Gelex

Forslag til Lov om forbud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden

GældendeVersion 2004-04-15
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200313L00174@2004-04-15/da

Indhold
  1. Indledning

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 15. april 2004

Forslag

til

§ 1. Slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden er forbudt.

Stk. 2. Ved slagtning forstås aflivning af dyr med henblik på produktion af kød til konsum.

Stk. 3. Ved aflivning forstås i denne lov enhver metode, som medfører, at et dyr dør, og som ikke er omfattet af stk. 2.

§ 2. Det i § 1, stk. 1, nævnte slagteforbud gælder ikke, hvis der er tale om nødslagtning, hvor dyret aflives på bedriften, eller hvis dyret er blevet transporteret til et slagteri med henblik på slagtning.

Stk. 2. Ved slagtning i de i stk. 1 nævnte tilfælde skal moderdyret bedøves, hvorefter fosteret skal skæres ud af livmoderen og aflives straks. Umiddelbart derefter skal moderdyret afblødes.

Stk. 3. Aflivning af fosteret kan undlades, hvis en dyrlæge vurderer, at fosteret er levedygtigt.

Stk. 4. Slagtning i medfør af stk. 1 skal udføres af en dyrlæge eller af en person under dennes tilsyn.

§ 3. Det i § 1, stk. 1, nævnte aflivningsforbud gælder ikke, hvis

1) aflivningen sker ved intravenøs injektion af en for dyret dødelig dosis af bedøvelsesmiddel (barbiturater),

2) aflivningen sker som led i offentlig sygdomsbekæmpelse, eller

3) aflivningen sker i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet.

Stk. 2. Når dyr på grund af sygdom eller tilskadekomst skal aflives straks, kan den i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte fremgangsmåde fraviges i fornødent omfang.

§ 4. Overtrædelse af loven straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 5. Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Versioner

  1. 2004-04-15