Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension \n(Midlertidig suspension af bidraget til Særlig Pensionsopsparing)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200318L00433@2004-04-28/da
Indhold
Ændringsforslag stillet den 28. april 2004
Ændringsforslag
til 3. behandling af
(Midlertidig suspension af bidraget til Særlig Pensionsopsparing)
[af beskæftigelsesministeriet (Claus Hjort Frederiksen)]
Af Lene Jensen (S):
Til § 2
Principalt:
1) I stk. 4 ændres »sker ved arbejdsløshedskassens, arbejdsformidlingens eller kommunens foranstaltning« til: »sker ved statens foranstaltning på baggrund af oplysninger fra arbejdsløshedskasserne, arbejdsformidlingen eller kommunerne«.
Subsidiært:
2) I stk. 4 indsættes som 2. pkt.:
»De hermed forbundne udgifter afholdes af staten.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Hensigten med ændringsforslaget er at sikre, at staten påtager sig ansvaret for tilbagebetaling på baggrund af oplysninger om opkrævet SP-bidrag fra a-kasserne, arbejdsformidlingen eller kommunerne.
Til nr. 2
Såfremt ændringsforslag nr. 1 ikke vedtages, bør a-kasserne, arbejdsformidlingen eller kommunerne kompenseres for de udgifter, som er forbundet med tilbagebetalingen, således at de administrative udgifter ikke påvirker udbetalingen til de berørte borgere.