Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200512L00073@2005-11-16/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

Fremsat den 16. november 2005 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

(Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne til personer i fleksjob)

§ 1

I lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, nr. 2, indsættes efter »§ 17:« »og § 17 a«

2. Efter § 17 indsættes:

» § 17 a. Tabet af erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet.

Stk. 2. Indtjeningen før arbejdsskaden udgør det beløb, som tilskadekomne kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.

Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen træffer midlertidig afgørelse efter stk. 1, når tilskadekomne modtager ledighedsydelse.«

3. I § 27, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »§ 17, stk. 3«: »og § 17 a, stk. 3«.

4. I § 54, stk. 1, ændres »§ 275, stk. 2« til: »§ 250, stk. 2,«.

5. I § 54, stk. 1, 2. pkt., ændres »lov om forsikringsvirksomhed« til: »lov om finansiel virksomhed«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2. Loven anvendes på

1) arbejdsulykker, der indtræder den 1. januar 2006 eller senere, og

2) erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2006 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring (arbejdsskadereformen) trådte i kraft den 1. januar 2004. Der henvises til Folketingstidende 2002-2003, Lovforslag L 216, forhandlingerne side 8007, side 9818, side 10.033, tillæg A side 6576, tillæg B side 1401 og tillæg C side 539.

Samspillet mellem reglerne om erstatning for tab af erhvervsevne og fleksjob

Højesteret har den 22. december 2003 afsagt dom, hvorefter erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven til personer, der efter en arbejdsskade er i fleksjob, skal fastsættes uafhængigt af den løn, som tilskadekomne modtager i fleksjobbet. Der henvises til Ugeskrift for Retsvæsen 2004, side 867.

Det følger af Højesterets dom, at tilskadekomnes indtjening i fleksjobbet ikke kan lægges til grund ved vurderingen af tabet af erhvervsevne. I stedet skal tabet fastsættes skønsmæssigt, som om muligheden for et fleksjob ikke forelå.

Det indebærer, at tilskadekomne både kan modtage løn fra fleksjobbet og erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Den tilskadekomne modtager løn i sit fleksjob og modtager samtidig erstatning for tab af erhvervsevne. Tilskadekomne opnår herved i mange situationer en indtjening, der ligger over indtjeningen før arbejdsskaden. Tilskadekomne opnår således kompensation ud over 100 pct. af hidtidig indtjening.

Dette lovforslag begrænser kompensation ud over 100 pct.

Forslaget indgår i finanslovsforslaget for 2006.

2. Gældende regler i hovedtræk

Erstatning for tab af erhvervsevne har til formål at kompensere den tilskadekomne for det varige indkomsttab, der er en følge af arbejdsskade. Erstatningen kan tilkendes midlertidigt eller endeligt.

Ved vurderingen af omfanget af tabet af erhvervsevne tages der hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter pågældendes

- evner

- uddannelse

- alder og

- muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning

Erhvervsevnetabet udtrykkes i en erhvervsevnetabsprocent.

Tab af erhvervsevne under 15 pct. kompenseres normalt ikke.

Ved vurderingen af omfanget af tabet af erhvervsevne tages der videre udgangspunkt i tilskadekomnes aktuelle erhvervsmæssige situation efter skaden.

Er tilskadekomne kommet tilbage på arbejdsmarkedet, fastsættes tabet af erhvervsevne på grundlag af nedsættelsen af tilskadekomnes indkomst.

Er tilskadekomne ikke kommet tilbage på arbejdsmarkedet, fastsættes tabet af erhvervsevne skønsmæssigt på baggrund af tilskadekomnes aktuelle erhvervsmæssige situation.

Før Højesterets dom af 22. december 2003 var det administrativ praksis at fastsætte tabet af erhvervsevne til tilskadekomne, der efter arbejdsskaden er i fleksjob, på baggrund af lønnen i fleksjobbet. I de situationer, hvor tilskadekomne ikke kunne beholde fleksjobbet eller omfanget af fleksjobbet blev ændret, blev sagen genoptaget, og der blev fastsat et andet tab af erhvervsevne på baggrund af tilskadekomnes nye og ændrede erhvervsmæssige situation.

Højesteret har ved den nævnte dom tilsidesat denne praksis. I stedet skal tabet af erhvervsevne fastsættes uafhængigt af den løn, som tilskadekomne modtager i fleksjobbet.

Højesteret har videre anført, at der skal anlægges en konkret bedømmelse af, hvad tilskadekomne ville eller burde kunne tjene, hvis muligheden for et fleksjob ikke forelå.

På denne baggrund har Arbejdsskadestyrelsen fastlagt en ny praksis om erstatning for tab af erhvervsevne til personer i fleksjob i overensstemmelse med Højesterets dom.

Tabet fastsættes skønsmæssigt. Ved den skønsmæssige vurdering indgår en række elementer.

Udgangspunktet er en vurdering af, hvad tilskadekomne ville eller burde kunne tjene, hvis muligheden for et fleksjob ikke forelå.

Der lægges vægt på blandt andet følgende forhold i den konkrete vurdering:

- Tilskadekomnes indtægt før skaden, herunder hvad tilskadekomne må forventes at have tjent, hvis skaden ikke var sket

- Skadens art og omfang, herunder hvordan den påvirker tilskadekomnes mulighed for at arbejde

- Tilskadekomnes skånebehov som følge af arbejdsskaden

- Tilskadekomnes alder, evner og uddannelse

Ved vurderingen af tabet af erhvervsevne lægges også vægt på oplysningerne i fleksaftalen eller bevillingen af fleksjob og oplysningerne i en eventuel ressourceprofil, herunder resultatet af eventuelle arbejdsprøvninger.

Det indebærer imidlertid, at tilskadekomne i et stort antal sager får en samlet kompensation i form af løn i fleksjobbet og erstatning, der overstiger indtjeningen før arbejdsskaden.

Ankestyrelsen har i principielle afgørelser, der er offentliggjort i Sociale Meddelelser SM U 10-04 og SM U 11-04, fundet, at tilskadekomnes erhvervsmæssige forhold på baggrund af principperne i Højesterets dom er afklaret, når tilskadekomne har fået et fleksjob. Det indebærer, at der som udgangspunkt skal træffes endelig afgørelse i disse sager.

3. Lovforslagets hovedpunkt

Samspillet mellem reglerne om erstatning for tab af erhvervsevne og fleksjob

Det foreslås at indføre en særlig regel om fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller i fleksjob.

Reglen fraviger fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne som fortolket ved Højesterets dom af 22. december 2003.

Reglen genindfører tidligere administrativ praksis, hvorefter tabet af erhvervsevne til disse personer fastsættes på grundlag af forskellen på lønnen før arbejdsskaden og lønnen i fleksjobbet.

Det bemærkes i denne forbindelse, at lønnen i fleksjobbet udgør normal overenskomstmæssig løn.

Grundprincippet er at sidestille personer i fleksjob med personer i ikke støttet erhverv, for så vidt angår erstatning for tab af erhvervsevne.

Der er ikke retssikkerhedsmæssige problemer ved denne ændring, idet tilskadekomne bevarer sin ret til at få sagen genoptaget, hvis det efterfølgende viser sig, at pågældende ikke kan bevare fleksjobbet, men eventuelt må overgå til førtidspension.

Det forudsættes, at praksis med hensyn til at træffe endelige afgørelser, når tilskadekomne har fået et fleksjob, opretholdes, idet det dog bemærkes, at der vil blive truffet midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, når tilskadekomne er visiteret til et fleksjob og modtager ledighedsydelse. Det skyldes, at indtjeningen i fleksjobbet ikke kendes på dette tidspunkt.

I forbindelse med midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne fastsætter Arbejdsskadestyrelsen revision i sagen med henblik på en eventuel ændring af afgørelsen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v. af lovforslaget

4.1. Økonomiske konsekvenser

Samlet skønnes der en årlig besparelse på 212 mio. kr., når forslaget er fuldt indfaset. Besparelsen omfatter både arbejdsskadeloven og værnepligtsloven.

Besparelsen fordeles med 146 mio. kr. til private arbejdsgivere og 66 mio. kr. til de offentlige arbejdsgivere. Besparelsen fremkommer som lavere forsikringspræmier for de forsikrede og lavere udgifter til erstatninger for de selvforsikrede samt mindre bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

I besparelsen er inkluderet virkningen på 2 pct. arbejdsmiljøbidrag. Besparelsen for det offentlige fordeles med 12,7 mio. kr. til staten, 15,4 mio. kr. til amterne og 37,7 mio. kr. til kommunerne.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med amter og kommuner.

Tabel 1: Økonomiske konsekvenser for personer i fleksjob

Mio. kr. PL-2006 2006 2007 2008 2009 2010

Udgift (inkl. 2 pct. bidrag) -194 -201 -206 -211 -212

- heraf det offentlige -48 -55 -60 -64 -66

4.2. Administrative konsekvenser

Forslaget vil indebære en mindre administrativ lettelse af praksis for beregning af erhvervsevnetab for personer visiteret til eller i fleksjob, da erhvervsevnetabsprocenten skal fastsættes på baggrund af forskel i lønindtægt og ikke som nu på baggrund af en vurdering af, hvad den tilskadekomne ville kunne have tjent.

Der må påregnes en mindre stigning i antallet af midlertidige afgørelser og dermed i antallet af genoptagelser.

4.3. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget medfører en besparelse for erhvervslivet på ca. 146 mio. kr. Besparelsen sker i form af lavere forsikringspræmier for den del, der vedrører ulykker, og lavere bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for den del, der vedrører erhvervssygdomme.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Virksomhedspanelet anvendes til at fastsætte de administrative konsekvenser for erhvervslivet ved et lovforslag. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

4.4. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4.5. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

4.6 Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

4.7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

4.8. Ligestillingsvurdering

Erstatning for tab af erhvervsevne til mænd og kvinder beregnes i dag ud fra de samme principper. Det ændrer forslaget ikke ved. De forskelle, som forslaget medfører, skyldes allerede eksisterende skævheder mellem erstatninger til mænd og kvinder. Skævheder, som skyldes forskelle i beskæftigelsen for mænd og kvinder.

Ændringen er en tilbagevenden til praksis før højesteretsdommen om fleksjob fra december 2003, hvor erstatningen beregnedes ud fra forskellen mellem den hidtidige indtægt og lønnen i fleksjobbet.

I Arbejdsskadestyrelsen er der pr. 12. juli 2005 registreret ca. 1.750 tilskadekomne med fleksjob. De fordeler sig med 49 pct. kvinder og 51 pct. mænd. Den gennemsnitlige stigning i erhvervsevnetabsprocenten for mænd og kvinder på grund af højesteretsdommen har været ens. Eventuelle forskelle målt i kroner skyldes, at der er forskel på mænds og kvinders årsløn.

Skema 1:

Det vurderes, at mindreudgifterne først når den fulde effekt efter 5 år. Det skyldes, at forslaget kun berører skader, der indtræffer efter forslagets ikrafttræden. Da forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal hensætte til reserver, når skaden anmeldes, vil de private arbejdsgivere mærke den fulde effekt fra år 1. Virkningen for selvforsikrede amter og kommuner vil først slå igennem efter ca. 5 år, idet de ikke skal hensætte til reserver.

Skema 1: Merudgiftens udvikling for staten og amterne/kommunerne anslås som følger: (mio. kr.)

Staten 1) Kommuner/amter 1) Offentlige i alt 1)

2006 -3,8 -43,9 -47,7

2007 -7,4 -47,3 -54,8

2008 -9,8 -50,0 -59,8

2009 -11,7 -52,2 -63,9

2010 -12,7 -53,1 -65,9

Skema 2: Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amter Forslaget skal DUT-forhandles med de kommunale parter 2006: 47,7 mio. kr. 2007: 54,8 mio. kr. 2008: 59,8 mio. kr. 2009: 63,9 mio. kr. 2010: 65,9 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amter Mindre administrativ lettelse Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet 146 mio. kr. Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 2. Ved forslaget opretholdes de gældende regler for erstatning for tab af erhvervsevne, og det præciseres, at der gælder en særlig regel for personer visiteret til eller i fleksjob, der indsættes som § 17 a.

Til nr. 2.

Det foreslås at indføre en særlig regel for erstatning for tab af erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller i fleksjob. Det foreslås, at erstatningen i disse sager fastsættes på grundlag af forskellen mellem lønnen før arbejdsskaden og lønnen i fleksjobbet.

Tabet gradueres mellem 0 pct. og 100 pct. efter hidtidig praksis.

Det indebærer, at tabet normalt skal udgøre mindst 15 pct. for at berettige til erstatning, og at tabet gradueres i spring på 5 procentpoint.

Ved forslaget genindføres Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens praksis før højesteretsdommen af 22. december 2003. Der henvises til Ugeskrift for Retsvæsen 2004, side 867.

Den erhvervsmæssige situation anses ifølge praksis for afklaret, når tilskadekomne er visiteret til fleksjob. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelser i SM U-10-04 og 11-04. Da tilskadekomne imidlertid modtager ledighedsydelse i perioden, inden pågældende opnår et egentligt fleksjob, og da ledighedsydelsen er lavere end indtægten i fleksjob, er der behov for at tilkende en midlertidig løbende erstatning, indtil pågældende kommer i egentligt fleksjob, hvorefter den midlertidige erstatning vil blive afløst af en endelig erstatning fastsat på baggrund af indtjeningen i fleksjobbet. Det foreslås, at den midlertidige løbende erstatning ikke skal kunne kapitaliseres. Der henvises til forslagets § 1, nr. 8.

Forslaget ændrer ikke ved tilskadekomnes muligheder for at få genoptaget sagen, hvis pågældende for eksempel ikke kan bevare fleksjobbet, men må overgå til førtidspension.

Efter loven skal Arbejdsskadestyrelsen træffe afgørelsen inden for 1 år efter, at arbejdsskaden er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen.

Tilskadekomne kan på dette tidspunkt, især ved erhvervssygdomme, have været ude af erhverv i en kortere eller længere årrække.

For at sikre, at tilskadekomnes erstatning ikke forringes som følge af denne sagsbehandlingstid, fastsættes i stk. 2, at indtjeningen før arbejdsskaden udgør det beløb, som tilskadekomne kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.

Til nr. 3

Det foreslås, at erstatninger, der udbetales efter en midlertidig afgørelse efter § 17 a, stk. 3, ikke kan kapitaliseres. Det svarer til reglen for andre midlertidige erstatninger.

Til nr. 4

Forslaget er en konsekvens af, at § 275, stk. 2, er overført til § 250, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af, at reglerne om forsikringsselskabernes reservehensættelser nu findes i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2006, og at de nye regler kun gælder for nye sager. Det vil sige sager om arbejdsulykker, der indtræder den 1. januar 2006 eller senere, og sager om erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2006 eller senere.

Herved bevarer tilskadekomne, der har været udsat for en arbejdsskade før lovens ikrafttræden, den retsstilling, som er gældende i dag.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Rk. 1. Gældende formulering Lovforslaget Rk. 2. Lov nr. 422 af 10. juni 2005 om arbejdsskadesikring. I lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer: Rk. 3. § 11. Ydelserne efter loven er 1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., jf. § 15, 2) erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 17, 3) godtgørelse for varigt mén, jf. § 18, 4) overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 19, 5) erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 20-22, og 6) godtgørelse til efterladte, jf. § 23. 1. I § 11, nr. 2, indsættes efter § 17: »og § 17a« Rk. 4. Erstatning for tab af erhvervsevne § 17. Har arbejdsskaden nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, har den pågældende ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 pct. 2. Efter § 17 indsættes: » § 17a. Tabet af erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet. Rk. 5. Stk. 2. Ved bedømmelsen af tabet af erhvervsevne tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning. Stk. 2. Indtjeningen før arbejdsskaden udgør det beløb, som tilskadekomne kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt. Rk. 6. Stk. 3. Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Arbejdsskadestyrelsen træffe en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab. Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen træffer midlertidig afgørelse efter stk. 1, når tilskadekomne modtager ledighedsydelse.« Rk. 7. Stk. 4. Erstatning for tab af erhvervsevne til et barn med fosterskade, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, eller til et barn med sygdomme som følge af påvirkning af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen, jf. § 7, stk. 2, kan tidligst ydes fra det 15. år. Rk. 8. Stk. 5. Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre den kapitaliseres efter reglerne i § 27. Rk. 9. Stk. 6. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende ydelse årligt 4/5 af tilskadekomnes årsløn, jf. § 24, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf. Rk. 10. Stk. 7. Den årlige ydelse udbetales med 1/12 månedligt forud og løber fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger før, arbejdsskaden er anmeldt. Er tilskadekomne på tidspunktet for arbejdsskaden fyldt 63 år, udbetales erstatningen efter reglerne i § 27 som et kapitalbeløb på 2 gange den årlige løbende erstatning, jf. stk. 6. Rk. 11. Stk. 8. For tilskadekomne født den 1. juli 1939 eller senere ophører den løbende erstatning efter stk. 7 med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 65 år. Rk. 12. § 27. Løbende årlig erstatning tilkendt efter § 17 for tab af erhvervsevne på mindre end 50 pct. skal normalt og uden den erstatningsberettigedes samtykke omsættes til et kapitalbeløb. Erstatning for tab af erhvervsevne, der er tilkendt til personer, der er fyldt 63 år på skadetidspunktet efter § 17, stk. 7, 2. pkt., udbetales altid som et kapitalbeløb. Erstatning kan ikke omsættes til kapitalbeløb, når der er truffet midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter § 17, stk. 3. 3. I § 27, stk. 1, 3. pkt. indsættes efter »§ 17, stk. 3«: »og § 17 a, stk. 3«. Rk. 13. § 54. Hvis en bestand af arbejdsulykkesforsikringer tages under administration efter § 275, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed i Arbejdsskadestyrelsen, skal alle skader, der anmeldes til forsikringsselskabet efter datoen for forsikringsselskabets ophør, sendes til Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen de kapitaler, som selskabet har reserveret i henhold til lov om forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer efter loven på ophørstidspunktet. 4. I § 54, stk. 1, ændres »§ 275, stk. 2« til: »§ 250, stk. 2,«. 5. I § 54, stk. 1, 2. pkt., ændres »lov om forsikringsvirksomhed« til: »lov om finansiel virksomhed«.

Gældende formulering Lovforslaget

Lov nr. 422 af 10. juni 2005 om arbejdsskadesikring. I lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 11. Ydelserne efter loven er 1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., jf. § 15, 2) erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 17, 3) godtgørelse for varigt mén, jf. § 18, 4) overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 19, 5) erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 20-22, og 6) godtgørelse til efterladte, jf. § 23. 1. I § 11, nr. 2, indsættes efter § 17: »og § 17a«

Erstatning for tab af erhvervsevne § 17. Har arbejdsskaden nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, har den pågældende ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 pct. 2. Efter § 17 indsættes: » § 17a. Tabet af erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af tabet af erhvervsevne tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning. Stk. 2. Indtjeningen før arbejdsskaden udgør det beløb, som tilskadekomne kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.

Stk. 3. Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Arbejdsskadestyrelsen træffe en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab. Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen træffer midlertidig afgørelse efter stk. 1, når tilskadekomne modtager ledighedsydelse.«

Stk. 4. Erstatning for tab af erhvervsevne til et barn med fosterskade, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, eller til et barn med sygdomme som følge af påvirkning af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen, jf. § 7, stk. 2, kan tidligst ydes fra det 15. år.

Stk. 5. Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre den kapitaliseres efter reglerne i § 27.

Stk. 6. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende ydelse årligt 4/5 af tilskadekomnes årsløn, jf. § 24, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.

Stk. 7. Den årlige ydelse udbetales med 1/12 månedligt forud og løber fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger før, arbejdsskaden er anmeldt. Er tilskadekomne på tidspunktet for arbejdsskaden fyldt 63 år, udbetales erstatningen efter reglerne i § 27 som et kapitalbeløb på 2 gange den årlige løbende erstatning, jf. stk. 6.

Stk. 8. For tilskadekomne født den 1. juli 1939 eller senere ophører den løbende erstatning efter stk. 7 med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 65 år.

§ 27. Løbende årlig erstatning tilkendt efter § 17 for tab af erhvervsevne på mindre end 50 pct. skal normalt og uden den erstatningsberettigedes samtykke omsættes til et kapitalbeløb. Erstatning for tab af erhvervsevne, der er tilkendt til personer, der er fyldt 63 år på skadetidspunktet efter § 17, stk. 7, 2. pkt., udbetales altid som et kapitalbeløb. Erstatning kan ikke omsættes til kapitalbeløb, når der er truffet midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter § 17, stk. 3. 3. I § 27, stk. 1, 3. pkt. indsættes efter »§ 17, stk. 3«: »og § 17 a, stk. 3«.

§ 54. Hvis en bestand af arbejdsulykkesforsikringer tages under administration efter § 275, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed i Arbejdsskadestyrelsen, skal alle skader, der anmeldes til forsikringsselskabet efter datoen for forsikringsselskabets ophør, sendes til Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen de kapitaler, som selskabet har reserveret i henhold til lov om forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer efter loven på ophørstidspunktet. 4. I § 54, stk. 1, ændres »§ 275, stk. 2« til: »§ 250, stk. 2,«. 5. I § 54, stk. 1, 2. pkt., ændres »lov om forsikringsvirksomhed« til: »lov om finansiel virksomhed«.

Versioner

1. 2005-11-16