Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00151@2004-01-28/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

Fremsat den 28. januar 2004 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

(Brug af aktieoptioner m.v. i ansættelsesforhold)

I lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 691 af 20. august 2002, som ændret ved lov nr. 371 af 28. maj 2003, foretages følgende ændring:

§ 1

1. I § 17 a indsættes som stykke 2:

»Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på købe- eller tegningsrettigheder til aktier m.v., der er omfattet af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på ordninger eller aftaler, der er etableret før lovens ikrafttræden, for tildelinger der sker efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund for lovforslaget

Lovforslaget har til formål at forbedre vilkårene for udbredelsen af aktieoptioner m.v., der tilbydes en funktionær som led i ansættelsesforholdet. Lovforslaget er en opfølgning på betænkning nr. 1430 - 2003 fra udvalget om aktieoptioner, der blev offentliggjort den 4. september 2003.

2. Gældende ret

I retspraksis er aktieoptioner m.v. blevet anset for at være en »lignende ydelse« i funktionærlovens § 17 a's forstand. Funktionærlovens § 17 a har til formål at sikre, at funktionæren ikke mister ydelser, som den pågældende normalt ville have modtaget, hvis denne havde været ansat på det sædvanlige udbetalingstidspunkt. Det vil sige, at en funktionær, der fratræder sin stilling i et løbende regnskabsår, får ret til en ydelse set i forhold til ansættelsestiden i regnskabsåret. Ydelsen udgør en andel af det, som funktionæren ville have fået udbetalt, hvis funktionæren havde været ansat ved regnskabsårets afslutning eller det tidspunkt, ydelserne i øvrigt udbetales. Retten til en forholdsmæssig andel af ydelsen ved fratræden er ikke afhængig af, om funktionæren selv har sagt op, eller om arbejdsgiveren har sagt funktionæren op. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om brug af køberet og tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold.

3. Forslagets indhold

For at sikre en ensartet og klar retstilstand foreslås det, at brug af aktieoptioner m.v. som led i et ansættelsesforhold, fremover alene reguleres af det samtidigt fremsatte forslag til lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold. Det vil sige, at brugen af aktieoptioner m.v. i disse situationer ikke længere reguleres i funktionærlovens § 17 a.

Det følger af forslag til lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold, at lønmodtagere - herunder funktionærer - som selv opsiger deres stilling, ikke får ret til en forholdsmæssig andel af købe- eller tegningsrettigheder til aktier eller anparter, der tildeles i det år lønmodtageren fratræder. Dette er en ændring i forhold til den retspraksis, der har udviklet sig vedrørende § 17 a. Lønmodtagere, der bliver opsagt af arbejdsgiveren, bevarer derimod deres rettigheder. Dette er i overensstemmelse med retspraksis om § 17 a.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget sikrer en ensartet og klar retstilstand. Brugen af aktieoptioner m.v. i ansættelsesforhold har hidtil været reguleret af retspraksis, der har fortolket aftalelovens § 36 og funktionærlovens § 17 a og § 21. Fremover reguleres spørgsmålet i én lov, hvilket har positive administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:

Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner, Centralorganisationernes Fællesudvalg og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Derudover har forslaget været sendt til høring hos IT-Brancheforeningen, Foreningen af statsautoriserede Revisorer, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Advokatrådet.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive Konsekvenser / mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative Konsekvenser / merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget sikrer en ensartet og klar retstilstand, hvilket har positive administrative konsekvenser for erhvervslivet. Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

For at sikre en ensartet og klar retstilstand foreslås det, at brug af aktieoptioner m.v. i ansættelsesforhold fremover reguleres af det samtidigt fremsatte forslag til lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold. Det vil sige, at brugen af aktieoptioner m.v. i disse situationer ikke længere reguleres i funktionærlovens § 17 a.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i det samtidigt fremsatte lovforslag om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2004. Det foreslås i stk. 2 , at loven får virkning for de nye tildelinger i ordninger eller aftaler, der er etableret før lovens ikrafttræden, der sker efter lovens ikrafttræden. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i det samtidigt fremsatte lovforslag om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold.

Bilag 1

Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lovgivning Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 691 af 20. august 2002, som ændret ved lov nr. 371 af 28. maj 2003, foretages følgende ændring: § 17 a. Såfremt en funktionær, der ifølge aftale eller sædvane delvis vederlægges med tantieme, gratiale eller lignende ydelser, fratræder sin stilling i et løbende regnskabsår, tilkommer der ham en i forhold til hans ansættelsestid i regnskabsåret afpasset andel af den ydelse, han ville have fået udbetalt, dersom han havde været ansat i virksomheden ved regnskabsårets afslutning eller på det tidspunkt, ydelserne i øvrigt udbetales. 1. I § 17 a indsættes som stykke 2: »Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på købe- eller tegningsrettigheder til aktier m.v., der er omfattet af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold.«

Versioner

1. 2004-01-28