Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00147@2004-01-28/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2
4. Bilag 3
5. Bilag 4
6. Bilag 5
7. Bilag 6
8. Bilag 7

Fremsat den 28. januar 2004 af miljøministeren (Hans Christian Schmidt)

Forslag

til

§ 1. Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Stk. 2. Miljøvurderingen omfatter vurderingen af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer.

§ 2. Loven gælder for de i § 3, stk. 1 nævnte planer og programmer samt ændringer heri, som i medfør af lovgivningen tilvejebringes af en offentlig myndighed.

Stk. 2. Miljøministeren kan bestemme, at planer og programmer, der i medfør af lovgivningen tilvejebringes af selskaber m.v. (juridiske personer) skal være omfattet af loven. Lovens regler om myndigheders opgaver finder tilsvarende anvendelse for disse selskaber m.v.

§ 3. Når en myndighed i medfør af lovgivningen tilvejebringer følgende planer og programmer eller foretager ændringer deri, skal der udarbejdes en miljøvurdering:

1) Planer og programmer, som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4.

2) Andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt.

3) Andre planer og programmer som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Stk. 2. Hvis planer og programmer, som nævnt i stk. 1 nr. 1, fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer eller programmer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Stk. 3. Stk. 1, gælder ikke for:

1) Planer og programmer som alene tjener et nationalt forsvarsformål eller et civilt beredskabsformål.

2) Finansielle- og budgetmæssige planer og programmer.

3) Samfinansierede planer og programmer, som er omfattet af de respektive programmeringsperioder for Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (EF-Tidende 1999, nr. L 161, side 1) og Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og ændring og ophævelse af visse forordninger (EF-Tidende 1999, nr. L 160, side 80).

4) Planer og programmer, der tilvejebringes i medfør af anden lovgivning, der indeholder samme eller mere omfattende krav til miljøvurdering m.v. end denne lov.

§ 4. Afgørelse af, om en plan eller program er omfattet af § 3, træffes af den myndighed, der er ansvarlig for tilvejebringelsen af planen eller programmet.

Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 af, om en plan eller et program efter bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skal der tages hensyn til kriterierne i bilag 2.

Stk. 3. Myndigheden skal høre andre myndigheder, hvis område berøres af forslaget til plan eller program, før der træffes afgørelse efter stk. 2, jf. også § 12.

Stk. 4. Hvis myndigheden træffer afgørelse om, at der ikke vil blive gennemført en miljøvurdering, skal myndigheden snarest muligt og før den endelige godkendelse eller vedtagelse af planen eller programmet offentligt bekendtgøre denne afgørelse og begrundelsen herfor. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om, i hvilket omfang afgørelsen kan påklages og fristen herfor.

§ 5. Hvis gennemførelsen af en plan eller et program kan få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden stat, skal myndigheden snarest muligt underrette miljøministeren. Ministeren skal sende udkast til plan eller program samt udkast til miljørapport til den pågældende stat til udtalelse. Myndigheden må ikke godkende eller vedtage planen eller programmet endeligt, før ministeren giver samtykke hertil.

Stk. 2. Hvis miljøministeren fra en anden stat modtager udkast til en plan eller et program, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet i Danmark samt udkast til miljørapport, der er under udarbejdelse i denne anden stat, skal ministeren foranledige afholdt fornødne høringer i Danmark over det fremsendte materiale.

Stk. 3. Hvis miljøministeren får en henvendelse fra en anden stats myndighed om, at denne finder, at en i Danmark igangsat udarbejdelse af en plan eller et program, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet i denne anden stat, skal miljøministeren foranledige at udkast til plan eller program og evt. foreliggende udkast til miljørapport snarest sendes til den anden stats myndighed. Den danske myndighed må ikke godkende eller vedtage planen eller programmet endeligt, før ministeren giver samtykke hertil.

§ 6. Miljøvurderingen skal gennemføres under udarbejdelsen af planen eller programmet, og inden der træffes beslutning om den endelige godkendelse eller vedtagelse.

§ 7. Ved udarbejdelse af en miljøvurdering skal myndigheden sørge for, at der udarbejdes en miljørapport, hvori den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse og rimelige alternativer fastlægges, beskrives og vurderes. Miljørapporten kan være en del af redegørelsen for planens eller programmets forudsætninger.

Stk. 2. Miljørapporten skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i bilag 1. Miljørapporten skal dog kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen eller programmet er, hvad den indeholder, og på hvilket trin i et eventuelt planhierarki planen eller programmet befinder sig.

Stk. 3. Oplysninger om planens eller programmets indvirkning på miljøet, der tilvejebringes som følge af anden lovgivning, kan benyttes med henblik på at give de oplysninger, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 4. Myndigheden skal høre andre myndigheder, hvis områder berøres af forslaget til plan eller program, inden der tages stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten, jf. også § 12.

§ 8. Når miljørapporten og forslag til plan eller program foreligger, skal myndigheden foretage offentlig bekendtgørelse herom. I bekendtgørelsen skal myndigheden oplyse om fristen efter stk. 3. Miljørapporten og forslaget til plan eller program skal være offentligt tilgængelig.

Stk. 2. Samtidig med bekendtgørelsen skal myndigheden sende miljørapporten og forslaget til plan eller program til andre myndigheder, hvis områder berøres af planforslaget, jf. også § 12.

Stk. 3. Myndigheden skal fastsætte en frist på mindst 8 uger for offentlighedens og myndigheders fremsættelse af bemærkninger til forslaget og den ledsagende miljørapport.

Stk. 4. Hvis der i medfør af anden lovgivning er fastsat regler om offentlighedens inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af planen eller programmet herunder om tidsfrister for indsigelser m.v. mod plan- eller programforslaget, offentlig bekendtgørelse og offentlig tilgængelighed af plan- eller programforslag, finder disse regler anvendelse på såvel plan- eller programforslaget som den ledsagende miljørapport.

§ 9. Ved den endelige godkendelse eller vedtagelse af planen eller programmet skal myndigheden tage hensyn til den miljørapport, som er udarbejdet efter § 7, herunder også til eventuelle miljøpåvirkninger, som ikke i øvrigt varetages efter den lovgivning, hvorefter planen eller programmet tilvejebringes, samt til udtalelser fra andre myndigheder og offentligheden efter § 8.

Stk. 2. Myndigheden skal udarbejde en sammenfattende redegørelse for

1) hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen er taget i betragtning,

2) hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og

3) hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmet.

§ 10. Myndigheden foretager offentlig bekendtgørelse om den endelige godkendelse eller vedtagelse af plan eller program og sender planen eller programmet samt redegørelsen efter § 9, stk. 2, til berørte myndigheder samt miljøministeren. Planen eller programmet og den redegørelse, der er nævnt i § 9, stk. 2, skal være offentligt tilgængelig.

§ 11. Myndigheden skal overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planens eller programmets gennemførelse.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om overvågningens gennemførelse, om indholdet i overvågningen og om, at overvågningen i visse tilfælde skal udøves af andre myndigheder, samt om indberetning til ministeren af resultaterne af overvågningen.

§ 12. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til offentliggørelse efter § 4, stk. 4, § 8, stk. 1, og § 10 og kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte nærmere regler om, hvilke myndigheder, der skal høres efter § 4, stk. 3, § 7, stk. 4, og § 8, stk., 2 og have underretning efter § 10.

§ 13. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastlægge regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 14. Miljøministeren kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for lovens område og om de nærmere vilkår herfor.

§ 15. Miljøministeren kan til opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver ændre lovens bilag.

§ 16. Myndighedens afgørelser efter denne lov kan påklages efter de regler herom, der er fastsat i den lovgivning, som planen eller programmet udarbejdes i henhold til.

§ 17. Loven træder i kraft den 21. juli 2004.

Stk. 2. Forslag til planer og programmer kan dog færdigbehandles og vedtages uden at efterkomme denne lovs krav, hvis forslaget er under udarbejdelse inden den 21. juli 2004, og den endelige godkendelse eller vedtagelse sker inden den 21. juli 2006.

Stk. 3. Forslag til planer og programmer kan dog færdigbehandles og vedtages uden at efterkomme denne lovs krav, hvis forslaget er under udarbejdelse inden den 21. juli 2004, men den endelige godkendelse eller vedtagelse først sker efter den 21. juli 2006, såfremt miljøministeren i særlige tilfælde og så tidligt som muligt giver tilladelse hertil. Tilladelsen skal offentliggøres.

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Forslaget tager sigte på at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EF-Tidende 2001 nr. L 197, side 30). Direktivet er optrykt som bilag til lovforslaget.

Direktivets overordnede formål er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer for at fremme en bæredygtig udvikling

Det fremgår af direktivets 5. betragtning at, ”Vedtagelse af miljøvurderingsprocedurer i forbindelse med udarbejdelse af planer og programmer vil gavne erhvervslivet, idet det får en mere ensartet ramme at arbejde inden for, når de relevante miljøoplysninger inddrages i beslutningsprocessen. Medtagelse af en bredere række faktorer i beslutningsprocessen vil bidrage til mere bæredygtige og effektive løsninger.”

Dette skal ske ved at gennemføre en miljøvurdering af bestemte planer og programmer, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Direktivet er et direktiv vedtaget efter proceduren i EF-traktatens art. 251. Derved er der mulighed for, at de enkelte lande kan fastsætte videregående bestemmelser. Direktivet trådte i kraft den 21. juli 2001 og skal være implementeret senest den 21. juli 2004.

I direktivet forstås ved ”planer og programmer”: planer og programmer, herunder sådanne der medfinansieres af Det Europæiske Fællesskab, samt ændringer deri

- som udarbejdes og/eller vedtages af en national, regional eller lokal myndighed eller som udarbejdes af en myndighed med henblik på vedtagelse via en lovgivningsprocedure, og

- som kræves ifølge love og administrative bestemmelser.

Direktivet fastlægger, at der skal gennemføres en miljøvurdering for planer og programmer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser for projekter, der er omfattet af VVM-direktivets (direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet) bilag I og II inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse. Kravet om miljøvurdering gælder tillige planer og programmer, hvor der kræves en vurdering i henhold til Habitatdirektivets (direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) artikel 6 eller 7.

Den ansvarlige planlæggende myndighed kan på grundlag af en høring af de relevante myndigheder beslutte ikke at gennemføre en miljøvurdering af en plan eller et program, hvis det vurderes at planen eller programmet ikke vil kunne forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet og der alene er tale om planer og programmer, der fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt niveau eller angiver mindre ændringer i de pågældende planer og programmer.

Andre planer og programmer, der fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser, er også omfattet af direktivets krav om miljøvurdering, hvis planen eller programmet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Den planlæggende myndighed afgør på grundlag af nærmere fastsatte kriterier og en høring af de relevante myndigheder om planen eller programmet vil kunne forventes at påvirke miljøet væsentligt og dermed være omfattet af kravet om miljøvurdering.

Hvis den planlæggende myndighed beslutter, at en plan eller program ikke er omfattet af bestemmelserne om miljøvurdering, skal den offentliggøre beslutningen samt begrundelserne for beslutningen.

Følgende planer og programmer ikke er omfattet af direktivet:

- planer og programmer, der alene tjener et nationalt forsvarsformål og civilt beredskabsformål;

- finansielle og budgetmæssige planer og programmer

- samfinansierede planer og programmer, som er omfattet af de respektive løbende programperioder i henhold til forordning (nr. 1260/99) om strukturfonde eller i henhold til forordning (nr. 1257/99) om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske udviklings- og garantifond for landbrugere.

Miljøvurderingen af en plan eller et program skal gennemføres, før den planlæggende myndigheds endelige godkendelse eller vedtagelse af planen eller programmet, idet den planlæggende myndighed skal tage hensyn til resultatet af miljøvurderingen.

Den planlæggende myndighed skal som led i miljøvurderingen udarbejde en miljørapport. Miljørapporten kan enten være en selvstændig rapport eller del af redegørelsen for planforslaget.

Miljørapporten skal fastlægge, beskrive og vurdere den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse samt rimelige alternativer under hensyn til planen og programmets mål og geografiske anvendelsesområde. Miljørapporten skal tillige indeholde de oplysninger, der er nævnt i direktivets bilag I:

a) en skitsering af planens eller programmets indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer og programmer

b) de relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvis planen eller programmet ikke gennemføres

c) miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt

d) ethvert eksisterende miljøproblem, som er relevant for planen eller programmet, herunder navnlig problemer på områder af særlig betydning for miljøet som f.eks. de områder, der er udpeget efter Rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesområder) og Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatområder)

e) de miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesskabsplan eller nationalt, og som er relevante for planen eller programmet, og hvordan der under udarbejdelsen af planen eller programmet er taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn

f) den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder på spørgsmål som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, kulturarv, herunder arkitektonisk og arkæologisk arv, landskab og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer

g) planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje enhver eventuel væsentlig negativ indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse

h) en kort skitsering af grunden til at vælge de alternativer, der har været behandlet, og en beskrivelse af, hvorledes vurderingen er gennemført, herunder eventuelle vanskeligheder (som f.eks. tekniske mangler eller mangel på knowhow), der er opstået under indsamlingen af de krævede oplysninger

i) en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning

j) et ikke-teknisk resumé af de oplysninger, der blev givet under ovennævnte punkter.

Omfanget og detaljeringsniveauet af miljørapporten må først fastlægges efter høring af de relevante myndigheder.

Ifølge direktivet skal miljørapportens omfang i øvrigt afspejle, hvad der med rimelighed kan forlanges under hensyntagen til den aktuelle viden, de gængse vurderingsmetoder, planens detaljeringsniveau og indhold, samt på hvilket trin i beslutningsforløbet planen befinder sig, og om hvorvidt bestemte forhold vurderes bedre på et senere trin i det pågældende forløb, således at dobbeltvurderinger undgås.

Miljørapporten skal jf. ovennævnte pkt. i) indholde et overvågningsprogram med henblik på at kunne følge de miljømæssige virkninger af planens eller programmets gennemførelse, og dermed muliggøre en tidlig indgriben, hvis planen fører til uforudsete negative virkninger.

Forslaget til plan eller program samt den pågældende miljørapport skal stilles til rådighed for berørte myndigheder og offentligheden, som skal have lejlighed til inden for en passende frist at udtale sig, inden planen eller programmet vedtages endeligt.

Hvis gennemførelsen af en plan eller et program kan påvirke miljøet væsentligt i en anden medlemsstat, skal udkast til planen eller programmet samt den pågældende miljørapport ifølge direktivet sendes til den berørte medlemsstat. Hvis den berørte medlemsstat ønsker at blive hørt, vil denne skulle sikre inddragelsen af relevante myndigheder samt offentligheden. En sådan høring af en berørt nabostat vil skulle gennemføres, inden planen eller programmet vedtages eller godkendes endeligt.

I forbindelse med den endelige udformning og vedtagelse af planen eller programmet skal der tages hensyn til miljøvurderingen, herunder resultatet af høringer og offentlighedens kommentarer.

Det fremgår af direktivet, at miljøvurderinger gennemført efter reglerne om miljøvurdering af planer og programmer ikke berører eventuelle krav efter VVM-direktivet eller andre krav efter fællesskabsretten. Det er dog muligt at fastsætte koordinerede eller fælles procedurer for bl.a. at undgå dobbeltvurdering.

Tidsmæssigt vil en miljøvurdering af en plan eller et program, som fastlægger rammer for projekter, normalt blive udført, før der foreligger en fyldestgørende projektbeskrivelse af et konkret projekt.

Samtidighed vil dog være til stede i forbindelse med VVM-pligtige anlægsprojekter på land. VVM-pligtige anlægsprojekter på land, der er omfattet af lovforslagets bilag 3 eller bilag 4, er også omfattet af planlovens (lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002 af lov om planlægning med senere ændringer) VVM-regler, der forudsætter tilvejebringelse af et regionplantillæg med miljøvurdering for at opfylde VVM-pligten.

Direktivet vil ikke medføre merarbejde i forbindelse med disse projekter. VVM-proceduren vil sikre den nødvendige miljøvurdering af anlægsprojektet. Der vil således som udgangspunkt ikke være grundlag for at stille selvstændige krav om miljøvurdering efter lovforslaget af regionplantillæg for VVM-pligtige anlæg.

2. Gældende regler

Regler om miljøvurdering findes i dag i forbindelse med lovforslag og andre regeringsforslag i form af Statsministeriets cirkulære nr. 159 af 16. september 1998 om bemærkninger til lovforslag og andre regeringsforslag og om fremgangsmåden ved udarbejdelse af lovforslag, redegørelser, administrative forskrifter m.v.

Desuden indeholder fx planloven bestemmelser, der skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Planloven indeholder således allerede bestemmelser om at inddrage miljøvurderinger i planlægningsarbejdet. Dette kommer fx tillige til udtryk i lovens bestemmelser om, at amterne og kommunerne hvert 4. år skal redegøre for deres bidrag til en bæredygtig udvikling – kaldet Lokal Agenda 21-arbejdet.

For anlægsprojekter, der kan påvirke miljøet væsentligt, finder VVM-reglerne anvendelse. VVM-reglerne implementerer Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet med senere ændringer. VVM-reglerne for anlæg på land er samlet i planloven, når bortses fra anlæg, der vedtages i enkeltheder ved lov – typisk anlægslove.

Planlovens VVM-regler indebærer, at for anlægsprojekter, der kan påvirke miljøet væsentligt, vil der skulle udarbejdes et regionplantillæg med tilhørende miljøvurdering. I den forbindelse indrages såvel berørte myndigheder som offentligheden både i fastlæggelsen af miljøvurderingens indhold og senere i en høring over forslaget til regionplantillæg med tilhørende miljøvurdering.

Anlægsprojekter, der skal VVM-vurderes, må ikke påbegyndes, før de har opnået en særlig tilladelse. Denne særlige tilladelse må først meddeles, når regionplanmyndigheden på baggrund af miljøvurderingen og resultatet af høringen har endeligt vedtaget regionplantillægget. Tilladelsesmyndigheden er forpligtet til gennem sin administration af bl.a. tilladelser at virke for gennemførelsen af regionplanen og dermed regionplantillægget.

Med lovforslaget sikres en bedre sammenhæng mellem regionplanen omfattende hele regionen og de enkelte regionplantillæg for VVM-pligtige anlægsprojekter, idet regionplanen i fremtiden ved at gennemgå en mere formel miljøvurdering i højere grad vil kunne sikre en smidig og dermed hurtig VVM-proces for VVM-pligtige anlægsprojekter, når disse i øvrigt har iagttaget regionplanens rammer.

Noget tilsvarende gør sig gældende for kommune- og lokalplanlægningen. Ved at gennemføre mere formelle miljøvurderinger af kommuneplaner og lokalplaner, hvis realisering må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, vil bygherrer for anlægsprojekter, som kun omfattes af VVM-pligten, når de må antages at påvirke miljøet væsentligt, have større mulighed for på forhånd at tage hensyn til et konkret områdes særlige miljø i forbindelse med projektudformningen . Dette vil alt andet lige også lette regionplanmyndighedens arbejde med at tage stilling til spørgsmålet om VVM-pligt – den såkaldte screening – og derved virke fremmende for anlægsprojektets realisering.

Tilsvarende må i større eller mindre grad forventes også at gøre sig gældende for anlæg m.v. på søterritoriet.

3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget gennemfører direktivets bestemmelser. Lovforslaget indfører regler om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet. Lovforslaget pålægger myndigheder, der udarbejder planer og programmer, at gennemføre en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af planen eller programmet, inden denne/dette godkendes eller vedtages endeligt.

Loven omfatter planer og programmer som ifølge lovgivningen skal tilvejebringes af en offentlig myndighed. Begge betingelser skal være opfyldt, for at planen eller programmet er omfattet af lovens bestemmelser. Det vil sige, at planen eller programmet både skal have hjemmel i lovgivningen og tilvejebringes af en offentlig myndighed, evt. med baggrund i administrative bestemmelser (bekendtgørelser, cirkulærer mv.).

Miljøministeren får i lovforslaget hjemmel til at bestemme, at også planer og programmer, der i medfør af lovgivningen tilvejebringes af selskaber m.v. (juridiske personer) skal være omfattet af loven, når disse udfører myndighedsfunktioner.

Planer og programmer er ikke yderligere defineret i direktivet. Ordene er ikke synonyme, men dækker begge en bred vifte af dokumenttyper, som til dels er overlappende - som eksempler kan nævnes region-, kommune-, og lokalplaner, handlingsplaner, indsatsplaner, udbygningsplaner, regionalprogrammer, strategier, bindende retningslinier osv. Det er således indholdets karakter af en plan eller program, der typisk fastlægger rammer for fremtidig anlægstilladelser til projekter, og ikke benævnelsen af dokumentet, der er afgørende for, om det er omfattet af lovens bestemmelser.

For den offentlige høring af plan- eller programforslaget og miljørapporten fastlægger direktivet alene, at der skal være ”en passende frist” til at udtale sig. Lovforslaget indeholder en minimumsfrist på 8 uger, dog således, at der ikke sker ændringer i de høringsfrister, der allerede findes i anden lovgivning.

Der bør i videst muligt omfang søges opnået en samlet fælles procedure for en samtidig tilvejebringelse af planen eller programmet og den tilhørende miljøvurdering. I det omfang allerede eksisterende eller kommende regler opfylder lovens indholdsmæssige og proceduremæssige krav, omfattes disse planer og programmer ikke nødvendigvis af lovens bestemmelser.

Loven bygger på et bredt miljøbegreb, der svarer til det, der benyttes i lov om planlægning og VVM-systemet. Miljøbegrebet indeholder således forhold som den biologiske mangefold, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv.

Loven er udformet således, at det brede miljøbegreb finder anvendelse, uanset om den lovgivning, hvorefter planen eller programmet udarbejdes, rummer et snævrere eller intet miljøbegreb.

4. Forholdet til anden lovgivning

En række love og bestemmelser omfatter allerede procedurer for tilvejebringelse af planer og programmer. Lovens bestemmelser berører som udgangspunkt alle eksisterende procedurer for tilvejebringelse af planer og programmer. Kommunernes spildevandsplaner er et eksempel på en plantype, der ved at fastlægge placeringen eller udformningen af renseanlæg vil blive omfattet.

Lokalplaner vil normalt kun omfatte et mindre område og vil derfor kun blive omfattet af reglerne om miljøvurdering, hvis planens gennemførelse må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt. Ved afgørelsen af om en plan eller et program må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, skal der tages hensyn til en række nærmere fastlagte kriterier, ligesom berørte myndigheder skal høres. Denne høring vil i de fleste tilfælde have et omfang svarende til den høring, kommunerne i dag foretager af amterne forud for afgørelser i landzonesager efter reglerne i planloven.

Loven er indrettet således, at hvis lovforslagets indholdsmæssige og proceduremæssige krav kan opfyldes i forbindelse med plan- eller programprocedurer i henhold til anden lovgivning, så kan myndigheden anvende reglerne om miljøvurdering m.v. i denne anden lovgivning, og i så fald vil lovforslagets regler ikke få selvstændig betydning.

Der er især to forhold, der i den forbindelse bør fremhæves.

Det ene er lovens brede miljøbegreb, som indebærer, at miljøvurderingen skal omfatte emner som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirkeanlæg samt arkitektonisk og arkæologisk arv. Loven er udformet således, at det brede miljøbegreb finder anvendelse, uanset om den lovgivning hvorefter planen eller programmet udarbejdes, rummer et snævrere eller intet miljøbegreb.

Det andet er bestræbelsen på at undgå dobbeltarbejde. Dobbeltarbejde kan opstå, hvor der opereres med hierarkier af planer – eksempelvis region-, kommune- og lokalplaner – og hvor detaljeringsniveauet og omfanget af miljøvurderingen bør afstemmes efter de respektive planniveauers præcision og indhold.

Loven indeholder bestemmelser om overvågning af de miljøpåvirkninger, der opstår som følge af planens realisering. Overvågningen har til formål tidligst muligt under realiseringen af planen eller programmet at kunne imødegå eventuelle utilsigtede miljøpåvirkninger ved eksempelvis at foretage ændringer af planen eller foretage hensigtsmæssige afhjælpende foranstaltninger. Overvågningen bør i videst muligt omfang baseres på allerede eksisterende overvågningsaktiviteter, således at der ikke med loven sker opbygning af parallelle overvågningssystemer.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget indebærer, at offentlige myndigheder skal gennemføre miljøvurdering af deres lovbundne planer og programmer.

Det danske plansystem er i dag kendetegnet ved, at der i planprocessen på alle planniveauer foretages interesseafvejninger, også ud fra miljøhensyn. Derfor vil direktivets implementering normalt ikke medføre, at der pålægges de planlæggende myndigheder væsentlige, øgede opgaver. Direktivets implementering forventes ikke at medføre væsentlige økonomisk-administrative udgifter for hverken statslige eller kommunale myndigheder.

Miljøministeriet vurderer foreløbigt en statslig merudgift på ca. 0,5 mio. kr. per år svarende til 0,5 årsværk og udgifter til registrering, publicering og overvågning mv. og ca. 1,0 mio. kr. pr. år for amter og kommuner tilsammen svarende til 2 årsværk.

6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgere.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. I det omfang et selskab, der udfører planlægningsopgaver i medfør af lovgivningen bliver omfattet af regler, der fastsættes efter § 2, stk. 2, vil dette dog medføre begrænsede merudgifter.

7. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser.

Forslaget om miljøvurdering af planer og programmer vil forbedre beslutningsgrundlaget og vurderes derfor at få en positiv effekt på miljøet. Specielt forventes miljøvurderingen af planer at kunne give en mere hensigtmæssig imødegåelse af især kumulative miljømæssige effekter.

8. Forholdet til EU-retten.

Forslaget gennemfører bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet. Kommissionen skal derfor orienteres, når loven er gennemført.

9. Hørte myndigheder og organisationer.

En række myndigheder og organisationer er blevet hørt over lovforslaget:

Aalborg Universitet, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning

Advokatrådet

Akademikernes Centralorganisation

Amtsrådsforeningen i Danmark

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejdstilsynet

Banestyrelsen

Beskæftigelsesministeriet

Beredskabsstyrelsen

Bryggeriforeningen

Center for miljøvurdering, Institut for miljø, teknologi og samfund, Roskilde Universitetscenter

Dakofa

Danmarks Fiskeriforening

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Sportsfiskerforbund

Danmarks Miljøundersøgelser

Danmarks Rederiforening

Danske Læskedrik Fabrikanter

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Erhvervsjordbrug

Dansk Energi

Dansk Industri

Dansk Ornitologisk Forening

Dansk Landbrug

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Dansk Metal

Dansk Skovforening

Dansk Textil Union

Dansk Transport og Logistik

Danske Arkitekters Landsforbund

Danske Slagterier

DSI – De Samvirkende Invalideorganisationer

DSK – De Samvirkende Købmænd

Det Centrale Handicapråd

Det Danske Fjerkræråd

Det Økonomiske Råd

Direktoratet for FødevareErhverv

DONG

DSB

Erhvervs- og Boligstyrelsen

Energistyrelsen

FDB

Ferskvandsfiskeriforening for Danmark

Finansministeriet

Fiskeridirektoratet

Forbrugerstyrelsen

Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark (FBID)

Forsvarsministeriet

Frederiksberg Kommune

Friluftsrådet

Fritidshusejernes Landsforening

FTF, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

GenvindingsIndustrien

Greenpeace Danmark

HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene

Håndværksrådet

HUR

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Kommuneforeningen i Nordjyllands Amt

Kommunernes Landsforening

Kulturministeriet

Københavns Kommune

Københavns Kommune, Miljøkontrollen

Landbrugsrådet

Landsforeningen ”Landsbyerne i Danmark”

Landsudvalget for svin

Miljøstyrelsen

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Naturklagenævnet

NOAH

Nævnet for Etnisk Ligestilling

Procesindustriens Brancheforening

Renosam

Sammenslutningen af Danske Småøer

Skatteministeriet

Socialforskningsinstitutet

Socialministeriet

Specialarbejderforbundet i Danmark

Statens Institut for Folkesundhed

Statsministeriet

Trafikministeriet

Udenrigsministeriet, N3

Udenrigsministeriet, Miljøsekretariatet

Undervisningsministeriet

Vejdirektoratet

WWF Verdensnaturfonden

Økonomi- og Erhvervsministeriet

(Herudover har Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Center for Byøkologi afgivet udtalelser)

10. Sammenfattende skema

Positive Konsekvenser/mindreudgifter Negative Konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Lovforslaget betyder, at staten, kommuner og amter får meget begrænsede øgede udgifter.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Lovforslaget indebærer, at Staten, amterne og kommunerne får en meget begrænset øget arbejdsbyrde.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen I det omfang et selskab, der udfører planlægningsopgaver i medfør af lovgivningen bliver omfattet af loven, vil dette medføre begrænsede merudgifter.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen I det omfang et selskab, der udfører planlægningsopgaver i medfør af lovgivningen bliver omfattet af loven vil dette medføre begrænsede administrative konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser Den systematiske vurdering af de miljømæssige konsekvenser af planerne vil forbedre beslutningsgrundlaget og vurderes derfor at få en positiv effekt på miljøet. Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Kapitel 1

Til § 1

Formålet med lovforslaget er at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet for at medvirke til en bæredygtig udvikling. Lovforslaget foreskriver, at der af de planlæggende myndigheder skal foretages miljøvurderinger under udarbejdelsen og inden der træffes beslutning om den endelige godkendelse eller vedtagelse af planer og programmer, hvis deres gennemførelse kan få væsentlige virkninger på miljøet. Vurderingen af de sandsynlige væsentlige virkninger skal således indgå på et tidligt stadie i planers eller programmers tilvejebringelse, og vil derfor være et vigtigt redskab til integrering af miljøhensyn i planprocesserne.

For at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag indeholder lovforslaget regler om høring af berørte myndigheder og offentligheden.

Lovforslaget bygger på et bredt miljøbegreb, der svarer til det, der benyttes i lov om planlægning og VVM-systemet. Stk. 2 fastsætter således, at bl.a. også hensynet til menneskers sundhed, naturen, landskabet og kulturarven skal indgå i miljøvurderingen.

Kapitel 2

Til § 2

”Planer og programmer” er ikke nærmere defineret i lovforslaget, men omfatter forskellige benævnelser for planlægningsdokumenter mv., der tilvejebringes med hjemmel i forskellige lovgivninger. I lovgivningen kan forskellige benævnelser være brugt såsom plan, program, strategi, retningslinie, handlingsplan, indsatsplan, udbygningsplan eller andre benævnelser.

Det vil således som udgangspunkt være op til de planlæggende myndigheder at vurdere, om en bestemt planlægning er omfattet af lovforslagets bestemmelser om miljøvurderinger. Der kan være tale om en planlægning i sin helhed, eller der kan være tale den del af planlægningen, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser. Det afgørende for sådanne vurderinger vil være, om et planlægningsdokument mv. har en sådan karakteristik og et sådant indhold, at det tilsigter at lægge rammer for projekter, der kan have væsentlige miljømæssige virkninger.

De planer og programmer, der omfattes af lovforslaget, skal være fastlagt i henhold til lovgivningen enten direkte i en lovbestemmelse eller efter regler fastlagt efter bemyndigelse i en lov eller ved andre administrative bestemmelser som fx cirkulærer o.lign. Planer og programmer, der ikke tilvejebringes i medfør af lovgivningen, er ikke omfattet.

I stk. 2 tillægges miljøministeren bemyndigelse til at bestemme, at planer og programmer, der i medfør af lovgivningen tilvejebringes af selskaber m.v. (juridiske personer) skal være omfattet af loven. Baggrunden herfor er, at EU-kommissionen i 2003 har udsendt en vejledning til medlemslandene ”Gennemførelse af direktiv 2001/42 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet”. I denne tilkendegives bl.a., at forpligtelsen til i givet fald at foretage miljøvurderinger også kan påhvile privatretlige organisationer, selskaber mv., uanset om enhederne er privat eller offentlig ejede, såfremt de ifølge lovgivningen – fx ved koncession, særlig tilladelse o.l. – er pålagt at forestå en af direktivet omfattet planlægning og er tillagt myndighedsbeføjelser, idet der henvises til dommen i EU-domstolens sag C-188/89 Foster and others v British Gas.

Miljøministerens bemyndigelse efter bestemmelsen i stk. 2 vil kun blive anvendt efter forhandlinger med de for lovområdet relevante myndigheder samt med de berørte selskaber mv.

Til § 3

Stk. 1, nr. 1, omhandler de planer og programmer, der i alle tilfælde er omfattet af lovforslagets regler om miljøvurderinger. Det drejer sig om planer og programmer inden for en række opregnede sektorer, såfremt de pågældende planer og programmer fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser for projekter nævnt i lovforslaget enten i bilag 3 eller i bilag 4, og det uanset om projekterne efterfølgende vil være VVM-pligtige. Lovforslagets bilag 3 og 4 svarer til VVM-direktivets bilag I og II.

Direktivet angiver ikke nærmere, hvad der skal forstås ved udtrykket at fastlægge rammer for fremtidige anlægstilladelser. Udtrykket vil normalt lede tanken hen på, at planen eller programmet har en styrende karakter for efterfølgende beslutninger, som kan få indflydelse på mulighederne for at kunne gennemføre besluttede miljøpolitikker, eller være grundlag for senere anlægstilladelser eller aktiviteter med hensyn til ikke blot beliggenheden, men også størrelse, udformning og driftsbetingelser.

Sådanne rammer kunne have karakter af udpegning af områder til placering af bestemte aktiviteter, anlægs størrelse, driftsform, anvendelse af ressourcer – både naturlige og økonomiske, idet lovforslaget dog undtager rene finansielle og budgetmæssige planer og programmer.

Som eksempler på planer og programmer, der som udgangspunkt (men med forbehold for det konkrete indhold af planen eller programmet) er omfattet af kravene om miljøvurdering efter stk. 1 kan i forhold til gældende lovgivning mv. nævnes følgende eksempler: Visse generelle landsplandirektiver, regionplaner, kommuneplaner, spildevandsplaner, vandforsyningsplaner og råstofplaner på havområder.

Stk. 1, nr. 2 fastsætter, at også andre planer og programmer end de i stk. 1 nævnte, der af den planlæggende myndighed vurderes at kunne påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, er omfattet af reglerne om miljøvurdering.

Det følger af habitatdirektivets (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) art. 6, stk. 3, at alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, (skal) vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.

Habitatdirektivets bestemmelse er implementeret i § 6 i bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Det fremgår heraf bl.a., at der i redegørelsen til planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal indgå en vurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde, herunder på områdets naturtyper og levesteder samt på de arter, området er udpeget for at bevare.

Skal der foretages en vurdering efter disse regler, skal der også gennemføres en miljøvurdering efter dette lovforslag, hvis planen eller programmet er omfattet af lovforslagets § 2.

Indsatsplaner og programmer eller andre lovbestemte foranstaltninger (plejeplaner etc.), der udføres med henblik på at varetage de beskyttelsesbehov, der er eller bliver fastlagt i forbindelse med beskyttelse og forvaltning af internationale naturbeskyttelsesområder, er som udgangspunkt ikke omfattet af lovforslagets bestemmelser om miljøvurdering. Det må dog bero på indholdet af planerne eller programmerne, om lovforslagets bestemmelser finder anvendelse.

I stk. 1, nr. 3 er som ”opsamlingsbestemmelse” anført, at andre planer og programmer end nævnt i stk. 1, nr. 1 og nr. 2 skal undergives en miljøvurdering efter lovforslaget, hvis planen eller programmet indebærer, at der hermed fastlægges rammer (fx kriterier, betingelser, områdeangivelser etc.) for fremtidige anlægstilladelser for projekter, der kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Af stk. 2 fremgår den begrænsning, at visse planer og programmer, der som udgangspunkt er omfattet af kravet om miljøvurdering efter stk. 1, dog pga. deres begrænsede indhold (mindre ændringer) eller udstrækning (mindre områder på lokalt plan) efter myndighedens vurdering kan undtages fra kravet om miljøvurdering efter lovforslaget, med mindre gennemførelsen af planen eller programmet må forventes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

I sager efter reglerne i planloven og tilhørende bekendtgørelse (samlebekendtgørelsen) om stillingtagen til konkrete projekter efter VVM-reglerne, vil VVM-proceduren for VVM-pligtige projekter sikre den nødvendige miljøvurdering af projektet. Der vil således ikke være grundlag for at stille selvstændige krav om foretagelse af miljøvurdering m.v. efter lovforslaget for konkrete projekter, for hvilke der gennemføres en VVM-vurdering (regionplantillæg, miljøredegørelse mv.).

I stk. 3 fremgår, at 4 typer af planer og programmer ikke er omfattet af lovforslaget.

1) Planer og programmer, som alene tjener et nationalt forsvarsformål eller et civilt beredskabsformål, er undtaget fra lovforslagets bestemmelser. Det er således planens eller programmet formål, der vil være afgørende for om undtagelsen gælder. Hvis planen eller programmet også tjener andre formål, vil der skulle foretages en miljøvurdering, evt. kun af visse dele af planen eller programmet. En regionplan, der f.eks. foretager forskellige arealreservationer , herunder fx også til forsvars- eller beredskabsformål vil ikke være omfattet af undtagelsen, da planen ikke har forsvarsformål som eneste formål. En lokalplan der alene fastsætter anvendelsen til et bestemt forsvarsformål må derimod anses for at være omfattet af undtagelsen.

2) Finansielle og budgetmæssige planer og programmer er også undtaget fra lovforslaget. Det drejer sig f.eks. om myndighedernes årlige budgetlægning og finansielle planer, også selvom de beskriver, hvordan projekter eller aktiviteter bliver finansieret eller fastsætter rammerne for tilskud m.v.

3) Undtagelsen for de samfinansierede planer og programmer gælder for de i lovforslaget nævnte planer m.v. for programperioden 2000-2006 (2000-2007), jfr. de i lovforslaget nævnte forordninger.

4) I den udstrækning lovforslagets regler om miljøvurderinger, procedureforskrifter mv. er tilgodeset i den relevante sektorlovgivning, vil det være muligt – i stedet for at følge reglerne i lovforslaget - at følge reglerne i disse sektorlove. Bestemmelsen i nr. 4 undtager derfor planer og programmer, der tilvejebringes i medfør af anden lovgivning, der indeholder samme eller mere omfattende krav til miljøvurdering m.v. end lovforslaget.

Til § 4

Myndigheden afgør, om en plan eller program opfylder kriterierne for at være omfattet af § 3.

Myndigheden skal inden sin beslutning, om en plan eller et program efter bestemmelserne i § 3, stk. 1 nr. 3 og § 3, stk. 2 skal undergives en miljøvurdering efter lovforslaget, tage hensyn til de kriterier, der fremgår af bilag 2 samt inddrage de for planen og programmet relevante myndigheder, før der træffes afgørelse.

I forhold til reglerne i planloven om tilvejebringelsen af region- og kommuneplaner, vil der for at undgå opbygning af nye procedurer kunne gennemføres en integreret proces om miljøvurderinger m.v. efter lovforslaget, fx ved at lade planlovens regler for ”foroffentlighed”, jf. planlovens § 22 og § 23c, omfatte vurderingen efter lovforslagets §§ 3-4, idet det dog skal sikres, at berørte myndigheder inddrages, og yderligere lade planlovens regler for offentliggørelse af forslag, jfr. planlovens § 24, omfatte offentliggørelsen af miljøvurderingen efter lovforslagets § 8, og endelig lade planlovens regler for offentliggørelse af vedtagne planer, jfr. planlovens § 30, omfatte offentliggørelsen efter lovforslagets § 10.

Tilsvarende integrerede processer vil også kunne finde anvendelse i forbindelse med tilvejebringelse af planer og programmer på andre lovgivningsområder.

Såfremt myndigheden beslutter, at planen eller programmet ikke skal miljøvurderes, skal denne beslutning og begrundelsen herfor offentliggøres, ligesom der skal gives oplysning om eventuel klageadgang.

Til § 5

Hvis en plan eller et program kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet i andre stater - være sig EU-medlemsstater jf. direktivets art. 7 eller andre stater, jf. fx ”Protocol on strategic environment assessment to the convention on environmental impact assessment in a transboundary context”, Kiev (Ukraine), 21 May 2003 from United Nations Economic Commission for Europe – skal myndigheden straks underrette miljøministeren, således at ministeren kan vurdere spørgsmålet og tage kontakt til den eller de berørte stater med henblik på høring mv. Myndigheden må ikke vedtage planen eller programmet endeligt, før ministerens tilladelse foreligger, og i givet fald kun på de vilkår, der fremgår af ministerens tilladelse.

I stk. 2 er beskrevet den situation, hvor der i en anden stat udarbejdes planer og programmer, der evt. kan få væsentlig indvirkning på miljøet i Danmark, og ministeren skal i så fald foranledige afholdt fornødne høringer i Danmark om disse planer m.v. Ved sådanne høringer vil direktivets art. 7, nr. 2 blive opfyldt, idet relevante dele af offentligheden og berørte parter i øvrigt inddrages i processen.

I stk. 3 er beskrevet den situation, hvor en anden stat finder, at der i Danmark udarbejdes planer og programmer, der evt. kan få væsentlig indvirkning på miljøet i denne anden stat, og hvor ministeren i givet fald skal kontakte den danske myndighed og udbede sig oplysninger om planlægningen, herunder om at planer eller programmer evt. ikke kan vedtages uden ministerens tilladelse.

Kapitel 3

Når en plan eller program skal undergives en miljøvurdering efter lovforslaget, skal vurderingen gennemføres under udarbejdelsen, og inden der træffes beslutning om den endelige godkendelse eller vedtagelse. Hermed sikres, at miljøaspektet inddrages på et tidligt tidspunkt i processen.

Den planlæggende myndighed skal udarbejde en miljørapport, der enten kan være et selvstændigt dokument eller udgøre en del af redegørelsen for planens eller programmets forudsætninger. Inden der tages stilling til hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i rapporten, skal myndigheden høre andre myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget. Oplysninger efter lovens bilag 1 skal indgå i vurderingen, men myndigheden må vurdere detaljeringsniveau for oplysninger mv. afpasset efter den pågældende plans eller programs detaljeringsniveau, hvad den indeholder og dens indplacering i evt. ”planhierarkier”. Planloven opererer med et sådant planhierarki, idet regionplaner lægger rammer for kommuneplaner, der igen lægger rammer for lokalplaner.

På den baggrund skal myndigheden endeligt fastlægge omfanget af de oplysninger, der skal til for at udarbejde miljørapporten, hvori den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse og rimelige alternativer fastlægges, beskrives og vurderes.

Såfremt myndigheden ikke gennemfører den krævede miljøvurdering eller ikke udarbejder miljørapport mv., foreligger der i forhold til planen eller programmet en retlig mangel. I hvilket omfang en sådan retlig mangel vil påvirke planens eller programmets gyldighed, må afgøres konkret i forhold til lovforslaget og den lovgivning, som planen eller programmet er udarbejdet i henhold til.

Til § 8

Miljørapporten skal sammen med det pågældende forslag til plan eller program offentligt bekendtgøres og tilgå berørte myndigheder, med henblik på at offentligheden, relevante organisationer og myndigheder kan fremkomme med udtalelser til forslaget og til den udarbejdede miljørapport. Bekendtgørelsen kan ske ved annoncering i lokale og regionale dag- eller ugeblade. I øvrigt kan bekendtgørelsen ske efter reglerne eller praksis i den pågældende lovgivning for planens eller programmets tilvejebringelse. Supplerende bekendtgørelse kan endvidere ske ved optagelse af oplysning om miljørapporten og forslaget til plan eller program på myndighedens hjemmeside, men vil ikke være tilstrækkelig som eneste bekendtgørelsesform, jf. dog bestemmelsen i lovforslagets § 14, der giver miljøministeren bemyndigelse til at fastlægge nærmere regler om elektronisk kommunikation inden for lovforslagets område.

For den offentlige høring fastlægger direktivet alene, at der skal være ”en passende frist” til at udtale sig. I stk. 3 er der fastsat en generel minimumsfrist på mindst 8 uger for fremsættelse af udtalelser.

I stk. 4 er anført, at såfremt der i den relevante sektorlovgivning er fastlagt andre regler for høringer, offentliggørelse mv., da finder sektorlovgivningens regler herom anvendelse i stedet for reglerne i lovforslaget vedrørende såvel plan- eller programforslaget som den ledsagende miljørapport. Der tilsigtes således ikke ændringer i de høringsfrister, der findes i anden lovgivning.

Kapitel 4

Til § 9

Ved den endelige godkendelse eller vedtagelse af den pågældende plan eller program skal der af myndigheden være taget hensyn til miljørapporten og til de i offentligheds- og høringsfasen modtagne udtalelser. Myndigheden skal således tage de fremkomne oplysninger og synspunkter i betragtning.

I den sammenfattende redegørelse, der skal udarbejdes efter forslaget til § 9, stk. 2, skal myndigheden bl.a. redegøre for, hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet, og hvorledes der er taget hensyn til miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen. Hvor omfattende redegørelsen bør være, må imidlertid afhænge af planens indhold.

Da ikke alle love, der omhandler tilvejebringelse af planer eller programmer, anvender det brede miljøbegreb, som lovforslaget indeholder, er det i stk. 1 fastsat, at der under alle omstændigheder skal tages hensyn til miljøpåvirkninger, der er omfattet af lovforslaget, uanset at disse påvirkninger ikke reguleres af den lovgivning, hvorefter planen eller programmet tilvejebringes.

Lovteksten indeholder således med baggrund i direktivet hjemmel for myndighederne til at tage det brede miljøbegreb i betragtning, jf. lovforslagets § 1.

Når der eksempelvis efter miljøbeskyttelsesloven skal tilvejebringes en spildevandsplan, skal der således også tages hensyn til miljørapportens oplysninger om påvirkning af f.eks. landskab og kulturarv, selvom disse faktorer ellers ikke indgår i det miljøbegreb, der er i miljøbeskyttelsesloven.

Til § 10

Når planen eller programmet er endeligt vedtaget, skal der ske offentlig bekendtgørelse om planen eller programmet og af den i § 9, stk. 2, nævnte redegørelse. Myndigheden skal endvidere sende redegørelsen og planen eller programmet til berørte myndigheder samt til miljøministeren. Indsendelse af planen eller programmet kan ske elektronisk. Bekendtgørelsen kan ske ved annoncering i lokale og regionale dag- eller ugeblade. I øvrigt kan bekendtgørelsen ske efter reglerne eller praksis i den pågældende lovgivning for planens eller programmets tilvejebringelse. Supplerende bekendtgørelse kan endvidere ske ved optagelse af oplysning om planen eller programmet på myndighedens hjemmeside, men vil ikke være tilstrækkelig som eneste bekendtgørelsesform, jf. dog bestemmelsen i lovforslagets § 14, der giver miljøministeren bemyndigelse til at fastlægge nærmere regler om digital kommunikation inden for lovforslagets område.

Til § 11

Efter bestemmelsen i § 11 skal myndigheden overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planens eller programmets gennemførelse. Overvågning har bl.a. til formål at muliggøre en sammenligning mellem de i miljøvurderingen af planens eller programmets forventede væsentlige miljøpåvirkninger med de faktisk opståede som følge af planens eller programmets realisering. Hermed muliggøres bl.a. imødegåelse af uforudsete væsentlige miljømæssige konsekvenser på et så tidligt tidspunkt af planens gennemførelse, at ændringer til imødegåelse af de miljømæssige konsekvenser eventuelt vil kunne gennemføres.

Bestemmelsen foreskriver ikke brug af bestemte metoder eller intervaller for overvågningen. Det må dog forventes, at overvågningen er tilrettelagt med henblik på en i forhold til sigtet med overvågningen hensigtsmæssig geografisk afgrænsning, indhold og tidsforløb.

Overvågningen bør så vidt muligt bygge på allerede eksisterende overvågningsprogrammer, ligesom der så vidt muligt kun bør anvendes allerede anerkendte metoder til brug for overvågningen. Egentlige forsknings- og udredningsprogrammer er som udgangspunkt ikke nødvendige for at opfylde overvågningsforpligtelsen.

I VVM-pligtige sager vil overvågningen kunne indgå som en integreret del af det tilsyn, der er knyttet til anlæggenes miljøtilladelser.

Stk. 2 giver miljøministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om overvågningens gennemførelse og om indholdet heraf. Ministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om, at overvågningen i visse tilfælde udøves af andre myndigheder end den planlæggende myndighed.

Overvågningen vedrører gennemførelsen af planen eller programmet. Det kan derfor i visse tilfælde være mere hensigtsmæssigt, at overvågningen f.eks. foretages af den myndighed, der fører tilsyn med det konkrete projekt mv. eller fører tilsyn med miljøtilstanden i omgivelserne, og som har indgrebsmulighederne efter lovgivningen. Ved udstedelse af regler efter lovforslaget vil myndigheden desuden få beføjelse til at inddrage det brede miljøbegreb i overvågningen, hvis der ikke i den lovgivning, tilsynet udføres i henhold til, er et tilsvarende miljøbegreb.

Til § 12

§ 12 giver miljøministeren bemyndigelse til at fastlægge nærmere regler om offentliggørelsesmåden og hvilke myndigheder, der skal høres om indholdet af miljørapporten og have underretning om den endeligt godkendte eller vedtagne plan eller program.

Bestemmelsen tager sigte på at kunne fastlægge offentliggørelsesmåden således, at der tilvejebringes en høring af offentligheden og miljømyndigheder, der sikrer adgangen til de relevante oplysninger på en lettilgængelig form og med en klar angivelse af hvor og indenfor hvilken tidsramme, eventuelle kommentarer og holdninger fra såvel myndighederne som offentligheden kan afleveres.

Ved offentligheden forstås efter direktivet også foreninger, organisationer og grupper af personer, som defineret i Århus-Konventionen (”Convention on access to information, public participation in decision-making and access to justice in environmental matters”, Århus, den 25. juni 2003). Omfanget af personer, der på denne måde opfattes som offentligheden, kan variere afhængigt af indholdet og omfanget af den pågældende plan eller program.

Bestemmelsen giver endvidere ministeren mulighed for nærmere at fastlægge hvilke myndigheder, der skal høres om tilvejebringelsen og indholdet af miljørapporten og have mulighed for at fremkomme med bemærkninger til forslag og miljørapport samt have underretning om den endeligt godkendte eller vedtagne plan eller program.

Til § 13

Bestemmelsen bemyndiger ministeren til at henlægge sine beføjelser efter loven til en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution eller til statslige myndigheder uden for ministeriet (andre ministerområder). Bestemmelsen tager også sigte på ministerens beføjelser efter § 5 om grænseoverskridende høringer.

Det er hensigten, at Skov- og Naturstyrelsen bl.a. får bemyndigelse til at varetage ministerens beføjelser, for så vidt angår bestemmelserne i lovforslagets § 5 om planer og programmer, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden stat. Skov- og Naturstyrelsen vil dels skulle påse Danmarks opfyldelse af sine internationale forpligtelser herunder i henhold til direktivets artikel 7 og dels blive bemyndiget til at give tilladelse til godkendelse eller den endelige vedtagelse af planen eller programmet.

I stk. 2 er fastlagt regler om miljøministerens bemyndigelse til at fastlægge regler for adgang til at påklage afgørelser efter lovforslaget, herunder at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Til § 14

Miljøministeren får mulighed inden for lovforslagets område for at fastlægge regler om anvendelse af elektronisk kommunikation og vilkår herfor (digital kommunikation), hvilken mulighed også skal ses i forlængelse af bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 a.

Til § 15

§ 15 giver miljøministeren bemyndigelse til at ændre lovens bilag til opfyldelse af EU-direktiver. Det kan fx blive aktuelt, hvis direktivets to bilag (lovforslagets bilag 1 og bilag 2) eller VVM-direktivets bilag I og II (”anlægslisterne”) (lovforslagets bilag 3 og bilag 4) ændres i kommende direktiver, eller hvis der sker ændringer i disse lister i anden relevant fællesskabslovgivning.

Til § 16

Bestemmelsen henviser vedr. klagemuligheder over myndighedens afgørelser til den for planen eller programmet relevante lovgivning.

Klagemulighederne for planer efter lov om planlægning - dvs. region- og kommuneplaner og tillæg hertil samt lokalplaner – følger planlovens regler således, at der kun kan klages over retlige spørgsmål.

For andre planer eller programmer, der tilvejebringes, men ikke har baggrund i lov om planlægning, gælder, at klagemuligheder følger evt. regler herom i de pågældende sektorlovgivninger.

Dette indebærer, at der for visse plan- eller programtyper ikke er klagemulighed.

Kapitel 5

Til § 16

Loven træder i kraft den 21. juli 2004.

Der gælder dog den overgangsregel efter stk. 2, at loven ikke gælder for en planlægning, der er under udarbejdelse inden 21. juli 2004, og som endeligt afsluttes inden 21. juli 2006. At en planlægning er i gang indebærer, at der af den planlæggende myndighed er truffet dokumenterbare afgørelser om igangsætning af en given planlægning, og at denne beslutning er fulgt op med konkrete planlægningsaktiviteter af et vist omfang hos myndigheden, herunder evt. også med offentliggjorte ideoplæg, udkast mv.

Det vil fx. indebære, at regionplanrevision-2005 efter planloven er undtaget fra lovforslaget, såfremt planlægningen er påbegyndt inden 1. juli 2004 og vil være afsluttet med endelig vedtagelse af regionplan-2005 inden 21. juli 2006.

I særlige tilfælde kan miljøministeren efter stk. 3 tillade, at loven ikke finder anvendelse for visse planer og programmer, der er under udarbejdelse inden 21. juli 2004, men som ikke vil være endeligt vedtaget inden 21. juli 2006. Med ”særlige tilfælde” menes, at der kun forventes givet tilladelse efter konkrete vurderinger i de enkelte sager, og tilladelse vil fx især komme på tale, hvis der under planlægningsarbejdet opstår uventede eller særligt tidsrøvende forhold, eller hvis planlægningen inden 21. juli 2004 allerede er vidt fremskreden. Ministeren skal tidligst muligt orienteres om situationen med henblik på en vurdering af, om sådan tilladelse kan meddeles. Tilladelsen skal offentliggøres.

Bilag 1

Bilag 1 Oplysninger omhandlet i §7, stk. 2. De oplysninger, der i henhold til § 7 skal gives, er følgende: a) en skitsering af planens eller programmets indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer b) de relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvis planen ikke gennemføres c) miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt d) ethvert eksisterende miljøproblem, som er relevant for planen eller programmet, herunder navnlig problemer på områder af særlig betydning for miljøet som f.eks. de områder, der er udpeget efter direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF e) de miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesskabsplan eller medlemsstatsplan, og som er relevante for planen eller programmet, og hvordan der under udarbejdelsen af den/det er taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn f) den sandsynlige væsentlige indvirkning 2) på miljøet, herunder på spørgsmål som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer g) planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje enhver eventuel væsentlig negativ indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse h) en kort skitsering af grunden til at vælge de alternativer, der har været behandlet, og en beskrivelse af, hvorledes vurderingen er gennemført, herunder eventuelle vanskeligheder (som f.eks. tekniske mangler eller mangel på knowhow), der er opstået under indsamlingen af de krævede oplysninger i) en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning, jfr. § 9, stk. 2 og § 11. j) et ikke-teknisk resumé af de oplysninger, der blev givet under ovennævnte punkter. 2) Denne indvirkning bør omfatte sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende og midlertidige, positive og negative virkninger.

Bilag 2

Bilag 2 Kriterier for bestemmelse af den sandsynlige betydning af den indvirkning på miljøet, der er omhandlet i § 4, stk. 2. 1. Planernes karakteristika, idet der navnlig tages hensyn til: - i hvilket omfang planen eller programmet kan danne grundlag for projekter og andre aktiviteter med hensyn til beliggenhed, art, størrelse og driftsbetingelser eller ved tildeling af midler - i hvilket omfang planen har indflydelse på andre planer, herunder også planer, som indgår i et hierarki - planens eller programmets relevans for integreringen af miljøhensyn, specielt med henblik på at fremme bæredygtig udvikling - miljøproblemer af relevans for planen eller programmet - planens eller programmets relevans for gennemførelsen af anden miljølovgivning (f.eks. planer i forbindelse med affaldshåndtering eller vandbeskyttelse). 2. Kendetegn ved indvirkningen og det område, som kan blive berørt, idet der navnlig tages hensyn til: - indvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet - indvirkningens kumulative karakter - indvirkningens grænseoverskridende karakter - faren for menneskers sundhed og miljøet (f.eks. på grund af ulykker) - indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (det geografiske område og størrelsen af den befolkning, som kan blive berørt) - værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt, som følge af: · særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv · overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller -grænseværdier · intensiv arealudnyttelse - indvirkningen på områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt plan, fællesskabsplan eller internationalt plan.

Bilag 3

Bilag 3

1. Råolieraffinaderier (undtagen virksomheder, der udelukkende fremstiller smøremidler på grundlag af råolie) samt anlæg til forgasning og fortætning af mindst 500 tons kul eller bituminøs skifer om dagen 2. - Konventionelle kraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på mindst 300 MW samt - kernekraftværker og andre kernereaktorer herunder demontering og nedlukning af sådanne kernekraftværker eller reaktorer (*) 3) (bortset fra forskningsanlæg til fremstilling og forarbejdning af spaltelige og fertile stoffer, hvis maksimumskapacitet ikke overstiger 1 kW vedvarende termisk ydelse). 3. a) Anlæg til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel. b) Anlæg, der er bestemt: - til fremstilling eller berigning af nukleart brændsel - til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel eller højradioaktivt affald - til endelig bortskaffelse af bestrålet nukleart brændsel - udelukkende til endelig bortskaffelse af radioaktivt affald - udelukkende til deponering (planlagt til at vare i mere end 10 år) af bestrålet nukleart brændsel eller radioaktivt affald på et andet sted med produktionsstedet. 4. - Integrerede jern- og stålværker til fremstilling af råjern og råstål. - Anlæg til udvinding af non-ferro råmetaller af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp af metalprocesser, kemiske eller elektrolytiske processer. 5. Anlæg til udvinding af asbest og til behandling og forarbejdning af asbest og af produkter, der indeholder asbest: for så vidt angår produkter i asbestcement, med en årlig produktion på over 20 000 tons færdige produkter; for så vidt angår friktionspakninger, med en årlig produktion på 50 tons færdige produkter; for så vidt angår anden anvendelse af asbest, med et årligt forbrug heraf på over 200 tons. 6. Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk omdannelse, som ligger side om side og funktionelt hører sammen, og som er - til fremstilling af organiske grundkemikalier - til fremstilling af uorganiske grundkemikalier - til fremstilling af phosphat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (også blandingsgødning) - til fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler og biocider - til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter ved hjælp af en kemisk eller biologisk proces - til fremstilling af sprængstoffer. 7. a) Nyanlæg til jernbanefjerntrafik samt lufthavne (1) 4) med en start- og landingsbane på mindst 2 100 m. b) Anlæg af motorveje og motortrafikveje (2) 5) .

c) Anlæg af nye veje med mindst fire kørebaner eller udretning og/eller udvidelse af en eksisterende vej med højst to kørebaner med henblik på anlæg af mindst fire kørebaner, hvis en sådan ny vej eller et således udrettet og/eller udvidet vejafsnit har en ubrudt længde på mindst 10 km. 8. a) Indre vandveje og havne ved indre vandveje, som kan anløbes af fartøjer på over 1 350 tons. b) Søhandelshavne, anløbsbroer til lastning og losning, der er forbundet med havneanlæg til lands og til vands (bortset fra færgebroer), der kan anløbes af fartøjer på over 1 350 tons. 9. Anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF (3) 6) , afsnit D9) eller deponering i jorden (dvs. affald, der er omfattet af direktiv 91/689/EØF (4) 7) . 10. Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF, afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag. 11. Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand eller kunstig tilførsel af grundvand, hvor den indvundne eller tilførte mængde vand udgør mindst 10 mio. m³/år. 12. a) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når formålet er at forebygge eventuel vandmangel, og når den overførte vandmængde overstiger 100 mio. m³/år. b) I alle andre tilfælde anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når den gennemsnitlige vandmængde i det bækken, hvorfra vandet overføres, over flere år overstiger 2 000 mio. m³/år, og den overførte vandmængde overstiger 5 % af denne mængde. Overførsel af drikkevand via rørledninger er ikke omfattet. 13. Anlæg til behandling af spildevand med en kapacitet på over 150 000 personækvivalenter (som defineret i direktiv 91/271/EØF (5) 8) , artikel 2, nr. 6). 14. Udvinding af mere end 500 tons råolie/dag og mere end 500 000 m³ naturgas/dag i kommercielt øjemed. 15. Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, når den nye eller supplerende opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger 10 mio. m³. 16. Rørledninger til transport af gas, olie eller kemikalier med en diameter på over 800 mm og en længde på over 40 km. 17. Anlæg til intensiv fjerkræavl og svineavl med mere end: a) 85 000 slagtekyllinger, 60 000 høner b) 3 000 slagtesvin (over 30 kg) eller c) 900 søer. 18. Industrianlæg til a) fremstilling af papirmasse af træ eller andre fibermaterialer

b) fremstilling af papir og pap med en produktionskapacitet på mere end 200 tons/dag. 19. Stenbrud og minedrift i åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning på et areal over 150 hektar. 20. Anlæg af stærkstrømsluftledninger med en spænding på mindst 220 kV og en længde på over 15 km. 21. Anlæg til oplagring af olieprodukter samt petrokemiske eller kemiske produkter med en kapacitet på 200 000 tons eller derover. 22. Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag. 3) (*) Kernekraftværker og andre kernereaktorer ophører med at betragtes som sådanne, når alt nukleart brændsel og andre radioaktivt kontaminerede elementer er blevet permanent fjernet fra anlæggets område. 4) (1) I dette direktiv forstås ved »lufthavne« lufthavne, som svarer til definitionen i Chicago-overenskomsten af 1944 om oprettelse af Organisationen for International Civil Luftfart (bilag 14). 5) (2) I dette direktiv forstås ved »motortrafikvej« veje, der svarer til definitionen i ECE-aftalen af 15. november 1975 om internationale hovedtrafikårer. 6) (3) EFT nr. L 194 af 25. 7. 1975, s. 39. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens beslutning 94/3/EF (EFT nr. L 5 af 7. 1. 1994, s. 15). 7) (4) EFT nr. L 377 af 31. 12. 1991, s. 20. Direktivet er senest ændret ved direktiv 94/31/EF (EFT nr. L 168 af 2. 7. 1994, s. 28). 8) (5) EFT nr. L 135 af 30. 5. 1991, s. 40. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

Bilag 4

Bilag 4

1. Landbrug, skovbrug og akvakultur a) Projekter vedrørende sammenlægninger. b) Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturområder til intensiv landbrugsvirksomhed. c) Vandforvaltningsprojekter inden for landbruget, herunder vandings- og dræningsprojekter. d) Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse. e) Anlæg til intensiv husdyravl (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). f) Intensivt fiskeopdræt. g) Landindvinding fra havet. 2. Udvindingsindustrien a) Stenbrud og minedrift i åbne brud samt tørvegravning (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). b) Minedrift i underjordiske brud. c) Udvinding af mineraler ved sandsugning fra hav- eller flodbund. d) Dybdeboringer, navnlig: - geotermiske boringer - boringer til deponering af nukleart affald – vandforsyningsboringer bortset fra boringer til undersøgelse af jordbundens fasthed. e) Overfladeanlæg til udvinding af stenkul, råolie, naturgas og malme samt bituminøs skifer. 3. Energiindustrien a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). b) Industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand; transport af elektricitet gennem luftledninger (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). c) Oplagring af naturgas over jorden. d) Oplagring af brændselsgas i underjordiske beholdere. e) Oplagring af fossilt brændsel over jorden. f) Industriel brikettering af sten- og brunkul. g) Anlæg til oparbejdning og deponering af radioaktivt affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). h) Anlæg til fremstilling af hydroelektrisk energi. i) Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker). 4. Produktion og forarbejdning af metaller a) Anlæg til produktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning. b) Anlæg til videreforarbejdning af jernmetaller ved hjælp af - varmtvalsning - smedning med hamre - anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal. c) Smelteanlæg for jernmetaller. d) Anlæg til smeltning, inkl. legering, af non-ferro-metaller, undtagen ædelmetaller, herunder genindvindingsprodukter, (f.eks. forædling, støbning). e) Anlæg til overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces. f) Fremstilling og samling af motorkøretøjer samt fremstilling af motorer til sådanne. g) Skibsværfter. h) Anlæg til fremstilling og reparation af luftfartøjer. i) Fremstilling af jernbanemateriel. j) Eksplosionsformgivning (dybtrykning). k) Anlæg til kalcinering og udfritning af malm. 5. Mineralindustrien a) Koksværker (tørdestillation af kul). b) Anlæg til cementfremstilling. c) Anlæg til udvinding af asbest og fremstilling af produkter af asbest (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). d) Anlæg til fremstilling af glas, inklusive glasfibre.

e) Anlæg til smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineraluldsfibre. f) Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj eller porcelæn. 6. Den kemiske industri (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3) a) Behandling af mellemprodukter og fremstilling af kemiske produkter. b) Fremstilling af pesticider og farmaceutiske produkter, af maling og lak, af elastomerer og peroxider. c) Anlæg til oplagring af olie samt petrokemiske og kemiske produkter. 7. Levnedsmiddelindustrien a) Bearbejdning af vegetabilske og animalske fedtstoffer. b) Konservering af animalske og vegetabilske produkter. c) Fremstilling af mejeriprodukter. d) Brygning og maltning. e) Sukkervareindustrien. f) Slagterier. g) Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter. h) Fiskemels- og fiskeoliefabrikker. i) Sukkerfabrikker. 8. Tekstil-, læder-, træ- og papirindustrien a) Industrianlæg til produktion af papir og pap (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). b) Anlæg til forbehandling (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer. c) Anlæg til garvning af huder og skind. d) Anlæg til fremstilling og bearbejdning af cellulose. 9. Gummiindustrien Fremstilling og behandling af produkter på grundlag af elastomerer. 10. Infrastrukturprojekter a) Anlægsarbejder i industrizoner. b) Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. c) Anlæg af jernbaner og anlæg til kombineret transport og af intermodale terminaler (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). d) Anlæg af flyvepladser (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). e) Bygning af veje, havne og havneanlæg, herunder fiskerihavne (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). f) Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag I, kanalbygning og regulering af vandløb. g) Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). h) Sporveje, høj- og undergrundsbaner, svævebaner eller lignende baner af særlig bygningstype, der udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring. i) Anlæg af olie- og gasledninger (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). j) Anlæg af vandledninger over større afstande. k) Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet, bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg. l) Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand, som ikke er omfattet af bilag 3. m) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, som ikke er omfattet af bilag 3. 11. Andre projekter a) Permanente væddeløbs- og prøvekørselsbaner for motorkøretøjer.

b) Anlæg til bortskaffelse af affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). c) Rensningsanlæg (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). d) Områder til oplagring af slam fra rensningsanlæg. e) Skrotoplagring, herunder oplagring af biler til ophugning. f) Prøveanlæg for motorer, turbiner eller reaktorer. g) Anlæg til fremstilling af kemofibre. h) Anlæg til indsamling eller destruering af sprængfarlige stoffer. i) Destruktionsanstalter. 12. Turisme og fritid a) Skiløjper, skilifter, tovbaner og hermed forbundet anlægsarbejde. b) Lystbådehavne. c) Feriebyer og hotelkomplekser uden for byområder og hermed forbundet anlægsarbejde. d) Permanente campingpladser. e) Forlystelsesparker, o.l. 13. – Ændringer eller udvidelser af projekter i bilag 3 eller 4, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet (ændring eller udvidelse, som ikke er omfattet af bilag 3). – Projekter i bilag 3, som udelukkende eller hovedsagelig tjener til udvikling og afprøvning af nye metoder eller produkter, og som ikke anvendes mere end to år.

Bilag 5

Bilag EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2001/42/EF af 27. juni 2001

om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

afs_1/del_1 under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, under henvisning til forslag fra Kommissionen, 9) under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, 10) under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget, 11) efter proceduren i traktatens artikel 251 12) , på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 21. marts 2001 og ud fra følgende betragtninger: (1) I henhold til traktatens artikel 174 skal Fællesskabets miljøpolitik bl.a. bidrage til bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed og en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne, og den skal bygge på forsigtighedsprincippet. I henhold til traktatens artikel 6 skal miljøbeskyttelseskrav integreres i udformningen af Fællesskabets politikker og aktioner, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling. (2) Femte handlingsprogram på miljøområdet: Mod en bæredygtig udvikling - Det Europæiske Fællesskabs program for politik og handling i forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling 13) , suppleret med Rådets afgørelse nr. 2179/98/EF 14) om revision heraf, bekræfter, at det er vigtigt at vurdere planers og programmers sandsynlige indvirkning på miljøet. (3) Konventionen om biologisk mangfoldighed kræver, at parterne i videst muligt omfang og i behørig form integrerer bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed i relevante sektorielle eller tværsektorielle planer og programmer. (4) Miljøvurdering er et vigtigt værktøj til integrering af miljøhensyn i udarbejdelsen og vedtagelsen af visse planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet i medlemsstaterne, fordi det herved sikres, at der tages hensyn til en sådan indvirkning af gennemførelsen af planer og programmer under deres udarbejdelse, og inden de vedtages. (5) Vedtagelse af miljøvurderingsprocedurer i forbindelse med udarbejdelsen af planer og programmer vil gavne erhvervslivet, idet det får en mere ensartet ramme at arbejde inden for, når de relevante miljøoplysninger inddrages i beslutningsprocessen. Medtagelse af en bredere række faktorer i beslutningsprocessen vil bidrage til mere bæredygtige og effektive løsninger. (6) De forskellige miljøvurderingsordninger, som anvendes i medlemsstaterne, bør indeholde en række fælles proceduremæssige krav, der er nødvendige for at bidrage til et højt miljøbeskyttelsesniveau.

afs_1/del_2 (7) I FNs Økonomiske Kommission for Europas konvention af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne, der finder anvendelse på både medlemsstater og andre stater, tilskyndes konventionens kontraherende parter til også at anvende dens principper på planer og programmer. På de kontraherende parters andet møde i Sofia den 26. og 27. februar 2001, blev det besluttet at forberede en retligt bindende protokol vedrørende strategisk miljøvurdering, som skal supplere de eksisterende bestemmelser om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne, og som skal vedtages af de kontraherende parter på et ekstraordinært møde i forbindelse med den femte ministerkonference ”Miljø for Europa”, som er planlagt til maj 2003 i Kiev, Ukraine. De miljøvurderingsordninger for planer og programmer, som anvendes i Fællesskabet, bør sikre, at der foretages passende grænseoverskridende høringer, når gennemførelsen af en plan eller et program, som udarbejdes i en medlemsstat, kan få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden medlemsstat. Oplysningerne om planer og programmer, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet i andre stater, bør fremsendes på et gensidigt og ligeværdigt grundlag inden for en passende retlig ramme mellem medlemsstaterne og disse andre stater. (8) Det er derfor nødvendigt på fællesskabsplan at fastlægge en minimumsramme for miljøvurdering, som fastsætter de overordnede principper for miljøvurderingsordningen og overlader det til medlemsstaterne at fastlægge detaljerne, jf. subsidiaritetsprincippet. Fællesskabet handler kun i det omfang, det er nødvendigt for at nå traktatens mål. (9) Dette direktiv er af proceduremæssig karakter, og kravene i det bør enten integreres i eksisterende procedurer i medlemsstaterne eller indsættes i specielt udarbejdede procedurer. For at undgå dobbeltarbejde bør medlemsstaterne, hvor det er hensigtsmæssigt, tage hensyn til, at vurderingerne vil blive foretaget på forskellige niveauer i hierarkiet af planer og programmer.

afs_1/del_3 (10) Alle planer og programmer, som udarbejdes for en række sektorer, og som fastsætter en ramme for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er opført i bilag I og II til Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet 15) , og alle planer og programmer, som skal vurderes i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter 16) , kan få væsentlig indvirkning på miljøet og bør som hovedregel underkastes en systematisk miljøvurdering. Når de fastlægger anvendelsen af små områder på lokalt plan eller udgør mindre ændringer af ovennævnte planer eller programmer, bør de kun vurderes, hvis medlemsstaterne fastslår, at de kan få væsentlig indvirkning på miljøet. (11) Andre planer og programmer, som fastlægger rammen for fremtidige anlægstilladelser til projekter, har ikke nødvendigvis væsentlig indvirkning på miljøet i alle tilfælde og bør kun vurderes, hvis medlemsstaterne fastslår, at de kan have en sådan indvirkning. (12) Når medlemsstaterne træffer sådanne afgørelser, bør de tage hensyn til de relevante kriterier, der er fastsat i dette direktiv. (13) Nogle planer eller programmer er på grund af deres særlige karakteristika ikke omfattet af dette direktiv. (14) Når en vurdering er påkrævet i henhold til dette direktiv, bør der udarbejdes en miljørapport med relevante oplysninger som fastsat i dette direktiv, der fastlægger, beskriver og vurderer den væsentlige indvirkning på miljøet, som gennemførelsen af planen eller programmet kan få, og rimelige alternativer under hensyntagen til planens eller programmets mål og geografiske anvendelsesområde. Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen alle foranstaltninger, som de træffer vedrørende miljørapporters kvalitet. (15) For at gøre beslutningsprocessen mere gennemsigtig og for at sikre, at de oplysninger, der gives med henblik på vurderingen, er omfattende og pålidelige, er det nødvendigt at fastsætte, at myndigheder med relevant ansvar på miljøområdet og offentligheden skal høres under vurderingen af planer og programmer, og at der skal fastsættes rimelige tidsfrister for høring, herunder afgivelse af udtalelser. (16) Hvor gennemførelsen af en plan eller et program, som er udarbejdet i én medlemsstat, kan få væsentlig indvirkning på miljøet i andre medlemsstater, bør der finde konsultationer sted med de pågældende medlemsstater, og de relevante myndigheder og offentligheden bør underrettes og have mulighed for at udtale sig.

afs_1/del_4 (17) Der bør tages hensyn til miljørapporten og udtalelserne fra de berørte myndigheder og offentligheden samt til resultaterne af eventuelle grænseoverskridende høringer under udarbejdelsen, og inden planen eller programmet vedtages eller underkastes den lovgivningsmæssige procedure. (18) Medlemsstaterne bør sikre, at de berørte myndigheder og offentligheden underrettes, og at der stilles relevante oplysninger til rådighed for dem, når en plan eller et program vedtages. (19) Hvor der både efter dette direktiv og efter anden relevant fællesskabslovgivning, som f.eks. Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle 17) , direktiv 92/43/EØFeller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger 18) , er pligt til at gennemføre vurderinger af indvirkningen på miljøet, kan medlemsstaterne for at undgå dobbeltvurdering fastsætte koordinerede eller fælles procedurer til opfyldelse af kravene i den relevante fællesskabslovgivning. (20) Kommissionen bør udarbejde en første rapport om anvendelsen og virkningen af dette direktiv fem år efter dets ikrafttræden og derefter hvert syvende år. Med henblik på yderligere integration af miljøbeskyttelseskravene og under hensyn til erfaringerne bør den første rapport i givet fald ledsages af forslag til ændring af dette direktiv, især med hensyn til muligheden for at udvide dets anvendelsesområde til andre områder/sektorer og andre typer planer og programmer – UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Formål Formålet med dette direktiv er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer med henblik på at fremme bæredygtig udvikling ved sikring af, at der i overensstemmelse med dette direktiv gennemføres en miljøvurdering af bestemte planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Artikel 2 Definitioner I dette direktiv forstås ved: a) "planer og programmer": planer og programmer, herunder sådanne der medfinansieres af Det Europæiske Fællesskab, samt ændringer deri – som udarbejdes og/eller vedtages af en national, regional eller lokal myndighed, eller som udarbejdes af en myndighed med henblik på vedtagelse af parlament eller regering via en lovgivningsprocedure, og – som kræves ifølge love og administrative bestemmelser b) "miljøvurdering": udarbejdelse af en miljørapport, gennemførelse af høringer, hensyntagen til miljørapporten og til resultaterne af høringerne ved beslutningstagning samt underretning om afgørelsen i overensstemmelse med artikel 4-9 c) "miljørapport": den del af dokumentationen vedrørende planen eller programmet, som inde- holder de oplysninger, der kræves i artikel 5 og i bilag I

afs_1/del_5 d) "offentligheden": en eller flere fysiske eller juridiske personer og, i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis, foreninger, organisationer eller grupper heraf. Artikel 3 Anvendelsesområde 1. Der skal for de i stk. 2-4 omhandlede planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet, gennemføres en miljøvurdering, som skal være i overensstemmelse med dette direktivs artikel 4-9. 2. Med forbehold af stk. 3 gennemføres der en miljøvurdering for alle planer og programmer: a) som udarbejdes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der er omhandlet i bilag I og II til direktiv 85/337/EØF, eller b) for hvilke det på grund af den sandsynlige indvirkning på lokaliteter er besluttet, at der kræves en vurdering i medfør af artikel 6 eller 7 i direktiv 92/43/EØF. 3. For planer og programmer som omhandlet i stk. 2, der fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller angiver mindre ændringer i de pågældende planer og programmer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis medlemsstaten fastslår, at de kan få væsentlig indvirkning på miljøet. 4. Medlemsstaterne afgør, om planer og programmer, som ikke falder ind under stk. 2, men som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. 5. Medlemsstaterne afgør, om de planer eller programmer, som er omhandlet i stk. 3 og 4, kan få væsentlig indvirkning på miljøet, enten ved at undersøge hvert enkelt tilfælde eller ved at opstille typer af planer og programmer eller ved at kombinere de to metoder. I den forbindelse tager medlemsstaterne i alle tilfælde hensyn til de relevante kriterier, der er nævnt i bilag II, med henblik på at sikre, at planer og programmer, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet, er omfattet af dette direktiv. 6. Ved undersøgelsen af det enkelte tilfælde og ved opstillingen af typer af planer og programmer, jf. stk. 5, høres de i artikel 6, stk. 3, omhandlede myndigheder. 7. Medlemsstaterne sørger for, at resultatet i henhold til stk. 5, herunder grundene til, at der ikke kræves en miljøvurdering i henhold til artikel 4-9, gøres offentligt tilgængelige. 8. Følgende planer og programmer er ikke omfattet af dette direktiv: – planer og programmer, som alene tjener et nationalt forsvarsformål og et civilt beredskabsformål – finansielle og budgetmæssige planer og programmer

afs_1/del_6 9. Dette direktiv finder ikke anvendelse på samfinansierede planer og programmer, som er omfattet af de respektive løbende programmeringsperioder 19) for Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 20) og nr. 1257/99 21) . Artikel 4 Generelle forpligtelser 1. Den miljøvurdering, der er omhandlet i artikel 3, gennemføres under udarbejdelsen og inden vedtagelsen af eller indledningen af lovgivningsproceduren for en plan eller et program. 2. Kravene i dette direktiv skal enten integreres i medlemsstaternes gældende procedurer for vedtagelse af planer og programmer eller indarbejdes i de procedurer, medlemsstaterne indfører med henblik på at efterkomme dette direktiv. 3. Når planer og programmer indgår i et hierarki, tager medlemsstaterne med henblik på at undgå dobbeltvurdering hensyn til, at vurderingen i overensstemmelse med dette direktiv gennemføres på forskellige niveauer i hierarkiet. Medlemsstaterne anvender bestemmelserne i artikel 5, stk. 2 og 3, blandt andet for at undgå dobbeltvurdering. Artikel 5 Miljørapport 1. Når der kræves en miljøvurdering efter artikel 3, stk. 1, udarbejdes der en miljørapport, hvori den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse og rimelige alternativer under hensyn til planens eller programmets mål og geografiske anvendelsesområde fastlægges, beskrives og evalueres. De oplysninger, der skal afgives med henblik herpå, er nævnt i bilag I. 2. Den miljørapport, der udarbejdes efter stk. 1, skal indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges under hensyntagen til den aktuelle viden og de gængse vurderingsmetoder, samt til, hvor detaljeret planen eller programmet er, hvad den/det indeholder, på hvilket trin den/det befinder sig i beslutningsforløbet, og hvorvidt bestemte forhold vurderes bedre på et andet trin i det pågældende forløb, således at dobbeltvurdering undgås. 3. Relevante oplysninger, som foreligger om planernes eller programmernes indvirkning på miljøet, og som er indhentet på andre trin af beslutningsforløbet eller i forbindelse med anden fællesskabslovgivning, kan benyttes med henblik på at give de oplysninger, der er nævnt i bilag I. 4. De i artikel 6, stk. 3, omhandlede myndigheder skal høres, når der tages stilling til, hvor omfattende og detaljerede de oplysninger skal være, som skal indgå i miljørapporten. Artikel 6

Høringer

afs_2/del_1 1. Udkastet til planen eller programmet og den miljørapport, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 5, stilles til rådighed for de myndigheder, der er omhandlet i stk. 3 i nærværende artikel, og for offentligheden. 2. De i stk. 3 omhandlede myndigheder og den i stk. 4 omhandlede offentlighed skal tidligt have konkret lejlighed til inden for en passende frist at udtale sig om udkastet til planen eller programmet og den ledsagende miljørapport, inden planen eller programmet vedtages, eller lovgivningsproceduren indledes. 3. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, som skal høres, og som på grund af deres specifikke miljøansvar kan blive berørt af indvirkningen på miljøet af planers eller programmers gennemførelse. 4. Medlemsstaterne identificerer offentligheden med henblik på stk. 2, herunder de dele af offentligheden, som berøres eller forventes at blive berørt af, eller som har interesse i den beslutningstagning, der er omfattet af dette direktiv, herunder relevante ikke-statslige organisationer, f.eks. sådanne, der fremmer miljøbeskyttelse, og andre berørte organisationer. 5. De nærmere ordninger for underretning og høring af myndighederne og offentligheden fastlægges af medlemsstaterne. Artikel 7 Grænseoverskridende høringer 1. Såfremt en medlemsstat mener, at gennemførelsen af en plan eller et program, som er under udarbejdelse vedrørende dens geografiske område, kan få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden medlemsstat, eller såfremt en medlemsstat, hvor en sådan indvirkning kan blive væsentlig, anmoder herom, skal den medlemsstat, på hvis område planen eller programmet er under udarbejdelse, inden planen eller programmet vedtages, eller lovgivningsproceduren indledes, sende en kopi af udkastet til planen eller programmet og den pågældende miljørapport til den anden medlemsstat. 2. Har en medlemsstat fået tilsendt en kopi af udkastet til planen eller programmet og miljørapporten efter stk. 1, oplyser den den anden medlemsstat om, hvorvidt den ønsker at blive hørt, inden planen eller programmet vedtages, eller lovgivningsproceduren indledes; ønsker medlemsstaten at blive hørt, indleder de berørte medlemsstater de fornødne høringer om en mulig grænseoverskridende indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse og de planlagte foranstaltninger med henblik på at reducere eller fjerne en sådan indvirkning. Når sådanne høringer finder sted, skal de berørte medlemsstater træffe detaljerede foranstaltninger for at sikre, at de i artikel 6, stk. 3, omhandlede myndigheder og den i artikel 6, stk. 4, omhandlede offentlighed i den medlemsstat, hvor indvirkningen kan blive væsentlig, underrettes og får mulighed for at fremsætte deres udtalelse inden for en rimelig frist.

afs_2/del_2 3. Når medlemsstater i henhold til denne artikel skal foretage høringer, skal de ved sådanne høringers begyndelse aftale en rimelig frist for høringernes varighed. Artikel 8 Beslutningstagning Under udarbejdelsen og inden vedtagelsen af eller indledningen af lovgivningsproceduren for planen eller programmet skal der tages hensyn til den miljørapport, som er udarbejdet efter artikel 5, de udtalelser, der er afgivet efter artikel 6, og resultaterne af en eventuel grænseoverskridende høring, der er foretaget efter artikel 7. Artikel 9 Underretning om afgørelsen 1. Når en plan eller et program er vedtaget, skal medlemsstaterne sørge for, at de myndigheder, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, offentligheden samt de medlemsstater, der er blevet hørt efter artikel 7, underrettes og får stillet følgende til rådighed: a) planen eller programmet som vedtaget b) en sammenfattende erklæring om, hvorledes miljøhensyn er integreret i planen eller programmet, og hvorledes den miljørapport, der er udarbejdet efter artikel 5, de udtalelser, der er afgivet efter artikel 6, og resultaterne af de høringer, der er foretaget efter artikel 7, er taget i betragtning i overensstemmelse med artikel 8, og om, hvorfor planen eller programmet som vedtaget er valgt, på baggrund af de andre rimelige alternativer, der har været behandlet og, c) de vedtagne foranstaltninger vedrørende overvågning i overensstemmelse med artikel 10. 2. De nærmere regler for de i stk. 1 omhandlede oplysninger fastlægges af medlemsstaterne. Artikel 10 Overvågning 1. Medlemsstaterne overvåger de væsentlige miljøvirkninger af gennemførelsen af planer og programmer, bl.a. for at kunne identificere uforudsete negative virkninger på et tidligt trin og for at være i stand til at træffe enhver hensigtsmæssig afhjælpende foranstaltning. 2. Med henblik på at opfylde kravene i stk. 1 kan eksisterende overvågningsordninger anvendes i det omfang, det er hensigtsmæssigt, således at dobbeltovervågning undgås. Artikel 11 Forbindelser med anden fællesskabslovgivning 1. En miljøvurdering, der gennemføres efter dette direktiv, berører ikke kravene efter direktiv 85/337/EØF eller andre krav efter fællesskabsretten. 2. For planer og programmer, for hvilke der både efter dette direktiv og efter anden fællesskabslovgivning er pligt til at gennemføre en vurdering af indvirkningen på miljøet, kan medlemsstaterne fastsætte koordinerede eller fælles procedurer, som opfylder den relevante fællesskabslovgivnings krav, for bl.a. at undgå dobbeltvurdering. 3. For planer og programmer, der medfinansieres af Det Europæiske Fællesskab, gennemføres miljøvurderingen i henhold til dette direktiv under hensyn til de særlige bestemmelser i den relevante fællesskabslovgivning. Artikel 12 Oplysninger, rapporter og revision

afs_2/del_3 1. Medlemsstaterne og Kommissionen udveksler oplysninger om erfaringerne med hensyn til anvendelsen af dette direktiv. 2. Medlemsstaterne sørger for, at miljørapporterne har en tilstrækkelig kvalitet til, at de opfylder direktivets krav, og meddeler Kommissionen de foranstaltninger, de træffer vedrørende disse rapporters kvalitet. 3. Inden den 21. juli 2006 sender Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en første rapport om direktivets anvendelse og virkning. Med henblik på yderligere at integrere miljøbeskyttelseskrav i overensstemmelse med traktatens artikel 6 og under hensyntagen til den indhøstede erfaring i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne vil nævnte rapport i givet fald blive ledsaget af forslag til ændring af dette direktiv. Kommissionen vil især overveje muligheden for at udvide dette direktivs anvendelsesområde til andre områder/sektorer og andre former for planer og programmer. Der udarbejdes en ny rapport hvert syvende år. 4. Kommissionen aflægger rapport om forbindelsen mellem dette direktiv og forordning (EF) nr. 1260/99 og (EF) nr. 1257/99 i god tid inden udløbet af programmeringsperioderne i henhold til nævnte forordninger med henblik på at sikre, at der er en sammenhængende tilgang med hensyn til dette direktiv og senere fællesskabsforordninger. Artikel 13 Direktivets gennemførelse 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 21. juli 2004. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om de trufne foranstaltninger. 2. De i stk. 1 nævnte love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. 3. Den forpligtelse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, gælder for de planer og programmer, for hvilke den første formelle forberedende retsakt følger efter den dato, der er nævnt i stk. 1. Planer og programmer for hvilke den første formelle forberedende retsakt er dateret før denne dato, og hvis vedtagelse eller indledning af lovgivningsproceduren sker mere end 24 måneder derefter, skal opfylde kravet i artikel 4, stk. 1, medmindre medlemsstaterne i hvert enkelt tilfælde beslutter, at dette ikke er muligt, og informerer offentligheden om deres beslutning. 4. Inden den 21. juli 2004, meddeler medlemsstaterne ud over de i stk. 1 nævnte foranstaltninger Kommissionen særskilte oplysninger om de typer planer og programmer, hvor der i overensstemmelse med artikel 3 skal gennemføres en miljøvurdering efter dette direktiv. Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for medlemsstaterne. Oplysningerne ajourføres regelmæssigt. Artikel 14 Ikrafttræden

afs_2/del_4 Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 15 Adressater Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Luxembourg, den 27. juni 2001 På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne N. FONTAINE B. ROSENGREN Formand Formand 9) EFT C 129 af 25.4.1997, side 14, og EFT C 83 af 25.3.1999, side 13. 10) EFT C 287 af 22.9.1997, side 101. 11) EFT C 64 af 27.2.1998, side 63. og EFT C 374 af 23.12.1999, s. 9. 12) Europa-Parlamentets udtalelse af 20.10.1998 (EFT C 341 af 9.11.1998, s. 18), bekræftet den 16.9.1999 (EFT C 54 af 25.2.2000, s.76), Rådets fælles holdning af 30.3.2000 (EFT C 137 af 16.5.2000, s. 11) og Europa-Parlamentets afgørelse af 6.9.2000 (EFT C 135 af 7.5.2001, s. 155). Europa-Parlamentets afgørelse af 31.5.2001 og Rådets afgørelse af 5.6.2001. 13) EFT C 138 af 17.5.1993, s. 5. 14) EFT L 275 af 10.10.1998, s. 1. 15) EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40. Ændret ved direktiv 97/11/EF (EFT L 73 a 14.3.1997, s. 5). 16) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. Senest ændret ved direktiv 97/62/EF (EFT L 305 af 8.11.1997, s. 42). 17) EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1. Senest ændret ved direktiv 97/49/EF (EFT L 223 af 13.8.1997, s. 9). 18) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. 19) Programmeringsperioden 2000-2006 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 og programmeringsperioderne 2000-2006 og 2000-2007 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999. 20) Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1). 21) Rådets forordning (EF) nr. 1257/99 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80).

Bilag 6

Bilag I Oplysninger omhandlet i artikel 5, stk. 1 De oplysninger, der i henhold til artikel 5, stk. 1, skal gives, er, med forbehold af artikel 5, stk. 2 og 3, følgende: a) en skitsering af planens eller programmets indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer og programmer b) de relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvis planen eller programmet ikke gennemføres c) miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt d) ethvert eksisterende miljøproblem, som er relevant for planen eller programmet, herunder navnlig problemer på områder af særlig betydning for miljøet som f.eks. de områder, der er udpeget efter direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF e) de miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesskabsplan eller medlemsstatsplan, og som er relevante for planen eller programmet, og hvordan der under udarbejdelsen af den/det er taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn f) den sandsynlige væsentlige indvirkning 22) på miljøet, herunder på spørgsmål som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, kulturarv herunder arkitektonisk og arkæologisk arv, landskab og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer g) planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje enhver eventuel væsentlig negativ indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse h) en kort skitsering af grunden til at vælge de alternativer, der har været behandlet, og en beskrivelse af, hvorledes vurderingen er gennemført, herunder eventuelle vanskeligheder (som f.eks. tekniske mangler eller mangel på knowhow), der er opstået under indsamlingen af de krævede oplysninger i) en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning i overensstemmelse med artikel 10 j) et ikke-teknisk resumé af de oplysninger, der blev givet under ovennævnte punkter. 22) Denne indvirkning bør omfatte sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende og midlertidige, positive og negative virkninger.

Bilag 7

Bilag II Kriterier for bestemmelse af den sandsynlige betydning af den indvirkning på miljøet, der er omhandlet i artikel 3, stk. 5 1. Planernes og programmernes karakteristika, idet der navnlig tages hensyn til: · i hvilket omfang planen eller programmet kan danne grundlag for projekter og andre aktiviteter med hensyn til beliggenhed, art, størrelse og driftsbetingelser eller ved tildeling af midler · i hvilket omfang planen eller programmet har indflydelse på andre planer eller programmer, herunder også planer og programmer, som indgår i et hierarki · planens eller programmets relevans for integreringen af miljøhensyn , specielt med henblik på at fremme bæredygtig udvikling · miljøproblemer af relevans for planen eller programmet · planens eller programmets relevans for gennemførelsen af Fællesskabets miljølovgivning (f.eks. planer og programmer i forbindelse med affaldshåndtering eller vandbeskyttelse). 2. Kendetegn ved indvirkningen og det område, som kan blive berørt, idet der navnlig tages hensyn til: · indvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet · indvirkningens kumulative karakter · indvirkningens grænseoverskridende karakter · faren for menneskers sundhed og miljøet (f.eks. på grund af ulykker) · indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (det geografiske område og størrelsen af den befolkning, som kan blive berørt) · værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt, som følge af: = særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv = overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller –grænseværdier = intensiv arealudnyttelse · indvirkningen på områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt plan, fællesskabsplan eller internationalt plan.

Versioner

1. 2004-01-28