserne udover en ledelsesfunktion også indeholder en kontrolfunktion. I det følgende beskrives mere specifikt begrundelsen for de af forslagene i stk. 4, der kan give anledning til særlige overvejelser omkring, hvorvidt bestemmelserne tillige skal finde anvendelse på tilsynsorganet: For så vidt angår aktieselskabslovens § 52, er alene stk. 1 medtaget, da reglerne om bopælskrav i stk. 2 er foreslået ophævet i forbindelse med regelforenkling og modernisering af selskabslovene ved lovforslag nr. L 125, der er fremsat den 14. januar 2004. Vedrørende aktieselskabslovens § 53 om meddelelse af aktiebesiddelse i selskab og koncerner ved indtræden i bestyrelsen eller direktionen foreslås denne at gælde både ledelsesorgan og tilsynsorgan. Tilsynsorganet vælges af generalforsamlingen og svarer i denne sammenhæng til bestyrelsen som det generalforsamlingsvalgte organ i aktieselskabsloven. Det vil endvidere være af betydning at få oplyst aktiebesiddelsen i det organ, hvor ledelsen i selskabet er samlet. Da ansvaret for selskabets ledelse ligger hos ledelsesorganet, vil det være naturligt, at dette organ står for protokoltilførelsen. Henvisningen til § 53, stk. 1, sidste pkt., er derfor ikke relevant for tilsynsorganet. Del. 6. For så vidt angår aktieselskabslovens § 56, vælger tilsynsorganet en formand af sin midte efter SE-forordningens artikel 42. Af denne grund er aktieselskabslovens § 56, stk. 1, ikke medtaget i stk. 4. SE-forordningen regulerer derimod ikke, hvilke opgaver formanden for tilsynsorganet er tillagt. Aktieselskabslovens § 56, stk. 2, vil med henvisningen i stk. 4 danne baggrundsret herfor. Desuden betyder henvisningen til § 56, stk. 2, at ledelsesorganets medlemmer som udgangspunkt har ret til at deltage på tilsynsorganets møder. Endvidere regulerer SE-forordningen heller ikke nærmere om protokoltilførelse, revisionsprotokol og forretningsorden, hvorfor aktieselskabslovens § 56, stk. 3-8, med henvisningen i stk. 4 vil danne baggrundsret både for ledelsesorganet og tilsynsorganet. Aktieselskabslovens regler om de pågældende områder omfatter både bestyrelsens kompetence i relation til den overordnede ledelse og dens kontrolfunktion. Reglerne er derfor relevante både for ledelsesorganet og tilsynsorganet. I lighed med hvad der gælder i øvrigt med henvisningerne i stk. 4, finder bestemmelsen anvendelse med de fornødne tilpasninger. Det betyder f.eks., at tilsynsorganets forretningsorden ikke skal omfatte punkter, der ubetinget omhandler ledelsen af selskabet, ligesom ledelsesorganets forretningsorden ikke skal omfatte punkter, der alene omfatter tilsyn med selskabet. Der nævnes aktieselskabslovens § 56, stk. 3-8, da det i forbindelse med regelforenkling og modernisering af selskabslovene ved lovforslag nr. L 125, der er fremsat den 14. januar 2004, og som ved dette lovforslags fremsættelse er under behandling i Folketinget, foreslås at indføre et nyt stykke 3, hvorefter visse afgrænsede bestyrelsesanliggender kan behandles skriftligt. Denne bestemmelse skal ligeledes finde anvendelse på både ledelsesorgan og tilsynsorgan. Vedrørende § 76 a, stk. 3, foreslås det, at revisor har ret til at deltage i både ledelsesorganets og tilsynsorganets møder under behandling af årsrapporter m.v., der påtegnes af revisor. Revisor har endvidere pligt til at deltage, hvis det begæres af blot ét medlem af det relevante organ. Aktieselskabslovens regler om behandling af årsrapporter m.v., der påtegnes af revisor, omfatter både bestyrelsen i egenskab af den overordnede ledelse og som kontrolfunktion. Reglerne er derfor relevante både for ledelsesorganet og tilsynsorganet. Det foreslås derfor, at revisor bør have ret og eventuel pligt til at deltage på begge organers møder under behandlingen af årsrapporter m.v., der påtegnes af revisor. Det foreslås, at aktieselskabslovens § 127 vedrørende indgivelse af konkursbegæring ligeledes skal finde anvendelse på tilsynsorganet, da det må antages at være en afgørende forudsætning for, at tilsynsorganet kan udfylde sin tilsynsfunktion og udøve kontrol med selskabets ledelse og likviditet. Del. 7. Det foreslås, at aktieselskabslovens § 136 a, stk. 1, nr. 11, om særlige fordele, der gives bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med spaltning, skal finde anvendelse både på ledelsesorganet og tilsynsorganet. Reglen svarer til § 134 a, stk. 1, nr. 9, vedrørende fusion og er foreslået i forbindelse med regelforenkling og modernisering af selskabslovene ved lovforslag nr. L 125, der er fremsat den 14. januar 2004. Der henvises alene til aktieselskabslovens § 140, stk. 1, 2. pkt., da 1. pkt. om skade tilføjet selskabet er udtømmende reguleret i SE-forordningen, jf. artikel 51. Sammenholdt med artikel 9, stk. 1, litra c, ii, medfører det, at tilsynsorganets medlemmer er erstatningsansvarlige over for aktionærer, selskabets kreditorer eller tredjemand på linie med ledelsesorganets medlemmer. Vedrørende aktieselskabslovens § 160, stk. 1, 2. pkt., om tavshedspligt er det foreslået, at denne tillige skal finde anvendelse på tilsynsorganet, da artikel 49 i SE-forordningen omhandler alle SE-selskabets organer. Vedrørende aktieselskabslovens § 160, stk. 2, fastslægges i forslagets stk. 4, hvem der er pligtsubjekt for bestemmelsen. I forslagets § 23 fastlægges retsfølgerne af overtrædelse. For så vidt angår aktieselskabslovens § 118, medfører forslaget, at udtrykket »ledelse« i bestemmelsen også omfatter tilsynsorganet, da et SE-selskab bør kunne sendes til tvangsopløsning, hvor det ikke har den foreskrevne organisation, herunder et tilsynsorgan. SE-forordningen indeholder ikke bestemmelser om suppleanter i de forskellige selskabsorganer. Der er imidlertid ikke noget til hinder for at udpege suppleanter til tilsynsorganet, så længe kravet til ordinære medlemmer er opfyldt, jf. artikel 9, stk. 1, litra c, ii, i SE-forordningen. I stk. 5 fastsættes, at lovens bestemmelser om tilsynsorganets medlemmer finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse. Hvis der udpeges suppleanter, skal det fremgå af vedtægterne, jf. aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 6. Af SE-medarbejderdirektivet følger, at der i visse tilfælde kan være medarbejderrepræsentanter i tilsynsorganet. Medarbejderrepræsentanter skal behandles på samme måde som de øvrige medlemmer af tilsynsorganet. De foreslåede bestemmelser i stk. 3-5 skal således også anvendes på eventuelle medarbejderrepræsentanter i tilsynsorganet. Der henvises til bemærkningerne til den lov, der samtidig med nærværende forslag fremsættes til implementering af SE-medarbejderdirektivet i dansk ret. Del. 8. I det omfang ministerier ikke får identificeret alle relevante bestemmelser om bestyrelsen eller direktionen eller medlemmer heraf inden lovens vedtagelse, kan der efterfølgende opstå et behov for at udstede regler, der skal rette op på tilfælde, hvor der er tale om åbenbare forglemmelser, eller hvor det på anden måde er åbenbart, at hovedreglen i den foreslåede bestemmelses stk. 1, 2 eller 5, ikke skal finde anvendelse. Her tænkes på tilfælde, hvor det er åbenbart i forhold til beføjelsens eller pligtens karakter, at den også skulle omfatte tilsynsorganet eller alene skulle omfatte tilsynsorganet, f.eks. hvor der klart er tale om en kontrolopgave eller et organ, der vælges af generalforsamlingen. Det foreslås derfor i stk. 6 , at økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende minister bemyndiges til at fastsætte regler om, at bestemmelserne i stk. 1, 2 og 5 helt eller delvis ikke skal gælde for den lovgivning, der henhører under økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende minister. De pågældende ministre kan herunder fastsætte nærmere regler om hvilke af bestyrelsens eller direktionens beføjelser eller pligter, der skal tillægges henholdsvis ledelsesorganet eller tilsynsorganet. Beføjelsen tilkommer økonomi- og erhvervsministeren eller »vedkommende minister«, dvs. den minister under hvis ressort lovgivningen henhører. Af hensyn til at tilvejebringe en vis ensartethed er det i bestemmelsen fastsat, at regler af den nævnte karakter kun kan fastsættes efter forudgående forhandling med økonomi- og erhvervsministeren. Afs. 37. Til § 9 Bestemmelsen tilsigter at udnytte de muligheder, som SE-forordningen giver i artikel 39, stk. 4, og artikel 40, stk. 3, til, at medlemsstaterne for SE-selskaber, der er registreret på deres område, kan fastsætte antallet af medlemmer af tilsynsorganet eller et minimumsantal og/eller et maksimumantal i tilsynsorganet og ledelsesorganet. Det foreslås i stk. 1 , at tilsynsorganet skal bestå af mindst tre medlemmer. Det foreslås i stk. 2 , at ledelsesorganet skal bestå af mindst et medlem. Der foreslås ikke fastsat et maksimumsantal. Antallet af medlemmer skal fremgå af SE-selskabets vedtægter, jf. aktieselskabslovens 4, stk. 1, nr. 6. Vedrørende eventuelle suppleanter henvises til bemærkningerne til § 8, stk. 5. Afs. 38. Til § 10 SE-forordningens artikel 48, stk. 1, 2. afsnit, giver medlemsstaterne mulighed for inden for det to-strengede ledelsessystem at fastsætte, at tilsynsorganet selv kan bestemme, at visse kategorier af ledelsesorganets dispositioner kræver dets godkendelse. Udgangspunktet er ellers efter SE-forordningen, at det er selskabets vedtægter, der opregner de kategorier af dispositioner, som ledelsesorganet skal have tilsynsorganets godkendelse til i det to-strengede ledelsessystem, jf. artikel 48, stk. 1, 1. afsnit. Med bestemmelsen foreslås det at udnytte muligheden i artikel 48, stk. 1, 2. afsnit, da det må antages, at kontrollen i selskabet kan tilpasses selskabets behov mere effektivt og fleksibelt, hvis tilsynsorganets godkendelse af nye kategorier af dispositioner ikke først kræver generalforsamlingsbeslutning om vedtægtsændring. Det fremgår ikke af SE-forordningen, hvad der nærmere forstås ved »visse kategorier af dispositioner«. Det er op til SE-selskabet i vedtægterne eller til tilsynsorganet i sin forretningsorden efter aktieselskabslovens § 56, stk. 5, at fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de kategorier af ledelsesorganets dispositioner, der skal godkendes af tilsynsorganet. Afs. 39. Til § 11 Med bestemmelsen i stk. 1 tydeliggøres, at administrationsorganet i SE-forordningens en-strengede ledelsessystem sidestilles med bestyrelsen i et dansk aktieselskab, jf. de almindelige bemærkninger punkt 2.3.1 om aktieselskabslovens ledelsessystem i forhold til SE-forordningens en- og to-strengede ledelsessystem. Aktieselskabslovens ledelsessystem danner baggrundsret for det en-strengede ledelsessystem. Bestemmelserne i aktieselskabsloven og lovgivningen i øvrigt om bestyrelsen eller medlemmer heraf skal således finde anvendelse med de fornødne tilpasninger på administrationsorganet eller medlemmer heraf. Den foreslåede bestemmelse svarer til den retsstiling, der følger af SE-forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii), men det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere i selve lovforslaget, at de regler, der gælder for bestyrelsen, skal finde anvendelse på administrationsorganet. Det foreslås, at bestemmelser i lov om aktieselskaber og lovgivningen i øvrigt, der i aktieselskaber gælder for bestyrelsen og direktionen eller medlemmer heraf, skal anvendes med de fornødne tilpasninger på administrationsorganet eller medlemmer heraf. Formuleringer eller særlige forhold i aktieselskabsloven og lovgivningen i øvrigt kan betyde, at nogle bestemmelser ikke kan finde anvendelse uden videre. Derudover vil der være tilfælde, hvor SE-forordningens regulering af det en-strengede ledelsessystem udelukker anvendelsen af nationale regler. Udtrykket »de bestemmelser, der i aktieselskaber gælder for bestyrelsen og direktionen eller medlemmer heraf« er anvendt i bestemmelsen for at tydeliggøre, at i det omfang der i lovgivningen er brugt andre betegnelser for de ledelsesorganer, der svarer til henholdsvis bestyrelsen eller direktionen eller medlemmer heraf, finder bestemmelsen på tilsvarende måde anvendelse herpå, jf. bemærkningerne til forslagets § 8, stk. 1. SE-forordningen indeholder ikke bestemmelser om suppleanter i de forskellige selskabsorganer. Der er imidlertid ikke noget til hinder for at udpege suppleanter i administrationsorganet, så længe kravet til ordinære medlemmer er opfyldt, jf. artikel 9, stk. 1, litra c, ii, i SE-forordningen. I stk. 2 fastsættes, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på eventuelle suppleanter for administrationsorganets medlemmer. Hvis der udpeges suppleanter, skal det fremgå af vedtægterne, jf. aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 6. Af SE-medarbejderdirektivet følger, at der i visse tilfælde kan være medarbejderrepræsentanter i administrationsorganet. Medarbejderrepræsentanter skal behandles på samme måde som de øvrige medlemmer af administrationsorganet. Den foreslåede bestemmelse skal således også anvendes på eventuelle medarbejderrepræsentanter i administrationsorganet. Der henvises til bemærkningerne til den lov, der samtidig med nærværende forslag fremsættes til implementering af SE-medarbejderdirektivet i dansk ret. Afs. 40. Til § 12 Bestemmelsen udnytter muligheden i SE-forordningens artikel 43, stk. 1 og 2, hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte, at der skal være en administrerende direktør eller flere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse på de samme vilkår som dem, der gælder for aktieselskaber, samt fastsætte regler om antallet af medlemmer i administrationsorganet. I stk. 1 foreslås det, at administrationsorganet skal bestå af mindst tre medlemmer (når der er fastlagt en ordning for medbestemmelse for medarbejderne i henhold til SE-medarbejderdirektivet følger det allerede af SE-forordningens artikel 43, stk. 2, 2. afsnit, at administrationsorganet skal bestå af mindst tre medlemmer). Antallet af medlemmer skal fremgå af SE-selskabets vedtægter, jf. aktieselskabslovens 4, stk. 1, nr. 6. I stk. 2 foreslås det, at der skal udpeges mindst én administrerende direktør med ansvar for den daglige ledelse. Af SE-forordningens artikel 9 og artikel 43, stk. 1, følger, at aktieselskabslovens bestemmelser om direktionen vil finde anvendelse på administrerende direktører. Det er med bestemmelsen tydeliggjort, at bestemmelser om direktionen eller medlemmer heraf i aktieselskabsloven og i lovgivningen i øvrigt finder anvendelse med de fornødne tilpasninger på administrerende direktører. Det betyder bl.a., at den administrerende direktør eller de administrerende direktører skal varetage den daglige ledelse af selskabet, som det følger af aktieselskabslovens § 54. Spørgsmålet om hvad der skal forstås ved den daglige ledelse, skal bedømmes på samme måde, som direktionens opgaver defineres, når det gælder danske aktieselskaber. At aktieselskabslovens regler om direktionen eller medlemmer heraf fungerer som baggrundsret for den administrerende direktør eller de administrerende direktører, betyder f.eks. også, at reglen i aktieselskabslovens § 51, stk. 2, skal iagttages, således at flertallet af administrationsorganets medlemmer skal bestå af personer, der ikke er administrerende direktører i selskabet. Det betyder samtidig, at administrationsorganet kan udpege en eller flere administrerende direktører, der ikke er medlem(mer) af organet, da det antages, at SE-forordningen med formuleringen »på de samme vilkår som dem, der gælder for aktieselskaber« i artikel 43, stk. 1, ikke er til hinder for, at den administrerende direktør kan komme »ude fra«. Afs. 41. Til § 13 Et SE-selskab skal ligesom et dansk aktieselskab afholde generalforsamling mindst en gang om året, jf. artikel 54, stk. 1, 1. pkt. I bestemmelsen foreslås det at udnytte muligheden i SE-forordningens artikel 54, stk. 1, 2. pkt., til at bestemme, at den første generalforsamling skal afholdes senest 18 måneder efter SE-selskabets stiftelse. Dette giver en større lighed med de gældende regler for aktieselskaber. Ved siden af denne bestemmelse finder reglerne i årsregnskabsloven, herunder indsendelsesfristerne, anvendelse, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.4. Afs. 42. Til § 14 Med bestemmelsen udnyttes muligheden i SE-forordningens artikel 56, hvorefter der nationalt kan fastsættes en lavere ejerandel end forordningens udgangspunkt på 10 %, som betingelse for at en eller flere aktionærer i fællesskab kan forlange nye punkter på dagsordenen for en generalforsamling. Udnyttelse af muligheden er betinget af, at aktionærerne har adgang til at forlange nye punkter på dagsordenen på samme vilkår, som gælder for nationale aktieselskaber. Bestemmelsen svarer til reglen i aktieselskabslovens § 71, hvorefter enhver aktionær har ret til at få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen, hvis denne skriftligt fremsætter krav herom over for bestyrelsen i så god tid, at emnet kan optages på dagsordenen for generalforsamlingen. Det foreslås, at kravet skal fremsættes over for ledelsesorganet eller administrationsorganet, idet det er disse organer, der står for planlægning og gennemførelse af generalforsamlingen. Afs. 43. Til § 15 Del. 1. Med bestemmelsen fastsættes regler om indledning af likvidationsprocedure, som forudsat i SE-forordningens artikel 64, stk. 2. Et SE-selskab skal have sit hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat, jf. artikel 7. Hvis SE-selskabet ikke opfylder dette krav, skal den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted træffe passende foranstaltninger for at sikre, at der indledes likvidationsprocedurer, hvis SE-selskabet ikke afhjælper forholdet inden for en nærmere fastsat frist, jf. artikel 64. Artikel 64 omhandler alene de tilfælde, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor ikke er i samme medlemsstat. Har et SE-selskab hovedkontor i en anden dansk kommune end det vedtægtsmæssige hjemsted, jf. § 3, er det således de regler, der gælder aktieselskaber i samme situation, som vil finde anvendelse. Den foreslåede bestemmelse i § 15 svarer til reglen i aktieselskabslovens § 118, hvorefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bl.a. kan beslutte, at et selskab skal opløses, hvis styrelsen ikke rettidigt har modtaget selskabets reviderede årsrapport, eller hvis selskabet ikke har den i loven eller vedtægterne foreskrevne ledelse eller revisor, og manglen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Med henblik på at gennemtvinge at et SE-selskab opfylder kravet i SE-forordningen om at have sit hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat, foreslås det i bestemmelsen at tillægge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen adgang til at beslutte, at SE-selskabet skal opløses, om fornødent efter aktieselskabsloven § 117. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal give SE-selskabet en frist til at afhjælpe forholdet. Det kan ske ved, at SE-selskabet enten flytter sit hovedkontor tilbage til Danmark, eller i overensstemmelse med proceduren i artikel 8 flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til den medlemsstat, hvor hovedkontoret er beliggende, jf. artikel 64, stk. 2. Tidsfristen bør fastsættes under behørig hensynstagen til, hvor lang tid en sådan flytning kan forventes at tage. I praksis fastsættes fristen vedrørende aktieselskabslovens § 118 til 4 uger, men under hensynstagen til SE-selskabers europæiske dimension kan der være behov for en længere frist. Efter dansk ret er selskabets hovedkontor det sted, hvorfra selskabet faktisk ledes. I SE-forordningen angives ikke nærmere, hvad der skal forstås ved begrebet »hovedkontor«. Det er ikke muligt at medtage bestemmelser om dette begrebs nærmere indhold i loven. Der er endvidere tale om et EU-retligt begreb (se artikel 48 i EF-traktaten), hvorfor det ikke er muligt at give begrebet et specifikt dansk indhold. I sidste instans må fortolkningsspørgsmål vedrørende dette begreb afgøres af EF-domstolen. Del. 2. Efter SE-forordningen skal der være adgang til domstolsprøvelse af alle overtrædelser af kravet om sammenfald mellem vedtægtsmæssigt hjemsted og hovedkontor, jf. artikel 64, stk. 3. Blandt andet af denne grund og af hensyn til sammenligneligheden med de regler, der gælder for aktieselskabers tvangsopløsning, foreslås det i § 20, stk. 2, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse efter bestemmelsen ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. bemærkningerne til forslagets § 20. Det følger endvidere af SE-forordningens artikel 64, stk. 3, at adgangen til domstolsprøvelse har opsættende virkning for procedurerne i artikel 64, stk. 1 og 2, i SE-forordningen. Det betyder, at hvis der anlægges sag ved domstolene om en afgørelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har truffet, skal indbringelsen have opsættende virkning for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens videre behandling af sagen. Hvis sagen indbringes for domstolene, efter at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oversendt sagen til skifteretten med anmodning om tvangsopløsning, skal indbringelsen have opsættende virkning for skifterettens videre behandling af sagen. Med hensyn til opløsning, likvidation, konkursbehandling, betalingsstandsning og tilsvarende bobehandlinger er SE-selskaber i henhold til artikel 63 i SE-forordningen omfattet af den lovgivning, som ville finde anvendelse på et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Det betyder, at den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse med de fornødne tilpasninger ved siden af bestemmelser om likvidation og tvangsopløsning i aktieselskabsloven kapitel 14 på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark. Det medfører bl.a., at SE-selskaber i henhold til aktieselskabslovens § 117, stk. 3, skal beholde sit navn med tilføjelsen »under tvangsopløsning«, og at reglerne om genoptagelse af aktieselskaber under tvangsopløsning i aktieselskabslovens § 126, stk. 3, finder anvendelse med de fornødne tilpasninger. Det medfører endvidere bl.a., at der ved indtræden af et SE-selskabs likvidation skal udstedes proklama, jf. aktieselskabslovens 123. På samme måde kan generalforsamlingen beslutte at genoptage SE-selskabets virksomhed, hvis de forhold, der har ført til likvidationen eller tvangsopløsningen, ikke længere foreligger, jf. aktieselskabslovens § 126. Afs. 44. Til § 16 Efter SE-forordningens artikel 12 skal et SE-selskab i den medlemsstat, hvori det har sit vedtægtsmæssige hjemsted, optages i det register, der er foreskrevet i denne medlemsstats lovgivning. Det foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tildeles opgaven med at være registreringsmyndighed for SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forestår registre for aktieselskaber, anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde, sparekasser, forsikringsselskaber m.v., hvorfor det vil være mest rationelt også at placere registret for SE-selskaber med hjemsted her i landet i styrelsen. Det er de nationale regler, der gælder for aktieselskaber, der finder anvendelse på forhold omkring anmeldelse og registrering til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. SE-forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii. Det følger af SE-forordningens artikel 68, stk. 2, at hver medlemsstat skal udpege de kompetente myndigheder, som er angivet i artiklerne 8, 25, 26, 54, 55 og 64. Med den foreslåede bestemmelse bliver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bl.a. kompetent myndighed i forhold til at: – udstede attest ved et SE-selskabs flytning af hjemsted (artikel 8, stk. 8), – udstede attest ved stiftelse af et SE-selskab ved fusion, kontrol af fusionens lovlighed og indsendelse af fusionsplan (artikel 25, stk. 2, og artikel 26, stk. 1-4), – indkalde og kræve generalforsamlingen indkaldt i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler (artikel 54, stk. 2, og artikel 55, stk. 3) og – træffe passende foranstaltninger, når et SE-selskab ikke opfylder kravet om at have sit hovedkontor og hjemsted i samme medlemsstat (artikel 64). Det foreslås, at mulighederne i artikel 8, stk. 14, og artikel 19 for, at en kompetent myndighed kan fremsætte indsigelse begrundet i samfundshensyn imod henholdsvis et SE-selskabs flytning og deltagelse i stiftelsen af et SE-selskab ved fusion, alene udnyttes for virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Økonomi- og erhvervsministeren udpeges til kompetent myndighed, jf. forslagets § 19. Afs. 45. Til § 17 Bestemmelsens stk. 1 indeholder en bemyndigelse til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved bekendtgørelse kan fastsætte de nødvendige regler for anvendelsen af forordninger om SE-selskaber. Herved tænkes først og fremmest på SE-forordningen, forordning nr. 2157/2001, men ved formuleringen forordninger tilsigtes at smidiggøre adgangen til at indarbejde eventuelle efterfølgende forordninger, der måtte supplere eller ændre den oprindelige forordning. SE-forordningen indeholder i artikel 69 en revisionsklausul. Stk. 2 indeholder tillige en bemyndigelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at fastsætte regler om SE-selskabers anmeldelse, eventuelle gebyr for sådan anmeldelse, offentliggørelse i forbindelse med anmeldelsen og udskrifter m.v. Udskrifter m.v. omfatter alle de former for udskrifter og dokumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal udlevere i relation til SE-selskabet. Udskrifter m.v. omfatter således også de dokumenter, der udleveres elektronisk. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påtænker at udnytte den foreslåede bemyndigelse til bl.a. at fastsætte nærmere regler om anmeldelse i de forskellige stiftelsessituationer og ved et SE-selskabs flytning i en ny bekendtgørelse til erstatning af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 72 af 11. februar 2002 om anmeldelse m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Afs. 46. Til § 18 Del. 1. Den foreslåede bestemmelse medfører, at de pågældende oplysninger og dokumenter skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For de nævnte oplysninger og dokumenter foreligger der ikke noget tilsvarende i aktieselskabsloven. Uden bestemmelsen vil det ikke være klart, hvem de nævnte dokumenter skal indsendes til, eller hvorledes Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal håndtere de pågældende dokumenter. Forslagets stk. 1 har til formål at skabe klarhed om procedurerne vedrørende SE-selskabets pligt til offentliggørelse af flytningsplan, fusionsplan, stiftelsesplan for SE-holdingselskab, omdannelsesplan til stiftelse af SE-selskab og omdannelsesplan ved omdannelse til aktieselskab. I modsætning til hvad der følger af eksempelvis SE-forordningens artikel 33, stk. 3 (offentliggørelse ved opfyldelsen af betingelserne for stiftelse af SE-holdingselskab i forbindelse med indskud af aktier), henvises der ikke til nationale bestemmelser om offentliggørelse ved de pågældende planer. Det følger dog af artikel 13 i SE-forordningen, at disse offentliggørelser skal ske efter national ret. 2. pkt. har derfor alene til formål at tydeliggøre, hvorledes Erhvervs- og Selskabsstyrelsen håndterer de pågældende oplysninger. Reglerne svarer til aktieselskabsloven regler om indsendelse af fusions- og spaltningsplaner, jf. aktieselskabslovens kapitel 15. I lighed med hvad der gælder for indsendelse af dokumenter i henhold til aktieselskabslovens § 158, foreslås det, at offentliggørelsen skal ske straks. Det følger af aktieselskabslovens § 158, at modtagelse af vurderingsberetning, fusionsplaner, spaltningsplaner m.v. skal bekendtgøres i Statstidende. Det følger endvidere af aktieselskabslovens § 158 a, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at alle eller nogle registreringer m.v. offentliggøres i en særlig registreringstidende. Styrelsen kan endvidere bestemme, at registrering og offentliggørelse skal ske i styrelsens edb-informationssystem samtidig med eller i stedet for registreringstidende. Styrelsen har udnyttet denne hjemmelsbestemmelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse nr. 72 af 11. februar 2002 i § 26 til at fastsætte, at bekendtgørelsen skal ske i styrelsens edb-informationssystem. Det foreslås, at offentliggørelsen, i lighed med hvad der gælder for aktieselskaber, skal ske i styrelsens edb-informationssystem, jf. aktieselskabslovens § 158 a og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse nr. 72 af 11. februar 2002 § 26. Del. 2. Den foreslåede stk. 2 indeholder en præcisering af, at oplysninger nævnt i SE-forordningens artikel 21 skal indsendes til Finanstilsynet, når der er tale om forsikringsselskaber. Indsendelsen af selve fusionsplanen, jf. SE-forordningens artikel 20, sker efter national ret, dvs. at fusionsplanen for forsikringsselskaber efter de gældende regler skal indsendes til Finanstilsynet. Det er således fundet hensigtsmæssigt, at offentliggørelsen af de her omhandlede oplysninger og dokumenter sker sammen med offentliggørelsen af fusionsplanen. I lighed med hvad der gælder for indsendelse af dokumenter i henhold til lov om finansiel virksomhed § 232, forslås det i 2. pkt., at de indsendte oplysninger straks bekendtgøres i Statstidende af Finanstilsynet. Afs. 47. Til § 19 Del. 1. I bestemmelsens stk. 1 foreslås, at reguleringsmuligheden i SE-forordningens artikel 8, stk. 14, og artikel 19 udnyttes. Økonomi- og erhvervsministeren kan over for virksomheder underlagt Finanstilsynets tilsyn fremsætte indsigelse i henhold til SE-forordningens artikel 8, stk. 14, og artikel 19. Økonomi- og erhvervsministerens indsigelse kan alene fremsættes ud fra samfundshensyn. Udtrykket »samfundshensyn« indebærer et væsentlighedskriterium, idet den nationale myndighed skal kunne begrunde, at fusion eller flytning vil kunne skade grundlæggende samfundsmæssige interesser i det pågældende land. Der skal foreligge en konkret, saglig begrundelse for indsigelsen, ligesom der skal kunne redegøres for, at indsigelsen er nødvendig for at opnå formålet og proportional. Begrebet samfundshensyn er ikke defineret i SE-forordningen, men der skal være tale om hensyn, som er anerkendt af EF-Domstolen. Det kan ikke på forhånd siges, hvilke hensyn EF-Domstolen konkret vil anerkende som samfundshensyn i relation til SE-forordningen, men EF-Domstolens praksis må forventes at være restriktriv. Muligheden for indsigelse er kun udnyttet i forhold til den finansielle sektor, som er særligt omtalt i SE-forordningen. Det vil være en betingelse for at gøre indsigelse gældende, at der er tale om afgørende hensyn til den finansielle sektors funktion og sikkerhed. Det må således antages, at en indsigelse, der kan begrundes i hensynet til betalingssystemets sikkerhed eller kapitalmarkedets funktion, vil kunne anerkendes af EF-domstolen, mens henvisning til generelle nationale og økonomiske interesser ikke vil blive anerkendt. Anvendelsen af indsigelsesretten vil derfor i praksis være begrænset til helt særlige tilfælde. For så vidt angår flytning af hjemsted, skal indsigelsen fremsættes indenfor den frist, der er angivet i SE-forordningens artikel 8, stk. 14, jf, artikel 8, stk. 6, dvs. senest 2 måneder efter at SE-selskabet har offentliggjort sin plan om flytning af hjemsted. For så vidt angår fusion, skal økonomi- og erhvervsministeren fremsætte indsigelsen inden for den frist, der er angivet i SE-forordningens artikel 19, if. artikel 25, stk. 2, dvs. inden Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder en attest om, at alle handlinger og formaliteter forud for fusionen er opfyldt. I stk. 2 foreslås, at økonomi- og erhvervsministerens eventuelle indsigelse efter stk. 1 skal meddeles selskabet senest 2 måneder efter offentliggørelse af plan om flytning eller fusion. Indsigelsen skal offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen edb-informationssystem. Indsigelser om fusion omfattet af lov om finansiel virksomhed §§ 226-232 skal dog offentliggøres i Statstidende af Finanstilsynet. Denne bestemmelse skal tilgodese kreditorer og aktionærers berettigede forventning om at være orienteret om flytningsplanernes henholdsvis fusionsplanernes status. Del. 2. 1 stk. 3 foreslås, at indsigelsen skal kunne indbringes for retten. Retten til domstolsprøvelse følger af SE-forordningens artikel 8, stk. 14, 3. afsnit, og artikel 19, 2. afsnit. Med bestemmelsen fastsættes en frist på 6 måneder for anlæggelse af en sådan sag. Afs. 48. Til § 20 Den foreslåede bestemmelse svarer til aktieselskabslovens § 159 b, stk. 1 og 2. I stk. 1 foreslås, at afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Finanstilsynet i henhold til loven, forskrifter udstedt i medfør af loven eller SE-forordningen kan indbringes for Økonomi- og Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. dog stk. 2. Herved behandles SE-selskaber på samme måde som aktieselskaber i relation til klageadgang til Erhvervsankenævnet. Træffer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgørelser vedrørende SE-selskaber i relation til aktieselskabslovens regler, finder bestemmelserne i aktieselskabslovens § 159 b anvendelse med de fornødne tilpasninger. I stk. 2 foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser om fastsættelse af frister og afgørelser truffet i henhold til § 15 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Baggrunden for at afskære administrativ rekurs for afgørelser truffet i henhold til forslagets § 15 er, at ved SE-selskabers oversendelse til skifteretten vil kompetencen overgå hertil. Endvidere bestemmer SE-forordningens artikel 64, stk. 3, at den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende, skal give adgang til domstolsprøvelse af alle overtrædelser af kravet i SE-forordningens artikel 7 om sammenfald mellem hovedkontor og det vedtægtsmæssige hjemsted. Denne adgang skal have opsættende virkning for procedurerne i SE-forordningens artikel 64, stk. 1 og 2. Den bevisbedømmelse, der skal foretages i henhold til artikel 64, stk. 1 og 2, sammenholdt med at det alene er domstolsprøvelse, der har opsættende virkning efter SE-forordningen, antages ikke at harmonere med administrativ rekurs. Undtagelsen svarer for så vidt til undtagelsen vedrørende § 118 om tvangsopløsning i aktieselskabslovens § 159 b, stk. 2. Afs. 49. Til § 21 SE-forordningen pålægger medlemsstaterne at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 68, stk. 1. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med SE-forordningens betragtning nr. 18, hvorefter hver medlemsstat i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i forordningen skal anvende de sanktioner, der kan pålægges aktieselskaber, som hører under vedkommende medlemsstats lovgivning. SE-forordningen angiver ikke nærmere, hvilke bestemmelser i forordningen der skal sanktioneres med straf. Efter det almindelige EU-retlige ligebehandlingsprincip og SE-forordningen skal medlemsstaterne anvende de samme sanktioner, som anvendes for nationale aktieselskaber. Medlemsstaterne er forpligtet til at sikre, at overtrædelser af fællesskabsretten sanktioneres efter samme materielle og processuelle regler som efter national ret gælder for overtrædelser af samme art og grovhed. Efter aktieselskabslovens § 160, stk. 1, straffes overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser, vurderingsberetninger i henhold til § 6 c og meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven. På samme måde straffes en række nærmere angivne personer, herunder bestyrelsesmedlemmer og direktører, dersom de ubeføjet røber, hvad de under udførelsen af deres hverv har fået kundskab om. Endvidere straffes overtrædelse af en række specifikke bestemmelser i henhold til aktieselskabslovens § 161. På denne baggrund foreslås det i stk. 1 , at overtrædelser af § 7, stk. 4, i denne lov og artikel 11, 39-45 og 49 i SE-forordningen straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. I fastsættelsen af hvilke bestemmelser i SE-forordningen der foreslås strafbelagt, er der sammenholdt med, hvilke tilsvarende bestemmelser i aktieselskabsloven der er strafbelagte. I stk. 2 foreslås mulighed for i bekendtgørelser udstedt i medfør af loven at fastsætte bødestraf for overtrædelser af bestemmelser i bekendtgørelserne. I stk. 3 gives der mulighed for at pålægge selskaber m.v. (juridiske personer) straf for overtrædelse af bestemmelsen. Afs. 50. Til § 22 Del. 1. SE-forordningen pålægger medlemsstaterne at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 68, stk. 1. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med SE-forordningens betragtning nr. 18, som foreskriver, at hver medlemsstat i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i forordningen skal anvende de sanktioner, der kan pålægges aktieselskaber, som hører under vedkommende medlemsstats lovgivning. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at henvisningen til national ret i forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii, ikke i sig selv kan danne hjemmel for at pålægge SE-selskaber med hjemsted i Danmark og nærmere angivne personer med relation til SE-selskaber straf. Bestemmelsen skal således sikre, at SE-selskaber og en række nærmere angivne personer i relation til SE-selskaber er omfattet af de straffebestemmelser, som knytter sig til den lovgivning, der i medfør af artikel 9, stk. 1, litra c, ii, finder tilsvarende anvendelse på SE-selskaber som på aktieselskaber og de tilsvarende personer i aktieselskaber, dersom de overtræder den lovgivning, som vedrører danske aktieselskaber. National lovgivning omfatter både regler i love og administrative forskrifter. Bestemmelsen gælder ved siden af § 21 om straf for overtrædelse af bestemmelser i forordningen og i denne lov. Det foreslås i stk. 1 , at SE-selskaber kan straffes for overtrædelse af lovgivning, som finder anvendelse på SE-selskaber i medfør af forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii, på samme måde som aktieselskaber kan straffes for overtrædelse. I stk. 2 og 3 foreslås, at medlemmer af henholdsvis tilsynsorganet og ledelsesorganet i et SE-selskab med et to-strenget ledelsessystem ved overtrædelse af de bestemmelser, som ifølge § 8, stk. 1-5, finder anvendelse på disse personer, kan straffes på samme måde, som når bestyrelsen eller direktionen i et aktieselskab overtræder disse bestemmelser. I stk. 4 og 5 foreslås, at medlemmer af henholdsvis administrationsorganet og administrerende direktører i et SE-selskab med et en-strenget ledelsessystem ved overtrædelse af de bestemmelser, som finder anvendelse på disse personer, jf. §§ 11 og 12, stk. 2, kan straffes på samme måde som medlemmer af henholdsvis bestyrelse og direktion i aktieselskaber. Del. 2. Stk. 6 omhandler andre retssubjekter med tilknytning til SE-selskaber, som i aktieselskaber har en tilsvarende funktion. Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at disse straffes på samme måde i SE-selskaber som i aktieselskaber for overtrædelse af bestemmelser, som i medfør af forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii, finder anvendelse på SE-selskaber. Vurderingsmænd, revisorer og granskningsmænd er f.eks. direkte omfattet af straffebestemmelsen i aktieselskabslovens § 160, stk. 1, 2. pkt. Overtræder en af de nævnte personer lovgivning, som ikke er begrænset til en bestemt personkreds, kan den pågældende person ligeledes straffes på samme måde, som hvis overtrædelsen var begået i relation til et aktieselskab, jf. eksempelvis aktieselskabsloven § 161. I det omfang ministerier ikke inden lovens fremsættelse får identificeret alle relevante personer, der skal kunne pålægges straf, kan der efterfølgende opstå et behov for at udstede regler, der skal rette op på tilfælde, hvor der er tale om åbenbare forglemmelser, eller hvor det på anden måde er åbenbart, at andre end de anførte personer skal kunne pålægges straf på samme måde som ved overtrædelse i relation til aktieselskaber. I stk. 7 foreslås derfor, at økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende minister efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at stk. 6 skal finde anvendelse på andre personer, som ville kunne straffes, hvis lovovertrædelsen var begået af en person med tilsvarende funktion i relation til et aktieselskab. Beføjelsen tilkommer økonomi- og erhvervsministeren eller »vedkommende minister«, dvs. den minister under hvis ressort lovgivningen henhører. Af hensyn til at tilvejebringe en vis ensartethed foreslås det i bestemmelsen, at regler af den nævnte karakter kun kan fastsættes efter forudgående forhandling med økonomi- og erhvervsministeren. Afs. 51. Til 23 Det foreslås i stk. 1 , at der som i aktieselskabslovens § 160, stk. 2, tillægges Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mulighed for at pålægge tvangsbøder. Medlemsstaterne er forpligtet til efter SE-forordningen at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 68, stk. 1. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med SE-forordningens betragtning nr. 18, som foreskriver, at hver medlemsstat i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i forordningen skal anvende de sanktioner, der kan pålægges aktieselskaber, som hører under vedkommende medlemsstats lovgivning. Da der efter gældende ret kan pålægges aktieselskaber tvangsbøder, antages det, at der på samme måde er en pligt til at kunne pålægge SE-selskaber tvangsbøder. Det er endvidere af stor betydning, at selskaber rettidigt indsender anmeldelser om ændringer i selskabets forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. aktieselskabslovens § 158, hvorefter registrering af de indsendte anmeldelser skal bekendtgøres til orientering for tredjemand. Det foreslås i stk. 2 på samme måde som vedrørende straf, jf. bemærkningerne til § 22, at bestemmelser om tvangsbøder i den lovgivning, der finder anvendelse på aktieselskaber, finder tilsvarende anvendelse på et SE-selskabs administrationsorgan, administrerende direktør, tilsynsorgan, ledelsesorgan, likvidator og bestyreren af et udenlandsk SE-selskabs filial eller revisor, dersom de ikke i rette tid efterkommer de pligter, der ifølge den pågældende lovgivning påhviler dem. For så vidt angår administrationsorgan, administrerende direktør, tilsynsorgan, ledelsesorgan, likvidator og bestyreren af et udenlandsk SE-selskabs filial, findes relevante pligter f.eks. i aktieselskabslovens § 160, stk. 2. For så vidt angår revisor, findes en relevant pligt f.eks. i årsregnskabslovens § 162, stk. 2. Afs. 52. Til § 24 Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttræden. Ikrafttrædelsesdatoen svarer til SE-forordningens ikrafttrædelsesdato, jf. SE-forordningens artikel 70. Afs. 53. Til § 25 Bestemmelsen fastsætter lovens gyldighedsområde, der ikke omfatter Grønland og Færøerne, da SE-forordningen ikke er gældende for Grønland og Færøerne.

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Baggrund for loven Del. 1. Denne lov er udarbejdet på baggrund af Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE), i det følgende benævnt SE-forordningen, som giver mulighed for at fastsætte supplerende regler i national ret. Den danske tekst af SE-forordningen har været offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, L 294, 10. november 2001, side 1, og er optrykt som bilag til loven. Med SE-forordningens ikrafttræden den 8. oktober 2004 bliver det muligt at stifte europæiske aktieselskaber, i det følgende benævnt SE-selskaber, i alle medlemsstaterne i EU. Det bliver muligt for nationale aktieselskaber, som henhører under forskellige medlemsstater, at danne et SE-selskab ved fusion på tværs af landegrænser. Det bliver endvidere muligt at flytte SE-selskabers hjemsted fra en medlemsstat til en anden, uden at det er nødvendigt at opløse selskabet først og stifte en ny juridisk person. SE-forordningen gør det muligt for selskaber, hvis aktivitet ikke er begrænset til en bestemt medlemsstat, at planlægge og gennemføre reorganisering af deres aktiviteter på fællesskabsplan. SE-forordningen har ikke en fuldstændig regulering af SE-selskabers forhold på samme måde, som f.eks. den danske aktieselskabslov har af aktieselskabers forhold. SE-forordningen benytter sig i vid udstrækning af henvisninger til national ret. Derudover stiller SE-forordningen krav om supplerende regler i national ret af hensyn til anvendelsen af forordningen. For det første pålægger SE-forordningen medlemsstaterne at træffe alle passende foranstaltninger for at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen. For det andet pålægger SE-forordningen medlemsstaterne at fastsætte regler i national ret på bestemte områder. For det tredje giver SE-forordningen medlemsstaterne nogle muligheder for at vedtage supplerende national lovgivning på en lang række områder, jf. for alle tre situationers vedkommende punkt 1.4. Lovforslaget fremsættes for at sikre, at de regler, som SE-forordningen pålægger medlemsstaterne at fastsætte, er på plads, når forordningen træder i kraft. Lovforslaget fremsættes endvidere for at fastsætte regler på nogle af de områder, hvor SE-forordningen giver medlemsstaterne mulighed herfor. Endelig fremsættes lovforslaget for at sikre, at det fornødne lovgrundlag er til stede i dansk ret for en hensigtsmæssig regulering og administration af SE-selskabers forhold. Del. 2. Samtidig med nærværende lovforslag fremsættes et forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) og lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, i det følgende benævnt følgeloven, med tilpasninger i disse love som følge af SE-forordningen. Derudover fremsættes af beskæftigelsesministeren et lovforslag til gennemførelse af Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse, i det følgende benævnt SE-medarbejderdirektivet. For at sikre sammenhængen med de regler, der finder anvendelse på aktieselskaber, er det som udgangspunkt tilstræbt at følge aktieselskabslovgivningen på de områder, hvor SE-forordningen giver mulighed for at vedtage supplerende regler i national ret. Udgangspunktet er dog fraveget, hvor særlige forhold gør sig gældende, herunder bl.a. i forhold til omfanget af kreditor- og minoritetsbeskyttelse, jf. punkt 2.2.

afs_3/del_1 Denne lov er udarbejdet på baggrund af Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE), i det følgende benævnt SE-forordningen, som giver mulighed for at fastsætte supplerende regler i national ret. Den danske tekst af SE-forordningen har været offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, L 294, 10. november 2001, side 1, og er optrykt som bilag til loven. Med SE-forordningens ikrafttræden den 8. oktober 2004 bliver det muligt at stifte europæiske aktieselskaber, i det følgende benævnt SE-selskaber, i alle medlemsstaterne i EU. Det bliver muligt for nationale aktieselskaber, som henhører under forskellige medlemsstater, at danne et SE-selskab ved fusion på tværs af landegrænser. Det bliver endvidere muligt at flytte SE-selskabers hjemsted fra en medlemsstat til en anden, uden at det er nødvendigt at opløse selskabet først og stifte en ny juridisk person. SE-forordningen gør det muligt for selskaber, hvis aktivitet ikke er begrænset til en bestemt medlemsstat, at planlægge og gennemføre reorganisering af deres aktiviteter på fællesskabsplan. SE-forordningen har ikke en fuldstændig regulering af SE-selskabers forhold på samme måde, som f.eks. den danske aktieselskabslov har af aktieselskabers forhold. SE-forordningen benytter sig i vid udstrækning af henvisninger til national ret. Derudover stiller SE-forordningen krav om supplerende regler i national ret af hensyn til anvendelsen af forordningen. For det første pålægger SE-forordningen medlemsstaterne at træffe alle passende foranstaltninger for at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen. For det andet pålægger SE-forordningen medlemsstaterne at fastsætte regler i national ret på bestemte områder. For det tredje giver SE-forordningen medlemsstaterne nogle muligheder for at vedtage supplerende national lovgivning på en lang række områder, jf. for alle tre situationers vedkommende punkt 1.4. Lovforslaget fremsættes for at sikre, at de regler, som SE-forordningen pålægger medlemsstaterne at fastsætte, er på plads, når forordningen træder i kraft. Lovforslaget fremsættes endvidere for at fastsætte regler på nogle af de områder, hvor SE-forordningen giver medlemsstaterne mulighed herfor. Endelig fremsættes lovforslaget for at sikre, at det fornødne lovgrundlag er til stede i dansk ret for en hensigtsmæssig regulering og administration af SE-selskabers forhold.

afs_3/del_2 Samtidig med nærværende lovforslag fremsættes et forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) og lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, i det følgende benævnt følgeloven, med tilpasninger i disse love som følge af SE-forordningen. Derudover fremsættes af beskæftigelsesministeren et lovforslag til gennemførelse af Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse, i det følgende benævnt SE-medarbejderdirektivet. For at sikre sammenhængen med de regler, der finder anvendelse på aktieselskaber, er det som udgangspunkt tilstræbt at følge aktieselskabslovgivningen på de områder, hvor SE-forordningen giver mulighed for at vedtage supplerende regler i national ret. Udgangspunktet er dog fraveget, hvor særlige forhold gør sig gældende, herunder bl.a. i forhold til omfanget af kreditor- og minoritetsbeskyttelse, jf. punkt 2.2.

1.2. Gældende ret Efter de gældende regler er det ikke muligt for aktieselskaber at fusionere over landegrænser. Det er endvidere ikke muligt at flytte et aktieselskabs hjemsted over landegrænser, uden at selskabet forinden opløses, og der stiftes en ny juridisk person. Hvis et selskab vil drive virksomhed i et andet land, må det i dag stifte et datterselskab eller oprette en filial i det pågældende land.

1.3. SE-forordningens hovedindhold og retskildehierarki Del. 1. SE-selskaber skal være en europæisk organisationsform for transnational virksomhed i aktieselskabsform. SE-selskaber skal have samme rettigheder som nationale aktieselskaber. SE-selskaber skal være juridiske personer, og SE-selskabers kapital skal være fordelt på aktier. Et SE-selskab skal have sit vedtægtsmæssige hjemsted inden for EU. Det vedtægtsmæssige hjemsted skal være beliggende i samme medlemsstat som SE-selskabets hovedkontor. Et væsentligt forhold ved SE-selskaber er kravet om et grænseoverskridende element. Ved stiftelsen skal der således indgå mindst to selskaber eller juridiske enheder, som henhører under forskellige medlemsstaters lovgivning, og som har deres vedtægtsmæssige hjemsted i EU. Der kan efter SE-forordningen stiftes SE-selskaber på følgende måder: – Aktieselskaber kan stifte et SE-selskab ved fusion, hvis mindst to af selskaberne hører under forskellige medlemsstaters lovgivning. – To aktieselskaber eller andre selskaber med begrænset ansvar (anpartsselskaber, jf. SE-forordningens bilag II), som henhører under forskellige medlemsstaters lovgivning eller i mindst 2 år har haft et datterselskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning, eller en filial, som er beliggende i en anden medlemsstat, kan stifte et SE-holdingselskab. – To selskaber, der er omfattet af EF-traktatens artikel 48, stk. 2 (privatretlige selskaber, heri indbefattet kooperative selskaber, samt alle andre juridiske personer, der henhører under den offentlige ret eller privatretten, med undtagelse af selskaber, som ikke arbejder med gevinst for øje), samt andre offentligretlige eller privatretlige juridiske personer, som enten hører under forskellige medlemsstaters lovgivning, eller som i mindst 2 år har haft enten et datterselskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning, eller en filial, som er beliggende i en anden medlemsstat, kan stifte et SE-datterselskab. – Et aktieselskab kan omdannes til et SE-selskab, hvis det i mindst 2 år har haft et datterselskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning. Desuden kan et SE-selskab selv stifte et eller flere datterselskaber i form af SE-selskaber. Et SE-selskab kan efterfølgende omdannes til et aktieselskab, der hører under lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Beslutningen om omdannelse kan først træffes 2 år efter SE-selskabets registrering, og først når de første to årsregnskaber er blevet godkendt. SE-forordningen fastslår i artikel 10, at et SE-selskab med forbehold af bestemmelserne i forordningen skal behandles som et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Det indebærer, at det ikke er muligt for en medlemsstat, hvis det ikke følger af SE-forordningen, at regulere forhold særligt vedrørende SE-selskaber. Del. 2. SE-forordningen indeholder derudover i artikel 9, stk. 1, et retskildehierarki, hvorefter SE-selskaber er omfattet af: a) bestemmelserne i SE-forordningen, b) bestemmelserne i SE-selskabets vedtægter, når SE-forordningen udtrykkeligt tillader det, eller c) følgende bestemmelser for så vidt angår spørgsmål, som ikke er omfattet af SE-forordningen, eller, når et spørgsmål kun delvis er omfattet, for så vidt angår de aspekter, som ikke er omfattet af SE-forordningen: i) den lovgivning, der er vedtaget af medlemsstaterne i medfør af fællesskabsforanstaltninger, der specifikt vedrører SE-selskaber ii) den lovgivning i medlemsstaterne, som ville finde anvendelse på et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted iii) bestemmelserne i SE-selskabets vedtægter efter samme regler som dem, der gælder for et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Retskildehierarkiet indebærer, at i det omfang der ikke er bestemmelser i SE-forordningen om det pågældende forhold eller i SE-selskabets vedtægter, når SE-forordningen udtrykkeligt tillader det, så gælder den nationale lovgivning om SE-selskaber i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har vedtægtsmæssigt hjemsted. National lovgivning omfatter både bestemmelser i love og i administrative forskrifter. Løser medlemsstatens lovgivning om SE-selskaber ikke spørgsmålet, gælder medlemsstatens almindelige aktieselskabslovgivning. Det betyder eksempelvis, at i det omfang der f.eks. er særlige regler for statslige eller børsnoterede aktieselskaber, vil de fuldt ud gælde for SE-selskabet. Løser aktieselskabslovgivningen ikke spørgsmålet, gælder SE-selskabets vedtægter, hvis der heri er taget stilling til spørgsmålet. Hvis den type virksomhed, som et SE-selskab skal udøve, er omfattet af særlige bestemmelser i den nationale lovgivning, gælder denne lovgivning fuldt ud for SE-selskaber, jf. artikel 9, stk. 3. I SE-forordningens betragtning nr. 26 anføres eksempelvis, at finansielle virksomheder reguleres af særdirektiver, og at de nationale bestemmelser til gennemførelse af disse direktiver og supplerende nationale bestemmelser for disse aktiviteter gælder fuldt ud for SE-selskaber. Det betyder eksempelvis, at økonomi- og erhvervsministeren i henhold til lov om finansiel virksomhed skal godkende en fusion med deltagelse af et finansielt SE-selskab. SE-forordningen omfatter ikke andre retsområder så som f.eks. skatteret, konkurrenceret, immaterialret eller insolvens, hvorfor medlemsstaternes lovgivning og fælleskabslovgivningen i øvrigt også på disse områder finder anvendelse på SE-selskaber.

afs_5/del_1 SE-selskaber skal være en europæisk organisationsform for transnational virksomhed i aktieselskabsform. SE-selskaber skal have samme rettigheder som nationale aktieselskaber. SE-selskaber skal være juridiske personer, og SE-selskabers kapital skal være fordelt på aktier. Et SE-selskab skal have sit vedtægtsmæssige hjemsted inden for EU. Det vedtægtsmæssige hjemsted skal være beliggende i samme medlemsstat som SE-selskabets hovedkontor. Et væsentligt forhold ved SE-selskaber er kravet om et grænseoverskridende element. Ved stiftelsen skal der således indgå mindst to selskaber eller juridiske enheder, som henhører under forskellige medlemsstaters lovgivning, og som har deres vedtægtsmæssige hjemsted i EU. Der kan efter SE-forordningen stiftes SE-selskaber på følgende måder: – Aktieselskaber kan stifte et SE-selskab ved fusion, hvis mindst to af selskaberne hører under forskellige medlemsstaters lovgivning. – To aktieselskaber eller andre selskaber med begrænset ansvar (anpartsselskaber, jf. SE-forordningens bilag II), som henhører under forskellige medlemsstaters lovgivning eller i mindst 2 år har haft et datterselskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning, eller en filial, som er beliggende i en anden medlemsstat, kan stifte et SE-holdingselskab. – To selskaber, der er omfattet af EF-traktatens artikel 48, stk. 2 (privatretlige selskaber, heri indbefattet kooperative selskaber, samt alle andre juridiske personer, der henhører under den offentlige ret eller privatretten, med undtagelse af selskaber, som ikke arbejder med gevinst for øje), samt andre offentligretlige eller privatretlige juridiske personer, som enten hører under forskellige medlemsstaters lovgivning, eller som i mindst 2 år har haft enten et datterselskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning, eller en filial, som er beliggende i en anden medlemsstat, kan stifte et SE-datterselskab. – Et aktieselskab kan omdannes til et SE-selskab, hvis det i mindst 2 år har haft et datterselskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning. Desuden kan et SE-selskab selv stifte et eller flere datterselskaber i form af SE-selskaber. Et SE-selskab kan efterfølgende omdannes til et aktieselskab, der hører under lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Beslutningen om omdannelse kan først træffes 2 år efter SE-selskabets registrering, og først når de første to årsregnskaber er blevet godkendt. SE-forordningen fastslår i artikel 10, at et SE-selskab med forbehold af bestemmelserne i forordningen skal behandles som et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Det indebærer, at det ikke er muligt for en medlemsstat, hvis det ikke følger af SE-forordningen, at regulere forhold særligt vedrørende SE-selskaber.

afs_5/del_2 SE-forordningen indeholder derudover i artikel 9, stk. 1, et retskildehierarki, hvorefter SE-selskaber er omfattet af: a) bestemmelserne i SE-forordningen, b) bestemmelserne i SE-selskabets vedtægter, når SE-forordningen udtrykkeligt tillader det, eller c) følgende bestemmelser for så vidt angår spørgsmål, som ikke er omfattet af SE-forordningen, eller, når et spørgsmål kun delvis er omfattet, for så vidt angår de aspekter, som ikke er omfattet af SE-forordningen: i) den lovgivning, der er vedtaget af medlemsstaterne i medfør af fællesskabsforanstaltninger, der specifikt vedrører SE-selskaber ii) den lovgivning i medlemsstaterne, som ville finde anvendelse på et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted iii) bestemmelserne i SE-selskabets vedtægter efter samme regler som dem, der gælder for et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Retskildehierarkiet indebærer, at i det omfang der ikke er bestemmelser i SE-forordningen om det pågældende forhold eller i SE-selskabets vedtægter, når SE-forordningen udtrykkeligt tillader det, så gælder den nationale lovgivning om SE-selskaber i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har vedtægtsmæssigt hjemsted. National lovgivning omfatter både bestemmelser i love og i administrative forskrifter. Løser medlemsstatens lovgivning om SE-selskaber ikke spørgsmålet, gælder medlemsstatens almindelige aktieselskabslovgivning. Det betyder eksempelvis, at i det omfang der f.eks. er særlige regler for statslige eller børsnoterede aktieselskaber, vil de fuldt ud gælde for SE-selskabet. Løser aktieselskabslovgivningen ikke spørgsmålet, gælder SE-selskabets vedtægter, hvis der heri er taget stilling til spørgsmålet. Hvis den type virksomhed, som et SE-selskab skal udøve, er omfattet af særlige bestemmelser i den nationale lovgivning, gælder denne lovgivning fuldt ud for SE-selskaber, jf. artikel 9, stk. 3. I SE-forordningens betragtning nr. 26 anføres eksempelvis, at finansielle virksomheder reguleres af særdirektiver, og at de nationale bestemmelser til gennemførelse af disse direktiver og supplerende nationale bestemmelser for disse aktiviteter gælder fuldt ud for SE-selskaber. Det betyder eksempelvis, at økonomi- og erhvervsministeren i henhold til lov om finansiel virksomhed skal godkende en fusion med deltagelse af et finansielt SE-selskab. SE-forordningen omfatter ikke andre retsområder så som f.eks. skatteret, konkurrenceret, immaterialret eller insolvens, hvorfor medlemsstaternes lovgivning og fælleskabslovgivningen i øvrigt også på disse områder finder anvendelse på SE-selskaber.

1.4. Mulighederne i SE-forordningen for at vedtage supplerende nationale regler Del. 1. SE-forordningen pålægger medlemsstaterne at træffe alle passende foranstaltninger for at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 68, stk. 1. SE-forordningen giver derudover medlemsstaterne mulighed for at vedtage supplerende regler af hensyn til anvendelsen af forordningen. Endelig henviser SE-forordningen på en lang række områder til den nationale lovgivning, der finder anvendelse på aktieselskaber i den medlemsstat, hvor SE-selskaber har vedtægtsmæssigt hjemsted. Den lovgivning, der i dansk ret finder anvendelse på aktieselskaber, vil derfor komme til at fungere ved siden af dette lovforslag og forslag til følgelov for SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet. SE-forordningen foreskriver konkret, at der på nogle områder skal fastsættes regler i national ret, og at der på andre områder kan fastsættes nationale regler. SE-forordningen foreskriver, at medlemsstaterne skal fastsætte regler på følgende områder: – Sanktioner ved overtrædelse af kravet om sammenfald mellem vedtægtsmæssigt hjemsted og hovedkontor (artikel 64), jf. forslagets § 15. – Udpegelse af kompetente myndigheder (artikel 68, stk. 2), jf. forslagets § 16. SE-forordningen giver mulighed for, at medlemsstaterne kan fastsætte supplerende regler. De områder, hvor muligheden er udnyttet, er følgende: – SE-selskaber får mulighed for at angive kapital i national valuta (artikel 67, stk. 1) , jf. forslagets § 2. – SE-selskaber pålægges at placere sit hovedkontor og det vedtægtsmæssige hjemsted i samme kommune (artikel 7, 2. pkt.), jf. forslagets § 3. – Et selskab, der ikke har sit hovedkontor i et EU- eller et EØS-land, får mulighed for at deltage i stiftelsen af et SE-selskab (artikel 2, stk. 5), jf. forslagets § 4. – Sikring af en passende beskyttelse af aktionærer, der udtaler sig mod et SE-selskabs flytning eller fusion (artiklerne 8, stk. 5, og 24, stk. 2) , jf. forslagets §§ 5 og 6. – Hvorledes der ved flytning af et SE-selskabs hjemsted skal ske godtgørelse af, at SE-selskabets kreditorers og andre rettighedshavers interesser er beskyttet (artikel 8, stk. 7, 1. afsnit) , jf. forslagets § 7. – Udvidelse af kravet om godtgørelse af passende beskyttelse til også at gælde forpligtelser, der opstår efter offentliggørelse af flytningsplanen (artikel 8, stk. 7, 2. afsnit), jf. forslagets § 7. – Passende foranstaltninger for SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem (artikel 39, stk. 5), jf. forslagets § 8. – Minimumskrav til antallet af medlemmer i ledelsesorganet, tilsynsorganet og administrationsorganet (artiklerne 39, stk. 4, 2. pkt., 40, stk. 3, og 43, stk. 2) , jf. forslagets §§ 9 og 12. Del. 2. – Tilsynsorganet kan bestemme, at visse dispositioner kræver dets godkendelse (artikel 48, stk. 1, 2. afsnit) , jf. forslagets § 10. – Udpegelse af en eller flere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse i SE-selskaber med et en-strenget ledelsessystem (artikel 39, stk. 1, 2. pkt. ), jf. forslagets § 12. – Den første generalforsamling skal afholdes senest atten måneder efter SE-selskabets stiftelse (artikel 54, stk. 1, 2. pkt.) , jf. forslagets § 13. – Enhver aktionær kan få sat punkter på dagsordenen (artikel 56) , jf. forslagets § 14. – Økonomi- og erhvervsministeren kan over for virksomheder underlagt Finanstilsynets tilsyn fremsætte indsigelse begrundet i samfundshensyn imod, at et SE-selskab flytter hjemsted eller deltager i stiftelsen af et SE-selskab ved fusion (artiklerne 8, stk. 14, og 19), jf. forslagets § 19. Følgende områder er der ikke foreslået fastsat bestemmelser om, selvom SE-forordningen giver mulighed herfor, idet det enten ikke er fundet hensigtsmæssigt, eller fordi det antages, at der ikke som forudsat i bestemmelserne kan fastsættes regler på samme vilkår som for danske aktieselskaber: – Et SE-selskabs ledelses- eller administrationsorgan kan ændre vedtægterne, uden at det er nødvendigt med en afgørelse fra generalforsamlingen, hvis vedtægterne er i modstrid med ordninger for medarbejderindflydelse (artikel 12, stk. 4, 2. afsnit) . – Det antages, at muligheden for at fastsætte lempeligere krav ved fusion mellem moderselskaber og delvist ejede datterselskaber ikke kan udnyttes, idet en tilsvarende bestemmelse ikke findes i dansk ret (artikel 31, stk. 2, 2. afsnit). – Sikring af en passende beskyttelse af aktionærer, der udtaler sig mod stiftelse af SE-holdingselskab (artikel 34). – Gøre omdannelse til et SE-selskab afhængigt af kvalificeret flertal eller enstemmighed i bestyrelsen (artikel 37, stk. 8) . – Det antages, at muligheden for at bestemme, at ledelsesorganets medlemmer i det to-strengede ledelsessystem skal vælges af generalforsamlingen ikke kan udnyttes, idet det ikke vil være på samme vilkår som dem, der gælder for aktieselskaber (artikel 39, stk. 2, 2. afsnit). – Begrænsning af den periode, hvor et medlem af tilsynsorganet i tilfælde af forfald i ledelsesorganet kan sidde i ledelsesorganet (artikel 39, stk. 3, sidste pkt.) . – Maksimumsantal for medlemmer i ledelsesorganet, tilsynsorganet og administrationsorganet (artiklerne 39, stk. 4, 2. pkt., 40, stk. 3, og 43, stk. 2). – Hvert medlem af tilsynsorganet kan forlange oplysninger af ledelsesorganet i det to-strengede ledelsessystem (artikel 41, stk. 3, 2. pkt.). Del. 3. – Krav om, at der i SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem skal udpeges en eller flere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse (artikel 43, stk. 1, 2. pkt.). – Det antages, at muligheden for at vedtage passende foranstaltninger for det en-strengede ledelsessystem ikke kan udnyttes, idet det danske ledelsessystem i forhold til SE-forordningen betragtes som en-strenget (artikel 43, stk. 4) . – Bestemte kategorier af dispositioner der mindst skal være anført i vedtægterne (artikel 48, stk. 2). – Beslutningsdygtige antal og beslutningstagningen i tilsynsorganet (artikel 50, stk. 3) . – Det antages, at det ikke er muligt at udnytte muligheden for at fastsætte regler om minoritetsaktionærers ret til at forlange generalforsamlingen indkaldt, da reglen svarer til aktieselskabslovens regler, som vil finde anvendelse på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet (artikel 55, stk. 1) . – Simpelt flertal til at ændre vedtægterne (artikel 59, stk. 2) . – Det antages, at det ikke er muligt at udnytte muligheden for at fastsætte regler om valg af valutaenhed ved opstilling af årsregnskaber m.v., da bestemmelsen svarer til bestemmelserne i årsregnskabsloven, som vil finde anvendelse på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet (artikel 67, stk. 2) . For en nærmere gennemgang af SE-forordningen og baggrunden for at foreslå, at nogle af ovennævnte muligheder udnyttes i dansk ret, mens andre ikke foreslås udnyttet eller ikke antages at kunne udnyttes, kan der henvises til et debatoplæg om selskabsretlig indarbejdelse af SE-forordningen i dansk ret. Debatoplægget er udarbejdet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forud for udarbejdelsen af nærværende lovforslag og forslag til følgelov og har været sendt i høring til en række ministerier, styrelser og organisationer. Lovforslaget bygger på forslagene i debatoplægget og de indkomne høringssvar i forbindelse med høringen af debatoplægget.

afs_6/del_1 SE-forordningen pålægger medlemsstaterne at træffe alle passende foranstaltninger for at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 68, stk. 1. SE-forordningen giver derudover medlemsstaterne mulighed for at vedtage supplerende regler af hensyn til anvendelsen af forordningen. Endelig henviser SE-forordningen på en lang række områder til den nationale lovgivning, der finder anvendelse på aktieselskaber i den medlemsstat, hvor SE-selskaber har vedtægtsmæssigt hjemsted. Den lovgivning, der i dansk ret finder anvendelse på aktieselskaber, vil derfor komme til at fungere ved siden af dette lovforslag og forslag til følgelov for SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet. SE-forordningen foreskriver konkret, at der på nogle områder skal fastsættes regler i national ret, og at der på andre områder kan fastsættes nationale regler. SE-forordningen foreskriver, at medlemsstaterne skal fastsætte regler på følgende områder: – Sanktioner ved overtrædelse af kravet om sammenfald mellem vedtægtsmæssigt hjemsted og hovedkontor (artikel 64), jf. forslagets § 15. – Udpegelse af kompetente myndigheder (artikel 68, stk. 2), jf. forslagets § 16. SE-forordningen giver mulighed for, at medlemsstaterne kan fastsætte supplerende regler. De områder, hvor muligheden er udnyttet, er følgende: – SE-selskaber får mulighed for at angive kapital i national valuta (artikel 67, stk. 1) , jf. forslagets § 2. – SE-selskaber pålægges at placere sit hovedkontor og det vedtægtsmæssige hjemsted i samme kommune (artikel 7, 2. pkt.), jf. forslagets § 3. – Et selskab, der ikke har sit hovedkontor i et EU- eller et EØS-land, får mulighed for at deltage i stiftelsen af et SE-selskab (artikel 2, stk. 5), jf. forslagets § 4. – Sikring af en passende beskyttelse af aktionærer, der udtaler sig mod et SE-selskabs flytning eller fusion (artiklerne 8, stk. 5, og 24, stk. 2) , jf. forslagets §§ 5 og 6. – Hvorledes der ved flytning af et SE-selskabs hjemsted skal ske godtgørelse af, at SE-selskabets kreditorers og andre rettighedshavers interesser er beskyttet (artikel 8, stk. 7, 1. afsnit) , jf. forslagets § 7. – Udvidelse af kravet om godtgørelse af passende beskyttelse til også at gælde forpligtelser, der opstår efter offentliggørelse af flytningsplanen (artikel 8, stk. 7, 2. afsnit), jf. forslagets § 7. – Passende foranstaltninger for SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem (artikel 39, stk. 5), jf. forslagets § 8. – Minimumskrav til antallet af medlemmer i ledelsesorganet, tilsynsorganet og administrationsorganet (artiklerne 39, stk. 4, 2. pkt., 40, stk. 3, og 43, stk. 2) , jf. forslagets §§ 9 og 12.

afs_6/del_2 – Tilsynsorganet kan bestemme, at visse dispositioner kræver dets godkendelse (artikel 48, stk. 1, 2. afsnit) , jf. forslagets § 10. – Udpegelse af en eller flere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse i SE-selskaber med et en-strenget ledelsessystem (artikel 39, stk. 1, 2. pkt. ), jf. forslagets § 12. – Den første generalforsamling skal afholdes senest atten måneder efter SE-selskabets stiftelse (artikel 54, stk. 1, 2. pkt.) , jf. forslagets § 13. – Enhver aktionær kan få sat punkter på dagsordenen (artikel 56) , jf. forslagets § 14. – Økonomi- og erhvervsministeren kan over for virksomheder underlagt Finanstilsynets tilsyn fremsætte indsigelse begrundet i samfundshensyn imod, at et SE-selskab flytter hjemsted eller deltager i stiftelsen af et SE-selskab ved fusion (artiklerne 8, stk. 14, og 19), jf. forslagets § 19. Følgende områder er der ikke foreslået fastsat bestemmelser om, selvom SE-forordningen giver mulighed herfor, idet det enten ikke er fundet hensigtsmæssigt, eller fordi det antages, at der ikke som forudsat i bestemmelserne kan fastsættes regler på samme vilkår som for danske aktieselskaber: – Et SE-selskabs ledelses- eller administrationsorgan kan ændre vedtægterne, uden at det er nødvendigt med en afgørelse fra generalforsamlingen, hvis vedtægterne er i modstrid med ordninger for medarbejderindflydelse (artikel 12, stk. 4, 2. afsnit) . – Det antages, at muligheden for at fastsætte lempeligere krav ved fusion mellem moderselskaber og delvist ejede datterselskaber ikke kan udnyttes, idet en tilsvarende bestemmelse ikke findes i dansk ret (artikel 31, stk. 2, 2. afsnit). – Sikring af en passende beskyttelse af aktionærer, der udtaler sig mod stiftelse af SE-holdingselskab (artikel 34). – Gøre omdannelse til et SE-selskab afhængigt af kvalificeret flertal eller enstemmighed i bestyrelsen (artikel 37, stk. 8) . – Det antages, at muligheden for at bestemme, at ledelsesorganets medlemmer i det to-strengede ledelsessystem skal vælges af generalforsamlingen ikke kan udnyttes, idet det ikke vil være på samme vilkår som dem, der gælder for aktieselskaber (artikel 39, stk. 2, 2. afsnit). – Begrænsning af den periode, hvor et medlem af tilsynsorganet i tilfælde af forfald i ledelsesorganet kan sidde i ledelsesorganet (artikel 39, stk. 3, sidste pkt.) . – Maksimumsantal for medlemmer i ledelsesorganet, tilsynsorganet og administrationsorganet (artiklerne 39, stk. 4, 2. pkt., 40, stk. 3, og 43, stk. 2). – Hvert medlem af tilsynsorganet kan forlange oplysninger af ledelsesorganet i det to-strengede ledelsessystem (artikel 41, stk. 3, 2. pkt.).

afs_6/del_3 – Krav om, at der i SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem skal udpeges en eller flere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse (artikel 43, stk. 1, 2. pkt.). – Det antages, at muligheden for at vedtage passende foranstaltninger for det en-strengede ledelsessystem ikke kan udnyttes, idet det danske ledelsessystem i forhold til SE-forordningen betragtes som en-strenget (artikel 43, stk. 4) . – Bestemte kategorier af dispositioner der mindst skal være anført i vedtægterne (artikel 48, stk. 2). – Beslutningsdygtige antal og beslutningstagningen i tilsynsorganet (artikel 50, stk. 3) . – Det antages, at det ikke er muligt at udnytte muligheden for at fastsætte regler om minoritetsaktionærers ret til at forlange generalforsamlingen indkaldt, da reglen svarer til aktieselskabslovens regler, som vil finde anvendelse på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet (artikel 55, stk. 1) . – Simpelt flertal til at ændre vedtægterne (artikel 59, stk. 2) . – Det antages, at det ikke er muligt at udnytte muligheden for at fastsætte regler om valg af valutaenhed ved opstilling af årsregnskaber m.v., da bestemmelsen svarer til bestemmelserne i årsregnskabsloven, som vil finde anvendelse på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet (artikel 67, stk. 2) . For en nærmere gennemgang af SE-forordningen og baggrunden for at foreslå, at nogle af ovennævnte muligheder udnyttes i dansk ret, mens andre ikke foreslås udnyttet eller ikke antages at kunne udnyttes, kan der henvises til et debatoplæg om selskabsretlig indarbejdelse af SE-forordningen i dansk ret. Debatoplægget er udarbejdet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forud for udarbejdelsen af nærværende lovforslag og forslag til følgelov og har været sendt i høring til en række ministerier, styrelser og organisationer. Lovforslaget bygger på forslagene i debatoplægget og de indkomne høringssvar i forbindelse med høringen af debatoplægget.

1.5. Det tilhørende medarbejderdirektiv Medarbejdernes medbestemmelse og ret til information og høring i SE-selskaber er reguleret af det tilhørende SE-medarbejderdirektiv. Forslag til lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber fremsættes af beskæftigelsesministeren samtidig med nærværende lovforslag. Loven til implementering af SE-medarbejderdirektivet skal træde i kraft på samme tidspunkt som denne lov. SE-forordningen indeholder nogle regler af betydning for medarbejderindflydelse. Det følger således af SE-forordningens artikel 12, at et SE-selskab ikke kan registreres, medmindre der er indgået en aftale om medarbejderindflydelse i henhold til artikel 4 i SE-medarbejderdirektivet, eller der er truffet en afgørelse i henhold til SE-medarbejderdirektivets artikel 3, stk. 6, eller forhandlingsperioden i henhold til SE-medarbejderdirektivets artikel 5 er udløbet, uden at der er indgået en aftale. I henhold til SE-medarbejderdirektivets artikel 13, stk. 2, finder bestemmelser vedrørende medarbejdernes medbestemmelse i selskabsorganer, der er fastsat ved national lovgivning og/eller praksis, bortset fra bestemmelser til gennemførelse af SE-medarbejderdirektivet, ikke anvendelse på SE-selskaber. Det betyder, at de gældende regler i aktieselskabslovens § 49, stk. 2, om selskabsrepræsentation ikke finder anvendelse på medarbejderindflydelse i SE-selskaber. SE-medarbejderdirektivet begrænser imidlertid ikke de bestemmelser vedrørende medbestemmelse i ledelsesorganerne, som er fastsat ved national lovgivning og/eller praksis, som gælder for aktieselskabers datterselskaber, jf. SE-medarbejderdirektivets artikel 13, stk. 3, litra b. Det betyder bl.a., at reglerne i aktieselskabslovens § 49, stk. 3, om koncernrepræsentation vil finde anvendelse, når et SE-selskab har vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet og er et datterselskab til et dansk aktieselskab.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Stiftelsesforhold Efter de gældende regler i aktieselskabsloven kan virksomheder, som enten har hjemsted her i landet, eller hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed beliggende inden for EU- eller EØS-aftalens område, være stiftere af et dansk aktieselskab. I forbindelse med regelforenkling og modernisering af selskabslovene ved lovforslag nr. L 125 om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S og kildeskatteloven (Mulighed for ekstraordinært udbytte, udfyldende bestemmelser om spaltning og ophævelse af bopælskrav m.v.), der er fremsat den 14. januar 2004, foreslås det at ophæve bopælskravet til stiftere. Forslaget, som ved dette lovforslags fremsættelse er under behandling i Folketinget, medfører, at alle fysiske såvel som juridiske personer (selskaber, fonde og foreninger m.v.) og offentlige myndigheder, som har den fornødne retsevne, kan stifte et aktieselskab i Danmark uanset deres nationalitet og bopæl. I henhold til SE-forordningens artikel 2, stk. 5, kan medlemsstaterne fastsætte, at selskaber, der ikke har deres hovedkontor i et EU- eller EØS-land, under visse forudsætninger kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab. Af SE-forordningens betragtning nr. 23 fremgår, at et selskab kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab, hvis dette er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, har sit vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat og har en faktisk og vedvarende tilknytning til en medlemsstats erhvervsliv i overensstemmelse med principperne i det generelle program for afskaffelse af restriktioner for fri etablering fra 1962. Det fremgår endvidere, at tilknytningen navnlig foreligger, hvis selskabet har et forretningssted i en medlemsstat og driver virksomhed herfra. For at skabe størst mulig lighed med den for aktieselskaber gældende retstilstand foreslås det i § 4, at muligheden i SE-forordningens artikel 2, stk. 5, udnyttes ved en bestemmelse om, at et selskab, der ikke har sit hovedkontor i et EU- eller EØS-land kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab, hvis betingelserne herfor i henhold til SE-forordningen er opfyldt.

2.2. Kreditor- og minoritetsbeskyttelse

2.2.1. Fusion Del. 1. Efter de gældende regler i aktieselskabsloven kan minoritetsaktionærer ikke kræve sig indløst ved et aktieselskabs fusion. I aktieselskabsloven fra 1973 var der derimod til beskyttelse af en nedstemt aktionærminoritet i den dagældende § 136 en bestemmelse, der gav de aktionærer og anpartshavere i det overtagne selskab, der på generalforsamlingen havde modsat sig fusionen, ret til at få deres aktier eller anparter indløst til en pris, der i mangel af mindelig overenskomst blev fastsat af udmeldte skønsmænd. Denne bestemmelse udgik ved lov nr. 282 af 9. juni 1982 om ændring af lov om aktieselskaber i forbindelse med implementeringen af Rådets tredje direktiv af 9. oktober 1978 om fusioner af aktieselskaber (78/855/EØF), idet der ikke fandtes behov for bestemmelsen længere i lyset af direktivets regler om vurdering af det fastsatte vederlag ved vurderingsmænd. I stedet blev der indført en bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 f, hvorefter aktionærer i det eller de ophørende selskaber, der ikke ønsker at acceptere det i fusionsplanen og bestyrelsesredegørelsen fastsatte vederlag, kan kræve erstatning af selskabet, hvis de har taget forbehold herom på generalforsamlingen, og det fremgår af vurderingsmændenes udtalelse efter § 134 c, stk. 3, at vederlaget ikke er rimeligt og sagligt begrundet. I forbindelse med regelforenkling og modernisering af selskabslovene ved lovforslag nr. L 125, der er fremsat den 14. januar 2004, og som ved dette lovforslags fremsættelse er under behandling i Folketinget, foreslås denne bestemmelse ændret. Det forslås således, at aktionærernes ret til at anlægge sag mod selskabet med krav om vederlagskompensation ikke længere er betinget af, at det fremgår af vurderingsmændenes udtalelse, at vurderingsmændene også finder, at vederlaget ikke er rimeligt og sagligt begrundet, jf. den foreslåede § 134 f, stk. 1. Del. 2. Det foreslås i § 5 at udnytte muligheden i SE-forordningens artikel 24, stk. 2, til at fastsætte bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af mindretalsaktionærer, som har udtalt sig imod fusionen. Den foreslåede bestemmelse indarbejder denne mulighed i dansk ret ved regler om at aktionærer, der på generalforsamlingen har modsat sig fusionen, kan kræve sig indløst. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til den tidligere § 136 i aktieselskabsloven og de gældende indløsningsbestemmelser, der er fastsat i medfør af aktieselskabslovens § 81 a ved vedtægtsændringer efter aktieselskabslovens § 79, stk. 2, nr. 1-4. For ikke unødigt at hindre fusionens gennemførelse er der dog i tillæg hertil tilføjet en regel om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udstede den nødvendige attest forud for fusionens gennemførelse, jf. forordningens artikel 25, stk. 2, når det pågældende selskab har stillet betryggende sikkerhed for eventuelle indløsningskrav. Baggrunden for at foreslå en udvidet beskyttelse af aktionærerne ved fusion med henblik på stiftelse af et SE-selskab er først og fremmest, at selskabet efter fusionen underlægges en ny selskabsform og nye retsregler, som ikke har været forudsigelige, da de pågældende aktionærer erhvervede deres aktiepost. Endvidere er det muligt efter SE-forordningen at placere det vedtægtsmæssige hjemsted i en anden medlemsstat i forbindelse med fusionen. Dette kan indebære en praktisk begrænsning i adgangen til at gøre aktionærrettigheder gældende.

afs_11/del_1 Efter de gældende regler i aktieselskabsloven kan minoritetsaktionærer ikke kræve sig indløst ved et aktieselskabs fusion. I aktieselskabsloven fra 1973 var der derimod til beskyttelse af en nedstemt aktionærminoritet i den dagældende § 136 en bestemmelse, der gav de aktionærer og anpartshavere i det overtagne selskab, der på generalforsamlingen havde modsat sig fusionen, ret til at få deres aktier eller anparter indløst til en pris, der i mangel af mindelig overenskomst blev fastsat af udmeldte skønsmænd. Denne bestemmelse udgik ved lov nr. 282 af 9. juni 1982 om ændring af lov om aktieselskaber i forbindelse med implementeringen af Rådets tredje direktiv af 9. oktober 1978 om fusioner af aktieselskaber (78/855/EØF), idet der ikke fandtes behov for bestemmelsen længere i lyset af direktivets regler om vurdering af det fastsatte vederlag ved vurderingsmænd. I stedet blev der indført en bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 f, hvorefter aktionærer i det eller de ophørende selskaber, der ikke ønsker at acceptere det i fusionsplanen og bestyrelsesredegørelsen fastsatte vederlag, kan kræve erstatning af selskabet, hvis de har taget forbehold herom på generalforsamlingen, og det fremgår af vurderingsmændenes udtalelse efter § 134 c, stk. 3, at vederlaget ikke er rimeligt og sagligt begrundet. I forbindelse med regelforenkling og modernisering af selskabslovene ved lovforslag nr. L 125, der er fremsat den 14. januar 2004, og som ved dette lovforslags fremsættelse er under behandling i Folketinget, foreslås denne bestemmelse ændret. Det forslås således, at aktionærernes ret til at anlægge sag mod selskabet med krav om vederlagskompensation ikke længere er betinget af, at det fremgår af vurderingsmændenes udtalelse, at vurderingsmændene også finder, at vederlaget ikke er rimeligt og sagligt begrundet, jf. den foreslåede § 134 f, stk. 1.

afs_11/del_2 Det foreslås i § 5 at udnytte muligheden i SE-forordningens artikel 24, stk. 2, til at fastsætte bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af mindretalsaktionærer, som har udtalt sig imod fusionen. Den foreslåede bestemmelse indarbejder denne mulighed i dansk ret ved regler om at aktionærer, der på generalforsamlingen har modsat sig fusionen, kan kræve sig indløst. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til den tidligere § 136 i aktieselskabsloven og de gældende indløsningsbestemmelser, der er fastsat i medfør af aktieselskabslovens § 81 a ved vedtægtsændringer efter aktieselskabslovens § 79, stk. 2, nr. 1-4. For ikke unødigt at hindre fusionens gennemførelse er der dog i tillæg hertil tilføjet en regel om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udstede den nødvendige attest forud for fusionens gennemførelse, jf. forordningens artikel 25, stk. 2, når det pågældende selskab har stillet betryggende sikkerhed for eventuelle indløsningskrav. Baggrunden for at foreslå en udvidet beskyttelse af aktionærerne ved fusion med henblik på stiftelse af et SE-selskab er først og fremmest, at selskabet efter fusionen underlægges en ny selskabsform og nye retsregler, som ikke har været forudsigelige, da de pågældende aktionærer erhvervede deres aktiepost. Endvidere er det muligt efter SE-forordningen at placere det vedtægtsmæssige hjemsted i en anden medlemsstat i forbindelse med fusionen. Dette kan indebære en praktisk begrænsning i adgangen til at gøre aktionærrettigheder gældende.

2.2.2. Flytning af hjemsted Efter de gældende regler kan aktieselskaber ikke flytte hjemsted over landegrænser, uden at selskabet forinden opløses, og der stiftes en ny juridisk person i den nye medlemsstat. Med SE-forordningen bliver det muligt at flytte hjemsted til en anden medlemsstat, uden at selskabet likvideres først, og uden at der skal stiftes en ny juridisk person i den nye medlemsstat. For at beskytte aktionærer, der ikke ønsker at være aktionærer i et selskab, der ikke har hjemsted her i landet, foreslås det i § 6 at udnytte muligheden i SE-forordningens artikel 8, stk. 5, hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af mindretalsaktionærer, der har udtalt sig imod flytningen. Den foreslåede bestemmelse sikrer denne beskyttelse ved regler om indløsning af aktionærer, der har modsat sig flytningen på selskabets generalforsamling, på samme måde som det foreslås ved fusion. Baggrunden for at foreslå en udvidet beskyttelse af aktionærerne ved et SE-selskabs flytning af hjemsted er, at SE-selskabet efter flytningen vil blive underlagt en anden medlemsstats regler som baggrundsret for SE-forordningen. Endvidere kan flytningen af SE-selskabet indebære en praktisk begrænsning i adgangen til at gøre aktionærrettigheder gældende. Af disse grunde bør SE-selskabets aktionærer ligesom ved stiftelse ved fusion have mulighed for at kræve sig indløst af selskabet. Det foreslås endvidere i § 7 at udnytte mulighederne i SE-forordningens artikel 8, stk. 7, 1. afsnit, til at fastsætte bestemmelser til sikring af SE-selskabets kreditorer og andre rettighedshavere, og artikel 8, stk. 7, 2. afsnit, til at udvide bestemmelsen til at omfatte forpligtelser opstået inden flytningen. Det foreslås, at det sker ved regler om udstedelse af proklama. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til bestemmelserne om proklama ved kapitalnedsættelse og om kreditorbeskyttelse ved fusion i aktieselskabsloven. Det foreslås, at det er skifteretten, som afgør om, en sikkerhedsstillelse er betryggende. Endelig foreslås det af hensyn til kreditorer og andre rettighedshavere, at SE-selskabet fra tidspunktet for flytningsplanens offentliggørelse skal beholde sit navn med tilføjelsen »under flytning«. Baggrunden for forslagene er, at inddrivelse af kreditorers krav kan blive vanskeliggjort af selskabets flytning, ligesom SE-selskabets kapitalforhold efter flytningen bliver underlagt en anden medlemsstats nationale regler. Kreditorerne i selskabet har ikke ved kontraktindgåelse kunne forudsige denne vanskeliggørelse af inddrivelsesmulighederne og bør af denne grund sikres ved selskabets flytning.

2.3. Ledelsesforhold og generalforsamlingen

2.3.1. Generelt om ledelsesforhold Del. 1. Et SE-selskab kan efter SE-forordningen vælge at være organiseret efter det en-strengede ledelsessystem, jf. artiklerne 43-45, eller det to-strengede ledelsessystem, jf. artiklerne 39-42. SE-forordningen indeholder derudover nogle fælles regler om ledelsessystemerne i artiklerne 46-51. I det en-strengede ledelsessystem skal der udover generalforsamlingen være et administrationsorgan, der varetager ledelsen af SE-selskabet. Medlemmerne af administrationsorganet vælges af generalforsamlingen. I det to-strengede ledelsessystem skal der udover generalforsamlingen være et ledelsesorgan og et tilsynsorgan. Ledelsesorganet varetager på eget ansvar ledelsen af selskabet, og tilsynsorganet fører tilsyn hermed. Medlemmerne af tilsynsorganet vælges af generalforsamlingen. Tilsynsorganet udnævner og afsætter ledelsesorganets medlemmer. Ingen kan på samme tid være medlem af både ledelsesorganet og tilsynsorganet i et SE-selskab. For begge ledelsessystemer kan der udpeges administrerende direktører til varetagelse af den daglige ledelse, jf. SE-forordningens artikel 39, stk. 1, og artikel 43, stk. 1. Det foreslås, at der alene i det en-strengede ledelsessystem skal udpeges administrerende direktør(er), jf. § 12 og de almindelige bemærkninger punkt 1.4. For det ledelsessystem, der ikke allerede gælder for aktieselskaber i medlemsstaterne, kan medlemsstaterne vedtage passende foranstaltninger, dvs. supplerende regler i national ret, jf. SE-forordningens artikel 39, stk. 5, og artikel 43, stk. 4. SE-forordningen forudsætter således, at medlemsstaterne gør sig klart, hvilket ledelsessystem der må antages at gælde for aktieselskaber, hvis de vil udnytte muligheden til at vedtage passende foranstaltninger. Medlemsstaterne er ikke umiddelbart tvunget til at vedtage supplerende regler. Hvis muligheden herfor imidlertid ikke udnyttes, vil SE-forordningens relativt overordnede og sparsomme regulering udgøre det retlige grundlag for det af de to ledelsessystemer, som ikke allerede findes i medlemsstaternes aktieselskabsret. Det foreslås derfor, at der lovgives i dansk ret. Indledningsvis må det med afsæt i aktieselskabslovens bestemmelser om bestyrelse og direktion undersøges, hvorledes det danske ledelsessystem må betegnes i forhold til de ledelsessystemer, SE-forordningen indeholder. Umiddelbart vil det være muligt at betragte det danske ledelsessystem på to forskellige måder i forhold til SE-forordningen: Som en-strenget eller som to-strenget. Derimod er det ikke muligt at betragte det som en mellemting (hybrid) mellem det en- eller to-strengede ledelsessystem, hvis det i dansk ret ønskes at udnytte SE-forordningens mulighed for at vedtage passende foranstaltninger for det system, der ikke allerede er reguleret i national ret. Del. 2. Det danske ledelsessystem er kendetegnet ved, at der er to organer, en bestyrelse og direktion, hvor bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af selskabet og direktionen den daglige ledelse. Traditionelt er det danske ledelsessystem betegnet som to-strenget. Sammenlignes det danske og de tilsvarende nordiske ledelsessystemer med det engelske en-strengede ledelsessystem, som danner forbillede for det en-strengede ledelsessystem i SE-forordningen, og det tyske to-strengede ledelsessystem, som danner forbillede for det to-strengede ledelsessystem i SE-forordningen, bliver billedet imidlertid mindre klart. Det danske ledelsessystem beskrives da også ofte som en mellemting eller en hybrid mellem de to ledelsessystemer. Det skyldes blandt andet, at opgaverne og personerne i de to ledelsesorganer i et dansk aktieselskab er delvist sammenfaldende. Betragtes det danske ledelsessystem som værende to-strenget i forhold til SE-forordningen, vil aktieselskabslovens regler om direktion og bestyrelse skulle anvendes som baggrundsret for forordningens regler om henholdsvis ledelsesorgan og tilsynsorgan. I SE-forordningen fastsættes imidlertid, at tilsynsorganet ikke kan forestå ledelsen af SE-selskabet, men at kun ledelsesorganet varetager ledelsen af selskabet. Dette udgør en grundlæggende forskel i forhold til den regulering, der findes i aktieselskabsloven. Ligeledes forskelligt i forhold til den danske regulering er det totale forbud mod personsammenfald mellem tilsyns- og ledelsesorgan. En konklusion om at danske aktieselskaber har et to-strenget ledelsessystem i forhold til SE-forordningen, ville betyde, at aktieselskabslovens bestemmelser skulle tilpasses til SE-forordningens mere rigoristiske krav til den to-strengede ledelse. Dette ville bl.a. føre til krav om fuldstændig adskillelse af ledelsesmæssige og tilsynsmæssige opgaver samt et absolut forbud mod personsammenfald. I den sammenhæng er det væsentligt, at forordningen ikke indeholder mulighed for nationalt at fastsætte regler på de nævnte områder alene for SE-selskaber. SE-forordningens to-strengede ledelsessystem giver således ikke »plads« til den fleksibilitet, der er indeholdt i den danske opdeling mellem direktion og bestyrelse. Hvis det danske ledelsessystem anses for to-strenget i forhold til SE-forordningen, vil det betyde, at der i Danmark ikke kan fastsættes supplerende regler for SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem. Tilpasning til SE-forordningens krav til det to-strengede ledelsessystem ville derfor alene kunne ske i form af en ændring af reglerne for aktieselskaber. Del. 3. I modsætning til det anførte vedrørende det to-strengede ledelsessystem vil det ikke udgøre et problem, at der ikke kan fastsættes supplerende regler for det en-strengede ledelsessystem i dansk ret. Reglerne i SE-forordningen om det en-strengede system harmonerer med de danske regler om bestyrelse og direktion, idet der kan fastsættes regler om, at der skal udpeges en eller flere administrerende direktører. En administrerende direktør vælges af administrationsorganet til at have ansvaret for den daglige ledelse. Da det antages, at disse kan komme »ude fra«, dvs. at de ikke behøver at være medlemmer af administrationsorganet, er tilnærmelsen til det danske ledelsessystem næsten komplet. Der er således ikke områder, som SE-forordningen regulerer vedrørende det en-strengede ledelsessystem, der ikke harmonerer med aktieselskabslovens regler. Den sparsomme regulering på dette område i SE-forordningen medfører, at danske virksomheder kan bibeholde den velkendte ledelsesstruktur i et SE-selskab. Den fleksibilitet det danske ledelsessystem tilbyder, vil derfor kunne overføres direkte på det en-strengede ledelsessystem i et SE-selskab. Hvis der ses på SE-forordningens regler og de hensyn, som ligger bag forordningens bestemmelser, vil det på denne baggrund være mest korrekt at betegne det danske ledelsessystem for aktieselskaber for en-strenget i forhold til SE-forordningen. Denne retlige vurdering af det danske ledelsessystem i forhold til SE-forordningen har ikke gyldighed i andre sammenhænge. Det danske ledelsessystem for aktieselskaber vil fortsætte uændret. Dette ledelsessystem har traditionelt fungeret godt og har givet danske aktieselskaber mulighed for at organisere sig på en måde, der passer bedst til det enkelte selskabs behov.

afs_14/del_1 Et SE-selskab kan efter SE-forordningen vælge at være organiseret efter det en-strengede ledelsessystem, jf. artiklerne 43-45, eller det to-strengede ledelsessystem, jf. artiklerne 39-42. SE-forordningen indeholder derudover nogle fælles regler om ledelsessystemerne i artiklerne 46-51. I det en-strengede ledelsessystem skal der udover generalforsamlingen være et administrationsorgan, der varetager ledelsen af SE-selskabet. Medlemmerne af administrationsorganet vælges af generalforsamlingen. I det to-strengede ledelsessystem skal der udover generalforsamlingen være et ledelsesorgan og et tilsynsorgan. Ledelsesorganet varetager på eget ansvar ledelsen af selskabet, og tilsynsorganet fører tilsyn hermed. Medlemmerne af tilsynsorganet vælges af generalforsamlingen. Tilsynsorganet udnævner og afsætter ledelsesorganets medlemmer. Ingen kan på samme tid være medlem af både ledelsesorganet og tilsynsorganet i et SE-selskab. For begge ledelsessystemer kan der udpeges administrerende direktører til varetagelse af den daglige ledelse, jf. SE-forordningens artikel 39, stk. 1, og artikel 43, stk. 1. Det foreslås, at der alene i det en-strengede ledelsessystem skal udpeges administrerende direktør(er), jf. § 12 og de almindelige bemærkninger punkt 1.4. For det ledelsessystem, der ikke allerede gælder for aktieselskaber i medlemsstaterne, kan medlemsstaterne vedtage passende foranstaltninger, dvs. supplerende regler i national ret, jf. SE-forordningens artikel 39, stk. 5, og artikel 43, stk. 4. SE-forordningen forudsætter således, at medlemsstaterne gør sig klart, hvilket ledelsessystem der må antages at gælde for aktieselskaber, hvis de vil udnytte muligheden til at vedtage passende foranstaltninger. Medlemsstaterne er ikke umiddelbart tvunget til at vedtage supplerende regler. Hvis muligheden herfor imidlertid ikke udnyttes, vil SE-forordningens relativt overordnede og sparsomme regulering udgøre det retlige grundlag for det af de to ledelsessystemer, som ikke allerede findes i medlemsstaternes aktieselskabsret. Det foreslås derfor, at der lovgives i dansk ret. Indledningsvis må det med afsæt i aktieselskabslovens bestemmelser om bestyrelse og direktion undersøges, hvorledes det danske ledelsessystem må betegnes i forhold til de ledelsessystemer, SE-forordningen indeholder. Umiddelbart vil det være muligt at betragte det danske ledelsessystem på to forskellige måder i forhold til SE-forordningen: Som en-strenget eller som to-strenget. Derimod er det ikke muligt at betragte det som en mellemting (hybrid) mellem det en- eller to-strengede ledelsessystem, hvis det i dansk ret ønskes at udnytte SE-forordningens mulighed for at vedtage passende foranstaltninger for det system, der ikke allerede er reguleret i national ret.

afs_14/del_2 Det danske ledelsessystem er kendetegnet ved, at der er to organer, en bestyrelse og direktion, hvor bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af selskabet og direktionen den daglige ledelse. Traditionelt er det danske ledelsessystem betegnet som to-strenget. Sammenlignes det danske og de tilsvarende nordiske ledelsessystemer med det engelske en-strengede ledelsessystem, som danner forbillede for det en-strengede ledelsessystem i SE-forordningen, og det tyske to-strengede ledelsessystem, som danner forbillede for det to-strengede ledelsessystem i SE-forordningen, bliver billedet imidlertid mindre klart. Det danske ledelsessystem beskrives da også ofte som en mellemting eller en hybrid mellem de to ledelsessystemer. Det skyldes blandt andet, at opgaverne og personerne i de to ledelsesorganer i et dansk aktieselskab er delvist sammenfaldende. Betragtes det danske ledelsessystem som værende to-strenget i forhold til SE-forordningen, vil aktieselskabslovens regler om direktion og bestyrelse skulle anvendes som baggrundsret for forordningens regler om henholdsvis ledelsesorgan og tilsynsorgan. I SE-forordningen fastsættes imidlertid, at tilsynsorganet ikke kan forestå ledelsen af SE-selskabet, men at kun ledelsesorganet varetager ledelsen af selskabet. Dette udgør en grundlæggende forskel i forhold til den regulering, der findes i aktieselskabsloven. Ligeledes forskelligt i forhold til den danske regulering er det totale forbud mod personsammenfald mellem tilsyns- og ledelsesorgan. En konklusion om at danske aktieselskaber har et to-strenget ledelsessystem i forhold til SE-forordningen, ville betyde, at aktieselskabslovens bestemmelser skulle tilpasses til SE-forordningens mere rigoristiske krav til den to-strengede ledelse. Dette ville bl.a. føre til krav om fuldstændig adskillelse af ledelsesmæssige og tilsynsmæssige opgaver samt et absolut forbud mod personsammenfald. I den sammenhæng er det væsentligt, at forordningen ikke indeholder mulighed for nationalt at fastsætte regler på de nævnte områder alene for SE-selskaber. SE-forordningens to-strengede ledelsessystem giver således ikke »plads« til den fleksibilitet, der er indeholdt i den danske opdeling mellem direktion og bestyrelse. Hvis det danske ledelsessystem anses for to-strenget i forhold til SE-forordningen, vil det betyde, at der i Danmark ikke kan fastsættes supplerende regler for SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem. Tilpasning til SE-forordningens krav til det to-strengede ledelsessystem ville derfor alene kunne ske i form af en ændring af reglerne for aktieselskaber.

afs_14/del_3 I modsætning til det anførte vedrørende det to-strengede ledelsessystem vil det ikke udgøre et problem, at der ikke kan fastsættes supplerende regler for det en-strengede ledelsessystem i dansk ret. Reglerne i SE-forordningen om det en-strengede system harmonerer med de danske regler om bestyrelse og direktion, idet der kan fastsættes regler om, at der skal udpeges en eller flere administrerende direktører. En administrerende direktør vælges af administrationsorganet til at have ansvaret for den daglige ledelse. Da det antages, at disse kan komme »ude fra«, dvs. at de ikke behøver at være medlemmer af administrationsorganet, er tilnærmelsen til det danske ledelsessystem næsten komplet. Der er således ikke områder, som SE-forordningen regulerer vedrørende det en-strengede ledelsessystem, der ikke harmonerer med aktieselskabslovens regler. Den sparsomme regulering på dette område i SE-forordningen medfører, at danske virksomheder kan bibeholde den velkendte ledelsesstruktur i et SE-selskab. Den fleksibilitet det danske ledelsessystem tilbyder, vil derfor kunne overføres direkte på det en-strengede ledelsessystem i et SE-selskab. Hvis der ses på SE-forordningens regler og de hensyn, som ligger bag forordningens bestemmelser, vil det på denne baggrund være mest korrekt at betegne det danske ledelsessystem for aktieselskaber for en-strenget i forhold til SE-forordningen. Denne retlige vurdering af det danske ledelsessystem i forhold til SE-forordningen har ikke gyldighed i andre sammenhænge. Det danske ledelsessystem for aktieselskaber vil fortsætte uændret. Dette ledelsessystem har traditionelt fungeret godt og har givet danske aktieselskaber mulighed for at organisere sig på en måde, der passer bedst til det enkelte selskabs behov.

2.3.2. SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem Det foreslås i § 8, stk. 1 og 2, at udnytte muligheden i SE-forordningens artikel 39, stk. 5, til at fastsætte en hovedregel om, at hvor der i aktieselskabsloven eller lovgivningen i øvrigt er bestemmelser om bestyrelsen og direktionen eller medlemmer heraf, skal disse anvendes med de fornødne tilpasninger på ledelsesorganet eller medlemmer heraf, medmindre andet følger af anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af § 8, stk. 6. For at have en regel at falde tilbage på, hvor der i den lovgivning, der finder anvendelse på aktieselskaber, er forskellige regler om det samme forhold for henholdsvis bestyrelse og direktion eller medlemmer heraf, foreslås det, at reglerne for bestyrelsen eller medlemmer heraf anvendes med de fornødne tilpasninger på ledelsesorganet eller medlemmer heraf, medmindre andet følger af anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af § 8, stk. 6. For så vidt angår aktieselskabsloven, er det i § 8, stk. 3, foreslået, at en række bestemmelser i aktieselskabsloven alene bør finde anvendelse på tilsynsorganet. Der er endvidere i § 8, stk. 4, foreslået en række bestemmelser, der udover ledelsesorganet tillige skal finde anvendelse på tilsynsorganet. På baggrund af bestemmelsens forholdsvis vidtrækkende karakter og af hensyn til eventuelle senere lovændringer m.v. foreslås det i § 8, stk. 6, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse til, at økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende minister efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i § 8, stk. 1, 2 og 5, helt eller delvis ikke skal gælde for den lovgivning, der hører under økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende ministers ressort. Derudover foreslås i § 9 at udnytte mulighederne i artikel 39, stk. 4, og artikel 40, stk. 3, til at fastsætte regler om minimumsantallet af medlemmer i tilsyns- og ledelsesorganet. Endvidere foreslås i § 10 at udnytte muligheden i SE-forordningens artikel 48, stk. 1, 2. afsnit, til at fastsætte, at tilsynsorganet selv kan bestemme, at visse kategorier af ledelsesorganets dispositioner kræver dets godkendelse.

2.3.3. SE-selskaber med et en-strenget ledelsessystem Da det danske ledelsessystem i forhold til SE-forordningen anses for at være en-strenget, kan muligheden i SE-forordningens artikel 43, stk. 4, for at fastsætte passende foranstaltninger, ikke udnyttes. Det foreslås dog i § 11 i overensstemmelse med SE-forordningens artikel 9 at gøre det klart, at administrationsorganet sidestilles med bestyrelsen i et dansk aktieselskab. Bestemmelserne i aktieselskabsloven og lovgivningen i øvrigt om bestyrelsen eller medlemmer heraf skal således anvendes med de fornødne tilpasninger på administrationsorganet eller medlemmer heraf. Endvidere udnyttes i § 12 muligheden i SE-forordningens artikel 43, stk. 1 og 2, til at fastsætte, at der skal være en administrerende direktør eller flere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse. Bestemmelser, der gælder for direktionen eller medlemmer heraf i aktieselskabsloven eller lovgivningen i øvrigt, anvendes med de fornødne tilpasninger på administrerende direktører. Desuden udnyttes muligheden i artikel 43, stk. 2, til at fastsætte regler om antallet af medlemmer i administrationsorganet.

2.3.4. Generalforsamlingen I § 13 foreslås det at udnytte muligheden i SE-forordningens artikel 54, stk. 1, til at bestemme, at den første generalforsamling skal afholdes senest 18 måneder efter SE-selskabets stiftelse. SE-forordningen bestemmer, at generalforsamlingen skal afholdes senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, jf. artikel 54, stk. 1, 2. pkt. SE-forordningen bestemmer imidlertid også, at det er de nationale regler, hvor SE-selskabet har vedtægtsmæssigt hjemsted, der finder anvendelse på selskabets aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. artikel 61. Efter de gældende regler i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, skal den godkendte årsrapport være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb, idet fristen dog er 4 måneder for statslige og børsnoterede selskaber. Bestemmelsen ligger inden for rammerne af Rådets fjerde direktiv nr. 78 af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer (78/660/EØF) artikel 47, der henviser til artikel 3 i Rådets første direktiv nr. 68 af 9. marts 1968 (68/151/EØF). Direktiverne indeholder ikke bestemmelser om fristen. Indsendelsesfristen i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, vil ikke kunne overholdes, hvis generalforsamlingen, der skal godkende årsrapporten, afholdes »senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning«, jf. SE-forordningens artikel 54. Sammenholdt med SE-forordningens artikel 9, 10 og 61, må artikel 54 dog skulle fortolkes således, at der skal gælde samme frist for SE-selskaber som for aktieselskaber, jf. også ligebehandlingsprincippet i SE-forordningens betragtning nr. 5. Det medfører således, at generalforsamlingen skal afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven. Efter de gældende regler i aktieselskabslovens § 71 har enhver aktionær ret til at få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen, hvis denne skriftligt fremsætter krav herom over for bestyrelsen i så god tid, at emnet kan optages på dagsordenen for generalforsamlingen. For at skabe lighed med de danske regler foreslås det i § 14 at udnytte muligheden i SE-forordningens artikel 56, hvorefter der nationalt kan fastsættes en lavere ejerandel end forordningens udgangspunkt på 10 % som betingelse for, at en eller flere aktionærer i fællesskab kan forlange nye punkter på dagsordenen for en generalforsamling.

2.4. Anmeldelsesforhold m.v. Efter de gældende regler forestår Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registre for aktieselskaber, anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde, sparekasser m.v. Det foreslås derfor i § 16 at placere registret for SE-selskaber med hjemsted her i landet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. SE-forordningens artikel 68, stk. 2, hvorefter enhver medlemsstat skal udpege de kompetente myndigheder, som er angivet i SE-forordningens artikel 8, 25, 26, 54, 55 og 64. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ved bekendtgørelse nr. 72 af 11. januar 2002 fastsat de nærmere regler om anmeldelse m.v. for aktieselskaber. Det foreslås i § 17, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om SE-selskabers anmeldelse til styrelsen m.v. Endvidere foreslås i § 18, at de i SE-forordningens artikel 8, stk. 2, 21, 32, stk. 2, 37, stk. 4, og 66, stk. 3, nævnte dokumenter og oplysninger skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved fusion efter lov om finansiel virksomhed §§ 226-232 indsendes oplysningerne til Finanstilsynet. Det foreslås i § 19 at indarbejde SE-forordningens mulighed i artikel 8, stk. 14, og artikel 19 om, at en myndighed kan fremsætte indsigelse begrundet i samfundshensyn. Denne indsigelse foreslås at kunne fremsættes af økonomi- og erhvervsministeren over for virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Formålet hermed er bl.a. at kunne sikre opretholdelsen af en stabil finansiel sektor i Danmark . En stabil finansiel sektor og et stabilt finansielt marked er af væsentlig betydning for samfundet som helhed.

2.5. Opløsning og straf

2.5.1. Opløsning Efter SE-forordningens artikel 64, stk. 1, skal medlemsstaten, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, træffe passende foranstaltninger til at pålægge SE-selskabet at afhjælpe forholdet, hvis SE-selskabet ikke opfylder betingelsen i SE-forordningens artikel 7 om at have sit hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted i den samme medlemsstat. Den pågældende medlemsstat skal endvidere træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der indledes likvidationsprocedure mod et SE-selskab, som ikke afhjælper forholdet. Den pågældende medlemsstat skal give adgang til domstolsprøvelse af alle overtrædelser af artikel 7. Denne adgang skal efter SE-forordningen have opsættende virkning. I forslagets § 15 fastsættes nærmere regler om proceduren i de tilfælde, hvor et SE-selskab ikke opfylder kravet i SE-forordningens artikel 7 om at have sit vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor i den samme medlemsstat. Med hensyn til opløsning, likvidation, konkursbehandling, betalingsstandsning og tilsvarende bobehandlinger i øvrigt er SE-selskaber i henhold til artikel 63 i SE-forordningen omfattet af den lovgivning, som ville finde anvendelse på et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. De nærmere regler om likvidation og tvangsopløsning for aktieselskaber findes i aktieselskabslovens kapitel 14.

2.5.2. Straf SE-forordningen pålægger medlemsstaterne at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 68, stk. 1. SE-forordningen foreskriver i betragtning nr. 18 i præamblen, at hver medlemsstat i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i forordningen skal anvende de sanktioner, der kan pålægges aktieselskaber, som hører under vedkommende medlemsstats lovgivning. SE-forordningen angiver ikke nærmere hvilke bestemmelser i SE-forordningen, der skal sanktioneres med straf. Efter aktieselskabslovens § 160, stk. 1, straffes overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser, vurderingsberetninger i henhold til § 6 c og meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven. På samme måde straffes en række nærmere angivne personer, herunder bestyrelsesmedlemmer og direktører, dersom de ubeføjet røber, hvad de under udførelsen af deres hverv har fået kundskab om. Endvidere straffes overtrædelse af en række specifikke bestemmelser i henhold til aktieselskabslovens § 161. Derudover er aktieselskaber eller den, der i aktieselskaber overtræder den pågældende lovgivning, pålagt straf i en lang række særlove. Forslagets § 21 udnytter kravet i SE-forordningens artikel 68, hvorefter medlemsstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger for at sikre en effektiv iværksættelse af SE-forordningen. Endvidere foreslås fastsat staf for overtrædelse af denne lovs § 7, stk. 4. Henvisningen til national ret i forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii, kan ikke i sig selv danne hjemmel for i dansk ret at pålægge SE-selskaber og nærmere angivne personer med relation til SE-selskaber straf eller tvangsbøder. Det foreslås derfor i §§ 22 og 23, at SE-selskaber og en række nærmere angivne personer i forhold til SE-selskaber er omfattet af de straffe- eller tvangsbødebestemmelser, som knytter sig til den lovgivning, der i medfør af artikel 9, stk. 1, litra c, ii, finder tilsvarende anvendelse på SE-selskaber som på aktieselskaber og de tilsvarende personer i aktieselskaber, dersom de overtræder den lovgivning, som vedrører danske aktieselskaber.

3. Høring Lovforslaget har været sendt i høring hos: Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Danske Andelsselskaber, Danske Maritime, Datatilsynet, Den danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Kooperative Fællesforbund, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Domstolsstyrelsen, Energistyrelsen, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Forsikring og Pension, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færøernes Landsstyre, Grønlands Hjemmestyre, HK Handel, HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ingeniørforeningen i Danmark, Investeringsforeningsrådet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencerådet, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Københavns Fondsbørs A/S, Københavns Magistrat, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Patent- og Varemærkestyrelsen, Realkreditrådet, REVIFORA (Foreningen for revision, økonomi og ledelse), Rigsadvokaturen, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet, Socialministeriet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Værdipapircentralen samt Økonomi- og Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for staten, idet Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem skal ændres med henblik på registrering af SE-selskaber. Det vil medføre en engangsudgift for staten på 3,7 mio. kr. samt en årlig driftsudgift på ca. 0,4 mio. kr. Udgifterne vil blive afholdt inden for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens eksisterende rammer. Lovforslaget skønnes derudover ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommune og amter.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. SE-selskabsformen er et tilbud til selskaber, der ønsker at blive SE-selskaber og dermed underlagt SE-forordningens regelsæt. Det forventes, at selskabsformen altovervejende vil være relevant for selskaber af en vis størrelse (kapitalkravet er på 120.000 euro) og med grænseoverskridende aktiviteter. Forventningen på nuværende tidspunkt er derfor, at det alene er få danske selskaber, der vil benytte sig af mulighederne i SE-forordningen. Forslaget har været forelagt Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som vurderer, at det ikke kan testes i et virksomhedspanel, idet det ikke har været muligt at udlede en tilstrækkelig præcis målgruppe til brug for kvantitative analyser. De administrative konsekvenser kan derfor ikke kvantificeres. Forslaget forventes dog at ville medføre administrative lettelser for erhvervslivet, idet det selskabsretligt bliver nemmere for selskaber at foretage omstruktureringer og flytte hjemsted over landegrænser. Der er dog ingen fælles beskatningsordning for SE-selskaber, hvorfor de skatteretlige regler kan blive en hindring for, at selskaber kan udnytte SE-forordningens muligheder fuldt ud. Spørgsmålet om en eventuel skattemæssig løsning henhører under skatteministerens ressortområde. Spørgsmålet kan dog ikke forventes løst på nationalt plan, idet reglerne for skattefri omstruktureringer bygger på et EU-direktiv. Kommissionen har den 17. oktober 2003 fremsat et forslag til ændring af direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktiver vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater. Forslaget indeholder en tilretning af reglerne i direktivet bl.a. med henblik på at løse de skatteretlige problemer, der kan opstå i forbindelse med oprettelsen af det europæiske selskab eller det europæiske andelsselskab. Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering forventer derudover, at forslaget vil have mindre administrative konsekvenser for de selskaber, der vælger SE-selskabsformen. Forslaget medfører således, at der vil være omstillingsbyrder i forbindelse med stiftelsen af SE-selskaber i form af indløsningskrav fra selskabets aktionærer ved fusion og flytning af hjemsted til en anden medlemsstat. Desuden skal SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet ved flytning af hjemsted til en anden medlemsstat stille sikkerhed for uforfaldne og omtvistede krav fra kreditorer og andre rettighedshavere.

6. Konsekvenser for miljøet Forslaget forventes ikke at have konsekvenser for miljøet.

7. Forholdet til EU-retten Nærværende lovforslag udnytter nogle af de muligheder, som SE-forordningen giver medlemsstaterne for at fastsætte supplerende regler i national ret og indeholder forslag til bestemmelser på de områder, hvor SE-forordningen pålægger medlemsstaterne at fastsætte regler. Endvidere tydeliggøres sammenhængen til visse af aktieselskabslovens bestemmelser som følge af SE-forordningens retskildehierarki i artikel 9. Lovforslaget supplerer SE-forordningen i dansk ret og vedrører den danske administration heraf.

8. Oversigt over konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser/ Mindreudgifter Negative konsekvenser/ Merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for staten, idet Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem skal ændres med henblik på registrering af SE-selskaber. Det vil medføre en engangsudgift for staten på 3,7 mio. kr. samt en årlig driftsudgift på ca. 0,4 mio. kr. Udgifterne vil blive afholdt inden for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens eksisterende rammer. Lovforslaget skønnes derudover ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommune og amter. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Færre udgifter ved omstrukturering over landegrænser. Udgifter i forbindelse med etablering af et SE-selskab. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Løbende administrative lettelser i form større valgfrihed og fleksibilitet ved denne nye grænseoverskridende selskabsform. Omstillingsbyrder for de selskaber, der vælger at blive SE-selskaber. Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Nærværende lovforslag udnytter nogle af de muligheder, som SE-forordningen giver medlemsstaterne for at fastsætte supplerende regler i national ret og indeholder forslag til bestemmelser på de områder, hvor SE-forordningen pålægger medlemsstaterne at fastsætte regler. Endvidere tydeliggøres nogle af aktieselskabslovens bestemmelser som følge af SE-forordningens retskildehierarki i artikel 9. Lovforslaget supplerer SE-forordningen i dansk ret og vedrører den danske administration heraf.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 Del. 1. SE-forordningen stiller krav om supplerende regler af hensyn til anvendelsen af forordningen, jf. de almindelige bemærkninger punkt 1.1 og 1.4. I denne lov findes bestemmelser, der skal supplere SE-forordningen. Bestemmelserne i denne lov skal finde anvendelse på alle SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet samt på selskaber, der deltager i stiftelsen af et SE-selskab. Den lovgivningskompetence, som SE-forordningen giver medlemsstaterne, gælder alene for SE-selskaber, som er registreret på medlemsstatens territorium. Som en konsekvens heraf anføres i § 1, at bestemmelserne i denne lov finder anvendelse på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet samt på selskaber, der deltager i stiftelsen af et SE-selskab. Retskildehierarkiet i SE-forordningens artikel 9 betyder, at i det omfang et spørgsmål er reguleret af SE-forordningen, gælder denne forud for denne lov, der udstedes i medfør af SE-forordningen, samt den lovgivning, som ville finde anvendelse på et aktieselskab. Efter SE-forordningens retskildehierarki i artikel 9, stk. 1, er SE-selskaber omfattet af: a) bestemmelserne i SE-forordningen, b) bestemmelserne i SE-selskabets vedtægter, når SE-forordningen udtrykkeligt tillader det, eller c) følgende bestemmelser for så vidt angår spørgsmål, som ikke er omfattet af SE-forordningen, eller, når et spørgsmål kun delvis er omfattet, for så vidt angår de aspekter, som ikke er omfattet af SE-forordningen: i) den lovgivning, der er vedtaget af medlemsstaterne i medfør af fællesskabsforanstaltninger, der specifikt vedrører SE-selskaber ii) den lovgivning i medlemsstaterne, som ville finde anvendelse på et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted iii) bestemmelserne i SE-selskabets vedtægter efter samme regler som dem, der gælder for et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Retskildehierarkiet indebærer, at i det omfang der ikke er bestemmelser i SE-forordningen om spørgsmålet eller i SE-selskabets vedtægter, når SE-forordningen udtrykkeligt tillader det, så gælder den nationale lovgivning om SE-selskaber i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har vedtægtsmæssigt hjemsted. Løser medlemsstatens lovgivning om SE-selskaber ikke spørgsmålet, gælder medlemsstatens almindelige aktieselskabslovgivning. National lovgivning omfatter både regler i love og administrative forskrifter. Løser aktieselskabslovgivningen heller ikke spørgsmålet, gælder SE-selskabets vedtægter, hvis de har taget stilling til spørgsmålet. Del. 2. Det følger endvidere af SE-forordningens artikel 10, at et SE-selskab med forbehold af bestemmelserne i forordningen skal behandles som et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Det indebærer, at det ikke er muligt for en medlemsstat, hvis det ikke følger af SE-forordningen, at regulere forhold særligt vedrørende SE-selskaber. Af SE-forordningens artikel 9 følger således, at alle de bestemmelser i dansk ret, der finder anvendelse på aktieselskaber, udover de bestemmelser, der er fastsat i medfør af denne lov, skal finde anvendelse på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i landet. I en lang række tilfælde indeholder SE-forordningen også direkte henvisninger til de nationale regler, der gælder for aktieselskaber. Det gælder f.eks. regler om SE-selskabers kapital samt regler om aktier, obligationer og tilsvarende værdipapirer, jf. artikel 5. Disse henvisninger sammenholdt med SE-forordningens artikel 9, der fastlægger, hvornår SE-forordningen og national ret finder anvendelse, betyder, at udover SE-forordningen og denne lov skal store dele af aktieselskabsloven anvendes på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark. Det gælder f.eks. bestemmelser om indbetaling af kapitalen, aktier, førelse af aktiebog, forhøjelse og nedsættelse af kapitalen, konvertible gældsbreve samt egne aktier. Derudover finder øvrige regler, der gælder for aktieselskaber, anvendelse på SE-selskaber. Det gælder f.eks. reglerne i årsregnskabslovgivningen, skattelovgivningen, konkurrencelovgivningen og konkurslovgivningen. SE-selskaber skal således bl.a. aflægge årsrapport efter reglerne i årsregnskabsloven på samme måde som aktieselskaber. SE-forordningens artikel 9 indeholder endvidere en bestemmelse i stk. 3, hvorefter national lovgivning, der regulerer en særlig type virksomhed, gælder fuldt ud for SE-selskaber. Det medfører bl.a., at et finansielt SE-selskab skal opfylde reglerne i lov om finansiel virksomhed. Det betyder f.eks., at et SE-selskab, der ønsker en dansk tilladelse til at drive finansiel virksomhed efter de gældende regler, skal have hjemsted og hovedkontor i Danmark, jf. lov om finansiel virksomhed § 14, stk. 1, nr. 7. Hvis SE-selskabet flytter sit hjemsted til en anden medlemsstat, vil tilladelsen bortfalde som følge af kravet i lov om finansiel virksomhed § 14, stk. 1, nr. 7. Endvidere må en finansiel virksomhed ikke efter de gældende regler fusionere med en anden finansiel virksomhed uden økonomi- og erhvervsministerens tilladelse. Det betyder, at en dansk finansiel virksomhed ikke kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab via fusion uden tilladelse. Vedrørende økonomi- og erhvervsministerens mulighed for at fremsætte indsigelse begrundet i samfundshensyn mod henholdsvis SE-selskabets flytning af hjemsted og stiftelse ved fusion henvises til den foreslåede § 19.

afs_29/del_1 SE-forordningen stiller krav om supplerende regler af hensyn til anvendelsen af forordningen, jf. de almindelige bemærkninger punkt 1.1 og 1.4. I denne lov findes bestemmelser, der skal supplere SE-forordningen. Bestemmelserne i denne lov skal finde anvendelse på alle SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet samt på selskaber, der deltager i stiftelsen af et SE-selskab. Den lovgivningskompetence, som SE-forordningen giver medlemsstaterne, gælder alene for SE-selskaber, som er registreret på medlemsstatens territorium. Som en konsekvens heraf anføres i § 1, at bestemmelserne i denne lov finder anvendelse på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet samt på selskaber, der deltager i stiftelsen af et SE-selskab. Retskildehierarkiet i SE-forordningens artikel 9 betyder, at i det omfang et spørgsmål er reguleret af SE-forordningen, gælder denne forud for denne lov, der udstedes i medfør af SE-forordningen, samt den lovgivning, som ville finde anvendelse på et aktieselskab. Efter SE-forordningens retskildehierarki i artikel 9, stk. 1, er SE-selskaber omfattet af: a) bestemmelserne i SE-forordningen, b) bestemmelserne i SE-selskabets vedtægter, når SE-forordningen udtrykkeligt tillader det, eller c) følgende bestemmelser for så vidt angår spørgsmål, som ikke er omfattet af SE-forordningen, eller, når et spørgsmål kun delvis er omfattet, for så vidt angår de aspekter, som ikke er omfattet af SE-forordningen: i) den lovgivning, der er vedtaget af medlemsstaterne i medfør af fællesskabsforanstaltninger, der specifikt vedrører SE-selskaber ii) den lovgivning i medlemsstaterne, som ville finde anvendelse på et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted iii) bestemmelserne i SE-selskabets vedtægter efter samme regler som dem, der gælder for et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Retskildehierarkiet indebærer, at i det omfang der ikke er bestemmelser i SE-forordningen om spørgsmålet eller i SE-selskabets vedtægter, når SE-forordningen udtrykkeligt tillader det, så gælder den nationale lovgivning om SE-selskaber i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har vedtægtsmæssigt hjemsted. Løser medlemsstatens lovgivning om SE-selskaber ikke spørgsmålet, gælder medlemsstatens almindelige aktieselskabslovgivning. National lovgivning omfatter både regler i love og administrative forskrifter. Løser aktieselskabslovgivningen heller ikke spørgsmålet, gælder SE-selskabets vedtægter, hvis de har taget stilling til spørgsmålet.

afs_29/del_2 Det følger endvidere af SE-forordningens artikel 10, at et SE-selskab med forbehold af bestemmelserne i forordningen skal behandles som et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Det indebærer, at det ikke er muligt for en medlemsstat, hvis det ikke følger af SE-forordningen, at regulere forhold særligt vedrørende SE-selskaber. Af SE-forordningens artikel 9 følger således, at alle de bestemmelser i dansk ret, der finder anvendelse på aktieselskaber, udover de bestemmelser, der er fastsat i medfør af denne lov, skal finde anvendelse på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i landet. I en lang række tilfælde indeholder SE-forordningen også direkte henvisninger til de nationale regler, der gælder for aktieselskaber. Det gælder f.eks. regler om SE-selskabers kapital samt regler om aktier, obligationer og tilsvarende værdipapirer, jf. artikel 5. Disse henvisninger sammenholdt med SE-forordningens artikel 9, der fastlægger, hvornår SE-forordningen og national ret finder anvendelse, betyder, at udover SE-forordningen og denne lov skal store dele af aktieselskabsloven anvendes på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark. Det gælder f.eks. bestemmelser om indbetaling af kapitalen, aktier, førelse af aktiebog, forhøjelse og nedsættelse af kapitalen, konvertible gældsbreve samt egne aktier. Derudover finder øvrige regler, der gælder for aktieselskaber, anvendelse på SE-selskaber. Det gælder f.eks. reglerne i årsregnskabslovgivningen, skattelovgivningen, konkurrencelovgivningen og konkurslovgivningen. SE-selskaber skal således bl.a. aflægge årsrapport efter reglerne i årsregnskabsloven på samme måde som aktieselskaber. SE-forordningens artikel 9 indeholder endvidere en bestemmelse i stk. 3, hvorefter national lovgivning, der regulerer en særlig type virksomhed, gælder fuldt ud for SE-selskaber. Det medfører bl.a., at et finansielt SE-selskab skal opfylde reglerne i lov om finansiel virksomhed. Det betyder f.eks., at et SE-selskab, der ønsker en dansk tilladelse til at drive finansiel virksomhed efter de gældende regler, skal have hjemsted og hovedkontor i Danmark, jf. lov om finansiel virksomhed § 14, stk. 1, nr. 7. Hvis SE-selskabet flytter sit hjemsted til en anden medlemsstat, vil tilladelsen bortfalde som følge af kravet i lov om finansiel virksomhed § 14, stk. 1, nr. 7. Endvidere må en finansiel virksomhed ikke efter de gældende regler fusionere med en anden finansiel virksomhed uden økonomi- og erhvervsministerens tilladelse. Det betyder, at en dansk finansiel virksomhed ikke kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab via fusion uden tilladelse. Vedrørende økonomi- og erhvervsministerens mulighed for at fremsætte indsigelse begrundet i samfundshensyn mod henholdsvis SE-selskabets flytning af hjemsted og stiftelse ved fusion henvises til den foreslåede § 19.

Til § 2 Bestemmelsen er en udnyttelse af muligheden i SE-forordningens artikel 67 til at lade de regler, der gælder for angivelse af aktieselskabers kapital, finde anvendelse på SE-selskaber. Et SE-selskabs kapital skal således angives i danske kroner eller euro.

Til § 3 I SE-forordningen er der krav om, at SE-selskabers vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor placeres i samme medlemsstat, jf. artikel 7. Bestemmelsen udnytter den yderligere mulighed, som SE-forordningens artikel 7 giver til at pålægge SE-selskaber at placere deres hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted på samme sted, dvs. i samme kommune. Det foreslås at udnytte muligheden, da det skaber lighed med de gældende regler for aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter et aktieselskabs hjemsted skal angives ved den kommune her i landet, hvor selskabet har sit hovedkontor. Udnyttelsen af muligheden sker desuden af hensyn til skatteligningen af SE-selskaber.

Til § 4 Del. 1. SE-forordningens hovedregel er, at selskaber, der deltager i stiftelsen af et SE-selskab, skal have både vedtægtsmæssigt hjemsted og hovedkontor i Fællesskabet, jf. artikel 2, stk. 1-4. Efter SE-forordningen er det alene selskaber i Fællesskabet, der kan stifte et SE-selskab. I henhold til EØS-aftalen gælder SE-forordningen imidlertid også for stater inden for EØS-aftalens område. Hvor der i SE-forordningen er angivet »Fællesskabet«, omfatter dette således også EØS-landene. I det følgende vil udtrykket EU- og EØS-lande derfor blive brugt i stedet for udtrykket Fællesskabet. Den foreslåede bestemmelse udnytter muligheden i SE-forordningens artikel 2, stk. 5, til at fastsætte, at selskaber, der ikke har deres hovedkontor i et EU- eller EØS-land, under visse forudsætninger kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab. Begrebet selskab er anvendt, da valgmuligheden i SE-forordningens artikel 2, stk. 5, omfatter samtlige de selskabsformer, der i henhold til artikel 2, stk. 1-3, kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab. Vedrørende begrebet »hovedkontor« henvises til bemærkningerne til § 15. Efter de gældende regler i aktieselskabslovens § 3, stk. 2, jf. § 176, har et selskab, der har sit registrerede hjemsted inden for EU- eller EØS-aftalens område, men som har sit hovedkontor uden for dette, ret til at stifte et dansk aktieselskab, jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledning nr. 93 af 29. maj 1996 om fravigelse af bopælskravene i aktieselskaber. I forbindelse med regelforenkling og modernisering af selskabslovene ved lovforslag nr. L 125, der er fremsat den 14. januar 2004, og som ved dette lovforslags fremsættelse er under behandling i Folketinget, foreslås det at ophæve bopælskravet til stiftere. Forslaget medfører, at alle fysiske såvel som juridiske personer (selskaber, fonde og foreninger m.v.) og offentlige myndigheder, som har den fornødne retsevne, kan stifte et aktieselskab i Danmark uanset deres nationalitet og bopæl. Der ses ikke at være grunde til at behandle selskaber med hovedkontoret beliggende uden for EU eller EØS anderledes ved stiftelsen af et SE-selskab. Del. 2. Efter den foreslåede bestemmelse får aktieselskaber med hovedkontor uden for EU eller EØS mulighed for at deltage i stiftelsen af et SE-selskab ved fusion efter artikel 2, stk. 1, i SE-forordningen. Endvidere får aktieselskaber og andre selskaber med begrænset ansvar (anpartsselskaber), jf. bilag 2 til SE-forordningen, med hovedkontor uden for EU eller EØS mulighed for at deltage i stiftelsen af et SE-holdingselskab, jf. artikel 2, stk. 2. Endelig får selskaber efter EF-traktatens artikel 48, stk. 2, samt andre offentligretlige eller privatretlige juridiske enheder med hovedkontor uden for EU eller EØS mulighed for at stifte et SE-datterselskab, jf. artikel 2, stk. 3, i SE-forordningen. Af SE-forordningens betragtning nr. 23 fremgår det i tilknytning til artikel 2, stk. 5, at et selskab kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab, hvis dette er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning ( nr. 1 ), har sit vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat ( nr. 2 ) samt har en faktisk og vedvarende tilknytning til en medlemsstats erhvervsliv ( nr. 3 ) i overensstemmelse med principperne i det generelle program for afskaffelse af restriktioner for fri etablering fra 1962. Af betragtningen nr. 23 fremgår det endvidere, at tilknytningen navnlig foreligger, hvis selskabet har et forretningssted i en medlemsstat og driver virksomhed herfra. Kravene i SE-forordningen til selskabernes tilknytning til en medlemsstat svarer i vidt omfang til aktieselskabslovens krav til selskaber i EU- og EØS-lande i henhold til den gældende aktieselskabslovs § 3, stk. 2, jf. § 176, der ligeledes bygger på principperne om retten til fri etablering. Ved registreringen af SE-selskaber i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil de nuværende krav til anmeldelse og registrering ved stiftelse derfor kunne overføres på SE-selskabets stiftelse, hvor selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i EU eller EØS, men med hovedkontor uden for EU eller EØS, deltager i stiftelsen. Selskaberne må herefter dokumentere, at de er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, at det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende inden for samme medlemsstat, og at selskabet har en faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i en medlemsstat.

afs_32/del_1 SE-forordningens hovedregel er, at selskaber, der deltager i stiftelsen af et SE-selskab, skal have både vedtægtsmæssigt hjemsted og hovedkontor i Fællesskabet, jf. artikel 2, stk. 1-4. Efter SE-forordningen er det alene selskaber i Fællesskabet, der kan stifte et SE-selskab. I henhold til EØS-aftalen gælder SE-forordningen imidlertid også for stater inden for EØS-aftalens område. Hvor der i SE-forordningen er angivet »Fællesskabet«, omfatter dette således også EØS-landene. I det følgende vil udtrykket EU- og EØS-lande derfor blive brugt i stedet for udtrykket Fællesskabet. Den foreslåede bestemmelse udnytter muligheden i SE-forordningens artikel 2, stk. 5, til at fastsætte, at selskaber, der ikke har deres hovedkontor i et EU- eller EØS-land, under visse forudsætninger kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab. Begrebet selskab er anvendt, da valgmuligheden i SE-forordningens artikel 2, stk. 5, omfatter samtlige de selskabsformer, der i henhold til artikel 2, stk. 1-3, kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab. Vedrørende begrebet »hovedkontor« henvises til bemærkningerne til § 15. Efter de gældende regler i aktieselskabslovens § 3, stk. 2, jf. § 176, har et selskab, der har sit registrerede hjemsted inden for EU- eller EØS-aftalens område, men som har sit hovedkontor uden for dette, ret til at stifte et dansk aktieselskab, jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledning nr. 93 af 29. maj 1996 om fravigelse af bopælskravene i aktieselskaber. I forbindelse med regelforenkling og modernisering af selskabslovene ved lovforslag nr. L 125, der er fremsat den 14. januar 2004, og som ved dette lovforslags fremsættelse er under behandling i Folketinget, foreslås det at ophæve bopælskravet til stiftere. Forslaget medfører, at alle fysiske såvel som juridiske personer (selskaber, fonde og foreninger m.v.) og offentlige myndigheder, som har den fornødne retsevne, kan stifte et aktieselskab i Danmark uanset deres nationalitet og bopæl. Der ses ikke at være grunde til at behandle selskaber med hovedkontoret beliggende uden for EU eller EØS anderledes ved stiftelsen af et SE-selskab.

afs_32/del_2 Efter den foreslåede bestemmelse får aktieselskaber med hovedkontor uden for EU eller EØS mulighed for at deltage i stiftelsen af et SE-selskab ved fusion efter artikel 2, stk. 1, i SE-forordningen. Endvidere får aktieselskaber og andre selskaber med begrænset ansvar (anpartsselskaber), jf. bilag 2 til SE-forordningen, med hovedkontor uden for EU eller EØS mulighed for at deltage i stiftelsen af et SE-holdingselskab, jf. artikel 2, stk. 2. Endelig får selskaber efter EF-traktatens artikel 48, stk. 2, samt andre offentligretlige eller privatretlige juridiske enheder med hovedkontor uden for EU eller EØS mulighed for at stifte et SE-datterselskab, jf. artikel 2, stk. 3, i SE-forordningen. Af SE-forordningens betragtning nr. 23 fremgår det i tilknytning til artikel 2, stk. 5, at et selskab kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab, hvis dette er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning ( nr. 1 ), har sit vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat ( nr. 2 ) samt har en faktisk og vedvarende tilknytning til en medlemsstats erhvervsliv ( nr. 3 ) i overensstemmelse med principperne i det generelle program for afskaffelse af restriktioner for fri etablering fra 1962. Af betragtningen nr. 23 fremgår det endvidere, at tilknytningen navnlig foreligger, hvis selskabet har et forretningssted i en medlemsstat og driver virksomhed herfra. Kravene i SE-forordningen til selskabernes tilknytning til en medlemsstat svarer i vidt omfang til aktieselskabslovens krav til selskaber i EU- og EØS-lande i henhold til den gældende aktieselskabslovs § 3, stk. 2, jf. § 176, der ligeledes bygger på principperne om retten til fri etablering. Ved registreringen af SE-selskaber i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil de nuværende krav til anmeldelse og registrering ved stiftelse derfor kunne overføres på SE-selskabets stiftelse, hvor selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i EU eller EØS, men med hovedkontor uden for EU eller EØS, deltager i stiftelsen. Selskaberne må herefter dokumentere, at de er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, at det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende inden for samme medlemsstat, og at selskabet har en faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i en medlemsstat.

Til § 5 Del. 1. Den foreslåede bestemmelse udnytter muligheden i SE-forordningens artikel 24, stk. 2, om, at medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af mindretalsaktionærer, der har udtalt sig imod fusionen. SE-forordningen indeholder ikke nærmere regler om indholdet af beskyttelsen af mindretalsaktionærerne. Den foreslåede bestemmelse udnytter muligheden til at fastsætte regler om indløsning af aktionærer, der har modsat sig fusionen på selskabets generalforsamling. Baggrunden for denne udvidede beskyttelse ved fusion er først og fremmest, at selskabet efter fusionen underlægges en ny selskabsform og nye retsregler, som ikke har været forudsigelige, da den pågældende aktionær erhvervede sin aktiepost. Endvidere er det muligt efter SE-forordningen at placere det vedtægtsmæssige hjemsted i en anden medlemsstat i forbindelse med fusionen. Dette kan indebære en praktisk begrænsning i adgangen til at gøre aktionærrettigheder gældende. I stk. 1 fastsættes, at aktionærerne i såvel fortsættende som ophørende selskaber har ret til indløsning, hvis de har modsat sig fusionen på den generalforsamling, hvor fusionen vedtages. I lighed med hvad der gælder efter de gældende regler i f.eks. aktieselskabslovens § 81 a om indløsningsret ved vedtægtsændringer efter aktieselskabslovens § 79, stk. 2, nr. 1-4, ligger der ikke i bestemmelsens formulering om, at aktionærerne skal have modsat sig generalforsamlingsbeslutningen et krav om, at aktionæren har stemt imod denne. Det er tilstrækkeligt, at aktionærerne på generalforsamlingen har givet til kende, at de har modsat sig beslutningen. Dette kan de gøre, selvom de ikke har stemmeret. Rent bevismæssigt vil det være af betydning, at de forlanger deres standpunkt tilført generalforsamlingsprotokollen. Krav på indløsning efter den foreslåede bestemmelse omfatter alene aktionærer i de deltagende selskaber, der er registreret her i landet, og når fusionen sker i henhold til SE-forordningens regler. For at sikre klarhed om selskabets forpligtelser og for at forhindre spekulation i kursudviklingen bestemmes det endvidere i stk. 1, at krav om indløsning fra de aktionærer, der har modsat sig beslutningen på generalforsamlingen, skal fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingen. Selve gennemførelsen af indløsningen kan ske, når SE-selskabet er registreret, og den enkelte aktionær har accepteret den tilbudte indløsningssum, eller aktiernes værdi er endeligt fastlagt. Del. 2. For at selskabets ledelse og generalforsamlingen kan have kendskab til indløsningskravenes mulige omfang, fastsættes det i stk. 2 , at aktionærerne før afstemningen på generalforsamlingen kan anmodes om en udtalelse om, hvem der ønsker at benytte indløsningsretten efter stk. 1. Retten til indløsning er i så fald betinget af, at de pågældende aktionærer før afstemningen på generalforsamlingen har tilkendegivet dette. Aktionærer, der ikke afgiver en sådan udtalelse, kan ikke efterfølgende ved afstemningen modsætte sig beslutningen og kræve sig indløst. Ønsker de fusionerende selskaber yderligere sikkerhed for, at forudsætningerne for fusionen ikke forrykkes, kan det eksplicit i fusionsplanen angives, at fusionen ikke kan gennemføres, hvis mere end en vis andel af aktiekapitalen kræves indløst. Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 om vurdering ved skønsmænd svarer til de regler om vurdering ved skønsmænd i forbindelse med indløsning, som f.eks. er fastsat i medfør aktieselskabslovens § 81 a, stk. 3, om indløsningsret ved vedtægtsændringer efter § 79, stk. 2, nr. 1-4. Bestemmelsen medfører, at medmindre der kan opnås enighed om prisen, skal der udpeges skønsmænd, som skal beregne aktiernes værdi. Vedrørende indløsningskursen vil der formentlig kunne tages udgangspunkt i den værdi, som lægges til grund ved beregningen af ombytningsforholdet i vurderingsmændenes udtalelse i forbindelse med fusionen. Enhver, for hvem skønsmændenes afgørelse har gyldighed, kan indbringe afgørelsen for retten. Sag herom må være anlagt senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring. Efter SE-forordningens artikel 27 har fusionen og den samtidige stiftelse af SE-selskabet virkning fra den dato, hvor SE-selskabet registreres. Inden registreringen udsteder en ret, en notar eller anden kompetent myndighed i hver af de berørte medlemsstater en attest, som er det endelige bevis på, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, er opfyldt, jf. SE-forordningens artikel 25, stk. 2. Del. 3. Det foreslås i stk. 4 , at inden Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udstede attesten i henhold til SE-forordningens artikel 25, stk. 2, skal fusionen være besluttet i alle de her i landet deltagende selskaber, og der skal være stillet betryggende sikkerhed for eventuelle indløsningskrav. I tilfælde af uenighed om aktiernes værdi fastsættes indløsningskursen af skønsmænd udmeldt af retten, jf. stk. 3. Er der uenighed om, hvorvidt en af selskabet tilbudt sikkerhed for indløsningskrav er betryggende, afgøres dette tillige af skønsmændene. Hvis der derimod ikke er uenighed om aktiernes værdi, og der derfor ikke er udmeldt skønsmænd i henhold til stk. 3, udpeges der skønsmænd af retten efter stk. 4. Indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten i henhold til SE-forordningens artikel 25, stk. 2, medmindre retten bestemmer andet. Det vil dermed være rettens afgørelse, hvorvidt en tilbudt sikkerhed yder aktionærerne tilstrækkelig beskyttelse ved selskabets fusion og dermed afgør retten, hvorvidt udgangspunktet om, at søgsmålet ikke har opsættende virkning, skal fraviges. Retten vil ved vurderingen af søgsmålets opsættende virkning kunne tillægge det betydning, om den opsættende virkning vil påføre selskabet skade, der står i åbenbart misforhold til aktionærernes krav. Den foreslåede bestemmelse influerer ikke på aktionærernes mulighed for i det eller de ophørende selskaber at kræve erstatning af selskabet i henhold til de gældende regler i aktieselskabslovens § 134 f.

afs_33/del_1 Den foreslåede bestemmelse udnytter muligheden i SE-forordningens artikel 24, stk. 2, om, at medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af mindretalsaktionærer, der har udtalt sig imod fusionen. SE-forordningen indeholder ikke nærmere regler om indholdet af beskyttelsen af mindretalsaktionærerne. Den foreslåede bestemmelse udnytter muligheden til at fastsætte regler om indløsning af aktionærer, der har modsat sig fusionen på selskabets generalforsamling. Baggrunden for denne udvidede beskyttelse ved fusion er først og fremmest, at selskabet efter fusionen underlægges en ny selskabsform og nye retsregler, som ikke har været forudsigelige, da den pågældende aktionær erhvervede sin aktiepost. Endvidere er det muligt efter SE-forordningen at placere det vedtægtsmæssige hjemsted i en anden medlemsstat i forbindelse med fusionen. Dette kan indebære en praktisk begrænsning i adgangen til at gøre aktionærrettigheder gældende. I stk. 1 fastsættes, at aktionærerne i såvel fortsættende som ophørende selskaber har ret til indløsning, hvis de har modsat sig fusionen på den generalforsamling, hvor fusionen vedtages. I lighed med hvad der gælder efter de gældende regler i f.eks. aktieselskabslovens § 81 a om indløsningsret ved vedtægtsændringer efter aktieselskabslovens § 79, stk. 2, nr. 1-4, ligger der ikke i bestemmelsens formulering om, at aktionærerne skal have modsat sig generalforsamlingsbeslutningen et krav om, at aktionæren har stemt imod denne. Det er tilstrækkeligt, at aktionærerne på generalforsamlingen har givet til kende, at de har modsat sig beslutningen. Dette kan de gøre, selvom de ikke har stemmeret. Rent bevismæssigt vil det være af betydning, at de forlanger deres standpunkt tilført generalforsamlingsprotokollen. Krav på indløsning efter den foreslåede bestemmelse omfatter alene aktionærer i de deltagende selskaber, der er registreret her i landet, og når fusionen sker i henhold til SE-forordningens regler. For at sikre klarhed om selskabets forpligtelser og for at forhindre spekulation i kursudviklingen bestemmes det endvidere i stk. 1, at krav om indløsning fra de aktionærer, der har modsat sig beslutningen på generalforsamlingen, skal fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingen. Selve gennemførelsen af indløsningen kan ske, når SE-selskabet er registreret, og den enkelte aktionær har accepteret den tilbudte indløsningssum, eller aktiernes værdi er endeligt fastlagt.

afs_33/del_2 For at selskabets ledelse og generalforsamlingen kan have kendskab til indløsningskravenes mulige omfang, fastsættes det i stk. 2 , at aktionærerne før afstemningen på generalforsamlingen kan anmodes om en udtalelse om, hvem der ønsker at benytte indløsningsretten efter stk. 1. Retten til indløsning er i så fald betinget af, at de pågældende aktionærer før afstemningen på generalforsamlingen har tilkendegivet dette. Aktionærer, der ikke afgiver en sådan udtalelse, kan ikke efterfølgende ved afstemningen modsætte sig beslutningen og kræve sig indløst. Ønsker de fusionerende selskaber yderligere sikkerhed for, at forudsætningerne for fusionen ikke forrykkes, kan det eksplicit i fusionsplanen angives, at fusionen ikke kan gennemføres, hvis mere end en vis andel af aktiekapitalen kræves indløst. Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 om vurdering ved skønsmænd svarer til de regler om vurdering ved skønsmænd i forbindelse med indløsning, som f.eks. er fastsat i medfør aktieselskabslovens § 81 a, stk. 3, om indløsningsret ved vedtægtsændringer efter § 79, stk. 2, nr. 1-4. Bestemmelsen medfører, at medmindre der kan opnås enighed om prisen, skal der udpeges skønsmænd, som skal beregne aktiernes værdi. Vedrørende indløsningskursen vil der formentlig kunne tages udgangspunkt i den værdi, som lægges til grund ved beregningen af ombytningsforholdet i vurderingsmændenes udtalelse i forbindelse med fusionen. Enhver, for hvem skønsmændenes afgørelse har gyldighed, kan indbringe afgørelsen for retten. Sag herom må være anlagt senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring. Efter SE-forordningens artikel 27 har fusionen og den samtidige stiftelse af SE-selskabet virkning fra den dato, hvor SE-selskabet registreres. Inden registreringen udsteder en ret, en notar eller anden kompetent myndighed i hver af de berørte medlemsstater en attest, som er det endelige bevis på, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, er opfyldt, jf. SE-forordningens artikel 25, stk. 2.

afs_33/del_3 Det foreslås i stk. 4 , at inden Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udstede attesten i henhold til SE-forordningens artikel 25, stk. 2, skal fusionen være besluttet i alle de her i landet deltagende selskaber, og der skal være stillet betryggende sikkerhed for eventuelle indløsningskrav. I tilfælde af uenighed om aktiernes værdi fastsættes indløsningskursen af skønsmænd udmeldt af retten, jf. stk. 3. Er der uenighed om, hvorvidt en af selskabet tilbudt sikkerhed for indløsningskrav er betryggende, afgøres dette tillige af skønsmændene. Hvis der derimod ikke er uenighed om aktiernes værdi, og der derfor ikke er udmeldt skønsmænd i henhold til stk. 3, udpeges der skønsmænd af retten efter stk. 4. Indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten i henhold til SE-forordningens artikel 25, stk. 2, medmindre retten bestemmer andet. Det vil dermed være rettens afgørelse, hvorvidt en tilbudt sikkerhed yder aktionærerne tilstrækkelig beskyttelse ved selskabets fusion og dermed afgør retten, hvorvidt udgangspunktet om, at søgsmålet ikke har opsættende virkning, skal fraviges. Retten vil ved vurderingen af søgsmålets opsættende virkning kunne tillægge det betydning, om den opsættende virkning vil påføre selskabet skade, der står i åbenbart misforhold til aktionærernes krav. Den foreslåede bestemmelse influerer ikke på aktionærernes mulighed for i det eller de ophørende selskaber at kræve erstatning af selskabet i henhold til de gældende regler i aktieselskabslovens § 134 f.

Til § 6 Den foreslåede bestemmelse udnytter hjemlen i SE-forordningens artikel 8, stk. 5, til at fastsætte bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af mindretalsaktionærer, der har udtalt sig imod flytningen. Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 giver en sådan beskyttelse ved regler om indløsning af aktionærer, der har modsat sig flytningen på selskabets generalforsamling, hvis krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse. Efter SE-forordningens artikel 8, stk. 10, har flytningen virkning fra den dato, hvor tilflytningen af SE-selskabet i den nye medlemsstat registreres. Inden registreringen udsteder en ret, en notar eller anden kompetent myndighed i den hidtidige medlemsstat en attest, som er det endelige bevis på, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for flytningen, er opfyldt, jf. SE-forordningens artikel 8, stk. 8. Det foreslås i stk. 2 i lighed med reglerne for fusion, at inden Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udstede attesten i henhold til SE-forordningens artikel 8, stk. 8, skal flytningen være besluttet, og der skal være stillet betryggende sikkerhed for eventuelle indløsningskrav. Selve gennemførelsen af indløsningen kan ske, når flytningen af SE-selskabet er registreret, og den enkelte aktionær har accepteret den tilbudte indløsningssum, eller aktiernes værdi er endeligt fastlagt. I øvrigt henvises der til bemærkningerne til § 5.

Til § 7 Del. 1. Den foreslåede bestemmelse udnytter muligheden i SE-forordningens artikel 8, stk. 7, 1. og 2. afsnit. Den attest, der efter SE-forordningens artikel 8, stk. 8, skal udstedes som bevis på, at samtlige betingelser for flytningen er afsluttet, udstedes først, når SE-selskabet har godtgjort, at dets kreditorer er passende beskyttet. I artikel 8, stk. 7, 1. afsnit, giver SE-forordningen medlemsstaterne mulighed for at fastsætte bestemmelser til sikring af denne passende beskyttelse af SE-selskabets kreditorer og andre rettighedshavere. I henhold til SE-forordningens artikel 8, stk. 7, 2. afsnit, kan medlemsstaterne udvide den pågældende bestemmelse om kreditorbeskyttelse til at omfatte forpligtelser opstået i tidsrummet efter offentliggørelse af plan om flytning men inden flytningen. Den foreslåede bestemmelse udnytter disse muligheder for supplerende beskyttelse i SE-forordningen ved regler om proklama og krav om sikkerhedsstillelse på forlangende for uforfaldne eller omtvistede krav. Bestemmelsen er udvidet til også at gælde for forpligtelser opstået indtil 2 uger efter offentliggørelse af plan om flytning, da det vil være af betydning for beskyttelsen af kreditorerne, at der er en vis periode efter offentliggørelse og indrykkelse af proklama, hvor kreditorerne kan gøre sig bekendt med SE-selskabets plan om flytning til en anden medlemsstat. Flytningen til en anden medlemsstat er ikke reguleret i dansk ret. Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 svarer i vidt omfang til aktieselskabslovens regler om proklama ved kapitalnedsættelse og kreditorbeskyttelse ved fusion. Selskabets kreditorer skal ved en bekendtgørelse i Statstidende, med et varsel af mindst 2 måneder fra flytningsplanens offentliggørelse, opfordres til at anmelde deres krav. Med angivelsen af at indrykkelse af proklama skal ske fra offentliggørelsen af flytningsplanen, sikres, at proklamaet har den nødvendige aktualitet. Proklamaperioden er foreslået fastsat til 2 måneder, hvilket svarer til det tidspunkt, hvor beslutningen om flytning kan træffes efter offentliggørelse af planen, jf. SE-forordningens artikel 8, stk. 6. Herved forsinkes SE-selskabets flytning ikke unødigt, forudsat at proklama indrykkes ved flytningsplanens offentliggørelse, og kreditorerne må samtidig antages at have tilstrækkelig tid til at gøre sig bekendt med flytningsplanerne. I stk. 2 foreslås det, at det er skifteretten, der er den kompetente myndighed ved afgørelse af spørgsmål om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed for anmeldte krav og om sikkerhedsstillelsens størrelse. Del. 2. I stk. 3 foreslås, at forpligtelser opstået indtil 2 uger efter offentliggørelse af planen er omfattet af stk. 1. Bestemmelsen er tænkt som en beskyttelse af de kreditorer, der får krav imod selskabet umiddelbart efter offentliggørelse af flytningsplanerne. Fristen foreslås fastsat til 2 uger, da det vil være uhensigtsmæssigt for selskaberne, hvis perioden udstrækkes til at omfatte forpligtelser helt ind til gennemførsel af flytningen. Endvidere må kreditorer, der indgår aftaler med selskabet, anses for at være betryggende beskyttet af det forhold, at flytningsplanen og proklamaet har været offentliggjort i mindst 2 uger, når beskyttelsen efter den foreslåede bestemmelse ophører, jf. endvidere stk. 4 om SE-selskabets navn i perioden efter offentliggørelse af planen. Proklamavarslet udvides imidlertid ikke. De kreditorer, der er omfattet af stk. 3, skal således ligesom øvrige kreditorer mindst 2 måneder efter proklamaets indrykkelse anmelde deres krav. Det reelle varsel for de pågældende kreditorer vil således være mindst 6 uger. I stk. 4 foreslås det, at SE-selskabet fra det øjeblik, hvor flytningsplanen offentliggøres, skal beholde sit navn med tilføjelsen »under flytning«. Kravet supplerer beskyttelsen af kreditorerne i stk. 1-3 og skal sikre, at de kreditorer, der indgår aftaler med SE-selskabet efter offentliggørelse af flytningsplanen, er oplyst om SE-selskabets plan om at flytte hjemsted udover selve flytningsplanens offentliggørelse. Kravet om tilføjelsen til navnet og bibeholdelsen af dette opretholdes, indtil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af SE-forordningens artikel 8, stk. 11, har slettet SE-selskabet i styrelsens edb-informationssystem.

afs_35/del_1 Den foreslåede bestemmelse udnytter muligheden i SE-forordningens artikel 8, stk. 7, 1. og 2. afsnit. Den attest, der efter SE-forordningens artikel 8, stk. 8, skal udstedes som bevis på, at samtlige betingelser for flytningen er afsluttet, udstedes først, når SE-selskabet har godtgjort, at dets kreditorer er passende beskyttet. I artikel 8, stk. 7, 1. afsnit, giver SE-forordningen medlemsstaterne mulighed for at fastsætte bestemmelser til sikring af denne passende beskyttelse af SE-selskabets kreditorer og andre rettighedshavere. I henhold til SE-forordningens artikel 8, stk. 7, 2. afsnit, kan medlemsstaterne udvide den pågældende bestemmelse om kreditorbeskyttelse til at omfatte forpligtelser opstået i tidsrummet efter offentliggørelse af plan om flytning men inden flytningen. Den foreslåede bestemmelse udnytter disse muligheder for supplerende beskyttelse i SE-forordningen ved regler om proklama og krav om sikkerhedsstillelse på forlangende for uforfaldne eller omtvistede krav. Bestemmelsen er udvidet til også at gælde for forpligtelser opstået indtil 2 uger efter offentliggørelse af plan om flytning, da det vil være af betydning for beskyttelsen af kreditorerne, at der er en vis periode efter offentliggørelse og indrykkelse af proklama, hvor kreditorerne kan gøre sig bekendt med SE-selskabets plan om flytning til en anden medlemsstat. Flytningen til en anden medlemsstat er ikke reguleret i dansk ret. Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 svarer i vidt omfang til aktieselskabslovens regler om proklama ved kapitalnedsættelse og kreditorbeskyttelse ved fusion. Selskabets kreditorer skal ved en bekendtgørelse i Statstidende, med et varsel af mindst 2 måneder fra flytningsplanens offentliggørelse, opfordres til at anmelde deres krav. Med angivelsen af at indrykkelse af proklama skal ske fra offentliggørelsen af flytningsplanen, sikres, at proklamaet har den nødvendige aktualitet. Proklamaperioden er foreslået fastsat til 2 måneder, hvilket svarer til det tidspunkt, hvor beslutningen om flytning kan træffes efter offentliggørelse af planen, jf. SE-forordningens artikel 8, stk. 6. Herved forsinkes SE-selskabets flytning ikke unødigt, forudsat at proklama indrykkes ved flytningsplanens offentliggørelse, og kreditorerne må samtidig antages at have tilstrækkelig tid til at gøre sig bekendt med flytningsplanerne. I stk. 2 foreslås det, at det er skifteretten, der er den kompetente myndighed ved afgørelse af spørgsmål om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed for anmeldte krav og om sikkerhedsstillelsens størrelse.

afs_35/del_2 I stk. 3 foreslås, at forpligtelser opstået indtil 2 uger efter offentliggørelse af planen er omfattet af stk. 1. Bestemmelsen er tænkt som en beskyttelse af de kreditorer, der får krav imod selskabet umiddelbart efter offentliggørelse af flytningsplanerne. Fristen foreslås fastsat til 2 uger, da det vil være uhensigtsmæssigt for selskaberne, hvis perioden udstrækkes til at omfatte forpligtelser helt ind til gennemførsel af flytningen. Endvidere må kreditorer, der indgår aftaler med selskabet, anses for at være betryggende beskyttet af det forhold, at flytningsplanen og proklamaet har været offentliggjort i mindst 2 uger, når beskyttelsen efter den foreslåede bestemmelse ophører, jf. endvidere stk. 4 om SE-selskabets navn i perioden efter offentliggørelse af planen. Proklamavarslet udvides imidlertid ikke. De kreditorer, der er omfattet af stk. 3, skal således ligesom øvrige kreditorer mindst 2 måneder efter proklamaets indrykkelse anmelde deres krav. Det reelle varsel for de pågældende kreditorer vil således være mindst 6 uger. I stk. 4 foreslås det, at SE-selskabet fra det øjeblik, hvor flytningsplanen offentliggøres, skal beholde sit navn med tilføjelsen »under flytning«. Kravet supplerer beskyttelsen af kreditorerne i stk. 1-3 og skal sikre, at de kreditorer, der indgår aftaler med SE-selskabet efter offentliggørelse af flytningsplanen, er oplyst om SE-selskabets plan om at flytte hjemsted udover selve flytningsplanens offentliggørelse. Kravet om tilføjelsen til navnet og bibeholdelsen af dette opretholdes, indtil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af SE-forordningens artikel 8, stk. 11, har slettet SE-selskabet i styrelsens edb-informationssystem.

Til § 8 Bestemmelsen udnytter muligheden i SE-forordningens artikel 39, stk. 5, til at vedtage passende foranstaltninger for det to-strengede ledelsessystem. Del. 1. Det danske ledelsessystem må i forhold til SE-forordningen anses for at være en-strenget, jf. de almindelige bemærkninger punkt 2.3.1. Det betyder, at der er regler i aktieselskabsloven og andre love at falde tilbage på for SE-selskaber med det en-strengede ledelsessystem, når et spørgsmål ikke – eller kun delvist – er reguleret i forordningen, jf. SE-forordningens artikel 9 og bemærkningerne til forslagets § 11. Der er derimod ikke tilsvarende regler i dansk ret for det to-strengede ledelsessystem, som dette er reguleret i SE-forordningen, hvorfor der i henhold til SE-forordningens artikel 39, stk. 5, kan vedtages supplerende regler herfor. Med den foreslåede udnyttelse af denne mulighed sikres, at det to-strengede ledelsessystem ikke alene er underlagt forordningens sparsomme regulering, men endvidere underlægges de dele af national ret, der med henvisningerne i den foreslåede bestemmelse skal finde anvendelse, hvor SE-forordningen muliggør dette. I stk. 1 foreslås det, at bestemmelser i lov om aktieselskaber og lovgivningen i øvrigt, der i aktieselskaber gælder for bestyrelsen og direktionen eller medlemmer heraf, skal finde anvendelse med de fornødne tilpasninger på ledelsesorganet eller medlemmer heraf, medmindre andet følger af anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af stk. 6, jf. dog stk. 3 og 4. Udtrykket »de bestemmelser, der gælder for bestyrelsen og direktionen eller medlemmer heraf« er anvendt i bestemmelsen for at tydeliggøre, at i det omfang der i lovgivningen er brugt andre betegnelser for de ledelsesorganer, der i aktieselskaber svarer til henholdsvis bestyrelsen eller direktionen eller medlemmer heraf, finder bestemmelsen på tilsvarende måde anvendelse herpå. Som et eksempel kan nævnes, at aktieselskabsloven som hovedregel anvender udtrykket bestyrelse eller direktion, men i det omfang aktieselskabsloven anvender udtryk som f.eks. »ledelse«, »ledelsen«, »øverste ledelse«, »daglig ledelse«, »det ansvarlige ledelsesorgan« eller »ledelsesmedlem(mer)«, vil sådanne bestemmelser også være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Det gælder f.eks. efter de gældende regler i aktieselskabslovens §§ 2, stk. 4, 86, stk. 2, 118 og 118 a, stk. 5. Som et andet eksempel kan nævnes årsregnskabsloven, der i stedet for udtrykket bestyrelse og direktion anvender udtryk som f.eks. »de ledelsesorganer, der efter den for virksomheden gældende lovgivning har den øverste henholdsvis den daglige ledelse«, »det ansvarlige ledelsesorgan«, »ledelsesorgan«, »øverste ledelse«, »daglig ledelse«, »ledelsesmedlem(mer)« eller »ledelsen«. Disse udtryk for ledelsesorganerne vil også være omfattet af bestemmelsen. Del. 2. Endvidere er der tilføjet, at bestemmelsen alene finder anvendelse med de fornødne tilpasninger for at tage højde for formuleringer eller særlige forhold i aktieselskabsloven og lovgivningen i øvrigt, der gør, at bestemmelsen ikke kan finde anvendelse uden videre. Derudover vil der være tilfælde, hvor SE-forordningens regulering af det to-strengede ledelsessystem udelukker anvendelsen af nationale regler. Henvisningen til lovgivningen i øvrigt er generel og omfatter således samtlige bestemmelser i dansk lovgivning, der omtaler bestyrelsen, direktionen eller medlemmer heraf i aktieselskaber. I forbindelse med denne lovs ikrafttræden vil denne hovedregel gælde al dansk lovgivning. Det betyder, at hvis udgangspunktet i stk. 1 og stk. 2 ønskes fraveget, kræver det særskilt lovgivning herom, eller at der fastsættes regler ved bekendtgørelse i medfør af stk. 6. Det foreslås ikke at udnytte muligheden i SE-forordningens artikel 39, stk. 1, til at bestemme, at der skal udpeges administrerende direktører i det to-strengede ledelsessystem på de samme vilkår, som dem der gælder for nationale aktieselskaber. Det betyder, at både direktionens og bestyrelsens opgaver som udgangspunkt efter stk. 1 tillægges ledelsesorganet. Det medfører endvidere, at de vilkår, der henvises til i artikel 39, stk. 1, vedrørende nationale aktieselskaber og opdeling af ledelsesorganet, ikke finder anvendelse, jf. eksempelvis aktieselskabslovens § 51, stk. 1. Enhver opdeling af ledelsesorganet kan og skal alene ske i overensstemmelse med SE-forordningens udgangspunkt, hvorefter ledelsesorganet på eget ansvar varetager både den daglige og den overordnede ledelse af SE-selskabet. I modsætning hertil udnyttes muligheden for at udpege administrerende direktører i det en-strengede ledelsessystem således, at den eller de administrerende direktør(er) tillægges direktionens opgaver, jf. bemærkningerne til forslagets § 12, stk. 2. For at have en hovedregel at falde tilbage på, hvor den i stk. 1 nævnte lovgivning indeholder forskellige regler om det samme forhold for henholdsvis bestyrelse, direktion eller medlemmer heraf, foreslås det i stk. 2 , at reglerne for bestyrelsen eller medlemmer heraf finder anvendelse med de fornødne tilpasninger på ledelsesorganet eller medlemmer heraf, medmindre andet følger af anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af stk. 6. Bestemmelsen skal således ses som en udfyldende regel i de tilfælde, hvor der i lovgivning ikke er taget stilling til, hvad der skal gælde i den situation, der beskrives i bestemmelsen. Del. 3. Ledelsesorganet i et SE-selskab med et to-strenget ledelsessystem varetager, hvad der svarer til direktionens og bestyrelsens opgaver i dansk ret. I relation til sidstnævnte alene vedrørende dens ledelsesopgaver. Baggrunden for i stk. 2 at foreslå, at det er de bestemmelser, der omhandler bestyrelsen, som skal finde anvendelse på ledelsesorganet, er, at direktionens kompetenceområde i dansk ret ikke er selvstændigt i forhold til den overordnede ledelse, der ligger hos bestyrelsen. Bestyrelsens bredere kompetenceområde, der omfatter en ret til at instruere direktionens ledelse af selskabet, svarer i højere grad til ledelsesorganets kompetence i SE-selskabet. Der er ikke i bestemmelsen taget stilling til, hvilke opgaver der skal tillægges ledelsesorganet og tilsynsorganet, når forholdet allerede er reguleret af SE-forordningen. Som et eksempel herpå kan nævnes de gældende regler i aktieselskabslovens §§ 51, stk. 1 og 2, og 52, stk. 3, hvis tilsvarende bestemmelser findes i SE-forordningens regulering af ledelsessystemerne. Det samme gælder f.eks. opdelingen mellem daglig og overordnet ledelse i aktieselskabslovens § 54, stk. 1, 1. og 2. pkt. og stk. 2, som ligeledes er udtømmende reguleret i SE-forordningen. I de tilfælde er det ikke muligt at vedtage passende foranstaltninger, jf. SE-forordningens artikel 39, stk. 5. Det vil endvidere ikke være muligt eller nødvendigt at tage stilling til, hvilket organ der skal tillægges den pågældende beføjelse eller forpligtelse. For så vidt angår undtagelser til stk. 1 og 2, henvises der til bemærkningerne til stk. 3, 4 og 6 samt forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) og lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (Ændringer som følge af Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) og Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til SE-statutten for så vidt angår medarbejderindflydelse). Del. 4. Der findes ikke i dansk ret et organ, der svarer til tilsynsorganet i et SE-selskab. Selvom bestyrelsen i dansk ret har kontrolbeføjelser, har den også – modsat tilsynsorganet i et SE-selskab – en lang række andre beføjelser i form af bl.a. varetagelse af den overordnede ledelse af selskabet. Det er derfor ikke på samme måde, som når det gælder ledelsesorganet, muligt med en generel henvisning til national ret, når det gælder tilsynsorganet. Tilsynsorganets hovedopgaver fremgår af SE-forordningen. Det foreskrives bl.a., at ledelsesorganets medlemmer udnævnes og afsættes af tilsynsorganet, jf. artikel 39, stk. 2, og at tilsynsorganet fører tilsyn med ledelsesorganets varetagelse af ledelsen, jf. artikel 40, stk. 1. I stk. 3 opregnes en række bestemmelser i aktieselskabsloven om bestyrelsen eller medlemmer heraf, som ud fra deres indhold alene bør finde anvendelse på tilsynsorganet. Ved udformning af bestemmelsen er det forudsat, at muligheden i SE-forordningens artikel 39, stk. 2, til at bestemme, at ledelsesorganet skal vælges af generalforsamlingen, ikke udnyttes. I et SE-selskab med et to-strenget ledelsessystem er det herved alene tilsynsorganet, der vælges af generalforsamlingen. Ved vurderingen af, om en opgave alene skal tillægges tilsynsorganet (stk. 3) eller udover ledelsesorganet tillige skal tillægges tilsynsorganet (stk. 4), er der taget udgangspunkt i, om den pågældende opgave er en ledelsesopgave eller en tilsyns- og kontrolopgave. Da det to-strengede ledelsessystem i SE-forordningen bygger på det tyske system, er der ved vurderingen derudover søgt inspiration i den opdeling, der findes i tysk ret mellem Vorstand (ledelsesorganet) og Aufsichtrat (tilsynsorganet), i det omfang der har været tale om sammenlignelige situationer. De opregnede bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf i aktieselskabsloven er i stk. 3 foreslået alene at skulle finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf, idet det ikke er relevant at anvende dem på ledelsesorganet, fordi bestemmelserne omhandler et organ, der er valgt af generalforsamlingen. For så vidt angår aktieselskabslovens § 50, stk. 2, 2. pkt., omfatter henvisningen alene § 49, stk. 3, om koncernrepræsentation, da reglerne i § 49, stk. 2, 3. pkt., om selskabsrepræsentation ikke finder anvendelse, jf. de almindelige bemærkninger punkt 1.5. Del. 5. I stk. 4 angives i relation til aktieselskabsloven, hvilke yderligere opgaver der – udover at være tillagt ledelsesorganet – også skal finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger. Det foreslås, at en række bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf i aktieselskabsloven tillige skal anvendes på tilsynsorganet eller medlemmer heraf, da bestemmelserne udover en ledelsesfunktion også indeholder en kontrolfunktion. I det følgende beskrives mere specifikt begrundelsen for de af forslagene i stk. 4, der kan give anledning til særlige overvejelser omkring, hvorvidt bestemmelserne tillige skal finde anvendelse på tilsynsorganet: For så vidt angår aktieselskabslovens § 52, er alene stk. 1 medtaget, da reglerne om bopælskrav i stk. 2 er foreslået ophævet i forbindelse med regelforenkling og modernisering af selskabslovene ved lovforslag nr. L 125, der er fremsat den 14. januar 2004. Vedrørende aktieselskabslovens § 53 om meddelelse af aktiebesiddelse i selskab og koncerner ved indtræden i bestyrelsen eller direktionen foreslås denne at gælde både ledelsesorgan og tilsynsorgan. Tilsynsorganet vælges af generalforsamlingen og svarer i denne sammenhæng til bestyrelsen som det generalforsamlingsvalgte organ i aktieselskabsloven. Det vil endvidere være af betydning at få oplyst aktiebesiddelsen i det organ, hvor ledelsen i selskabet er samlet. Da ansvaret for selskabets ledelse ligger hos ledelsesorganet, vil det være naturligt, at dette organ står for protokoltilførelsen. Henvisningen til § 53, stk. 1, sidste pkt., er derfor ikke relevant for tilsynsorganet. Del. 6. For så vidt angår aktieselskabslovens § 56, vælger tilsynsorganet en formand af sin midte efter SE-forordningens artikel 42. Af denne grund er aktieselskabslovens § 56, stk. 1, ikke medtaget i stk. 4. SE-forordningen regulerer derimod ikke, hvilke opgaver formanden for tilsynsorganet er tillagt. Aktieselskabslovens § 56, stk. 2, vil med henvisningen i stk. 4 danne baggrundsret herfor. Desuden betyder henvisningen til § 56, stk. 2, at ledelsesorganets medlemmer som udgangspunkt har ret til at deltage på tilsynsorganets møder. Endvidere regulerer SE-forordningen heller ikke nærmere om protokoltilførelse, revisionsprotokol og forretningsorden, hvorfor aktieselskabslovens § 56, stk. 3-8, med henvisningen i stk. 4 vil danne baggrundsret både for ledelsesorganet og tilsynsorganet. Aktieselskabslovens regler om de pågældende områder omfatter både bestyrelsens kompetence i relation til den overordnede ledelse og dens kontrolfunktion. Reglerne er derfor relevante både for ledelsesorganet og tilsynsorganet. I lighed med hvad der gælder i øvrigt med henvisningerne i stk. 4, finder bestemmelsen anvendelse med de fornødne tilpasninger. Det betyder f.eks., at tilsynsorganets forretningsorden ikke skal omfatte punkter, der ubetinget omhandler ledelsen af selskabet, ligesom ledelsesorganets forretningsorden ikke skal omfatte punkter, der alene omfatter tilsyn med selskabet. Der nævnes aktieselskabslovens § 56, stk. 3-8, da det i forbindelse med regelforenkling og modernisering af selskabslovene ved lovforslag nr. L 125, der er fremsat den 14. januar 2004, og som ved dette lovforslags fremsættelse er under behandling i Folketinget, foreslås at indføre et nyt stykke 3, hvorefter visse afgrænsede bestyrelsesanliggender kan behandles skriftligt. Denne bestemmelse skal ligeledes finde anvendelse på både ledelsesorgan og tilsynsorgan. Vedrørende § 76 a, stk. 3, foreslås det, at revisor har ret til at deltage i både ledelsesorganets og tilsynsorganets møder under behandling af årsrapporter m.v., der påtegnes af revisor. Revisor har endvidere pligt til at deltage, hvis det begæres af blot ét medlem af det relevante organ. Aktieselskabslovens regler om behandling af årsrapporter m.v., der påtegnes af revisor, omfatter både bestyrelsen i egenskab af den overordnede ledelse og som kontrolfunktion. Reglerne er derfor relevante både for ledelsesorganet og tilsynsorganet. Det foreslås derfor, at revisor bør have ret og eventuel pligt til at deltage på begge organers møder under behandlingen af årsrapporter m.v., der påtegnes af revisor. Det foreslås, at aktieselskabslovens § 127 vedrørende indgivelse af konkursbegæring ligeledes skal finde anvendelse på tilsynsorganet, da det må antages at være en afgørende forudsætning for, at tilsynsorganet kan udfylde sin tilsynsfunktion og udøve kontrol med selskabets ledelse og likviditet. Del. 7. Det foreslås, at aktieselskabslovens § 136 a, stk. 1, nr. 11, om særlige fordele, der gives bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med spaltning, skal finde anvendelse både på ledelsesorganet og tilsynsorganet. Reglen svarer til § 134 a, stk. 1, nr. 9, vedrørende fusion og er foreslået i forbindelse med regelforenkling og modernisering af selskabslovene ved lovforslag nr. L 125, der er fremsat den 14. januar 2004. Der henvises alene til aktieselskabslovens § 140, stk. 1, 2. pkt., da 1. pkt. om skade tilføjet selskabet er udtømmende reguleret i SE-forordningen, jf. artikel 51. Sammenholdt med artikel 9, stk. 1, litra c, ii, medfører det, at tilsynsorganets medlemmer er erstatningsansvarlige over for aktionærer, selskabets kreditorer eller tredjemand på linie med ledelsesorganets medlemmer. Vedrørende aktieselskabslovens § 160, stk. 1, 2. pkt., om tavshedspligt er det foreslået, at denne tillige skal finde anvendelse på tilsynsorganet, da artikel 49 i SE-forordningen omhandler alle SE-selskabets organer. Vedrørende aktieselskabslovens § 160, stk. 2, fastslægges i forslagets stk. 4, hvem der er pligtsubjekt for bestemmelsen. I forslagets § 23 fastlægges retsfølgerne af overtrædelse. For så vidt angår aktieselskabslovens § 118, medfører forslaget, at udtrykket »ledelse« i bestemmelsen også omfatter tilsynsorganet, da et SE-selskab bør kunne sendes til tvangsopløsning, hvor det ikke har den foreskrevne organisation, herunder et tilsynsorgan. SE-forordningen indeholder ikke bestemmelser om suppleanter i de forskellige selskabsorganer. Der er imidlertid ikke noget til hinder for at udpege suppleanter til tilsynsorganet, så længe kravet til ordinære medlemmer er opfyldt, jf. artikel 9, stk. 1, litra c, ii, i SE-forordningen. I stk. 5 fastsættes, at lovens bestemmelser om tilsynsorganets medlemmer finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse. Hvis der udpeges suppleanter, skal det fremgå af vedtægterne, jf. aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 6. Af SE-medarbejderdirektivet følger, at der i visse tilfælde kan være medarbejderrepræsentanter i tilsynsorganet. Medarbejderrepræsentanter skal behandles på samme måde som de øvrige medlemmer af tilsynsorganet. De foreslåede bestemmelser i stk. 3-5 skal således også anvendes på eventuelle medarbejderrepræsentanter i tilsynsorganet. Der henvises til bemærkningerne til den lov, der samtidig med nærværende forslag fremsættes til implementering af SE-medarbejderdirektivet i dansk ret. Del. 8. I det omfang ministerier ikke får identificeret alle relevante bestemmelser om bestyrelsen eller direktionen eller medlemmer heraf inden lovens vedtagelse, kan der efterfølgende opstå et behov for at udstede regler, der skal rette op på tilfælde, hvor der er tale om åbenbare forglemmelser, eller hvor det på anden måde er åbenbart, at hovedreglen i den foreslåede bestemmelses stk. 1, 2 eller 5, ikke skal finde anvendelse. Her tænkes på tilfælde, hvor det er åbenbart i forhold til beføjelsens eller pligtens karakter, at den også skulle omfatte tilsynsorganet eller alene skulle omfatte tilsynsorganet, f.eks. hvor der klart er tale om en kontrolopgave eller et organ, der vælges af generalforsamlingen. Det foreslås derfor i stk. 6 , at økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende minister bemyndiges til at fastsætte regler om, at bestemmelserne i stk. 1, 2 og 5 helt eller delvis ikke skal gælde for den lovgivning, der henhører under økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende minister. De pågældende ministre kan herunder fastsætte nærmere regler om hvilke af bestyrelsens eller direktionens beføjelser eller pligter, der skal tillægges henholdsvis ledelsesorganet eller tilsynsorganet. Beføjelsen tilkommer økonomi- og erhvervsministeren eller »vedkommende minister«, dvs. den minister under hvis ressort lovgivningen henhører. Af hensyn til at tilvejebringe en vis ensartethed er det i bestemmelsen fastsat, at regler af den nævnte karakter kun kan fastsættes efter forudgående forhandling med økonomi- og erhvervsministeren.

afs_36/del_1 Det danske ledelsessystem må i forhold til SE-forordningen anses for at være en-strenget, jf. de almindelige bemærkninger punkt 2.3.1. Det betyder, at der er regler i aktieselskabsloven og andre love at falde tilbage på for SE-selskaber med det en-strengede ledelsessystem, når et spørgsmål ikke – eller kun delvist – er reguleret i forordningen, jf. SE-forordningens artikel 9 og bemærkningerne til forslagets § 11. Der er derimod ikke tilsvarende regler i dansk ret for det to-strengede ledelsessystem, som dette er reguleret i SE-forordningen, hvorfor der i henhold til SE-forordningens artikel 39, stk. 5, kan vedtages supplerende regler herfor. Med den foreslåede udnyttelse af denne mulighed sikres, at det to-strengede ledelsessystem ikke alene er underlagt forordningens sparsomme regulering, men endvidere underlægges de dele af national ret, der med henvisningerne i den foreslåede bestemmelse skal finde anvendelse, hvor SE-forordningen muliggør dette. I stk. 1 foreslås det, at bestemmelser i lov om aktieselskaber og lovgivningen i øvrigt, der i aktieselskaber gælder for bestyrelsen og direktionen eller medlemmer heraf, skal finde anvendelse med de fornødne tilpasninger på ledelsesorganet eller medlemmer heraf, medmindre andet følger af anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af stk. 6, jf. dog stk. 3 og 4. Udtrykket »de bestemmelser, der gælder for bestyrelsen og direktionen eller medlemmer heraf« er anvendt i bestemmelsen for at tydeliggøre, at i det omfang der i lovgivningen er brugt andre betegnelser for de ledelsesorganer, der i aktieselskaber svarer til henholdsvis bestyrelsen eller direktionen eller medlemmer heraf, finder bestemmelsen på tilsvarende måde anvendelse herpå. Som et eksempel kan nævnes, at aktieselskabsloven som hovedregel anvender udtrykket bestyrelse eller direktion, men i det omfang aktieselskabsloven anvender udtryk som f.eks. »ledelse«, »ledelsen«, »øverste ledelse«, »daglig ledelse«, »det ansvarlige ledelsesorgan« eller »ledelsesmedlem(mer)«, vil sådanne bestemmelser også være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Det gælder f.eks. efter de gældende regler i aktieselskabslovens §§ 2, stk. 4, 86, stk. 2, 118 og 118 a, stk. 5. Som et andet eksempel kan nævnes årsregnskabsloven, der i stedet for udtrykket bestyrelse og direktion anvender udtryk som f.eks. »de ledelsesorganer, der efter den for virksomheden gældende lovgivning har den øverste henholdsvis den daglige ledelse«, »det ansvarlige ledelsesorgan«, »ledelsesorgan«, »øverste ledelse«, »daglig ledelse«, »ledelsesmedlem(mer)« eller »ledelsen«. Disse udtryk for ledelsesorganerne vil også være omfattet af bestemmelsen.

afs_36/del_2 Endvidere er der tilføjet, at bestemmelsen alene finder anvendelse med de fornødne tilpasninger for at tage højde for formuleringer eller særlige forhold i aktieselskabsloven og lovgivningen i øvrigt, der gør, at bestemmelsen ikke kan finde anvendelse uden videre. Derudover vil der være tilfælde, hvor SE-forordningens regulering af det to-strengede ledelsessystem udelukker anvendelsen af nationale regler. Henvisningen til lovgivningen i øvrigt er generel og omfatter således samtlige bestemmelser i dansk lovgivning, der omtaler bestyrelsen, direktionen eller medlemmer heraf i aktieselskaber. I forbindelse med denne lovs ikrafttræden vil denne hovedregel gælde al dansk lovgivning. Det betyder, at hvis udgangspunktet i stk. 1 og stk. 2 ønskes fraveget, kræver det særskilt lovgivning herom, eller at der fastsættes regler ved bekendtgørelse i medfør af stk. 6. Det foreslås ikke at udnytte muligheden i SE-forordningens artikel 39, stk. 1, til at bestemme, at der skal udpeges administrerende direktører i det to-strengede ledelsessystem på de samme vilkår, som dem der gælder for nationale aktieselskaber. Det betyder, at både direktionens og bestyrelsens opgaver som udgangspunkt efter stk. 1 tillægges ledelsesorganet. Det medfører endvidere, at de vilkår, der henvises til i artikel 39, stk. 1, vedrørende nationale aktieselskaber og opdeling af ledelsesorganet, ikke finder anvendelse, jf. eksempelvis aktieselskabslovens § 51, stk. 1. Enhver opdeling af ledelsesorganet kan og skal alene ske i overensstemmelse med SE-forordningens udgangspunkt, hvorefter ledelsesorganet på eget ansvar varetager både den daglige og den overordnede ledelse af SE-selskabet. I modsætning hertil udnyttes muligheden for at udpege administrerende direktører i det en-strengede ledelsessystem således, at den eller de administrerende direktør(er) tillægges direktionens opgaver, jf. bemærkningerne til forslagets § 12, stk. 2. For at have en hovedregel at falde tilbage på, hvor den i stk. 1 nævnte lovgivning indeholder forskellige regler om det samme forhold for henholdsvis bestyrelse, direktion eller medlemmer heraf, foreslås det i stk. 2 , at reglerne for bestyrelsen eller medlemmer heraf finder anvendelse med de fornødne tilpasninger på ledelsesorganet eller medlemmer heraf, medmindre andet følger af anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af stk. 6. Bestemmelsen skal således ses som en udfyldende regel i de tilfælde, hvor der i lovgivning ikke er taget stilling til, hvad der skal gælde i den situation, der beskrives i bestemmelsen.

afs_36/del_3 Ledelsesorganet i et SE-selskab med et to-strenget ledelsessystem varetager, hvad der svarer til direktionens og bestyrelsens opgaver i dansk ret. I relation til sidstnævnte alene vedrørende dens ledelsesopgaver. Baggrunden for i stk. 2 at foreslå, at det er de bestemmelser, der omhandler bestyrelsen, som skal finde anvendelse på ledelsesorganet, er, at direktionens kompetenceområde i dansk ret ikke er selvstændigt i forhold til den overordnede ledelse, der ligger hos bestyrelsen. Bestyrelsens bredere kompetenceområde, der omfatter en ret til at instruere direktionens ledelse af selskabet, svarer i højere grad til ledelsesorganets kompetence i SE-selskabet. Der er ikke i bestemmelsen taget stilling til, hvilke opgaver der skal tillægges ledelsesorganet og tilsynsorganet, når forholdet allerede er reguleret af SE-forordningen. Som et eksempel herpå kan nævnes de gældende regler i aktieselskabslovens §§ 51, stk. 1 og 2, og 52, stk. 3, hvis tilsvarende bestemmelser findes i SE-forordningens regulering af ledelsessystemerne. Det samme gælder f.eks. opdelingen mellem daglig og overordnet ledelse i aktieselskabslovens § 54, stk. 1, 1. og 2. pkt. og stk. 2, som ligeledes er udtømmende reguleret i SE-forordningen. I de tilfælde er det ikke muligt at vedtage passende foranstaltninger, jf. SE-forordningens artikel 39, stk. 5. Det vil endvidere ikke være muligt eller nødvendigt at tage stilling til, hvilket organ der skal tillægges den pågældende beføjelse eller forpligtelse. For så vidt angår undtagelser til stk. 1 og 2, henvises der til bemærkningerne til stk. 3, 4 og 6 samt forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) og lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (Ændringer som følge af Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) og Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til SE-statutten for så vidt angår medarbejderindflydelse).

afs_36/del_4 Der findes ikke i dansk ret et organ, der svarer til tilsynsorganet i et SE-selskab. Selvom bestyrelsen i dansk ret har kontrolbeføjelser, har den også – modsat tilsynsorganet i et SE-selskab – en lang række andre beføjelser i form af bl.a. varetagelse af den overordnede ledelse af selskabet. Det er derfor ikke på samme måde, som når det gælder ledelsesorganet, muligt med en generel henvisning til national ret, når det gælder tilsynsorganet. Tilsynsorganets hovedopgaver fremgår af SE-forordningen. Det foreskrives bl.a., at ledelsesorganets medlemmer udnævnes og afsættes af tilsynsorganet, jf. artikel 39, stk. 2, og at tilsynsorganet fører tilsyn med ledelsesorganets varetagelse af ledelsen, jf. artikel 40, stk. 1. I stk. 3 opregnes en række bestemmelser i aktieselskabsloven om bestyrelsen eller medlemmer heraf, som ud fra deres indhold alene bør finde anvendelse på tilsynsorganet. Ved udformning af bestemmelsen er det forudsat, at muligheden i SE-forordningens artikel 39, stk. 2, til at bestemme, at ledelsesorganet skal vælges af generalforsamlingen, ikke udnyttes. I et SE-selskab med et to-strenget ledelsessystem er det herved alene tilsynsorganet, der vælges af generalforsamlingen. Ved vurderingen af, om en opgave alene skal tillægges tilsynsorganet (stk. 3) eller udover ledelsesorganet tillige skal tillægges tilsynsorganet (stk. 4), er der taget udgangspunkt i, om den pågældende opgave er en ledelsesopgave eller en tilsyns- og kontrolopgave. Da det to-strengede ledelsessystem i SE-forordningen bygger på det tyske system, er der ved vurderingen derudover søgt inspiration i den opdeling, der findes i tysk ret mellem Vorstand (ledelsesorganet) og Aufsichtrat (tilsynsorganet), i det omfang der har været tale om sammenlignelige situationer. De opregnede bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf i aktieselskabsloven er i stk. 3 foreslået alene at skulle finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf, idet det ikke er relevant at anvende dem på ledelsesorganet, fordi bestemmelserne omhandler et organ, der er valgt af generalforsamlingen. For så vidt angår aktieselskabslovens § 50, stk. 2, 2. pkt., omfatter henvisningen alene § 49, stk. 3, om koncernrepræsentation, da reglerne i § 49, stk. 2, 3. pkt., om selskabsrepræsentation ikke finder anvendelse, jf. de almindelige bemærkninger punkt 1.5.

afs_36/del_5 I stk. 4 angives i relation til aktieselskabsloven, hvilke yderligere opgaver der – udover at være tillagt ledelsesorganet – også skal finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger. Det foreslås, at en række bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf i aktieselskabsloven tillige skal anvendes på tilsynsorganet eller medlemmer heraf, da bestemmelserne udover en ledelsesfunktion også indeholder en kontrolfunktion. I det følgende beskrives mere specifikt begrundelsen for de af forslagene i stk. 4, der kan give anledning til særlige overvejelser omkring, hvorvidt bestemmelserne tillige skal finde anvendelse på tilsynsorganet: For så vidt angår aktieselskabslovens § 52, er alene stk. 1 medtaget, da reglerne om bopælskrav i stk. 2 er foreslået ophævet i forbindelse med regelforenkling og modernisering af selskabslovene ved lovforslag nr. L 125, der er fremsat den 14. januar 2004. Vedrørende aktieselskabslovens § 53 om meddelelse af aktiebesiddelse i selskab og koncerner ved indtræden i bestyrelsen eller direktionen foreslås denne at gælde både ledelsesorgan og tilsynsorgan. Tilsynsorganet vælges af generalforsamlingen og svarer i denne sammenhæng til bestyrelsen som det generalforsamlingsvalgte organ i aktieselskabsloven. Det vil endvidere være af betydning at få oplyst aktiebesiddelsen i det organ, hvor ledelsen i selskabet er samlet. Da ansvaret for selskabets ledelse ligger hos ledelsesorganet, vil det være naturligt, at dette organ står for protokoltilførelsen. Henvisningen til § 53, stk. 1, sidste pkt., er derfor ikke relevant for tilsynsorganet.

afs_36/del_6 For så vidt angår aktieselskabslovens § 56, vælger tilsynsorganet en formand af sin midte efter SE-forordningens artikel 42. Af denne grund er aktieselskabslovens § 56, stk. 1, ikke medtaget i stk. 4. SE-forordningen regulerer derimod ikke, hvilke opgaver formanden for tilsynsorganet er tillagt. Aktieselskabslovens § 56, stk. 2, vil med henvisningen i stk. 4 danne baggrundsret herfor. Desuden betyder henvisningen til § 56, stk. 2, at ledelsesorganets medlemmer som udgangspunkt har ret til at deltage på tilsynsorganets møder. Endvidere regulerer SE-forordningen heller ikke nærmere om protokoltilførelse, revisionsprotokol og forretningsorden, hvorfor aktieselskabslovens § 56, stk. 3-8, med henvisningen i stk. 4 vil danne baggrundsret både for ledelsesorganet og tilsynsorganet. Aktieselskabslovens regler om de pågældende områder omfatter både bestyrelsens kompetence i relation til den overordnede ledelse og dens kontrolfunktion. Reglerne er derfor relevante både for ledelsesorganet og tilsynsorganet. I lighed med hvad der gælder i øvrigt med henvisningerne i stk. 4, finder bestemmelsen anvendelse med de fornødne tilpasninger. Det betyder f.eks., at tilsynsorganets forretningsorden ikke skal omfatte punkter, der ubetinget omhandler ledelsen af selskabet, ligesom ledelsesorganets forretningsorden ikke skal omfatte punkter, der alene omfatter tilsyn med selskabet. Der nævnes aktieselskabslovens § 56, stk. 3-8, da det i forbindelse med regelforenkling og modernisering af selskabslovene ved lovforslag nr. L 125, der er fremsat den 14. januar 2004, og som ved dette lovforslags fremsættelse er under behandling i Folketinget, foreslås at indføre et nyt stykke 3, hvorefter visse afgrænsede bestyrelsesanliggender kan behandles skriftligt. Denne bestemmelse skal ligeledes finde anvendelse på både ledelsesorgan og tilsynsorgan. Vedrørende § 76 a, stk. 3, foreslås det, at revisor har ret til at deltage i både ledelsesorganets og tilsynsorganets møder under behandling af årsrapporter m.v., der påtegnes af revisor. Revisor har endvidere pligt til at deltage, hvis det begæres af blot ét medlem af det relevante organ. Aktieselskabslovens regler om behandling af årsrapporter m.v., der påtegnes af revisor, omfatter både bestyrelsen i egenskab af den overordnede ledelse og som kontrolfunktion. Reglerne er derfor relevante både for ledelsesorganet og tilsynsorganet. Det foreslås derfor, at revisor bør have ret og eventuel pligt til at deltage på begge organers møder under behandlingen af årsrapporter m.v., der påtegnes af revisor. Det foreslås, at aktieselskabslovens § 127 vedrørende indgivelse af konkursbegæring ligeledes skal finde anvendelse på tilsynsorganet, da det må antages at være en afgørende forudsætning for, at tilsynsorganet kan udfylde sin tilsynsfunktion og udøve kontrol med selskabets ledelse og likviditet.

afs_36/del_7 Det foreslås, at aktieselskabslovens § 136 a, stk. 1, nr. 11, om særlige fordele, der gives bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med spaltning, skal finde anvendelse både på ledelsesorganet og tilsynsorganet. Reglen svarer til § 134 a, stk. 1, nr. 9, vedrørende fusion og er foreslået i forbindelse med regelforenkling og modernisering af selskabslovene ved lovforslag nr. L 125, der er fremsat den 14. januar 2004. Der henvises alene til aktieselskabslovens § 140, stk. 1, 2. pkt., da 1. pkt. om skade tilføjet selskabet er udtømmende reguleret i SE-forordningen, jf. artikel 51. Sammenholdt med artikel 9, stk. 1, litra c, ii, medfører det, at tilsynsorganets medlemmer er erstatningsansvarlige over for aktionærer, selskabets kreditorer eller tredjemand på linie med ledelsesorganets medlemmer. Vedrørende aktieselskabslovens § 160, stk. 1, 2. pkt., om tavshedspligt er det foreslået, at denne tillige skal finde anvendelse på tilsynsorganet, da artikel 49 i SE-forordningen omhandler alle SE-selskabets organer. Vedrørende aktieselskabslovens § 160, stk. 2, fastslægges i forslagets stk. 4, hvem der er pligtsubjekt for bestemmelsen. I forslagets § 23 fastlægges retsfølgerne af overtrædelse. For så vidt angår aktieselskabslovens § 118, medfører forslaget, at udtrykket »ledelse« i bestemmelsen også omfatter tilsynsorganet, da et SE-selskab bør kunne sendes til tvangsopløsning, hvor det ikke har den foreskrevne organisation, herunder et tilsynsorgan. SE-forordningen indeholder ikke bestemmelser om suppleanter i de forskellige selskabsorganer. Der er imidlertid ikke noget til hinder for at udpege suppleanter til tilsynsorganet, så længe kravet til ordinære medlemmer er opfyldt, jf. artikel 9, stk. 1, litra c, ii, i SE-forordningen. I stk. 5 fastsættes, at lovens bestemmelser om tilsynsorganets medlemmer finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse. Hvis der udpeges suppleanter, skal det fremgå af vedtægterne, jf. aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 6. Af SE-medarbejderdirektivet følger, at der i visse tilfælde kan være medarbejderrepræsentanter i tilsynsorganet. Medarbejderrepræsentanter skal behandles på samme måde som de øvrige medlemmer af tilsynsorganet. De foreslåede bestemmelser i stk. 3-5 skal således også anvendes på eventuelle medarbejderrepræsentanter i tilsynsorganet. Der henvises til bemærkningerne til den lov, der samtidig med nærværende forslag fremsættes til implementering af SE-medarbejderdirektivet i dansk ret.

afs_36/del_8 I det omfang ministerier ikke får identificeret alle relevante bestemmelser om bestyrelsen eller direktionen eller medlemmer heraf inden lovens vedtagelse, kan der efterfølgende opstå et behov for at udstede regler, der skal rette op på tilfælde, hvor der er tale om åbenbare forglemmelser, eller hvor det på anden måde er åbenbart, at hovedreglen i den foreslåede bestemmelses stk. 1, 2 eller 5, ikke skal finde anvendelse. Her tænkes på tilfælde, hvor det er åbenbart i forhold til beføjelsens eller pligtens karakter, at den også skulle omfatte tilsynsorganet eller alene skulle omfatte tilsynsorganet, f.eks. hvor der klart er tale om en kontrolopgave eller et organ, der vælges af generalforsamlingen. Det foreslås derfor i stk. 6 , at økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende minister bemyndiges til at fastsætte regler om, at bestemmelserne i stk. 1, 2 og 5 helt eller delvis ikke skal gælde for den lovgivning, der henhører under økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende minister. De pågældende ministre kan herunder fastsætte nærmere regler om hvilke af bestyrelsens eller direktionens beføjelser eller pligter, der skal tillægges henholdsvis ledelsesorganet eller tilsynsorganet. Beføjelsen tilkommer økonomi- og erhvervsministeren eller »vedkommende minister«, dvs. den minister under hvis ressort lovgivningen henhører. Af hensyn til at tilvejebringe en vis ensartethed er det i bestemmelsen fastsat, at regler af den nævnte karakter kun kan fastsættes efter forudgående forhandling med økonomi- og erhvervsministeren.

Til § 9 Bestemmelsen tilsigter at udnytte de muligheder, som SE-forordningen giver i artikel 39, stk. 4, og artikel 40, stk. 3, til, at medlemsstaterne for SE-selskaber, der er registreret på deres område, kan fastsætte antallet af medlemmer af tilsynsorganet eller et minimumsantal og/eller et maksimumantal i tilsynsorganet og ledelsesorganet. Det foreslås i stk. 1 , at tilsynsorganet skal bestå af mindst tre medlemmer. Det foreslås i stk. 2 , at ledelsesorganet skal bestå af mindst et medlem. Der foreslås ikke fastsat et maksimumsantal. Antallet af medlemmer skal fremgå af SE-selskabets vedtægter, jf. aktieselskabslovens 4, stk. 1, nr. 6. Vedrørende eventuelle suppleanter henvises til bemærkningerne til § 8, stk. 5.

Til § 10 SE-forordningens artikel 48, stk. 1, 2. afsnit, giver medlemsstaterne mulighed for inden for det to-strengede ledelsessystem at fastsætte, at tilsynsorganet selv kan bestemme, at visse kategorier af ledelsesorganets dispositioner kræver dets godkendelse. Udgangspunktet er ellers efter SE-forordningen, at det er selskabets vedtægter, der opregner de kategorier af dispositioner, som ledelsesorganet skal have tilsynsorganets godkendelse til i det to-strengede ledelsessystem, jf. artikel 48, stk. 1, 1. afsnit. Med bestemmelsen foreslås det at udnytte muligheden i artikel 48, stk. 1, 2. afsnit, da det må antages, at kontrollen i selskabet kan tilpasses selskabets behov mere effektivt og fleksibelt, hvis tilsynsorganets godkendelse af nye kategorier af dispositioner ikke først kræver generalforsamlingsbeslutning om vedtægtsændring. Det fremgår ikke af SE-forordningen, hvad der nærmere forstås ved »visse kategorier af dispositioner«. Det er op til SE-selskabet i vedtægterne eller til tilsynsorganet i sin forretningsorden efter aktieselskabslovens § 56, stk. 5, at fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de kategorier af ledelsesorganets dispositioner, der skal godkendes af tilsynsorganet.

Til § 11 Med bestemmelsen i stk. 1 tydeliggøres, at administrationsorganet i SE-forordningens en-strengede ledelsessystem sidestilles med bestyrelsen i et dansk aktieselskab, jf. de almindelige bemærkninger punkt 2.3.1 om aktieselskabslovens ledelsessystem i forhold til SE-forordningens en- og to-strengede ledelsessystem. Aktieselskabslovens ledelsessystem danner baggrundsret for det en-strengede ledelsessystem. Bestemmelserne i aktieselskabsloven og lovgivningen i øvrigt om bestyrelsen eller medlemmer heraf skal således finde anvendelse med de fornødne tilpasninger på administrationsorganet eller medlemmer heraf. Den foreslåede bestemmelse svarer til den retsstiling, der følger af SE-forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii), men det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere i selve lovforslaget, at de regler, der gælder for bestyrelsen, skal finde anvendelse på administrationsorganet. Det foreslås, at bestemmelser i lov om aktieselskaber og lovgivningen i øvrigt, der i aktieselskaber gælder for bestyrelsen og direktionen eller medlemmer heraf, skal anvendes med de fornødne tilpasninger på administrationsorganet eller medlemmer heraf. Formuleringer eller særlige forhold i aktieselskabsloven og lovgivningen i øvrigt kan betyde, at nogle bestemmelser ikke kan finde anvendelse uden videre. Derudover vil der være tilfælde, hvor SE-forordningens regulering af det en-strengede ledelsessystem udelukker anvendelsen af nationale regler. Udtrykket »de bestemmelser, der i aktieselskaber gælder for bestyrelsen og direktionen eller medlemmer heraf« er anvendt i bestemmelsen for at tydeliggøre, at i det omfang der i lovgivningen er brugt andre betegnelser for de ledelsesorganer, der svarer til henholdsvis bestyrelsen eller direktionen eller medlemmer heraf, finder bestemmelsen på tilsvarende måde anvendelse herpå, jf. bemærkningerne til forslagets § 8, stk. 1. SE-forordningen indeholder ikke bestemmelser om suppleanter i de forskellige selskabsorganer. Der er imidlertid ikke noget til hinder for at udpege suppleanter i administrationsorganet, så længe kravet til ordinære medlemmer er opfyldt, jf. artikel 9, stk. 1, litra c, ii, i SE-forordningen. I stk. 2 fastsættes, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på eventuelle suppleanter for administrationsorganets medlemmer. Hvis der udpeges suppleanter, skal det fremgå af vedtægterne, jf. aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 6. Af SE-medarbejderdirektivet følger, at der i visse tilfælde kan være medarbejderrepræsentanter i administrationsorganet. Medarbejderrepræsentanter skal behandles på samme måde som de øvrige medlemmer af administrationsorganet. Den foreslåede bestemmelse skal således også anvendes på eventuelle medarbejderrepræsentanter i administrationsorganet. Der henvises til bemærkningerne til den lov, der samtidig med nærværende forslag fremsættes til implementering af SE-medarbejderdirektivet i dansk ret.

Til § 12 Bestemmelsen udnytter muligheden i SE-forordningens artikel 43, stk. 1 og 2, hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte, at der skal være en administrerende direktør eller flere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse på de samme vilkår som dem, der gælder for aktieselskaber, samt fastsætte regler om antallet af medlemmer i administrationsorganet. I stk. 1 foreslås det, at administrationsorganet skal bestå af mindst tre medlemmer (når der er fastlagt en ordning for medbestemmelse for medarbejderne i henhold til SE-medarbejderdirektivet følger det allerede af SE-forordningens artikel 43, stk. 2, 2. afsnit, at administrationsorganet skal bestå af mindst tre medlemmer). Antallet af medlemmer skal fremgå af SE-selskabets vedtægter, jf. aktieselskabslovens 4, stk. 1, nr. 6. I stk. 2 foreslås det, at der skal udpeges mindst én administrerende direktør med ansvar for den daglige ledelse. Af SE-forordningens artikel 9 og artikel 43, stk. 1, følger, at aktieselskabslovens bestemmelser om direktionen vil finde anvendelse på administrerende direktører. Det er med bestemmelsen tydeliggjort, at bestemmelser om direktionen eller medlemmer heraf i aktieselskabsloven og i lovgivningen i øvrigt finder anvendelse med de fornødne tilpasninger på administrerende direktører. Det betyder bl.a., at den administrerende direktør eller de administrerende direktører skal varetage den daglige ledelse af selskabet, som det følger af aktieselskabslovens § 54. Spørgsmålet om hvad der skal forstås ved den daglige ledelse, skal bedømmes på samme måde, som direktionens opgaver defineres, når det gælder danske aktieselskaber. At aktieselskabslovens regler om direktionen eller medlemmer heraf fungerer som baggrundsret for den administrerende direktør eller de administrerende direktører, betyder f.eks. også, at reglen i aktieselskabslovens § 51, stk. 2, skal iagttages, således at flertallet af administrationsorganets medlemmer skal bestå af personer, der ikke er administrerende direktører i selskabet. Det betyder samtidig, at administrationsorganet kan udpege en eller flere administrerende direktører, der ikke er medlem(mer) af organet, da det antages, at SE-forordningen med formuleringen »på de samme vilkår som dem, der gælder for aktieselskaber« i artikel 43, stk. 1, ikke er til hinder for, at den administrerende direktør kan komme »ude fra«.

Til § 13 Et SE-selskab skal ligesom et dansk aktieselskab afholde generalforsamling mindst en gang om året, jf. artikel 54, stk. 1, 1. pkt. I bestemmelsen foreslås det at udnytte muligheden i SE-forordningens artikel 54, stk. 1, 2. pkt., til at bestemme, at den første generalforsamling skal afholdes senest 18 måneder efter SE-selskabets stiftelse. Dette giver en større lighed med de gældende regler for aktieselskaber. Ved siden af denne bestemmelse finder reglerne i årsregnskabsloven, herunder indsendelsesfristerne, anvendelse, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.4.

Til § 14 Med bestemmelsen udnyttes muligheden i SE-forordningens artikel 56, hvorefter der nationalt kan fastsættes en lavere ejerandel end forordningens udgangspunkt på 10 %, som betingelse for at en eller flere aktionærer i fællesskab kan forlange nye punkter på dagsordenen for en generalforsamling. Udnyttelse af muligheden er betinget af, at aktionærerne har adgang til at forlange nye punkter på dagsordenen på samme vilkår, som gælder for nationale aktieselskaber. Bestemmelsen svarer til reglen i aktieselskabslovens § 71, hvorefter enhver aktionær har ret til at få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen, hvis denne skriftligt fremsætter krav herom over for bestyrelsen i så god tid, at emnet kan optages på dagsordenen for generalforsamlingen. Det foreslås, at kravet skal fremsættes over for ledelsesorganet eller administrationsorganet, idet det er disse organer, der står for planlægning og gennemførelse af generalforsamlingen.

Til § 15 Del. 1. Med bestemmelsen fastsættes regler om indledning af likvidationsprocedure, som forudsat i SE-forordningens artikel 64, stk. 2. Et SE-selskab skal have sit hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat, jf. artikel 7. Hvis SE-selskabet ikke opfylder dette krav, skal den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted træffe passende foranstaltninger for at sikre, at der indledes likvidationsprocedurer, hvis SE-selskabet ikke afhjælper forholdet inden for en nærmere fastsat frist, jf. artikel 64. Artikel 64 omhandler alene de tilfælde, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor ikke er i samme medlemsstat. Har et SE-selskab hovedkontor i en anden dansk kommune end det vedtægtsmæssige hjemsted, jf. § 3, er det således de regler, der gælder aktieselskaber i samme situation, som vil finde anvendelse. Den foreslåede bestemmelse i § 15 svarer til reglen i aktieselskabslovens § 118, hvorefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bl.a. kan beslutte, at et selskab skal opløses, hvis styrelsen ikke rettidigt har modtaget selskabets reviderede årsrapport, eller hvis selskabet ikke har den i loven eller vedtægterne foreskrevne ledelse eller revisor, og manglen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Med henblik på at gennemtvinge at et SE-selskab opfylder kravet i SE-forordningen om at have sit hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat, foreslås det i bestemmelsen at tillægge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen adgang til at beslutte, at SE-selskabet skal opløses, om fornødent efter aktieselskabsloven § 117. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal give SE-selskabet en frist til at afhjælpe forholdet. Det kan ske ved, at SE-selskabet enten flytter sit hovedkontor tilbage til Danmark, eller i overensstemmelse med proceduren i artikel 8 flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til den medlemsstat, hvor hovedkontoret er beliggende, jf. artikel 64, stk. 2. Tidsfristen bør fastsættes under behørig hensynstagen til, hvor lang tid en sådan flytning kan forventes at tage. I praksis fastsættes fristen vedrørende aktieselskabslovens § 118 til 4 uger, men under hensynstagen til SE-selskabers europæiske dimension kan der være behov for en længere frist. Efter dansk ret er selskabets hovedkontor det sted, hvorfra selskabet faktisk ledes. I SE-forordningen angives ikke nærmere, hvad der skal forstås ved begrebet »hovedkontor«. Det er ikke muligt at medtage bestemmelser om dette begrebs nærmere indhold i loven. Der er endvidere tale om et EU-retligt begreb (se artikel 48 i EF-traktaten), hvorfor det ikke er muligt at give begrebet et specifikt dansk indhold. I sidste instans må fortolkningsspørgsmål vedrørende dette begreb afgøres af EF-domstolen. Del. 2. Efter SE-forordningen skal der være adgang til domstolsprøvelse af alle overtrædelser af kravet om sammenfald mellem vedtægtsmæssigt hjemsted og hovedkontor, jf. artikel 64, stk. 3. Blandt andet af denne grund og af hensyn til sammenligneligheden med de regler, der gælder for aktieselskabers tvangsopløsning, foreslås det i § 20, stk. 2, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse efter bestemmelsen ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. bemærkningerne til forslagets § 20. Det følger endvidere af SE-forordningens artikel 64, stk. 3, at adgangen til domstolsprøvelse har opsættende virkning for procedurerne i artikel 64, stk. 1 og 2, i SE-forordningen. Det betyder, at hvis der anlægges sag ved domstolene om en afgørelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har truffet, skal indbringelsen have opsættende virkning for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens videre behandling af sagen. Hvis sagen indbringes for domstolene, efter at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oversendt sagen til skifteretten med anmodning om tvangsopløsning, skal indbringelsen have opsættende virkning for skifterettens videre behandling af sagen. Med hensyn til opløsning, likvidation, konkursbehandling, betalingsstandsning og tilsvarende bobehandlinger er SE-selskaber i henhold til artikel 63 i SE-forordningen omfattet af den lovgivning, som ville finde anvendelse på et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Det betyder, at den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse med de fornødne tilpasninger ved siden af bestemmelser om likvidation og tvangsopløsning i aktieselskabsloven kapitel 14 på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark. Det medfører bl.a., at SE-selskaber i henhold til aktieselskabslovens § 117, stk. 3, skal beholde sit navn med tilføjelsen »under tvangsopløsning«, og at reglerne om genoptagelse af aktieselskaber under tvangsopløsning i aktieselskabslovens § 126, stk. 3, finder anvendelse med de fornødne tilpasninger. Det medfører endvidere bl.a., at der ved indtræden af et SE-selskabs likvidation skal udstedes proklama, jf. aktieselskabslovens 123. På samme måde kan generalforsamlingen beslutte at genoptage SE-selskabets virksomhed, hvis de forhold, der har ført til likvidationen eller tvangsopløsningen, ikke længere foreligger, jf. aktieselskabslovens § 126.

afs_43/del_1 Med bestemmelsen fastsættes regler om indledning af likvidationsprocedure, som forudsat i SE-forordningens artikel 64, stk. 2. Et SE-selskab skal have sit hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat, jf. artikel 7. Hvis SE-selskabet ikke opfylder dette krav, skal den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted træffe passende foranstaltninger for at sikre, at der indledes likvidationsprocedurer, hvis SE-selskabet ikke afhjælper forholdet inden for en nærmere fastsat frist, jf. artikel 64. Artikel 64 omhandler alene de tilfælde, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor ikke er i samme medlemsstat. Har et SE-selskab hovedkontor i en anden dansk kommune end det vedtægtsmæssige hjemsted, jf. § 3, er det således de regler, der gælder aktieselskaber i samme situation, som vil finde anvendelse. Den foreslåede bestemmelse i § 15 svarer til reglen i aktieselskabslovens § 118, hvorefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bl.a. kan beslutte, at et selskab skal opløses, hvis styrelsen ikke rettidigt har modtaget selskabets reviderede årsrapport, eller hvis selskabet ikke har den i loven eller vedtægterne foreskrevne ledelse eller revisor, og manglen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Med henblik på at gennemtvinge at et SE-selskab opfylder kravet i SE-forordningen om at have sit hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat, foreslås det i bestemmelsen at tillægge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen adgang til at beslutte, at SE-selskabet skal opløses, om fornødent efter aktieselskabsloven § 117. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal give SE-selskabet en frist til at afhjælpe forholdet. Det kan ske ved, at SE-selskabet enten flytter sit hovedkontor tilbage til Danmark, eller i overensstemmelse med proceduren i artikel 8 flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til den medlemsstat, hvor hovedkontoret er beliggende, jf. artikel 64, stk. 2. Tidsfristen bør fastsættes under behørig hensynstagen til, hvor lang tid en sådan flytning kan forventes at tage. I praksis fastsættes fristen vedrørende aktieselskabslovens § 118 til 4 uger, men under hensynstagen til SE-selskabers europæiske dimension kan der være behov for en længere frist. Efter dansk ret er selskabets hovedkontor det sted, hvorfra selskabet faktisk ledes. I SE-forordningen angives ikke nærmere, hvad der skal forstås ved begrebet »hovedkontor«. Det er ikke muligt at medtage bestemmelser om dette begrebs nærmere indhold i loven. Der er endvidere tale om et EU-retligt begreb (se artikel 48 i EF-traktaten), hvorfor det ikke er muligt at give begrebet et specifikt dansk indhold. I sidste instans må fortolkningsspørgsmål vedrørende dette begreb afgøres af EF-domstolen.

afs_43/del_2 Efter SE-forordningen skal der være adgang til domstolsprøvelse af alle overtrædelser af kravet om sammenfald mellem vedtægtsmæssigt hjemsted og hovedkontor, jf. artikel 64, stk. 3. Blandt andet af denne grund og af hensyn til sammenligneligheden med de regler, der gælder for aktieselskabers tvangsopløsning, foreslås det i § 20, stk. 2, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse efter bestemmelsen ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. bemærkningerne til forslagets § 20. Det følger endvidere af SE-forordningens artikel 64, stk. 3, at adgangen til domstolsprøvelse har opsættende virkning for procedurerne i artikel 64, stk. 1 og 2, i SE-forordningen. Det betyder, at hvis der anlægges sag ved domstolene om en afgørelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har truffet, skal indbringelsen have opsættende virkning for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens videre behandling af sagen. Hvis sagen indbringes for domstolene, efter at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oversendt sagen til skifteretten med anmodning om tvangsopløsning, skal indbringelsen have opsættende virkning for skifterettens videre behandling af sagen. Med hensyn til opløsning, likvidation, konkursbehandling, betalingsstandsning og tilsvarende bobehandlinger er SE-selskaber i henhold til artikel 63 i SE-forordningen omfattet af den lovgivning, som ville finde anvendelse på et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Det betyder, at den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse med de fornødne tilpasninger ved siden af bestemmelser om likvidation og tvangsopløsning i aktieselskabsloven kapitel 14 på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark. Det medfører bl.a., at SE-selskaber i henhold til aktieselskabslovens § 117, stk. 3, skal beholde sit navn med tilføjelsen »under tvangsopløsning«, og at reglerne om genoptagelse af aktieselskaber under tvangsopløsning i aktieselskabslovens § 126, stk. 3, finder anvendelse med de fornødne tilpasninger. Det medfører endvidere bl.a., at der ved indtræden af et SE-selskabs likvidation skal udstedes proklama, jf. aktieselskabslovens 123. På samme måde kan generalforsamlingen beslutte at genoptage SE-selskabets virksomhed, hvis de forhold, der har ført til likvidationen eller tvangsopløsningen, ikke længere foreligger, jf. aktieselskabslovens § 126.

Til § 16 Efter SE-forordningens artikel 12 skal et SE-selskab i den medlemsstat, hvori det har sit vedtægtsmæssige hjemsted, optages i det register, der er foreskrevet i denne medlemsstats lovgivning. Det foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tildeles opgaven med at være registreringsmyndighed for SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forestår registre for aktieselskaber, anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde, sparekasser, forsikringsselskaber m.v., hvorfor det vil være mest rationelt også at placere registret for SE-selskaber med hjemsted her i landet i styrelsen. Det er de nationale regler, der gælder for aktieselskaber, der finder anvendelse på forhold omkring anmeldelse og registrering til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. SE-forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii. Det følger af SE-forordningens artikel 68, stk. 2, at hver medlemsstat skal udpege de kompetente myndigheder, som er angivet i artiklerne 8, 25, 26, 54, 55 og 64. Med den foreslåede bestemmelse bliver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bl.a. kompetent myndighed i forhold til at: – udstede attest ved et SE-selskabs flytning af hjemsted (artikel 8, stk. 8), – udstede attest ved stiftelse af et SE-selskab ved fusion, kontrol af fusionens lovlighed og indsendelse af fusionsplan (artikel 25, stk. 2, og artikel 26, stk. 1-4), – indkalde og kræve generalforsamlingen indkaldt i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler (artikel 54, stk. 2, og artikel 55, stk. 3) og – træffe passende foranstaltninger, når et SE-selskab ikke opfylder kravet om at have sit hovedkontor og hjemsted i samme medlemsstat (artikel 64). Det foreslås, at mulighederne i artikel 8, stk. 14, og artikel 19 for, at en kompetent myndighed kan fremsætte indsigelse begrundet i samfundshensyn imod henholdsvis et SE-selskabs flytning og deltagelse i stiftelsen af et SE-selskab ved fusion, alene udnyttes for virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Økonomi- og erhvervsministeren udpeges til kompetent myndighed, jf. forslagets § 19.

Til § 17 Bestemmelsens stk. 1 indeholder en bemyndigelse til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved bekendtgørelse kan fastsætte de nødvendige regler for anvendelsen af forordninger om SE-selskaber. Herved tænkes først og fremmest på SE-forordningen, forordning nr. 2157/2001, men ved formuleringen forordninger tilsigtes at smidiggøre adgangen til at indarbejde eventuelle efterfølgende forordninger, der måtte supplere eller ændre den oprindelige forordning. SE-forordningen indeholder i artikel 69 en revisionsklausul. Stk. 2 indeholder tillige en bemyndigelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at fastsætte regler om SE-selskabers anmeldelse, eventuelle gebyr for sådan anmeldelse, offentliggørelse i forbindelse med anmeldelsen og udskrifter m.v. Udskrifter m.v. omfatter alle de former for udskrifter og dokumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal udlevere i relation til SE-selskabet. Udskrifter m.v. omfatter således også de dokumenter, der udleveres elektronisk. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påtænker at udnytte den foreslåede bemyndigelse til bl.a. at fastsætte nærmere regler om anmeldelse i de forskellige stiftelsessituationer og ved et SE-selskabs flytning i en ny bekendtgørelse til erstatning af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 72 af 11. februar 2002 om anmeldelse m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Til § 18 Del. 1. Den foreslåede bestemmelse medfører, at de pågældende oplysninger og dokumenter skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For de nævnte oplysninger og dokumenter foreligger der ikke noget tilsvarende i aktieselskabsloven. Uden bestemmelsen vil det ikke være klart, hvem de nævnte dokumenter skal indsendes til, eller hvorledes Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal håndtere de pågældende dokumenter. Forslagets stk. 1 har til formål at skabe klarhed om procedurerne vedrørende SE-selskabets pligt til offentliggørelse af flytningsplan, fusionsplan, stiftelsesplan for SE-holdingselskab, omdannelsesplan til stiftelse af SE-selskab og omdannelsesplan ved omdannelse til aktieselskab. I modsætning til hvad der følger af eksempelvis SE-forordningens artikel 33, stk. 3 (offentliggørelse ved opfyldelsen af betingelserne for stiftelse af SE-holdingselskab i forbindelse med indskud af aktier), henvises der ikke til nationale bestemmelser om offentliggørelse ved de pågældende planer. Det følger dog af artikel 13 i SE-forordningen, at disse offentliggørelser skal ske efter national ret. 2. pkt. har derfor alene til formål at tydeliggøre, hvorledes Erhvervs- og Selskabsstyrelsen håndterer de pågældende oplysninger. Reglerne svarer til aktieselskabsloven regler om indsendelse af fusions- og spaltningsplaner, jf. aktieselskabslovens kapitel 15. I lighed med hvad der gælder for indsendelse af dokumenter i henhold til aktieselskabslovens § 158, foreslås det, at offentliggørelsen skal ske straks. Det følger af aktieselskabslovens § 158, at modtagelse af vurderingsberetning, fusionsplaner, spaltningsplaner m.v. skal bekendtgøres i Statstidende. Det følger endvidere af aktieselskabslovens § 158 a, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at alle eller nogle registreringer m.v. offentliggøres i en særlig registreringstidende. Styrelsen kan endvidere bestemme, at registrering og offentliggørelse skal ske i styrelsens edb-informationssystem samtidig med eller i stedet for registreringstidende. Styrelsen har udnyttet denne hjemmelsbestemmelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse nr. 72 af 11. februar 2002 i § 26 til at fastsætte, at bekendtgørelsen skal ske i styrelsens edb-informationssystem. Det foreslås, at offentliggørelsen, i lighed med hvad der gælder for aktieselskaber, skal ske i styrelsens edb-informationssystem, jf. aktieselskabslovens § 158 a og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse nr. 72 af 11. februar 2002 § 26. Del. 2. Den foreslåede stk. 2 indeholder en præcisering af, at oplysninger nævnt i SE-forordningens artikel 21 skal indsendes til Finanstilsynet, når der er tale om forsikringsselskaber. Indsendelsen af selve fusionsplanen, jf. SE-forordningens artikel 20, sker efter national ret, dvs. at fusionsplanen for forsikringsselskaber efter de gældende regler skal indsendes til Finanstilsynet. Det er således fundet hensigtsmæssigt, at offentliggørelsen af de her omhandlede oplysninger og dokumenter sker sammen med offentliggørelsen af fusionsplanen. I lighed med hvad der gælder for indsendelse af dokumenter i henhold til lov om finansiel virksomhed § 232, forslås det i 2. pkt., at de indsendte oplysninger straks bekendtgøres i Statstidende af Finanstilsynet.

afs_46/del_1 Den foreslåede bestemmelse medfører, at de pågældende oplysninger og dokumenter skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For de nævnte oplysninger og dokumenter foreligger der ikke noget tilsvarende i aktieselskabsloven. Uden bestemmelsen vil det ikke være klart, hvem de nævnte dokumenter skal indsendes til, eller hvorledes Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal håndtere de pågældende dokumenter. Forslagets stk. 1 har til formål at skabe klarhed om procedurerne vedrørende SE-selskabets pligt til offentliggørelse af flytningsplan, fusionsplan, stiftelsesplan for SE-holdingselskab, omdannelsesplan til stiftelse af SE-selskab og omdannelsesplan ved omdannelse til aktieselskab. I modsætning til hvad der følger af eksempelvis SE-forordningens artikel 33, stk. 3 (offentliggørelse ved opfyldelsen af betingelserne for stiftelse af SE-holdingselskab i forbindelse med indskud af aktier), henvises der ikke til nationale bestemmelser om offentliggørelse ved de pågældende planer. Det følger dog af artikel 13 i SE-forordningen, at disse offentliggørelser skal ske efter national ret. 2. pkt. har derfor alene til formål at tydeliggøre, hvorledes Erhvervs- og Selskabsstyrelsen håndterer de pågældende oplysninger. Reglerne svarer til aktieselskabsloven regler om indsendelse af fusions- og spaltningsplaner, jf. aktieselskabslovens kapitel 15. I lighed med hvad der gælder for indsendelse af dokumenter i henhold til aktieselskabslovens § 158, foreslås det, at offentliggørelsen skal ske straks. Det følger af aktieselskabslovens § 158, at modtagelse af vurderingsberetning, fusionsplaner, spaltningsplaner m.v. skal bekendtgøres i Statstidende. Det følger endvidere af aktieselskabslovens § 158 a, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at alle eller nogle registreringer m.v. offentliggøres i en særlig registreringstidende. Styrelsen kan endvidere bestemme, at registrering og offentliggørelse skal ske i styrelsens edb-informationssystem samtidig med eller i stedet for registreringstidende. Styrelsen har udnyttet denne hjemmelsbestemmelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse nr. 72 af 11. februar 2002 i § 26 til at fastsætte, at bekendtgørelsen skal ske i styrelsens edb-informationssystem. Det foreslås, at offentliggørelsen, i lighed med hvad der gælder for aktieselskaber, skal ske i styrelsens edb-informationssystem, jf. aktieselskabslovens § 158 a og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse nr. 72 af 11. februar 2002 § 26.

afs_46/del_2 Den foreslåede stk. 2 indeholder en præcisering af, at oplysninger nævnt i SE-forordningens artikel 21 skal indsendes til Finanstilsynet, når der er tale om forsikringsselskaber. Indsendelsen af selve fusionsplanen, jf. SE-forordningens artikel 20, sker efter national ret, dvs. at fusionsplanen for forsikringsselskaber efter de gældende regler skal indsendes til Finanstilsynet. Det er således fundet hensigtsmæssigt, at offentliggørelsen af de her omhandlede oplysninger og dokumenter sker sammen med offentliggørelsen af fusionsplanen. I lighed med hvad der gælder for indsendelse af dokumenter i henhold til lov om finansiel virksomhed § 232, forslås det i 2. pkt., at de indsendte oplysninger straks bekendtgøres i Statstidende af Finanstilsynet.

Til § 19 Del. 1. I bestemmelsens stk. 1 foreslås, at reguleringsmuligheden i SE-forordningens artikel 8, stk. 14, og artikel 19 udnyttes. Økonomi- og erhvervsministeren kan over for virksomheder underlagt Finanstilsynets tilsyn fremsætte indsigelse i henhold til SE-forordningens artikel 8, stk. 14, og artikel 19. Økonomi- og erhvervsministerens indsigelse kan alene fremsættes ud fra samfundshensyn. Udtrykket »samfundshensyn« indebærer et væsentlighedskriterium, idet den nationale myndighed skal kunne begrunde, at fusion eller flytning vil kunne skade grundlæggende samfundsmæssige interesser i det pågældende land. Der skal foreligge en konkret, saglig begrundelse for indsigelsen, ligesom der skal kunne redegøres for, at indsigelsen er nødvendig for at opnå formålet og proportional. Begrebet samfundshensyn er ikke defineret i SE-forordningen, men der skal være tale om hensyn, som er anerkendt af EF-Domstolen. Det kan ikke på forhånd siges, hvilke hensyn EF-Domstolen konkret vil anerkende som samfundshensyn i relation til SE-forordningen, men EF-Domstolens praksis må forventes at være restriktriv. Muligheden for indsigelse er kun udnyttet i forhold til den finansielle sektor, som er særligt omtalt i SE-forordningen. Det vil være en betingelse for at gøre indsigelse gældende, at der er tale om afgørende hensyn til den finansielle sektors funktion og sikkerhed. Det må således antages, at en indsigelse, der kan begrundes i hensynet til betalingssystemets sikkerhed eller kapitalmarkedets funktion, vil kunne anerkendes af EF-domstolen, mens henvisning til generelle nationale og økonomiske interesser ikke vil blive anerkendt. Anvendelsen af indsigelsesretten vil derfor i praksis være begrænset til helt særlige tilfælde. For så vidt angår flytning af hjemsted, skal indsigelsen fremsættes indenfor den frist, der er angivet i SE-forordningens artikel 8, stk. 14, jf, artikel 8, stk. 6, dvs. senest 2 måneder efter at SE-selskabet har offentliggjort sin plan om flytning af hjemsted. For så vidt angår fusion, skal økonomi- og erhvervsministeren fremsætte indsigelsen inden for den frist, der er angivet i SE-forordningens artikel 19, if. artikel 25, stk. 2, dvs. inden Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder en attest om, at alle handlinger og formaliteter forud for fusionen er opfyldt. I stk. 2 foreslås, at økonomi- og erhvervsministerens eventuelle indsigelse efter stk. 1 skal meddeles selskabet senest 2 måneder efter offentliggørelse af plan om flytning eller fusion. Indsigelsen skal offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen edb-informationssystem. Indsigelser om fusion omfattet af lov om finansiel virksomhed §§ 226-232 skal dog offentliggøres i Statstidende af Finanstilsynet. Denne bestemmelse skal tilgodese kreditorer og aktionærers berettigede forventning om at være orienteret om flytningsplanernes henholdsvis fusionsplanernes status. Del. 2. 1 stk. 3 foreslås, at indsigelsen skal kunne indbringes for retten. Retten til domstolsprøvelse følger af SE-forordningens artikel 8, stk. 14, 3. afsnit, og artikel 19, 2. afsnit. Med bestemmelsen fastsættes en frist på 6 måneder for anlæggelse af en sådan sag.

afs_47/del_1 I bestemmelsens stk. 1 foreslås, at reguleringsmuligheden i SE-forordningens artikel 8, stk. 14, og artikel 19 udnyttes. Økonomi- og erhvervsministeren kan over for virksomheder underlagt Finanstilsynets tilsyn fremsætte indsigelse i henhold til SE-forordningens artikel 8, stk. 14, og artikel 19. Økonomi- og erhvervsministerens indsigelse kan alene fremsættes ud fra samfundshensyn. Udtrykket »samfundshensyn« indebærer et væsentlighedskriterium, idet den nationale myndighed skal kunne begrunde, at fusion eller flytning vil kunne skade grundlæggende samfundsmæssige interesser i det pågældende land. Der skal foreligge en konkret, saglig begrundelse for indsigelsen, ligesom der skal kunne redegøres for, at indsigelsen er nødvendig for at opnå formålet og proportional. Begrebet samfundshensyn er ikke defineret i SE-forordningen, men der skal være tale om hensyn, som er anerkendt af EF-Domstolen. Det kan ikke på forhånd siges, hvilke hensyn EF-Domstolen konkret vil anerkende som samfundshensyn i relation til SE-forordningen, men EF-Domstolens praksis må forventes at være restriktriv. Muligheden for indsigelse er kun udnyttet i forhold til den finansielle sektor, som er særligt omtalt i SE-forordningen. Det vil være en betingelse for at gøre indsigelse gældende, at der er tale om afgørende hensyn til den finansielle sektors funktion og sikkerhed. Det må således antages, at en indsigelse, der kan begrundes i hensynet til betalingssystemets sikkerhed eller kapitalmarkedets funktion, vil kunne anerkendes af EF-domstolen, mens henvisning til generelle nationale og økonomiske interesser ikke vil blive anerkendt. Anvendelsen af indsigelsesretten vil derfor i praksis være begrænset til helt særlige tilfælde. For så vidt angår flytning af hjemsted, skal indsigelsen fremsættes indenfor den frist, der er angivet i SE-forordningens artikel 8, stk. 14, jf, artikel 8, stk. 6, dvs. senest 2 måneder efter at SE-selskabet har offentliggjort sin plan om flytning af hjemsted. For så vidt angår fusion, skal økonomi- og erhvervsministeren fremsætte indsigelsen inden for den frist, der er angivet i SE-forordningens artikel 19, if. artikel 25, stk. 2, dvs. inden Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder en attest om, at alle handlinger og formaliteter forud for fusionen er opfyldt. I stk. 2 foreslås, at økonomi- og erhvervsministerens eventuelle indsigelse efter stk. 1 skal meddeles selskabet senest 2 måneder efter offentliggørelse af plan om flytning eller fusion. Indsigelsen skal offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen edb-informationssystem. Indsigelser om fusion omfattet af lov om finansiel virksomhed §§ 226-232 skal dog offentliggøres i Statstidende af Finanstilsynet. Denne bestemmelse skal tilgodese kreditorer og aktionærers berettigede forventning om at være orienteret om flytningsplanernes henholdsvis fusionsplanernes status.

afs_47/del_2 1 stk. 3 foreslås, at indsigelsen skal kunne indbringes for retten. Retten til domstolsprøvelse følger af SE-forordningens artikel 8, stk. 14, 3. afsnit, og artikel 19, 2. afsnit. Med bestemmelsen fastsættes en frist på 6 måneder for anlæggelse af en sådan sag.

Til § 20 Den foreslåede bestemmelse svarer til aktieselskabslovens § 159 b, stk. 1 og 2. I stk. 1 foreslås, at afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Finanstilsynet i henhold til loven, forskrifter udstedt i medfør af loven eller SE-forordningen kan indbringes for Økonomi- og Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. dog stk. 2. Herved behandles SE-selskaber på samme måde som aktieselskaber i relation til klageadgang til Erhvervsankenævnet. Træffer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgørelser vedrørende SE-selskaber i relation til aktieselskabslovens regler, finder bestemmelserne i aktieselskabslovens § 159 b anvendelse med de fornødne tilpasninger. I stk. 2 foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser om fastsættelse af frister og afgørelser truffet i henhold til § 15 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Baggrunden for at afskære administrativ rekurs for afgørelser truffet i henhold til forslagets § 15 er, at ved SE-selskabers oversendelse til skifteretten vil kompetencen overgå hertil. Endvidere bestemmer SE-forordningens artikel 64, stk. 3, at den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende, skal give adgang til domstolsprøvelse af alle overtrædelser af kravet i SE-forordningens artikel 7 om sammenfald mellem hovedkontor og det vedtægtsmæssige hjemsted. Denne adgang skal have opsættende virkning for procedurerne i SE-forordningens artikel 64, stk. 1 og 2. Den bevisbedømmelse, der skal foretages i henhold til artikel 64, stk. 1 og 2, sammenholdt med at det alene er domstolsprøvelse, der har opsættende virkning efter SE-forordningen, antages ikke at harmonere med administrativ rekurs. Undtagelsen svarer for så vidt til undtagelsen vedrørende § 118 om tvangsopløsning i aktieselskabslovens § 159 b, stk. 2.

Til § 21 SE-forordningen pålægger medlemsstaterne at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 68, stk. 1. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med SE-forordningens betragtning nr. 18, hvorefter hver medlemsstat i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i forordningen skal anvende de sanktioner, der kan pålægges aktieselskaber, som hører under vedkommende medlemsstats lovgivning. SE-forordningen angiver ikke nærmere, hvilke bestemmelser i forordningen der skal sanktioneres med straf. Efter det almindelige EU-retlige ligebehandlingsprincip og SE-forordningen skal medlemsstaterne anvende de samme sanktioner, som anvendes for nationale aktieselskaber. Medlemsstaterne er forpligtet til at sikre, at overtrædelser af fællesskabsretten sanktioneres efter samme materielle og processuelle regler som efter national ret gælder for overtrædelser af samme art og grovhed. Efter aktieselskabslovens § 160, stk. 1, straffes overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser, vurderingsberetninger i henhold til § 6 c og meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven. På samme måde straffes en række nærmere angivne personer, herunder bestyrelsesmedlemmer og direktører, dersom de ubeføjet røber, hvad de under udførelsen af deres hverv har fået kundskab om. Endvidere straffes overtrædelse af en række specifikke bestemmelser i henhold til aktieselskabslovens § 161. På denne baggrund foreslås det i stk. 1 , at overtrædelser af § 7, stk. 4, i denne lov og artikel 11, 39-45 og 49 i SE-forordningen straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. I fastsættelsen af hvilke bestemmelser i SE-forordningen der foreslås strafbelagt, er der sammenholdt med, hvilke tilsvarende bestemmelser i aktieselskabsloven der er strafbelagte. I stk. 2 foreslås mulighed for i bekendtgørelser udstedt i medfør af loven at fastsætte bødestraf for overtrædelser af bestemmelser i bekendtgørelserne. I stk. 3 gives der mulighed for at pålægge selskaber m.v. (juridiske personer) straf for overtrædelse af bestemmelsen.

Til § 22 Del. 1. SE-forordningen pålægger medlemsstaterne at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 68, stk. 1. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med SE-forordningens betragtning nr. 18, som foreskriver, at hver medlemsstat i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i forordningen skal anvende de sanktioner, der kan pålægges aktieselskaber, som hører under vedkommende medlemsstats lovgivning. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at henvisningen til national ret i forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii, ikke i sig selv kan danne hjemmel for at pålægge SE-selskaber med hjemsted i Danmark og nærmere angivne personer med relation til SE-selskaber straf. Bestemmelsen skal således sikre, at SE-selskaber og en række nærmere angivne personer i relation til SE-selskaber er omfattet af de straffebestemmelser, som knytter sig til den lovgivning, der i medfør af artikel 9, stk. 1, litra c, ii, finder tilsvarende anvendelse på SE-selskaber som på aktieselskaber og de tilsvarende personer i aktieselskaber, dersom de overtræder den lovgivning, som vedrører danske aktieselskaber. National lovgivning omfatter både regler i love og administrative forskrifter. Bestemmelsen gælder ved siden af § 21 om straf for overtrædelse af bestemmelser i forordningen og i denne lov. Det foreslås i stk. 1 , at SE-selskaber kan straffes for overtrædelse af lovgivning, som finder anvendelse på SE-selskaber i medfør af forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii, på samme måde som aktieselskaber kan straffes for overtrædelse. I stk. 2 og 3 foreslås, at medlemmer af henholdsvis tilsynsorganet og ledelsesorganet i et SE-selskab med et to-strenget ledelsessystem ved overtrædelse af de bestemmelser, som ifølge § 8, stk. 1-5, finder anvendelse på disse personer, kan straffes på samme måde, som når bestyrelsen eller direktionen i et aktieselskab overtræder disse bestemmelser. I stk. 4 og 5 foreslås, at medlemmer af henholdsvis administrationsorganet og administrerende direktører i et SE-selskab med et en-strenget ledelsessystem ved overtrædelse af de bestemmelser, som finder anvendelse på disse personer, jf. §§ 11 og 12, stk. 2, kan straffes på samme måde som medlemmer af henholdsvis bestyrelse og direktion i aktieselskaber. Del. 2. Stk. 6 omhandler andre retssubjekter med tilknytning til SE-selskaber, som i aktieselskaber har en tilsvarende funktion. Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at disse straffes på samme måde i SE-selskaber som i aktieselskaber for overtrædelse af bestemmelser, som i medfør af forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii, finder anvendelse på SE-selskaber. Vurderingsmænd, revisorer og granskningsmænd er f.eks. direkte omfattet af straffebestemmelsen i aktieselskabslovens § 160, stk. 1, 2. pkt. Overtræder en af de nævnte personer lovgivning, som ikke er begrænset til en bestemt personkreds, kan den pågældende person ligeledes straffes på samme måde, som hvis overtrædelsen var begået i relation til et aktieselskab, jf. eksempelvis aktieselskabsloven § 161. I det omfang ministerier ikke inden lovens fremsættelse får identificeret alle relevante personer, der skal kunne pålægges straf, kan der efterfølgende opstå et behov for at udstede regler, der skal rette op på tilfælde, hvor der er tale om åbenbare forglemmelser, eller hvor det på anden måde er åbenbart, at andre end de anførte personer skal kunne pålægges straf på samme måde som ved overtrædelse i relation til aktieselskaber. I stk. 7 foreslås derfor, at økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende minister efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at stk. 6 skal finde anvendelse på andre personer, som ville kunne straffes, hvis lovovertrædelsen var begået af en person med tilsvarende funktion i relation til et aktieselskab. Beføjelsen tilkommer økonomi- og erhvervsministeren eller »vedkommende minister«, dvs. den minister under hvis ressort lovgivningen henhører. Af hensyn til at tilvejebringe en vis ensartethed foreslås det i bestemmelsen, at regler af den nævnte karakter kun kan fastsættes efter forudgående forhandling med økonomi- og erhvervsministeren.

afs_50/del_1 SE-forordningen pålægger medlemsstaterne at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 68, stk. 1. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med SE-forordningens betragtning nr. 18, som foreskriver, at hver medlemsstat i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i forordningen skal anvende de sanktioner, der kan pålægges aktieselskaber, som hører under vedkommende medlemsstats lovgivning. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at henvisningen til national ret i forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii, ikke i sig selv kan danne hjemmel for at pålægge SE-selskaber med hjemsted i Danmark og nærmere angivne personer med relation til SE-selskaber straf. Bestemmelsen skal således sikre, at SE-selskaber og en række nærmere angivne personer i relation til SE-selskaber er omfattet af de straffebestemmelser, som knytter sig til den lovgivning, der i medfør af artikel 9, stk. 1, litra c, ii, finder tilsvarende anvendelse på SE-selskaber som på aktieselskaber og de tilsvarende personer i aktieselskaber, dersom de overtræder den lovgivning, som vedrører danske aktieselskaber. National lovgivning omfatter både regler i love og administrative forskrifter. Bestemmelsen gælder ved siden af § 21 om straf for overtrædelse af bestemmelser i forordningen og i denne lov. Det foreslås i stk. 1 , at SE-selskaber kan straffes for overtrædelse af lovgivning, som finder anvendelse på SE-selskaber i medfør af forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii, på samme måde som aktieselskaber kan straffes for overtrædelse. I stk. 2 og 3 foreslås, at medlemmer af henholdsvis tilsynsorganet og ledelsesorganet i et SE-selskab med et to-strenget ledelsessystem ved overtrædelse af de bestemmelser, som ifølge § 8, stk. 1-5, finder anvendelse på disse personer, kan straffes på samme måde, som når bestyrelsen eller direktionen i et aktieselskab overtræder disse bestemmelser. I stk. 4 og 5 foreslås, at medlemmer af henholdsvis administrationsorganet og administrerende direktører i et SE-selskab med et en-strenget ledelsessystem ved overtrædelse af de bestemmelser, som finder anvendelse på disse personer, jf. §§ 11 og 12, stk. 2, kan straffes på samme måde som medlemmer af henholdsvis bestyrelse og direktion i aktieselskaber.

afs_50/del_2 Stk. 6 omhandler andre retssubjekter med tilknytning til SE-selskaber, som i aktieselskaber har en tilsvarende funktion. Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at disse straffes på samme måde i SE-selskaber som i aktieselskaber for overtrædelse af bestemmelser, som i medfør af forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii, finder anvendelse på SE-selskaber. Vurderingsmænd, revisorer og granskningsmænd er f.eks. direkte omfattet af straffebestemmelsen i aktieselskabslovens § 160, stk. 1, 2. pkt. Overtræder en af de nævnte personer lovgivning, som ikke er begrænset til en bestemt personkreds, kan den pågældende person ligeledes straffes på samme måde, som hvis overtrædelsen var begået i relation til et aktieselskab, jf. eksempelvis aktieselskabsloven § 161. I det omfang ministerier ikke inden lovens fremsættelse får identificeret alle relevante personer, der skal kunne pålægges straf, kan der efterfølgende opstå et behov for at udstede regler, der skal rette op på tilfælde, hvor der er tale om åbenbare forglemmelser, eller hvor det på anden måde er åbenbart, at andre end de anførte personer skal kunne pålægges straf på samme måde som ved overtrædelse i relation til aktieselskaber. I stk. 7 foreslås derfor, at økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende minister efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at stk. 6 skal finde anvendelse på andre personer, som ville kunne straffes, hvis lovovertrædelsen var begået af en person med tilsvarende funktion i relation til et aktieselskab. Beføjelsen tilkommer økonomi- og erhvervsministeren eller »vedkommende minister«, dvs. den minister under hvis ressort lovgivningen henhører. Af hensyn til at tilvejebringe en vis ensartethed foreslås det i bestemmelsen, at regler af den nævnte karakter kun kan fastsættes efter forudgående forhandling med økonomi- og erhvervsministeren.

Til 23 Det foreslås i stk. 1 , at der som i aktieselskabslovens § 160, stk. 2, tillægges Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mulighed for at pålægge tvangsbøder. Medlemsstaterne er forpligtet til efter SE-forordningen at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 68, stk. 1. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med SE-forordningens betragtning nr. 18, som foreskriver, at hver medlemsstat i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i forordningen skal anvende de sanktioner, der kan pålægges aktieselskaber, som hører under vedkommende medlemsstats lovgivning. Da der efter gældende ret kan pålægges aktieselskaber tvangsbøder, antages det, at der på samme måde er en pligt til at kunne pålægge SE-selskaber tvangsbøder. Det er endvidere af stor betydning, at selskaber rettidigt indsender anmeldelser om ændringer i selskabets forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. aktieselskabslovens § 158, hvorefter registrering af de indsendte anmeldelser skal bekendtgøres til orientering for tredjemand. Det foreslås i stk. 2 på samme måde som vedrørende straf, jf. bemærkningerne til § 22, at bestemmelser om tvangsbøder i den lovgivning, der finder anvendelse på aktieselskaber, finder tilsvarende anvendelse på et SE-selskabs administrationsorgan, administrerende direktør, tilsynsorgan, ledelsesorgan, likvidator og bestyreren af et udenlandsk SE-selskabs filial eller revisor, dersom de ikke i rette tid efterkommer de pligter, der ifølge den pågældende lovgivning påhviler dem. For så vidt angår administrationsorgan, administrerende direktør, tilsynsorgan, ledelsesorgan, likvidator og bestyreren af et udenlandsk SE-selskabs filial, findes relevante pligter f.eks. i aktieselskabslovens § 160, stk. 2. For så vidt angår revisor, findes en relevant pligt f.eks. i årsregnskabslovens § 162, stk. 2.

Til § 24 Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttræden. Ikrafttrædelsesdatoen svarer til SE-forordningens ikrafttrædelsesdato, jf. SE-forordningens artikel 70.

Til § 25 Bestemmelsen fastsætter lovens gyldighedsområde, der ikke omfatter Grønland og Færøerne, da SE-forordningen ikke er gældende for Grønland og Færøerne.

Versioner

1. 2004-01-28