Gelex

Forslag til Lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) og lov om statsautoriserede og registrerede revisorer\n(Ændringer som følge af Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) og Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til SE-statutten for så vidt angår medarbejderindflydelse)

GældendeVersion 2004-01-28
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00143@2004-01-28/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bilag 1

Fremsat den 28. januar 2004 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

(Ændringer som følge af Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) og Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til SE-statutten for så vidt angår medarbejderindflydelse)

§ 1

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 9. januar 2002, som ændret ved § 31 i lov nr. 302 af 30. april 2003, § 1 i lov nr. 303 af 30. april 2003 og § 428 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 26, stk. 3, « til: »§ 26, stk. 4, « .

2. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3 . Bestemmelserne i stk. 2 om selskaber, hvor der ikke er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, finder tilsvarende anvendelse i SE-selskaber, hvor der ikke er valgt medlemmer til at repræsentere medarbejderne i administrationsorganet eller tilsynsorganet efter de regler, som gælder for SE-selskaber for så vidt angår medarbejderindflydelse. «

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

3. I § 26, stk. 5, som bliver stk. 6, ændres »stk. 2 og 3 « to steder til: »stk. 2 og 4 « .

4. I § 28 b, stk. 3, indsættes efter »§ 49, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3 « : », eller medlemmer til at repræsentere medarbejderne i administrationsorganet eller tilsynsorganet efter de regler, som gælder for SE-selskaber for så vidt angår medarbejderindflydelse « .

5. I § 178, stk. 2, indsættes efter »3. pkt. « : », og stk. 3. «

§ 2

I lov nr. 448 af 7. juni 2001 om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), som ændret ved § 32 i lov nr. 302 af 30. april 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. I SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem finder bestemmelserne i §§ 8-10, 73, 98 b, 107 og 160 samt § 162, stk. 1, nr. 2 og 3, tilsvarende anvendelse på tilsynsorganet. Ved ”øverste ledelsesorgan” i bilag 1, B. Koncerner, 4. Modervirksomhed, nr. 2, forstås tilsynsorganet i SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem. «

2. I § 159, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »aktieselskabsloven, « : »SE-loven, Rådets forordning om statut for det europæiske selskab (SE), « .

§ 3

I lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorer foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes som stk. 8 :

»Stk. 8. I SE-selskaber, som har et to-strenget ledelsessystem, omfatter de i stk. 5-7 omhandlede medlemmer af virksomhedens ledelse såvel medlemmer af ledelsesorganet som af tilsynsorganet. «

2. I § 12, stk. 4, indsættes som 4. pkt .:

»I SE-selskaber, som har et to-strenget ledelsessystem, omfatter de i stk. 4, 1. pkt., omhandlede bestyrelsesmedlemmer i revisionsselskaber såvel medlemmer af ledelsesorganet som af tilsynsorganet. «

3. I § 11 indsættes som stk. 5 :

»Stk. 5. I SE-selskaber, som har et to-strenget ledelsessystem, omfatter de i stk. 2, nr. 3 og nr. 7, omhandlede medlemmer af virksomhedens ledelse og bestyrelse såvel medlemmer af ledelsesorganet som af tilsynsorganet. «

4. I § 27, stk. 1, ændres »§ 10, stk. 2 og 5-7, « til: »§ 10, stk. 2 og 5-8, « .

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 8. oktober 2004.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det foreliggende lovforslag indeholder en række tilpasninger af eksisterende dansk lovgivning, der finder anvendelse på aktieselskaber, og som efter den 8. oktober 2004 også skal finde anvendelse på europæiske aktieselskaber, i det følgende benævnt SE-selskaber, med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet. Samtidig med nærværende lovforslag fremsættes forslag til lov om det europæiske selskab (SE-loven), der indeholder bestemmelser, som supplerer Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE), i det følgende benævnt SE-forordningen.

Med vedtagelse af SE-forordningen bliver det fra den 8. oktober 2004 muligt at stifte SE-selskaber i hver eneste medlemsstat i EU. SE-forordningen har til formål, at selskaber, hvis aktivitet ikke er begrænset til at dække rent lokale behov, kan planlægge og gennemføre reorganisering af deres aktiviteter på fællesskabsplan.

Medarbejdernes medbestemmelse og ret til information og høring i SE-selskaber er reguleret i Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse, i det følgende benævnt SE-medarbejderdirektivet. Beskæftigelsesministeren fremsætter et lovforslag til gennemførelse af SE-medarbejderdirektivet samtidig med nærværende lovforslag.

SE-selskaber skal være en europæisk organisationsform for transnational virksomhed i aktieselskabsform. SE-selskaber skal have samme rettigheder som nationale aktieselskaber. Dette følger af den generelle bestemmelse i SE-forordningens artikel 10, hvorefter et SE-selskab – med forbehold for bestemmelserne i SE-forordningen – i hver medlemsstat skal behandles som et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende medlemsstat.

SE-forordningen indeholder derudover i artikel 9, stk. 1, et retskildehierarki, hvorefter SE-selskaber er omfattet af:

a) bestemmelserne i SE-forordningen

b) bestemmelserne i SE-selskabets vedtægter, når SE-forordningen udtrykkeligt tillader det, eller

c) følgende bestemmelser for så vidt angår spørgsmål, som ikke er omfattet af SE-forordningen, eller, når et spørgsmål kun delvis er omfattet, for så vidt angår de aspekter, som ikke er omfattet af SE-forordningen:

i) den lovgivning, der er vedtaget af medlemsstaterne i medfør af fællesskabsforanstaltninger, der specifikt vedrører SE-selskaber

ii) den lovgivning i medlemsstaterne, som ville finde anvendelse på et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted

iii) bestemmelserne i SE-selskabets vedtægter efter samme regler som dem, der gælder for et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Retskildehierarkiet indebærer, at i det omfang der ikke er bestemmelser i SE-forordningen om det pågældende forhold eller i SE-selskabets vedtægter, når SE-forordningen udtrykkeligt tillader det, så gælder den nationale lovgivning om SE-selskaber i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har vedtægtsmæssigt hjemsted. Løser medlemsstatens lovgivning om SE-selskaber ikke spørgsmålet, gælder medlemsstatens almindelige aktieselskabslovgivning. National lovgivning omfatter både regler i lov og administrative forskrifter. Løser aktieselskabslovgivningen heller ikke spørgsmålet, gælder SE-selskabets vedtægter, hvis der heri er taget stilling til spørgsmålet.

Endvidere henviser SE-forordningen på en lang række områder mere specifikt til national ret i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har vedtægtsmæssigt hjemsted. Dette gælder f.eks. i artikel 5 om SE-selskabers kapital, artikel 61-62 om aflæggelse, revision og offentliggørelse af SE-selskabets årsregnskab samt artikel 63 om SE-selskabers opløsning.

Det vil således i vidt omfang være aktieselskabsloven og anden dansk lovgivning, der finder anvendelse på aktieselskaber, som – udover SE-forordningen – kommer til at regulere SE-selskabers forhold. Det er derfor vigtigt, at denne lovgivning fungerer fornuftigt sammen med SE-forordningen. I dette lovforslag foretages tilpasninger i lov om aktieselskaber, årsregnskabsloven og lov om statsautoriserede og registrerede revisorer som følge af SE-forordningen og det fremsatte forslag til lov om det europæiske selskab (SE-loven).

Hvis den type virksomhed, som et SE-selskab skal udøve, er omfattet af særlige bestemmelser i den nationale lovgivning, gælder denne lovgivning fuldt ud for SE-selskaber. I SE-forordningens betragtning nr. 26 anføres eksempelvis, at finansielle virksomheder reguleres af særdirektiver, og at de nationale bestemmelser til gennemførelse af disse direktiver og supplerende nationale bestemmelser for disse aktiviteter gælder fuldt ud for SE-selskaber. Det betyder f.eks., at økonomi- og erhvervsministeren i henhold til lov om finansiel virksomhed skal godkende en fusion med deltagelse af et finansielt SE-selskab. Der vil sideløbende med dette forslag blive fremsat et forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed med tilpasninger i den finansielle lovgivning som følge af SE-forordningen.

SE-forordningen omfatter ikke andre retsområder som f.eks. skatteret, konkurrenceret, intellektuel ejendomsret eller insolvens, hvorfor medlemsstaternes lovgivning og fælleskabslovgivningen i øvrigt også på disse områder finder anvendelse på SE-selskaber.

For en nærmere gennemgang af SE-forordningen kan der henvises til forslaget til lov om det europæiske selskab (SE-loven) og det debatoplæg om selskabsretlig indarbejdelse af SE-forordningen i dansk ret, som forud for udarbejdelsen af forslaget til SE-loven og nærværende lovforslag har været sendt i høring til en række ministerier, styrelser og organisationer. Lovforslaget bygger på de indkomne høringssvar om behovet for tilpasninger i dansk lovgivning som følge af SE-forordningen.

2. Forslagets baggrund og indhold

2.1. Baggrund

SE-forordningens artikel 68, stk. 1, pålægger medlemsstaterne at træffe alle passende foranstaltninger for at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen. Medlemsstaterne skal således foranledige, at de fornødne regler til en effektiv iværksættelse af forordningen er til stede, når SE-forordningen fra den 8. oktober 2004 finder anvendelse. Nærværende lovforslag har sammen med forslaget til SE-loven til formål at sikre dette, ligesom det indeholder tilpasninger i gældende ret som følge af SE-forordningen.

2.2. Indhold

Et SE-selskab kan efter SE-forordningen vælge at være organiseret efter det en-strengede ledelsessystem, jf. artiklerne 43-45, eller det to-strengede ledelsessystem, jf. artiklerne 39-42. SE-forordningen indeholder derudover nogle fælles regler om ledelsessystemerne i artiklerne 46-51.

I det en-strengede ledelsessystem skal der udover generalforsamlingen være et administrationsorgan, der varetager ledelsen af SE-selskabet. Medlemmerne af administrationsorganet udnævnes af generalforsamlingen.

I det to-strengede ledelsessystem skal der udover generalforsamlingen være et ledelsesorgan og et tilsynsorgan. Ledelsesorganet varetager på eget ansvar ledelsen af selskabet, og tilsynsorganet fører tilsyn hermed. Medlemmerne af tilsynsorganet vælges af generalforsamlingen. Tilsynsorganet udnævner og afsætter ledelsesorganets medlemmer. Ingen kan på samme tid være medlem af både ledelsesorganet og tilsynsorganet i et SE-selskab.

Af forslaget til SE-loven fremgår, at det danske ledelsessystem i aktieselskaber har en karakter, der medfører, at det danske ledelsessystem må anses for en-strenget i forhold til SE-forordningen. Dette er navnlig begrundet i, at der i danske aktieselskaber ikke findes et kompetent organ, der alene fører tilsyn, og at der ikke er forbud imod personsammenfald mellem de kompetente organer, bestyrelse og direktion, i dansk ret, som det er tilfældet for SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem. For en mere udførlig omtale af SE-forordningens to ledelsessystemer kan der henvises til punkt 2.3.1, i de almindelige bemærkninger til forslaget til SE-loven.

Det betyder, at der er regler i aktieselskabsloven og andre love at falde tilbage på for SE-selskaber med det en-strengede ledelsessystem, når et spørgsmål ikke – eller kun delvist – er reguleret i SE-forordningen. Der er derimod ikke tilsvarende regler i dansk ret for det to-strengede ledelsessystem, som dette er reguleret i SE-forordningen, hvorfor der i henhold til SE-forordningens artikel 39, stk. 5, kan vedtages supplerende regler herfor. I forslaget til SE-loven foreslås, at der vedtages regler for det to-strengede ledelsessystem i dansk ret.

I forslaget til SE-loven foreslås i § 8, stk. 1, at bestemmelser i lov om aktieselskaber og lovgivningen i øvrigt, der i aktieselskaber gælder for bestyrelsen og direktionen eller medlemmer heraf, skal anvendes med de fornødne tilpasninger på ledelsesorganet eller medlemmer heraf i SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem, medmindre andet følger af anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af forslaget til § 8, stk. 6, i SE-loven.

Hvor der i dansk lovgivning om aktieselskaber er forskellige regler om det samme forhold for henholdsvis bestyrelse og direktion eller medlemmer heraf, foreslås det i § 8, stk. 2, i forslaget til SE-loven, at de regler, der gælder for bestyrelsen eller medlemmer heraf, skal anvendes med de fornødne tilpasninger på ledelsesorganet eller medlemmer heraf i SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem.

Henvisningen til lovgivningen i øvrigt i den foreslåede § 8, stk. 1 og 2, i forslaget til SE-loven, er generel og omfatter således samtlige bestemmelser i dansk lovgivning, der gælder for bestyrelse og direktion eller medlemmer heraf. Det medfører, at hvis udgangspunktet i den foreslåede § 8, stk. 1 og 2, i forslaget til SE-loven, ønskes fraveget, kræver det særskilt lovgivning herom. Det medfører, at i forbindelse med forslaget til SE-lovens ikrafttræden vil de foreslåede hovedregler i § 8, stk. 1 og 2, i forslaget til SE-loven, gælde al dansk lovgivning, medmindre andet fastsættes ved lov eller ved bekendtgørelse i henhold til den foreslåede § 8, stk. 6, i forslaget til SE-loven.

For så vidt angår årsregnskabsloven, er der i forslagets § 2 foreslået bestemmelser, der indebærer, at nogle af de regler, som ellers alene i henhold til § 8, stk. 1, i forslaget til SE-loven, ville gælde for ledelsesorganet i et SE-selskab med et to-strenget ledelsessystem, også gælder for tilsynsorganet.

På tilsvarende måde er der i revisorloven foreslået bestemmelser, der indebærer, at de også gælder for tilsynsorganet i et SE-selskab med et to-strenget ledelsessystem. Det er i forslagets § 3, nr. 1, foreslået, at revisors rapporteringspligt ved konstatering af økonomisk kriminalitet af grov beskaffenhed i henhold til revisorlovens § 10, stk. 5-7, også omfatter tilsynsorganet i SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem. For at sikre revisors uafhængighed foreslås i § 3, nr. 2, at revisorlovens bestemmelser om at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i et revisionsselskab skal være statsautoriserede revisorer henholdvis registrerede revisorer, også skal finde anvendelse på tilsynsorganet i et SE-selskab med et to-strenget ledelsessystem. Dette vil med andre ord sige, at flertallet af medlemmerne af tilsynsorganet skal være statsautoriserede henholdsvis registrerede revisorer.

For at sikre revisors konkrete uafhængighed indebærer forslagets § 3, nr. 3, at bestemmelserne i revisorlovens § 11, stk. 2, nr. 3, om revisors finansielle uafhængighed, og § 11, stk. 2, nr. 7, om retten til at udpege bestyrelse, udover at finde anvendelse på ledelsesorganet også skal finde anvendelse på tilsynsorganet.

Herudover er der i forslagets § 1 foreslået nogle mindre tilpasninger af lov om aktieselskaber vedrørende indseende med aktiebogen og storaktionærfortegnelsen som følge af, at medarbejderrepræsentanter i administrations- eller tilsynsorganet i SE-selskaber vælges i henhold til SE-medarbejderdirektivet og loven til implementering af SE-medarbejderdirektivet.

3. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos:

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Danske Andelsselskaber, Danske Maritime, Datatilsynet, Den danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Kooperative Fællesforbund, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Domstolsstyrelsen, Energistyrelsen, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Forsikring og Pension, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færøernes Landsstyre, Grønlands Hjemmestyre, HK Handel, HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ingeniørforeningen i Danmark, Investeringsforeningsrådet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencerådet, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Københavns Fondsbørs A/S, Københavns Magistrat, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Patent- og Varemærkestyrelsen, Realkreditrådet, REVIFORA (Foreningen for revision, økonomi og ledelse), Rigsadvokaturen, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet, Socialministeriet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Værdipapircentralen samt Økonomi- og Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for staten, kommunerne eller amtskommunerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget har været forelagt Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen, som vurderer, at det ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det forelægges et virksomhedspanel.

6. Konsekvenser for miljøet

Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget fremsættes på baggrund af SE-forordningens og SE-medarbejderdirektivets ikrafttræden den 8. oktober 2004. I nærværende lovforslag foretages der tilpasninger i gældende ret, herunder i aktieselskabsloven, årsregnskabsloven og revisorloven, som følge af SE-forordningen og SE-medarbejderdirektivet. Samtidig med nærværende lovforslag fremsættes forslag til lov om det europæiske selskab (SE-loven). Det lovforslag supplerer SE-forordningen ved at udnytte nogle af de muligheder, som SE-forordningen giver medlemsstaterne for at fastsætte supplerende regler i national ret. Desuden indeholder forslaget bestemmelser på de områder, hvor SE-forordningen pålægger medlemsstaterne at fastsætte regler.

8. Oversigt over konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ Mindreudgifter Negative konsekvenser/ Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget fremsættes på baggrund af SE-forordningens og SE-medarbejderdirektivets ikrafttræden den 8. oktober 2004. I nærværende lovforslag foretages der tilpasninger i gældende ret, herunder i aktieselskabsloven, årsregnskabsloven og revisorloven, som følge af SE-forordningen og SE-medarbejderdirektivet. Samtidig med nærværende lovforslag fremsættes forslag til lov om det europæiske selskab (SE-loven). Det lovforslag supplerer SE-forordningen ved at udnytte nogle af de muligheder, som SE-forordningen giver medlemsstaterne for at fastsætte supplerende regler i national ret. Desuden indeholder forslaget bestemmelser på de områder, hvor SE-forordningen pålægger medlemsstaterne at fastsætte regler

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af aktieselskabslovens § 4, stk. 2, nr. 4 , er en tilpasning som følge af forslaget i § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 26, stk. 3, sikres det, at aktiebogen alene er tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i de tilfælde, hvor der ikke er medarbejderrepræsentanter i administrationsorganet i SE-selskaber med det en-strengede ledelsessystem eller i tilsynsorganet i SE-selskaber med det to-strengede ledelsessystem. Medarbejderrepræsentation i SE-selskaber omfatter både medarbejderne i selskabet og dets datterselskaber. Der er således ikke en opdeling mellem selskabsrepræsentation og koncernrepræsentation, som det kendes fra dansk ret. Det betyder, at bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse både i relation til 2. og 3. pkt. i § 26, stk. 2.

Uden den foreslåede ændring vil aktiebogen i SE-selskaber, trods medarbejderrepræsentation i det selskabsorgan som fører aktiebogen, tillige være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. Dette er ikke tilfældet i danske aktieselskaber med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Forslaget sikrer således, at den retsstilling, der gælder, hvor der er valgt medarbejderrepræsentanter i henhold til aktieselskabslovens regler, på samme måde gælder for SE-selskaber med vedtægtsmæssig hjemsted i Danmark, hvor der er valgt medarbejderrepræsentanter i henhold til SE-medarbejderdirektivet og loven til implementering af SE-medarbejderdirektivet. Dette er i overensstemmelse med SE-forordningens formål, jf. artikel 9 og 10. Aktiebogen er efter den foreslåede bestemmelse således alene tilgængelig for andre end medlemmer af selskabets kompetente organ, når der ikke er medarbejderrepræsentation i organet, uanset om grundlaget for medarbejderrepræsentation er aktieselskabslovens regler eller de regler, som gælder for SE-selskaber i relation til medarbejderindflydelse.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring af § 26, stk. 5, er en tilpasning som følge af forslaget i § 1, nr. 2.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring af aktieselskabslovens § 28, stk. 3, medfører, at kun i de tilfælde, hvor der ikke er medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen efter aktieselskabslovens medarbejderrepræsentationsregler eller i administrationsorganet eller i tilsynsorganet efter SE-medarbejderdirektivet og loven til implementering heraf, skal fortegnelsen over meddelelser efter § 28 b, stk. 1, udover medlemmerne af disse organer, tillige være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. Medlemmerne af administrationsorganet eller tilsynsorganet, herunder medarbejderrepræsentanter, har adgang til fortegnelsen, jf. § 8, stk. 4, og § 11, stk. 1, i forslaget til SE-loven.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring af aktieselskabslovens § 178, stk. 2, medfører, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af aktiebogens tilgængelighed for en repræsentant for medarbejderne i de tilfælde, hvor der ikke er medarbejderrepræsentanter i administrationsorganet i SE-selskaber med det en-strengede ledelsessystem eller i tilsynsorganet i SE-selskaber med det to-strengede ledelsessystem, jf. forslagets § 1, nr. 2.

Forslaget sikrer således, at adgangen til at fastsætte regler på dette område ved bekendtgørelse også omfatter SE-selskaber.

Til § 2

Til nr. 1

Da årsregnskabsloven ikke specifikt indeholder bestemmelser om et tilsynsorgan, foreslås det i den nye bestemmelse i § 3, stk. 3, at nogle af de bestemmelser, som gælder for ledelsesorganet, finder tilsvarende anvendelse på tilsynsorganet i SE-selskaber med det to-strengede ledelsessystem.

For så vidt angår bestemmelserne i årsregnskabslovens §§ 8-10 indebærer dette, at tilsynsorganet også får et ansvar for, at årsrapporten - som aflægges af ledelsesorganet - er aflagt i overensstemmelse med kravene i lovgivningen m.v., og at årsrapporten giver et retvisende billede af SE-selskabets aktiver, passiver, den finansielle stilling samt resultatet. Årsrapporten skal således både underskrives af medlemmerne af ledelsesorganet og tilsynsorganet i overensstemmelse med §§ 9 og 10. Dette er i tråd med tysk ret, hvor man har det rene to-strengede system. Baggrunden for forslaget er et ønske om at styrke kreditorernes og investorernes sikkerhed samt regnskabsbrugernes tillid til de offentliggjorte årsrapporter.

Oplysningskravene i årsregnskabslovens § 69 vedrørende ledelsesvederlag m.v., som foreslås flyttet uændret til § 98 b i lovforslag nr. L 71 af 12. november 2003, og § 73 vedrørende tilgodehavender hos ledelsen m.v. er direktivbundne krav. L 71 er ved dette lovforslags fremsættelse under behandling i Folketinget. Efter direktiverne skal disse krav både gælde for ledelsesorganet og tilsynsorganet, jf. artikel 43, nr. 12 og 13, i Rådets fjerde direktiv af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer (78/660/EØF) og artikel 34, nr. 12 og 13, i Rådets direktiv af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber (83/349/EØF). I lighed hermed foreslås det, at kravet i årsregnskabslovens § 107 om oplysning om ledelseshverv i andre danske aktieselskaber også skal gælde for tilsynsorganets medlemmer, hvis SE-selskabet er omfattet af regnskabsklasse D. Hvis et medlem af ledelsen i et børsnoteret aktieselskab tillige er medlem af tilsynsorganet i et SE-selskab med hjemsted i Danmark, skal dette oplyses i aktieselskabets årsrapport.

Efter § 160 kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kræve nødvendige oplysninger af ledelsen til brug for en vurdering af, om selskabets årsrapport m.v. overholder lovgivningen. Det foreslås, at styrelsen også skal have adgang til at kræve sådanne oplysninger af tilsynsorganet. I forlængelse heraf foreslås det, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens adgang i § 162, stk. 1, nr. 2 og 3, til at pålægge medlemmerne af ledelsen tvangsbøder, også skal gælde for medlemmerne af tilsynsorganet, hvis tilsynsorganet undlader at give styrelsen de krævede oplysninger, eller hvis tilsynsorganet undlader at rette sig efter et påbud fra styrelsen om, at overtrædelser skal bringes til ophør. Adgangen til at pålægge tvangsbøder efter § 162, stk. 1, nr. 1, på grund af manglende indsendelse af årsrapporter m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal derimod ikke gælde for tilsynsorganets medlemmer, da pligten til at indsende selskabets årsrapport m.v. alene påhviler ledelsesorganets medlemmer. Da det således ikke er hele tvangsbødebestemmelsen i § 162, der finder anvendelse på tilsynsorganets medlemmer, foreslås det af hensyn til retstilstandens klarhed, at der optages udtrykkelig bestemmelse herom i årsregnskabsloven.

Bilag 1, B. Koncerner, 4. Modervirksomhed, indeholder en definition på modervirksomhed. Denne definition tilpasses således, at der ved ”øverste ledelsesorgan” i nr. 2 forstås tilsynsorganet i SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring i § 159, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at undersøgelsen af et SE-selskabs årsrapport tillige kan omfatte overtrædelser af bestemmelser i SE-forordningen og SE-loven. Ændringen foreslås indsat i 1. pkt., idet der i lovforslag nr. L 71 af 12. november 2003, som ved dette lovforslags fremsættelse er under behandling i Folketinget, foreslås indsat en ny bestemmelse i § 159, stk. 1, 2. pkt.

Til § 3

Til nr. 1

Det primære sigte med bestemmelserne i lovens § 10, stk. 5-7, er at fremrykke revisors rapporteringspligt ved konstatering af økonomisk kriminalitet af grov beskaffenhed. Den økonomiske kriminalitet skal være begået i tilknytning til ledelsesmedlemmernes hverv, således at ”privat” kriminalitet, begået uden tilknytning til virksomheden, ikke er omfattet.

Selvom bestemmelserne primært har sigte på den daglige ledelse, kan det ikke udelukkes, at også medlemmer af tilsynsorganet kan være involveret i sådan kriminalitet. Med forslagets § 10, stk. 8 , foreslås det derfor, at revisors rapporteringspligt i de i stk. 5-7 omhandlede situationer omfatter både medlemmer af ledelsesorganet og tilsynsorganet.

På samme måde skal revisor straks underrette hvert medlem af ledelsesorganet og tilsynsorganet. Dette harmonerer med, at underretning herom efter den foreslåede § 8, stk. 4, i forslaget til SE-loven, vedrørende aktieselskabslovens § 56, stk. 4, altid skal indføres i revisionsprotokollen, som skal forelægges begge organer.

Til nr. 2

I henhold til hovedreglen i § 8, stk. 1, i forslaget til SE-loven finder bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf anvendelse på ledelsesorganet i SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem. Det forhold, at det er tilsynsorganet, som ansætter og afskediger medlemmerne af ledelsesorganet, medfører, at der ligeledes kan være behov for at stille krav om uafhængighed i tilsynsorganet. Tilsynsorganet kan desuden efter SE-forordningens artikel 48, stk. 1, jf. forslaget til SE-lov § 10, kræve, at visse kategorier af ledelsesorganets beslutninger skal godkendes af tilsynsorganet. Udøves disse kompetencer af et organ uden flertal af revisorer, vil det være muligt at rejse spørgsmål om indflydelse fra uvedkommende interesser. Det foreslås derfor, at det i § 12, stk. 4, 4. pkt ., fastsættes, at bestemmelsen i de gældende regler i § 12, stk. 4, 1. pkt., i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer tillige skal finde anvendelse på tilsynsorganet.

Til nr. 3

Bestemmelsen i § 11, stk. 1, omhandler revisors konkrete habilitet. Revisor skal tage stilling til, om revisor i den konkrete situation vil kunne udføre en revisions- eller erklæringsopgave. I stk. 2 angives de omstændigheder, der udgør en sådan trussel mod revisors uafhængig, at revisor aldrig må afgive erklæring.

§ 11, stk. 2, nr. 3, omfatter den finansielle inhabilitet og risikoen for selvrevision. Bestemmelsen medfører, at en revisor må afstå fra at revidere eller erklære sig om en virksomhed, såfremt revisor selv eller andre i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, er eller inden for de seneste 2 år har været ansat i eller medlem af ledelsen i eller på et hvilket som helst niveau træffer eller har truffet beslutninger for den virksomhed, om hvis forhold erklæringen ønskes afgivet. Den foreslåede § 11, stk. 5 , skal sikre revisors konkrete uafhængighed, således at revisor må afstå fra en revisions- eller erklæringsopgave, hvis revisor eller andre i revisionsvirksomheden, som er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, inden for de seneste 2 år har været medlem af ledelsen, herunder tilsynsorganet i den virksomhed om hvis forhold erklæringen ønskes afgivet.

§ 11, stk. 2, nr. 7, præciserer, at revisor ikke må foretage revision eller afgive erklæring i en virksomhed, hvis virksomheden, virksomhedens ledelsesmedlemmer eller ansatte har ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer i revisionsvirksomheden eller i dennes modervirksomhed.

For at sikre revisors konkrete uafhængighed omfattes et eventuelt tilsynsorgan af bestemmelsen, således at en revisor må afstå fra en revisions- eller erklæringsopgave, hvis ledelsesmedlemmer, medlemmer af tilsynsorganet eller ansatte, i den virksomhed, om hvis forhold erklæringen ønskes afgivet, har ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer og/eller medlemmer af et eventuelt tilsynsorgan i revisionsvirksomheden eller i dennes modervirksomhed.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring af § 27, stk. 1 , er en tilpasning som følge af forslaget i § 3, nr. 1.

Bilag 1

Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Rk. 1. Gældende formulering Lovforslaget Rk. 2. § 1 Rk. 3. I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 9. januar 2002, som ændret ved § 31 i lov nr. 302 af 30. april 2003, § 1 i lov nr. 303 af 30. april 2003 og § 428 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer: Rk. 4. § 4. Stk. 2 . I vedtægterne skal optages bestemmelser, som måtte være truffet om 1. I § 4, stk. 2, nr. 4 , ændres »§ 26, stk. 3, « til: »§ 26, stk. 4, « . Rk. 5. 1) særlige rettigheder for nogle aktier, jf. § 17, Rk. 6. 2) indskrænkninger i aktiernes omsættelighed, jf. §§ 19 og 20, Rk. 7. 3) for aktionærer til at lade selskabet eller andre indløse deres aktier helt eller delvis, jf. § 20 a, Rk. 8. 4) aktionærers ret til at se aktiebogen, jf. § 26, stk. 3, Rk. 9. 5) en direktion på mere end tre medlemmer, jf. § 51, stk.1, Rk. 10. 6) begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers tegningsret i henhold til § 60, stk. 3, Rk. 11. 7) elektronisk deltagelse i generalforsamling (elektronisk generalforsamling), jf. § 65 a, eller Rk. 12. 8) anvendelse af elektroniske dokumenter og elektronisk post i stedet for papirbaserede dokumenter (elektronisk kommunikation) i kommunikationen mellem selskabet og aktionærerne, jf. § 65 b. Rk. 13. Stk. 3 . Rk. 14. § 26 . 2. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Rk. 15. Stk. 2 . Akt Aktiebogen skal på selskabets kontor være tilgængelig for offentlige myndigheder. I selskaber, hvor medarbejderne ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 49, stk. 2, 3. pkt., skal aktiebogen tillige være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. I en koncern, hvor koncernens medarbejdere ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 49, stk. 3, skal moderselskabets aktiebog eller fortegnelse over anpartshavere ligeledes være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i de øvrige koncernselskaber. Rk. 16. Stk. 3-5 . »Stk. 3 . Bestemmelserne i stk. 2 om selskaber, hvor der ikke er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, finder tilsvarende anvendelse i SE-selskaber, hvor der ikke er valgt medlemmer til at repræsentere medarbejderne i administrationsorganet eller tilsynsorganet efter de regler, som gælder for SE-selskaber for så vidt angår medarbejderindflydelse. « Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6. Rk. 17. § 26. Stk. 2-4 . Stk. 5. Er aktiebogen efter stk. 1 tilgængelig i elektronisk form, kan selskabet opfylde sine forpligtelser efter stk. 2 og 3 ved at give de berettigede efter stk. 2 og 3 adgang til den elektroniske aktiebog. 3. I § 26, stk. 5 , som bliver stk. 6, ændres »stk. 2 og 3 « to steder til: »stk. 2 og 4 « . Rk. 18. § 28 b . Stk. 2. 4. I § 28 b, stk. 3, indsættes efter »§ 49, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3 « : Rk. 19. Stk. 3. Fortegnelsen skal på selskabets hovedkontor være tilgængelig for offentlige myndigheder, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer samt en repræsentant for medarbejderne i selskaber, hvor der ikke er valgt medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen efter § 49, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3. Enhver kan skriftligt bestille udskrift mod betaling af et eventuelt gebyr til dækning af udskriftens fremstilling og forsendelse. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. », eller medlemmer til at repræsentere medarbejderne i administrationsorganet eller tilsynsorganet efter de regler, som gælder for SE-selskaber for så vidt angår medarbejderindflydelse « . Rk. 20. § 178. ... 5. I § 178, stk. 2 , indsættes efter »3. pkt. « : Rk. 21. Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter endvidere regler til gennemførelse af § 26, stk. 2, 2. og 3. pkt. », og stk. 3. « Rk. 22. § 2 Rk. 23. I lov nr. 448 af 7. juni 2001 om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), som ændret ved § 32 i lov nr. 302 af 30. april 2003, foretages følgende ændringer: Rk. 24. § 3. Følgende erhvervsdrivende virksomheder skal aflægge årsrapport efter reglerne i denne lov, medmindre de er undtaget herfra efter reglerne i §§ 4-6: 1) Aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og anpartsselskaber, 2) interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er 1. I § 3 indsættes som stk. 3 : Rk. 25. a) aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform eller b) interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis komplementarer er omfattet af litra a, Rk. 26. 3) erhvervsdrivende fonde, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 2, jf. dog stk. 3-5, og 4) virksomheder med begrænset ansvar, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar), medmindre virksomheden er undtaget efter nærværende lovs § 4. Rk. 27. Stk. 2. Vælger en af loven omfattet virksomhed, som ikke er forpligtet til at aflægge årsrapport efter stk. 1, frivilligt at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, skal den i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1, nr. 1. Rk. 28. »Stk. 3. I SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem finder bestemmelserne i §§ 8-10, 73, 98 b, 107 og 160 samt § 162, stk. 1, nr. 2 og 3, tilsvarende anvendelse på tilsynsorganet. Ved ”øverste ledelsesorgan” i bilag 1, B. Koncerner, 4. Modervirksomhed, nr. 2, forstås tilsynsorganet i SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem. « Rk. 29. § 159. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal stikprøvevis udtage og undersøge modtagne årsrapporter og de hertil hørende revisionspåtegninger, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet for årsrapporter, samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber for at konstatere åbenbare overtrædelser af bestemmelser i eller i henhold til denne lov, bogføringsloven, aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer. Er årsrapporten aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, jf. § 137, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen endvidere undersøge, om årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med standarderne. 2. I § 159, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »aktieselskabsloven, « : »SE-loven, Rådets forordning om statut for det europæiske selskab (SE), « . Rk. 30. Stk. 2. Styrelsen kan tillige anvende andre kriterier ved udvælgelsen af årsrapporter m.v. til undersøgelse. Rk. 31. § 3 Rk. 32. I lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorer foretages følgende ændringer: Rk. 33. § 10. 1. I § 10 indsættes som stk. 8 : Rk. 34. Stk. 5. Indser en virksomheds revisor, at et eller flere medlemmer af virksomhedens ledelse begår eller har begået økonomiske forbrydelser i tilknytning til udførelsen af deres hverv, og har revisor en begrundet formodning om, at forbrydelsen vedrører betydelige beløb eller i øvrigt er af grov karakter, skal revisor straks underrette hvert enkelt medlem af ledelsen herom. Underretningen indføres altid i revisionsprotokollen. Har ledelsen ikke senest 14 dage herefter over for revisor dokumenteret at have taget de fornødne skridt til at standse igangværende kriminalitet og til at rette op på de skader, den begåede kriminalitet har forårsaget, skal revisor straks underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet om de formodede økonomiske forbrydelser. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse på forhold, der er omfattet af reglerne i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Rk. 35. Stk. 6. Finder revisor, at underretning til ledelsesmedlemmerne vil være uegnet til at forhindre fortsat kriminalitet, skal revisor straks underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet om de formodede økonomiske forbrydelser. Det samme er tilfældet, hvis flertallet af virksomhedens ledelse er involveret i eller har kendskab til de økonomiske forbrydelser. Rk. 36. Stk. 7. Fratræder revisor, jf. stk. 1, og sker dette i forbindelse med, at revisor har en begrundet formodning om, at der foreligger en situation, som er omhandlet i stk. 5, 1. pkt., skal revisor straks underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet herom samt om grundene til sin fratræden. Rk. 37. »Stk. 8. I SE-selskaber, som har et to-strenget ledelsessystem, omfatter de i stk. 5-7 omhandlede medlemmer af virksomhedens ledelse såvel medlemmer af ledelsesorganet som af tilsynsorganet. « Rk. 38. § 12. Rk. 39. Stk. 2 . Stk. 3 . Rk. 40. Stk. 4. I de i stk. 3 omhandlede revisionsselskaber skal flertallet af bestyrelsesmedlemmerne være statsautoriserede revisorer henholdsvis registrerede revisorer. Er et revisionsanpartsselskab uden bestyrelse, skal flertallet af direktionsmedlemmerne bestå af statsautoriserede revisorer henholdsvis registrerede revisorer. I revisionskommandit-aktieselskaber (revisionspartnerselskaber) skal majoriteten af komplementarerne være statsautoriserede revisorer eller statsautoriserede revisionsvirksomheder henholdsvis registrerede revisorer eller registrerede revisionsvirksomheder. Rk. 41. 2. I § 12, stk. 4 , indsættes som 4. pkt .: »I SE-selskaber, som har et to-strenget ledelsessystem, omfatter de i stk. 4, 1. pkt., omhandlede bestyrelsesmedlemmer i revisionsselskaber såvel medlemmer af ledelsesorganet som af tilsynsorganet. « Rk. 42. § 11. Revisor må ikke udføre opgaver som omhandlet i § 1, stk. 2, når der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl hos en velinformeret tredjemand om revisors uafhængighed. 3. I § 11 indsættes som stk. 5 : Rk. 43. Stk. 2. Omstændigheder som nævnt i stk. 1 foreligger altid, når: Rk. 44. 1) Revisor eller andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, gennem tætte familiemæssige bånd er knyttet til personer, der udøver bestemmende indflydelse på, bestrider ledelsesmæssige opgaver for eller har ansvaret for økonomiske relationer hos den, som har ønsket erklæringen afgivet, eller som er genstand for erklæringen. Sådanne bånd vil altid foreligge ved ægteskab, ved faste samlivsforhold, ved adoptiv- eller plejeforhold og ved slægtskab i op- eller nedstigende linje til og med forældre og børn eller sidelinjen til og med søskende. Rk. 45. 2) Ægtefællen, den fast samlevende, forældre eller børn til revisor eller til andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, i øvrigt har mere end en ubetydelig økonomisk interesse i den virksomhed, om hvis forhold erklæringen ønskes afgivet. Rk. 46. 3) Revisor eller andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, er eller inden for de seneste 2 år har været ansat i eller medlem af ledelsen i eller på et hvilket som helst niveau træffer eller har truffet beslutninger for den virksomhed, om hvis forhold erklæringen ønskes afgivet. Rk. 47. 4) Revisionsvirksomheden, revisor eller andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, har nogen form for direkte eller indirekte økonomisk interesse i den virksomhed, om hvis forhold erklæringen ønskes afgivet. Rk. 48. 5) Revisionsvirksomheden, revisor eller andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, i øvrigt har økonomisk forbindelse med den virksomhed, om hvis forhold erklæringen ønskes afgivet, medmindre den økonomiske forbindelse sker på almindelige forretningsmæssige vilkår og er ubetydelig. Uanset vilkårenes art er krydsende revision dog aldrig tilladt. Rk. 49. 6) Den virksomhed, om hvis forhold erklæringen ønskes afgivet, eller hos hvem revisionen ønskes udført, har nogen form for direkte eller indirekte økonomisk interesse i den revisionsvirksomhed, hvortil revisor er knyttet. Rk. 50. 7) Den virksomhed, om hvis forhold erklæringen ønskes afgivet, eller hos hvem revisionen ønskes udført, eller denne virksomheds ledelsesmedlemmer eller ansatte har ret til at udpege medlemmer til revisionsvirksomhedens bestyrelse eller til bestyrelsen i revisionsvirksomhedens modervirksomhed, Rk. 51. 8) Erklæringen vedrører en virksomhed som omhandlet i § 10, stk. 2, 3.-5. pkt., og revisor eller andre personer i revisionsvirksomheden Rk. 52. a) ud over de krav, der følger af god revisionsskik, har deltaget i bogføring eller lignende registreringer, som danner grundlaget for det forhold, der afgives erklæring om, eller har medvirket ved udarbejdelsen af det dokument, erklæringen vedrører, eller Rk. 53. b) inden for de seneste 2 år har udarbejdet kandidatlister til brug for rekruttering af medarbejdere til centrale finansielle og administrative ledelsesstillinger i virksomheden eller på tilsvarende måde har deltaget i rekrutteringsproceduren. Rk. 54. Stk. 3. ... Rk. 55. Stk. 4. ... Rk. 56. »Stk. 5. I SE-selskaber, som har et to-strenget ledelsessystem, omfatter de i stk. 2, nr. 3 og nr. 7, omhandlede medlemmer af virksomhedens ledelse og bestyrelse såvel medlemmer af ledelsesorganet som af tilsynsorganet. « Rk. 57. § 27 . Ove Overtrædelse af § 6, stk. 3, § 8, § 10, stk. 2 og 5-7, § 11, § 12, stk. 1-4, 6, 8 og 9, og § 13 straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. 4. I § 27, stk. 1, ændres »§ 10, stk. 2 og 5-7, « til: »§ 10, stk. 2 og 5-8, « . Rk. 58. § 4 Rk. 59. Stk. 1. Loven træder i kraft den 8. oktober 2004. Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 9. januar 2002, som ændret ved § 31 i lov nr. 302 af 30. april 2003, § 1 i lov nr. 303 af 30. april 2003 og § 428 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

§ 4. Stk. 2 . I vedtægterne skal optages bestemmelser, som måtte være truffet om 1. I § 4, stk. 2, nr. 4 , ændres »§ 26, stk. 3, « til: »§ 26, stk. 4, « .

1) særlige rettigheder for nogle aktier, jf. § 17,

2) indskrænkninger i aktiernes omsættelighed, jf. §§ 19 og 20,

3) for aktionærer til at lade selskabet eller andre indløse deres aktier helt eller delvis, jf. § 20 a,

4) aktionærers ret til at se aktiebogen, jf. § 26, stk. 3,

5) en direktion på mere end tre medlemmer, jf. § 51, stk.1,

6) begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers tegningsret i henhold til § 60, stk. 3,

7) elektronisk deltagelse i generalforsamling (elektronisk generalforsamling), jf. § 65 a, eller

8) anvendelse af elektroniske dokumenter og elektronisk post i stedet for papirbaserede dokumenter (elektronisk kommunikation) i kommunikationen mellem selskabet og aktionærerne, jf. § 65 b.

Stk. 3 .

§ 26 . 2. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

Stk. 2 . Akt Aktiebogen skal på selskabets kontor være tilgængelig for offentlige myndigheder. I selskaber, hvor medarbejderne ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 49, stk. 2, 3. pkt., skal aktiebogen tillige være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. I en koncern, hvor koncernens medarbejdere ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 49, stk. 3, skal moderselskabets aktiebog eller fortegnelse over anpartshavere ligeledes være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i de øvrige koncernselskaber.

Stk. 3-5 . »Stk. 3 . Bestemmelserne i stk. 2 om selskaber, hvor der ikke er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, finder tilsvarende anvendelse i SE-selskaber, hvor der ikke er valgt medlemmer til at repræsentere medarbejderne i administrationsorganet eller tilsynsorganet efter de regler, som gælder for SE-selskaber for så vidt angår medarbejderindflydelse. « Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 26. Stk. 2-4 . Stk. 5. Er aktiebogen efter stk. 1 tilgængelig i elektronisk form, kan selskabet opfylde sine forpligtelser efter stk. 2 og 3 ved at give de berettigede efter stk. 2 og 3 adgang til den elektroniske aktiebog. 3. I § 26, stk. 5 , som bliver stk. 6, ændres »stk. 2 og 3 « to steder til: »stk. 2 og 4 « .

§ 28 b . Stk. 2. 4. I § 28 b, stk. 3, indsættes efter »§ 49, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3 « :

Stk. 3. Fortegnelsen skal på selskabets hovedkontor være tilgængelig for offentlige myndigheder, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer samt en repræsentant for medarbejderne i selskaber, hvor der ikke er valgt medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen efter § 49, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3. Enhver kan skriftligt bestille udskrift mod betaling af et eventuelt gebyr til dækning af udskriftens fremstilling og forsendelse. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. », eller medlemmer til at repræsentere medarbejderne i administrationsorganet eller tilsynsorganet efter de regler, som gælder for SE-selskaber for så vidt angår medarbejderindflydelse « .

§ 178. ... 5. I § 178, stk. 2 , indsættes efter »3. pkt. « :

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter endvidere regler til gennemførelse af § 26, stk. 2, 2. og 3. pkt. », og stk. 3. «

§ 2

I lov nr. 448 af 7. juni 2001 om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), som ændret ved § 32 i lov nr. 302 af 30. april 2003, foretages følgende ændringer:

§ 3. Følgende erhvervsdrivende virksomheder skal aflægge årsrapport efter reglerne i denne lov, medmindre de er undtaget herfra efter reglerne i §§ 4-6: 1) Aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og anpartsselskaber, 2) interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er 1. I § 3 indsættes som stk. 3 :

a) aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform eller b) interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis komplementarer er omfattet af litra a,

3) erhvervsdrivende fonde, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 2, jf. dog stk. 3-5, og 4) virksomheder med begrænset ansvar, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar), medmindre virksomheden er undtaget efter nærværende lovs § 4.

Stk. 2. Vælger en af loven omfattet virksomhed, som ikke er forpligtet til at aflægge årsrapport efter stk. 1, frivilligt at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, skal den i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.

»Stk. 3. I SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem finder bestemmelserne i §§ 8-10, 73, 98 b, 107 og 160 samt § 162, stk. 1, nr. 2 og 3, tilsvarende anvendelse på tilsynsorganet. Ved ”øverste ledelsesorgan” i bilag 1, B. Koncerner, 4. Modervirksomhed, nr. 2, forstås tilsynsorganet i SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem. «

§ 159. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal stikprøvevis udtage og undersøge modtagne årsrapporter og de hertil hørende revisionspåtegninger, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet for årsrapporter, samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber for at konstatere åbenbare overtrædelser af bestemmelser i eller i henhold til denne lov, bogføringsloven, aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer. Er årsrapporten aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, jf. § 137, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen endvidere undersøge, om årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med standarderne. 2. I § 159, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »aktieselskabsloven, « : »SE-loven, Rådets forordning om statut for det europæiske selskab (SE), « .

Stk. 2. Styrelsen kan tillige anvende andre kriterier ved udvælgelsen af årsrapporter m.v. til undersøgelse.

§ 3

I lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorer foretages følgende ændringer:

§ 10. 1. I § 10 indsættes som stk. 8 :

Stk. 5. Indser en virksomheds revisor, at et eller flere medlemmer af virksomhedens ledelse begår eller har begået økonomiske forbrydelser i tilknytning til udførelsen af deres hverv, og har revisor en begrundet formodning om, at forbrydelsen vedrører betydelige beløb eller i øvrigt er af grov karakter, skal revisor straks underrette hvert enkelt medlem af ledelsen herom. Underretningen indføres altid i revisionsprotokollen. Har ledelsen ikke senest 14 dage herefter over for revisor dokumenteret at have taget de fornødne skridt til at standse igangværende kriminalitet og til at rette op på de skader, den begåede kriminalitet har forårsaget, skal revisor straks underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet om de formodede økonomiske forbrydelser. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse på forhold, der er omfattet af reglerne i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Stk. 6. Finder revisor, at underretning til ledelsesmedlemmerne vil være uegnet til at forhindre fortsat kriminalitet, skal revisor straks underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet om de formodede økonomiske forbrydelser. Det samme er tilfældet, hvis flertallet af virksomhedens ledelse er involveret i eller har kendskab til de økonomiske forbrydelser.

Stk. 7. Fratræder revisor, jf. stk. 1, og sker dette i forbindelse med, at revisor har en begrundet formodning om, at der foreligger en situation, som er omhandlet i stk. 5, 1. pkt., skal revisor straks underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet herom samt om grundene til sin fratræden.

»Stk. 8. I SE-selskaber, som har et to-strenget ledelsessystem, omfatter de i stk. 5-7 omhandlede medlemmer af virksomhedens ledelse såvel medlemmer af ledelsesorganet som af tilsynsorganet. «

§ 12.

Stk. 2 . Stk. 3 .

Stk. 4. I de i stk. 3 omhandlede revisionsselskaber skal flertallet af bestyrelsesmedlemmerne være statsautoriserede revisorer henholdsvis registrerede revisorer. Er et revisionsanpartsselskab uden bestyrelse, skal flertallet af direktionsmedlemmerne bestå af statsautoriserede revisorer henholdsvis registrerede revisorer. I revisionskommandit-aktieselskaber (revisionspartnerselskaber) skal majoriteten af komplementarerne være statsautoriserede revisorer eller statsautoriserede revisionsvirksomheder henholdsvis registrerede revisorer eller registrerede revisionsvirksomheder.

2. I § 12, stk. 4 , indsættes som 4. pkt .: »I SE-selskaber, som har et to-strenget ledelsessystem, omfatter de i stk. 4, 1. pkt., omhandlede bestyrelsesmedlemmer i revisionsselskaber såvel medlemmer af ledelsesorganet som af tilsynsorganet. «

§ 11. Revisor må ikke udføre opgaver som omhandlet i § 1, stk. 2, når der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl hos en velinformeret tredjemand om revisors uafhængighed. 3. I § 11 indsættes som stk. 5 :

Stk. 2. Omstændigheder som nævnt i stk. 1 foreligger altid, når:

1) Revisor eller andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, gennem tætte familiemæssige bånd er knyttet til personer, der udøver bestemmende indflydelse på, bestrider ledelsesmæssige opgaver for eller har ansvaret for økonomiske relationer hos den, som har ønsket erklæringen afgivet, eller som er genstand for erklæringen. Sådanne bånd vil altid foreligge ved ægteskab, ved faste samlivsforhold, ved adoptiv- eller plejeforhold og ved slægtskab i op- eller nedstigende linje til og med forældre og børn eller sidelinjen til og med søskende.

2) Ægtefællen, den fast samlevende, forældre eller børn til revisor eller til andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, i øvrigt har mere end en ubetydelig økonomisk interesse i den virksomhed, om hvis forhold erklæringen ønskes afgivet.

3) Revisor eller andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, er eller inden for de seneste 2 år har været ansat i eller medlem af ledelsen i eller på et hvilket som helst niveau træffer eller har truffet beslutninger for den virksomhed, om hvis forhold erklæringen ønskes afgivet.

4) Revisionsvirksomheden, revisor eller andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, har nogen form for direkte eller indirekte økonomisk interesse i den virksomhed, om hvis forhold erklæringen ønskes afgivet.

5) Revisionsvirksomheden, revisor eller andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, i øvrigt har økonomisk forbindelse med den virksomhed, om hvis forhold erklæringen ønskes afgivet, medmindre den økonomiske forbindelse sker på almindelige forretningsmæssige vilkår og er ubetydelig. Uanset vilkårenes art er krydsende revision dog aldrig tilladt.

6) Den virksomhed, om hvis forhold erklæringen ønskes afgivet, eller hos hvem revisionen ønskes udført, har nogen form for direkte eller indirekte økonomisk interesse i den revisionsvirksomhed, hvortil revisor er knyttet.

7) Den virksomhed, om hvis forhold erklæringen ønskes afgivet, eller hos hvem revisionen ønskes udført, eller denne virksomheds ledelsesmedlemmer eller ansatte har ret til at udpege medlemmer til revisionsvirksomhedens bestyrelse eller til bestyrelsen i revisionsvirksomhedens modervirksomhed,

8) Erklæringen vedrører en virksomhed som omhandlet i § 10, stk. 2, 3.-5. pkt., og revisor eller andre personer i revisionsvirksomheden

a) ud over de krav, der følger af god revisionsskik, har deltaget i bogføring eller lignende registreringer, som danner grundlaget for det forhold, der afgives erklæring om, eller har medvirket ved udarbejdelsen af det dokument, erklæringen vedrører, eller

b) inden for de seneste 2 år har udarbejdet kandidatlister til brug for rekruttering af medarbejdere til centrale finansielle og administrative ledelsesstillinger i virksomheden eller på tilsvarende måde har deltaget i rekrutteringsproceduren.

Stk. 3. ...

Stk. 4. ...

»Stk. 5. I SE-selskaber, som har et to-strenget ledelsessystem, omfatter de i stk. 2, nr. 3 og nr. 7, omhandlede medlemmer af virksomhedens ledelse og bestyrelse såvel medlemmer af ledelsesorganet som af tilsynsorganet. «

§ 27 . Ove Overtrædelse af § 6, stk. 3, § 8, § 10, stk. 2 og 5-7, § 11, § 12, stk. 1-4, 6, 8 og 9, og § 13 straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. 4. I § 27, stk. 1, ændres »§ 10, stk. 2 og 5-7, « til: »§ 10, stk. 2 og 5-8, « .

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 8. oktober 2004. Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Versioner

  1. 2004-01-28