Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20051BB00093@2006-03-21/da

Indhold

1. Indledning

Fremsat den 21. marts 2006 af Bente Dahl (RV), Simon Emil Ammitzbøll (RV), Marianne Jelved (RV) og Margrethe Vestager (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte initiativer, der skal give folkehøjskoleformen sådanne rammer, at den får mulighed for at udvikle sig i internationale sammenhænge med EU som første målområde.

Bemærkninger til forslaget

På folkehøjskolerne arbejdes der innovativt og nytænkende mange steder. Der arbejdes med forsøg og nye tiltag af mange slags for at udvikle skoleformen på forskellig vis, og beslutningsforslaget skal ses i denne sammenhæng.

De foreslåede initiativer består i at

– etablere et 3-årigt forsøgsprojekt, hvis målgruppe er borgere i EU-landene. Der etableres en »eksperimenterende europæisk højskole«, som med egen blandet europæisk stab, eget budget og egen skoleplan kan drive højskole for blandede grupper af europæere i eksisterende højskolers bygninger. Skolens stab, som skal være på 3-4 medarbejdere, er mobil og flytter rundt på de forskellige involverede højskoler, hvor kurserne afholdes. Medarbejderne skal have kompetencer til at undervise, til at varetage administrativt arbejde, til at være ledere, til at organisere og til forskelligt forefaldende arbejde. Der undervises i fag om EU’s og Europas politiske systemer, kulturer, historie, medier, religioner, filosofier, mindretals- og menneskerettighedsspørgsmål, EU-institutionernes opbygning og funktion m.v. Projektet kan etableres af et EU-land eller som samarbejde mellem flere EU-lande.

– etablere et projekt sideløbende med den 3-årige eksperimenterende europæiske højskole. Projektet går ud på at udvikle (selv)valideringsværktøjer inden for metodeudvikling og sprogudvikling af den non- og informelle læring, der medgår i det 3-årige forsøgsprojekt. Valideringsværktøjerne anvendes til at evaluere forsøgsprojektet. Dette arbejde varetages af professionelle konsulenter på området.

Viser forsøgsprojektet sig at være en succes, fortsættes arbejdet ved,

– at der tages initiativ til etablering af europæiske folkehøjskoler. Sådanne initiativer kan tages enten som bilaterale samarbejder med andre EU-lande eller i projekter, hvor mere end to EU-lande indgår som samarbejdspartnere.

– at der gives øgede muligheder for støtte både til danskere, der tager på højskole i et andet EU-land, og til EU-borgere, der vil på højskole i Danmark.

Baggrunden for forslaget

EU-systemets problemer med at nå ud til borgerne i medlemslandene er kendte, og kommunikation mellem befolkningen og offentlige institutioner er afgørende i et velfungerende demokrati. Beslutningsforslaget vil bidrage til at styrke kommunikationen mellem EU-borgerne.

Beslutningsforslaget er inspireret af nogle af forslagene fra Hvidbog om en europæisk kommunikationspolitik, KOM (2006) 35, forelagt af Europa-Kommissionen den 1. februar 2006.

Et af forslagene fra hvidbogen er, at medlemsstaterne kan samarbejde om at etablere mødesteder, »meeting places«, som er åbne for alle uanset baggrund. Mødestederne skal afholde kulturelle og politiske begivenheder/kurser relateret til Europa. Dette er en udmøntning af Europa-Kommissionens plan D fra den 13. oktober 2005, ”D for demokrati, dialog og debat”.

I Danmark findes disse mødesteder allerede i form af de danske folkehøjskoler. Forslaget udnytter og udbygger denne platform med den 3-årige eksperimenterende europæiske højskole.

Om valideringen af forsøget

En forudsætning for at fortsætte arbejdet og etablere europæiske folkehøjskoler, herunder at EU opretter finansiering efter det 3-årige forsøgsprojekt, er, at forsøgsprojektet opfylder nedenstående succeskriterier.

Forsøgsprojektet med en eksperimenterende europæisk højskole skal bidrage til, at højskoleeleverne får kompetencer til:

1) at kunne navigere i den europæiske kulturelle mangfoldighed,

2) at betragte EU som et område for fremtidig jobsøgning,

3) at agere som borgere i et fælleseuropæisk politisk rum.

Disse kompetencer kan beskrives, så de kan finde plads i European Qualifications Framework (EQF). EQF er et pointsystem, der giver point for al læring, inklusive den, der foregår uden for et bogligt orienteret undervisningssystem. EQF anvendes således som målestok i en validering af, hvorvidt forsøgsprojektet har opfyldt succeskriterierne, og om der skal arbejdes videre med europæiske folkehøjskoler. EQF er udviklet af Europa-Kommissionen i forbindelse med processen vedrørende og vedtagelsen af Lissabonstrategien i 2000.

Finansiering

Når forsøgsprojektet er beskrevet og evalueret, skal de europæiske folkehøjskoler på længere sigt finansieres af EU. Der oprettes en konto på EU’s budget, der dækker dette nye tiltag om folkeoplysende virksomhed. Indtil EU har etableret en konto med formålet at finansiere folkehøjskoler i EU, må de enkelte EU-lande finansiere forsøgsprojekterne.

Et 3-årigt projekt, hvor der undervises 50 elever, svarende til 15 årselever i 12 uger om året, vil koste ca. 3 mio. kr. om året i statstilskud, ca. 9 mio. kr. over 3 år. Der vil blive flere omkostninger til sekretariat m.v., beløbende sig til ca. 1 mio. kr. Alt i alt ca. 10 mio. kr. i statstilskud. Deltagerbetaling bliver ca. 4,5 mio. kr. i de 3 år. Konsulentbistand til udvikling af valideringsværktøjer samt evaluering af forsøget ved anvendelse af EQF-systemet koster 1 mio. kr. Udgifter i alt beløber sig til ca. 11 mio. kr.

Beløbet på 11 mio. kr. i alt til det 3-årige forsøgsprojekt kan finansieres i Det Radikale Venstres forslag til finanslov for 2007, 2008 og 2009 med ca. 4 mio. kr. om året.

Skriftlig fremsættelse

Bente Dahl (RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om folkehøjskoleformen i europæisk kontekst.

(Beslutningsforslag nr. B 93).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

1. 2006-03-21