Gelex

Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til skatteforvaltningsloven\n[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

GældendeVersion 2005-05-30fra 2005-05-31
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200428L00300@2005-05-30/da

Indhold
  1. Indledning

Ændringsforslag stillet den 30. maj 2005

Ændringsforslag

til 3. behandling af

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

Af skatteministeren:

Til § 5

1) I stk. 1 indsættes som nr. 8 og 9:

»8) Ansættelse af anskaffelsessummer m.v. opgjort efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, 11 og 13, for fysiske personer og dødsboer.

9) Behandling af anmodninger efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, 4. pkt., stk. 5, stk. 11, 5. pkt., og stk. 13, 4. pkt., for fysiske personer og dødsboer.«

[Konsekvensændring som følge af forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven. (Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta), som vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj 2005]

2) I stk. 2 ændres »stk. 1, nr. 2-7« til: »stk. 1, nr. 2-9«.

[Konsekvensændring som følge af forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven. (Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta), som vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj 2005]

Til § 62

3) I stk. 7, 2. pkt., ændres » de hidtidige regler i §§ 6-9 i skattestyrelsesloven fortsat anvendelse for medlemmer af skatteankenævn og suppleanter herfor« til: »§§ 6-10 i skattestyrelsesloven tilsvarende anvendelse«.

[Videreførelse af gældende regler om kommunale skatteankenævn indtil den1. juli 2006]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene skyldes Folketingets vedtagelse af forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven. (Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta) ved 3. behandling den 31. maj 2005. Ved den nævnte lovs § 3, nr. 1, er kompetencen til at foretage ansættelse af omregnede anskaffelsessummer m.v. i forbindelse med regnskabsaflæggelse i fremmed valuta placeret hos de kommunale skattemyndigheder, hvis den skattepligtige er en fysisk person eller et dødsbo. Herved opnås ifølge bestemmelsens motiver, at der skabes sikkerhed for, at omregningerne er foretaget korrekt på et tidspunkt, hvor der er lettere adgang til at dokumentere forholdene, og at ansættelsen af de omregnede anskaffelsessummer m.v. kan påklages i det sædvanlige ligningsmæssige klagesystem.

Efter skatteforvaltningsloven vil disse afgørelser i første instans blive truffet af told- og skatteforvaltningen. Forudsætningen for påklage i det sædvanlige ligningsmæssige klagesystem foreslås opfyldt ved, at der i skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, indsættes hjemmel til, at skatteankenævnene kan afgøre klager over disse ansættelser, når den skattepligtige er en fysisk person eller et dødsbo. Skatteforvaltningslovens § 5, stk. 2, foreslås konsekvensændret i overensstemmelse hermed.

Er den skattepligtige en juridisk person, følger det af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, at afgørelsen kan påklages til Landsskatteretten.

Til nr. 3

Ved skatteforvaltningslovens § 62, stk. 7, er det foreslået, at den ordinære funktionsperiode for de nuværende medlemmer af kommunale skatteankenævn forlænges indtil den 1. juli 2006. Herved opnås, at de nye kommunalbestyrelser eller sammenlægningsudvalg, der vælges ved kommunalvalget i november 2005, får mulighed for at indstille medlemmer til de nye skatteankenævn.

I tilknytning hertil er det foreslået, at de hidtidige regler i skattestyrelseslovens §§ 6-9 skal finde fortsat anvendelse for medlemmer af skatteankenævn og suppleanter herfor, indtil funktionsperiodens udløb. Disse regler i skattestyrelsesloven angår udnævnelse, udtræden og fritagelse for medlemskab af medlemmer og suppleanter i skatteankenævnene.

Ved ændringsforslaget foreslås det, at også skattestyrelseslovens § 10 skal finde anvendelse indtil udløbet af den forlængede funktionsperiode for de nuværende skatteankenævn. Skattestyrelseslovens § 10 indeholder regler om nævnenes funktion, herunder om opdeling i besluttende led, om stemmeafgivelse, om mindretals ret til at få uenighed noteret og indberettet samt om vederlæggelse og forretningsorden. Det er efter en samlet vurdering af forholdene anset for hensigtsmæssigt, at disse regler samt den gældende forretningsorden for skatteankenævn og de gældende vederlagsregler følger den forlængede funktionsperiode, således at der kan træde nye regler herom i kraft, samtidig med at de nye skatteankenævn træder i funktion den 1. juli 2006.

Versioner

  1. 2005-05-30