Gelex

Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove\n(Investeringsselskaber og hedgeforeninger)

GældendeVersion 2005-05-10fra 2005-05-11
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200427L00245@2005-05-10/da

Indhold
  1. Indledning

Ændringsforslag stillet den 10. maj 2005 uden for betænkningen

Ændringsforslag

til 2. behandling af

(Investeringsselskaber og hedgeforeninger)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

Af s katteministeren:

Til § 1

9) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 2 d, stk. 1, 2. og 3. pkt., udgår », og »2. pkt.« (5 steder) ændres til:»3. pkt.««

[Redaktionel ændring]

10) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:

»01. I § 2 d, stk. 1, 5. pkt., ændres »Hvis investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de i 2. pkt. anførte grænser« til: »Hvis investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider de i 2. og 3. pkt. anførte grænser«.

02. I § 2 d, stk. 1, 5.-8. pkt., ændres fem steder »den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct.« til: »den i 3. pkt. nævnte grænse på 25 pct.««

[Redaktionel ændring som følge af fjernelse af vedtægtskravet i forslagets § 1, nr. 2, og redaktionel ændring]

11) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 2 d, stk. 8, ændres »anbringelsesgrænserne i stk. 1, 2. pkt.,« to steder til: »anbringelsesgrænserne i stk. 1, 2. og 3. pkt.,«

[Redaktionel ændring som følge af, at anbringelsesgrænserne findes i både 2. og 3. pkt.]

Til § 13

12) I stk. 5 ændres »som ændret ved § 4, nr. 3« til: »som affattet ved § 4, nr. 7«.

[Redaktionel ændring]

Bemærkninger

Til nr. 9

Der er tale om en redaktionel ændring, hvor en del af § 1, nr. 2, skilles ud som et selvstændigt nummer, jf. bemærkningerne til nr. 11.

Til nr. 10

Ad nr. 01

Ifølge lovforslagets § 1, nr. 2, stilles der ikke længere krav til, at udloddende foreningers vedtægter skal gentage nogle krav til, hvordan midlerne anbringes i aktiebaserede foreninger. Det er nok, at kravene rent faktisk opfyldes. Ændringsforslaget retter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 5. pkt., til i overensstemmelse hermed. Endvidere flytter anbringelsesgrænserne, der efter gældende ret står i 2. pkt., plads til 2. og 3. pkt. Ændringsforslaget retter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 5. pkt., til i overensstemmelse hermed.

Ad nr. 02

Rettelsen er redaktionel. Som følge af lovforslaget flytter den pågældende grænse plads fra 2. til 3. pkt.

Til nr. 11

Rettelsen er redaktionel. Anbringelsesgrænserne, der tidligere stod i 2. pkt., flytter ifølge lovforslaget plads til 2. og 3. pkt.

Til nr.12

Der er tale om en redaktionel rettelse af en henvisning.

Versioner

  1. 2005-05-10