Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om grundejerbidrag til offentlige veje, lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje samt lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom\n(Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår vej- og ekspropriationslovgivningen)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200422L00084@2005-02-24/da
Indhold
Fremsat den 24. februar 2005 af trafik- og energiministeren (Flemming Hansen)
Forslag
til
(Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår vej- og ekspropriationslovgivningen)
§ 1
I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 233 af 2. april 2003, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, udgår », amtskommune«.
2. I § 1, stk. 2, udgår », landeveje«.
3. § 2, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5 . Kommunalbestyrelserne er forvaltningsmyndighed for kommunevejene.«
4. § 4, stk. 1, affattes således:
»§ 4. Kommunalbestyrelsernes afgørelser efter denne lov kan påklages til trafik- og energiministeren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.«
5. § 5 affattes således:
» § 5. Tvister mellem kommunale vejbestyrelser indbyrdes om vejvæsenet afgøres af trafik- og energiministeren.
Stk. 2 . Tvister mellem en vejbestyrelse og et forsyningsselskab om ledninger i og over vejareal, jf. §§ 101 og 106, afgøres af trafik- og energiministeren.«
6. I § 7, stk. 2, udgår »amtsråds og«.
7. § 8, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
8. Overskriften til § 9 » Vejregnskaber « ophæves.
9. § 9 ophæves.
10. I § 10, stk. 3, udgår »amtskommunal eller«.
11. I § 11 udgår »amtskommunale og«.
12. I § 14, stk. 3, udgår »amtskommunale og«.
13. I § 14, stk. 4, udgår »landevej eller«.
14. I § 16 udgår »amtskommunale og«.
15. I § 17 udgår »amtskommunale eller«.
16. I § 20 udgår »amtskommune eller«.
17. Overskriften til § 21 og § 22 » Landeveje « ophæves.
18. § 21 og § 22 ophæves.
19. § 23, stk. 2, ophæves.
20. § 24 affattes således:
» § 24. Forinden der træffes beslutning om anlæg, nedlæggelse af, forlægning af eller gennemførelse af større arbejder på kommuneveje, herunder væsentlige ændringer i tværprofilet m.v., der får betydning for vejens kapacitet, skal Vejdirektoratet have lejlighed til at udtale sig, hvis den pågældende kommunevej skærer, vil skære, har eller får forbindelse med en bestående eller planlagt hovedlandevej eller en bestående rutenummereret vej i øvrigt.«
21. § 28 affattes således:
» § 28. Forinden et kommunalt vejanlæg optages på kommunalbestyrelsens vejplan, skal de kommuner, hvis veje vil skære eller få forbindelse med det planlagte vejanlæg, have lejlighed til at udtale sig.«
22. § 29 affattes således:
» § 29. Hvis et kommunalt vejanlæg vil skære eller få forbindelse med en bestående eller planlagt hovedlandevej eller en bestående rutenummereret vej i øvrigt, skal Vejdirektoratet have lejlighed til at udtale sig, inden vejanlægget optages på kommunalbestyrelsens vejplan.«
23. § 30, stk. 3 og 4, ophæves.
24. I § 34, stk. 1, 3. pkt., ændres »og landeveje og 50 m ved kommuneveje« til: »og andre rutenummererede veje og 50 m ved øvrige kommuneveje«.
25. § 35, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2 . Forinden bestemmelse træffes efter stk. 1 med hensyn til hovedlandeveje, skal de kommunale myndigheder, i hvis område vejen forløber, have adgang til at udtale sig.«
26. I § 46, stk. 2, udgår »amtskommunal eller«.
27. I § 46, stk. 3, udgår »amtskommunale og«.
28. I § 47, stk. 1, udgår »amtskommunal eller«.
29. I § 48, stk. 1, udgår »det amtsråd eller«.
30. § 57 affattes således:
» § 57. Til afgørelse af erstatningsspørgsmålet, jf. § 52, nedsætter trafik- og energiministeren taksationskommissioner og fastsætter deres forretningsområder.
Stk. 2. En taksationskommission består af 3 medlemmer. Trafik- og energiministeren udnævner for en 6-årig periode en formand, der skal have juridisk kandidateksamen. Formanden udtager til den enkelte sag 2 medlemmer fra en kommunal liste, jf. stk. 3.
Stk. 3. I hver kommune udpeger kommunalbestyrelsen 2 personer, der for kommunalbestyrelsens funktionstid optages på en liste over medlemmer af den taksationskommission, som omfatter kommunen.«
31. § 58, stk. 2 og 3 , affattes således:
» Stk. 2 . En overtaksationskommission består af 5 medlemmer. Trafik- og energiministeren udnævner for en 6-årig periode en formand, der skal have juridisk kandidateksamen, og 2 faste medlemmer med suppleanter. Formanden udtager til den enkelte sag yderligere 2 medlemmer fra en kommunal liste, jf. stk. 3.
Stk. 3. I hver kommune udpeger kommunalbestyrelsen 1 person, der for kommunalbestyrelsens funktionstid optages på en liste over medlemmer af den overtaksationskommission, som omfatter kommunen.«
32. I § 66, stk. 2, ændres »Boligministeren« til: »Miljøministeren«.
33. § 67 ophæves.
34. I § 67a, stk. 3, ændres »§§ 66 og 67« til: »§ 66 ophæves«.
35. § 70, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2 . Etableres der til en kommunevej adgang som nævnt i stk. 1 i mindre afstand end 100 m – i bymæssige bebyggelser dog i mindre afstand end 50 m – fra en hovedlandevej, skal der tillige indhentes tilladelse fra Vejdirektoratet.«
36. § 71, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5 . Når benyttelse af adgang, som nævnt i stk. 1-4, ønskes ved kommunevej i mindre afstand end 100 m – i bymæssige bebyggelser dog i mindre afstand end 50 m – fra en hovedlandevej, skal der tillige indhentes tilladelse fra Vejdirektoratet.«
37. I § 72 udgår »landeveje samt«.
38. § 73, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3 . Forinden adgangsbestemmelser fastsættes, skal vejbestyrelsen forhandle med den myndighed, der udarbejder kommuneplan for området.«
39. I § 73, stk. 4, ændres »en af de myndigheder« til: »den myndighed«.
40. I § 89, stk. 1, udgår », landeveje«.
41. I § 96, stk. 1, udgår », amtskommune«.
42. § 104, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Til oprettelse eller udvidelse af tankanlæg på eller ved kommuneveje i mindre afstand end 100 m – i bymæssig bebyggelse dog i mindre afstand end 50 m – fra en hovedlandevej skal der tillige indhentes tilladelse fra Vejdirektoratet.«
43. § 106, stk. 1, affattes således:
» § 106. Arbejder på ledninger i eller over kommuneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse med vejens regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.«
44. I § 114, stk. 1, udgår »amtskommunale eller«.
§ 2
I lov om private fællesveje (privatvejslov), jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999, som ændret ved § 2 i lov nr. 292 af 28. april 2000 og § 3 i lov nr. 172 af 19. marts 2001, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 udgår », amtskommune«.
2. § 7, stk. 1, affattes således:
»§ 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan påklages til trafik- og energiministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.«
3. I § 13, stk. 1, ændres »lov om by- og landzoner« til: »lov om planlægning«.
4. § 52, stk. 1, affattes således:
» § 52. Arbejder på ledninger i eller over private fællesveje og udlagte private fællesveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse med vejens anlæg, regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.«
§ 3
I lov om grundejerbidrag til offentlige veje (vejbidragslov), jf. lovbekendtgørelse nr. 713 af 11. september 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1 og 2 , udgår », amtskommune«.
2. § 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
3. I § 2, stk. 2, udgår »og landeveje«.
4. § 2, stk. 3, ophæves.
5. § 19 affattes således:
» § 19. Kommunalbestyrelsen bistår Vejdirektoratet med administration af vejbidrag for hovedlandeveje efter regler, der fastsættes af trafik- og energiministeren efter forhandling med Kommunernes Landsforening.«
6. § 20, stk. 1, affattes således:
» § 20. Kommunalbestyrelsers afgørelser efter denne lov kan påklages til trafik- og energiministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.«
§ 4
I lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september 1997, som ændret ved § 3 i lov nr. 292 af 28. april 2000, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1 og 2 , udgår », amtskommune«.
2. § 1, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4 . Ved private fællesveje og stier forstås i denne lov de veje, gader, broer, pladser og stier, der uden at være offentlige, jf. stk. 1 og 2, tjener som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, hvorpå vejen eller stien er beliggende, når ejendommene er i særlig eje.«
3. I § 5, stk. 3, ændres »amtsrådet« til: »Vejdirektoratet«.
4. § 9, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3 . Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på veje i private skove, der er åbne for offentlighedens færdsel efter § 23 i lov om naturbeskyttelse.«
5. § 19 affattes således:
» § 19. Kommunalbestyrelsers afgørelser efter denne lov kan påklages til trafik- og energiministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.
Stk. 2 . Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. For beslutninger, hvorom der er udfærdiget offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er særlig grund dertil, kan klagemyndigheden dog efter forud indhentet udtalelse fra vejbestyrelsen se bort fra overskridelse af klagefristen.
Stk. 3 . Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske og om fristen for indgivelse af klage.
Stk. 4 . Klage over en beslutning fritager ikke klageren for at efterkomme denne. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.
Stk. 5 . Afgørelser, der kan påklages efter stk. 1, kan ikke indbringes for domstolene, før denne klageadgang er udnyttet. Søgsmål skal være anlagt inden 6 måneder efter, at klagemyndighedens afgørelse er meddelt.«
6. Efter § 19 indsættes:
» § 19 a. Trafik- og energiministeren kan bemyndige Vejdirektoratet eller en anden statslig myndighed under Trafik- og Energiministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt trafik- og energiministeren.
Stk. 2 . Trafik- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for trafik- og energiministeren.«
§ 5
I lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 672 af 19. august 1999, som ændret ved § 57 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 2 i lov nr. 156 af 12. marts 2003, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 4, ændres »borgerlig straffelov« til: »straffeloven«.
2. § 6, stk. 1 og 2 , affattes således:
» § 6. Hver ekspropriationskommission består af 5 medlemmer. Formanden er en af de i § 4 nævnte kommissarier ved statens ekspropriationer. Formanden udtager 4 medlemmer til behandlingen af sager vedrørende et konkret anlæg, heraf 2 medlemmer fra en af trafik- og energiministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en kommunal liste, jf. stk. 2.
Stk. 2. Trafik- og energiministeren udpeger 8 personer, der for en 6-årig periode optages på en liste over statslige medlemmer af ekspropriationskommissionerne. I hver kommune udpeger kommunalbestyrelsen 1 person for kommunalbestyrelsens funktionstid. De kommunale medlemmer optages på lister svarende til kommissariernes forretningsområder, jf. § 4.«
3. § 7, stk. 2 og 3 , affattes således:
» Stk. 2 . En taksationskommission består af 5 medlemmer. Formanden, der skal have juridisk kandidateksamen, udnævnes af kongen for en 6-årig periode. Formanden udtager til den enkelte sag 4 medlemmer, heraf 2 medlemmer fra en af trafik- og energiministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en kommunal liste, jf. stk. 3.
Stk. 3. Trafik- og energiministeren udpeger 8 personer, der for en 6-årig periode optages på en liste over statslige medlemmer af taksationskommissionerne. I hver kommune udpeger kommunalbestyrelsen 1 person, der for kommunalbestyrelsens funktionstid optages på en liste over medlemmer af den taksationskommission, som omfatter kommunen.«
4. I § 13, stk. 2, ændres »Landbrugsministeriet« til: »Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri«.
5. I § 27, stk. 4, ændres »Landbrugsministeren« til: »Miljøministeren«.
6. § 30 ophæves.
§ 6
Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 . § 1, nr. 33, § 4, nr. 6, og § 5, nr. 6, træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 3. Med virkning fra den 1. januar 2007 klassificeres de i bilaget angivne landeveje, der hidtil er blevet bestyret af amterne, som hovedlandeveje.
Stk. 4 . Med virkning fra den 1. januar 2007 klassificeres kommunevej nr. 170, Rønne – Åkirkeby og kommunevej nr. 171, Åkirkeby – Nexø, som hovedlandeveje.
Stk. 5 . Sager vedrørende landeveje, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, overføres til den vejbestyrelse, som overtager den pågældende vej. Sager vedrørende kommunevej nr. 170 og 171, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af Bornholms Kommune, overgår til Vejdirektoratet.
Bilag 1
Bilag Landeveje der klassificeres som hovedlandeveje pr. 1. januar 2007 Frederiksborg amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 104 Favrhold - Karlebo Overdrev 7,1 0:0000 6:1014 106 Hillerød - Frederiksværk 18,2 3:1022 22:0898 108 Karlebo Overdrev – Stenholts Vang 3,2 33:0249 36:0452 109 Nyrup - Helsingør 1,6 38:0155 39:0796 136 Roskilde - Slangerup 10,9 14:0120 24:0987 140 Hillerød - Nyrup 14,0 3:0343 17:0402 141 Hillerød - Frederikssund 17,4 4:0865 22:0637 142 Frederikssund - Elverdam 14,1 1:0714 16:0476 521 Frederikssund - Kregme 11,8 1:0210 12:0958 527 Isterød - Æbelholt Kloster (Isterødvejen) 7,2 36:0452 43:0662 Ialt 105,4 Roskilde amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 102 Roskilde - Ringsted 14,2 33:0507 47:0702 136 Roskilde - Slangerup 10,4 3:0782 14:0120 138 Roskilde - Solrød - Køge Bugt Motorvejen 14,5 2:0146 16:0654 139 Veddelev - Holbækmotorvejen 4,5 0:0000 4:0546 142 Frederikssund - Elverdam 14,0 16:0476 30:0440 Ialt 57,6 Vestsjællands amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 101 Østre Ringvej og Bragesvej, Ringsted 4,4 58:0188 62:0676 102 Roskilde - Ringsted 10,5 47:0702 58:0188 125 Slagelse - Kalundborg 33,6 0:0982 36:0106 126 Næstved - Slagelse 23,1 12:0314 36:0034 145 Holbæk - Sorø 28,3 3:0334 32:0327 151 Ringsted - Næstved 5,1 2:0105 7:0248 Ialt 105,0 Storstrøms amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 501 Nykøbing F. - Storstrømsbroen 10,9 0:0000 11:0028 506 Nykøbing F. - Gedser 22,9 0:0000 22:0895 614 Næstved - Rønnede 13,7 3:0800 17:0545 617 Næstved – Bårse 14,8 0:0131 16:0827 619 Vordingborg – Kalvehave 10,8 4:0880 16:0277 624 Næstved – Slagelse 8,8 3:0545 12:0314 625 Ringsted – Næstved 14,6 7:0248 21:0900 628 Rettestrup – Øverup (Næstved Omfartsvej vest) 5,6 2:0458 8:0070 630 Stege – Kalvehave 10,2 0:0382 10:0785 Ialt 112,3 Fyns amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 521 Odense - Faaborg 30,5 5:0735 37:0268 704 Nyborg - Bøjden 54,2 1:0933 56:0247 714 Svendborg - Faaborg 25,4 2:0364 27:0937 Ialt 110,0 Sønderjyllands amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 316 Kruså - Sønderborg - Fynshav 17,6 27:0230 44:0831 317 Kruså - Tønder 23,3 15:0205 38:0529 318 Torp - Tinglev 11,4 9:0700 21:0073 319 Sønderborg - Bovrup - Røllum 28,5 2:0942 31:0723 321 Kolding - Gabøl 18,4 20:0139 38:0960 322 Abild - Gabøl 35,7 0:0000 35:0658 323 Haderslev - Gabøl 17,2 5:0932 23:0090 325 Ribe - Gabøl 16,3 11:0551 27:0856 331 Ribe - Tønder - Sæd grænse 41,0 9:0850 51:0041 Ialt 209,3 Ribe Amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 325 Ribe - Gabøl 11,2 0:0237 11:0551 327 Esbjerg - Kærgård 13,6 4:0325 17:0914 331 Ribe - Tønder - Sæd grænse 8,8 1:0044 9:0850 332 Varde - Ribe 37,7 2:0681 41:0691 333 Skjern - Varde 20,0 44:0076 64:0102 337 Korskro - Grindsted - Give 45,1 11:0622 56:0717 339 Tarm - Grindsted 14,8 21:0113 35:0882 363 Vejle - Grindsted 11,7 27:0330 39:0036 370 Herning - Ølgod - Varde 28,0 37:0750 65:0645 Ialt 190,8 Vejle amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 321 Kolding - Gabøl 15,3 4:0789 20:0139 337 Korskro - Grindsted - Give 13,9 56:0717 70:0638 341 Fredericiavej 3,3 0:0505 3:0778 348 Vejle - Viborg 23,6 17:0681 41:0938 363 Vejle - Grindsted 28,0 0:0946 29:0053 Ialt 84,2 Ringkøbing amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 333 Skjern - Varde 18,3 26:0208 44:0076 339 Tarm - Grindsted 21,7 0:0018 21:0113 348 Vejle - Viborg 13,6 49:0362 62:0940 349 Røgind - Skjern 20,4 7:0066 27:0477 370 Herning - Ølgod - Varde 37,7 0:0022 37:0750 417 Viborg - Holstebro 23,5 26:0415 49:0897 418 Ringkøbing - Holstebro 41,0 0:0312 41:0306 420 Holstebro - Skjern 44,8 1:0211 46:0465 423 Ringvejen i Holstebro 6,5 41:0306 47:0846 425 Holstebro - Oddesund 23,5 2:0105 25:0592 426 Thisted - Oddesund 15,6 38:0392 53:0963 429 Sunds - Hagebro 23,6 8:0288 31:0964 430 Hagebro - Skive 10,8 0:0000 10:0799 439 Viborg - Herning 15,6 29:0093 44:0679 Ialt 316,4 Århus amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 72 Skødstrup - Lygten (Molsmotorvejen) 4,6 13:0288 17:0928 348 Vejle - Viborg 7,4 41:0938 49:0362 348 Vejle - Viborg 1,1 62:0940 64:0037 401 Århus - Grenaa 51,4 3:0835 58:0703 405 Ringvejen Vejlby - Viby 1,5 0:0000 1:0503 413 Tåstrup - Ebeltoft færgehavn 18,0 33:0947 52:0031 414 Drastrup - Følle 20,7 9:0926 30:0654 415 Randers - Grenaa 56,8 1:0710 58:0002 416 Randers - Viborg 14,7 1:0535 16:0205 459 Randers - Kongensbro 1,1 2:0559 3:0677 462 Randers - Hadsund 25,7 2:0631 29:0723 532 Ringvejen i Randers 3,5 0:0000 3:0558 Ialt 206,6 Viborg amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 348 Vejle - Viborg 24,9 64:0037 88:0937 411 Viborg - Sønderup 30,9 2:0785 33:0974 416 Randers - Viborg 24,9 16:0205 41:0155 417 Viborg - Holstebro 23,8 2:0553 26:0415 426 Thisted - Oddesund 27,6 10:0562 38:0392 427 Thisted - Fjerritslev 29,2 0:0000 29:0871 430 Hagebro - Skive 6,7 10:0799 17:0475 439 Viborg - Herning 22,9 6:0073 29:0093 481 Østerild - Ræhr 13,2 0:0000 12:0944 Ialt 204,1 Nordjyllands amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 411 Viborg - Sønderup 15,6 33:0974 49:0618 427 Thisted - Fjerritslev 11,6 29:0871 41:0549 428 Aabybro - Fjerritslev 30,6 18:0177 48:0909 438 Frederikshavn - Skagen 44,6 0:0000 43:0949 449 Ringvejen ved Bouet 0,0 1:0333 1:0454 450 Nørresundby - Aabybro 16,8 0:0054 16:0574 451 Hjørring - Aabybro 42,7 2:0230 45:0470 452 Hjørring - Frederikshavn 30,7 3:0502 34:0168 462 Randers - Hadsund 2,7 29:0723 32:0455 467 Hobro - Aggersund 48,1 5:0342 53:0448 468 Aggersund - Fjerritslev 9,1 0:0000 8:0931 505 Aalborg - Hadsund 36,0 5:0712 42:0645 704 Aalborg - Egense 2,8 0:0030 2:0728 Ialt 291,4 vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. Hele landet 1.993,1 Bemærkninger til lovforslaget Afs. 1. Almindelige bemærkninger Afs. 2. 1. Lovforslagets baggrund og hovedindhold Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform. Del. 1. Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004. Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark. Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne. Reformen indebærer, at amtskommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to. Det foreliggende lovforslag udmønter reformen for så vidt angår vej- og ekspropriationslovgivningen. Lovforslaget indeholder samtidig en angivelse af de amtsveje, der i forbindelse med reformen foreslås at overgå til staten. Vejlovgivningen består af fire centrale love og en række administrativt fastsatte forskrifter. De fire love er lov om offentlige veje (vejloven), lov om private fællesveje (privatvejsloven), lov om grundejerbidrag til offentlige veje (vejbidragsloven) og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje (vintervedligeholdelsesloven). Lovene bygger på en inddeling af de offentlige veje i tre niveauer, svarende til den nuværende administrative inddeling af den offentlige sektor, hvor de mest overordnede veje bestyres af staten ved Vejdirektoratet (hovedlandeveje), mens amter og kommuner bestyrer henholdsvis landeveje og kommuneveje. Opgaverne på vejområdet vedrørende de offentlige veje er således i dag fordelt på ca. 290 administrative enheder. Længden af det offentlige vejnet udgør i alt knap 72.000 km. Heraf administrerer staten godt 1.600 km, svarende til 2,3 pct. af det samlede offentlige vejnet. Amterne administrerer ca. 10.000 km, svarende til knap 14 pct., mens kommunerne administrerer ca. 60.000 km veje svarende til knap 84 pct. af det samlede offentlige vejnet. Del. 2. I henhold til aftalen om en strukturreform skal de nuværende tre vejbestyrelsesniveauer reduceres til to med henblik på at gøre administrationen af de offentlige veje mere enkel og overskuelig. Strukturen skal samtidig sikre nærhed i forvaltningen og et sammenhængende overordnet vejnet for trafikken mellem de større byer, transportknudepunkter og international trafik. De ca. 10.000 km veje, som amterne bestyrer, fordeles mellem kommunerne og staten. Nedlæggelsen af amterne og den ændrede kommunale inddeling med større og dermed færre kommuner indebærer således, at opgaverne på vejområdet fremover vil blive fordelt på væsentligt færre administrative enheder end hidtil. Efter aftalen skal hovedparten af de nuværende amtsveje overgå til kommunerne. Det gælder bl.a. alle lokalt orienterede veje, herunder amtsveje med lokalpræg, dvs. veje med lav trafik og mange vejadgange. De mest overordnede veje forudsættes overført til staten. Det gælder veje, der indgår i erhvervslivets transportkorridorer, veje, der trafikalt og funktionelt hænger sammen med det internationale vejnet, samt andre vejstrækninger af væsentlig betydning for trafikken mellem lands- og egnsdele. Som en konsekvens af at amterne nedlægges, er det nødvendigt at ændre en række bestemmelser i vejlovgivningen. Ændringerne er indeholdt i lovforslagets §§ 1-4. Lovforslagets § 5 indeholder de ændringer, der er nødvendige i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ændringerne vedrører navnlig bestemmelserne om udpegning af de medlemmer til ekspropriationskommissioner og taksationskommissioner, som amterne hidtil har udpeget. Efter lov om offentlige veje § 14, stk. 1, bestemmes det ved lov, hvilke offentlige veje der skal være hovedlandeveje (statsveje). I overensstemmelse hermed foreslås med lovforslagets § 6, stk. 3, en opregning i loven af, hvilke af de nuværende landeveje (amtsveje) der ved amternes nedlæggelse skal overgå til staten som hovedlandeveje, jf. ovenfor. Afs. 3. 2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Del. 1. De ændringer, som foreslås i §§ 1-5, er i alt væsentligt en følge af, at amterne nedlægges, og at amternes nuværende funktioner, herunder som vejbestyrelse for amtsvejene, dermed ophører. Der er tale om konsekvensændringer, som ikke i sig selv vurderes at have økonomiske celler administrative konsekvenser for det offentlige. Som det fremgår af aftalen om strukturreformen, vil ændringerne i opgavefordelingen i forbindelse med reformen blive gennemført ud fra princippet om, at reformen er udgiftsneutral, og pengene følger opgaverne. Trafik- og Energiministeriet udsendte på den baggrund forslag til Lov om ændring af lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om grundejerbidrag til offentlige veje, lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje samt lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom i DUT-høring den 28. oktober 2004. Udgangspunktet for drøftelserne af de økonomiske konsekvenser har været udgiftsniveauerne i regnskaberne for 2003, som er det senest afsluttede regnskabsår. Formålet med drøftelserne har været at kvalificere skønnene over de økonomiske konsekvenser, herunder især at nå en teknisk afklaring af de enkelte lovforslags udgiftsopgørelser på de kommunale og amtskommunale driftskonti, bortset fra administration (hovedkonto 6). Der er enighed om, at der i forbindelse med lovforslaget overføres 1.329 mio. kr. fra hovedkonto 2, Trafik og infrastruktur, på den amtskommunale kontoplan. Dertil kommer ca. 17 mio. kr. til amternes varetagelse af vejrelaterede opgaver på trafiksikkerhedsområdet. De anførte beløb er baseret på udgiftsopg¢relserne på hovedkonto 0-5 i regnskab 2003 opregnet til 2005 pris- og lønniveau og 2007-opgaveniveau. Hertil kommer korrektioner som følge af fordeling af væksten i den amtskommunale sektor fra regnskab 2003-2006, fordelingen af de amtskommunale administrationsudgifter (hovedkonto 6) og anlægsudgifter på sektorer. Der er enighed om, at fordelingen af trafiksikkerhedsmidlerne bør ses i sammenhæng med den fremtidige organisering af trafiksikkerhedsarbejdet. Dette spørgsmål er pt. under drøftelse i en arbejdsgruppe underjustitsministeriet, med deltagelse af bl.a. KL, ARF og Trafik- og Energiministeriet. I forbindelse med at vej bestyrelsesansvaret for kommunevej nr. 170, Rønne-Åkirkeby og kommunevej nr. 171, Åkirkeby-Nexø overdrages til staten, overdrages der 4,1 mio. kr. fra Bornholms Regionskommune til staten i henhold til DUT-reglerne. For så vidt angår fordelingen af amternes nettodriftsudgifter mellem kommunerne og staten, lægger Trafik- og Energiministeriet en fordelingsnøgle til grund, der afspejler de udgiftsdrivende faktorer på veje, der overføres til henholdsvis kommunerne og staten. I fordelingsnøglen for nettoudgiftsudgifterne indgår amternes udgifter til drift opgjort i forhold til bl.a. vej- og sporlængder, trafikarbejde, andel af tung trafik samt areal og bygværker. Del. 2. På grundlag heraf er det Trafik- og Energiministeriets vurdering, at de ovenfor anførte nettodriftsudgifter skal fordeles med 69,7 pct. til primærkommunerne og 30,3 pct. til staten, svarende til hhv. 929 mio. kr. og 403 mio. kr. Der er enighed om, at en væsentlig del af den amtskommunale udgift, der direkte kan henføres til vejområdet, er konteret på hovedkonto 6. De direkte henførbare udgifter på hovedkonto 6 vurderes at være i størrelsesordenen 279 mio. kr. i 2005 pris- og lønniveau, men kan først endeligt opgøres og fordeles, når der tages stilling til den samlede fordeling af de amtskommunale administrationsudgifter på hovedkonto 6. Ligeledes kan anlægsudgifterne først endeligt opgøres i forbindelse med den endelige aftale. Det er Trafik- og Energiministeriets vurdering, at de direkte henførbare udgifter på Konto 6 skal fordeles efter det samlede aktivitetsomfang på kommende kommune- og statsveje, svarende til 65,8 pct. til primærkommunerne og 34,2 pct. til staten. Regeringen vil søge tilslutning til den endelige regulering af amternes og kommunernes økonomi, i forbindelse med den lovgivning, som fastlægger ændringerne i den kommunale finansiering, herunder tilskuds- og udligningssystemet. Denne lovgivning fremsættes i folketingssamlingen 2005/06. Afs. 4. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at forslaget ikke indeholder nye økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Omlægningen af opgaver mellem stat, amter og kommuner samt ændringen i udpegningen af medlemmer til ekspropriationskommissioner og taksationskommissioner vurderes således ikke at have konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget har derfor ikke været forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Afs. 5. 4. Miljømæssige konsekvenser Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. Afs. 6. 5. Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Afs. 7. 6. Høring Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Kommunernes Landsforening (KL), Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS), Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Handel og Service (DHS), Dansk Industri (DI), Dansk Transport og Logistik (DTL), Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Akademikernes Centralorganisation ( AC), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd ( FTF), Landsorganisationen i Danmark (LO), Centralorganisationernes FællesUdvalg (CFU), Det Kommunale Kartel, Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte (KTO), Statsansattes Kartel (StK), Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF), Sundhedskartellet, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslutning af Danske Småøer, Dansk Vejforening, Forenede Danske Motorejere (FDM), Dansk Cyklist Forbund, Danmarks TransportForskning og Rådet for Større Færdselssikkerhed. Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketingets Trafikudvalg ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til. Afs. 8. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Lovforslaget er udgiftsneutralt for det offentlige under et. Ved nedlæggelsen af amterne fordeles amternes udgifter på vejområdet (1352 mio. kr. i driftsmidler fra hovedkonto 2, en række direkte henførbare udgifter fra hovedkonto 6 samt amternes anlægsudgifter) mellem staten og kommunerne. I øvrigt overdrages 4,1 mio. kr. fra Bornholm Regionskommune til staten i forbindelse med overdragelse af kommunevejen Rønne-Nexø. Ingen Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Nedlæggelsen af amterne indebærer, at amternes administrative funktioner på vejområdet ophører. Administrationen af amtsvejene og de hertil knyttede opgaver overtages af kommunerne og staten Den øgede administration for kommunerne og staten, som følger med et større vejnet, modsvares af, at amternes personale på vejområdet overføres til kommunerne og staten Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Afs. 9. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Afs. 10. Til § 1 Til nr. 1 Del. 1. Vejlovens § 1 indeholder en definition af, hvad der i loven forstås ved »offentlige veje«. Kommunalreformen indebærer, at de nuværende tre vejbestyrelsesniveauer – stat, amter og kommuner – reduceres til to, idet amterne nedlægges. Som konsekvens heraf ophæves henvisningen til amtskommunerne som forvaltningsmyndighed i definitionen af offentlige veje. Til nr. 2 Vejloven inddeler de offentlige veje i hovedlandeveje, landeveje og kommuneveje. Betegnelsen »landeveje« er overalt i loven anvendt som betegnelse for veje, der administreres af amterne. Med nedlæggelsen af amterne ophæves betegnelsen »landeveje« i lovens § 1, stk. 2, og alle andre steder i loven, hvor betegnelsen er anvendt. Til nr. 3 Vejlovens § 2 fastlægger myndighedsansvaret for de offentlige veje. Efter bestemmelsen er trafik- og energiministeren øverste forvaltningsmyndighed for hovedlandevejene. Amtsrådene er forvaltningsmyndighed for landevejene, og kommunalbestyrelserne er forvaltningsmyndighed for kommunevejene. Ved nedlæggelsen af amterne ophører amtsrådenes funktion som forvaltningsmyndighed på vejområdet. Forslaget til vejlovens § 2, stk. 5, er en konsekvens heraf. Til nr. 4 Efter vejlovens § 4, stk. 1, kan amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af loven, med visse begrænsninger påklages til trafik- og energiministeren. Med nedlæggelsen af amterne er der ikke længere grundlag for at kunne klage til trafik- og energiministeren over amtsrådenes afgørelser i henhold til vejloven. Forslaget til vejlovens § 4, stk. 1, er en konsekvens heraf. Til nr. 5 Kompetencen til at afgøre tvister mellem kommunale vejbestyrelser indbyrdes vedrørende vejvæsenet har hidtil været delt mellem amtsrådet og trafik- og energiministeren afhængig af, om tvisten vedrører kommuner i samme amt eller kommuner i forskellige amter. Som konsekvens af nedlæggelsen af amterne ændres bestemmelsen i vejlovens § 5 om behandlingen af tvister, således at alle tvister fremover afgøres af trafik- og energiministeren. Til nr. 6 Efter bestemmelsen i vejlovens § 7, stk. 2, kan trafik- og energiministeren bl.a. fastsætte regler om amtsråds og kommunalbestyrelsers medvirken ved tilvejebringelse af data vedrørende vejvæsenet. Som følge af nedlæggelsen af amterne ændres bestemmelsen, så den alene gælder i forhold til kommunerne. Til nr. 7 Ændringen er en følge af, at amterne nedlægges, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 8. Når amterne nedlægges, er der ikke grundlag for at opretholde en bestemmelse, hvorefter amterne skal føre et samlet register over kommunevejene i amtsrådskredsen, ligesom der heller ikke er grundlag for, at trafik- og energiministeren skal føre et samlet register over statens og amternes veje. Del. 2. Kommunerne og Vejdirektoratet vil fortsat skulle udarbejde vejfortegnelser over samtlige offentlige veje, som den enkelte kommune eller Vejdirektoratet bestyrer, jf. § 8, stk. 1. Til nr. 8 og 9 Efter den gældende bestemmelse i vejlovens § 9 kan trafik- og energiministeren efter forhandling med indenrigsministeren fastsætte formen for amtskommuners og kommuners vejregnskaber samt pålægge amtskommuner og kommuner at indsende årlige oplysninger om vejbudgetter og afholdte vejudgifter. I forbindelse med overvejelserne om ændring af bestemmelsen, som følge af nedlæggelsen af amterne, har det været drøftet med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, om der fortsat er behov for at opretholde en særlig bestemmelse i vejloven om kommuners vejregnskaber under hensyn til, at der i lov om kommuners styrelse §§ 46 og 57, jf. lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003, er hjemmel for indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler vedrørende formen for kommuners årsbudget, flerårlige budgetoverslag, regnskab, m.v. De nærmere regler herfor er fastsat i »Budget- og Regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«, jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Der er mellem de to ministerier enighed om, at der ikke er behov for at opretholde den særlige bestemmelse om vejregnskaber i vejlovens § 9. Bestemmelsen og den tilhørende overskrift foreslås derfor ophævet. Til nr. 10-16 Ændringerne er en følge af, at amterne nedlægges, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 8. Til nr. 17 og 18 §§ 21 og 22 i vejloven indeholder under overskriften » Landeveje « bestemmelser om anlæg m.m. af den del af det offentlige vejnet, der administreres af amterne. Med nedlæggelsen af amterne bortfalder grundlaget for disse bestemmelser, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 8. Til nr. 19 og 20 §§ 23 og 24 i vejloven indeholder under overskriften » Kommuneveje « bestemmelser om anlæg m.m. af den del af det offentlige vejnet, der administreres af kommunerne. Bestemmelserne foreskriver en pligt for kommunerne til i visse tilfælde at høre andre vejbestyrelser, hvis anlægsarbejder på en kommunevej berører en skærende hovedlandevej (statsvej) eller landevej (amtsvej). Del. 3. Som følge af nedlæggelsen af amterne bortfalder grundlaget for i forbindelse med gennemførelsen af anlægsarbejder på kommunevejene at høre amterne. I forbindelse med den ændring af § 23, stk. 2, og § 24, som nødvendiggøres heraf, er det fundet hensigtsmæssigt at præcisere og udvide kommunernes pligt til at høre Vejdirektoratet forud for en beslutning om gennemførelse af større arbejder på det kommunale vejnet, hvis arbejdet kan få konsekvenser for trafikafviklingen og trafiksikkerheden på en tilstødende eller planlagt hovedlandevej eller rutenummeret vej, dvs. de mest betydende kommuneveje, der bestyres af en anden kommunalbestyrelse. Formålet med høringspligten er at undgå, at større arbejder på en kommunevej får utilsigtede negative konsekvenser for trafikken på det overordnede vejnet. Reglerne om høring af Vejdirektoratet foreslås samlet i en ny § 24. Høringspligten omfatter ikke alene tilfælde, hvor en kommune ønsker at foretage fysiske ændringer i en kommunevejs udformning, men gælder også, hvis en kommune med f.eks. trafiktekniske midler, signaler m.v. ønsker at gennemføre ændringer, der væsentligt kan ændre vejens kapacitet, således at det påvirker trafikafviklingen på det tilstødende overordnede vejnet. Til nr. 21 Vejlovens § 28 foreskriver, at amtsrådet, forinden et nyt landevejsanlæg optages på amtsrådets vejplan, skal høre Vejdirektoratet og kommunalbestyrelsen i de kommuner, i hvis område vejen forløber. Med nedlæggelsen af amterne bortfalder grundlaget for denne bestemmelse. Da planer om nyt kommunalt vejanlæg kan få konsekvenser for vejplanlægningen eller trafikafviklingen på veje i nabokommunerne, forslås den gældende bestemmelse i § 28 erstattet af en ny bestemmelse, hvorefter der forinden et kommunalt vejanlæg optages på kommunens vejplan, skal ske høring af de kommuner, hvis veje vil skære eller få forbindelse med det planlagte vejanlæg. Til nr. 22 Som følge af nedlæggelsen af amterne er det nødvendigt at ændre § 29. Ved den nye affattelse af bestemmelsen udgår den gældende bestemmelses 1. pkt. Samtidig præciseres kommunalbestyrelsens pligt til at høre Vejdirektoratet inden optagelse af et nyt vejanlæg på kommunens vejplan, hvis det pågældende vejanlæg vil skære eller få forbindelse med en bestående eller planlagt hovedlandevej eller bestående rutenummereret vej i øvrigt. Til nr. 23-29 Ændringerne er en følge af, at amterne nedlægges, og at betegnelsen »landeveje« i vejloven udgår. Del. 4. Efter vejlovens § 34, stk. 1, kan der til sikring af muligheden for at udvide en offentlig vej pålægges byggelinier på begge sider af vejen med en indbyrdes afstand på op til 100 m ved hovedlandeveje og landeveje og 50 m ved kommuneveje. For nogle af de landeveje, der skal overgå til kommunerne, kan der således være pålagt byggelinier på op til 100 m, ligesom der også fremtidigt kan være behov for at sikre visse af disse veje udvidelsesmulighed med byggelinier op til 100 m. Det forslås derfor, at der kan pålægges byggelinier på op til 100 m på hovedlandeveje og andre rutenummererede (kommune)veje, dvs. de mest betydende kommuneveje, mens der på øvrige kommuneveje som hidtil kan pålægges byggelinier med en indbyrdes afstand på op til 50 m. Til nr. 30 Efter vejlovens § 57 nedsætter trafik- og energiministeren til afgørelse af erstatningsspørgsmålet i ekspropriationssager én eller flere taksationskommissioner for hver amtsrådskreds. En taksationskommission består af 3 medlemmer, hvoraf formanden udnævnes af trafik- og energiministeren. Ved behandlingen af den enkelte sag udtager formanden 2 medlemmer fra en liste over medlemmer af taksationskommissionen udpeget af vedkommende amtsråd. I forbindelse med nedlæggelsen af amterne er der behov for at ændre reglerne om taksationskommissionernes virkeområde samt reglerne om udpegning af medlemmer til kommissionerne. For så vidt angår taksationskommissionernes geografiske virkeområde, der har fulgt den nuværende amtsinddeling, foreslås det, at det overlades til trafik- og energiministeren at fastsætte kommissionernes forretningsområder, svarende til hvad der gælder for overtaksationskommissionerne, jf. § 58, stk. 1. Der vurderes ikke umiddelbart at være behov for at ændre antallet af taksationskommissioner (16 kommissioner) som følge af kommunalreformen, men kommissionernes forretningsområder vil blive tilpasset i forhold til den nye kommuneinddeling. Med hensyn til udpegningen af medlemmer til kommissionerne foreslås det, at de medlemmer, som hidtil er blevet udpeget af amtsrådene, fremover udpeges af de nye kommuner. Herved bevares kommissionernes lokale element. Det foreslås, at hver kommune udpeger 2 medlemmer til taksationskommissionerne. Antallet af medlemmer, der udpeges på landsplan til taksationskommissionerne, vil hermed ikke adskille sig væsentligt fra det antal medlemmer, som udpeges i dag. De af kommunerne udpegede medlemmer optages på en liste pr. taksationskommission svarende til taksationskommissionens forretningsområde. Kommissionens formand udtager medlemmer fra listen til behandlingen af den enkelte sag. Medlemmerne udpeges for kommunalbestyrelsens funktionstid. I overensstemmelse med hidtidig praksis kan formanden, indtil han har modtaget meddelelse om udpegningen af nye medlemmer, udtage medlemmer fra den hidtidige liste. Del. 5. I forbindelse med ændringen af reglerne for udpegning af medlemmer til taksationskommissionerne er det fundet hensigtsmæssigt samtidig i loven at tidsbegrænse funktionsperioden for kommissionernes formænd til 6 år med mulighed for genudpegning, svarende til hvad der gælder i relation til formændene for overtaksationskommissionerne. Til nr. 31 Efter vejlovens § 58 nedsætter trafik- og energiministeren et antal overtaksationskommissioner til at efterprøve de afgørelser, der er truffet af taksationskommissionerne, jf. § 57. Ministeren fastsætter overtaksationskommissionernes forretningsområde. En overtaksationskommission består af 5 medlemmer. Formanden og 2 faste medlemmer udnævnes af trafik- og energiministeren. Formanden udtager til den enkelte sag yderligere 2 medlemmer fra en liste over medlemmer af overtaksationskommissionen udpeget af vedkommende amtsråd. Ligesom for taksationskommissionerne gælder, at nedlæggelsen af amterne nødvendiggør en ændring af reglerne for udpegningen af medlemmer til overtaksationskommissionerne. Der er derimod ikke behov for at ændre reglerne om kommissionernes forretningsområde, som fastsættes af trafik- og energiministeren. Der vurderes ikke umiddelbart at være behov for at ændre antallet af overtaksationskommissioner (7 kommissioner) som følge af kommunalreformen, men overtaksationskommissionernes forretningsområder, som hidtil har fulgt amtsinddelingen, vil blive tilpasset i forhold til den nye kommuneinddeling. Det foreslås, at kommunerne overtager udpegningen af medlemmer til overtaksationskommissionerne fra amterne, idet hver kommune udpeger 1 medlem til kommissionerne. Herved bevares kommissionernes lokale element. Antallet af medlemmer, der udpeges på landsplan til overtaksationskommissionerne, vil hermed ikke adskille sig væsentligt fra det antal medlemmer, som udpeges i dag. De af kommunerne udpegede medlemmer optages på en liste pr. overtaksationskommission svarende til overtaksationskommissionens forretningsområde. Kommissionens formand udtager medlemmer fra listen til behandlingen af den enkelte sag. Medlemmerne udpeges for kommunalbestyrelsens funktionstid. I overensstemmelse med hidtidig praksis kan formanden, indtil han har modtaget meddelelse om udpegningen af nye medlemmer, udtage medlemmer fra den hidtidige liste. Til nr. 32 Henvisningen til boligministeren ændres, idet sager, der vedrører Kort & Matrikelstyrelsen, ved kongelige resolutioner af 27. november 2001 blev overført til Miljøministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 1107 af 20. december 2001 om ændringer i ministeriernes forretninger. Til nr. 33 Efter vejlovens § 67 er dokumenter, udskrifter og attester m.v., der udfærdiges i forbindelse med ekspropriationer efter loven, fritaget for stempelafgifter til det offentlige. Del. 6. Efter at stempelafgiften på dokumenter i forbindelse med overdragelse af fast ejendom blev afskaffet med virkning fra 1. januar 2000, jf. lov nr. 383 af 2. juni 1999, er bestemmelsen ikke længere relevant og foreslås derfor ophævet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 6, vedrørende § 30 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Det foreslås, at § 67 ophæves den 1. juli 2005, jf. forslagets § 6, stk. 2. Til nr. 34 Ændringerne er en følge af, at § 67 ophæves. Til nr. 35-37 Ændringerne er en følge af, at amterne nedlægges, og at betegnelsen »landeveje« i vejloven udgår. Det er fundet hensigtsmæssigt i den forbindelse at tilpasse § 70, stk. 2, og § 71, stk. 5, sprogligt. Til nr. 38 og 39 Efter § 73, stk. 3, skal vejbestyrelsen, inden den fastsætter adgangsbestemmelser, bl.a. forhandle med de myndigheder, der udarbejder regionplan. Med kommunalreformen falder regionplanlægningen væk, og kommuneplanen bliver det dokument, der samler konkrete bestemmelser for arealanvendelsen og erstatter dermed regionplanerne. Som følge heraf gives § 73, stk. 3, en ny affatning, og i stk. 4 ændres »en af de myndigheder« til »den myndighed«. Til nr. 40 og 41 Ændringerne er en følge af, at amterne nedlægges, og at betegnelsen »landeveje« i vejloven udgår. Til nr. 42 Vejlovens § 104 indeholder særlige regler om oprettelse eller udvidelse af tankanlæg på eller ved offentlig vej. Forslaget er en konsekvens af, at amterne nedlægges, og at betegnelsen »landeveje« i vejloven udgår. Vejlovens § 104, stk. 2, gives derfor en ny affattelse. Til nr. 43 Den ændrede affattelse af § 106, stk. 1, der vedrører betaling for arbejder på ledninger i eller over offentlige veje, er en følge af dels nedlæggelsen af amterne, dels tidligere gennemførte nedlæggelser af henholdsvis landvæsenskommissionerne og Hovedstadsrådet. Der er ikke tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen, men kun en konsekvensændring som følge af, at ovennævnte myndigheder nedlægges eller er nedlagt. Er der tidligere afsagt kendelse af en landvæsenskommission eller truffet afgørelse af amtsrådet eller Hovedstadsrådet efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40, vil en sådan kendelse eller afgørelse således fortsat kunne udgøre en undtagelse fra hovedreglen om, at nødvendige ledningsarbejder i forbindelse med regulering eller omlægning af veje bekostes af vedkommende ledningsejer. Til nr. 44 Ændringen er en følge af, at amterne nedlægges. Afs. 11. Til § 2 Til nr. 1 Privatvejslovens § 1 indeholder en definition af, hvad der i loven forstås ved »offentlige veje«. Ved nedlæggelsen af amterne reduceres de nuværende tre vejbestyrelsesniveauer – stat, amter og kommuner – til to. Som konsekvens heraf ophæves henvisningen til amtskommunerne som forvaltningsmyndighed i definitionen af offentlige veje. Til nr. 2 I forbindelse med ændringerne af klagebestemmelserne i de øvrige vejlove, som nødvendiggøres af kommunalreformen, er det fundet hensigtsmæssigt samtidig at omformulere klagebestemmelsen i privatvejslovens § 7, stk. 1, således at klagereglerne i vejlovgivningen får et ensartet indhold. Til nr. 3 Henvisningen til »lov om by- og landzoner« ændres, idet denne lov er afløst af »lov om planlægning«. Til nr. 4 Den ændrede affattelse af § 52, stk. 1, der vedrører betaling for arbejder på ledninger i eller over private veje eller udlagte private veje er en følge af dels nedlæggelsen af amterne, dels tidligere gennemførte nedlæggelser af henholdsvis landvæsenskommissionerne og Hovedstadsrådet. Der er ikke tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen, men kun en konsekvensændring som følge af at ovennævnte myndigheder nedlægges eller er nedlagt. Er der tidligere afsagt kendelse af en landvæsenskommission eller truffet afgørelse af amtsrådet eller Hovedstadsrådet efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40, vil en sådan kendelse eller afgørelse således fortsat kunne udgøre en undtagelse fra hovedreglen om, at nødvendige ledningsarbejder i forbindelse med regulering eller omlægning af veje bekostes af vedkommende ledningsejer. Afs. 12. Til § 3 Til nr. 1 Vejbidragslovens § 1 indeholder i lighed med de øvrige vejlove en definition af, hvad der i loven forstås ved »offentlige veje«. Ved nedlæggelsen af amterne reduceres de nuværende tre vejbestyrelsesniveauer – stat, amter og kommuner – til to. Som konsekvens heraf ophæves henvisningen til amtskommunerne som forvaltningsmyndighed i definitionen af offentlige veje. Til nr. 2 Bestemmelsen i § 2, stk. 1, 2. pkt., hvorefter de beføjelser, der efter loven udøves af vejbestyrelsen, i Københavns Kommune tilkommer kommunalbestyrelsen, har ikke længere noget selvstændigt indhold, idet vejbestyrelsen i en kommune overalt er identisk med kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet. Til nr. 3 Ændringen er en følge af, at amterne nedlægges, og at betegnelsen »landeveje«, som i vejlovgivningen er knyttet til de veje, der administreres af amterne, dermed udgår. Til nr. 4 Bestemmelsen i § 2, stk. 3, stammer fra lovens tilblivelse i 1972, hvor det var Trafik- og Energiministeriet, der fastsatte adgangsbestemmelser på hovedlandeveje og landeveje. Efter at kompetencen til at fastsætte adgangsbestemmelser i 1978 overgik til de enkelte vejbestyrelser, har bestemmelsen ikke længere nogen betydning og foreslås derfor ophævet. Til nr. 5 Bestemmelsen i vejbidragslovens § 19 vedrører adgangen til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes bistand til Vejdirektoratet som vejbestyrelse for hovedlandeveje og amterne som vejbestyrelse for landeveje med administration af vejbidrag. Forslaget er en følge af nedlæggelsen af amterne. Til nr. 6 Efter vejbidragslovens § 20 kan amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af loven, påklages til trafik- og energiministeren for så vidt angår retlige spørgsmål. Forslaget er en konsekvens af, at amterne nedlægges, hvorefter der ikke længere er grundlag for at kunne klage til trafik- og energiministeren over amtsrådenes afgørelser i henhold til vejbidragsloven. Afs. 13. Til § 4 Til nr. 1 Del. 1. Vintervedligeholdelseslovens § 1 indeholder i lighed med de øvrige vejlove en definition af, hvad der i loven forstås ved »offentlige veje«. Ved nedlæggelsen af amterne reduceres de nuværende tre vejbestyrelsesniveauer – stat, amter og kommuner – til to. Som konsekvens heraf ophæves henvisningen til amtskommunerne som forvaltningsmyndighed i definitionen af offentlige veje. Til nr. 2 Det foreslås, at definitionen af private fællesveje og stier i § 1, stk. 4, ændres således, at den kommer til at svare til definitionen af private fællesveje i privatvejsloven, jf. § 2, stk. 1. Til nr. 3 Efter vejbidragslovens § 5, stk. 1, kan vejbestyrelsen i byer og bymæssig bebyggelse efter forhandling med politiet bestemme, at ejerne af ejendomme, der grænser til en offentlig vej eller sti, skal rydde fortov og sti for sne, træffe foranstaltninger mod glat føre på fortov og sti samt renholde fortov og sti i overensstemmelse med bestemmelserne i lovens kap. 7. Hvis amtsrådet er vejbestyrelse, kan dette, jf. § 5, stk. 3, overlade til vedkommende kommunalbestyrelse at træffe de i stk. 1 angivne bestemmelser. I forbindelse med at amterne nedlægges, og en del af amternes veje overgår til staten, foreslås det, at bestemmelsen ændres, således at Vejdirektoratet får samme mulighed, som amtsrådene tidligere har haft, for at delegere adgangen til at træffe bestemmelser efter stk. 1 til vedkommende kommunalbestyrelse. Til nr. 4 Henvisningen til § 55, stk. 2, i lov om naturfredning er ikke længere relevant, idet denne bestemmelse nu er afløst af § 23 i lov om naturbeskyttelse. Forslaget er en konsekvens heraf. Til nr. 5 og 6 Efter vintervedligeholdelseslovens § 19 kan afgørelser, som er truffet i henhold til loven eller forskrifter, udfærdiget med hjemmel i loven, påklages efter reglerne i lov om offentlige veje, for så vidt angår offentlige veje og stier, og efter reglerne i lovgivningen om private fællesveje, for så vidt angår private fællesveje. Klagebestemmelsen er ikke ændret siden lovens ikrafttræden i 1970. Det er derimod klagereglerne i såvel lov om offentlige veje som i lov om private fællesveje, som der henvises til. Ved lov nr. 466 af 10. juni 1997 ændredes således klagereglerne i lov om offentlige veje, lov om private fællesveje samt i lov om grundejerbidrag til offentlige veje, idet der i disse love blev indsat bestemmelser om, at trafik- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for trafik- og energiministeren. Del. 2. Hensigten med lovændringen var at skabe mulighed for, at visse enkeltsager, der tidligere blev varetaget af Trafik- og Energiministeriets departement, kunne henlægges til en styrelse. I forbindelse hermed blev indsat bestemmelser i de tre love, der giver trafik- og energiministeren mulighed for at afskære klageadgang til trafik- og energiministeren. Klagebestemmelsen i lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje blev ikke ændret tilsvarende, idet Trafik- og Energiministeriet antog, at henvisningen i denne lov til klagereglerne i lov om offentlige veje og lov om private fællesveje uden videre udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for også at afskære klageadgangen til trafik- og energiministeren for afgørelser efter vintervedligeholdelsesloven. Trafik- og Energiministeriet vurderer, at der i den foreliggende sammenhæng kan være anledning til at præcisere dette. Da det som følge af kommunalreformen er nødvendigt at ændre klagebestemmelserne i de øvrige vejlove, er det fundet hensigtsmæssigt samtidig at omformulere klagebestemmelsen i vintervedligeholdelsesloven, således at klagereglerne i vejlovgivningen får et ensartet indhold. Ved ændringen gives § 19 i vintervedligeholdelsesloven derfor en ny affattelse, og som § 19 a indsættes en bestemmelse svarende til vejbidragslovens § 20 a, hvorefter trafik- og energiministeren kan bemyndige Vejdirektoratet eller en anden under Trafik- og Energiministeriet oprettet myndighed til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt trafik- og energiministeren. Bestemmelsen giver endvidere trafik- og energiministeren mulighed for at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser efter loven, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for trafik- og energiministeren. Det foreslås, at § 19 a træder i kraft den 1. juli 2005, jf. forslagets § 6, stk. 2. Afs. 14. Til § 5 Til nr. 1 Del. 1. Ved lov nr. 6 af 3. januar 1992 ændredes betegnelsen »borgerlig straffelov« til »straffeloven«. Det foreslås, at lovens henvisning i § 3, stk. 4, til borgerlig straffelov ændres tilsvarende. Til nr. 2 Til behandling af forslag om ekspropriation og fastsættelse af erstatning i den forbindelse nedsætter trafik- og energiministeren ekspropriationskommissioner. Efter lovens § 6 består en ekspropriationskommission af 5 medlemmer. Formanden er en af de i lovens § 4 nævnte kommissarier ved statens ekspropriationer. Formanden udtager 4 medlemmer til behandlingen af sager vedrørende et konkret anlæg, heraf 2 medlemmer fra en af trafik- og energiministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste. De amtskommunale medlemmer udpeges af amtsrådet. Som følge af nedlæggelsen af amterne er der behov for at ændre reglerne om udpegning af medlemmer til ekspropriationskommissionerne. Det foreslås, at de medlemmer, som hidtil er blevet udpeget til ekspropriationskommissionerne af amterne, fremover udpeges af kommunerne. Herved kan kommissionernes lokale element bevares. Det foreslås, at hver kommune udpeger 1 medlem til ekspropriationskommissionerne. Antallet af medlemmer, der udpeges på landsplan til ekspropriationskommissionerne, vil hermed ikke adskille sig væsentligt fra det antal medlemmer, som udpeges i dag. De af kommunerne udpegede medlemmer optages på lister svarende til forretningsområderne for kommissarierne ved statens ekspropriationer. Der er for tiden to kommissarier, som dækker henholdsvis Jylland og øerne. Fra denne liste udtager formanden 2 medlemmer til at deltage i behandlingen af sager vedrørende et konkret anlæg. Medlemmerne udpeges for kommunalbestyrelsens funktionstid. I overensstemmelse med hidtidig praksis kan formanden, indtil han har modtaget meddelelse om udpegningen af nye medlemmer, udtage medlemmer fra den hidtidige liste. Hidtil har det været amterne, som har fastlagt og udbetalt eventuelt vederlag til de amtsligt udpegede medlemmer for deltagelse i behandlingen af sager for ekspropriationskommissionerne. Det forudsættes på denne baggrund, at kommunerne, som overtager udpegningen fra amterne, samtidig overtager fastsættelsen og udbetalingen af eventuelt vederlag til de af kommunerne udpegede medlemmer for deltagelse i behandlingen af sager for ekspropriationskommissionen. Bestemmelsen i lovens § 6, stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor det anlæg, som der eksproprieres til, er beliggende, udpeger en repræsentant, der deltager i ekspropriationskommissionens møder uden stemmeret, ændres ikke. Til nr. 3 Efter lovens § 7 nedsætter trafik- og energiministeren en eller flere taksationskommissioner til efterprøvelse af ekspropriationskommissionernes afgørelser om erstatning ved ekspropriation. Der er for tiden nedsat tre taksationskommissioner, der dækker henholdsvis det nordlige Jylland, Fyn og sydlige Jylland og øerne. Del. 2. En taksationskommission består af 5 medlemmer. Formanden udnævnes af kongen. Formanden udtager 4 medlemmer til behandlingen af den enkelte sag, heraf 2 medlemmer fra en af trafik- og energiministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste. De amtskommunale medlemmer udpeges af amtsrådet. Som følge af nedlæggelsen af amterne er der behov for at ændre reglerne om udpegning af medlemmer til taksationskommissionerne. Det foreslås, at de medlemmer, som hidtil er blevet udpeget til taksationskommissionerne af amterne, fremover udpeges af kommunerne. Herved kan kommissionernes lokale element bevares. Det foreslås, at hver kommune udpeger 1 medlem til taksationskommissionerne. Antallet af medlemmer, der udpeges på landsplan til taksationskommissionerne, vil hermed ikke adskille sig væsentligt fra det antal medlemmer, som udpeges i dag. De af kommunerne udpegede medlemmer optages på lister svarende til forretningsområderne for de enkelte taksationskommissioner. Fra denne liste udtager formanden 2 medlemmer til at deltage i behandlingen af sager vedrørende et konkret anlæg. Medlemmerne udpeges for kommunalbestyrelsens funktionstid. I overensstemmelse med hidtidig praksis kan formanden, indtil han har modtaget meddelelse om udpegningen af nye medlemmer, udtage medlemmer fra den hidtidige liste. Hidtil har det været amterne, som har fastlagt og udbetalt eventuelt vederlag til de amtsligt udpegede medlemmer for deltagelse i behandlingen af sager for taksationskommissionerne. Det forudsættes på denne baggrund, at kommunerne, som overtager udpegningen fra amterne, samtidig overtager fastsættelsen og udbetalingen af eventuelt vederlag til de af kommunerne udpegede medlemmer for deltagelse i behandlingen af sager for taksationskommissionen. Til nr. 4 Henvisningen til Landbrugsministeriet ændres, idet dette ministerium nu indgår i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, jf. kongelig resolution af 27. september 1994 (bekendtgørelse nr. 898 af 14. oktober 1994) og kongelig resolution af 30. december 1996 (bekendtgørelse nr. 126 af 21. januar 1997). Til nr. 5 Henvisningen til landbrugsministeren ændres, idet sager, der vedrører Kort & Matrikelstyrelsen, ved kongelige resolutioner af 27. november 2001 blev overført til Miljøministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 1107 af 20. december 2001 om ændringer i ministeriernes forretninger. Til nr. 6 Efter ekspropriationsproceslovens § 30 er dokumenter, udskrifter og attester m.v., der udfærdiges i forbindelse med ekspropriationer efter loven fritaget for stempel- og tinglysningsafgifter til det offentlige. Reglerne om stempel- og tinglysningsafgifter er ændret flere gange siden lovens vedtagelse i 1964. Del. 3. Ved lov nr. 383 af 2. juni 1999 om ændring af lov om stempelafgift, retsafgiftsloven, skattestyrelsesloven m.m., der trådte i kraft den 1. januar 2000, afskaffedes stempelafgiften på dokumenter, der ikke er skadesforsikringsdokumenter, herunder dokumenter vedrørende overdragelse af fast ejendom. Med loven ophævedes samtidig afsnit III a i retsafgiftsloven, der indeholdt bestemmelser om afgifter af tinglysning. Til erstatning for reglerne i retsafgiftslovens afsnit III om afgifter af tinglysning indførtes ved lov nr. 382 af 2. juni 1999 nye regler om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder. Lovforslaget blev fremsat og behandlet i Folketinget sammen med lovforslaget om ændring af lov om stempelafgift, retsafgiftsloven, skattestyrelsesloven m.m. Af bemærkningerne til de to lovforslag fremgår bl.a., at de er baseret på betænkning nr. 1364 fra stempeludvalget (1998), og at det har været hensigten, at omfanget af afgiftspligten fremover alene skulle være fastlagt i de to love. Det er således anført, at andre loves bestemmelser om fritagelse for stempelafgift og tinglysningsafgift bortfalder samtidig med lovenes ikrafttræden. I bemærkningerne nævnes eksplicit, at bestemmelsen i § 30 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom foreslås ophævet. Der ses imidlertid ikke at være sket nogen formel ophævelse af § 30 i ekspropriationsprocesloven. Told & Skat har efterfølgende i en række konkrete sager fastslået, at der skal betales tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysning af adkomstdokumenter ved ekspropriation. Idet det må antages at have været hensigten, at der ikke længere skal gælde særlige undtagelsesregler i forbindelse med betaling af afgift ved tinglysning af adkomstdokumenter ved ekspropriation, foreslås bestemmelsen i § 30 ophævet. Det foreslås, at § 30 ophæves den 1. juli 2005, jf. forslagets § 6, stk. 2. Afs. 15. Til § 6 Del. 1. Ifølge aftalen om en kommunalreform nedlægges amterne med virkning fra den 1. januar 2007. Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 1. januar 2007. Dog foreslås § 1, nr. 33, og § 5, nr. 6, vedrørende fritagelse for stempel og tinglysningsafgift og § 4, nr. 6, vedrørende klageadgang for afgørelser efter vintervedligeholdelsesloven at træde i kraft den 1. juli 2005, jf. bemærkningerne til disse bestemmelser. Ved nedlæggelsen af amterne fordeles de ca. 10.000 km amtsveje mellem kommunerne og staten. Det fremgår af strukturreformaftalen, at den endelige fordeling skal foretages i relation til en række specificerede kriterier og hensyn. På baggrund af aftaleteksten kan der udledes en række overordnede principper for udmøntning af aftalen: – Hovedparten af de nuværende amtsveje skal overgå til kommunerne. – De overordnede veje samles i staten. – Fordelingen skal ske på grundlag af objektive kriterier. – Den fortsatte lokale statslige tilstedeværelse og kontakt vedr. statsvejnettet skal sikres via de lokale driftskontorer under Vejdirektoratet. Der er tilkendegivet følgende vedr. de amtsveje, der skal overgå til kommunerne: – Alle lokalt orienterede veje, herunder veje med lokalpræg, dvs. lav trafik og mange vejadgange. Der er tilkendegivet følgende vedr. de amtsveje, der skal overgå til staten: – Den ny struktur skal sikre et sammenhængende overordnet vejnet mellem de større byer, transportknudepunkter og internationale trafikforbindelser. – Statsvejnettet skal sikre effektive forbindelser til/ fra de vigtigste trafikknudepunkter, herunder havne, lufthavne og grænseovergange. – Herudover skal staten varetage: – Veje med betydelig vægt i relation til industri- og erhvervscentres logistik- og distributionssystemer. – Veje der trafikalt og funktionelt hænger sammen med det internationale vejnet, set i lyset af stigende international samhandel og behovet for effektiv afvikling af transittrafikken. – Veje der understøtter et fleksibelt arbejdsmarked med øget pendling. Efter lov om offentlige veje § 14, stk. 1, bestemmes det ved lov, hvilke offentlige veje der skal være hovedlandeveje (statsveje). Med baggrund i ovenstående kriterier og hensyn er i § 6, stk. 3, jf. lovens bilag, angivet de landeveje (amtsveje), der foreslås at overgå til staten pr. 1. januar 2007. Af kortet i bilag 1 til lovforslaget fremgår dels de nuværende hovedlandeveje (statsveje), dels de kommende hovedlandeveje, som staten overtager fra amterne. Amternes øvrige veje får ved lovens ikrafttræden status som kommuneveje. Del. 2. Som en særlig ordning er det ud fra regionalpolitiske hensyn fundet hensigtsmæssigt, at staten i forbindelse med kommunalreformen overtager vejbestyrelsesansvaret for vejforbindelsen mellem Rønne og Nexø. Med lovforslagets § 6, stk. 4, er derfor foreslået, at kommunevejene nr. 170, Rønne – Åkirkeby og nr. 171, Åkirkeby – Nexø opklassificeres til hovedlandeveje ved kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007. Muligheden for at indgå aftale med Bornholms Kommune om varetagelsen af strækningens drift og vedligeholdelse undersøges. Med den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 5, præciseres det, at sager vedrørende de veje, der ved lovens ikrafttræden overgår til henholdsvis staten og kommunerne, og som ikke er færdigbehandlet af amtsrådet henholdsvis Bornsholms Kommune for så vidt angår kommunevej nr. 170 og 171, overføres til den nye vejbestyrelse.
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og hovedindhold Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform. Del. 1. Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004. Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark. Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne. Reformen indebærer, at amtskommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to. Det foreliggende lovforslag udmønter reformen for så vidt angår vej- og ekspropriationslovgivningen. Lovforslaget indeholder samtidig en angivelse af de amtsveje, der i forbindelse med reformen foreslås at overgå til staten. Vejlovgivningen består af fire centrale love og en række administrativt fastsatte forskrifter. De fire love er lov om offentlige veje (vejloven), lov om private fællesveje (privatvejsloven), lov om grundejerbidrag til offentlige veje (vejbidragsloven) og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje (vintervedligeholdelsesloven). Lovene bygger på en inddeling af de offentlige veje i tre niveauer, svarende til den nuværende administrative inddeling af den offentlige sektor, hvor de mest overordnede veje bestyres af staten ved Vejdirektoratet (hovedlandeveje), mens amter og kommuner bestyrer henholdsvis landeveje og kommuneveje. Opgaverne på vejområdet vedrørende de offentlige veje er således i dag fordelt på ca. 290 administrative enheder. Længden af det offentlige vejnet udgør i alt knap 72.000 km. Heraf administrerer staten godt 1.600 km, svarende til 2,3 pct. af det samlede offentlige vejnet. Amterne administrerer ca. 10.000 km, svarende til knap 14 pct., mens kommunerne administrerer ca. 60.000 km veje svarende til knap 84 pct. af det samlede offentlige vejnet. Del. 2. I henhold til aftalen om en strukturreform skal de nuværende tre vejbestyrelsesniveauer reduceres til to med henblik på at gøre administrationen af de offentlige veje mere enkel og overskuelig. Strukturen skal samtidig sikre nærhed i forvaltningen og et sammenhængende overordnet vejnet for trafikken mellem de større byer, transportknudepunkter og international trafik. De ca. 10.000 km veje, som amterne bestyrer, fordeles mellem kommunerne og staten. Nedlæggelsen af amterne og den ændrede kommunale inddeling med større og dermed færre kommuner indebærer således, at opgaverne på vejområdet fremover vil blive fordelt på væsentligt færre administrative enheder end hidtil. Efter aftalen skal hovedparten af de nuværende amtsveje overgå til kommunerne. Det gælder bl.a. alle lokalt orienterede veje, herunder amtsveje med lokalpræg, dvs. veje med lav trafik og mange vejadgange. De mest overordnede veje forudsættes overført til staten. Det gælder veje, der indgår i erhvervslivets transportkorridorer, veje, der trafikalt og funktionelt hænger sammen med det internationale vejnet, samt andre vejstrækninger af væsentlig betydning for trafikken mellem lands- og egnsdele. Som en konsekvens af at amterne nedlægges, er det nødvendigt at ændre en række bestemmelser i vejlovgivningen. Ændringerne er indeholdt i lovforslagets §§ 1-4. Lovforslagets § 5 indeholder de ændringer, der er nødvendige i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ændringerne vedrører navnlig bestemmelserne om udpegning af de medlemmer til ekspropriationskommissioner og taksationskommissioner, som amterne hidtil har udpeget. Efter lov om offentlige veje § 14, stk. 1, bestemmes det ved lov, hvilke offentlige veje der skal være hovedlandeveje (statsveje). I overensstemmelse hermed foreslås med lovforslagets § 6, stk. 3, en opregning i loven af, hvilke af de nuværende landeveje (amtsveje) der ved amternes nedlæggelse skal overgå til staten som hovedlandeveje, jf. ovenfor.
afs_2/del_1 Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004. Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark. Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne. Reformen indebærer, at amtskommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to. Det foreliggende lovforslag udmønter reformen for så vidt angår vej- og ekspropriationslovgivningen. Lovforslaget indeholder samtidig en angivelse af de amtsveje, der i forbindelse med reformen foreslås at overgå til staten. Vejlovgivningen består af fire centrale love og en række administrativt fastsatte forskrifter. De fire love er lov om offentlige veje (vejloven), lov om private fællesveje (privatvejsloven), lov om grundejerbidrag til offentlige veje (vejbidragsloven) og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje (vintervedligeholdelsesloven). Lovene bygger på en inddeling af de offentlige veje i tre niveauer, svarende til den nuværende administrative inddeling af den offentlige sektor, hvor de mest overordnede veje bestyres af staten ved Vejdirektoratet (hovedlandeveje), mens amter og kommuner bestyrer henholdsvis landeveje og kommuneveje. Opgaverne på vejområdet vedrørende de offentlige veje er således i dag fordelt på ca. 290 administrative enheder. Længden af det offentlige vejnet udgør i alt knap 72.000 km. Heraf administrerer staten godt 1.600 km, svarende til 2,3 pct. af det samlede offentlige vejnet. Amterne administrerer ca. 10.000 km, svarende til knap 14 pct., mens kommunerne administrerer ca. 60.000 km veje svarende til knap 84 pct. af det samlede offentlige vejnet.
afs_2/del_2 I henhold til aftalen om en strukturreform skal de nuværende tre vejbestyrelsesniveauer reduceres til to med henblik på at gøre administrationen af de offentlige veje mere enkel og overskuelig. Strukturen skal samtidig sikre nærhed i forvaltningen og et sammenhængende overordnet vejnet for trafikken mellem de større byer, transportknudepunkter og international trafik. De ca. 10.000 km veje, som amterne bestyrer, fordeles mellem kommunerne og staten. Nedlæggelsen af amterne og den ændrede kommunale inddeling med større og dermed færre kommuner indebærer således, at opgaverne på vejområdet fremover vil blive fordelt på væsentligt færre administrative enheder end hidtil. Efter aftalen skal hovedparten af de nuværende amtsveje overgå til kommunerne. Det gælder bl.a. alle lokalt orienterede veje, herunder amtsveje med lokalpræg, dvs. veje med lav trafik og mange vejadgange. De mest overordnede veje forudsættes overført til staten. Det gælder veje, der indgår i erhvervslivets transportkorridorer, veje, der trafikalt og funktionelt hænger sammen med det internationale vejnet, samt andre vejstrækninger af væsentlig betydning for trafikken mellem lands- og egnsdele. Som en konsekvens af at amterne nedlægges, er det nødvendigt at ændre en række bestemmelser i vejlovgivningen. Ændringerne er indeholdt i lovforslagets §§ 1-4. Lovforslagets § 5 indeholder de ændringer, der er nødvendige i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ændringerne vedrører navnlig bestemmelserne om udpegning af de medlemmer til ekspropriationskommissioner og taksationskommissioner, som amterne hidtil har udpeget. Efter lov om offentlige veje § 14, stk. 1, bestemmes det ved lov, hvilke offentlige veje der skal være hovedlandeveje (statsveje). I overensstemmelse hermed foreslås med lovforslagets § 6, stk. 3, en opregning i loven af, hvilke af de nuværende landeveje (amtsveje) der ved amternes nedlæggelse skal overgå til staten som hovedlandeveje, jf. ovenfor.
2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Del. 1. De ændringer, som foreslås i §§ 1-5, er i alt væsentligt en følge af, at amterne nedlægges, og at amternes nuværende funktioner, herunder som vejbestyrelse for amtsvejene, dermed ophører. Der er tale om konsekvensændringer, som ikke i sig selv vurderes at have økonomiske celler administrative konsekvenser for det offentlige. Som det fremgår af aftalen om strukturreformen, vil ændringerne i opgavefordelingen i forbindelse med reformen blive gennemført ud fra princippet om, at reformen er udgiftsneutral, og pengene følger opgaverne. Trafik- og Energiministeriet udsendte på den baggrund forslag til Lov om ændring af lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om grundejerbidrag til offentlige veje, lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje samt lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom i DUT-høring den 28. oktober 2004. Udgangspunktet for drøftelserne af de økonomiske konsekvenser har været udgiftsniveauerne i regnskaberne for 2003, som er det senest afsluttede regnskabsår. Formålet med drøftelserne har været at kvalificere skønnene over de økonomiske konsekvenser, herunder især at nå en teknisk afklaring af de enkelte lovforslags udgiftsopgørelser på de kommunale og amtskommunale driftskonti, bortset fra administration (hovedkonto 6). Der er enighed om, at der i forbindelse med lovforslaget overføres 1.329 mio. kr. fra hovedkonto 2, Trafik og infrastruktur, på den amtskommunale kontoplan. Dertil kommer ca. 17 mio. kr. til amternes varetagelse af vejrelaterede opgaver på trafiksikkerhedsområdet. De anførte beløb er baseret på udgiftsopg¢relserne på hovedkonto 0-5 i regnskab 2003 opregnet til 2005 pris- og lønniveau og 2007-opgaveniveau. Hertil kommer korrektioner som følge af fordeling af væksten i den amtskommunale sektor fra regnskab 2003-2006, fordelingen af de amtskommunale administrationsudgifter (hovedkonto 6) og anlægsudgifter på sektorer. Der er enighed om, at fordelingen af trafiksikkerhedsmidlerne bør ses i sammenhæng med den fremtidige organisering af trafiksikkerhedsarbejdet. Dette spørgsmål er pt. under drøftelse i en arbejdsgruppe underjustitsministeriet, med deltagelse af bl.a. KL, ARF og Trafik- og Energiministeriet. I forbindelse med at vej bestyrelsesansvaret for kommunevej nr. 170, Rønne-Åkirkeby og kommunevej nr. 171, Åkirkeby-Nexø overdrages til staten, overdrages der 4,1 mio. kr. fra Bornholms Regionskommune til staten i henhold til DUT-reglerne. For så vidt angår fordelingen af amternes nettodriftsudgifter mellem kommunerne og staten, lægger Trafik- og Energiministeriet en fordelingsnøgle til grund, der afspejler de udgiftsdrivende faktorer på veje, der overføres til henholdsvis kommunerne og staten. I fordelingsnøglen for nettoudgiftsudgifterne indgår amternes udgifter til drift opgjort i forhold til bl.a. vej- og sporlængder, trafikarbejde, andel af tung trafik samt areal og bygværker. Del. 2. På grundlag heraf er det Trafik- og Energiministeriets vurdering, at de ovenfor anførte nettodriftsudgifter skal fordeles med 69,7 pct. til primærkommunerne og 30,3 pct. til staten, svarende til hhv. 929 mio. kr. og 403 mio. kr. Der er enighed om, at en væsentlig del af den amtskommunale udgift, der direkte kan henføres til vejområdet, er konteret på hovedkonto 6. De direkte henførbare udgifter på hovedkonto 6 vurderes at være i størrelsesordenen 279 mio. kr. i 2005 pris- og lønniveau, men kan først endeligt opgøres og fordeles, når der tages stilling til den samlede fordeling af de amtskommunale administrationsudgifter på hovedkonto 6. Ligeledes kan anlægsudgifterne først endeligt opgøres i forbindelse med den endelige aftale. Det er Trafik- og Energiministeriets vurdering, at de direkte henførbare udgifter på Konto 6 skal fordeles efter det samlede aktivitetsomfang på kommende kommune- og statsveje, svarende til 65,8 pct. til primærkommunerne og 34,2 pct. til staten. Regeringen vil søge tilslutning til den endelige regulering af amternes og kommunernes økonomi, i forbindelse med den lovgivning, som fastlægger ændringerne i den kommunale finansiering, herunder tilskuds- og udligningssystemet. Denne lovgivning fremsættes i folketingssamlingen 2005/06.
afs_3/del_1 De ændringer, som foreslås i §§ 1-5, er i alt væsentligt en følge af, at amterne nedlægges, og at amternes nuværende funktioner, herunder som vejbestyrelse for amtsvejene, dermed ophører. Der er tale om konsekvensændringer, som ikke i sig selv vurderes at have økonomiske celler administrative konsekvenser for det offentlige. Som det fremgår af aftalen om strukturreformen, vil ændringerne i opgavefordelingen i forbindelse med reformen blive gennemført ud fra princippet om, at reformen er udgiftsneutral, og pengene følger opgaverne. Trafik- og Energiministeriet udsendte på den baggrund forslag til Lov om ændring af lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om grundejerbidrag til offentlige veje, lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje samt lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom i DUT-høring den 28. oktober 2004. Udgangspunktet for drøftelserne af de økonomiske konsekvenser har været udgiftsniveauerne i regnskaberne for 2003, som er det senest afsluttede regnskabsår. Formålet med drøftelserne har været at kvalificere skønnene over de økonomiske konsekvenser, herunder især at nå en teknisk afklaring af de enkelte lovforslags udgiftsopgørelser på de kommunale og amtskommunale driftskonti, bortset fra administration (hovedkonto 6). Der er enighed om, at der i forbindelse med lovforslaget overføres 1.329 mio. kr. fra hovedkonto 2, Trafik og infrastruktur, på den amtskommunale kontoplan. Dertil kommer ca. 17 mio. kr. til amternes varetagelse af vejrelaterede opgaver på trafiksikkerhedsområdet. De anførte beløb er baseret på udgiftsopg¢relserne på hovedkonto 0-5 i regnskab 2003 opregnet til 2005 pris- og lønniveau og 2007-opgaveniveau. Hertil kommer korrektioner som følge af fordeling af væksten i den amtskommunale sektor fra regnskab 2003-2006, fordelingen af de amtskommunale administrationsudgifter (hovedkonto 6) og anlægsudgifter på sektorer. Der er enighed om, at fordelingen af trafiksikkerhedsmidlerne bør ses i sammenhæng med den fremtidige organisering af trafiksikkerhedsarbejdet. Dette spørgsmål er pt. under drøftelse i en arbejdsgruppe underjustitsministeriet, med deltagelse af bl.a. KL, ARF og Trafik- og Energiministeriet. I forbindelse med at vej bestyrelsesansvaret for kommunevej nr. 170, Rønne-Åkirkeby og kommunevej nr. 171, Åkirkeby-Nexø overdrages til staten, overdrages der 4,1 mio. kr. fra Bornholms Regionskommune til staten i henhold til DUT-reglerne. For så vidt angår fordelingen af amternes nettodriftsudgifter mellem kommunerne og staten, lægger Trafik- og Energiministeriet en fordelingsnøgle til grund, der afspejler de udgiftsdrivende faktorer på veje, der overføres til henholdsvis kommunerne og staten. I fordelingsnøglen for nettoudgiftsudgifterne indgår amternes udgifter til drift opgjort i forhold til bl.a. vej- og sporlængder, trafikarbejde, andel af tung trafik samt areal og bygværker.
afs_3/del_2 På grundlag heraf er det Trafik- og Energiministeriets vurdering, at de ovenfor anførte nettodriftsudgifter skal fordeles med 69,7 pct. til primærkommunerne og 30,3 pct. til staten, svarende til hhv. 929 mio. kr. og 403 mio. kr. Der er enighed om, at en væsentlig del af den amtskommunale udgift, der direkte kan henføres til vejområdet, er konteret på hovedkonto 6. De direkte henførbare udgifter på hovedkonto 6 vurderes at være i størrelsesordenen 279 mio. kr. i 2005 pris- og lønniveau, men kan først endeligt opgøres og fordeles, når der tages stilling til den samlede fordeling af de amtskommunale administrationsudgifter på hovedkonto 6. Ligeledes kan anlægsudgifterne først endeligt opgøres i forbindelse med den endelige aftale. Det er Trafik- og Energiministeriets vurdering, at de direkte henførbare udgifter på Konto 6 skal fordeles efter det samlede aktivitetsomfang på kommende kommune- og statsveje, svarende til 65,8 pct. til primærkommunerne og 34,2 pct. til staten. Regeringen vil søge tilslutning til den endelige regulering af amternes og kommunernes økonomi, i forbindelse med den lovgivning, som fastlægger ændringerne i den kommunale finansiering, herunder tilskuds- og udligningssystemet. Denne lovgivning fremsættes i folketingssamlingen 2005/06.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at forslaget ikke indeholder nye økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Omlægningen af opgaver mellem stat, amter og kommuner samt ændringen i udpegningen af medlemmer til ekspropriationskommissioner og taksationskommissioner vurderes således ikke at have konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget har derfor ikke været forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
4. Miljømæssige konsekvenser Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
5. Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
6. Høring Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Kommunernes Landsforening (KL), Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS), Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Handel og Service (DHS), Dansk Industri (DI), Dansk Transport og Logistik (DTL), Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Akademikernes Centralorganisation ( AC), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd ( FTF), Landsorganisationen i Danmark (LO), Centralorganisationernes FællesUdvalg (CFU), Det Kommunale Kartel, Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte (KTO), Statsansattes Kartel (StK), Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF), Sundhedskartellet, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslutning af Danske Småøer, Dansk Vejforening, Forenede Danske Motorejere (FDM), Dansk Cyklist Forbund, Danmarks TransportForskning og Rådet for Større Færdselssikkerhed. Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketingets Trafikudvalg ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til.
Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Lovforslaget er udgiftsneutralt for det offentlige under et. Ved nedlæggelsen af amterne fordeles amternes udgifter på vejområdet (1352 mio. kr. i driftsmidler fra hovedkonto 2, en række direkte henførbare udgifter fra hovedkonto 6 samt amternes anlægsudgifter) mellem staten og kommunerne. I øvrigt overdrages 4,1 mio. kr. fra Bornholm Regionskommune til staten i forbindelse med overdragelse af kommunevejen Rønne-Nexø. Ingen Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Nedlæggelsen af amterne indebærer, at amternes administrative funktioner på vejområdet ophører. Administrationen af amtsvejene og de hertil knyttede opgaver overtages af kommunerne og staten Den øgede administration for kommunerne og staten, som følger med et større vejnet, modsvares af, at amternes personale på vejområdet overføres til kommunerne og staten Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1 Til nr. 1 Del. 1. Vejlovens § 1 indeholder en definition af, hvad der i loven forstås ved »offentlige veje«. Kommunalreformen indebærer, at de nuværende tre vejbestyrelsesniveauer – stat, amter og kommuner – reduceres til to, idet amterne nedlægges. Som konsekvens heraf ophæves henvisningen til amtskommunerne som forvaltningsmyndighed i definitionen af offentlige veje. Til nr. 2 Vejloven inddeler de offentlige veje i hovedlandeveje, landeveje og kommuneveje. Betegnelsen »landeveje« er overalt i loven anvendt som betegnelse for veje, der administreres af amterne. Med nedlæggelsen af amterne ophæves betegnelsen »landeveje« i lovens § 1, stk. 2, og alle andre steder i loven, hvor betegnelsen er anvendt. Til nr. 3 Vejlovens § 2 fastlægger myndighedsansvaret for de offentlige veje. Efter bestemmelsen er trafik- og energiministeren øverste forvaltningsmyndighed for hovedlandevejene. Amtsrådene er forvaltningsmyndighed for landevejene, og kommunalbestyrelserne er forvaltningsmyndighed for kommunevejene. Ved nedlæggelsen af amterne ophører amtsrådenes funktion som forvaltningsmyndighed på vejområdet. Forslaget til vejlovens § 2, stk. 5, er en konsekvens heraf. Til nr. 4 Efter vejlovens § 4, stk. 1, kan amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af loven, med visse begrænsninger påklages til trafik- og energiministeren. Med nedlæggelsen af amterne er der ikke længere grundlag for at kunne klage til trafik- og energiministeren over amtsrådenes afgørelser i henhold til vejloven. Forslaget til vejlovens § 4, stk. 1, er en konsekvens heraf. Til nr. 5 Kompetencen til at afgøre tvister mellem kommunale vejbestyrelser indbyrdes vedrørende vejvæsenet har hidtil været delt mellem amtsrådet og trafik- og energiministeren afhængig af, om tvisten vedrører kommuner i samme amt eller kommuner i forskellige amter. Som konsekvens af nedlæggelsen af amterne ændres bestemmelsen i vejlovens § 5 om behandlingen af tvister, således at alle tvister fremover afgøres af trafik- og energiministeren. Til nr. 6 Efter bestemmelsen i vejlovens § 7, stk. 2, kan trafik- og energiministeren bl.a. fastsætte regler om amtsråds og kommunalbestyrelsers medvirken ved tilvejebringelse af data vedrørende vejvæsenet. Som følge af nedlæggelsen af amterne ændres bestemmelsen, så den alene gælder i forhold til kommunerne. Til nr. 7 Ændringen er en følge af, at amterne nedlægges, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 8. Når amterne nedlægges, er der ikke grundlag for at opretholde en bestemmelse, hvorefter amterne skal føre et samlet register over kommunevejene i amtsrådskredsen, ligesom der heller ikke er grundlag for, at trafik- og energiministeren skal føre et samlet register over statens og amternes veje. Del. 2. Kommunerne og Vejdirektoratet vil fortsat skulle udarbejde vejfortegnelser over samtlige offentlige veje, som den enkelte kommune eller Vejdirektoratet bestyrer, jf. § 8, stk. 1. Til nr. 8 og 9 Efter den gældende bestemmelse i vejlovens § 9 kan trafik- og energiministeren efter forhandling med indenrigsministeren fastsætte formen for amtskommuners og kommuners vejregnskaber samt pålægge amtskommuner og kommuner at indsende årlige oplysninger om vejbudgetter og afholdte vejudgifter. I forbindelse med overvejelserne om ændring af bestemmelsen, som følge af nedlæggelsen af amterne, har det været drøftet med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, om der fortsat er behov for at opretholde en særlig bestemmelse i vejloven om kommuners vejregnskaber under hensyn til, at der i lov om kommuners styrelse §§ 46 og 57, jf. lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003, er hjemmel for indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler vedrørende formen for kommuners årsbudget, flerårlige budgetoverslag, regnskab, m.v. De nærmere regler herfor er fastsat i »Budget- og Regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«, jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Der er mellem de to ministerier enighed om, at der ikke er behov for at opretholde den særlige bestemmelse om vejregnskaber i vejlovens § 9. Bestemmelsen og den tilhørende overskrift foreslås derfor ophævet. Til nr. 10-16 Ændringerne er en følge af, at amterne nedlægges, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 8. Til nr. 17 og 18 §§ 21 og 22 i vejloven indeholder under overskriften » Landeveje « bestemmelser om anlæg m.m. af den del af det offentlige vejnet, der administreres af amterne. Med nedlæggelsen af amterne bortfalder grundlaget for disse bestemmelser, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 8. Til nr. 19 og 20 §§ 23 og 24 i vejloven indeholder under overskriften » Kommuneveje « bestemmelser om anlæg m.m. af den del af det offentlige vejnet, der administreres af kommunerne. Bestemmelserne foreskriver en pligt for kommunerne til i visse tilfælde at høre andre vejbestyrelser, hvis anlægsarbejder på en kommunevej berører en skærende hovedlandevej (statsvej) eller landevej (amtsvej). Del. 3. Som følge af nedlæggelsen af amterne bortfalder grundlaget for i forbindelse med gennemførelsen af anlægsarbejder på kommunevejene at høre amterne. I forbindelse med den ændring af § 23, stk. 2, og § 24, som nødvendiggøres heraf, er det fundet hensigtsmæssigt at præcisere og udvide kommunernes pligt til at høre Vejdirektoratet forud for en beslutning om gennemførelse af større arbejder på det kommunale vejnet, hvis arbejdet kan få konsekvenser for trafikafviklingen og trafiksikkerheden på en tilstødende eller planlagt hovedlandevej eller rutenummeret vej, dvs. de mest betydende kommuneveje, der bestyres af en anden kommunalbestyrelse. Formålet med høringspligten er at undgå, at større arbejder på en kommunevej får utilsigtede negative konsekvenser for trafikken på det overordnede vejnet. Reglerne om høring af Vejdirektoratet foreslås samlet i en ny § 24. Høringspligten omfatter ikke alene tilfælde, hvor en kommune ønsker at foretage fysiske ændringer i en kommunevejs udformning, men gælder også, hvis en kommune med f.eks. trafiktekniske midler, signaler m.v. ønsker at gennemføre ændringer, der væsentligt kan ændre vejens kapacitet, således at det påvirker trafikafviklingen på det tilstødende overordnede vejnet. Til nr. 21 Vejlovens § 28 foreskriver, at amtsrådet, forinden et nyt landevejsanlæg optages på amtsrådets vejplan, skal høre Vejdirektoratet og kommunalbestyrelsen i de kommuner, i hvis område vejen forløber. Med nedlæggelsen af amterne bortfalder grundlaget for denne bestemmelse. Da planer om nyt kommunalt vejanlæg kan få konsekvenser for vejplanlægningen eller trafikafviklingen på veje i nabokommunerne, forslås den gældende bestemmelse i § 28 erstattet af en ny bestemmelse, hvorefter der forinden et kommunalt vejanlæg optages på kommunens vejplan, skal ske høring af de kommuner, hvis veje vil skære eller få forbindelse med det planlagte vejanlæg. Til nr. 22 Som følge af nedlæggelsen af amterne er det nødvendigt at ændre § 29. Ved den nye affattelse af bestemmelsen udgår den gældende bestemmelses 1. pkt. Samtidig præciseres kommunalbestyrelsens pligt til at høre Vejdirektoratet inden optagelse af et nyt vejanlæg på kommunens vejplan, hvis det pågældende vejanlæg vil skære eller få forbindelse med en bestående eller planlagt hovedlandevej eller bestående rutenummereret vej i øvrigt. Til nr. 23-29 Ændringerne er en følge af, at amterne nedlægges, og at betegnelsen »landeveje« i vejloven udgår. Del. 4. Efter vejlovens § 34, stk. 1, kan der til sikring af muligheden for at udvide en offentlig vej pålægges byggelinier på begge sider af vejen med en indbyrdes afstand på op til 100 m ved hovedlandeveje og landeveje og 50 m ved kommuneveje. For nogle af de landeveje, der skal overgå til kommunerne, kan der således være pålagt byggelinier på op til 100 m, ligesom der også fremtidigt kan være behov for at sikre visse af disse veje udvidelsesmulighed med byggelinier op til 100 m. Det forslås derfor, at der kan pålægges byggelinier på op til 100 m på hovedlandeveje og andre rutenummererede (kommune)veje, dvs. de mest betydende kommuneveje, mens der på øvrige kommuneveje som hidtil kan pålægges byggelinier med en indbyrdes afstand på op til 50 m. Til nr. 30 Efter vejlovens § 57 nedsætter trafik- og energiministeren til afgørelse af erstatningsspørgsmålet i ekspropriationssager én eller flere taksationskommissioner for hver amtsrådskreds. En taksationskommission består af 3 medlemmer, hvoraf formanden udnævnes af trafik- og energiministeren. Ved behandlingen af den enkelte sag udtager formanden 2 medlemmer fra en liste over medlemmer af taksationskommissionen udpeget af vedkommende amtsråd. I forbindelse med nedlæggelsen af amterne er der behov for at ændre reglerne om taksationskommissionernes virkeområde samt reglerne om udpegning af medlemmer til kommissionerne. For så vidt angår taksationskommissionernes geografiske virkeområde, der har fulgt den nuværende amtsinddeling, foreslås det, at det overlades til trafik- og energiministeren at fastsætte kommissionernes forretningsområder, svarende til hvad der gælder for overtaksationskommissionerne, jf. § 58, stk. 1. Der vurderes ikke umiddelbart at være behov for at ændre antallet af taksationskommissioner (16 kommissioner) som følge af kommunalreformen, men kommissionernes forretningsområder vil blive tilpasset i forhold til den nye kommuneinddeling. Med hensyn til udpegningen af medlemmer til kommissionerne foreslås det, at de medlemmer, som hidtil er blevet udpeget af amtsrådene, fremover udpeges af de nye kommuner. Herved bevares kommissionernes lokale element. Det foreslås, at hver kommune udpeger 2 medlemmer til taksationskommissionerne. Antallet af medlemmer, der udpeges på landsplan til taksationskommissionerne, vil hermed ikke adskille sig væsentligt fra det antal medlemmer, som udpeges i dag. De af kommunerne udpegede medlemmer optages på en liste pr. taksationskommission svarende til taksationskommissionens forretningsområde. Kommissionens formand udtager medlemmer fra listen til behandlingen af den enkelte sag. Medlemmerne udpeges for kommunalbestyrelsens funktionstid. I overensstemmelse med hidtidig praksis kan formanden, indtil han har modtaget meddelelse om udpegningen af nye medlemmer, udtage medlemmer fra den hidtidige liste. Del. 5. I forbindelse med ændringen af reglerne for udpegning af medlemmer til taksationskommissionerne er det fundet hensigtsmæssigt samtidig i loven at tidsbegrænse funktionsperioden for kommissionernes formænd til 6 år med mulighed for genudpegning, svarende til hvad der gælder i relation til formændene for overtaksationskommissionerne. Til nr. 31 Efter vejlovens § 58 nedsætter trafik- og energiministeren et antal overtaksationskommissioner til at efterprøve de afgørelser, der er truffet af taksationskommissionerne, jf. § 57. Ministeren fastsætter overtaksationskommissionernes forretningsområde. En overtaksationskommission består af 5 medlemmer. Formanden og 2 faste medlemmer udnævnes af trafik- og energiministeren. Formanden udtager til den enkelte sag yderligere 2 medlemmer fra en liste over medlemmer af overtaksationskommissionen udpeget af vedkommende amtsråd. Ligesom for taksationskommissionerne gælder, at nedlæggelsen af amterne nødvendiggør en ændring af reglerne for udpegningen af medlemmer til overtaksationskommissionerne. Der er derimod ikke behov for at ændre reglerne om kommissionernes forretningsområde, som fastsættes af trafik- og energiministeren. Der vurderes ikke umiddelbart at være behov for at ændre antallet af overtaksationskommissioner (7 kommissioner) som følge af kommunalreformen, men overtaksationskommissionernes forretningsområder, som hidtil har fulgt amtsinddelingen, vil blive tilpasset i forhold til den nye kommuneinddeling. Det foreslås, at kommunerne overtager udpegningen af medlemmer til overtaksationskommissionerne fra amterne, idet hver kommune udpeger 1 medlem til kommissionerne. Herved bevares kommissionernes lokale element. Antallet af medlemmer, der udpeges på landsplan til overtaksationskommissionerne, vil hermed ikke adskille sig væsentligt fra det antal medlemmer, som udpeges i dag. De af kommunerne udpegede medlemmer optages på en liste pr. overtaksationskommission svarende til overtaksationskommissionens forretningsområde. Kommissionens formand udtager medlemmer fra listen til behandlingen af den enkelte sag. Medlemmerne udpeges for kommunalbestyrelsens funktionstid. I overensstemmelse med hidtidig praksis kan formanden, indtil han har modtaget meddelelse om udpegningen af nye medlemmer, udtage medlemmer fra den hidtidige liste. Til nr. 32 Henvisningen til boligministeren ændres, idet sager, der vedrører Kort & Matrikelstyrelsen, ved kongelige resolutioner af 27. november 2001 blev overført til Miljøministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 1107 af 20. december 2001 om ændringer i ministeriernes forretninger. Til nr. 33 Efter vejlovens § 67 er dokumenter, udskrifter og attester m.v., der udfærdiges i forbindelse med ekspropriationer efter loven, fritaget for stempelafgifter til det offentlige. Del. 6. Efter at stempelafgiften på dokumenter i forbindelse med overdragelse af fast ejendom blev afskaffet med virkning fra 1. januar 2000, jf. lov nr. 383 af 2. juni 1999, er bestemmelsen ikke længere relevant og foreslås derfor ophævet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 6, vedrørende § 30 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Det foreslås, at § 67 ophæves den 1. juli 2005, jf. forslagets § 6, stk. 2. Til nr. 34 Ændringerne er en følge af, at § 67 ophæves. Til nr. 35-37 Ændringerne er en følge af, at amterne nedlægges, og at betegnelsen »landeveje« i vejloven udgår. Det er fundet hensigtsmæssigt i den forbindelse at tilpasse § 70, stk. 2, og § 71, stk. 5, sprogligt. Til nr. 38 og 39 Efter § 73, stk. 3, skal vejbestyrelsen, inden den fastsætter adgangsbestemmelser, bl.a. forhandle med de myndigheder, der udarbejder regionplan. Med kommunalreformen falder regionplanlægningen væk, og kommuneplanen bliver det dokument, der samler konkrete bestemmelser for arealanvendelsen og erstatter dermed regionplanerne. Som følge heraf gives § 73, stk. 3, en ny affatning, og i stk. 4 ændres »en af de myndigheder« til »den myndighed«. Til nr. 40 og 41 Ændringerne er en følge af, at amterne nedlægges, og at betegnelsen »landeveje« i vejloven udgår. Til nr. 42 Vejlovens § 104 indeholder særlige regler om oprettelse eller udvidelse af tankanlæg på eller ved offentlig vej. Forslaget er en konsekvens af, at amterne nedlægges, og at betegnelsen »landeveje« i vejloven udgår. Vejlovens § 104, stk. 2, gives derfor en ny affattelse. Til nr. 43 Den ændrede affattelse af § 106, stk. 1, der vedrører betaling for arbejder på ledninger i eller over offentlige veje, er en følge af dels nedlæggelsen af amterne, dels tidligere gennemførte nedlæggelser af henholdsvis landvæsenskommissionerne og Hovedstadsrådet. Der er ikke tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen, men kun en konsekvensændring som følge af, at ovennævnte myndigheder nedlægges eller er nedlagt. Er der tidligere afsagt kendelse af en landvæsenskommission eller truffet afgørelse af amtsrådet eller Hovedstadsrådet efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40, vil en sådan kendelse eller afgørelse således fortsat kunne udgøre en undtagelse fra hovedreglen om, at nødvendige ledningsarbejder i forbindelse med regulering eller omlægning af veje bekostes af vedkommende ledningsejer. Til nr. 44 Ændringen er en følge af, at amterne nedlægges.
afs_10/del_1 Vejlovens § 1 indeholder en definition af, hvad der i loven forstås ved »offentlige veje«. Kommunalreformen indebærer, at de nuværende tre vejbestyrelsesniveauer – stat, amter og kommuner – reduceres til to, idet amterne nedlægges. Som konsekvens heraf ophæves henvisningen til amtskommunerne som forvaltningsmyndighed i definitionen af offentlige veje. Til nr. 2 Vejloven inddeler de offentlige veje i hovedlandeveje, landeveje og kommuneveje. Betegnelsen »landeveje« er overalt i loven anvendt som betegnelse for veje, der administreres af amterne. Med nedlæggelsen af amterne ophæves betegnelsen »landeveje« i lovens § 1, stk. 2, og alle andre steder i loven, hvor betegnelsen er anvendt. Til nr. 3 Vejlovens § 2 fastlægger myndighedsansvaret for de offentlige veje. Efter bestemmelsen er trafik- og energiministeren øverste forvaltningsmyndighed for hovedlandevejene. Amtsrådene er forvaltningsmyndighed for landevejene, og kommunalbestyrelserne er forvaltningsmyndighed for kommunevejene. Ved nedlæggelsen af amterne ophører amtsrådenes funktion som forvaltningsmyndighed på vejområdet. Forslaget til vejlovens § 2, stk. 5, er en konsekvens heraf. Til nr. 4 Efter vejlovens § 4, stk. 1, kan amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af loven, med visse begrænsninger påklages til trafik- og energiministeren. Med nedlæggelsen af amterne er der ikke længere grundlag for at kunne klage til trafik- og energiministeren over amtsrådenes afgørelser i henhold til vejloven. Forslaget til vejlovens § 4, stk. 1, er en konsekvens heraf. Til nr. 5 Kompetencen til at afgøre tvister mellem kommunale vejbestyrelser indbyrdes vedrørende vejvæsenet har hidtil været delt mellem amtsrådet og trafik- og energiministeren afhængig af, om tvisten vedrører kommuner i samme amt eller kommuner i forskellige amter. Som konsekvens af nedlæggelsen af amterne ændres bestemmelsen i vejlovens § 5 om behandlingen af tvister, således at alle tvister fremover afgøres af trafik- og energiministeren. Til nr. 6 Efter bestemmelsen i vejlovens § 7, stk. 2, kan trafik- og energiministeren bl.a. fastsætte regler om amtsråds og kommunalbestyrelsers medvirken ved tilvejebringelse af data vedrørende vejvæsenet. Som følge af nedlæggelsen af amterne ændres bestemmelsen, så den alene gælder i forhold til kommunerne. Til nr. 7 Ændringen er en følge af, at amterne nedlægges, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 8. Når amterne nedlægges, er der ikke grundlag for at opretholde en bestemmelse, hvorefter amterne skal føre et samlet register over kommunevejene i amtsrådskredsen, ligesom der heller ikke er grundlag for, at trafik- og energiministeren skal føre et samlet register over statens og amternes veje.
afs_10/del_2 Kommunerne og Vejdirektoratet vil fortsat skulle udarbejde vejfortegnelser over samtlige offentlige veje, som den enkelte kommune eller Vejdirektoratet bestyrer, jf. § 8, stk. 1. Til nr. 8 og 9 Efter den gældende bestemmelse i vejlovens § 9 kan trafik- og energiministeren efter forhandling med indenrigsministeren fastsætte formen for amtskommuners og kommuners vejregnskaber samt pålægge amtskommuner og kommuner at indsende årlige oplysninger om vejbudgetter og afholdte vejudgifter. I forbindelse med overvejelserne om ændring af bestemmelsen, som følge af nedlæggelsen af amterne, har det været drøftet med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, om der fortsat er behov for at opretholde en særlig bestemmelse i vejloven om kommuners vejregnskaber under hensyn til, at der i lov om kommuners styrelse §§ 46 og 57, jf. lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003, er hjemmel for indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler vedrørende formen for kommuners årsbudget, flerårlige budgetoverslag, regnskab, m.v. De nærmere regler herfor er fastsat i »Budget- og Regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«, jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Der er mellem de to ministerier enighed om, at der ikke er behov for at opretholde den særlige bestemmelse om vejregnskaber i vejlovens § 9. Bestemmelsen og den tilhørende overskrift foreslås derfor ophævet. Til nr. 10-16 Ændringerne er en følge af, at amterne nedlægges, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 8. Til nr. 17 og 18 §§ 21 og 22 i vejloven indeholder under overskriften » Landeveje « bestemmelser om anlæg m.m. af den del af det offentlige vejnet, der administreres af amterne. Med nedlæggelsen af amterne bortfalder grundlaget for disse bestemmelser, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 8. Til nr. 19 og 20 §§ 23 og 24 i vejloven indeholder under overskriften » Kommuneveje « bestemmelser om anlæg m.m. af den del af det offentlige vejnet, der administreres af kommunerne. Bestemmelserne foreskriver en pligt for kommunerne til i visse tilfælde at høre andre vejbestyrelser, hvis anlægsarbejder på en kommunevej berører en skærende hovedlandevej (statsvej) eller landevej (amtsvej).
afs_10/del_3 Som følge af nedlæggelsen af amterne bortfalder grundlaget for i forbindelse med gennemførelsen af anlægsarbejder på kommunevejene at høre amterne. I forbindelse med den ændring af § 23, stk. 2, og § 24, som nødvendiggøres heraf, er det fundet hensigtsmæssigt at præcisere og udvide kommunernes pligt til at høre Vejdirektoratet forud for en beslutning om gennemførelse af større arbejder på det kommunale vejnet, hvis arbejdet kan få konsekvenser for trafikafviklingen og trafiksikkerheden på en tilstødende eller planlagt hovedlandevej eller rutenummeret vej, dvs. de mest betydende kommuneveje, der bestyres af en anden kommunalbestyrelse. Formålet med høringspligten er at undgå, at større arbejder på en kommunevej får utilsigtede negative konsekvenser for trafikken på det overordnede vejnet. Reglerne om høring af Vejdirektoratet foreslås samlet i en ny § 24. Høringspligten omfatter ikke alene tilfælde, hvor en kommune ønsker at foretage fysiske ændringer i en kommunevejs udformning, men gælder også, hvis en kommune med f.eks. trafiktekniske midler, signaler m.v. ønsker at gennemføre ændringer, der væsentligt kan ændre vejens kapacitet, således at det påvirker trafikafviklingen på det tilstødende overordnede vejnet. Til nr. 21 Vejlovens § 28 foreskriver, at amtsrådet, forinden et nyt landevejsanlæg optages på amtsrådets vejplan, skal høre Vejdirektoratet og kommunalbestyrelsen i de kommuner, i hvis område vejen forløber. Med nedlæggelsen af amterne bortfalder grundlaget for denne bestemmelse. Da planer om nyt kommunalt vejanlæg kan få konsekvenser for vejplanlægningen eller trafikafviklingen på veje i nabokommunerne, forslås den gældende bestemmelse i § 28 erstattet af en ny bestemmelse, hvorefter der forinden et kommunalt vejanlæg optages på kommunens vejplan, skal ske høring af de kommuner, hvis veje vil skære eller få forbindelse med det planlagte vejanlæg. Til nr. 22 Som følge af nedlæggelsen af amterne er det nødvendigt at ændre § 29. Ved den nye affattelse af bestemmelsen udgår den gældende bestemmelses 1. pkt. Samtidig præciseres kommunalbestyrelsens pligt til at høre Vejdirektoratet inden optagelse af et nyt vejanlæg på kommunens vejplan, hvis det pågældende vejanlæg vil skære eller få forbindelse med en bestående eller planlagt hovedlandevej eller bestående rutenummereret vej i øvrigt. Til nr. 23-29 Ændringerne er en følge af, at amterne nedlægges, og at betegnelsen »landeveje« i vejloven udgår.
afs_10/del_4 Efter vejlovens § 34, stk. 1, kan der til sikring af muligheden for at udvide en offentlig vej pålægges byggelinier på begge sider af vejen med en indbyrdes afstand på op til 100 m ved hovedlandeveje og landeveje og 50 m ved kommuneveje. For nogle af de landeveje, der skal overgå til kommunerne, kan der således være pålagt byggelinier på op til 100 m, ligesom der også fremtidigt kan være behov for at sikre visse af disse veje udvidelsesmulighed med byggelinier op til 100 m. Det forslås derfor, at der kan pålægges byggelinier på op til 100 m på hovedlandeveje og andre rutenummererede (kommune)veje, dvs. de mest betydende kommuneveje, mens der på øvrige kommuneveje som hidtil kan pålægges byggelinier med en indbyrdes afstand på op til 50 m. Til nr. 30 Efter vejlovens § 57 nedsætter trafik- og energiministeren til afgørelse af erstatningsspørgsmålet i ekspropriationssager én eller flere taksationskommissioner for hver amtsrådskreds. En taksationskommission består af 3 medlemmer, hvoraf formanden udnævnes af trafik- og energiministeren. Ved behandlingen af den enkelte sag udtager formanden 2 medlemmer fra en liste over medlemmer af taksationskommissionen udpeget af vedkommende amtsråd. I forbindelse med nedlæggelsen af amterne er der behov for at ændre reglerne om taksationskommissionernes virkeområde samt reglerne om udpegning af medlemmer til kommissionerne. For så vidt angår taksationskommissionernes geografiske virkeområde, der har fulgt den nuværende amtsinddeling, foreslås det, at det overlades til trafik- og energiministeren at fastsætte kommissionernes forretningsområder, svarende til hvad der gælder for overtaksationskommissionerne, jf. § 58, stk. 1. Der vurderes ikke umiddelbart at være behov for at ændre antallet af taksationskommissioner (16 kommissioner) som følge af kommunalreformen, men kommissionernes forretningsområder vil blive tilpasset i forhold til den nye kommuneinddeling. Med hensyn til udpegningen af medlemmer til kommissionerne foreslås det, at de medlemmer, som hidtil er blevet udpeget af amtsrådene, fremover udpeges af de nye kommuner. Herved bevares kommissionernes lokale element. Det foreslås, at hver kommune udpeger 2 medlemmer til taksationskommissionerne. Antallet af medlemmer, der udpeges på landsplan til taksationskommissionerne, vil hermed ikke adskille sig væsentligt fra det antal medlemmer, som udpeges i dag. De af kommunerne udpegede medlemmer optages på en liste pr. taksationskommission svarende til taksationskommissionens forretningsområde. Kommissionens formand udtager medlemmer fra listen til behandlingen af den enkelte sag. Medlemmerne udpeges for kommunalbestyrelsens funktionstid. I overensstemmelse med hidtidig praksis kan formanden, indtil han har modtaget meddelelse om udpegningen af nye medlemmer, udtage medlemmer fra den hidtidige liste.
afs_10/del_5 I forbindelse med ændringen af reglerne for udpegning af medlemmer til taksationskommissionerne er det fundet hensigtsmæssigt samtidig i loven at tidsbegrænse funktionsperioden for kommissionernes formænd til 6 år med mulighed for genudpegning, svarende til hvad der gælder i relation til formændene for overtaksationskommissionerne. Til nr. 31 Efter vejlovens § 58 nedsætter trafik- og energiministeren et antal overtaksationskommissioner til at efterprøve de afgørelser, der er truffet af taksationskommissionerne, jf. § 57. Ministeren fastsætter overtaksationskommissionernes forretningsområde. En overtaksationskommission består af 5 medlemmer. Formanden og 2 faste medlemmer udnævnes af trafik- og energiministeren. Formanden udtager til den enkelte sag yderligere 2 medlemmer fra en liste over medlemmer af overtaksationskommissionen udpeget af vedkommende amtsråd. Ligesom for taksationskommissionerne gælder, at nedlæggelsen af amterne nødvendiggør en ændring af reglerne for udpegningen af medlemmer til overtaksationskommissionerne. Der er derimod ikke behov for at ændre reglerne om kommissionernes forretningsområde, som fastsættes af trafik- og energiministeren. Der vurderes ikke umiddelbart at være behov for at ændre antallet af overtaksationskommissioner (7 kommissioner) som følge af kommunalreformen, men overtaksationskommissionernes forretningsområder, som hidtil har fulgt amtsinddelingen, vil blive tilpasset i forhold til den nye kommuneinddeling. Det foreslås, at kommunerne overtager udpegningen af medlemmer til overtaksationskommissionerne fra amterne, idet hver kommune udpeger 1 medlem til kommissionerne. Herved bevares kommissionernes lokale element. Antallet af medlemmer, der udpeges på landsplan til overtaksationskommissionerne, vil hermed ikke adskille sig væsentligt fra det antal medlemmer, som udpeges i dag. De af kommunerne udpegede medlemmer optages på en liste pr. overtaksationskommission svarende til overtaksationskommissionens forretningsområde. Kommissionens formand udtager medlemmer fra listen til behandlingen af den enkelte sag. Medlemmerne udpeges for kommunalbestyrelsens funktionstid. I overensstemmelse med hidtidig praksis kan formanden, indtil han har modtaget meddelelse om udpegningen af nye medlemmer, udtage medlemmer fra den hidtidige liste. Til nr. 32 Henvisningen til boligministeren ændres, idet sager, der vedrører Kort & Matrikelstyrelsen, ved kongelige resolutioner af 27. november 2001 blev overført til Miljøministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 1107 af 20. december 2001 om ændringer i ministeriernes forretninger. Til nr. 33 Efter vejlovens § 67 er dokumenter, udskrifter og attester m.v., der udfærdiges i forbindelse med ekspropriationer efter loven, fritaget for stempelafgifter til det offentlige.
afs_10/del_6 Efter at stempelafgiften på dokumenter i forbindelse med overdragelse af fast ejendom blev afskaffet med virkning fra 1. januar 2000, jf. lov nr. 383 af 2. juni 1999, er bestemmelsen ikke længere relevant og foreslås derfor ophævet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 6, vedrørende § 30 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Det foreslås, at § 67 ophæves den 1. juli 2005, jf. forslagets § 6, stk. 2. Til nr. 34 Ændringerne er en følge af, at § 67 ophæves. Til nr. 35-37 Ændringerne er en følge af, at amterne nedlægges, og at betegnelsen »landeveje« i vejloven udgår. Det er fundet hensigtsmæssigt i den forbindelse at tilpasse § 70, stk. 2, og § 71, stk. 5, sprogligt. Til nr. 38 og 39 Efter § 73, stk. 3, skal vejbestyrelsen, inden den fastsætter adgangsbestemmelser, bl.a. forhandle med de myndigheder, der udarbejder regionplan. Med kommunalreformen falder regionplanlægningen væk, og kommuneplanen bliver det dokument, der samler konkrete bestemmelser for arealanvendelsen og erstatter dermed regionplanerne. Som følge heraf gives § 73, stk. 3, en ny affatning, og i stk. 4 ændres »en af de myndigheder« til »den myndighed«. Til nr. 40 og 41 Ændringerne er en følge af, at amterne nedlægges, og at betegnelsen »landeveje« i vejloven udgår. Til nr. 42 Vejlovens § 104 indeholder særlige regler om oprettelse eller udvidelse af tankanlæg på eller ved offentlig vej. Forslaget er en konsekvens af, at amterne nedlægges, og at betegnelsen »landeveje« i vejloven udgår. Vejlovens § 104, stk. 2, gives derfor en ny affattelse. Til nr. 43 Den ændrede affattelse af § 106, stk. 1, der vedrører betaling for arbejder på ledninger i eller over offentlige veje, er en følge af dels nedlæggelsen af amterne, dels tidligere gennemførte nedlæggelser af henholdsvis landvæsenskommissionerne og Hovedstadsrådet. Der er ikke tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen, men kun en konsekvensændring som følge af, at ovennævnte myndigheder nedlægges eller er nedlagt. Er der tidligere afsagt kendelse af en landvæsenskommission eller truffet afgørelse af amtsrådet eller Hovedstadsrådet efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40, vil en sådan kendelse eller afgørelse således fortsat kunne udgøre en undtagelse fra hovedreglen om, at nødvendige ledningsarbejder i forbindelse med regulering eller omlægning af veje bekostes af vedkommende ledningsejer. Til nr. 44 Ændringen er en følge af, at amterne nedlægges.
Til § 2 Til nr. 1 Privatvejslovens § 1 indeholder en definition af, hvad der i loven forstås ved »offentlige veje«. Ved nedlæggelsen af amterne reduceres de nuværende tre vejbestyrelsesniveauer – stat, amter og kommuner – til to. Som konsekvens heraf ophæves henvisningen til amtskommunerne som forvaltningsmyndighed i definitionen af offentlige veje. Til nr. 2 I forbindelse med ændringerne af klagebestemmelserne i de øvrige vejlove, som nødvendiggøres af kommunalreformen, er det fundet hensigtsmæssigt samtidig at omformulere klagebestemmelsen i privatvejslovens § 7, stk. 1, således at klagereglerne i vejlovgivningen får et ensartet indhold. Til nr. 3 Henvisningen til »lov om by- og landzoner« ændres, idet denne lov er afløst af »lov om planlægning«. Til nr. 4 Den ændrede affattelse af § 52, stk. 1, der vedrører betaling for arbejder på ledninger i eller over private veje eller udlagte private veje er en følge af dels nedlæggelsen af amterne, dels tidligere gennemførte nedlæggelser af henholdsvis landvæsenskommissionerne og Hovedstadsrådet. Der er ikke tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen, men kun en konsekvensændring som følge af at ovennævnte myndigheder nedlægges eller er nedlagt. Er der tidligere afsagt kendelse af en landvæsenskommission eller truffet afgørelse af amtsrådet eller Hovedstadsrådet efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40, vil en sådan kendelse eller afgørelse således fortsat kunne udgøre en undtagelse fra hovedreglen om, at nødvendige ledningsarbejder i forbindelse med regulering eller omlægning af veje bekostes af vedkommende ledningsejer.
Til § 3 Til nr. 1 Vejbidragslovens § 1 indeholder i lighed med de øvrige vejlove en definition af, hvad der i loven forstås ved »offentlige veje«. Ved nedlæggelsen af amterne reduceres de nuværende tre vejbestyrelsesniveauer – stat, amter og kommuner – til to. Som konsekvens heraf ophæves henvisningen til amtskommunerne som forvaltningsmyndighed i definitionen af offentlige veje. Til nr. 2 Bestemmelsen i § 2, stk. 1, 2. pkt., hvorefter de beføjelser, der efter loven udøves af vejbestyrelsen, i Københavns Kommune tilkommer kommunalbestyrelsen, har ikke længere noget selvstændigt indhold, idet vejbestyrelsen i en kommune overalt er identisk med kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet. Til nr. 3 Ændringen er en følge af, at amterne nedlægges, og at betegnelsen »landeveje«, som i vejlovgivningen er knyttet til de veje, der administreres af amterne, dermed udgår. Til nr. 4 Bestemmelsen i § 2, stk. 3, stammer fra lovens tilblivelse i 1972, hvor det var Trafik- og Energiministeriet, der fastsatte adgangsbestemmelser på hovedlandeveje og landeveje. Efter at kompetencen til at fastsætte adgangsbestemmelser i 1978 overgik til de enkelte vejbestyrelser, har bestemmelsen ikke længere nogen betydning og foreslås derfor ophævet. Til nr. 5 Bestemmelsen i vejbidragslovens § 19 vedrører adgangen til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes bistand til Vejdirektoratet som vejbestyrelse for hovedlandeveje og amterne som vejbestyrelse for landeveje med administration af vejbidrag. Forslaget er en følge af nedlæggelsen af amterne. Til nr. 6 Efter vejbidragslovens § 20 kan amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af loven, påklages til trafik- og energiministeren for så vidt angår retlige spørgsmål. Forslaget er en konsekvens af, at amterne nedlægges, hvorefter der ikke længere er grundlag for at kunne klage til trafik- og energiministeren over amtsrådenes afgørelser i henhold til vejbidragsloven.
Til § 4 Til nr. 1 Del. 1. Vintervedligeholdelseslovens § 1 indeholder i lighed med de øvrige vejlove en definition af, hvad der i loven forstås ved »offentlige veje«. Ved nedlæggelsen af amterne reduceres de nuværende tre vejbestyrelsesniveauer – stat, amter og kommuner – til to. Som konsekvens heraf ophæves henvisningen til amtskommunerne som forvaltningsmyndighed i definitionen af offentlige veje. Til nr. 2 Det foreslås, at definitionen af private fællesveje og stier i § 1, stk. 4, ændres således, at den kommer til at svare til definitionen af private fællesveje i privatvejsloven, jf. § 2, stk. 1. Til nr. 3 Efter vejbidragslovens § 5, stk. 1, kan vejbestyrelsen i byer og bymæssig bebyggelse efter forhandling med politiet bestemme, at ejerne af ejendomme, der grænser til en offentlig vej eller sti, skal rydde fortov og sti for sne, træffe foranstaltninger mod glat føre på fortov og sti samt renholde fortov og sti i overensstemmelse med bestemmelserne i lovens kap. 7. Hvis amtsrådet er vejbestyrelse, kan dette, jf. § 5, stk. 3, overlade til vedkommende kommunalbestyrelse at træffe de i stk. 1 angivne bestemmelser. I forbindelse med at amterne nedlægges, og en del af amternes veje overgår til staten, foreslås det, at bestemmelsen ændres, således at Vejdirektoratet får samme mulighed, som amtsrådene tidligere har haft, for at delegere adgangen til at træffe bestemmelser efter stk. 1 til vedkommende kommunalbestyrelse. Til nr. 4 Henvisningen til § 55, stk. 2, i lov om naturfredning er ikke længere relevant, idet denne bestemmelse nu er afløst af § 23 i lov om naturbeskyttelse. Forslaget er en konsekvens heraf. Til nr. 5 og 6 Efter vintervedligeholdelseslovens § 19 kan afgørelser, som er truffet i henhold til loven eller forskrifter, udfærdiget med hjemmel i loven, påklages efter reglerne i lov om offentlige veje, for så vidt angår offentlige veje og stier, og efter reglerne i lovgivningen om private fællesveje, for så vidt angår private fællesveje. Klagebestemmelsen er ikke ændret siden lovens ikrafttræden i 1970. Det er derimod klagereglerne i såvel lov om offentlige veje som i lov om private fællesveje, som der henvises til. Ved lov nr. 466 af 10. juni 1997 ændredes således klagereglerne i lov om offentlige veje, lov om private fællesveje samt i lov om grundejerbidrag til offentlige veje, idet der i disse love blev indsat bestemmelser om, at trafik- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for trafik- og energiministeren. Del. 2. Hensigten med lovændringen var at skabe mulighed for, at visse enkeltsager, der tidligere blev varetaget af Trafik- og Energiministeriets departement, kunne henlægges til en styrelse. I forbindelse hermed blev indsat bestemmelser i de tre love, der giver trafik- og energiministeren mulighed for at afskære klageadgang til trafik- og energiministeren. Klagebestemmelsen i lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje blev ikke ændret tilsvarende, idet Trafik- og Energiministeriet antog, at henvisningen i denne lov til klagereglerne i lov om offentlige veje og lov om private fællesveje uden videre udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for også at afskære klageadgangen til trafik- og energiministeren for afgørelser efter vintervedligeholdelsesloven. Trafik- og Energiministeriet vurderer, at der i den foreliggende sammenhæng kan være anledning til at præcisere dette. Da det som følge af kommunalreformen er nødvendigt at ændre klagebestemmelserne i de øvrige vejlove, er det fundet hensigtsmæssigt samtidig at omformulere klagebestemmelsen i vintervedligeholdelsesloven, således at klagereglerne i vejlovgivningen får et ensartet indhold. Ved ændringen gives § 19 i vintervedligeholdelsesloven derfor en ny affattelse, og som § 19 a indsættes en bestemmelse svarende til vejbidragslovens § 20 a, hvorefter trafik- og energiministeren kan bemyndige Vejdirektoratet eller en anden under Trafik- og Energiministeriet oprettet myndighed til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt trafik- og energiministeren. Bestemmelsen giver endvidere trafik- og energiministeren mulighed for at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser efter loven, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for trafik- og energiministeren. Det foreslås, at § 19 a træder i kraft den 1. juli 2005, jf. forslagets § 6, stk. 2.
afs_13/del_1 Vintervedligeholdelseslovens § 1 indeholder i lighed med de øvrige vejlove en definition af, hvad der i loven forstås ved »offentlige veje«. Ved nedlæggelsen af amterne reduceres de nuværende tre vejbestyrelsesniveauer – stat, amter og kommuner – til to. Som konsekvens heraf ophæves henvisningen til amtskommunerne som forvaltningsmyndighed i definitionen af offentlige veje. Til nr. 2 Det foreslås, at definitionen af private fællesveje og stier i § 1, stk. 4, ændres således, at den kommer til at svare til definitionen af private fællesveje i privatvejsloven, jf. § 2, stk. 1. Til nr. 3 Efter vejbidragslovens § 5, stk. 1, kan vejbestyrelsen i byer og bymæssig bebyggelse efter forhandling med politiet bestemme, at ejerne af ejendomme, der grænser til en offentlig vej eller sti, skal rydde fortov og sti for sne, træffe foranstaltninger mod glat føre på fortov og sti samt renholde fortov og sti i overensstemmelse med bestemmelserne i lovens kap. 7. Hvis amtsrådet er vejbestyrelse, kan dette, jf. § 5, stk. 3, overlade til vedkommende kommunalbestyrelse at træffe de i stk. 1 angivne bestemmelser. I forbindelse med at amterne nedlægges, og en del af amternes veje overgår til staten, foreslås det, at bestemmelsen ændres, således at Vejdirektoratet får samme mulighed, som amtsrådene tidligere har haft, for at delegere adgangen til at træffe bestemmelser efter stk. 1 til vedkommende kommunalbestyrelse. Til nr. 4 Henvisningen til § 55, stk. 2, i lov om naturfredning er ikke længere relevant, idet denne bestemmelse nu er afløst af § 23 i lov om naturbeskyttelse. Forslaget er en konsekvens heraf. Til nr. 5 og 6 Efter vintervedligeholdelseslovens § 19 kan afgørelser, som er truffet i henhold til loven eller forskrifter, udfærdiget med hjemmel i loven, påklages efter reglerne i lov om offentlige veje, for så vidt angår offentlige veje og stier, og efter reglerne i lovgivningen om private fællesveje, for så vidt angår private fællesveje. Klagebestemmelsen er ikke ændret siden lovens ikrafttræden i 1970. Det er derimod klagereglerne i såvel lov om offentlige veje som i lov om private fællesveje, som der henvises til. Ved lov nr. 466 af 10. juni 1997 ændredes således klagereglerne i lov om offentlige veje, lov om private fællesveje samt i lov om grundejerbidrag til offentlige veje, idet der i disse love blev indsat bestemmelser om, at trafik- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for trafik- og energiministeren.
afs_13/del_2 Hensigten med lovændringen var at skabe mulighed for, at visse enkeltsager, der tidligere blev varetaget af Trafik- og Energiministeriets departement, kunne henlægges til en styrelse. I forbindelse hermed blev indsat bestemmelser i de tre love, der giver trafik- og energiministeren mulighed for at afskære klageadgang til trafik- og energiministeren. Klagebestemmelsen i lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje blev ikke ændret tilsvarende, idet Trafik- og Energiministeriet antog, at henvisningen i denne lov til klagereglerne i lov om offentlige veje og lov om private fællesveje uden videre udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for også at afskære klageadgangen til trafik- og energiministeren for afgørelser efter vintervedligeholdelsesloven. Trafik- og Energiministeriet vurderer, at der i den foreliggende sammenhæng kan være anledning til at præcisere dette. Da det som følge af kommunalreformen er nødvendigt at ændre klagebestemmelserne i de øvrige vejlove, er det fundet hensigtsmæssigt samtidig at omformulere klagebestemmelsen i vintervedligeholdelsesloven, således at klagereglerne i vejlovgivningen får et ensartet indhold. Ved ændringen gives § 19 i vintervedligeholdelsesloven derfor en ny affattelse, og som § 19 a indsættes en bestemmelse svarende til vejbidragslovens § 20 a, hvorefter trafik- og energiministeren kan bemyndige Vejdirektoratet eller en anden under Trafik- og Energiministeriet oprettet myndighed til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt trafik- og energiministeren. Bestemmelsen giver endvidere trafik- og energiministeren mulighed for at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser efter loven, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for trafik- og energiministeren. Det foreslås, at § 19 a træder i kraft den 1. juli 2005, jf. forslagets § 6, stk. 2.
Til § 5 Til nr. 1 Del. 1. Ved lov nr. 6 af 3. januar 1992 ændredes betegnelsen »borgerlig straffelov« til »straffeloven«. Det foreslås, at lovens henvisning i § 3, stk. 4, til borgerlig straffelov ændres tilsvarende. Til nr. 2 Til behandling af forslag om ekspropriation og fastsættelse af erstatning i den forbindelse nedsætter trafik- og energiministeren ekspropriationskommissioner. Efter lovens § 6 består en ekspropriationskommission af 5 medlemmer. Formanden er en af de i lovens § 4 nævnte kommissarier ved statens ekspropriationer. Formanden udtager 4 medlemmer til behandlingen af sager vedrørende et konkret anlæg, heraf 2 medlemmer fra en af trafik- og energiministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste. De amtskommunale medlemmer udpeges af amtsrådet. Som følge af nedlæggelsen af amterne er der behov for at ændre reglerne om udpegning af medlemmer til ekspropriationskommissionerne. Det foreslås, at de medlemmer, som hidtil er blevet udpeget til ekspropriationskommissionerne af amterne, fremover udpeges af kommunerne. Herved kan kommissionernes lokale element bevares. Det foreslås, at hver kommune udpeger 1 medlem til ekspropriationskommissionerne. Antallet af medlemmer, der udpeges på landsplan til ekspropriationskommissionerne, vil hermed ikke adskille sig væsentligt fra det antal medlemmer, som udpeges i dag. De af kommunerne udpegede medlemmer optages på lister svarende til forretningsområderne for kommissarierne ved statens ekspropriationer. Der er for tiden to kommissarier, som dækker henholdsvis Jylland og øerne. Fra denne liste udtager formanden 2 medlemmer til at deltage i behandlingen af sager vedrørende et konkret anlæg. Medlemmerne udpeges for kommunalbestyrelsens funktionstid. I overensstemmelse med hidtidig praksis kan formanden, indtil han har modtaget meddelelse om udpegningen af nye medlemmer, udtage medlemmer fra den hidtidige liste. Hidtil har det været amterne, som har fastlagt og udbetalt eventuelt vederlag til de amtsligt udpegede medlemmer for deltagelse i behandlingen af sager for ekspropriationskommissionerne. Det forudsættes på denne baggrund, at kommunerne, som overtager udpegningen fra amterne, samtidig overtager fastsættelsen og udbetalingen af eventuelt vederlag til de af kommunerne udpegede medlemmer for deltagelse i behandlingen af sager for ekspropriationskommissionen. Bestemmelsen i lovens § 6, stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor det anlæg, som der eksproprieres til, er beliggende, udpeger en repræsentant, der deltager i ekspropriationskommissionens møder uden stemmeret, ændres ikke. Til nr. 3 Efter lovens § 7 nedsætter trafik- og energiministeren en eller flere taksationskommissioner til efterprøvelse af ekspropriationskommissionernes afgørelser om erstatning ved ekspropriation. Der er for tiden nedsat tre taksationskommissioner, der dækker henholdsvis det nordlige Jylland, Fyn og sydlige Jylland og øerne. Del. 2. En taksationskommission består af 5 medlemmer. Formanden udnævnes af kongen. Formanden udtager 4 medlemmer til behandlingen af den enkelte sag, heraf 2 medlemmer fra en af trafik- og energiministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste. De amtskommunale medlemmer udpeges af amtsrådet. Som følge af nedlæggelsen af amterne er der behov for at ændre reglerne om udpegning af medlemmer til taksationskommissionerne. Det foreslås, at de medlemmer, som hidtil er blevet udpeget til taksationskommissionerne af amterne, fremover udpeges af kommunerne. Herved kan kommissionernes lokale element bevares. Det foreslås, at hver kommune udpeger 1 medlem til taksationskommissionerne. Antallet af medlemmer, der udpeges på landsplan til taksationskommissionerne, vil hermed ikke adskille sig væsentligt fra det antal medlemmer, som udpeges i dag. De af kommunerne udpegede medlemmer optages på lister svarende til forretningsområderne for de enkelte taksationskommissioner. Fra denne liste udtager formanden 2 medlemmer til at deltage i behandlingen af sager vedrørende et konkret anlæg. Medlemmerne udpeges for kommunalbestyrelsens funktionstid. I overensstemmelse med hidtidig praksis kan formanden, indtil han har modtaget meddelelse om udpegningen af nye medlemmer, udtage medlemmer fra den hidtidige liste. Hidtil har det været amterne, som har fastlagt og udbetalt eventuelt vederlag til de amtsligt udpegede medlemmer for deltagelse i behandlingen af sager for taksationskommissionerne. Det forudsættes på denne baggrund, at kommunerne, som overtager udpegningen fra amterne, samtidig overtager fastsættelsen og udbetalingen af eventuelt vederlag til de af kommunerne udpegede medlemmer for deltagelse i behandlingen af sager for taksationskommissionen. Til nr. 4 Henvisningen til Landbrugsministeriet ændres, idet dette ministerium nu indgår i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, jf. kongelig resolution af 27. september 1994 (bekendtgørelse nr. 898 af 14. oktober 1994) og kongelig resolution af 30. december 1996 (bekendtgørelse nr. 126 af 21. januar 1997). Til nr. 5 Henvisningen til landbrugsministeren ændres, idet sager, der vedrører Kort & Matrikelstyrelsen, ved kongelige resolutioner af 27. november 2001 blev overført til Miljøministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 1107 af 20. december 2001 om ændringer i ministeriernes forretninger. Til nr. 6 Efter ekspropriationsproceslovens § 30 er dokumenter, udskrifter og attester m.v., der udfærdiges i forbindelse med ekspropriationer efter loven fritaget for stempel- og tinglysningsafgifter til det offentlige. Reglerne om stempel- og tinglysningsafgifter er ændret flere gange siden lovens vedtagelse i 1964. Del. 3. Ved lov nr. 383 af 2. juni 1999 om ændring af lov om stempelafgift, retsafgiftsloven, skattestyrelsesloven m.m., der trådte i kraft den 1. januar 2000, afskaffedes stempelafgiften på dokumenter, der ikke er skadesforsikringsdokumenter, herunder dokumenter vedrørende overdragelse af fast ejendom. Med loven ophævedes samtidig afsnit III a i retsafgiftsloven, der indeholdt bestemmelser om afgifter af tinglysning. Til erstatning for reglerne i retsafgiftslovens afsnit III om afgifter af tinglysning indførtes ved lov nr. 382 af 2. juni 1999 nye regler om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder. Lovforslaget blev fremsat og behandlet i Folketinget sammen med lovforslaget om ændring af lov om stempelafgift, retsafgiftsloven, skattestyrelsesloven m.m. Af bemærkningerne til de to lovforslag fremgår bl.a., at de er baseret på betænkning nr. 1364 fra stempeludvalget (1998), og at det har været hensigten, at omfanget af afgiftspligten fremover alene skulle være fastlagt i de to love. Det er således anført, at andre loves bestemmelser om fritagelse for stempelafgift og tinglysningsafgift bortfalder samtidig med lovenes ikrafttræden. I bemærkningerne nævnes eksplicit, at bestemmelsen i § 30 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom foreslås ophævet. Der ses imidlertid ikke at være sket nogen formel ophævelse af § 30 i ekspropriationsprocesloven. Told & Skat har efterfølgende i en række konkrete sager fastslået, at der skal betales tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysning af adkomstdokumenter ved ekspropriation. Idet det må antages at have været hensigten, at der ikke længere skal gælde særlige undtagelsesregler i forbindelse med betaling af afgift ved tinglysning af adkomstdokumenter ved ekspropriation, foreslås bestemmelsen i § 30 ophævet. Det foreslås, at § 30 ophæves den 1. juli 2005, jf. forslagets § 6, stk. 2.
afs_14/del_1 Ved lov nr. 6 af 3. januar 1992 ændredes betegnelsen »borgerlig straffelov« til »straffeloven«. Det foreslås, at lovens henvisning i § 3, stk. 4, til borgerlig straffelov ændres tilsvarende. Til nr. 2 Til behandling af forslag om ekspropriation og fastsættelse af erstatning i den forbindelse nedsætter trafik- og energiministeren ekspropriationskommissioner. Efter lovens § 6 består en ekspropriationskommission af 5 medlemmer. Formanden er en af de i lovens § 4 nævnte kommissarier ved statens ekspropriationer. Formanden udtager 4 medlemmer til behandlingen af sager vedrørende et konkret anlæg, heraf 2 medlemmer fra en af trafik- og energiministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste. De amtskommunale medlemmer udpeges af amtsrådet. Som følge af nedlæggelsen af amterne er der behov for at ændre reglerne om udpegning af medlemmer til ekspropriationskommissionerne. Det foreslås, at de medlemmer, som hidtil er blevet udpeget til ekspropriationskommissionerne af amterne, fremover udpeges af kommunerne. Herved kan kommissionernes lokale element bevares. Det foreslås, at hver kommune udpeger 1 medlem til ekspropriationskommissionerne. Antallet af medlemmer, der udpeges på landsplan til ekspropriationskommissionerne, vil hermed ikke adskille sig væsentligt fra det antal medlemmer, som udpeges i dag. De af kommunerne udpegede medlemmer optages på lister svarende til forretningsområderne for kommissarierne ved statens ekspropriationer. Der er for tiden to kommissarier, som dækker henholdsvis Jylland og øerne. Fra denne liste udtager formanden 2 medlemmer til at deltage i behandlingen af sager vedrørende et konkret anlæg. Medlemmerne udpeges for kommunalbestyrelsens funktionstid. I overensstemmelse med hidtidig praksis kan formanden, indtil han har modtaget meddelelse om udpegningen af nye medlemmer, udtage medlemmer fra den hidtidige liste. Hidtil har det været amterne, som har fastlagt og udbetalt eventuelt vederlag til de amtsligt udpegede medlemmer for deltagelse i behandlingen af sager for ekspropriationskommissionerne. Det forudsættes på denne baggrund, at kommunerne, som overtager udpegningen fra amterne, samtidig overtager fastsættelsen og udbetalingen af eventuelt vederlag til de af kommunerne udpegede medlemmer for deltagelse i behandlingen af sager for ekspropriationskommissionen. Bestemmelsen i lovens § 6, stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor det anlæg, som der eksproprieres til, er beliggende, udpeger en repræsentant, der deltager i ekspropriationskommissionens møder uden stemmeret, ændres ikke. Til nr. 3 Efter lovens § 7 nedsætter trafik- og energiministeren en eller flere taksationskommissioner til efterprøvelse af ekspropriationskommissionernes afgørelser om erstatning ved ekspropriation. Der er for tiden nedsat tre taksationskommissioner, der dækker henholdsvis det nordlige Jylland, Fyn og sydlige Jylland og øerne.
afs_14/del_2 En taksationskommission består af 5 medlemmer. Formanden udnævnes af kongen. Formanden udtager 4 medlemmer til behandlingen af den enkelte sag, heraf 2 medlemmer fra en af trafik- og energiministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste. De amtskommunale medlemmer udpeges af amtsrådet. Som følge af nedlæggelsen af amterne er der behov for at ændre reglerne om udpegning af medlemmer til taksationskommissionerne. Det foreslås, at de medlemmer, som hidtil er blevet udpeget til taksationskommissionerne af amterne, fremover udpeges af kommunerne. Herved kan kommissionernes lokale element bevares. Det foreslås, at hver kommune udpeger 1 medlem til taksationskommissionerne. Antallet af medlemmer, der udpeges på landsplan til taksationskommissionerne, vil hermed ikke adskille sig væsentligt fra det antal medlemmer, som udpeges i dag. De af kommunerne udpegede medlemmer optages på lister svarende til forretningsområderne for de enkelte taksationskommissioner. Fra denne liste udtager formanden 2 medlemmer til at deltage i behandlingen af sager vedrørende et konkret anlæg. Medlemmerne udpeges for kommunalbestyrelsens funktionstid. I overensstemmelse med hidtidig praksis kan formanden, indtil han har modtaget meddelelse om udpegningen af nye medlemmer, udtage medlemmer fra den hidtidige liste. Hidtil har det været amterne, som har fastlagt og udbetalt eventuelt vederlag til de amtsligt udpegede medlemmer for deltagelse i behandlingen af sager for taksationskommissionerne. Det forudsættes på denne baggrund, at kommunerne, som overtager udpegningen fra amterne, samtidig overtager fastsættelsen og udbetalingen af eventuelt vederlag til de af kommunerne udpegede medlemmer for deltagelse i behandlingen af sager for taksationskommissionen. Til nr. 4 Henvisningen til Landbrugsministeriet ændres, idet dette ministerium nu indgår i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, jf. kongelig resolution af 27. september 1994 (bekendtgørelse nr. 898 af 14. oktober 1994) og kongelig resolution af 30. december 1996 (bekendtgørelse nr. 126 af 21. januar 1997). Til nr. 5 Henvisningen til landbrugsministeren ændres, idet sager, der vedrører Kort & Matrikelstyrelsen, ved kongelige resolutioner af 27. november 2001 blev overført til Miljøministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 1107 af 20. december 2001 om ændringer i ministeriernes forretninger. Til nr. 6 Efter ekspropriationsproceslovens § 30 er dokumenter, udskrifter og attester m.v., der udfærdiges i forbindelse med ekspropriationer efter loven fritaget for stempel- og tinglysningsafgifter til det offentlige. Reglerne om stempel- og tinglysningsafgifter er ændret flere gange siden lovens vedtagelse i 1964.
afs_14/del_3 Ved lov nr. 383 af 2. juni 1999 om ændring af lov om stempelafgift, retsafgiftsloven, skattestyrelsesloven m.m., der trådte i kraft den 1. januar 2000, afskaffedes stempelafgiften på dokumenter, der ikke er skadesforsikringsdokumenter, herunder dokumenter vedrørende overdragelse af fast ejendom. Med loven ophævedes samtidig afsnit III a i retsafgiftsloven, der indeholdt bestemmelser om afgifter af tinglysning. Til erstatning for reglerne i retsafgiftslovens afsnit III om afgifter af tinglysning indførtes ved lov nr. 382 af 2. juni 1999 nye regler om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder. Lovforslaget blev fremsat og behandlet i Folketinget sammen med lovforslaget om ændring af lov om stempelafgift, retsafgiftsloven, skattestyrelsesloven m.m. Af bemærkningerne til de to lovforslag fremgår bl.a., at de er baseret på betænkning nr. 1364 fra stempeludvalget (1998), og at det har været hensigten, at omfanget af afgiftspligten fremover alene skulle være fastlagt i de to love. Det er således anført, at andre loves bestemmelser om fritagelse for stempelafgift og tinglysningsafgift bortfalder samtidig med lovenes ikrafttræden. I bemærkningerne nævnes eksplicit, at bestemmelsen i § 30 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom foreslås ophævet. Der ses imidlertid ikke at være sket nogen formel ophævelse af § 30 i ekspropriationsprocesloven. Told & Skat har efterfølgende i en række konkrete sager fastslået, at der skal betales tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysning af adkomstdokumenter ved ekspropriation. Idet det må antages at have været hensigten, at der ikke længere skal gælde særlige undtagelsesregler i forbindelse med betaling af afgift ved tinglysning af adkomstdokumenter ved ekspropriation, foreslås bestemmelsen i § 30 ophævet. Det foreslås, at § 30 ophæves den 1. juli 2005, jf. forslagets § 6, stk. 2.
Til § 6 Del. 1. Ifølge aftalen om en kommunalreform nedlægges amterne med virkning fra den 1. januar 2007. Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 1. januar 2007. Dog foreslås § 1, nr. 33, og § 5, nr. 6, vedrørende fritagelse for stempel og tinglysningsafgift og § 4, nr. 6, vedrørende klageadgang for afgørelser efter vintervedligeholdelsesloven at træde i kraft den 1. juli 2005, jf. bemærkningerne til disse bestemmelser. Ved nedlæggelsen af amterne fordeles de ca. 10.000 km amtsveje mellem kommunerne og staten. Det fremgår af strukturreformaftalen, at den endelige fordeling skal foretages i relation til en række specificerede kriterier og hensyn. På baggrund af aftaleteksten kan der udledes en række overordnede principper for udmøntning af aftalen: – Hovedparten af de nuværende amtsveje skal overgå til kommunerne. – De overordnede veje samles i staten. – Fordelingen skal ske på grundlag af objektive kriterier. – Den fortsatte lokale statslige tilstedeværelse og kontakt vedr. statsvejnettet skal sikres via de lokale driftskontorer under Vejdirektoratet. Der er tilkendegivet følgende vedr. de amtsveje, der skal overgå til kommunerne: – Alle lokalt orienterede veje, herunder veje med lokalpræg, dvs. lav trafik og mange vejadgange. Der er tilkendegivet følgende vedr. de amtsveje, der skal overgå til staten: – Den ny struktur skal sikre et sammenhængende overordnet vejnet mellem de større byer, transportknudepunkter og internationale trafikforbindelser. – Statsvejnettet skal sikre effektive forbindelser til/ fra de vigtigste trafikknudepunkter, herunder havne, lufthavne og grænseovergange. – Herudover skal staten varetage: – Veje med betydelig vægt i relation til industri- og erhvervscentres logistik- og distributionssystemer. – Veje der trafikalt og funktionelt hænger sammen med det internationale vejnet, set i lyset af stigende international samhandel og behovet for effektiv afvikling af transittrafikken. – Veje der understøtter et fleksibelt arbejdsmarked med øget pendling. Efter lov om offentlige veje § 14, stk. 1, bestemmes det ved lov, hvilke offentlige veje der skal være hovedlandeveje (statsveje). Med baggrund i ovenstående kriterier og hensyn er i § 6, stk. 3, jf. lovens bilag, angivet de landeveje (amtsveje), der foreslås at overgå til staten pr. 1. januar 2007. Af kortet i bilag 1 til lovforslaget fremgår dels de nuværende hovedlandeveje (statsveje), dels de kommende hovedlandeveje, som staten overtager fra amterne. Amternes øvrige veje får ved lovens ikrafttræden status som kommuneveje. Del. 2. Som en særlig ordning er det ud fra regionalpolitiske hensyn fundet hensigtsmæssigt, at staten i forbindelse med kommunalreformen overtager vejbestyrelsesansvaret for vejforbindelsen mellem Rønne og Nexø. Med lovforslagets § 6, stk. 4, er derfor foreslået, at kommunevejene nr. 170, Rønne – Åkirkeby og nr. 171, Åkirkeby – Nexø opklassificeres til hovedlandeveje ved kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007. Muligheden for at indgå aftale med Bornholms Kommune om varetagelsen af strækningens drift og vedligeholdelse undersøges. Med den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 5, præciseres det, at sager vedrørende de veje, der ved lovens ikrafttræden overgår til henholdsvis staten og kommunerne, og som ikke er færdigbehandlet af amtsrådet henholdsvis Bornsholms Kommune for så vidt angår kommunevej nr. 170 og 171, overføres til den nye vejbestyrelse.
afs_15/del_1 Ifølge aftalen om en kommunalreform nedlægges amterne med virkning fra den 1. januar 2007. Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 1. januar 2007. Dog foreslås § 1, nr. 33, og § 5, nr. 6, vedrørende fritagelse for stempel og tinglysningsafgift og § 4, nr. 6, vedrørende klageadgang for afgørelser efter vintervedligeholdelsesloven at træde i kraft den 1. juli 2005, jf. bemærkningerne til disse bestemmelser. Ved nedlæggelsen af amterne fordeles de ca. 10.000 km amtsveje mellem kommunerne og staten. Det fremgår af strukturreformaftalen, at den endelige fordeling skal foretages i relation til en række specificerede kriterier og hensyn. På baggrund af aftaleteksten kan der udledes en række overordnede principper for udmøntning af aftalen: – Hovedparten af de nuværende amtsveje skal overgå til kommunerne. – De overordnede veje samles i staten. – Fordelingen skal ske på grundlag af objektive kriterier. – Den fortsatte lokale statslige tilstedeværelse og kontakt vedr. statsvejnettet skal sikres via de lokale driftskontorer under Vejdirektoratet. Der er tilkendegivet følgende vedr. de amtsveje, der skal overgå til kommunerne: – Alle lokalt orienterede veje, herunder veje med lokalpræg, dvs. lav trafik og mange vejadgange. Der er tilkendegivet følgende vedr. de amtsveje, der skal overgå til staten: – Den ny struktur skal sikre et sammenhængende overordnet vejnet mellem de større byer, transportknudepunkter og internationale trafikforbindelser. – Statsvejnettet skal sikre effektive forbindelser til/ fra de vigtigste trafikknudepunkter, herunder havne, lufthavne og grænseovergange. – Herudover skal staten varetage: – Veje med betydelig vægt i relation til industri- og erhvervscentres logistik- og distributionssystemer. – Veje der trafikalt og funktionelt hænger sammen med det internationale vejnet, set i lyset af stigende international samhandel og behovet for effektiv afvikling af transittrafikken. – Veje der understøtter et fleksibelt arbejdsmarked med øget pendling. Efter lov om offentlige veje § 14, stk. 1, bestemmes det ved lov, hvilke offentlige veje der skal være hovedlandeveje (statsveje). Med baggrund i ovenstående kriterier og hensyn er i § 6, stk. 3, jf. lovens bilag, angivet de landeveje (amtsveje), der foreslås at overgå til staten pr. 1. januar 2007. Af kortet i bilag 1 til lovforslaget fremgår dels de nuværende hovedlandeveje (statsveje), dels de kommende hovedlandeveje, som staten overtager fra amterne. Amternes øvrige veje får ved lovens ikrafttræden status som kommuneveje.
afs_15/del_2 Som en særlig ordning er det ud fra regionalpolitiske hensyn fundet hensigtsmæssigt, at staten i forbindelse med kommunalreformen overtager vejbestyrelsesansvaret for vejforbindelsen mellem Rønne og Nexø. Med lovforslagets § 6, stk. 4, er derfor foreslået, at kommunevejene nr. 170, Rønne – Åkirkeby og nr. 171, Åkirkeby – Nexø opklassificeres til hovedlandeveje ved kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007. Muligheden for at indgå aftale med Bornholms Kommune om varetagelsen af strækningens drift og vedligeholdelse undersøges. Med den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 5, præciseres det, at sager vedrørende de veje, der ved lovens ikrafttræden overgår til henholdsvis staten og kommunerne, og som ikke er færdigbehandlet af amtsrådet henholdsvis Bornsholms Kommune for så vidt angår kommunevej nr. 170 og 171, overføres til den nye vejbestyrelse.
Bilag 2
Bilag 1 Kort over hovedlandeveje pr. 1. januar 2007
Bilag 3
Bilag 2 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Rk. 1. Gældende formulering Lovforslaget Rk. 2. § 1 Rk. 3. I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 233 af 2. april 2003, foretages følgende ændringer: Rk. 4. § 1. Ved offentlige veje forstås i denne lov veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune i henhold til denne lov. 1. I § 1, stk. 1, udgår », amtskommune«. Rk. 5. Stk. 2. De offentlige veje inddeles i hovedlandeveje, landeveje og kommuneveje. 2. I § 1, stk. 2, udgår », landeveje« Rk. 6. § 2. --- Rk. 7. Stk. 5. Amtsrådene er forvaltningsmyndighed for landevejene og kommunalbestyrelserne for kommunevejene. Stk. 6 . --- 3. § 2, stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Kommunalbestyrelserne er forvaltningsmyndighed for kommunevejene.« Rk. 8. § 4. Amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til trafikministeren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2. Stk. 2 . --- 4. § 4, stk. 1, affattes således: »§ 4. Kommunalbestyrelsers afgørelser efter denne lov kan påklages til trafik- og energiministeren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.« Rk. 9. § 5. Tvistigheder mellem kommunale vejbestyrelser indbyrdes vedrørende vejvæsenet afgøres af amtsrådet. Tvistigheder mellem kommunale vejbestyrelser, beliggende i flere amtsrådskredse, afgøres af trafikministeren efter forud indhentet erklæring fra de berørte amtsråd. Stk. 2. Tvistigheder mellem en kommunal og en amtskommunal vejbestyrelse samt mellem to amtskommunale vejbestyrelser afgøres af trafikministeren. 5. § 5 affattes således: »§ 5. Tvister mellem kommunale vejbestyrelser indbyrdes om vejvæsenet afgøres af trafik- og energiministeren. Stk. 2. Tvister mellem en vejbestyrelse og et forsyningsselskab om ledninger i og over vejareal, jf. §§ 101 og 106, afgøres af trafik- og energiministeren.« Rk. 10. Stk. 3. Tvistigheder, hvori kommunalbestyrelserne i København og Frederiksberg er part, afgøres af ministeren. Rk. 11. Stk. 4. Tvistigheder mellem en vejbestyrelse og et forsyningsselskab vedrørende ledninger i og over vejareal, jf. §§ 101 og 106, afgøres af trafikministeren. Rk. 12. § 7. --- Stk. 2. Trafikministeren kan lade iværksætte tekniske, økonomiske og statistiske undersøgelser, som er af betydning for planlægning, anlæg og vedligeholdelse af hovedlandevejene eller for vejvæsenet som helhed, samt fastsætte regler for amtsråds og kommunalbestyrelsers medvirken ved tilvejebringelse af det nødvendige data- og planlægningsgrundlag. Stk. 3 .--- 6. I § 7, stk. 2, udgår »amtsråds og«. Rk. 13. § 8. --- Stk. 2. Amtsrådene udfærdiger et samlet register for samtlige kommuneveje i amtsrådskredsen, og trafikministeren udfærdiger et samlet register over hovedlandeveje og landeveje. Stk. 3 .--- 7. § 8, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. Rk. 14. 8. Overskriften til § 9 » Vejregnskaber « ophæves. Rk. 15. § 9. Trafikministeren fastsætter efter forhandling med indenrigsministeren formen for amtskommunernes og kommunernes vejregnskaber og kan pålægge amtskommuner og kommuner år ligt at indsende oplysninger om de anslåede vejudgifter for det kommende regnskabsår samt om de endeligt afholdte vejudgifter. 9. § 9 ophæves. Rk. 16. § 10. --- Stk. 3. En amtskommunal eller kommunal vejbestyrelse kan lade de arbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre ved en anden vejbestyrelses foranstaltning samt afgive tilbud på arbejder, der af en anden vejbestyrelse er udbudt i licitation. Trafikministeren fastsætter nærmere regler herom. 10. I § 10, stk. 3, udgår »amtskommunal eller«. Rk. 17. § 11. I særlige tilfælde kan trafikministeren med særskilt bevilling på finansloven yde bidrag til amtskommunale og kommunale vejformål. 11. I § 11 udgår »amtskommunale og«. Rk. 18. § 14. --- Stk. 3. Forinden lovforslag i henhold til stk. 1 fremsættes, og forinden der træffes bestemmelse efter stk. 2, skal der forhandles med de amtskommunale og kommunale myndigheder, i hvis område vejen forløber. 12. I § 14, stk. 3, udgår »amtskommunale og«. Rk. 19. Stk. 4. Når en hovedlandevej overgår til landevej eller kommunevej, fastsættes vilkårene for overgangen i mangel af enighed mellem Vejdirektoratet og den fremtidige vejbestyrelse af trafikministeren. 13. I § 14, stk. 4, udgår »landevej eller«. Rk. 20. § 16. Forinden et projekteret større hovedlandevejsanlæg bringes til udførelse, skal de amtskommunale og kommunale myndigheder, i hvis område vejen forløber, have adgang til at udtale sig. 14. I § 16 udgår »amtskommunale og«. Rk. 21. § 17. Trafikministeren kan bemyndige vedkommende amtskommunale eller kommunale myndighed til at meddele sådanne tilladelser og dispensationer vedrørende hovedlandeveje, som efter denne lov meddeles af Vejdirektoratet. 15. I § 17 udgår »amtskommunale eller«. Rk. 22. § 20. Såfremt der ved et hovedlandevejsanlæg påføres en amtskommune eller kommune eller et fælleskommunalt selskab udgifter til omlægning eller flytning af ledninger eller spor, afholdes disse udgifter af statskassen. 16. I § 20 udgår »amtskommune eller«. Rk. 23. 17. Overskriften til § 21 og § 22 » Landeveje « ophæves. Rk. 24. § 21. Amtsrådet bestemmer, hvilke nye landeveje der skal anlægges, og hvilke bestående landeveje der skal nedlægges. Amtsrådet kan træffe bestemmelse om, at kommuneveje, almene veje og private fællesveje skal optages som landeveje. 18. § 21 og § 22 ophæves. Rk. 25. § 22. Forinden, der træffes afgørelse om anlæg af nye landeveje, om nedlæggelse af landeveje eller om større forlægninger af bestående landeveje og større anlægsarbejder, herunder væsentlige ændringer i tværprofilet, skal Vejdirektoratet og de kommunale vejbestyrelser, i hvis område vejen forløber, have lejlighed til at udtale sig. Rk. 26. Stk. 2. Når en landevej overgår til kommunevej, aftales vilkårene mellem de berørte vejbestyrelser. Opnås der ikke enighed om vilkårene, afgøres tvisten af trafikministeren. Rk. 27. § 23. --- Stk. 2. For så vidt en kommunevej skærer eller har forbindelse med en hovedlandevej eller landevej, skal de pågældende vejbestyrelser have lejlighed til at udtale sig. 19. § 23, stk. 2, ophæves. Rk. 28. § 24. Vejbestyrelsen for en hovedlandevej eller landevej skal have lejlighed til at udtale sig om større anlægsarbejder på kommuneveje, herunder væsentlige ændringer i tværprofilet, for så vidt kommunevejen skærer eller har forbindelse med hovedlandevejen eller landevejen. 20. § 24 affattes således: »§ 24. Forinden der træffes beslutning om anlæg, nedlæggelse af, forlægning af eller gennemførelse af større arbejder på kommuneveje, herunder væsentlige ændringer i tværprofilet m.v., der får betydning for vejens kapacitet, skal Vejdirektoratet have lejlighed til at udtale sig, hvis den pågældende kommunevej skærer, vil skære, har eller får forbindelse med en bestående eller planlagt hovedlandevej eller en bestående rutenummereret vej i øvrigt.« Rk. 29. § 28. Forinden et landevejsanlæg optages på amtsrådets vejplan, skal Vejdirektoratet og kommunalbestyrelsen for de kommuner, i hvis område vejen forløber, have lejlighed til at udtale sig. 21. § 28 affattes således: »§ 28. Forinden et kommunalt vejanlæg optages på kommunalbestyrelsens vejplan, skal de kommuner, hvis veje vil skære eller få forbindelse med det planlagte vejanlæg, have lejlighed til at udtale sig.« Rk. 30. § 29. Et kommunalt vejanlæg kan uden for områder, der er byzone, jf. lov om by- og landzoner, eller uden for områder, der er omfattet af kommuneplan eller, indtil en sådan foreligger, af en godkendt dispositionsplan, kun optages på vejplanen med amtsrådets godkendelse. Forinden optagelse på vejplan af et vejanlæg, som skal have tilslutning til eller skære en bestående hovedlandevej eller en hovedlandevej, der er optaget på ministeriets vejplan, skal endvidere Vejdirektoratet have adgang til at udtale sig. 22. § 29 affattes således: »§ 29. Hvis et kommunalt vejanlæg vil skære eller få forbindelse med en bestående eller planlagt hovedlandevej eller en bestående rutenummereret vej i øvrigt, skal Vejdirektoratet have lejlighed til at udtale sig, inden vejanlægget optages på kommunalbestyrelsens vejplan.« Rk. 31. § 30. --- Stk. 3. Trafikministeren fører en samlet fortegnelse over vejplaner for hovedlandeveje og landeveje. 23. § 30, stk. 3 og 4 , ophæves. Rk. 32. Stk. 4. Amtsrådene fører en samlet fortegnelse over de amtskommunale og kommunale vejplaner i amtsrådskredsen. Rk. 33. § 34. Når vedkommende vejbestyrelse finder, at der af færdselshensyn bør sikres en offentlig vej mulighed for udvidelse til en større bredde, eller at færdslens tarv i øvrigt gør det fornødent, kan den træffe bestemmelse om pålæg af byggelinier. Byggelinier fastlægges normalt i forhold til vejens midte. Pålægges byggelinier på begge sider af vejen, må den indbyrdes afstand ikke overstige 100 m ved hovedlandeveje og landeveje og 50 m ved kommuneveje. Pålægges der kun en byggelinie på den ene side af vejen, må afstanden til den modsatte side af vejen ikke overstige de nævnte mål. Stk. 2 . --- 24. I § 34, stk. 1, 3. pkt., ændres »og landeveje og 50 m ved kommuneveje« til: »og andre rutenummererede veje og 50 m ved øvrige kommuneveje«. Rk. 34. § 35. --- Stk. 2. Forinden bestemmelse træffes efter stk. 1 med hensyn til hovedlandeveje eller landeveje, skal de kommunale myndigheder - for så vidt angår hovedlandeveje tillige de amtskommunale myndigheder, i hvis område vejen forløber - have adgang til at udtale sig. 25. § 35, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Forinden bestemmelse træffes efter stk. 1 med hensyn til hovedlandeveje, skal de kommunale myndigheder, i hvis område vejen forløber, have adgang til at udtale sig.« Rk. 35. § 46. --- Stk. 2. Når forholdene taler derfor, kan trafikministeren dog bestemme, at ekspropriation og taksation skal ske ved amtskommunal eller kommunal foranstaltning. Reglerne i dette kapitel finder i givet fald anvendelse med de fornødne lempelser. 26. I § 46, stk. 2, udgår »amtskommunal eller«. Rk. 36. Stk. 3. Ekspropriation til amtskommunale og kommunale vejanlæg sker efter reglerne i dette kapitel. Trafikministeren kan efter en vejbestyrelses begæring tillade, at ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. 27. I § 46, stk. 3, udgår »amtskommunale og«. Rk. 37. § 47. Når en amtskommunal eller kommunal vejbestyrelse vil søge de foranstaltninger, der er nævnt i § 43, gennemført ved ekspropriation, skal den lade afholde en åstedsforretning. Stk. 2 . --- 28. I § 47, stk. 1, udgår »amtskommunal eller«. Rk. 38. § 48. I åstedsforretningen skal deltage mindst et medlem af det amtsråd eller den kommunalbestyrelse, der er vejbestyrelse, og et medlem af dette kommunale råd leder forretningen. Om det ved forretningen passerede føres en protokol. Stk. 2 . --- 29. I § 48, stk. 1, udgår »det amtsråd eller«. Rk. 39. § 57. Til afgørelse af erstatningsspørgsmålet, jf. § 52, nedsætter trafikministeren én eller om fornødent flere taksationskommissioner for hver amtsrådskreds. Københavns Amt udgør sammen med Københavns og Frederiksberg Kommuner Københavns amtsrådskreds. 30. § 57 affattes således: »§ 57. Til afgørelse af erstatningsspørgsmålet, jf. § 52, nedsætter trafik- og energiministeren taksationskommissioner og fastsætter deres forretningsområder. Rk. 40. Stk. 2. En taksationskommission består af 3 medlemmer. Trafikministeren udnævner formanden, der skal have juridisk kandidateksamen. Formanden udtager til den enkelte sag 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste, jf. stk. 3. Stk. 2. En taksationskommission består af 3 medlemmer. Trafik- og energiministeren udnævner for en 6-årig periode en formand, der skal have juridisk kandidateksamen. Formanden udtager til den enkelte sag 2 medlemmer fra en kommunal liste, jf. stk. 3. Rk. 41. Stk. 3. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 16 personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over medlemmer af taksationskommissionen eller taksationskommissionerne i amtsrådskredsen. Bornholms Kommune udgør i denne sammenhæng en selvstændig amtsrådskreds, idet udpegningen foretages af Bornholms Kommunalbestyrelse for kommunalbestyrelsens funktionstid. Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 8 og 4 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds. Stk. 3. I hver kommune udpeger kommunalbestyrelsen 2 personer, der for kommunalbestyrelsens funktionstid optages på en liste over medlemmer af den taksationskommission, som omfatter kommunen.« Rk. 42. § 58. --- Stk. 2. En overtaksationskommission består af 5 medlemmer. Trafikministeren udnævner for en 6-årig periode en formand, der skal have juridisk kandidateksamen, og 2 faste medlemmer med suppleanter. Formanden udtager til den enkelte sag yderligere 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste, jf. stk. 3. 31. § 58, stk. 2 og 3 , affattes således: »Stk. 2. En overtaksationskommission består af 5 medlemmer. Trafik- og energiministeren udnævner for en 6-årig periode en formand, der skal have juridisk kandidateksamen, og 2 faste medlemmer med suppleanter. Formanden udtager til den enkelte sag yderligere 2 medlemmer fra en kommunal liste, jf. stk. 3. Rk. 43. Stk. 3. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 8 personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over medlemmer af kommissionerne. Bornholms Kommune udgør i denne sammenhæng en selvstændig amtsrådskreds, idet udpegningen foretages af Bornholms Kommunalbestyrelse for kommunalbestyrelsens funktionstid. Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 4 og 2 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds. Stk. 4 . --- Stk. 3. I hver kommune udpeger kommunalbestyrelsen 1 person, der for kommunalbestyrelsens funktionstid optages på en liste over medlemmer af den overtaksationskommission, som omfatter kommunen.« Rk. 44. § 66. --- Stk. 2. Boligministeren, henholdsvis justitsministeren, kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved matrikulære, henholdsvis tinglysningsmæssige, berigtigelser, der foranlediges af ekspropriationer, der er omfattet af denne lov. 32. I § 66, stk. 2, ændres »Boligministeren« til: »Miljøministeren«. Rk. 45. § 67. Dokumenter, udskrifter og attester mv., der udfærdiges i forbindelse med ekspropriationer efter denne lov, fritages for stempelafgifter til det offentlige. 33. § 67 ophæves. Rk. 46. § 67a. --- Stk. 3. Ved sagens behandling finder bestemmelserne i §§ 51, 53-56 og 58 a og § 59, stk. 2, § 60, § 62, stk. 1 og stk. 2, 1. led, og §§ 66 og 67 tilsvarende anvendelse. Stk. 4. - - - 34. I § 67a, stk. 3 , ændres »§§ 66 og 67« til: »§ 66«. Rk. 47. § 70. --- Stk. 2. Etableres der til en offentlig vej adgang som nævnt i stk. 1 i mindre afstand end 100 m - i bymæssige bebyggelser dog i mindre afstand end 50 m - fra hovedlandevej eller landevej, skal tilladelse tillige indhentes fra vejbestyrelsen for hovedlandevejen eller landevejen. Stk. 3. --- 35. § 70, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Etableres der til en kommunevej adgang som nævnt i stk. 1 i mindre afstand end 100 m – i bymæssige bebyggelser dog i mindre afstand end 50 m - fra en hovedlandevej, skal der tillige indhentes tilladelse fra Vejdirektoratet.« Rk. 48. § 71. --- Stk. 5. Når benyttelse af adgang, som nævnt i stk. 1-4, ønskes ved offentlig vej i mindre afstand end 100 m - i bymæssig bebyggelse dog i mindre afstand end 50 m - fra hovedlandevej eller landevej, skal tilladelse tillige indhentes fra vejbestyrelsen for hovedlandevejen eller landevejen. Stk. 6 . --- 36. § 71, stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Når benyttelse af adgang, som nævnt i stk. 1-4, ønskes ved kommunevej i mindre afstand end 100 m – i bymæssige bebyggelser dog i mindre afstand end 50 m – fra en hovedlandevej, skal der tillige indhentes tilladelse fra Vejdirektoratet.« Rk. 49. § 72. For samtlige hovedlandeveje og landeveje samt sådanne kommuneveje, som skønnes af særlig betydning for den gennemgående færdsel, træffes efter reglerne i § 73 bestemmelse om, hvilke varige begrænsninger der skal gælde med hensyn til tilslutning af nye veje og stier, anlæg af nye overkørsler og overgange - i almindelighed bortset fra markoverkørsler - samt med hensyn til adgangen til vejen i øvrigt, herunder benyttelse af bestående adgange (adgangsbestemmelser) 37. I § 72 udgår »landeveje samt«. Rk. 50. § 73. --- Stk. 3. Forinden adgangsbestemmelser fastsættes, skal vejbestyrelsen forhandle med de myndigheder, der udarbejder region- og kommuneplan for området. 38. § 73, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Forinden adgangsbestemmelser fastsættes, skal vejbestyrelsen forhandle med den myndighed, der udarbejder kommuneplan for området.« Rk. 51. Stk. 4. Er der uenighed mellem vejbestyrelsen og en af de myndigheder, der er nævnt i stk. 3, om, hvorvidt der for en vejstrækning skal fastsættes adgangsbestemmelser, eller om disses nærmere indhold, afgøres tvisten af trafikministeren efter forhandling med miljøministeren. 39. I § 73, stk. 4, ændres »en af de myndigheder« til: »den myndighed«. Rk. 52. § 89. Det påhviler vejbestyrelserne at drage omsorg for, at samtlige hovedlandeveje, landeveje og kommuneveje udskilles i matriklen som offentlige vejarealer, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Stk. 2 . --- 40. I § 89, stk. 1, udgår », landeveje«. Rk. 53. § 96. Ved offentlige stier forstås i denne lov færdselsarealer, som fortrinsvis er forbeholdt almindelig gående, cyklende og ridende færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune i henhold til denne lov. Stk. 2 . --- 41. I § 96, stk. 1, udgår », amtskommune«. Rk. 54. § 104. --- Stk. 2. Til oprettelse eller udvidelse af tankanlæg på eller ved offentlig vej i mindre afstand end 100 m - i bymæssig bebyggelse dog i mindre afstand end 50 m - fra hovedlandevej eller landevej skal tilladelse tillige indhentes fra vejbestyrelsen for hovedlandevejen eller landevejen. Stk. 3 . --- 42. § 104, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Til oprettelse eller udvidelse af tankanlæg på eller ved kommuneveje i mindre afstand end 100 m – i bymæssig bebyggelse dog i mindre afstand end 50 m – fra en hovedlandevej skal der tillige indhentes tilladelse fra Vejdirektoratet.« Rk. 55. § 106. Arbejder på ledninger i eller over landeveje og kommuneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger mv. i forbindelse med vejens regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet særligt er bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en landvæsenskommission eller ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller Hovedstadsrådet efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40 sammenholdt med § 5. Stk. 2 . --- 43. § 106, stk. 1, affattes således: »§ 106. Arbejder på ledninger i eller over kommuneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse med vejens regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.« Rk. 56. § 114. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom, såvel som den, der har begået overtrædelsen, at berigtige den ved overtrædelsen skabte retsstridige tilstand, medmindre dispensationsmyndigheden efter at have givet vedkommende amtskommunale eller kommunale myndighed lejlighed til at udtale sig derom meddeler dispensation. Stk. 2 . --- 44. I § 114, stk. 1, udgår »amtskommunale eller«. Rk. 57. § 2 Rk. 58. I lov om private fællesveje (privatvejslov), jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999, som ændret ved § 2 i lov nr. 292 af 28. april 2000 og § 3 i lov nr. 172 af 19. marts 2001, foretages følgende ændringer: Rk. 59. § 1. Ved offentlige veje forstås i denne lov de veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune i henhold til lov om offentlige veje. 1. I § 1 udgår », amtskommune«. Rk. 60. § 7. Kommunalbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til trafikministeren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2. Stk. 2. - - - 2. § 7, stk. 1 , affattes således: »§ 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan påklages til trafik- og energiministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.« Rk. 61. § 13. I områder, der er byzone, jf. lov om by- og landzoner, samt i Københavns Kommune finder reglerne i nærværende lovs afsnit I, III og IV anvendelse. Stk. 2 . --- 3. I § 13, stk. 1, ændres »lov om by- og landzoner« til: »lov om planlægning«. Rk. 62. § 52. Arbejder på ledninger i eller over private fællesveje og udlagte private fællesveje, herunder nødvendig flytning af ledninger mv. i forbindelse med vejens anlæg, regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet særligt er bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en landvæsenskommission eller ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller Hovedstadsrådet efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40 sammenholdt med § 5. Stk. 2 . --- 4. § 52, stk. 1, affattes således: »§ 52. Arbejder på ledninger i eller over private fællesveje og udlagte private fællesveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse med vejens anlæg, regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.« Rk. 63. § 3 Rk. 64. I lov om grundejerbidrag til offentlige veje (vejbidragslov), jf. lovbekendtgørelse nr. 713 af 11. september 1997, foretages følgende ændringer: Rk. 65. § 1. Ved offentlige veje forstås i denne lov veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune i henhold til lov om offentlige veje. Stk. 2. Ved offentlige stier forstås i denne lov færdselsarealer, som fortrinsvis er forbeholdt almindelig gående, cyklende og ridende færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune i henhold til lov om offentlige veje. Stk. 3. --- 1. I § 1, stk. 1 og 2 , udgår », amtskommune«. Rk. 66. § 2. Reglerne i denne lov finder anvendelse på offentlige veje i de områder, der er omfattet af bestemmelserne i lov om private fællesveje afsnit III. De beføjelser, der efter nærværende lov udøves af vejbestyrelsen, tilkommer i Københavns kommune kommunalbestyrelsen. 2. § 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves. Rk. 67. Stk. 2. For hovedlandeveje og landeveje kan reglerne efter vejbestyrelsens bestemmelse tillige anvendes uden for de i stk. 1 omhandlede områder på steder, hvor der er en samlet bebyggelse eller en samlet bebyggelse kan forventes. Vejbidrag kan i disse tilfælde kun kræves dels til udførelse af nye fortovsanlæg, dog ikke ud over 2,5 m i hver side, dels til holdebane- og parkeringsanlæg inden for en bredde af i alt 6 m. 3. I § 2, stk. 2, udgår »og landeveje«. Rk. 68. Stk. 3. Indtil kundgørelse om adgangsbestemmelser efter § 74 i lov om offentlige veje har fundet sted for en strækning af en hovedlandevej eller landevej, kan lovens bestemmelser uden for Københavns og Frederiksberg kommuner kun med samtykke fra trafikministeren bringes i anvendelse på en sådan vejstrækning. Stk. 4 . --- 4. § 2, stk. 3, ophæves. Rk. 69. § 19. Ved hovedlandeveje og landeveje bistår kommunalbestyrelsen vejbestyrelsen med administration af vejbidrag efter regler, der fastsættes af trafikministeren efter forhandling med Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening. 5. § 19 affattes således: » § 19. Kommunalbestyrelsen bistår Vejdirektoratet med administration af vejbidrag for hovedlandeveje efter regler, der fastsættes af trafik- og energiministeren efter forhandling med Kommunernes Landsforening.« Rk. 70. § 20. Amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til trafikministeren for så vidt angår retlige spørgsmål. Stk. 2 . --- 6. § 20, stk. 1, affattes således: »§ 20. Kommunalbestyrelsers afgørelser efter denne lov kan påklages til trafik- og energiministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.« Rk. 71. § 4 Rk. 72. I lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september 1997, som ændret ved § 3 i lov nr. 292 af 28. april 2000, foretages følgende ændringer: Rk. 73. § 1. Ved offentlige veje forstås i denne lov de veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune i henhold til lov om offentlige veje. Stk. 2. Ved offentlige stier forstås i denne lov færdselsarealer, som fortrinsvis er forbeholdt almindelig gående, cyklende og ridende færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune i henhold til lov om offentlige veje. Stk. 3 . --- 1. I § 1, stk. 1 og 2 , udgår », amtskommune«. Rk. 74. Stk. 4. Ved private fællesveje og stier forstås i denne lov de veje, gader, broer, pladser og stier, der uden at være offentlige, jf. stk. 1 og 2, tjener som færdselsarealer for flere ejendomme, der er særskilt matrikuleret og i særlig eje, samt i øvrigt de færdselsarealer, som i henhold til lovgivningen om private fællesveje betragtes som private fællesveje og stier. 2. § 1, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Ved private fællesveje og stier forstås i denne lov de veje, gader, broer, pladser og stier, der uden at være offentlige, jf. stk. 1 og 2, tjener som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, hvorpå vejen eller stien er beliggende, når ejendommene er i særlig eje.« Rk. 75. § 5. --- Stk. 3. Såfremt amtsrådet er vejbestyrelse, kan dette overlade til vedkommende kommunalbestyrelse at træffe de i stk. 1 angivne bestemmelser. Stk. 4 .--- 3. I § 5, stk. 3, ændres »amtsrådet« til: »Vejdirektoratet«. Rk. 76. § 9. --- Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på veje i private skove, der er åbne for almenheden for færdsel og ophold i medfør af § 55, stk. 2, i lov nr. 314 af 18. juni 1969 om naturfredning. 4. § 9, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på veje i private skove, der er åbne for offentlighedens færdsel efter § 23 i lov om naturbeskyttelse.« Rk. 77. § 19. Afgørelser, som er truffet i henhold til loven, eller forskrifter, udfærdiget med hjemmel i loven, kan påklages efter reglerne i lov om offentlige veje for så vidt angår offentlige veje og stier, og efter reglerne i lovgivningen om private fællesveje, for så vidt angår private fællesveje og stier. 5. § 19 affattes således: »§ 19. Kommunalbestyrelsers afgørelser efter denne lov kan påklages til trafik- og energiministeren for så vidt angår retlige spørgsmål. Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. For beslutninger, hvorom der er udfærdiget offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er særlig grund dertil, kan klagemyndigheden dog efter forud indhentet udtalelse fra vejbestyrelsen se bort fra overskridelse af klagefristen. Rk. 78. Stk. 3. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske og om fristen for indgivelse af klage. Rk. 79. Stk. 4. Klage over en beslutning fritager ikke klageren for at efterkomme denne. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning. Rk. 80. Stk. 5. Afgørelser, der kan påklages efter stk. 1, kan ikke indbringes for domstolene, før denne klageadgang er udnyttet. Søgsmål skal være anlagt inden 6 måneder efter, at klagemyndighedens afgørelse er meddelt.« Rk. 81. 6. Efter § 19 indsættes: »§ 19 a. Trafik- og energiministeren kan bemyndige Vejdirektoratet eller en anden statslig myndighed under Trafik- og Energiministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt trafik- og energiministeren. Rk. 82. Stk. 2. Trafik- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for trafik- og energiministeren.« Rk. 83. § 5 Rk. 84. I lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 672 af 19. august 1999, som ændret ved § 57 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 2 i lov nr. 156 af 12. marts 2003, foretages følgende ændringer: Rk. 85. § 3. --- Stk. 4. Den, der forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med forarbejderne, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov. 1. I § 3, stk. 4, ændres »borgerlig straffelov« til: »straffeloven«. Rk. 86. § 6. Hver ekspropriationskommission består af 5 medlemmer. Formanden er en af de i § 4 nævnte kommissarier ved statens ekspropriationer. Formanden udtager 4 medlemmer til behandlingen af sager vedrørende et konkret anlæg, heraf 2 medlemmer fra en af trafikministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste, jf. stk. 2. 2. § 6, stk. 1 og 2 , affattes således: »§ 6. Hver ekspropriationskommission består af 5 medlemmer. Formanden er en af de i § 4 nævnte kommissarier ved statens ekspropriationer. Formanden udtager 4 medlemmer til behandlingen af sager vedrørende et konkret anlæg, heraf 2 medlemmer fra en af trafik- og energiministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en kommunal liste, jf. stk. 2. Rk. 87. Stk. 2 . Trafikministeren udpeger 8 personer, der for en 6-årig periode optages på en liste over statslige medlemmer af ekspropriationskommissionerne. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 8 personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over amtskommunale medlemmer af ekspropriationskommissionerne. Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 4 og 2 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds. Stk.3 . --- Stk. 2. Trafik- og energiministeren udpeger 8 personer, der for en 6-årig periode optages på en liste over statslige medlemmer af ekspropriationskommissionerne. I hver kommune udpeger kommunalbestyrelsen 1 person for kommunalbestyrelsens funktionstid. De kommunale medlemmer optages på lister svarende til kommissariernes forretningsområder, jf. § 4.« Rk. 88. § 7. --- Stk. 2 . En taksationskommission består af 5 medlemmer. Formanden, der skal have juridisk kandidateksamen, udnævnes af kongen for en 6-årig periode. Formanden udtager til den enkelte sag 4 medlemmer, heraf 2 medlemmer fra en af trafikministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste, jf. stk. 3. 3. § 7, stk. 2 og 3 , affattes således: »Stk. 2. En taksationskommission består af 5 medlemmer. Formanden, der skal have juridisk kandidateksamen, udnævnes af kongen for en 6-årig periode. Formanden udtager til den enkelte sag 4 medlemmer, heraf 2 medlemmer fra en af trafik- og energiministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en kommunal liste, jf. stk. 3. Rk. 89. Stk. 3 . Trafikministeren udpeger 8 personer, der for en 6-årig periode optages på en liste over statslige medlemmer af taksationskommissionerne. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 8 personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over amtskommunale medlemmer af taksationskommissionen. Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 4 og 2 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds. Stk. 4 . --- Stk. 3. Trafik- og energiministeren udpeger 8 personer, der for en 6-årig periode optages på en liste over statslige medlemmer af taksationskommissionerne. I hver kommune udpeger kommunalbestyrelsen 1 person, der for kommunalbestyrelsens funktionstid optages på en liste over medlemmer af den taksationskommission, som omfatter kommunen.« Rk. 90. § 13. --- Stk. 2. Medfører projektet afståelse af arealer, der er beliggende i landzone, og som er undergivet landbrugsmæssig udnyttelse, skal anlægsmyndigheden til brug ved sagens forelæggelse for kommissionen indhente en udtalelse fra Landbrugsministeriet, herunder om hensyn til jordkvalitet og om gennemførelse af jordfordeling i forbindelse med projektet, og kommissionen skal påse, at mulighederne for at begrænse ulemperne for de berørte landbrugsejendomme tilgodeses, jf. herved bestemmelsen i § 15, stk. 5. Stk. 3 . --- 4. I § 13, stk. 2, ændres »Landbrugsministeriet« til: »Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri«. Rk. 91. § 27. --- Stk. 4 . Landbrugsministeren og justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved matrikulære og tinglysningsmæssige berigtigelser, der foranlediges af ekspropriationer. 5. I § 27, stk. 4, ændres »Landbrugsministeren« til: »Miljøministeren«. Rk. 92. § 30. Dokumenter, udskrifter og attester m.v., der udfærdiges i forbindelse med ekspropriationer efter denne lov, fritages for stempel- og tinglysningsafgifter til det offentlige. 6. § 30 ophæves. Rk. 93. § 6 Rk. 94. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2. Rk. 95. Stk. 2. § 1, nr. 33, § 4, nr. 6, og § 5, nr. 6, træder i kraft den 1. juli 2005. Rk. 96. Stk. 3. Med virkning fra den 1. januar 2007 klassificeres de i bilag 1 angivne landeveje, der hidtil er blevet bestyret af amterne, som hovedlandeveje. Rk. 97. Stk. 4. Med virkning fra den 1. januar 2007 klassificeres kommunevej nr. 170, Rønne – Åkirkeby og kommunevej nr. 171, Åkirkeby – Nexø, som hovedlandeveje. Rk. 98. Stk. 5. Sager vedrørende landeveje, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, overføres til den vejbestyrelse, som overtager den pågældende vej. Sager vedrørende kommunevej nr. 170 og 171, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af Bornholms Kommune, overgår til Vejdirektoratet.
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 233 af 2. april 2003, foretages følgende ændringer:
§ 1. Ved offentlige veje forstås i denne lov veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune i henhold til denne lov. 1. I § 1, stk. 1, udgår », amtskommune«.
Stk. 2. De offentlige veje inddeles i hovedlandeveje, landeveje og kommuneveje. 2. I § 1, stk. 2, udgår », landeveje«
§ 2. ---
Stk. 5. Amtsrådene er forvaltningsmyndighed for landevejene og kommunalbestyrelserne for kommunevejene. Stk. 6 . --- 3. § 2, stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Kommunalbestyrelserne er forvaltningsmyndighed for kommunevejene.«
§ 4. Amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til trafikministeren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2. Stk. 2 . --- 4. § 4, stk. 1, affattes således: »§ 4. Kommunalbestyrelsers afgørelser efter denne lov kan påklages til trafik- og energiministeren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.«
§ 5. Tvistigheder mellem kommunale vejbestyrelser indbyrdes vedrørende vejvæsenet afgøres af amtsrådet. Tvistigheder mellem kommunale vejbestyrelser, beliggende i flere amtsrådskredse, afgøres af trafikministeren efter forud indhentet erklæring fra de berørte amtsråd. Stk. 2. Tvistigheder mellem en kommunal og en amtskommunal vejbestyrelse samt mellem to amtskommunale vejbestyrelser afgøres af trafikministeren. 5. § 5 affattes således: »§ 5. Tvister mellem kommunale vejbestyrelser indbyrdes om vejvæsenet afgøres af trafik- og energiministeren. Stk. 2. Tvister mellem en vejbestyrelse og et forsyningsselskab om ledninger i og over vejareal, jf. §§ 101 og 106, afgøres af trafik- og energiministeren.«
Stk. 3. Tvistigheder, hvori kommunalbestyrelserne i København og Frederiksberg er part, afgøres af ministeren.
Stk. 4. Tvistigheder mellem en vejbestyrelse og et forsyningsselskab vedrørende ledninger i og over vejareal, jf. §§ 101 og 106, afgøres af trafikministeren.
§ 7. --- Stk. 2. Trafikministeren kan lade iværksætte tekniske, økonomiske og statistiske undersøgelser, som er af betydning for planlægning, anlæg og vedligeholdelse af hovedlandevejene eller for vejvæsenet som helhed, samt fastsætte regler for amtsråds og kommunalbestyrelsers medvirken ved tilvejebringelse af det nødvendige data- og planlægningsgrundlag. Stk. 3 .--- 6. I § 7, stk. 2, udgår »amtsråds og«.
§ 8. --- Stk. 2. Amtsrådene udfærdiger et samlet register for samtlige kommuneveje i amtsrådskredsen, og trafikministeren udfærdiger et samlet register over hovedlandeveje og landeveje. Stk. 3 .--- 7. § 8, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
8. Overskriften til § 9 » Vejregnskaber « ophæves.
§ 9. Trafikministeren fastsætter efter forhandling med indenrigsministeren formen for amtskommunernes og kommunernes vejregnskaber og kan pålægge amtskommuner og kommuner år ligt at indsende oplysninger om de anslåede vejudgifter for det kommende regnskabsår samt om de endeligt afholdte vejudgifter. 9. § 9 ophæves.
§ 10. --- Stk. 3. En amtskommunal eller kommunal vejbestyrelse kan lade de arbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre ved en anden vejbestyrelses foranstaltning samt afgive tilbud på arbejder, der af en anden vejbestyrelse er udbudt i licitation. Trafikministeren fastsætter nærmere regler herom. 10. I § 10, stk. 3, udgår »amtskommunal eller«.
§ 11. I særlige tilfælde kan trafikministeren med særskilt bevilling på finansloven yde bidrag til amtskommunale og kommunale vejformål. 11. I § 11 udgår »amtskommunale og«.
§ 14. --- Stk. 3. Forinden lovforslag i henhold til stk. 1 fremsættes, og forinden der træffes bestemmelse efter stk. 2, skal der forhandles med de amtskommunale og kommunale myndigheder, i hvis område vejen forløber. 12. I § 14, stk. 3, udgår »amtskommunale og«.
Stk. 4. Når en hovedlandevej overgår til landevej eller kommunevej, fastsættes vilkårene for overgangen i mangel af enighed mellem Vejdirektoratet og den fremtidige vejbestyrelse af trafikministeren. 13. I § 14, stk. 4, udgår »landevej eller«.
§ 16. Forinden et projekteret større hovedlandevejsanlæg bringes til udførelse, skal de amtskommunale og kommunale myndigheder, i hvis område vejen forløber, have adgang til at udtale sig. 14. I § 16 udgår »amtskommunale og«.
§ 17. Trafikministeren kan bemyndige vedkommende amtskommunale eller kommunale myndighed til at meddele sådanne tilladelser og dispensationer vedrørende hovedlandeveje, som efter denne lov meddeles af Vejdirektoratet. 15. I § 17 udgår »amtskommunale eller«.
§ 20. Såfremt der ved et hovedlandevejsanlæg påføres en amtskommune eller kommune eller et fælleskommunalt selskab udgifter til omlægning eller flytning af ledninger eller spor, afholdes disse udgifter af statskassen. 16. I § 20 udgår »amtskommune eller«.
17. Overskriften til § 21 og § 22 » Landeveje « ophæves.
§ 21. Amtsrådet bestemmer, hvilke nye landeveje der skal anlægges, og hvilke bestående landeveje der skal nedlægges. Amtsrådet kan træffe bestemmelse om, at kommuneveje, almene veje og private fællesveje skal optages som landeveje. 18. § 21 og § 22 ophæves.
§ 22. Forinden, der træffes afgørelse om anlæg af nye landeveje, om nedlæggelse af landeveje eller om større forlægninger af bestående landeveje og større anlægsarbejder, herunder væsentlige ændringer i tværprofilet, skal Vejdirektoratet og de kommunale vejbestyrelser, i hvis område vejen forløber, have lejlighed til at udtale sig.
Stk. 2. Når en landevej overgår til kommunevej, aftales vilkårene mellem de berørte vejbestyrelser. Opnås der ikke enighed om vilkårene, afgøres tvisten af trafikministeren.
§ 23. --- Stk. 2. For så vidt en kommunevej skærer eller har forbindelse med en hovedlandevej eller landevej, skal de pågældende vejbestyrelser have lejlighed til at udtale sig. 19. § 23, stk. 2, ophæves.
§ 24. Vejbestyrelsen for en hovedlandevej eller landevej skal have lejlighed til at udtale sig om større anlægsarbejder på kommuneveje, herunder væsentlige ændringer i tværprofilet, for så vidt kommunevejen skærer eller har forbindelse med hovedlandevejen eller landevejen. 20. § 24 affattes således: »§ 24. Forinden der træffes beslutning om anlæg, nedlæggelse af, forlægning af eller gennemførelse af større arbejder på kommuneveje, herunder væsentlige ændringer i tværprofilet m.v., der får betydning for vejens kapacitet, skal Vejdirektoratet have lejlighed til at udtale sig, hvis den pågældende kommunevej skærer, vil skære, har eller får forbindelse med en bestående eller planlagt hovedlandevej eller en bestående rutenummereret vej i øvrigt.«
§ 28. Forinden et landevejsanlæg optages på amtsrådets vejplan, skal Vejdirektoratet og kommunalbestyrelsen for de kommuner, i hvis område vejen forløber, have lejlighed til at udtale sig. 21. § 28 affattes således: »§ 28. Forinden et kommunalt vejanlæg optages på kommunalbestyrelsens vejplan, skal de kommuner, hvis veje vil skære eller få forbindelse med det planlagte vejanlæg, have lejlighed til at udtale sig.«
§ 29. Et kommunalt vejanlæg kan uden for områder, der er byzone, jf. lov om by- og landzoner, eller uden for områder, der er omfattet af kommuneplan eller, indtil en sådan foreligger, af en godkendt dispositionsplan, kun optages på vejplanen med amtsrådets godkendelse. Forinden optagelse på vejplan af et vejanlæg, som skal have tilslutning til eller skære en bestående hovedlandevej eller en hovedlandevej, der er optaget på ministeriets vejplan, skal endvidere Vejdirektoratet have adgang til at udtale sig. 22. § 29 affattes således: »§ 29. Hvis et kommunalt vejanlæg vil skære eller få forbindelse med en bestående eller planlagt hovedlandevej eller en bestående rutenummereret vej i øvrigt, skal Vejdirektoratet have lejlighed til at udtale sig, inden vejanlægget optages på kommunalbestyrelsens vejplan.«
§ 30. --- Stk. 3. Trafikministeren fører en samlet fortegnelse over vejplaner for hovedlandeveje og landeveje. 23. § 30, stk. 3 og 4 , ophæves.
Stk. 4. Amtsrådene fører en samlet fortegnelse over de amtskommunale og kommunale vejplaner i amtsrådskredsen.
§ 34. Når vedkommende vejbestyrelse finder, at der af færdselshensyn bør sikres en offentlig vej mulighed for udvidelse til en større bredde, eller at færdslens tarv i øvrigt gør det fornødent, kan den træffe bestemmelse om pålæg af byggelinier. Byggelinier fastlægges normalt i forhold til vejens midte. Pålægges byggelinier på begge sider af vejen, må den indbyrdes afstand ikke overstige 100 m ved hovedlandeveje og landeveje og 50 m ved kommuneveje. Pålægges der kun en byggelinie på den ene side af vejen, må afstanden til den modsatte side af vejen ikke overstige de nævnte mål. Stk. 2 . --- 24. I § 34, stk. 1, 3. pkt., ændres »og landeveje og 50 m ved kommuneveje« til: »og andre rutenummererede veje og 50 m ved øvrige kommuneveje«.
§ 35. --- Stk. 2. Forinden bestemmelse træffes efter stk. 1 med hensyn til hovedlandeveje eller landeveje, skal de kommunale myndigheder - for så vidt angår hovedlandeveje tillige de amtskommunale myndigheder, i hvis område vejen forløber - have adgang til at udtale sig. 25. § 35, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Forinden bestemmelse træffes efter stk. 1 med hensyn til hovedlandeveje, skal de kommunale myndigheder, i hvis område vejen forløber, have adgang til at udtale sig.«
§ 46. --- Stk. 2. Når forholdene taler derfor, kan trafikministeren dog bestemme, at ekspropriation og taksation skal ske ved amtskommunal eller kommunal foranstaltning. Reglerne i dette kapitel finder i givet fald anvendelse med de fornødne lempelser. 26. I § 46, stk. 2, udgår »amtskommunal eller«.
Stk. 3. Ekspropriation til amtskommunale og kommunale vejanlæg sker efter reglerne i dette kapitel. Trafikministeren kan efter en vejbestyrelses begæring tillade, at ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. 27. I § 46, stk. 3, udgår »amtskommunale og«.
§ 47. Når en amtskommunal eller kommunal vejbestyrelse vil søge de foranstaltninger, der er nævnt i § 43, gennemført ved ekspropriation, skal den lade afholde en åstedsforretning. Stk. 2 . --- 28. I § 47, stk. 1, udgår »amtskommunal eller«.
§ 48. I åstedsforretningen skal deltage mindst et medlem af det amtsråd eller den kommunalbestyrelse, der er vejbestyrelse, og et medlem af dette kommunale råd leder forretningen. Om det ved forretningen passerede føres en protokol. Stk. 2 . --- 29. I § 48, stk. 1, udgår »det amtsråd eller«.
§ 57. Til afgørelse af erstatningsspørgsmålet, jf. § 52, nedsætter trafikministeren én eller om fornødent flere taksationskommissioner for hver amtsrådskreds. Københavns Amt udgør sammen med Københavns og Frederiksberg Kommuner Københavns amtsrådskreds. 30. § 57 affattes således: »§ 57. Til afgørelse af erstatningsspørgsmålet, jf. § 52, nedsætter trafik- og energiministeren taksationskommissioner og fastsætter deres forretningsområder.
Stk. 2. En taksationskommission består af 3 medlemmer. Trafikministeren udnævner formanden, der skal have juridisk kandidateksamen. Formanden udtager til den enkelte sag 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste, jf. stk. 3. Stk. 2. En taksationskommission består af 3 medlemmer. Trafik- og energiministeren udnævner for en 6-årig periode en formand, der skal have juridisk kandidateksamen. Formanden udtager til den enkelte sag 2 medlemmer fra en kommunal liste, jf. stk. 3.
Stk. 3. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 16 personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over medlemmer af taksationskommissionen eller taksationskommissionerne i amtsrådskredsen. Bornholms Kommune udgør i denne sammenhæng en selvstændig amtsrådskreds, idet udpegningen foretages af Bornholms Kommunalbestyrelse for kommunalbestyrelsens funktionstid. Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 8 og 4 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds. Stk. 3. I hver kommune udpeger kommunalbestyrelsen 2 personer, der for kommunalbestyrelsens funktionstid optages på en liste over medlemmer af den taksationskommission, som omfatter kommunen.«
§ 58. --- Stk. 2. En overtaksationskommission består af 5 medlemmer. Trafikministeren udnævner for en 6-årig periode en formand, der skal have juridisk kandidateksamen, og 2 faste medlemmer med suppleanter. Formanden udtager til den enkelte sag yderligere 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste, jf. stk. 3. 31. § 58, stk. 2 og 3 , affattes således: »Stk. 2. En overtaksationskommission består af 5 medlemmer. Trafik- og energiministeren udnævner for en 6-årig periode en formand, der skal have juridisk kandidateksamen, og 2 faste medlemmer med suppleanter. Formanden udtager til den enkelte sag yderligere 2 medlemmer fra en kommunal liste, jf. stk. 3.
Stk. 3. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 8 personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over medlemmer af kommissionerne. Bornholms Kommune udgør i denne sammenhæng en selvstændig amtsrådskreds, idet udpegningen foretages af Bornholms Kommunalbestyrelse for kommunalbestyrelsens funktionstid. Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 4 og 2 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds. Stk. 4 . --- Stk. 3. I hver kommune udpeger kommunalbestyrelsen 1 person, der for kommunalbestyrelsens funktionstid optages på en liste over medlemmer af den overtaksationskommission, som omfatter kommunen.«
§ 66. --- Stk. 2. Boligministeren, henholdsvis justitsministeren, kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved matrikulære, henholdsvis tinglysningsmæssige, berigtigelser, der foranlediges af ekspropriationer, der er omfattet af denne lov. 32. I § 66, stk. 2, ændres »Boligministeren« til: »Miljøministeren«.
§ 67. Dokumenter, udskrifter og attester mv., der udfærdiges i forbindelse med ekspropriationer efter denne lov, fritages for stempelafgifter til det offentlige. 33. § 67 ophæves.
§ 67a. --- Stk. 3. Ved sagens behandling finder bestemmelserne i §§ 51, 53-56 og 58 a og § 59, stk. 2, § 60, § 62, stk. 1 og stk. 2, 1. led, og §§ 66 og 67 tilsvarende anvendelse. Stk. 4. - - - 34. I § 67a, stk. 3 , ændres »§§ 66 og 67« til: »§ 66«.
§ 70. --- Stk. 2. Etableres der til en offentlig vej adgang som nævnt i stk. 1 i mindre afstand end 100 m - i bymæssige bebyggelser dog i mindre afstand end 50 m - fra hovedlandevej eller landevej, skal tilladelse tillige indhentes fra vejbestyrelsen for hovedlandevejen eller landevejen. Stk. 3. --- 35. § 70, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Etableres der til en kommunevej adgang som nævnt i stk. 1 i mindre afstand end 100 m – i bymæssige bebyggelser dog i mindre afstand end 50 m - fra en hovedlandevej, skal der tillige indhentes tilladelse fra Vejdirektoratet.«
§ 71. --- Stk. 5. Når benyttelse af adgang, som nævnt i stk. 1-4, ønskes ved offentlig vej i mindre afstand end 100 m - i bymæssig bebyggelse dog i mindre afstand end 50 m - fra hovedlandevej eller landevej, skal tilladelse tillige indhentes fra vejbestyrelsen for hovedlandevejen eller landevejen. Stk. 6 . --- 36. § 71, stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Når benyttelse af adgang, som nævnt i stk. 1-4, ønskes ved kommunevej i mindre afstand end 100 m – i bymæssige bebyggelser dog i mindre afstand end 50 m – fra en hovedlandevej, skal der tillige indhentes tilladelse fra Vejdirektoratet.«
§ 72. For samtlige hovedlandeveje og landeveje samt sådanne kommuneveje, som skønnes af særlig betydning for den gennemgående færdsel, træffes efter reglerne i § 73 bestemmelse om, hvilke varige begrænsninger der skal gælde med hensyn til tilslutning af nye veje og stier, anlæg af nye overkørsler og overgange - i almindelighed bortset fra markoverkørsler - samt med hensyn til adgangen til vejen i øvrigt, herunder benyttelse af bestående adgange (adgangsbestemmelser) 37. I § 72 udgår »landeveje samt«.
§ 73. --- Stk. 3. Forinden adgangsbestemmelser fastsættes, skal vejbestyrelsen forhandle med de myndigheder, der udarbejder region- og kommuneplan for området. 38. § 73, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Forinden adgangsbestemmelser fastsættes, skal vejbestyrelsen forhandle med den myndighed, der udarbejder kommuneplan for området.«
Stk. 4. Er der uenighed mellem vejbestyrelsen og en af de myndigheder, der er nævnt i stk. 3, om, hvorvidt der for en vejstrækning skal fastsættes adgangsbestemmelser, eller om disses nærmere indhold, afgøres tvisten af trafikministeren efter forhandling med miljøministeren. 39. I § 73, stk. 4, ændres »en af de myndigheder« til: »den myndighed«.
§ 89. Det påhviler vejbestyrelserne at drage omsorg for, at samtlige hovedlandeveje, landeveje og kommuneveje udskilles i matriklen som offentlige vejarealer, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Stk. 2 . --- 40. I § 89, stk. 1, udgår », landeveje«.
§ 96. Ved offentlige stier forstås i denne lov færdselsarealer, som fortrinsvis er forbeholdt almindelig gående, cyklende og ridende færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune i henhold til denne lov. Stk. 2 . --- 41. I § 96, stk. 1, udgår », amtskommune«.
§ 104. --- Stk. 2. Til oprettelse eller udvidelse af tankanlæg på eller ved offentlig vej i mindre afstand end 100 m - i bymæssig bebyggelse dog i mindre afstand end 50 m - fra hovedlandevej eller landevej skal tilladelse tillige indhentes fra vejbestyrelsen for hovedlandevejen eller landevejen. Stk. 3 . --- 42. § 104, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Til oprettelse eller udvidelse af tankanlæg på eller ved kommuneveje i mindre afstand end 100 m – i bymæssig bebyggelse dog i mindre afstand end 50 m – fra en hovedlandevej skal der tillige indhentes tilladelse fra Vejdirektoratet.«
§ 106. Arbejder på ledninger i eller over landeveje og kommuneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger mv. i forbindelse med vejens regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet særligt er bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en landvæsenskommission eller ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller Hovedstadsrådet efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40 sammenholdt med § 5. Stk. 2 . --- 43. § 106, stk. 1, affattes således: »§ 106. Arbejder på ledninger i eller over kommuneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse med vejens regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.«
§ 114. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom, såvel som den, der har begået overtrædelsen, at berigtige den ved overtrædelsen skabte retsstridige tilstand, medmindre dispensationsmyndigheden efter at have givet vedkommende amtskommunale eller kommunale myndighed lejlighed til at udtale sig derom meddeler dispensation. Stk. 2 . --- 44. I § 114, stk. 1, udgår »amtskommunale eller«.
§ 2
I lov om private fællesveje (privatvejslov), jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999, som ændret ved § 2 i lov nr. 292 af 28. april 2000 og § 3 i lov nr. 172 af 19. marts 2001, foretages følgende ændringer:
§ 1. Ved offentlige veje forstås i denne lov de veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune i henhold til lov om offentlige veje. 1. I § 1 udgår », amtskommune«.
§ 7. Kommunalbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til trafikministeren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2. Stk. 2. - - - 2. § 7, stk. 1 , affattes således: »§ 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan påklages til trafik- og energiministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.«
§ 13. I områder, der er byzone, jf. lov om by- og landzoner, samt i Københavns Kommune finder reglerne i nærværende lovs afsnit I, III og IV anvendelse. Stk. 2 . --- 3. I § 13, stk. 1, ændres »lov om by- og landzoner« til: »lov om planlægning«.
§ 52. Arbejder på ledninger i eller over private fællesveje og udlagte private fællesveje, herunder nødvendig flytning af ledninger mv. i forbindelse med vejens anlæg, regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet særligt er bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en landvæsenskommission eller ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller Hovedstadsrådet efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40 sammenholdt med § 5. Stk. 2 . --- 4. § 52, stk. 1, affattes således: »§ 52. Arbejder på ledninger i eller over private fællesveje og udlagte private fællesveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse med vejens anlæg, regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.«
§ 3
I lov om grundejerbidrag til offentlige veje (vejbidragslov), jf. lovbekendtgørelse nr. 713 af 11. september 1997, foretages følgende ændringer:
§ 1. Ved offentlige veje forstås i denne lov veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune i henhold til lov om offentlige veje. Stk. 2. Ved offentlige stier forstås i denne lov færdselsarealer, som fortrinsvis er forbeholdt almindelig gående, cyklende og ridende færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune i henhold til lov om offentlige veje. Stk. 3. --- 1. I § 1, stk. 1 og 2 , udgår », amtskommune«.
§ 2. Reglerne i denne lov finder anvendelse på offentlige veje i de områder, der er omfattet af bestemmelserne i lov om private fællesveje afsnit III. De beføjelser, der efter nærværende lov udøves af vejbestyrelsen, tilkommer i Københavns kommune kommunalbestyrelsen. 2. § 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Stk. 2. For hovedlandeveje og landeveje kan reglerne efter vejbestyrelsens bestemmelse tillige anvendes uden for de i stk. 1 omhandlede områder på steder, hvor der er en samlet bebyggelse eller en samlet bebyggelse kan forventes. Vejbidrag kan i disse tilfælde kun kræves dels til udførelse af nye fortovsanlæg, dog ikke ud over 2,5 m i hver side, dels til holdebane- og parkeringsanlæg inden for en bredde af i alt 6 m. 3. I § 2, stk. 2, udgår »og landeveje«.
Stk. 3. Indtil kundgørelse om adgangsbestemmelser efter § 74 i lov om offentlige veje har fundet sted for en strækning af en hovedlandevej eller landevej, kan lovens bestemmelser uden for Københavns og Frederiksberg kommuner kun med samtykke fra trafikministeren bringes i anvendelse på en sådan vejstrækning. Stk. 4 . --- 4. § 2, stk. 3, ophæves.
§ 19. Ved hovedlandeveje og landeveje bistår kommunalbestyrelsen vejbestyrelsen med administration af vejbidrag efter regler, der fastsættes af trafikministeren efter forhandling med Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening. 5. § 19 affattes således: » § 19. Kommunalbestyrelsen bistår Vejdirektoratet med administration af vejbidrag for hovedlandeveje efter regler, der fastsættes af trafik- og energiministeren efter forhandling med Kommunernes Landsforening.«
§ 20. Amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til trafikministeren for så vidt angår retlige spørgsmål. Stk. 2 . --- 6. § 20, stk. 1, affattes således: »§ 20. Kommunalbestyrelsers afgørelser efter denne lov kan påklages til trafik- og energiministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.«
§ 4
I lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september 1997, som ændret ved § 3 i lov nr. 292 af 28. april 2000, foretages følgende ændringer:
§ 1. Ved offentlige veje forstås i denne lov de veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune i henhold til lov om offentlige veje. Stk. 2. Ved offentlige stier forstås i denne lov færdselsarealer, som fortrinsvis er forbeholdt almindelig gående, cyklende og ridende færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune i henhold til lov om offentlige veje. Stk. 3 . --- 1. I § 1, stk. 1 og 2 , udgår », amtskommune«.
Stk. 4. Ved private fællesveje og stier forstås i denne lov de veje, gader, broer, pladser og stier, der uden at være offentlige, jf. stk. 1 og 2, tjener som færdselsarealer for flere ejendomme, der er særskilt matrikuleret og i særlig eje, samt i øvrigt de færdselsarealer, som i henhold til lovgivningen om private fællesveje betragtes som private fællesveje og stier. 2. § 1, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Ved private fællesveje og stier forstås i denne lov de veje, gader, broer, pladser og stier, der uden at være offentlige, jf. stk. 1 og 2, tjener som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, hvorpå vejen eller stien er beliggende, når ejendommene er i særlig eje.«
§ 5. --- Stk. 3. Såfremt amtsrådet er vejbestyrelse, kan dette overlade til vedkommende kommunalbestyrelse at træffe de i stk. 1 angivne bestemmelser. Stk. 4 .--- 3. I § 5, stk. 3, ændres »amtsrådet« til: »Vejdirektoratet«.
§ 9. --- Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på veje i private skove, der er åbne for almenheden for færdsel og ophold i medfør af § 55, stk. 2, i lov nr. 314 af 18. juni 1969 om naturfredning. 4. § 9, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på veje i private skove, der er åbne for offentlighedens færdsel efter § 23 i lov om naturbeskyttelse.«
§ 19. Afgørelser, som er truffet i henhold til loven, eller forskrifter, udfærdiget med hjemmel i loven, kan påklages efter reglerne i lov om offentlige veje for så vidt angår offentlige veje og stier, og efter reglerne i lovgivningen om private fællesveje, for så vidt angår private fællesveje og stier. 5. § 19 affattes således: »§ 19. Kommunalbestyrelsers afgørelser efter denne lov kan påklages til trafik- og energiministeren for så vidt angår retlige spørgsmål. Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. For beslutninger, hvorom der er udfærdiget offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er særlig grund dertil, kan klagemyndigheden dog efter forud indhentet udtalelse fra vejbestyrelsen se bort fra overskridelse af klagefristen.
Stk. 3. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske og om fristen for indgivelse af klage.
Stk. 4. Klage over en beslutning fritager ikke klageren for at efterkomme denne. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.
Stk. 5. Afgørelser, der kan påklages efter stk. 1, kan ikke indbringes for domstolene, før denne klageadgang er udnyttet. Søgsmål skal være anlagt inden 6 måneder efter, at klagemyndighedens afgørelse er meddelt.«
6. Efter § 19 indsættes: »§ 19 a. Trafik- og energiministeren kan bemyndige Vejdirektoratet eller en anden statslig myndighed under Trafik- og Energiministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt trafik- og energiministeren.
Stk. 2. Trafik- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for trafik- og energiministeren.«
§ 5
I lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 672 af 19. august 1999, som ændret ved § 57 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 2 i lov nr. 156 af 12. marts 2003, foretages følgende ændringer:
§ 3. --- Stk. 4. Den, der forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med forarbejderne, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov. 1. I § 3, stk. 4, ændres »borgerlig straffelov« til: »straffeloven«.
§ 6. Hver ekspropriationskommission består af 5 medlemmer. Formanden er en af de i § 4 nævnte kommissarier ved statens ekspropriationer. Formanden udtager 4 medlemmer til behandlingen af sager vedrørende et konkret anlæg, heraf 2 medlemmer fra en af trafikministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste, jf. stk. 2. 2. § 6, stk. 1 og 2 , affattes således: »§ 6. Hver ekspropriationskommission består af 5 medlemmer. Formanden er en af de i § 4 nævnte kommissarier ved statens ekspropriationer. Formanden udtager 4 medlemmer til behandlingen af sager vedrørende et konkret anlæg, heraf 2 medlemmer fra en af trafik- og energiministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en kommunal liste, jf. stk. 2.
Stk. 2 . Trafikministeren udpeger 8 personer, der for en 6-årig periode optages på en liste over statslige medlemmer af ekspropriationskommissionerne. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 8 personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over amtskommunale medlemmer af ekspropriationskommissionerne. Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 4 og 2 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds. Stk.3 . --- Stk. 2. Trafik- og energiministeren udpeger 8 personer, der for en 6-årig periode optages på en liste over statslige medlemmer af ekspropriationskommissionerne. I hver kommune udpeger kommunalbestyrelsen 1 person for kommunalbestyrelsens funktionstid. De kommunale medlemmer optages på lister svarende til kommissariernes forretningsområder, jf. § 4.«
§ 7. --- Stk. 2 . En taksationskommission består af 5 medlemmer. Formanden, der skal have juridisk kandidateksamen, udnævnes af kongen for en 6-årig periode. Formanden udtager til den enkelte sag 4 medlemmer, heraf 2 medlemmer fra en af trafikministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste, jf. stk. 3. 3. § 7, stk. 2 og 3 , affattes således: »Stk. 2. En taksationskommission består af 5 medlemmer. Formanden, der skal have juridisk kandidateksamen, udnævnes af kongen for en 6-årig periode. Formanden udtager til den enkelte sag 4 medlemmer, heraf 2 medlemmer fra en af trafik- og energiministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en kommunal liste, jf. stk. 3.
Stk. 3 . Trafikministeren udpeger 8 personer, der for en 6-årig periode optages på en liste over statslige medlemmer af taksationskommissionerne. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 8 personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over amtskommunale medlemmer af taksationskommissionen. Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 4 og 2 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds. Stk. 4 . --- Stk. 3. Trafik- og energiministeren udpeger 8 personer, der for en 6-årig periode optages på en liste over statslige medlemmer af taksationskommissionerne. I hver kommune udpeger kommunalbestyrelsen 1 person, der for kommunalbestyrelsens funktionstid optages på en liste over medlemmer af den taksationskommission, som omfatter kommunen.«
§ 13. --- Stk. 2. Medfører projektet afståelse af arealer, der er beliggende i landzone, og som er undergivet landbrugsmæssig udnyttelse, skal anlægsmyndigheden til brug ved sagens forelæggelse for kommissionen indhente en udtalelse fra Landbrugsministeriet, herunder om hensyn til jordkvalitet og om gennemførelse af jordfordeling i forbindelse med projektet, og kommissionen skal påse, at mulighederne for at begrænse ulemperne for de berørte landbrugsejendomme tilgodeses, jf. herved bestemmelsen i § 15, stk. 5. Stk. 3 . --- 4. I § 13, stk. 2, ændres »Landbrugsministeriet« til: »Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri«.
§ 27. --- Stk. 4 . Landbrugsministeren og justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved matrikulære og tinglysningsmæssige berigtigelser, der foranlediges af ekspropriationer. 5. I § 27, stk. 4, ændres »Landbrugsministeren« til: »Miljøministeren«.
§ 30. Dokumenter, udskrifter og attester m.v., der udfærdiges i forbindelse med ekspropriationer efter denne lov, fritages for stempel- og tinglysningsafgifter til det offentlige. 6. § 30 ophæves.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 33, § 4, nr. 6, og § 5, nr. 6, træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 3. Med virkning fra den 1. januar 2007 klassificeres de i bilag 1 angivne landeveje, der hidtil er blevet bestyret af amterne, som hovedlandeveje.
Stk. 4. Med virkning fra den 1. januar 2007 klassificeres kommunevej nr. 170, Rønne – Åkirkeby og kommunevej nr. 171, Åkirkeby – Nexø, som hovedlandeveje.
Stk. 5. Sager vedrørende landeveje, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, overføres til den vejbestyrelse, som overtager den pågældende vej. Sager vedrørende kommunevej nr. 170 og 171, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af Bornholms Kommune, overgår til Vejdirektoratet.