Forslag til Lov om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200513L00136@2006-05-30/da
Indhold
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. maj 2006
Forslag
til
§ 1. Denne lov gælder for kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre, medmindre andet er bestemt i anden lovgivning.
§ 2. Kommunalbestyrelser og regionsråd kan anvende fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre, såfremt reklameringen er i overensstemmelse med markedsføringsloven og anden lovgivning.
§ 3. Kommunalbestyrelser og regionsråd skal opkræve markedspris for ydelser omfattet af § 2.
§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 2006.
§ 5. Loven finder anvendelse for amtskommuner frem til den 1. januar 2007.
§ 6. Loven finder anvendelse på kommunalbestyrelsers og amtsråds aftaler omfattet af § 2, der er indgået inden denne lovs ikrafttræden, og som ikke er omfattet af anden lovgivning.
§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.