Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove\n(Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i udmøntning af finanslovaftalen 2006, afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers miljøfiltre og mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering m.v.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200517L00158@2005-12-13/da
Indhold
Ændringsforslag stillet den 12. december 2005 uden for betænkningen
Ændringsforslag
til 2. behandling af
(Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i udmøntning af finanslovaftalen 2006, afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers miljøfiltre og mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering m.v.)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
Af skatteministeren:
9) Efter § 8 indsættes som ny paragraf:
»§ 02
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 293 af 27. april 2005, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 1, 2. pkt., ændres »§§ 8 a og 9« til: »§§ 8 a-9 a«.
2. Efter § 9 indsættes i kapitel 2 som ny paragraf:
»§ 9 a. En virksomhed, som producerer fjernvarme på et kraft-varme-værk eller på et fjernvarmeværk, som den 1. oktober 2005 var indrettet til kraft-varme-produktion, betaler ikke beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 3 og 4, for det elforbrug, som medgår til at producere fjernvarme til forbrugere ved hjælp af elektricitet.
Stk. 2. Der betales ikke beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 3 og 4, for elektricitet, som fremstilles på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er undtaget fra elafgift ifølge lov om afgift af elektricitet.
Stk. 3. Omkostninger til offentlige forpligtelser, som ikke dækkes som følge af bestemmelserne i stk.1 og 2, opkræves med en forholdsmæssig andel fra øvrige forbrugere efter de i § 8, stk. 3 og 4, nævnte principper.
Stk. 4. Fritagelse for betaling af beløb som nævnt i stk. 1 kan betinges af, at et kraft-varme-produktionsanlæg opfylder nærmere angivne krav til elproduktionens andel af energiproduktionen.
Stk. 5. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af virksomheder og produktioner, som omfattes af ovenstående bestemmelser, og om måling samt dokumentation af elforbrug.««
[ Fritagelse for PSO-betaling for elforbrug til fjernvarmeproduktion og elforbrug fra solcelleanlæg.]
Til § 9
10) S om stk. 4 indsættes:
»Stk. 4. Transport- og energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 02. Fritagelsen for afgiftsbetalingen, jf. elforsyningsloven § 9 a, stk. 1, som indsat ved § 02, nr. 2, gælder i 4 år fra ikrafttrædelsestidspunktet. «
[Ikrafttrædelse og gyldighed]
Bemærkninger
Til nr. 9
Ændringen er en konsekvens af den nye § 9 a, hvorefter visse former for elforbrug undtages fra PSO-bidrag.
Ved den foreslåede § 9 a undtages visse kategorier af elforbrugere fra at betale beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser (PSO-pristillæg) for nærmere angivne elforbrug. Undtagelserne skal skabe parallelitet til undtagelserne fra betaling af elafgift i medfør af lovforslaget.
Den foreslåede § 9 a, stk. 1, vedrører virksomheder, som producerer fjernvarme på et kraftvarme-værk eller på et fjernvarmeværk, som den 1. oktober 2005 var indrettet til kraft-varme-produktion. Disse virksomheder fritages under nærmere betingelser for at betale PSO-pristillæg for det elforbrug, som medgår til at producere fjernvarme til forbrugere ved hjælp af elektricitet. Bestemmelsen er en parallel til fritagelsen for elafgift ifølge lovforslagets § 2, nr. 5. Begrebet kraft-varme vil blive defineret svarende til principperne i forslaget om fritagelse for elafgift.
Fritagelsen er betinget af, at elektriciteten anvendes til at producere fjernvarme, dvs. varme til bygningers opvarmning og forsyning med varmt brugsvand. Fritagelsen efter denne bestemmelse gælder således ikke fremstilling af varme til procesformål i erhvervsvirksomheder m.v. Fritagelsen gælder for fjernvarme, som leveres til forbrugere, dvs. en ubestemt kreds af aftagere, mens levering af varme til varmeproducentens egetforbrug eller forbrug hos en mindre, afgrænset kreds af aftagere ikke omfattes af bestemmelsen. Det er alene elforbruget til drift af det varmeproducerende anlæg (varmelegeme, varmepumpe og lign.), som undtages fra PSO-pristillæg, mens der fortsat skal betales PSO-pristillæg af det øvrige elforbrug forbundet med varmeproduktionen (belysning, pumper, hjælpemaskineri etc.).
Ved den foreslåede § 9 a, stk. 2 indføres en fritagelse under nærmere betingelser for at betale PSO-bidrag af e lektricitet, som er fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand. Betingelserne for at blive fritaget for PSO-pristillæg svarer til betingelserne for at blive fritaget for at betale elafgift fra solcelleanlæg, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e. Tidsbegrænsningen i stk. 1 gælder ikke her.
Ifølge den foreslåede § 9 a, stk. 3, skal PSO-o mkostninger, som ikke dækkes som følge af bestemmelserne i stk.1 og 2, opkræves med en forholdsmæssig andel fra øvrige forbrugere efter de fordelingsprincipper, som er nævnt i lov om elforsyning § 8, stk. 3 og 4. Fritagelsen for at betale PSO-pristillæg vil ikke føre til en højere PSO-betaling for øvrige elforbrugere, idet der er tale om elforbrug, som der ikke hidtil er betalt PSO-pristillæg for.
Til nr. 10
Fritagelsen gælder i 4 år fra ikrafttrædelsen af § 9 a, som fastsættes af transport- og energiministeren. Dette tidspunkt vil blive fastsat, når Europa-Kommissionens godkendelse af fritagelsen efter Traktatens statsstøtteregler foreligger.