Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.\n(Ophævelse af krav om ægteskab m.v. i forbindelse med kunstig befrugtning)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200422L00115@2005-03-01/da
Indhold
Fremsat den 1. marts 2005 af Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL), Jørgen Arbo‑Bæhr (EL), Line Barfod (EL) og Rune Lund (EL)
Forslag
til
(Ophævelse af krav om ægteskab m.v. i forbindelse med kunstig befrugtning)
§ 1
I lov nr. 460 af 10. juni 1997 om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., som ændret senest ved lov nr. 240 af 5. april 2004, foretages følgende ændring:
1. § 3 ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Bemærkninger til lovforslaget
Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 118 fra folketingsåret 2002-03. Der henvises til Folketingstidende 2002-03, forhandlingerne side 5491 og tillæg A side 2657 og 2658.
Ifølge den gældende lovs § 3 må kunstig befrugtning i dag kun tilbydes kvinder, som er gift, eller som lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold.
Med lovforslaget ønsker Enhedslisten at åbne mulighed for, at alle kvinder, der i øvrigt opfylder lovens betingelser, kan få foretaget kunstig befrugtning af en læge eller under en læges ansvar, jf. lovens § 1. Det er således Enhedslistens opfattelse, at loven bør ændres med det formål, at der opnås fuld ligestilling for alle kvinder med hensyn til muligheden for at få foretaget kunstig befrugtning, således at behandlingen foretages uafhængigt af, om vedkommende er gift, ugift samboende, har indgået registreret partnerskab eller bor alene.
Skriftlig fremsættelse
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ophævelse af krav om ægteskab m.v. i forbindelse med kunstig befrugtning).
(Lovforslag nr. L 115).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 3. Kunstig befrugtning må kun tilbydes kvinder, som er gift, eller som lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold. § 1 I lov nr. 460 af 10. juni 1997 om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., som ændret senest ved lov nr. 240 af 5. april 2004, foretages følgende ændring: 1. § 3 ophæves.