Forslag til Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring\n(Afvikling af det statslige tilskud til den særlige sygesikringsordning for søfarende)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200313L00020@2003-12-16/da
Indhold
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. december 2003
Forslag
til
(Afvikling af det statslige tilskud til den særlige sygesikringsordning for søfarende)
§ 1
I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998, som ændret senest ved lov nr. 378 af 28. maj 2003, foretages følgende ændring:
1. § 21, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3 . Udgifter til ydelser i medfør af § 14 afholdes af staten. Til dækning af udgifterne pålægges der rederne (ejerne) et bidrag årligt for hver søfarende i udenrigsfart. Beløbet reguleres i overensstemmelse med § 28, stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved beregning og opkrævning af bidrag og kan træffe bestemmelse om, at beløbet beregnes på anden måde end på årsbasis.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.