Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00201@2004-03-24/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2

Fremsat den 24. marts 2004 af trafikministeren (Flemming Hansen)

Forslag

til

§ 1. Bil, motorcykel og knallert skal være typegodkendt eller godkendt ved syn, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Det samme gælder påhængs- og sættevogn til bil og motorcykel samt campingvogn.

Stk. 2. Færdselsstyrelsen fastsætter regler om godkendelses- og synspligt inden ibrugtagning for traktor, motorredskab og påhængskøretøj til disse samt andre påhængsredskaber og blokvogne.

§ 2. Færdselsstyrelsen kan indkalde følgende køretøjer til periodisk syn:

1) Vare- og lastkøretøjer,

2) personbiler,

3) udrykningskøretøjer og

4) biler og motorcykler, der benyttes erhvervsmæssigt til befordring af personer, udlejes uden fører eller benyttes til øvelseskørsel.

Stk. 2. Politiet eller Færdselsstyrelsen kan indkalde et registreret eller godkendt køretøj til syn til kontrol af, om det opfylder bestemmelserne i færdselsloven eller forskrifter, der er udfærdiget i medfør af færdselsloven.

§ 3. Et registreret eller godkendt køretøj skal fremstilles og godkendes ved syn efter indkaldelse.

Stk. 2. Politiet kan inddrage et køretøjs nummerplader, hvis køretøjet efter indkaldelsen ikke fremstilles eller godkendes ved syn eller omsyn.

§ 4. Færdselsstyrelsen fastsætter regler om godkendelse, syn og omsyn af køretøjer, herunder regler om:

1) Tekniske krav for udførelsen af typegodkendelser, syn og omsyn,

2) periodisk syn, og

3) anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger, gennemførelse af fællesskabets direktiver og beslutninger samt anvendelse af fællesskabets aftaler med andre lande om forhold, der er omfattet af denne lov.

Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter regler om kontrol af forsvarets køretøjer.

§ 5. Det kræver tilladelse fra Færdselsstyrelsen at foretage syn eller omsyn af køretøjer.

Stk. 2. Færdselsstyrelsen fastsætter regler om:

1) Betingelser for at få tilladelse til at foretage syn og omsyn, herunder at virksomheden skal have en teknisk ansvarlig person og råde over elektronisk kommunikationsudstyr til brug for indberetning af syns- og omsynsoplysninger, og

2) vilkår for tilladelse til at foretage syn og omsyn, herunder regler om at forvaltnings- og offentlighedsloven helt eller delvist skal gælde for virksomheder, der har tilladelse til at foretage syn eller omsyn.

Stk. 3. Tilladelser til at foretage syn eller omsyn af køretøjer kan kun meddeles, hvis ansøgeren gør det antageligt, at ansøgeren vil kunne udøve syns- eller omsynsvirksomheden på forsvarlig måde.

Stk. 4. Tilladelser til at foretage syn eller omsyn af køretøjer kan ikke meddeles, hvis ansøgeren eller den teknisk ansvarlige person er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve syns- eller omsynsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2.

§ 6. Indehavere af tilladelser til at foretage syn må ikke erhvervsmæssigt reparere køretøjer.

Bortfald og tilbagekaldelse af tilladelse til at foretage syn eller omsyn

§ 7. En tilladelse til at foretage syn eller omsyn bortfalder, hvis:

1) Tilladelsesindehaveren kommer under konkursbehandling eller likvidation,

2) den teknisk ansvarlige persons tilknytning til tilladelsesindehaveren ophører, eller

3) virksomhedens ejer, eller hvis der er tale om en juridisk person, medlemmer af bestyrelsen eller direktionen, eller den teknisk ansvarlige person får konstateret gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.

§ 8. Færdselsstyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse til at foretage syn eller omsyn, hvis indehaveren af tilladelsen groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene i tilladelsen. Færdselsstyrelsens afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse, jf. stk. 2, og om fristen herfor.

Stk. 2. Færdselsstyrelsens afgørelse om tilbagekaldelse kan af tilladelsesindehaveren forlanges indbragt for domstolene. Anmodningen herom skal fremsættes over for Færdselsstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes herefter af Færdselsstyrelsen for retten i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 3. Anmodningen om indbringelse af sagen for retten har ikke opsættende virkning, medmindre retten ved kendelse bestemmer, at indehaveren af tilladelsen skal have adgang til at udføre syns- eller omsynsvirksomhed under sagens behandling. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse af en tilladelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at udførelse af syns- eller omsynsvirksomhed ikke må ske under ankesagens behandling.

§ 9. Den, som udøver syns- eller omsynsvirksomhed, kan ved dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat at udøve denne virksomhed eller til at udøve den under visse former, hvis det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug heraf, jf. straffelovens § 79.

Tilsyn m.v.

§ 10. Færdselsstyrelsen fører tilsyn med syns- og omsynsvirksomhederne, herunder om tilladelsesindehavere overholder vilkårene i tilladelserne.

Stk. 2. Tilladelsesindehavere skal efter anmodning meddele Færdselsstyrelsen enhver oplysning om syns- eller omsynsvirksomheden.

Stk. 3. Færdselsstyrelsen fastsætter regler om tilsynet med syns- og omsynsvirksomhederne efter stk. 1 og om oplysningspligten efter stk. 2.

§ 11. Færdselsstyrelsen kan til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse foranstalte uanmeldt kontrol af tilladelsesindehaverens syns- eller omsynsvirksomhed, herunder kontrol af om de køretøjer, der har været til eller er under syn hos tilladelsesindehaveren, og som befinder sig på dennes område, er synet korrekt.

§ 12. Trafikministeren kan bemyndige andre administrative myndigheder under Trafikministeriet til at udøve de beføjelser, som Færdselsstyrelsen er tillagt efter denne lov. De afgørelser, som træffes efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, kan ikke indbringes for trafikministeren eller anden administrativ myndighed.

Straf

§ 13. Med bøde straffes den, der ikke fremstiller sit køretøj til syn efter indkaldelse, jf. § 3, stk. 1.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den, der uden tilladelse til syn eller omsyn foregiver at have en sådan tilladelse, jf. § 5, stk. 1.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af disse regler.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Betaling

§ 14. For syn betales maksimalt ekskl. moms, jf. dog stk. 2 og 3:

1) 570 kr. for lastbiler med en typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, påhængsvogne og sættevogne til biler, hvor påhængsvognen og sættevognen har en typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, for motorredskaber samt for blokvogne,

2) 455 kr. for personbiler indrettet til befordring af flere end 9 personer føreren medregnet,

3) 320 kr. for de biler og påhængskøretøjer, som ikke er nævnt under nr. 1, 2 og 4, samt traktorer og

4) 185 kr. for motorcykler, påhængsvogne eller påhængsredskaber til motorcykler og for knallerter.

Stk. 2. For omsyn betales maksimalt ekskl. moms:

1) 360 kr. for lastbiler med en typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, påhængsvogne og sættevogne til biler, hvor påhængsvognen og sættevognen har en typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, for motorredskaber samt for blokvogne,

2) 290 kr. for personbiler indrettet til befordring af flere end 9 personer føreren medregnet,

3) 200 kr. for de biler og påhængskøretøjer, som ikke er nævnt under nr. 1, 2 og 4, samt for traktorer og

4) 115 kr. for motorcykler, påhængsvogne eller påhængsredskaber til motorcykler og for knallerter.

Stk. 3. For særlig godkendelse af busser, der ønskes anvendt til kørsel, hvortil der i andre lande kræves særlig tilladelse, betales ekskl. moms 455 kr. For undersøgelse af, om en bus fortsat er i overensstemmelse med en meddelt godkendelse, betales ekskl. moms 175 kr.

§ 15. Tilladelsesindehaverne skal betale gebyr pr. syn eller omsyn til staten. Hvis gebyret ikke betales rettidigt, tillægges renter i overensstemmelse med rentelovens regler for rente af pengekrav på formuerettens område.

Stk. 2. Færdselsstyrelsen fastsætter regler om gebyrets størrelse, betaling og opkrævning, herunder regler om betaling for erindringsskrivelser.

§ 16. I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august 2001, som ændret ved lov nr. 217 af 22. april 2002, lov nr. 380 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 1049 af 17. december 2002 og lov nr. 432 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1. § 71 med tilhørende overskrift ophæves.

2. I § 73, stk. 1, ændres »Justitsministeren, og for så vidt angår nr. 1, justitsministeren og trafikministeren,« til: »Justitsministeren«.

3. § 78 ophæves.

4. § 88 a, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

5. I § 118, stk. 1, nr. 1, udgår »§ 78, stk. 3,«.

6. § 124 g, stk. 1-2 og 4-6, ophæves.

7. § 124 g, stk. 3, ophæves.

§ 17. I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, foretages følgende ændring:

1. I § 4 a, stk. 4, ændres »Statens Bilinspektion« til: »Færdselsstyrelsen«.

§ 18. I lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 1, ændres »Statens Bilinspektion« til: »En synsvirksomhed«.

§ 19. I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, som ændret ved lov nr. 154 af 12. marts 2003, lov nr. 395 af 28. maj 2003 og lov nr. 443 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 3, 1. pkt., ændres »Statens Bilinspektion« til: »For en synsvirksomhed«.

2. I § 10, stk. 3, 2. pkt., ændres »Bilinspektionens« til: »Synsvirksomhedens«.

3. I § 24, stk. 2, ændres »Statens Bilinspektions kontrol« til: »Kontrol udført af en synsvirksomhed«.

Ikrafttræden m.v.

§ 20. Loven træder i kraft den 1. september 2004, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I perioden fra den 1. september 2004 til og med den 31. december 2004 kan Færdselsstyrelsen ikke meddele tilladelse til synsvirksomhed. I denne periode varetages synsvirksomhedsopgaverne af Statens Bilinspektion.

Stk. 3. § 14, stk. 1 og 3, § 16, nr. 3 og 6, samt §§ 17-19 træder dog først i kraft den 1. januar 2005.

§ 21. § 14 ophæves den 31. december 2006.

§ 22. Bekendtgørelser udstedt i henhold til de ved § 16, nr. 1, 3 og 6, ophævede bestemmelser forbliver i kraft, indtil de erstattes af bestemmelser fastsat i medfør af denne lov.

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkningerne til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og indhold

Der foreslås nye rammer for synsområdet, herunder for udførelse af synsvirksomhed. Forslaget indebærer, at private virksomheder kan få tilladelse til at udføre syn og omsyn, hvis en række betingelser er opfyldt. I dag har Statens Bilinspektion (SBI) monopol på disse opgaver.

Forslaget medfører dermed, at der åbnes for fri konkurrence på et tidligere monopolmarked. Samtidig er det hensigten, at sælge SBI umiddelbart efter åbning af fri konkurrence af synsmarkedet.

Ophævelsen af monopolet og salget af SBI vil ske således:

Den 1. september 2004 åbnes der mulighed for, at private autoværksteder med særlig godkendelse kan udføre omsyn.

Den 1. januar 2005 åbnes der mulighed for, at andre virksomheder med særlig godkendelse kan udføre syn. SBI vil derefter være en blandt flere synsvirksomheder på lige vilkår med andre synsvirksomheder. Der vil som med omsynsværkstederne blive ført tilsyn med kvaliteten af synene.

SBI sælges snarest muligt efter åbningen for den fri konkurrence på synsmarkedet. Staten vil herefter ikke bibeholde nogen ejerandel i SBI.

Frem til 1. januar 2007 vil der være en maksimumspris for syn. Derefter vil der være fri prisdannelse.

Derudover samler lovforslaget alle bestemmelser om godkendelse og syn af køretøjer i en selvstændig lov, frem for at bestemmelserne som i dag er spredt i færdselsloven.

Lovforslaget er tillige en nyordning, idet der åbnes mulighed for, at private virksomheder, det vil sige de kommende syns- og omsynsvirksomheder, kan træffe afgørelser i form af godkendelse eller nægtelse af godkendelse af køretøjer ved syn eller omsyn, som i et vist omfang får betydning for borgernes retsstilling. For at sikre borgernes retsstilling vil der blive fastsat regler om, at sådanne virksomheder vil være underlagt forvaltningslovens bestemmelser om blandt andet begrundelser samt klagevejledning. Det bemærkes, at klager over sådanne afgørelser vil kunne indbringes for Færdselsstyrelsen.

2. Gældende ret

2.1. EU-grundlaget

2.1.1. Rådets direktiv 96/96/EF af 20. december 1996 om »teknisk kontrol med motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil«.

Det retlige grundlag for gennemførelse af periodiske syn er Rådets direktiv 96/96/EF af 20. december 1996 om »teknisk kontrol med motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (EF-Tidende nr. L 046 1997, side 1).

Af direktivet fremgår, at medlemslandene skal gennemføre periodisk teknisk kontrol (syn) én gang årligt, første gang ét år efter første registrering af motorkøretøjer til godstransport med en tilladt totalvægt over 3.500 kg, motorkøretøjer til personbefordring med mere end 8 siddepladser foruden førerens, påhængs- og sættevogne med tilladt totalvægt over 3.500 kg og hyrevogne og ambulancer.

Endvidere fremgår det af direktivet, at medlemslandene skal gennemføre periodisk kontrol (syn) hvert andet år, første gang fire år efter første registrering af motorkøretøjer til godstransport med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg og motorkøretøjer til personbefordring med højst 8 siddepladser foruden førerens.

Der er tale om minimumsregler, hvor en række lande har hyppigere kontrol. Danmark har valgt at implementere minimumsreglerne, for så vidt angår tidsintervallerne.

Herudover udføres der periodisk syn én gang årligt, første gang ét år efter første registrering af køretøjer registreret til transport af farligt gods, motorkøretøjer registreret til udrykningskørsel, motorkøretøjer registreret til udlejning uden fører eller til øvelseskørsel og registreringspligtige motorredskaber.

Endelig udføres der periodisk syn hvert andet år, første gang 2 år efter første registrering af personbiler med højst 8 siddepladser foruden førerens, som er registreret til udlejning uden fører eller til øvelseskørsel, og varebiler og motorcykler registreret til udlejning uden fører eller til øvelseskørsel.

Det fremgår af art. 2 i direktiv 96/96/EØF, at den tekniske kontrol (periodisk syn) skal udøves af staten, af offentlige særligt udpegede organisationer, eller af de organer eller virksomheder, der er udpeget af staten, herunder også behørigt autoriserede private organer, som virker under dennes direkte tilsyn. Medlemslandene skal sikre, at kontrollen er objektiv og af høj kvalitet. Dette gælder specielt, hvis det er tekniske kontrolcentre, som syner køretøjer og samtidig virker som autoværksteder.

Rådets direktiv 96/96/EF bilag II fastlægger de kontrolpunkter, som et periodisk syn skal indeholde.

2.1.2. Rådets direktiv 2000/30/EF

Rådets direktiv 2000/30/EF (EF-Tidende nr. L 203 2000 side 1) bestemmer, at medlemslandene skal gennemføre syn ved vejkanten af erhvervskøretøjer som et supplement til den årlige kontrol med henblik på at forbedre trafiksikkerheden og miljøet samt for at sikre, at erhvervskøretøjer, der kører på fællesskabets område, bedre overholder en række tekniske krav i direktiv 96/96/EF.

2.1.3. Rådets direktiv 94/55/EF

Bestemmelsen om kontrol af køretøjer til transport af farligt gods er fastlagt i Rådets direktiv 94/55/EF (EF-Tidende nr. L 275 1996, side 1), som den 1. januar 1997 implementerede ADR-konventionens bestemmelser i de enkelte medlemslande. ADR-konventionen er en europæisk konvention om international transport af farligt gods på vej.

Tankkøretøjer til transport af farlige stoffer og køretøjer til transport af eksplosive stoffer i klasse 1 skal, inden de tages i brug, foruden det almindelige syn, der omfatter kontrol af bremser, lygter mv., også underkastes kontrol af, at særlige krav om indkapslet ledningsnet, hovedafbryder mv. er opfyldt. Køretøjerne skal endvidere synes hvert år til kontrol af, at de særlige krav er opfyldt.

2.2. Det nationale r etsgrundlag

2.2.1 Færdselsloven

Statens Bilinspektion udfører, jf. § 71 i færdselsloven, køretøjstekniske undersøgelser, periodisk syn og bistand til andre myndigheder. Derudover er der i § 71 hjemmel til, at trafikministeren kan fastsætte regler om Statens Bilinspektions virksomhed.

Trafikministeren bemyndiges i § 78 til at fastsætte regler for syn, herunder for periodisk syn af bl.a. almindelige personbiler, varebiler, busser, lastbiler, tunge påhængskøretøjer, køretøjer til erhvervsmæssig personbefordring, til udlejning, til øvelseskørsel, til transport af farligt gods, til udrykningskørsel, til sygetransport og til ambulancekørsel. Det bestemmes endvidere, at et køretøj skal fremstilles og godkendes efter tilsigelse, og at nummerpladerne kan inddrages, hvis køretøjet ikke fremstilles. Bestemmelsen indeholder endelig mulighed for at indkalde et køretøj til syn med henblik på kontrol af, om det opfylder bestemmelserne.

Desuden bemyndiges trafikministeren til i § 68 at fastsætte regler om køretøjers indretning og udstyr.

Endvidere fremgår det af § 77, at politiet kan afholde syn ved vejkanten og lade et køretøj undersøge for fejl og mangler. Statens Bilinspektion yder sagkyndig assistance i forbindelse med sådanne syn. § 77 giver desuden politiet adgang til at indkalde et fejl- eller mangelbehæftet køretøj til syn samt til at inddrage køretøjets nummerplader, hvis køretøjet er til umiddelbar fare for færdselssikkerheden.

2.2.2 Administrative forskrifter

Området er kendetegnet ved, at der er udstedt mange tekniske regler om registrering, syn m.v.

De væsentligste er:

Bekendtgørelse nr. 1350 af 18. december 2000 om registrering og syn af køretøjer m.v. (registreringsbekendtgørelsen), senest ændret ved bekendtgørelse nr. 36 af 21. februar 2002.

Bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 om køretøjers indretning og udstyr, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 325 af 4. juni 1998, samt Detailforskrifter for Køretøjer som indeholder alle krav til køretøjer og som løbende tilpasses den tekniske udvikling på køretøjsområdet.

Færdselsstyrelsen udgiver endvidere fortløbende nummererede meddelelser, som fortolkningsbidrag til Detailforskrifter for Køretøjer.

Endelig udgiver Færdselsstyrelsen en Vejledning for Statens Bilinspektion.

3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget har følgende hovedelementer:

Liberalisering af markedet vedrørende syn og omsyn. Privatiseringen af Statens Bilinspektion i form af salg af virksomheden kræver ikke i sig selv efterfølgende lovændringer, men vil kunne ske ved aktstykke til Folketingets Finansudvalg.

Regelforenkling. Alle regler om godkendelse og syn af køretøjer vil fremover ske i form af en enkelt lov, frem for nu, hvor bestemmelserne findes spredt i færdselsloven.

Der tages udgangspunkt i de nuværende definitioner af køretøjstyper i færdselsloven. Da der ikke er tiltænkt nogen afvigelse fra disse, er det valgt ikke at gengive dem i nærværende lovforslag, for på den måde at undgå, at der opstår tvivl om, hvorvidt der er forskelle i definitionerne. På samme måde er der ikke tiltænkt nogen udvidelse af det nuværende synsområde. Der vil således ikke blive inddraget nye typer af køretøjer til syn, medmindre der eksplicit tages politisk stilling hertil på et senere tidspunkt.

3.1. Liberalisering af synsproduktionsmarkedet

Forslaget medfører en fuld liberalisering af synsproduktionen, således at virksomheder pr. 1. januar 2005, der opfylder de krav, som fremgår af denne lov og regler udstedt i medfør heraf, ville kunne etablere sig som synsvirksomheder i Danmark. Derudover åbnes der allerede fra 1. september 2004 for konkurrence på omsynsmarkedet.

Liberaliseringen vil give synsmarkedet gode betingelser for at fungere effektivt og smidigt, således at udbuddet bedst muligt kan tilpasse sig efterspørgslen af syn og serviceydelser i forbindelse hermed.

Borgerne og erhvervslivet vil med denne lov frit kunne vælge, hvilken synsvirksomhed der bedst matcher deres behov, og som de derfor ønsker at benytte til syn af deres biler.

Synsvirksomhederne vil ikke kun konkurrere på kvalitet og service, men også på pris. Alle disse konkurrenceparametre vil være til glæde for borgere og erhvervsliv.

Danmark er det eneste land i Europa, hvor det er staten, der varetager synsopgaverne. I de øvrige europæiske lande er det enten synsvirksomheder, som ikke samtidigt må udføre reparationer, eller autoværksteder, der varetager synsopgaverne. Til gengæld er det i alle lande en offentlig opgave at føre tilsyn med, at synene er udført korrekt.

3.2. Synsopgaver

Følgende synsopgaver vil være omfattet af det fremtidige frie synsproduktionsmarked:

Registreringssyn, f.eks. syn af nye, ikke-standardtypegodkendte køretøjer, typisk lastbiler, busser og store påhængskøretøjer, men også nye importerede personbiler, importerede brugtvogne og ombyggede personbiler.

Periodiske syn, dvs. en periodisk teknisk kontrol af køretøjer efter indkaldelse på grundlag af oplysninger fra Centralregistret for Motorkøretøjer om køretøjets alder.

Ejerskiftesyn, dvs. syn af køretøjer som følge af ejerskifte. Et køretøj, der er mellem 5 og 10 gammelt og ikke har været synet og godkendt indenfor de sidste 2 år, skal til syn ved ejerskifte. Dette gælder f.eks. for motorcykler, små påhængsvogne og campingvogne, som ikke er underkastet periodisk syn.

Frivillige syn. Et sådant syn kan være et krav fra køber eller et tilbud fra sælger i forbindelse med salg af et køretøj.

Kontrolsyn af køretøjer, der er registreret uden syn på grundlag af en typeattest. Disse syn foregår stikprøvevis for at kontrollere overensstemmelse med standardtypegodkendelsen.

Toldsyn af importerede brugte køretøjer, hvor synsvirksomheden til brug for Told & Skats fastsættelse af registreringsafgiften registrerer køretøjets stand, udstyr og kilometerstand (synet udføres i forbindelse med registreringssyn).

Identitetskontrol af køretøjer, hvor stelnummeret er beskadiget eller mangler helt, typisk i forbindelse med et periodisk- eller registreringssyn.

Syn i medfør af færdselslovens § 78, stk. 1, 1. pkt., dvs. efterfølgende kontrol af et køretøj, der ved et syn ved vejkanten er konstateret at være behæftet med mangler, som dog ikke har ført til en umiddelbar inddragelse af nummerpladerne.

Særlige godkendelser i forbindelse med syn, dvs. godkendelse af køretøjer til: National og international transport af farligt gods, erhvervsmæssig personbefordring, udrykningskørsel og skolekørsel, m.v.

Særlig godkendelse af busser, der ønskes anvendt til kørsel, hvor der i andre lande kræves særlig tilladelse. (Tempo 100-busser).

Omsyn af køretøjer.

3.3. Omsyn

Omsyn foretages, når der ved et almindeligt syn er konstateret så graverende fejl ved køretøjet, at disse skal repareres og køretøjet igen synes, førend køretøjet kan godkendes.

I praksis vil ordningen indebære, at kunden, når vedkommende forlader det almindelige syn med en fejlrapport, der medfører krav om omsyn, kan tage til et værksted med tilladelse til at udføre omsyn, og dér få køretøjet repareret og synet samtidigt. Alt i alt en væsentlig tidsbesparelse for kunden. Hvis kunden skulle ønske det, kan omsynet i stedet for foretages på et andet omsynsværksted eller hos en synsvirksomhed.

3.4. Krav til ansøgere til tilladelse til syns- eller omsynsvirksomhed

Der vil blive stillet en række krav til synsvirksomhederne for på den måde at sikre, at synene sker korrekt og på forsvarlig vis, således at kunderne også fremover vil kunne have fuld tryghed ved udførelse af synene. Kravene er udformet således, at de er så enkle som mulige for kunderne og virksomhederne, så den frie konkurrence får så gode vækstmuligheder som muligt, samtidigt med, at sikkerhed for synenes kvalitet og synsvirksomhedernes faglighed og vandel sikres, jf. i øvrigt uddybende bemærkninger til lovforslagets § 5.

Et af kravene er, at synsvirksomhederne ikke må drive autoreparationsvirksomhed. Dette krav skyldes alene hensynet til, at der ikke må opstå tvivl hos kunderne om, at synsvirksomhederne kunne have økonomiske fordele ved at finde fejl ved køretøjerne. Dette potentielle habilitetsproblem kunne medføre usikkerhed hos kunderne. På samme måde vil der være forbud mod syn eller omsyn af egne køretøjer. Også i denne situation er forbuddet alene begrundet i det potentielle habilitetsspørgsmål. Reglerne forventes udformet med sigte på, at synene skal være uvildige og kvalitativt forsvarlige på fuldstændig samme niveau som syn og omsyn udført i dag.

Derudover vil virksomhederne være underlagt tilsyn, jf. nærmere nedenfor under pkt. 3.5.

Statens Bilinspektion vil kunne ansøge om en sådan tilladelse på samme vilkår som andre virksomheder.

For så vidt angår omsynsvirksomheder, forventes det primært at være autoværksteder, der vil ansøge om tilladelse til at udføre omsyn. Der er åbnet mulighed for, at tilladelsen kan gives begrænset, således at værkstedet kun kan syne visse typer køretøjer, f.eks. personbiler. Denne begrænsning er indført af hensyn til værkstederne, så også mindre værksteder vil kunne få denne mulighed uden at skulle foretage større investeringer. Der er ikke samme habilitetsspørgsmål ved omsyn som ved hovedsynene. Dette skyldes, at der ved omsynene alene skal ske en konstatering af, at de fejl og mangler, der er konstateret ved hovedsynet, nu er udbedret.

De vilkår og krav, der knytter sig til tilladelsen, er således fastsat ud fra den grundsætning, at så mange værksteder som muligt skal kunne opnå en tilladelse, så der kan opnås så stor konkurrence på området som muligt. Samtidig hermed er der taget højde for, at virksomhederne skal have et vist kvalitetsmæssigt og økonomisk grundlag, så der ikke sker en forringelse af forholdene for kunderne. Hertil kommer, at virksomhederne vil være underlagt tilsyn fra Færdselsstyrelsen.

Virksomheder med tilladelse til syn vil også kunne udføre omsyn.

3.5. Tilsyn med synsvirksomhederne

Ligesom der i dag føres tilsyn med Statens Bilinspektion, skal der også fremover føres tilsyn med de virksomheder, der får tilladelse til syn eller omsyn. Tilsynet skal sikre, at synene udføres korrekt. Det vil sige, at køretøjerne bliver undersøgt efter de gældende regler, således at færdselssikkerheden opretholdes, men også at der ikke ved synet fastslås fejl og mangler ved køretøjet, der ikke er korrekte, enten på grund af forkert eller mangelfuldt udført syn eller omsyn. På denne måde sigtes mod, at både kunder og staten vil være sikret mod ukorrekte udførte syn eller omsyn.

Tilsynet har til formål at sikre, at

Synede køretøjer opfylder gældende bestemmelser.

Registreringssyn giver korrekte data til Centralregisteret for Motorkøretøjer (bl.a. til afgiftsopkrævning), samt at Centralregisterets data er ajour med hensyn til køretøjers synsstatus.

Periodiske syn opfylder direktiv 96/96/EF, der kræver, at private synsvirksomheder skal være behørigt autoriserede og virke under statens direkte tilsyn, og at medlemslandene skal sikre, at synene er objektive og af høj kvalitet.

Herudover skal tilsynet udføres, således at det sikres, at der gives lige konkurrencevilkår for alle synsvirksomheder, at instruktion og vejledning vægtes højt, at der sker systematisk afrapportering af indsatsen, at der tages hensyn til virksomhedernes daglige drift, samt at tilsynet i størst muligt omfang baseres på digitale løsninger. Derfor er det fastlagt i loven, at syns- og omsynsvirksomheder skal råde over it-udstyr, der vil kunne anvendes til indberetning af syns- og omsynsresultater.

Tilsynet vil dels bestå i vurderinger på baggrund af indberetninger fra synsvirksomhederne, dels i en stikprøvekontrol. Derudover stilles der krav om, at synsvirksomhederne skal være underlagt et kvalitetsstyringssystem, og omsynsvirksomhederne skal være tilsluttet en reparationskontrolordning.

Da syns- og omsynsvirksomhederne i et vist omfang skal træffe afgørelser, som har betydning for borgernes retsstilling, fastslås det i bemærkningerne til § 5, at der skal gives klagevejledning i forbindelse med disse afgørelser. Der vil således blive bibeholdt et administrativt klagesystem. Færdselsstyrelsen vil skulle tage stilling til klager i forbindelse med de tekniske og juridiske krav til syn eller omsyn og ikke generelle klager over f.eks. serviceniveauet eller den praktiske tilrettelæggelse af synet eller omsynet og lignende i en synsvirksomhed. Som det fremgår af lovforslagets § 12, forudsættes det, at Færdselsstyrelsen endeligt skal kunne afgøre klagerne. Afgørelserne vil som i dag forsat kunne prøves ved domstolene.

3.6. Synspriserne

For at sikre, at kunderne ikke rammes af prisstigninger, inden der er etableret konkurrence på markedet, fastholdes der indtil 1. januar 2007 en maksimalpris for både syn og omsyn. Denne pris er i overensstemmelse med de nuværende priser. Det vil sige, at maksimalprisen fortsat vil være fastfrosset til 2002-priser. Da der er tale om et erhverv i konkurrence, skal priserne pålægges moms. For alle kategorier, undtagen lastbiler m.v. der vejer over 3.500 kg, er prisen sat således, at lovforslagets pris inkl. moms svarer til 2002-prisen.

For køretøjer, der vejer over 3.500 kg, og som ikke er busser, er prisen sat således, at prisen ekskl. moms svarer til 2002-prisen. Dette skyldes, at disse som altovervejende hovedregel er erhvervskøretøjer, hvor momsen vil kunne afløftes.

På denne måde sikres, at kunderne ikke udsættes for prisstigninger i forhold til de nugældende synspriser. Det vurderes, at der inden for de i lovforslaget foreslåede maksimalpriser er mulighed for nogen priskonkurrence, jf. nedenfor under pkt. 7.

Forud for ophævelsen af maksimalpriserne foretager konkurrencemyndighederne en undersøgelse af konkurrenceforholdene i markedet.

4. Synsvirksomhed

Den første færdselslov fra 1903 indeholdt bestemmelser om syn af køretøjer. Automobiler skulle, før de blev taget i brug, fremstilles for politiet eller de af politiet anviste sagkyndige til afgørelse af, om de tekniske krav var opfyldt. I 1960 oprettedes Statens Biltilsyn, som udover en række administrative, biltekniske opgaver, herunder standardtypegodkendelse af køretøjer m.v., fik den centrale ledelsesfunktion med hensyn til de motorsagkyndige. I løbet af 1960’erne medførte den kraftige vækst i bilparken ligeledes en kraftig vækst i Biltilsynets opgaver. Der blev derfor opført et betydeligt antal synshaller i denne periode, og antallet af bilinspektører (motorsagkyndige med ingeniøruddannelse) og navnlig bilassistenter (synspersonale med mekanikeruddannelse) blev forøget. Desuden ændredes navnet Statens Biltilsyn til Statens Bilinspektion (SBI).

I 1988 i forbindelse med fremlæggelsen af finanslovsforslaget for 1989 besluttede den daværende VKR-regering at undersøge, hvordan syn af køretøjer fremover kunne udføres af en virksomhed, udskilt fra staten. På baggrund af analysen besluttede regeringen at fremsætte lovforslag om overførelse af opgaverne til et koncessioneret aktieselskab, hvor staten skulle have en minoritetsaktiepost. Manglende politisk flertal medførte imidlertid, at omdannelsen og den delvise privatisering ikke blev gennemført.

Den 11. oktober 1991 nedsatte justitsministeren en arbejdsgruppe om den organisatoriske tilrettelæggelse af periodisk syn af personbiler. Arbejdsgruppens hovedopgave var at vurdere og udarbejde forslag til en ordning, hvorefter private autoværksteder eller prøveværksteder udpeges til at foretage de periodiske syn under tilsyn af SBI. Betænkningen fra arbejdsgruppen indeholder bl.a. en beskrivelse af forskellige løsningsmodeller, herunder en selskabsmodel, hvorefter der oprettes et statsligt/privat selskab til varetagelse af synsopgaverne. Arbejdsgruppen anbefalede ikke nogen bestemt løsningsmodel. Forslaget blev ikke færdigbehandlet inden regeringsskiftet i januar 1993.

Ved ressortomlægningerne i forbindelse med regeringsskiftet i januar 1993 blev Justitsministeriets Færdselssikkerhedsafdeling og SBI overflyttet fra Justitsministeriet til Trafikministeriet. hvilket efterfølgende medførte en større strukturomlægning i Trafikministeriet. Færdselsstyrelsen blev oprettet den 1. april 1994 og den 1. januar 1995 blev SBI etableret som en statslig institution. Fra og med 2002 er bevillingen til SBI afhængig af SBI´s produktion (taxameterstyret).

5. Statens Bilinspektion (SBI)

SBI er en statslig institution. Bilinspektionen har den 1. januar 2004 i alt 756 ansatte, svarende til 694 årsværk. Af disse er langt hovedparten ansat på overenskomstvilkår. Der er i dag 7 statstjenestemænd, der har SBI som deres ansættelsessted. Disse 7 statstjenestemænd vil få tilbudt overgang til overenskomstansættelse inden salget af SBI. Hvis dette ikke skulle ønskes af de pågældende, vil de overgå til andet arbejde inden for staten efter de almindelige regler.

Synsproduktionen udføres i dag af SBI. SBI udførte i 2002 godt 1 mio. syn på køretøjer samt knap 200.000 omsyn.

Udover synsproduktion udfører SBI en række andre opgaver, herunder syn ved vejkanten i samarbejde med politiet, foretager undersøgelser af færdselsuheld til brug for politi og domstole, udfører toldsyn og afholder køreprøver. Det vil i løbet af 2004 blive besluttet, af hvem og hvordan disse andre opgaver fremover skal udføres. De bevillingsmæssige konsekvenser heraf vil blive behandlet på forslag til finanslov for 2005.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

De statsfinansielle konsekvenser af en privatisering af synsopgaverne kan opgøres især som løbende indtægter i form af moms, virksomheds- og selskabsskatindtægter, engangsindtægter ved salg af Statens Bilinspektion samt bortfald af de nuværende løbende nettoindtægter fra syn.

SBI varetager i dag en række opgaver for andre offentlige myndigheder inden for den årlige bevilling, herunder bistand til politiet ved § 77-syn, undersøgelser af færdselsuheld samt køreprøver. Disse opgaver vil i 2004 blive løst af SBI inden for bevillingen på finansloven. Den fremtidige opgavevaretagelse af disse opgaver for offentlige myndigheder vil blive fastlagt i løbet af 2004. Det må påregnes, at staten fremover vil have løbende udgifterne til køb af de serviceydelser og undersøgelser hos synsvirksomhederne, som staten ikke selv udfører.

De økonomiske konsekvenser for hvert af årene i perioden 2004 – 2007 er opgjort i nedenstående oversigt.

De økonomiske konsekvenser af moms og skat fra virksomhederne er beregnet ud fra, at syn og omsyn foretages til de i loven fastsatte maksimumpriser, og at gennemsnitspriserne er uændrede fra 2007 og frem. Priserne på syn er fastsat på en sådan måde, at kunderne ikke belastes af momsen. Hovedsigtet har været, at ingen kommer til at betale mere for at få synet en bil. Dog er der en gruppe, der kommer til at betale mindre, nemlig momsregistrerede ejere af personbiler og små varevogne, der kan fradrage momsen. Værdien heraf er opgjort til ca. 2 mio. kr.

Statens mindreindtægt ved privatisering af synsopgaverne er fra 2005 og frem beregnet eksklusiv ydelser, som SBI i dag udfører vederlagsfrit og inklusiv et teknisk fastsat niveau for reinvesteringer.

Inden for den årlige bevilling udfører SBI vederlagsfrit opgaver for andre offentlige myndigheder, herunder især bistand til politiet ved § 77-syn, undersøgelser af færdselsuheld og køreprøver samt myndighedsbetjening mv. for Trafikministeriet. Endvidere udfører SBI vederlagsfrit visse opgaver vedrørende syn og prisfastsættelse af handikapkøretøjer. Da disse opgaver også fremtidigt skal varetages, vil staten fortsat have udgifter hertil. Bevillingerne hertil skal dermed ikke falde bort ved salget af SBI, men overgå til de berørte offentlige myndigheder. Udgifterne til myndighedsbetjening udgør ca. 20 mio. kr. og udgifterne i forbindelse med handicapkøretøjer udgør 0,4 mio. kr.

Reinvesteringerne i SBI er inden for de seneste par år blevet udskudt på grund af usikkerhed om SBI’s fremtidige organisationsforhold og tilhørsforhold til staten. Mindreindtægten i SBI er derfor opgjort inklusiv et teknisk fastsat niveau for de langsigtede udgifter til vedligeholdelse og reinvesteringer på bygninger, maskiner og inventar. Det må påregnes, at der ved beregningen af statens fremtidige provenu af synsopgaven, såfremt SBI var forblevet en statslig institution, ville skulle anvendes midler på udskudte reinvesteringer. I 2004 relaterer mindre-indtægterne sig til den del af omsyn, der forventes foretaget på private godkendte autoværksteder.

Færdselsstyrelsen skal fremover føre tilsyn med, at syn og omsyn af køretøjer udføres korrekt i overensstemmelse med EU-regler herom. Endvidere skal Færdselsstyrelsen fremover udsende indkaldelser til syn. Da området i høj grad er digitaliseret, skal der overflyttes store edb-systemer til Færdselsstyrelsen, og disse skal opgraderes. Disse initialudgifter skal i lighed med tilsynet brugerfinansieres. I 2004 vil Færdselsstyrelsen få en rammeforhøjelse på 9,8 mio. kr. på tillægsbevilling til finansloven for 2004 mod en tilsvarende rammenedsættelse fordelt over de følgende 4 år på forslag til finanslov for 2005.

Statens Bilinspektion forventes solgt hurtigst muligt i 2005. Den endelige salgspris på SBI vil afhænge af markedssituationen, men det må forventes, at udgifterne vil blive finansieret inden for salgsprovenuet af SBI. Da salgsprocessen endnu ikke er påbegyndt, kan størrelsen af salgsprovenuet ikke angives.

Økonomiske konsekvenser for staten ved privatisering af synsopgaven

Mio. kr. 2004 2005 2006 2007 og frem

Moms 3 77 75 76

Skat fra syns- og omsynsvirksomhederne 0 12 12 12

Mindre indtægt på syn i SBI -7 -144 -131 -138

Initialudgifter til tilsyn -10 2 2 2

I alt -14 -53 -42 -48

De administrative statslige udgifter til tilsyn med synsvirksomheder, indkaldelse af køretøjer til syn mv. brugerfinansieres. Syn og omsyn tillægges et gebyr svarende til de statslige administrative udgifter. Omkostningerne indeholder direkte udgifter til tilsyn, den forholdsmæssige andel af Færdselsstyrelsens fælles administrative udgifter samt afskrivning og forrentning af initialomkostningerne. Gebyret vil skønsmæssigt anslået blive på 20 kr. pr. syn og omsyn. De årlige administrative udgifter anslås til at udgøre ca. 25 mio. kr., heraf er halvdelen lønsum.

De statslige tilsynsopgaver vil med lovforslaget fremover omfatte behandling af tilladelsesansøgninger, kontrolbesøg og stikprøvekontrol af de autoriserede synsvirksomheder og autoværksteder, der godkendes til at udføre omsyn. Tilsynet skal varetage opgaver i forbindelse med synskurser og -uddannelse. Endvidere vil staten skulle imødekomme et øget behov for vejledning af såvel synsvirksomheder og autoværksteder som af borgere og virksomheder. Dertil kommer en forventning om et øget antal klagesager. I alt forventes tilsynet at medføre et forøget personalebehov i Færdselsstyrelsen svarende til ca. 20 årsværk til varetagelse af myndighedsopgaver.

En lang række administrative rutiner i forbindelse med administration af den foreslåede ordning vil med fordel kunne varetages digitalt i tråd med regeringens digitaliseringspolitik. Opgaverne vedrører bl.a. tilsyn, opkrævning, indkaldelse til syn. De digitale systemer omfatter: Synsrapporteringssystemet, der sikrer effektiv digital dataudveksling og sagsbehandling i forbindelse med tilsyn, opkrævning og betalingssystemer til elektronisk og digital beregning og opkrævning af tilsynsafgift hos synsvirksomhederne og godkende autoværksteder, samt system til indkaldelse af køretøjer til syn hos borgere og virksomheder. Driftsudgifterne til tilpasning og drift af systemerne er beregnet til at udgøre ca. halvdelen af de administrative udgifter på i alt 25 mio. kr. årligt.

Lovforslaget kan få begrænsede økonomiske konsekvenser for kommunerne fra og med 2005. Statens Bilinspektion udfører i dag vederlagsfrit visse opgaver vedrørende syn og prisfastsættelse af handikapkøretøjer. Med lovforslaget vil de private synsvirksomheder ikke være forpligtede til at udføre disse opgaver uden vederlag. I 2004 vil opgaverne blive løst af SBI inden for bevillingen. De økonomiske konsekvenser for kommuner/amter er beregnet til ca. 0,4 mio. kr. årligt.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne

Prisen på syn og omsyn er i lovforslaget bestemt som en maksimumspris indtil 1. januar 2007. Statens Bilinspektion er forpligtiet til at følge maksimumspriserne, indtil virksomheden er solgt, men autoværksteder, der er godkendt til at udføre omsyn, og synsvirksomheder kan frit fastsætte priser, der ligger under maksimumspriserne. Forskelsbehandlingen mellem SBI og de private virksomheder skyldes alene hensynet til at undgå tvivl om, at SBI (og hermed staten) ikke får konkurrencemæssige fordele i forhold til de private virksomheder.

Synspriserne på store køretøjer over 3.500 kg – dog undtaget busser - vil fremover blive forhøjet med et beløb svarende til momsen. Dette vil berøre de meget få ejere af sådanne køretøjer, der ikke er momsregistrerede, da disse ikke kan afløfte momsen.

SBI yder i dag en række ydelser, som er gratis for kunderne. Dette gælder bl.a. toldsyn, syn af studenterkøretøjer, udstedelse af koblingsattester m.v. De private synsvirksomheder vil med lovforslaget ikke blive forpligtet til at foretage disse ydelser gratis for kunderne.

Derudover vil kunderne få en tidsbesparelse. Tidsbesparelsen vil tydeligst komme til udtryk i forbindelse med omsyn, hvor kunden fremover vil kunne få omsynet sit køretøj samtidig med, at køretøjet repareres, og ikke som i dag, hvor kunden både skal på værksted og til kontrol. Derudover vil kunderne have lettere adgang til syn, idet kunden selv fremover vil kunne bestemme, hvor køretøjet ønskes synet. Det må forventes, at der af konkurrencemæssige årsager vil være en større kapacitet på de konkurrerende synsvirksomheder, frem for i dag, hvor der kun er én virksomhed. Derfor vil det blive lettere for kunden at få en synstid, der passer til kundens planer. I de tilfælde hvor et synet eller omsynet køretøj udtages til stikprøvekontrol, vil kunden opleve en forsinkelse på maksimalt en time.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget indebærer, at der åbnes for konkurrence på synsmarkedet. Da der er tale om liberalisering af et tidligere monopol, forventes lovforslaget at åbne et helt nyt marked med deraf følgende forventede positive konsekvenser for erhvervslivet.

Udførelsen af omsyn, der åbnes for fri konkurrence fra 1. september 2004, vil betyde nye indtjeningsmuligheder for de værksteder, der vælger at lade sig godkende. For borgerne indebærer forslaget en tidsbesparelse og måske også en økonomisk besparelse, idet et køretøj efter reparation hos et godkendt autoværksted ikke længere skal transporteres til omsyn i en synshal. Den samlede samfundsmæssige besparelse heraf er ikke beregnet.

Liberaliseringen på udførelsen af syn vil give muligheder for mere fleksible synsmuligheder for transporterhvervet og borgere, idet liberaliseringen forventes at medføre en øget mængde synssteder.

Priserne på udførelse af syn og omsyn er i loven bestemt som maksimumspriser indtil 1. januar 2007. Synsvirksomheder og autoværkstederne kan derfor vælge at udføre syn og omsyn til en lavere pris til fordel for transporterhvervet og private kunder.

Syn og omsyn vil blive momspligtige, når ydelserne udbydes i fri konkurrence fra hhv. 1. september 2004 og 1. januar 2005. For i videst muligt omfang at sikre, at transporterhvervet og private kunder fremover betaler en pris for syn, der svarer til de nuværende priser, er synspriserne på lastbiler over 3.500 kg mv. tillagt moms, mens momsen er inkluderet i synspriserne på busser, personbiler og motorcykler mv.

I praksis betyder dette, at virksomheder, der har lette køretøjer, som f.eks. personbiler indregistreret til virksomheden samt de busser, der vil kunne afløfte momsen, vil kunne få en mindre besparelse, idet denne gruppe vil kunne afløfte den del af det nuværende synsbeløb, der er moms.

For private borgere betyder momspligten ingen ændring i synsprisen for busser, personbiler og motorcykler, mens den faktiske synspris for lastbiler over 3.500 kg vil stige med et beløb svarende til momsdelen.

For de virksomheder, der vælger at få tilladelse til syn eller omsyn, vil det medføre et administrativt merarbejde at dokumentere de krav, som Færdselsstyrelsen vil kræve for at udstede en tilladelse samt de indberetningskrav, der vil være pr. udført syn eller omsyn. Endvidere vil der være udgifter forbundet med kvalitetsstyringssystemer for synsvirksomhederne og udgifter til reparationskontrolordning for omsynsvirksomhederne. De administrative udgifter opvejes af øgede indtjeningsmuligheder.

Samlet set er det Trafikministeriets vurdering, at der kan forventes en god og effektiv konkurrence på markedet.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Det følger af EF-traktatens artikel 295, at de ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne ikke berøres af EF-traktaten. Dette indebærer, at EF-traktaten ikke begrænser medlemsstaternes mulighed for at lade erhvervsvirksomhed foregå i offentlig regi eller lade dem overgå til privat regi, idet disse virksomheder fortsat er omfattet af traktatens grundlæggende bestemmelser.

Lovforslaget har derfor ikke nye EU-retlige aspekter. Lovforslaget indeholder bestemmelser vedrørende dele af Rådets direktiv 96/96/EF af 20. december 1996 om teknisk kontrol med motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil, Rådets direktiv 2000/30/EF og Rådets direktiv 94/55/EF om kontrol af køretøjer til transport af farligt gods. Direktiverne er allerede implementeret i den nuværende lovgivning.

11. Hørte organisationer m.v.

Lovforslaget er sendt i høring hos de i bilag 1 nævnte organisationer m.v. Høringssvar ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til, vil blive fremsendt til Trafikudvalget, når høringsfristen er udløbet.

Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for det offentlige Staten vil fremtidigt få moms- og skatteindtægter. Fra og med 2005 skønnes de positive konsekvenser at udgøre knap 100 mio. kr. årligt. Hertil kommer indtægterne fra salg af SBI. Statens udlæg til initialudgifter til tilsyn afskrives i årene 2005-08 med 2 mio. kr. årligt. Statens fremtidige nettoprovenu på synsopgaverne falder væk. Staten må påregne udgifter til køb af serviceydelser, der i dag produceres af SBI. De årlige nettoudgifter skønnes til omkring 130 mio. kr. årligt fra og med 2005. Staten vil i 2005 have et udlæg på 10 mio. kr. til initialudgifter til tilsyn.

Administrative konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner Ingen Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Da der er tale om åbning af et nyt marked, vil det have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Positive konsekvenser i form af tidsbesparelser og større valgmuligheder ved syn af erhvervskøretøj. Hvis en virksomhed vælger at få en tilladelse til syn eller omsyn, vil tilladelsen, herunder ansøgningsfasen, indberetningskrav m.v. medføre en forøget administrativ byrde for virksomheden.

Administrative konsekvenser for borgerne Positive konsekvenser i form af tidsbesparelser og større valgmuligheder. Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af Rådets direktiv 96/96/EF af 20. december 1996 om teknisk kontrol med motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil, Rådets direktiv 2000/30/EF og Rådets direktiv 94/55/EF om kontrol af køretøjer til transport af farligt gods.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den foreslåede § 1 bestemmer, at biler, motorcykler og knallerter skal være typegodkendt eller godkendt ved syn, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Dette medfører, at ikke-godkendte køretøjer kan anvendes på arealer, hvor færdselsloven ikke er gældende, jf. definitionen i færdselslovens § 1 (lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august 2001). Det samme gælder for påhængs- og sættevogne til bil og motorcykel samt til campingvogne.

I stk. 2 foreslås det, at Færdselsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om godkendelses- og synspligt inden ibrugtagning for traktorer, motorredskaber og påhængsredskaber til disse, samt til andre påhængsredskaber og blokvogne. Der er i dag en række undtagelser for godkendelses- og synspligt for visse typer af køretøjer indenfor disse kategorier. Syns- og godkendelsespligt for disse køretøjstyper foreslås derfor reguleret i bekendtgørelsesform.

Ved syn forstås en teknisk kontrol af et køretøj med henblik på at sikre, at køretøjet er i en færdselssikkerhedsmæssig og miljømæssig forsvarlig stand og opfylder væsentlige gældende regler om indretning og udstyr, herunder reglerne om støj og udstødning, samt en kontrol af køretøjet, der tjener som grundlag for registrering og afgiftsberegning.

Ved omsyn forstås en teknisk kontrol af et køretøj med henblik på at sikre, at fejl ved køretøjet konstateret ved et syn nu er udbedret.

Kravet om typegodkendelse er en kodificering af den gældende fortolkning af færdselslovens § 73, stk. 1, nr. 1, og er som sådan udmøntet i registreringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1350 af 18. december 2000, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 281 af 23. april 2003).

Ved et køretøj forstås en indretning på hjul, bælter, valser, meder eller andet, som er indrettet til kørsel på vej, og som ikke løber på skinner, jf. færdselslovens § 2, nr. 9.

Ved bil forstås et motorkøretøj, der er forsynet med 4 eller flere hjul eller med bælter, valser, meder eller lignende, samt motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt overstiger 400 kg, jf. færdselslovens § 2, nr. 2.

Ved motorcykel forstås et motorkøretøj på 2 hjul, med eller uden sidevogn, og motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt ikke overstiger 400 kg, jf. færdselslovens § 2, nr. 11.

Ved knallert forstås et to- eller trehjulet køretøj med en forbrændingsmotor med et slagvolumen på ikke over 50 cm 3 eller med elmotor og med en konstruktiv bestemt maksimalhastighed på højst 45 km i timen, jf. færdselslovens § 2, nr. 6.

Ved påhængsvogn forstås påhængskøretøj, der hovedsagelig er indrettet til befordring af personer eller gods, sættevogn dog undtaget, jf. færdselslovens § 2, nr. 19.

Ved sættevogn forstås påhængskøretøj, der hovedsagelig er indrettet til befordring af personer eller gods, og som kobles til det trækkende køretøj således, at køretøjet eller dets last delvis hviler på det trækkende køretøj, jf. færdselslovens § 2, nr. 21.

Ved campingvogn forstås et påhængsredskab, der er indrettet til beboelse, jf. færdselslovens § 2, nr. 18, og detailforskrifter for køretøjer, pkt. 1.4.1.

Ved traktor forstås et motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i timen, jf. færdselslovens § 2, nr. 24.

Ved motorredskab forstås et motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet som arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 30 km i timen, og kun med en væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed. Motordrevet køretøj, der er bestemt til at føres af en gående, anses som motorredskab, jf. færdselslovens § 2, nr. 14.

Ved påhængskøretøj forstås et køretøj, der efter sin indretning er bestemt til at blive trukket af et andet køretøj. Påhængskøretøjer inddeles i påhængsvogn, sættevogn og påhængsredskab, jf. færdselslovens § 2, nr. 17.

Ved påhængsredskab forstås et andet påhængskøretøj end påhængsvogn og sættevogn. Campingvogn anses som påhængsredskab, jf. færdselslovens § 2, nr. 18.

Ved blokvogn forstås et motordrevet køretøj eller et dertil koblet køretøj, hvis vægt, akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion udelukker køretøjet fra registrering, og som er beregnet til transport af særlig tungt eller omfangsrigt gods, jf. færdselslovens § 2, nr. 3.

Bestemmelsen er en kodificering af gældende praksis, og der tilsigtes ingen ændringer deri.

Til § 2

Det foreslås, at der kan fastsættes regler om periodisk syn af visse køretøjer. Bestemmelsen er i overensstemmelse med den nugældende § 78, stk. 2, i færdselsloven. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsens rækkevidde.

De nugældende regler om periodisk syn hviler på EU-retlige forpligtelser, herunder i særdeleshed på direktiv 96/96/EF, som ændret ved direktiv 2003/27/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om teknisk kontrol med motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil. Der forventes med lovforslaget ingen ændringer i de nuværende regler om periodisk syn, herunder den nuværende synsfrekvens. Synsfrekvensen for en almindelig personbil vil fortsat være 4-2-2, hvormed forstås, at køretøjet skal synes første gang, når det er ca. 4 år gammelt og derefter hvert andet år.

I stk. 2 foreslås det, at politiet eller Færdselsstyrelsen til enhver tid kan kræve, at et registreret eller godkendt køretøj fremstilles til syn til kontrol af, om køretøjet er i lovlig stand. Bestemmelsen er en videreførsel af den nugældende § 78, stk. 1, i færdselsloven, og der er ikke tilsigtet nogen ændring af bestemmelsens rækkevidde.

Det vigtigste anvendelsesområde for den foreslåede bestemmelse er indkaldelse til syn af køretøjer, der ved politiets forudgående kontrol efter færdselslovens § 77 er fundet behæftet med væsentlige mangler. Andre anvendelser af bestemmelsen er indkaldelse af køretøjer efter færdselsuheld, brand eller lignende. Færdselsstyrelsen har tidligere anvendt bestemmelsen til at indkalde køretøjer til fornyet periodisk syn, hvis der opstår mistanke om et forkert udført syn.

Til § 3

I lighed med gældende lovgivning foreslås det i stk. 1 (tidligere færdselslovens § 78, stk. 3), at et køretøj skal fremstilles og godkendes ved syn efter indkaldelse. Manglende overholdelse af en tilsigelse vil kunne straffes med bøde i overensstemmelse med den nugældende lovgivning, jf. færdselslovens § 118, stk. 1.

I stk. 2 foreslås det, at nummerpladerne kan inddrages af politiet, hvis et køretøj ikke indbringes til syn efter en tilsigelse. Denne del af bestemmelsen svarer til den tidligere § 78, stk. 4, i færdselsloven. Som noget nyt er tilføjet, at hvis køretøjet ikke bliver godkendt ved syn eller omsyn, kan nummerpladerne inddrages. Dette svarer til gældende regler i registreringsbekendtgørelsen.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at Færdselsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om godkendelse og syn af køretøjer.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at der kan fastsættes regler om, hvilke tekniske krav der stilles i forbindelse med foretagelse af et syn eller omsyn. Da synsopgaverne hidtil er udført af en statslig institution, er en række af de tekniske krav ikke udformet som egentlige regler, men alene som instrukser i forhold til institutionen. Når der foretages en liberalisering af synsproduktionsmarkedet samt en privatisering af Statens Bilinspektion, er det nødvendigt, at de tekniske krav til udførelsen af syn fastsættes i regler.

I stk. 1, nr. 2, foreslås det, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om periodisk syn. Dette er en videreførelse af færdselslovens § 78, stk. 2.

I stk. 1, nr. 3, foreslås det, at der kan fastsættes regler om gennemførelse af retsakter fra Det Europæiske Fællesskab. Dette gælder både anvendelsen af forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, og opfyldelse af direktiver og beslutninger samt aftaler, som EU har indgået med andre lande om forhold, der vedrører denne lov.

Det foreslås i stk. 2, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om kontrol af forsvarets køretøjer. Der er tale om en videreførelse af færdselslovens § 71, stk. 3, og der er ikke tilsigtet nogen ændring af praksis.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at der ikke må udføres syn eller omsyn uden tilladelse. En tilladelse til synsvirksomhed indebærer tillige, at virksomheden har tilladelse til at udføre omsyn. Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med kravene i direktiv 96/96/EF, hvorefter periodisk syn skal udføres af staten eller af virksomheder, der har autorisation hertil og er under statens direkte tilsyn. Endvidere foreslås det i stk. 2, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om betingelser for at kunne få tilladelse til at foretage syn eller omsyn.

Det er hensigten, at der bl.a. vil blive udstedt regler om, at der skal være en godkendt teknisk ansvarlig person i en syns- eller omsynsvirksomhed. Det vil således være denne person, der vil være ansvarlig for, at syn eller omsyn udføres fagligt forsvarligt. Dokumentation for den tekniske viden vil kunne ske ved at bestå en prøve. Endvidere er det hensigten at stille krav om, at den teknisk ansvarlige har de fornødne ledelsesbeføjelser, så vedkommende har reel mulighed for at opfylde sin ansvarsforpligtelse for den tekniske udførelse af arbejdet. Derudover forudsættes det, at vedkommende er myndig. Det er hensigten, at virksomheden samt den teknisk ansvarlige person skal afgive en erklæring om, at de ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover. Dette krav er i overensstemmelse med lignende krav i andre tilladelses- eller autorisationsordninger. Hvis erklæringen ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold, vil tilladelse blive nægtet, ligesom en allerede udstedt tilladelse vil kunne tilbagekaldes på dette grundlag. Dertil kommer, at det vil være et krav, at virksomhederne råder over elektronisk kommunikationsudstyr. Kravene til indberetninger af synsresultater vil blive udmøntet i bekendtgørelsesform. Det er hensigten, at Statens Bilinspektions nuværende it-synsrapporteringssystem overføres til Færdselsstyrelsen som et centralt synsrapporteringssystem, som alle syns- og omsynsvirksomheder skal rapportere til digitalt.

Det vil endvidere være et krav, at den ansøgende virksomhed ikke har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs. Der vil således ikke blive meddelt tilladelse til virksomheder, der er under afvikling. Dertil kommer, at det vil være en betingelse, at virksomheden har fast forretningssted i Danmark. Der vil således ikke blive givet tilladelse til virksomheder, der alene er etableret i udlandet, f.eks. på den anden side af den dansk/tyske grænse.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at der kan fastsættes vilkår for tilladelsen. Det bemærkes, at vilkårene vil være forskellige afhængigt af, hvilken form for synsvirksomhed der meddeles tilladelse til. Det er hensigten, at der fastsættes vilkår om overholdelse af tekniske krav til syn og omsyn, specielt for at sikre at synene udføres i overensstemmelse med gældende regler, og at køretøjerne derefter opfylder gældende bestemmelser. Derudover skal vilkårene sikre, at periodiske syn er i overensstemmelse med kravene i EU-direktivet, og at registreringssyn medfører korrekt indrapporterede data til Centralregisteret for Motorkøretøjer til bl.a. afgiftsopkrævning. Det bemærkes, at vilkårene vil blive fastsat ud fra behovet for at kunne udøve det nødvendige tilsyn så effektivt og ressourcebesparende som muligt.

Det vil blive et vilkår, at forvaltnings- og offentlighedsloven helt eller delvist skal gælde for de virksomheder, der har tilladelse til at udføre syn eller omsyn. I de bekendtgørelser som Færdselsstyrelsen vil udstede herom, vil det fremgå, at dette vilkår kun vedrører virksomhedens syns- eller omsynsarbejde og ikke virksomhedens eventuelle andre opgaver. Kravet skyldes, at der i nogen grad er tale om myndighedsafgørelser, og at kundernes retssikkerhed ikke skal formindskes som følge af liberaliseringen. Dette vilkår vil endvidere have den effekt, at afgørelserne bliver omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet. Det vil således ikke være muligt lovligt at syne, f.eks. sine egne køretøjer eller køretøjer, som man har en væsentlig økonomisk interesse i f.eks. et langtidsleaset køretøj eller et køretøj, der ejes af virksomhedens moderselskab.

Derudover forventes det, at der vil blive fastsat vilkår om det nødvendige tekniske udstyr, der skal være til stede i en syns- eller omsynsvirksomhed, samt krav om løbende kontrol og kalibrering af udstyret. Udstyret vil afhænge af, om der ønskes tilladelse til syn/omsyn af lette eller tunge køretøjer (lastbiler, busser mv.).

Endvidere er det hensigten, at der fastsættes vilkår om kvalitetsstyringssystem for synsvirksomheder og reparationskontrolordning for omsynsvirksomheder.

Kravet om kvalitetsstyringssystem er kendt fra andre synsproduktionsmarkeder, f.eks. det finske. Det bemærkes, at Statens Bilinspektion allerede i dag har et certificeret kvalitetsstyringssystem. Der vil være stor forskel i kompleksiteten af et sådant system afhængigt af, hvilke syn der ønskes tilladelse til. Der vil således være tale om et meget enkelt system, hvis der alene er tale om periodisk syn af lette køretøjer (f.eks. personbiler), hvorimod systemet vil være væsentlig mere kompliceret, hvis der også er tale om registreringssyn af tunge køretøjer og f.eks. godkendelse af køretøjer til farligt gods, idet kravene til sådanne køretøjer er væsentligt mere omfattende end til personbiler.

For omsynsvirksomheder, der i praksis altovervejende forventes at være autoværksteder med tilladelse til at foretage omsyn, vil der i stedet være vilkår om tilslutning til en reparationskontrolordning, som f.eks. den reparationskontrolordning, som Teknologisk Institut udfører, og hvor der allerede er ca. 1.600 værksteder tilsluttet.

Endvidere er det hensigten, at der fastsættes uddannelseskrav til synsmedarbejdere. Også niveauet for krav vil afhænge af, hvilken tilladelse der ønskes. Det er hensigten, at Færdselsstyrelsen udarbejder nærmere pensumkrav samt krav om prøve, som skal bestås, for at den pågældende har opfyldt uddannelseskravene. Det bemærkes, at disse krav også vil være forskellige afhængigt af, hvilken type synsvirksomhed der søges om tilladelse til. Der vil formentligt blive stillet krav om genopfriskningskurser eller om nye prøver, hvis den teknologiske udvikling gør det nødvendigt. For en synsmedarbejder i en synsvirksomhed vil kravene maksimalt blive baseret på de uddannelseskrav, der i dag er gældende for synsmedarbejderne hos Statens Bilinspektion, hvorimod en mekanikeruddannet medarbejder i en omsynsvirksomhed kun vil skulle have en kort uddannelse i at benytte synsrapporteringssystemet, idet uddannelsen som mekaniker er nok til at kunne reparere og konstatere udbedring af udpegede fejl. Til den teknisk ansvarlige person vil der som udgangspunkt blive stillet samme uddannelseskrav som til synsmedarbejderen. Uddannelses- og prøvekravene vil blive udformet under hensyntagen til, at disse krav ikke skal virke som en barriere for, at der kommer konkurrence på synsmarkedet. Selve uddannelsen forventes f.eks. at kunne ske internt i synsvirksomhederne.

Endelig forventes det, at der stilles krav om ansvarsforsikring med henblik på at sikre, at køretøjs-ejeren friholdes for tab, som vil kunne være en følge af mangelfuldt eller fejlagtigt udført syn eller omsyn.

Da syns- og omsynsvirksomhederne i et vist omfang skal træffe afgørelser i form af godkendelse eller ikke godkendelse af køretøjer ved syn, herunder omsyn, som har betydning for borgernes retsstilling, vil der blive fastsat vilkår om klagevejledning i forbindelse med eventuelle klager over foretagne syn eller omsyn. Der vil således blive bibeholdt et administrativt klagesystem. Færdselsstyrelsen vil skulle tage stilling til klager i forbindelse med de tekniske og juridiske krav til syn eller omsyn og ikke generelle klager over f.eks. serviceniveauet i en synsvirksomhed eller den praktiske tilrettelæggelse af synet eller omsynet og lignende. Som det fremgår af lovforslagets § 12, forudsættes det, at Færdselsstyrelsen endeligt skal kunne afgøre klagerne. Afgørelserne vil som hidtil kunne prøves ved domstolene.

Endelig vil det blive fastsat som vilkår for tilladelsen, at synsvirksomheden vil kontrollere ihugning eller genihugning m.v. af chassisnummer eller stelmærkning, jf. lovforslagets § 19.

I stk. 3 foreslås det, at virksomhederne kun vil kunne få tilladelse, hvis det gøres antageligt, at ansøgeren vil kunne drive syns- eller omsynsvirksomhed på en forsvarlig måde. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det forekommer uhensigtsmæssigt, at virksomheder skal have tilladelse til at føre synsvirksomhed, hvis det allerede på ansøgningstidspunktet er overvejende sandsynligt, at Færdselsstyrelsen inden for en kortere tidshorisont vil skulle tilbagekalde tilladelsen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis ansøgeren tidligere har fået tilbagekaldt tilladelser grundet ikke-strafbare forhold, f.eks. overtrædelse af vilkårene.

Det foreslås i stk. 4, at uanset om en virksomhed opfylder de fastsatte krav om adgang til erhvervet, så skal der meddeles afslag på en ansøgning om tilladelse, hvis den ansøgende virksomheds ejer eller den teknisk ansvarlige person er dømt for forhold, der er omfattet af straffelovens § 78, stk. 2. Efter denne bestemmelse kan en person, der er dømt for strafbart forhold, udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Ved farebedømmelsen er det afgørende, hvilken risiko der er for tilbagefald for netop denne person. Der må derfor tages hensyn til de omstændigheder, hvorunder forholdet blev begået, forbrydelsens grovhed og udførelsesmåde, vedkommendes personlige forhold på gerningstidspunktet og nu, og – ikke mindst - hvor lang tid der er gået siden lovovertrædelsen. Med hensyn til personer, der er dømt for berigelseskriminalitet eller for overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, indebærer bestemmelsen, at Færdselsstyrelsen som udgangspunkt vil være tilbageholdende med at meddele tilladelse. Straffelovens § 78, stk. 3, vil finde anvendelse, hvis et afslag på en ansøgning om tilladelse til at foretage syn eller omsyn er begrundet i straffelovens § 78, stk. 2. Det indebærer, at nægtelse af tilladelse på begæring af ansøgeren skal indbringes for retten af anklagemyndigheden. Såfremt nægtelsen godkendes af retten, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb.

Til § 6

Det foreslås, at indehavere af tilladelse til synsvirksomhed ikke samtidigt kan drive virksomhed med reparation af køretøjer. Dette forbud er indføjet for at undgå, at der opstår habilitetsproblemer, f.eks. om hvorvidt de anførte fejl og mangler ved køretøjet skyldes et ønske fra virksomhedens side om at opnå økonomisk vinding ved en unødvendig reparation af køretøjet. Forbuddet gælder også, selvom der foretages en opdeling i juridiske personer. Der vil således ikke blive givet tilladelse, jf. § 4, til at udføre syn til virksomheder, hvor det vurderes, at virksomheden er så tæt forbundet med autoreparation, at der er tale om forsøg på omgåelse af denne bestemmelse. Som eksempel kan nævnes, hvis et autoreparationsværksted opretter et datterselskab, der skal udføre syn, hvor det vurderes, at virksomheden kun er oprettet for at syne køretøjer, som værkstedet selv reparerer efterfølgende. Der vil naturligvis være tale om en konkret vurdering, og eventuelle afslag på tilladelser begrundet i denne bestemmelse vil ligesom øvrige afslag kunne prøves ved domstolene.

Kravet omfatter ikke omsynsvirksomheder, der således kan udøve autoreparationsvirksomhed sammen med omsynsvirksomheden. Baggrunden herfor er, at der ved omsynet alene skal ske en kontrol af, om de fejl og mangler, der er konstateret ved synet, er blevet repareret. Det forventes således, at langt de fleste omsynsvirksomheder vil udføre omsynet i direkte sammenhæng med reparationen af køretøjet.

Til § 7

Det foreslås, at en tilladelse bortfalder, når visse betingelse er opfyldt. En tilladelse bortfalder således, hvis virksomheden kommer under konkursbehandling eller likvidation, eller hvis den teknisk ansvarlige person ophører med at have tilknytning til virksomheden/tilladelsesindehaveren. Med manglende tilknytning forstås, at den pågældende ikke længere er ejer eller ansat i virksomheden med de fornødne ledelsesbeføjelser. Virksomheden vil til enhver tid kunne ansøge om godkendelse af en ny teknisk ansvarlig person til Færdselsstyrelsen. Derudover vil en tilladelse bortfalde, hvis virksomhedens ejer eller, hvis der er tale om en juridisk person, medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller den teknisk ansvarlige person får konstateret forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.

Til § 8

I § 8 foreslås det, at Færdselsstyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse, hvis indehaveren af tilladelsen groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene i tilladelsen. Baggrunden herfor er, at det ikke er hensigten med liberaliseringen, at der skal slækkes på hensynet til færdselssikkerheden. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der vil blive stillet strenge krav til omsynsvirksomhedernes udførelse af arbejdet. Også mindre fejl i udførelsen af arbejdet vil blive betragtet som alvorlige fejl, og medføre skærpet kontrol, og en eventuel grov fejl vil indebære tilbagekaldelse af tilladelsen.

Da det er hensigten, at betaling af gebyrerne i § 16 vil indgå som et vilkår, vil manglende betaling heraf ligeledes kunne indebære tilbagekaldelse af tilladelsen. Derudover vil en tilladelse kunne tilbagekaldes, hvis der er tale om omgåelse af forbudene i § 6, hvorefter synsvirksomheder ikke må udføre autoreparationer.

En afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse vil kunne indbringes for domstolene af Færdselsstyrelsen, og tilladelsesindehaveren skal derfor informeres om denne adgang. Fristerne for anlæggelse af en sådan sag skal fremgå af tilbagekaldelsen. Tilladelsesindehaveren får således en lettere adgang til prøvelse af sagen, end hvis vedkommende var henvist til selv at indbringe en sag for domstolene. Endvidere er det hensigten, at anmodning om domstolsprøvelse som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, hvilket indebærer, at virksomheden ikke vil kunne udføre syn eller omsyn, medmindre dommeren beslutter det modsatte.

Til § 9

Bestemmelsen åbner mulighed for, at den, som udøver syns- eller omsynsvirksomhed, ved dom for strafbare forhold, vil kunne få frakendt retten til fortsat at udøve denne virksomhed. Muligheden følger allerede af straffeloven, men af fremstillingsmæssige årsager for at understrege betydningen af en kvalitativ god syns- og omsynsproduktion er bestemmelsen indsat direkte i lovteksten.

Til § 10

Det foreslås, at Færdselsstyrelsen fører tilsyn med syns- og omsynsvirksomhederne. Tilsynet har til formål at sikre, at de synede køretøjer opfylder gældende bestemmelser, at periodiske syn opfylder kravene i direktivet 96/96/EF af 20. december 1996 om »teknisk kontrol med motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil« om periodisk syn, at der ved registreringssyn bliver indrapporteret korrekte data til Centralregisteret for Motorkøretøjer, samt at Centralregisterets data er ajour med hensyn til køretøjernes synsstatus.

Derudover skal tilsynet sikre, at der er lige konkurrencevilkår for alle syns- og omsynsvirksomheder. Færdselsstyrelsen skal således give instruktion og vejledning samt systematisk afrapportering af syns- og omsynsindsatsen, samt at der tages hensyn til virksomhedernes daglige drift.

Det bemærkes, at der i direktiv 96/96/EF er krav om, at periodiske syn enten udføres af staten eller under direkte tilsyn fra staten, og at medlemslandene skal sikre, at synene er objektive og af høj kvalitet. Det direkte tilsyn i form af fysisk stikprøvekontrol vil primært ske på baggrund af statistisk analyse af synsresultaterne og klagesager, det vil sige et tilpasset tilsyn. Da der stilles krav om kvalitetsstyringssystemer, reparationskontrolordning og central synsindrapportering til Færdselsstyrelsen, vurderes det, at kravet om forsvarligt tilsyn er opfyldt.

Det foreslås i stk. 2, at indehavere af tilladelser til syns- eller omsynsvirksomhed skal meddele Færdselsstyrelsen enhver oplysning om syns- eller omsynsvirksomheden. Dette krav er dels begrundet i behovet for at kunne føre et rimeligt tilsyn med virksomheden, dels at Færdselsstyrelsen skal udarbejde visse statistiske informationer vedrørende markedets udvikling. Da der er tale om frigivelse af et monopolmarked, er det væsentligt for fremtidige ændringer i sektorlovgivningen, at der foreligger et så uddybet erfarings- og vidensgrundlag om markedet som muligt. Endvidere vil bestemmelsen finde anvendelse i forbindelse med Færdselsstyrelsens behandling af klager over syns- eller omsynsvirksomheders godkendelse eller nægtelse af godkendelse af køretøjer ved syn. Færdselsstyrelsen vil således kunne kræve alle de oplysninger af en virksomhed, som er nødvendige for at kunne træffe afgørelse i en klagesag.

Af stk. 3 fremgår, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler både om tilsynet og om oplysningspligten.

Til § 11

For at kunne udføre stikprøvevis kontrol af, om virksomhederne udfører syns- eller omsynsvirksomhed i overensstemmelse med gældende ret, kan Færdselsstyrelsen foretage uanmeldte besøg hos syns- og omsynsvirksomhederne. Bestemmelsen kan alene finde anvendelse på virksomhedens erhvervslokaler. Da der er tale om stikprøvekontrol, foreligger der ikke et grundlag for mistanke, som domstolene kan tage stilling til. Kontrolbesøgene skal blot sikre, at virksomhederne udfører synene eller omsynene på en forsvarlig og korrekt måde i henhold til reglerne.

Endvidere foreslås det, at Færdselsstyrelsen mod behørig legitimation kan udføre kontrol af de køretøjer, der er til syn henholdsvis omsyn hos en virksomhed. Det bemærkes, at det er hensigten, at denne kontrol ikke vil medføre unødig forsinkelse for kunden, hvorfor kontrollen vil blive udført samme dag, som køretøjet er til syn eller omsyn. I praksis vil dette ske ved, at værkstedet inden for fem minutter efter indberetning af synets eller omsynets resultater til Færdselsstyrelsen automatisk vil få oplyst, om dette køretøj er udtaget til en stikprøvekontrol. Hvis dette er tilfældet, skal værkstedet tilbageholde køretøjet i en time efter synets eller omsynets færdiggørelse, således at stikprøvekontrollen kan udføres. Kunden får således at vide med det samme, om kundens køretøj skal kontrolleres yderligere. Det bemærkes, at den adgang, Færdselsstyrelsen har til mod behøring legitimation at foretage kontrol med synets eller omsynets udførelse, forudsætter, at det ikke konkret vurderes, at der foreligger overtrædelse af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf. Foreligger der en sådan mistanke, fremsendes sagen til politiet, som kan foretage videre undersøgelser og efterforskningsskridt.

Til § 12

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der alene er klageadgang til Færdselsstyrelsen med mulighed for domstolsprøvelse af styrelsens afgørelse. Endvidere foreslås det, at trafikministeren kan bemyndige en anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er henlagt til Færdselsstyrelsen.

Til § 13

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at en ejer af et køretøj kan pålægges bødestraf, hvis køretøjet ikke fremstilles til syn efter tilsigelse. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i færdselslovens § 118, stk. 1.

Endvidere foreslås det i stk. 2, at der kan pålægges bødestraf, hvis syn eller omsyn foretages uden tilladelse. Henvisning til straframmer i anden lov skyldes, at personer, der udfører syn uden tilladelse, ofte ligeledes vil kunne straffes for bedrageri mv.

Det foreslåede stk. 3 indebærer, at der kan pålægges bødestraf for overtrædelse af regler udstedt i medfør af denne lov.

I det foreslåede stk. 4 fastslås det, at juridiske personer også kan ifalde straf.

Til § 14

Den foreslåede bestemmelse fastlægger maksimalpriserne for syn eller omsyn ekskl. moms. I praksis vil der skulle betales moms af beløbet, hvorefter den reelle pris bliver den i lovforslaget angivne + moms. For lastbiler med en typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, påhængsvogne og sættevogne til biler, hvor påhængsvognen og sættevognen har en typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, for motorredskaber, og for blokvogne betales fremover den pris, der i dag fremgår af færdselsloven + moms. Baggrunden for, at momsen er lagt oveni prisen for tunge køretøjer er, at disse køretøjer som altovervejende hovedregel anvendes erhvervsmæssigt, og momsen derfor vil kunne afløftes.

For busser, det vil sige personbiler indrettet til befordring af flere end 9 personer føreren medregnet, vil synsprisen blive sat således, at prisen for syn eller omsyn inkl. moms vil svare til den pris, der betales i dag. Dette gælder uanset bussens vægt. Dette skyldes, at en række busejere ikke ville kunne afløfte momsen, og at det ikke ønskes, at disse vil skulle stilles dyrere, end de er i dag. Dette vil ligeledes gælde for særlige godkendelser for busser, der ønskes anvendt til kørsel i udlandet, hvor en sådan tilladelse kræves.

For motorcykler, påhængsvogne eller påhængsredskaber til motorcykler og for knallerter samt for øvrige typer af biler og påhængskøretøjer vil prisen inkl. moms svare til den pris, der betales i dag.

I perioden mellem 1. januar 2005 og indtil Statens Bilinspektion er solgt og dermed privatiseret, vil Statens Bilinspektion for ikke at virke konkurrencehæmmende kun tilbyde produkter til den fulde maksimalpris. Ydelser som f.eks. ADR-godkendelse og koblingsattester, der sker i forlængelse af et syn og som i den nugældende lov ikke er selvstændigt prissat, er ikke omfattet af lovforslaget. For så vidt angår disse ydelser, vil det være op til markedet at regulere prisniveauet.

Til § 15

Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at syns- og omsynsvirksomhederne skal betale et omkostnings- og formålsbestemt gebyr. Gebyret skal dække udgifterne til tilsyn på markedet , udarbejdelse af uddannelsesplaner, vejledning til virksomheder, udsendelse af indkaldelser til syn samt behandling af klager over syns- og omsynsvirksomheder. Det vurderes, at gebyret i 2004 vil blive i størrelsesordenen ca. 20 kr. pr. syn eller omsyn. Gebyret opkræves kvartalsvis af Færdselsstyrelsen, men der vil kunne fastsættes en bagatelgrænse, således at gebyret alene opkræves årligt.

Til § 16

Den foreslåede bestemmelse vedrører en række konsekvensændringer i færdselsloven som følge af, at der nu foreslås en ny samlet hovedlov for godkendelse og syn af køretøjer.

Det foreslåede nr. 1 vedrører en ophævelse af færdselslovens § 71 samt overskriften hertil. Bestemmelsen vedrører Statens Bilinspektions monopol på at foretage køretøjstekniske undersøgelser, herunder periodisk syn af køretøjer, samt fastsætter, at Statens Bilinspektion skal yde bistand til andre myndigheders behandling af færdselssager. Endvidere indeholder bestemmelsen en bemyndigelse til trafikministeren til at fastsætte nærmere regler herfor. Endelig kan forsvarsministeren efter bestemmelsen fastsætte regler om kontrol med forsvarets køretøjer. Denne bestemmelse er videreført ved forslagets § 4, stk. 2.

I nr. 2 foretages der en ændring af færdselslovens § 73, stk. 1. Den nugældende § 73, stk. 1, i færdselsloven bestemmer, at justitsministeren og trafikministeren kan fastsætte regler om registrering af køretøjer. Baggrunden for denne formulering er, at formuleringen »registrering af køretøjer« traditionelt har været forstået således, at det også omfattede godkendelsen af køretøjerne. Ved ressortoverførslen i 2001 blev registreringsområdet overført til Justitsministeriet, hvorimod godkendelse af køretøjer forblev i Trafikministeriet. Denne nye bestemmelse medfører en tydeliggørelse af ressortfordelingen. Der er således ikke tilsigtet nogen ændring af den gældende retsstilling.

I nr. 3 foreslås færdselslovens § 78 ophævet. Bestemmelsen er videreført i forslagets §§ 2 og 3.

I nr. 4 foreslås det, at »syn« udgår af færdselslovens § 88 a, idet staten ikke kan pålægge private virksomheder at udføre syn eller omsyn helt eller delvist gratis for visse personer med handicap. Bestemmelsen vil således ikke blive videreført.

Det foreslåede nr. 5 er en konsekvens af, at færdselslovens § 78 foreslås ophævet. Strafsanktioneringen er videreført i forslagets § 13.

Med den foreslåede nr. 6 ophæves færdselslovens § 124 g, stk. 1-2 og 4-6. Hjemlen til at opkræve betaling for syn er nu bestemt i forslagets § 14.

Med den foreslåede nr. 7 ophæves færdselslovens § 124 g, stk. 3, der vedrører betaling for omsyn. Hjemlen for betaling for omsyn er bestemt i forslagets § 14, stk. 2.

Til § 17

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at Statens Bilinspektion vil ophøre med at være en statslig institution. Da de kontrolopgaver, som Statens Bilinspektion i denne sammenhæng udfører, primært er af administrativ karakter, overføres opgaven til Færdselsstyrelsen.

Til § 18

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at Statens Bilinspektion vil ophøre med at være en statslig institution. I lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler fremgår det af § 3, stk. 1, at bilen skal være fremstillet til syn hos Statens Bilinspektion. Da denne opgave fremover vil kunne udføres af alle tilladelsesindehavende synsvirksomheder, foreslås bestemmelsen ændret i overensstemmelse hermed.

Til § 19

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at Statens Bilinspektion vil ophøre med at være en statslig institution. Opgaverne i registreringsafgiftslovens § 10, stk. 3, og § 24 vil fremover kunne udføres af alle synsvirksomheder. Bestemmelserne omhandler vurderinger af brugte køretøjer til brug for værdiansættelse heraf (§ 10) samt ihugning eller genihugning af chassisnummer eller stelmærkning af køretøjer (§ 24).

Til § 20

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. september 2004, dog således, at der ikke vil blive udstedt tilladelser til synsvirksomhed med virkning fra førend den 1. januar 2005. Fra 1. januar 2005 vil der blive åbnet helt for konkurrencen på synsmarkedet. Af denne grund ophæves færdselslovens §§ 78 og 124 g først den 1. januar 2005. Virksomheder, som ønsker at udføre omsyns- eller synsvirksomhed, vil kunne søge tilladelse og opnå tilladelse hertil inden lovens ikrafttræden, idet en sådan tilladelse selvsagt ikke kan benyttes inden lovens ikrafttræden. Dermed sikres, at køretøjer vil kunne indkaldes til eftersyn samt til periodisk syn i perioden mellem 1. september og 31. december 2004. De nuværende bestemmelser i færdselsloven vedrørende betaling for syn opretholdes ligeledes indtil 1. januar 2005, hvor de nye betalingsbestemmelser træder i kraft. Den nuværende § 124 g, stk. 3, om betaling for omsyn ophæves dog pr. 1. september 2004, idet der på det tidspunkt er mulighed for konkurrence på markedet. På samme måde træder konsekvensrettelserne i lov om taxikørsel m.v. (lovforslagets § 17), lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler (lovforslagets § 18) og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (lovforslagets § 19) ligeledes først i kraft den 1. januar 2005. Indtil 1. januar 2005 vil det således alene være omsyn, der vil blive liberaliseret, og de øvrige opgaver, som Statens Bilinspektion udfører i dag, vil fortsat blive udført af SBI. De opgaver, der fremgår af færdselslovens § 71, vil SBI blive pålagt at udføre som led i over/underordnelsesforholdet mellem Trafikministeriet og Statens Bilinspektion.

Til § 21

Det foreslås, at de foreslåede bestemmelser i § 14 om maksimalpriser for syn ophæves den 31. december 2006. På dette tidspunkt vurderes det, at markedet har haft mulighed for at etablere sig, således at der er et grundlag for fri priskonkurrence. Forud for ophævelsen foretager Konkurrencestyrelsen en undersøgelse af konkurrenceforholdene i markedet. Dette har dog ingen indflydelse på ophævelsesbestemmelsen. Hvis maksimalpriserne skal opretholdes efter den 31. december 2006, vil det kræve lovændring.

Til § 22

Med den foreslåede bestemmelse opretholdes de bekendtgørelser m.v., der er udstedt med hjemmel i færdselslovens §§ 71, 78 og 124 g, indtil nye udstedes.

Til § 23

Med bestemmelsen fastslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Rk. 1. Gældende formulering Lovforslaget Rk. 2. § 16. I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august 2001, som ændret ved lov nr. 217 af 22. april 2002, lov nr. 380 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 1049 af 17. december 2002 og lov nr. 432 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer: Rk. 3. Statens Bilinspektion 1. § 71 med tilhørende overskrift ophæves. Rk. 4. § 71. Statens Bilinspektion foretager køretøjstekniske undersøgelser, herunder periodisk syn af køretøjer, samt yder bistand ved andre myndigheders behandling af færdselssager. Stk. 2. Trafikministeren fastsætter bestemmelser om Statens Bilinspektions virksomhed. Stk. 3. Forsvarsministeren fastsætter bestemmelser om kontrol med forsvarets køretøjer. Rk. 5. § 73. Justitsministeren, og for så vidt angår nr. 1, justitsministeren og trafikministeren, fastsætter bestemmelser om: 1) registrering, 2) 2. I § 73, stk. 1, ændres »Justitsministeren, og for så vidt angår nr. 1, justitsministeren og trafikministeren,« til: »Justitsministeren«. Rk. 6. § 78. Et registreret eller godkendt køretøj kan kræves fremstillet til eftersyn af, om det opfylder bestemmelserne i loven eller de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven. 3. § 78 ophæves. Rk. 7. Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om periodisk syn af vare- og lastkøretøjer, af personbiler, af udrykningskøretøjer samt af motorkøretøjer, der benyttes erhvervsmæssigt til befordring af personer, udlejes uden fører eller benyttes til øvelseskørsel. Stk. 3. Et køretøj skal fremstilles og godkendes ved syn efter tilsigelse. Stk. 4. Fremstilles et køretøj ikke efter tilsigelse, kan dets nummerplader inddrages. Rk. 8. § 88 a. Justitsministeren og trafikministeren kan for at imødekomme særlige behov for personer med handicap dispensere fra reglerne i denne lovs kapitel 1-14, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler, der helt eller delvist fritager personer med handicap for at efterkomme bestemmelser om parkering og standsning fastsat i medfør af § 92, stk. 1, nr. 1, og fritager visse personer med handicap for betaling for køreprøver og nummerplader i medfør af kapitel 17 a. Trafikministeren kan fastsætte regler, der fritager visse personer med handicap for syn i medfør af § 124 g. Stk 2. .. 4. § 88 a, stk. 1, 3. pkt., ophæves. Rk. 9. § 118. med bøde, jf. dog stk. 5, straffes den, der : 1) overtræder § 3, stk. 1, og 2, §§ 4-8. § 9, stk. 2, § 10, § 12, §§ 14-52, § 54, stk. 2-4, § 55a, stk. 1, §60, stk. 5, § 60 a, stk. 5, § 62, stk. 2 og 3, §§ 63-65, § 67, § 70, stk. 1 og 2, § 72, §§ 74-75, § 78, stk. 3, §§ 80-82, § 83a, § 84, stk. 2, §§ 86-88, §§ 97-99 og § 105. 2) .. 5. I § 118, stk. 1, nr. 1, udgår: »§ 78, stk. 3,«. Rk. 10. § 124 g. For syn betales, jf. dog stk. 2-4, Rk. 11. 1) 500 kr. for biler med en typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, påhængsvogne og sættevogne til biler, hvor påhængsvognen og sættevognen har en typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, for motorredskaber, personbiler til flere end 9 personer føreren medregnet samt for blokvogne, 2) 350 kr. for de biler og påhængskøretøjer, som ikke er nævnt under nr. 1 og 3, samt traktorer og 6. § 124 g, stk. 1-2 og 4-6, ophæves. Rk. 12. 3) 200 kr. for motorcykler, påhængsvogne eller påhængsredskaber til motorcykler og for knallerter. Rk. 13. Stk. 2. Kontrolsyn af køretøjer, der er registreret uden syn på grundlag af typeattest eller værkstedserklæring, foretages uden betaling. Der betales ikke for syn af en knallert, såfremt den er indkaldt til kontrol i medfør af § 78, stk. 1, med henblik på at undersøge, om kravene i reglerne om maksimal konstruktiv hastighed er opfyldt, og det ved synet konstateres, at den opfylder disse krav. Rk. 14. Stk. 3. I de tilfælde, hvor et køretøj i forbindelse med syn, herunder kontrolsyn, bliver henvist til omstillingssyn til kontrol af, at konstaterede fejl og mangler er blevet rettet, betales for hvert enkelt omstillingssyn 7. § 124 g, stk. 3, ophæves. Rk. 15. 1) 325 kr. for biler med en typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, påhængsvogne og sættevogne til biler, hvor påhængsvognen og sættevognen har en typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, for motorredskaber, personbiler til flere end 9 personer føreren medregnet samt for blokvogne, Rk. 16. 2) 225 kr. for de biler og påhængskøretøjer, som ikke er nævnt under nr. 1 og 3, samt traktorer og Rk. 17. 3) 125 kr. for motorcykler, påhængsvogne eller påhængsredskaber til motorcykler og for knallerter. Rk. 18. Stk. 4. I tilfælde, hvor det under et syn konstateres, at der er foretaget syns- og registreringspligtige ændringer, som ikke er anmeldt til registrering, og køretøjet derfor henvises til syn og registrering, skal der ikke betales for det syn, som køretøjet henvises til. Der skal dog betales for eventuelle omstillingssyn, jf. stk. 3. Rk. 19. Stk. 5. For særlig godkendelse hos Statens Bilinspektion af busser, der ønskes anvendt til kørsel, hvortil der i andre lande kræves særlig tilladelse, betales 520 kr. For undersøgelse af, om en bus fortsat er i overensstemmelse med en meddelt godkendelse, betales 200 kr. Rk. 20. Stk. 6. For udeblivelse fra en reserveret synstid uden forudgående afbud betales halvdelen af de i stk. 1, 3 og 5 nævnte beløb. Trafikministeren fastsætter nærmere regler herom. Rk. 21. § 17. I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, foretages følgende ændring: Rk. 22. § 4 a. Førere af de af loven omfattende køretøjer kan godkendes, såfremt de opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 6 og 7, samt de betingelser, der fastsættes i medfør af § 12, stk. 1, nr. 6. Rk. 23. Stk. 2. Taxameterkontrollanter kan godkendes, såfremt de opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, samt de betingelser, der fastsættes i medfør af § 12, stk. 1, nr. 9. Rk. 24. Stk. 3. Godkendelse af førere i medfør af stk. 1 meddeles af kommunalbestyrelsen, jf. dog § 15, idet godkendelsen har samme tidsmæssige gyldighed som gyldighedsperioden for det kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, der er udstedt til den pågældende. Rk. 25. Stk. 4. Godkendelse af taxameterkontrollanter i medfør af stk. 2 meddeles af Statens Bilinspektion for et tidsrum af højst 10 år ad gangen. 1. I § 4 a, stk. 4 , ændres »Statens Bilinspektion« til: »Færdselsstyrelsen«. Rk. 26. Stk. 5. Ved godkendelse efter stk. 1 og 2 finder § 3, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. Rk. 27. § 18. I lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002, foretages følgende ændring: Rk. 28. § 3. Af alle afgiftspligtige biler betales afgift af bilens brændstofforbrug, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som kilometer pr. liter, som anmeldt til Færdselsstyrelsen, eller som fremlagt ved syn hos Statens Bilinspektion med henblik på første registrering i Danmark. Afgiften svares med de nedenfor under A eller B anførte beløb: 1. I § 3, stk. 1, ændres »Statens Bilinspektion« til: »En synsvirksomhed«. Rk. 29. § 19. I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, som ændret ved lov nr. 154 af 12. marts 2003, lov nr. 395 af 28. maj 2003 og lov nr. 443 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer: Rk. 30. § 10 . Stk. 2 . Rk. 31. Stk. 3 . Brugte biler og motorcykler, der skal registreres her i landet første gang, skal inden værdifastsættelsen forevises Statens Bilinspektion, der syner køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt. Bilinspektionens påtegninger på synspapirerne indgår i værdifastsættelsen, som kan ske, uden at køretøjet forevises for de i § 13 nævnte vurderingsmænd. De i § 13 nævnte vurderingsmænd kan efter anmodning besigtige et køretøj, hvis de finder det nødvendigt, eller hvis den, der frembyder køretøjet, ønsker det. 1. I § 10, stk. 3, 1. pkt., ændres »Statens Bilinspektion« til: »For en synsvirksomhed«. 2. I § 10, stk. 3, 2. pkt., ændres »Bilinspektionens « til: »Synsvirksomhedens«. Rk. 32. § 24. Chassisnummer eller stelmærkning på et køretøj må ikke ændres eller fjernes. Rk. 33. Stk. 2 . Ihugning eller genihugning m.v. af chassisnummer eller stelmærkning skal finde sted under Statens Bilinspektions kontrol. 3. I § 24, stk. 2, ændres »Statens Bilinspektions kontrol« til: »Kontrol udført af en synsvirksomhed«. Rk. 34. Ikrafttræden m.v. Rk. 35. § 20 . Lov Loven træder i kraft den 1. september 2004, jf. dog stk. 2 og 3. Rk. 36. Stk. 2. I perioden fra den 1. september 2004 til og med den 31. december 2004 kan Færdselsstyrelsen ikke meddele tilladelse til synsvirksomhed. I denne periode varetages synsvirksomhedsopgaverne af Statens Bilinspektion. Rk. 37. Stk. 3. § 14, stk. 1 og 3, § 16, nr. 3 og 6, samt §§ 17-19 træder dog først i kraft den 1. januar 2005. Rk. 38. § 21. § 14 ophæves den 31. december 2006. Rk. 39. § 22. Bekendtgørelser udstedt i henhold til de ved § 16, nr. 1, 3 og 6, ophævede bestemmelser forbliver i kraft, indtil de erstattes af bestemmelser fastsat i medfør af denne lov. § 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Gældende formulering Lovforslaget

§ 16. I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august 2001, som ændret ved lov nr. 217 af 22. april 2002, lov nr. 380 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 1049 af 17. december 2002 og lov nr. 432 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

Statens Bilinspektion 1. § 71 med tilhørende overskrift ophæves.

§ 71. Statens Bilinspektion foretager køretøjstekniske undersøgelser, herunder periodisk syn af køretøjer, samt yder bistand ved andre myndigheders behandling af færdselssager. Stk. 2. Trafikministeren fastsætter bestemmelser om Statens Bilinspektions virksomhed. Stk. 3. Forsvarsministeren fastsætter bestemmelser om kontrol med forsvarets køretøjer.

§ 73. Justitsministeren, og for så vidt angår nr. 1, justitsministeren og trafikministeren, fastsætter bestemmelser om: 1) registrering, 2) 2. I § 73, stk. 1, ændres »Justitsministeren, og for så vidt angår nr. 1, justitsministeren og trafikministeren,« til: »Justitsministeren«.

§ 78. Et registreret eller godkendt køretøj kan kræves fremstillet til eftersyn af, om det opfylder bestemmelserne i loven eller de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven. 3. § 78 ophæves.

Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om periodisk syn af vare- og lastkøretøjer, af personbiler, af udrykningskøretøjer samt af motorkøretøjer, der benyttes erhvervsmæssigt til befordring af personer, udlejes uden fører eller benyttes til øvelseskørsel. Stk. 3. Et køretøj skal fremstilles og godkendes ved syn efter tilsigelse. Stk. 4. Fremstilles et køretøj ikke efter tilsigelse, kan dets nummerplader inddrages.

§ 88 a. Justitsministeren og trafikministeren kan for at imødekomme særlige behov for personer med handicap dispensere fra reglerne i denne lovs kapitel 1-14, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler, der helt eller delvist fritager personer med handicap for at efterkomme bestemmelser om parkering og standsning fastsat i medfør af § 92, stk. 1, nr. 1, og fritager visse personer med handicap for betaling for køreprøver og nummerplader i medfør af kapitel 17 a. Trafikministeren kan fastsætte regler, der fritager visse personer med handicap for syn i medfør af § 124 g. Stk 2. .. 4. § 88 a, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

§ 118. med bøde, jf. dog stk. 5, straffes den, der : 1) overtræder § 3, stk. 1, og 2, §§ 4-8. § 9, stk. 2, § 10, § 12, §§ 14-52, § 54, stk. 2-4, § 55a, stk. 1, §60, stk. 5, § 60 a, stk. 5, § 62, stk. 2 og 3, §§ 63-65, § 67, § 70, stk. 1 og 2, § 72, §§ 74-75, § 78, stk. 3, §§ 80-82, § 83a, § 84, stk. 2, §§ 86-88, §§ 97-99 og § 105. 2) .. 5. I § 118, stk. 1, nr. 1, udgår: »§ 78, stk. 3,«.

§ 124 g. For syn betales, jf. dog stk. 2-4,

1) 500 kr. for biler med en typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, påhængsvogne og sættevogne til biler, hvor påhængsvognen og sættevognen har en typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, for motorredskaber, personbiler til flere end 9 personer føreren medregnet samt for blokvogne, 2) 350 kr. for de biler og påhængskøretøjer, som ikke er nævnt under nr. 1 og 3, samt traktorer og 6. § 124 g, stk. 1-2 og 4-6, ophæves.

3) 200 kr. for motorcykler, påhængsvogne eller påhængsredskaber til motorcykler og for knallerter.

Stk. 2. Kontrolsyn af køretøjer, der er registreret uden syn på grundlag af typeattest eller værkstedserklæring, foretages uden betaling. Der betales ikke for syn af en knallert, såfremt den er indkaldt til kontrol i medfør af § 78, stk. 1, med henblik på at undersøge, om kravene i reglerne om maksimal konstruktiv hastighed er opfyldt, og det ved synet konstateres, at den opfylder disse krav.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor et køretøj i forbindelse med syn, herunder kontrolsyn, bliver henvist til omstillingssyn til kontrol af, at konstaterede fejl og mangler er blevet rettet, betales for hvert enkelt omstillingssyn 7. § 124 g, stk. 3, ophæves.

1) 325 kr. for biler med en typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, påhængsvogne og sættevogne til biler, hvor påhængsvognen og sættevognen har en typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, for motorredskaber, personbiler til flere end 9 personer føreren medregnet samt for blokvogne,

2) 225 kr. for de biler og påhængskøretøjer, som ikke er nævnt under nr. 1 og 3, samt traktorer og

3) 125 kr. for motorcykler, påhængsvogne eller påhængsredskaber til motorcykler og for knallerter.

Stk. 4. I tilfælde, hvor det under et syn konstateres, at der er foretaget syns- og registreringspligtige ændringer, som ikke er anmeldt til registrering, og køretøjet derfor henvises til syn og registrering, skal der ikke betales for det syn, som køretøjet henvises til. Der skal dog betales for eventuelle omstillingssyn, jf. stk. 3.

Stk. 5. For særlig godkendelse hos Statens Bilinspektion af busser, der ønskes anvendt til kørsel, hvortil der i andre lande kræves særlig tilladelse, betales 520 kr. For undersøgelse af, om en bus fortsat er i overensstemmelse med en meddelt godkendelse, betales 200 kr.

Stk. 6. For udeblivelse fra en reserveret synstid uden forudgående afbud betales halvdelen af de i stk. 1, 3 og 5 nævnte beløb. Trafikministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 17. I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, foretages følgende ændring:

§ 4 a. Førere af de af loven omfattende køretøjer kan godkendes, såfremt de opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 6 og 7, samt de betingelser, der fastsættes i medfør af § 12, stk. 1, nr. 6.

Stk. 2. Taxameterkontrollanter kan godkendes, såfremt de opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, samt de betingelser, der fastsættes i medfør af § 12, stk. 1, nr. 9.

Stk. 3. Godkendelse af førere i medfør af stk. 1 meddeles af kommunalbestyrelsen, jf. dog § 15, idet godkendelsen har samme tidsmæssige gyldighed som gyldighedsperioden for det kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, der er udstedt til den pågældende.

Stk. 4. Godkendelse af taxameterkontrollanter i medfør af stk. 2 meddeles af Statens Bilinspektion for et tidsrum af højst 10 år ad gangen. 1. I § 4 a, stk. 4 , ændres »Statens Bilinspektion« til: »Færdselsstyrelsen«.

Stk. 5. Ved godkendelse efter stk. 1 og 2 finder § 3, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.

§ 18. I lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002, foretages følgende ændring:

§ 3. Af alle afgiftspligtige biler betales afgift af bilens brændstofforbrug, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som kilometer pr. liter, som anmeldt til Færdselsstyrelsen, eller som fremlagt ved syn hos Statens Bilinspektion med henblik på første registrering i Danmark. Afgiften svares med de nedenfor under A eller B anførte beløb: 1. I § 3, stk. 1, ændres »Statens Bilinspektion« til: »En synsvirksomhed«.

§ 19. I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, som ændret ved lov nr. 154 af 12. marts 2003, lov nr. 395 af 28. maj 2003 og lov nr. 443 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

§ 10 . Stk. 2 .

Stk. 3 . Brugte biler og motorcykler, der skal registreres her i landet første gang, skal inden værdifastsættelsen forevises Statens Bilinspektion, der syner køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt. Bilinspektionens påtegninger på synspapirerne indgår i værdifastsættelsen, som kan ske, uden at køretøjet forevises for de i § 13 nævnte vurderingsmænd. De i § 13 nævnte vurderingsmænd kan efter anmodning besigtige et køretøj, hvis de finder det nødvendigt, eller hvis den, der frembyder køretøjet, ønsker det. 1. I § 10, stk. 3, 1. pkt., ændres »Statens Bilinspektion« til: »For en synsvirksomhed«. 2. I § 10, stk. 3, 2. pkt., ændres »Bilinspektionens « til: »Synsvirksomhedens«.

§ 24. Chassisnummer eller stelmærkning på et køretøj må ikke ændres eller fjernes.

Stk. 2 . Ihugning eller genihugning m.v. af chassisnummer eller stelmærkning skal finde sted under Statens Bilinspektions kontrol. 3. I § 24, stk. 2, ændres »Statens Bilinspektions kontrol« til: »Kontrol udført af en synsvirksomhed«.

Ikrafttræden m.v.

§ 20 . Lov Loven træder i kraft den 1. september 2004, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I perioden fra den 1. september 2004 til og med den 31. december 2004 kan Færdselsstyrelsen ikke meddele tilladelse til synsvirksomhed. I denne periode varetages synsvirksomhedsopgaverne af Statens Bilinspektion.

Stk. 3. § 14, stk. 1 og 3, § 16, nr. 3 og 6, samt §§ 17-19 træder dog først i kraft den 1. januar 2005.

§ 21. § 14 ophæves den 31. december 2006.

§ 22. Bekendtgørelser udstedt i henhold til de ved § 16, nr. 1, 3 og 6, ophævede bestemmelser forbliver i kraft, indtil de erstattes af bestemmelser fastsat i medfør af denne lov. § 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag 2

Bilag 2 Amtsrådsforeningen i Danmark Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik Beredskabsstyrelsen Bilbranchen Brancheforeningen for Limousineservice Bus Danmark Camping Branchen Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark Chaufførernes Fagforening CO II Danmarks Automobilforhandler Forening Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Bilforhandler Union Dansk Camping Union Dansk Funktionærforbund Dansk Handel og Service Dansk Metal Dansk Taxi Forbund Dansk Transport og Logistik Danske Busvognmænd De Danske Bilimportører De Samvirkende Invalideorganisationer Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) Forbrugerrådet Forenede Danske Motorejere Frederiksberg Kommune HK/STAT Danmark HUR – Hovedstadens Udviklingsråd Ingeniørforeningen i Danmark Kommunernes Landsforening Københavns Kommune NOAH-Trafik Nævnet for Etnisk Ligestilling SID Storkøbenhavns Taxinævn Trafikforbundet

Versioner

1. 2004-03-24