Forslag til Lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond, kildeskatteloven og ligningsloven\n(Fjernelse af arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres indtægter fra biblioteksafgifter og udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200612L00190@2007-03-21/da
Indhold
Fremsat den 21. marts 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
(Fjernelse af arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres indtægter fra biblioteksafgifter og udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere)
§ 1
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 9 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:
1. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 A. Ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift medregnes ikke i bidragsgrundlaget efter § 10, stk. 1.
Stk. 2. Til personer, som er omfattet af § 10, stk. 2, og som modtager ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift, ydes en godtgørelse. For personer, for hvem der opkræves særlig pensionsopsparing efter § 17 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, udgør godtgørelsen 9,9 pct. af den modtagne biblioteksafgift. For andre personer udgør godtgørelsen 8,7 pct. af biblioteksafgiften.
Stk. 3. Godtgørelsen ydes i det indkomstår, hvor biblioteksafgiften modtages. Det er en betingelse, at modtageren på det tidspunkt, hvor biblioteksafgiften modtages, er omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 2.
Stk. 4. Godtgørelse efter stk. 2 og 3 indgår i bidragsgrundlaget efter denne lov og medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår. Godtgørelsen betragtes som indbetalt foreløbig skat og modregnes i modtagerens slutskat for det pågældende indkomstår, jf. kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra j.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af stk. 2-4.«
§ 2
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 105 af 7. februar 2007, foretages følgende ændring:
1. I § 60, stk. 1, indsættes som litra j :
»j) Beløb efter § 10 A, stk. 2, i lov om en arbejdsmarkedsfond.«
§ 3
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som senest ændret ved § 108 i lov nr. 90 af 31. januar 2007, foretages følgende ændring:
1. I § 7, nr. 19, 2. pkt., ændres » samt kulturelle fonde og lignende« til: » , kulturelle fonde og lignende samt af erhvervsvirksomheder«.
§ 4
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for indkomst erhvervet i indkomståret 2007 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslagets formål er at forbedre vilkårene for kunstnere og forfattere m.fl.
Kunstnere skal skattefrit kunne modtage en hæderspris fra en erhvervsvirksomhed, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester.
Forfattere m.fl. skal fremover ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af de ydelser, de modtager efter lov om biblioteksafgift.
Lovforslaget er en udmøntning af regeringsgrundlaget, februar 2005.
2. Gældende regler
2.1. Forfattere m.fl.’s indtægter fra bibliotekspenge
Efter gældende regler betaler forfattere, oversættere, illustratorer, billedkunstnere, komponister m.fl., der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, arbejdsmarkedsbidrag af deres indkomst hidrørende fra biblioteksafgifter.
Efter de gældende regler udbetales biblioteksafgiften én gang årligt ved udgangen af juni måned. Udbetalingen kan også ske senere, når dette beror på den berettigedes forhold.
Ifølge arbejdsmarkedsfondsloven er der arbejdsmarkedsbidragspligt for selvstændigt erhvervsdrivende. Grundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidraget udgør overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der skattemæssigt anses som personlig indkomst. En forfatters ret til at modtage biblioteksafgifter af sin produktion anses for at være et aktiv, der indgår i virksomheden. Biblioteksafgiftsbeløb, der er et afkast af aktivet, er dermed indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed og medregnes ved opgørelsen af overskuddet.
Forfattere, der ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed, de såkaldte hobbyforfattere, betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag af deres indtægter fra biblioteksafgifter. Hobbyforfattere vil skulle svare arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne for lønmodtagere, det vil sige af vederlag for personligt arbejde. Biblioteksafgift er en kulturstøtteordning. I skatteretlig henseende er biblioteksafgiftsbeløb imidlertid anset for at være et vederlag for retten til at anvende eller udnytte en immateriel rettighed og ikke et vederlag for personligt arbejde.
2.2. Hæderspriser til kunstnere
Efter gældende regler er det skatteretlige udgangspunkt, at enhver indkomst er skattepligtig.
Efter ligningslovens § 7, nr. 19, er hæderspriser til kunstnere imidlertid skattefri, hvis hædersprisen er ydet af offentlige midler, legater, fonde og lignende her i landet eller i udlandet, og den udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er endvidere en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.
Hæderspriser til kunstnere, som er ydet af en erhvervsvirksomhed, er ikke skattefrie i medfør af ligningslovens § 7, nr. 19.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Fjernelse af arbejdsmarkedsbidraget på forfattere m.fl.’s indtægter fra biblioteksafgifter
Der foreslås en ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, således at ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift ikke medregnes til grundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidrag. Forfattere m.fl., der anses for selvstændigt erhvervsdrivende, skal således ifølge forslaget ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af deres indtægter fra biblioteksafgifter. Forslaget er et led i regeringens kulturpolitik. Regeringen har i regeringsgrundlaget bl.a. valgt at fokusere på forfattere, der modtager biblioteksafgifter.
Lovændringen vil i praksis første gang få virkning for de biblioteksafgiftsbeløb, der udbetales ved udgangen af juni måned 2007.
For forfattere, der er omfattet af virksomhedsordningen, foreslås ændringen gennemført på den måde, at de får en godtgørelse på 9,9 pct. af det modtagne biblioteksafgiftsbeløb i det år, hvor biblioteksafgiftsbeløbet modtages.
Godtgørelsessatsen på 9,9 pct. vil gælde for personer, for hvem der skal opkræves særligt pensionsbidrag (SP-bidrag) efter ATP-lovens § 17 f. For andre personer udgør godtgørelsen 8,7 pct. Satsen på 8,7 pct. vil være gældende for alle, så længe SP-bidraget er suspenderet, hvilket efter gældende lovgivning er tilfældet frem til udgangen af 2007. Godtgørelsessatserne er fastsat i forhold til de gældende satser for arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag.
Godtgørelsen indgår i bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsfondsloven. Godtgørelsen skal medregnes i forfatterens skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår og modregnes i den skattepligtiges slutskat.
Teknisk set vil godtgørelsen blive betragtet som indbetalt forskudsskat. I det omfang, at godtgørelsen resulterer i overskydende skat, vil denne blive behandlet efter de almindelige regler, der gælder herom.
Det har været nødvendigt at indføre en godtgørelsesordning for de selvstændigt erhvervsdrivende forfattere, der anvender virksomhedsordningen. Når virksomhedsordningen anvendes, opkræves der først arbejdsmarkedsbidrag, når overskuddet tages ud af virksomheden. På det tidspunkt er det ikke muligt at identificere den andel, der kommer fra biblioteksafgiftsbeløb. Det er derfor valgt at kompensere selvstændigt erhvervsdrivende forfattere, der har valgt virksomhedsordningen, i det indkomstår, hvor de modtager biblioteksafgiftsbeløb.
3.2. Udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere
Lovforslaget udvider skattefriheden for kunstnere. I øjeblikket er kunstnere skattefri af hæderspriser, der er ydet af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende. Ifølge lovforslaget skal kunstnere også være skattefri af hæderspriser, der er ydet af erhvervsvirksomheder. Ved at skabe mulighed for, at erhvervsvirksomheder også kan give skattefrie hæderspriser, kan virksomhederne forventes i højere grad end hidtil at inddrage kulturen i deres virke, da det kan have reklamemæssig værdi for erhvervsvirksomhederne at tildele en hæderspris til en kendt skabende eller udøvende kunstner.
For at der er tale om en skattefri hæderspris, skal prisen udelukkende være en anerkendelse af den pågældendes kunstneriske fortjenester.
Det vil ikke være en hæderspris i skattelovgivningens forstand, hvis hædersprisen på nogen måde erstatter et skattepligtigt vederlag, gave eller lignende. Der må således ikke ydes en skattefri hæderspris i stedet for at betale et skattepligtigt vederlag for et udført arbejde. Hvis en kunstner på tidspunktet for ydelsen af hædersprisen eller i nær tidsmæssig tilknytning hertil er ansat hos en erhvervsvirksomhed eller udfører et stykke kunstnerisk arbejde for en erhvervsvirksomhed uden at have fået, hvad der svarer til normal løn eller betaling herfor, vil det være en indikation af, at hædersprisen ikke udelukkende er en anerkendelse af den pågældendes kunstneriske arbejde. Det samme vil være tilfældet, hvis familiemæssige eller økonomiske relationer må antages at have spillet ind ved uddelingen
Hæderspriser gives typisk til personer, som gennem en længere tidsperiode har været aktive eller gjort sig bemærket inden for genren. Dette er samtidig med til at sikre en vis kvalitet og faglighed. Det er op til virksomhederne, hvordan de vil markedsføre uddelingerne i relation til den pågældende kunstner, herunder om de f.eks. vil fremhæve en bestemt bog, som det sker ved BG Banks Litteraturpris. I sidste ende er det en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om en skattefri hæderspris.
Ligesom for hæderspriser, der er ydet af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lignende, er det for hæderspriser, der er ydet af en erhvervsvirksomhed, en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Samlet set skønnes lovforslaget at medføre et provenutab på ca. 7 mio. kr. årligt. Provenuvirkningen er sammensat af et provenutab på arbejdsmarkedsbidraget på ca. 6 mio. kr. årligt og et provenutab på indkomstskatten på ca. 1 mio. kr., som påhviler staten. For finansåret 2007 medfører lovforslaget et provenutab på ca. 7 mio. kr.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.
Provenuvirkningen af de enkelte elementer i lovforslaget er uddybet nedenfor.
4.1. Arbejdsmarkedsbidrag af bibliotekspenge
Forslaget om at fritage biblioteksafgiftsbeløb for arbejdsmarkedsbidrag skønnes at medføre et samlet provenutab på ca. 4 mio. kr. årligt. De samlede biblioteksafgifter udgør i størrelsesordenen 150 mio. kr. årligt. Heraf vurderes ca. halvdelen at tilfalde forfattere, der driver deres forfattervirksomhed under virksomhedsordningen. Provenutabet udgør på den baggrund ca. 5 mio. kr. for staten og består af et mindreprovenu på arbejdsmarkedsbidrag på ca. 6 mio. kr. og et modsvarende merprovenu på indkomstskatten på ca. 1 mio. kr. For kommunerne bliver der tale om et merprovenu på ca. 1 mio. kr.
4.2. Hæderspriser til kunstnere
Der foreligger ikke præcise oplysninger om omfanget af kunstnerpriser fra virksomheder, men det vurderes at være i omegnen af 5 mio. kr. årligt. På den baggrund vurderes provenutabet ved at skattefritage hæderspriserne at udgøre ca. 3 mio. kr. årligt. Heraf andrager kommunernes andel af provenutabet ca. 1 mio. kr.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
De foreslåede lovændringer nødvendiggør ændringer i personskattesystemerne. SKAT anslår omkostningerne herved til et engangsbeløb i størrelsesordenen 3,3 mio. kr.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for kommuner og regioner.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes at medføre positive direkte konsekvenser for erhvervslivet på ca. 7 mio. kr. årligt. Forslaget vurderes ikke at medføre afledte eller strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser af et omfang, der berettiger, at det forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Høring
Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biblioteksafgiftsnævnet, Biblioteksstyrelsen, Danmarks Blindebibliotek, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Forfatterforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Kunstnerråd, Danske Skønlitterære Forfattere, Dansk Told- og Skatteforbund, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen), Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Håndværksrådet, HTS-A Arbejdsgiverforeningen, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Realkreditrådet, Skatterevisorforeningen, SKAT.
Høringssvar og kommentarer hertil er medtaget i lovforslaget som bilag 1.
Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser
Positive konsekvenser Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Lovforslaget skønnes samlet set at medføre et provenutab for staten på ca. 7 mio. kr. årligt. For finansåret 2007 medfører lovforslaget et provenutab på ca. 7 mio. kr. Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Omkostninger ved nødvendige ændringer af personskattesystemerne anslås til ca. 3,3 mio. kr. Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for kommuner og regioner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget vurderes at medføre positive direkte konsekvenser for erhvervslivet på ca. 7 mio. kr. årligt. Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at der i arbejdsmarkedsfondsloven efter § 10 indsættes en ny § 10 A, således at forfattere, oversættere, illustratorer, billedkunstnere, komponister m.fl. fritages for at betale arbejdsmarkedsbidrag af deres indtægter fra biblioteksafgifter.
Forslaget indebærer, at der ikke vil blive beregnet arbejdsmarkedsbidrag af den del af indkomsten, der stammer fra biblioteksafgifter.
Af praktiske grunde foreslås der en godtgørelsesordning for de forfattere, der er omfattet af virksomhedsordningen.
Det foreslås endvidere, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af bestemmelserne om de personer, der er omfattet af virksomhedsordningen.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om en teknisk konsekvensændring af kildeskatteloven som følge af forslagets § 1.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås, at hæderspriser til kunstnere ydet af en erhvervsvirksomhed fritages for beskatning, således at der gælder de samme betingelser for hæderspriser til kunstnere ydet af erhvervsvirksomheder som for hæderspriser ydet af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende.
Til § 4
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for indkomst erhvervet i indkomståret 2007 eller senere.
Bilag 1
Bilag 1 Høringssvar og kommentarer hertil
Organisation Bemærkninger Kommentar
Advokatrådet Advokatrådet foreslår, at hæderspriser, der tildeles til andre end kunstnere, også bør gøres skattefri. Dette kan eksempelvis være til forfattere af faglitteratur, forskere, jurister, ingeniører, læger, øvrige liberale erhverv eller andre personer, der på anden måde har ydet et særligt bidrag i relation til syge, børn, inden for ideelle områder mv. Advokatrådet anfører, at en udvidelse af bestemmelsen ikke vil medføre noget væsentligt provenutab. Lovforslaget er en udmøntning af regeringsgrundlaget og skal ses som et led i regeringens kulturpolitik. Regeringen har her valgt at fokusere på kunstnere for at forbedre deres vilkår og støtte deres arbejde.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Har ikke afgivet bemærkninger.
Biblioteksafgiftsnævnet Har ikke afgivet bemærkninger.
Biblioteksstyrelsen Lovforslaget giver ikke Biblioteksstyrelsen anledning til bemærkninger, da lovforslaget ikke har administrative eller andre virkninger for Biblioteksstyrelsen.
Danmarks Blindebibliotek Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening ønsker ikke at afgive bemærkninger, da lovforslaget falder uden for Dansk Arbejdsgiverforenings virkefelt.
Dansk Erhverv Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Forfatterforening Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Handel og Service Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Industri Lovforslaget giver ikke Dansk Industri anledning til bemærkninger.
Dansk Kunstnerråd Dansk Kunstnerråd er enig i forslaget om at fjerne arbejdsmarkedsbidraget på bibliotekspenge for alle kunstnere, uberoende af i hvilken skattemæssig kategori, de er placeret, eller hvordan de har organiseret deres økonomi.
Dansk Kunstnerråd foreslår også, at udvide ordningen til at omfatte andre kunstneriske indtægter, der i lighed med bibliotekspenge er relateret til brugen af et værk – og ikke en særlig arbejdsindsats – som f.eks. indtægter fra Koda, Gramex og udstillingsvederlag. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er lovforslaget en udmøntning af regeringsgrundlaget. Regeringen har i denne sammenhæng valgt at fjerne arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres indtægter fra biblioteksafgifter.
Dansk Kunstnerråd anfører angående erhvervsvirksomheders mulighed for at uddele skattefri hæderspriser til kunstnere, at der skal stilles krav om, at de kunstnere, der modtager en skattefri hæderspris, har et vist fagligt niveau. Det, der er skattefrit, er hæderspriser. I og med der skal være tale om en hæderspris, er det allerede indbygget i reglen, at modtagen skal have udvist et vist kvalitetsniveau. Hæderspriser gives med andre ord til personer, som gennem en længere tidsperiode har gjort sig bemærket inden for genren. Dette er samtidig med til at sikre en vis kvalitet og faglighed.
Danske Skønlitterære Forfattere Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Told- og Skatteforbund Dansk Told- og Skatteforbund hilser lovforslaget velkommen, idet de anser lovforslaget for at være en regelforenkling. Lovforslaget giver ikke Dansk Told- og Skatteforbund anledning til yderligere bemærkninger.
Den Danske Skatteborgerforening Har ikke afgivet bemærkninger.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen) Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen (CKR) har afgivet bemærkninger om de erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser. CKR har testet lovforslaget for e-administrerbarhed og har i den forbindelse ikke identificeret nogen barrierer for lovforslagets e-administrerbarhed. Skatteministeriet tager bemærkningerne til efterretning.
Finansrådet Lovforslaget giver ikke Finansrådet anledning til bemærkninger.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Lovforslaget giver ikke FSR anledning til bemærkninger.
Foreningen Danske Revisorer Lovforslaget giver ikke Foreningen Danske Revisorer anledning til bemærkninger.
Foreningen Registrerede Revisorer Lovforslaget giver ikke FRR anledning til bemærkninger.
Håndværksrådet Har ikke afgivet bemærkninger.
HTS-A Arberjdsgiverforening Lovforslaget giver ikke HTS-A anledning til bemærkninger.
Landsorganisationen i Danmark Har ikke afgivet bemærkninger.
Ledernes Hovedorganisation Har ikke afgivet bemærkninger.
Realkreditrådet Har ikke afgivet bemærkninger.
Skatterevisorforeningen Lovforslaget giver ikke Skatterevisorforeningen anledning til bemærkninger.
SKAT Lovforslaget giver hverken SKAT anledning til faglige eller administrative bemærkninger.
Bilag 2
Bilag 2 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 9 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:
1. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 A. Ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift medregnes ikke i bidragsgrundlaget efter § 10, stk. 1.
Stk. 2. Til personer, som er omfattet af § 10, stk. 2, og som modtager ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift, ydes en godtgørelse. For personer, for hvem der opkræves særlig pensionsopsparing efter § 17 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, udgør godtgørelsen 9,9 pct. af den modtagne biblioteksafgift. For andre personer udgør godtgørelsen 8,7 pct. af biblioteksafgiften.
Stk. 3. Godtgørelsen ydes i det indkomstår, hvor biblioteksafgiften modtages. Det er en betingelse, at modtageren på det tidspunkt, hvor biblioteksafgiften modtages, er omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 2.
Stk. 4. Godtgørelse efter stk. 2 og 3 indgår i bidragsgrundlaget efter denne lov og medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår. Godtgørelsen betragtes som indbetalt foreløbig skat og modregnes i modtagerens slutskat for det pågældende indkomstår, jf. kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra j.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af stk. 2-4.«
§ 2
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 105 af 7. februar 2007, foretages følgende ændring:
§ 60. I den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, med tillæg af eventuelt overført retsskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 62 C, stk. 2, 2. pkt., modregnes nedennævnte beløb vedrørende samme år:
a) Foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst, der skal medregnes ved den skattepligtiges ansættelse til slutskat.
b) Foreløbige skattebeløb, som har skullet indbetales efter § 68.
c) Foreløbige skattebeløb, som har skullet betales i henhold til skattebillet.
d) De i § 67, stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb.
e) Beløb, som den skattepligtige har indbetalt i henhold til § 59.
f) Beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., § 13, stk. 1, 3. pkt., og § 22 b, stk. 5.
g) Beløb efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.
h) Foreløbige skatteløb, som Belgien, Luxembourg eller Østrig har indeholdt efter artikel 11 i direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, eller som lande, der ikke er medlem af EU, eller områder uden for EU, der er tilknyttet Holland eller Det Forenede Kongerige, har indeholdt efter aftaler eller andre ordninger vedrørende dette direktiv.
i) Beløb, der er indbetalt som acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9.
1. I § 60, stk. 1, indsættes som litra j:
»j) Beløb efter § 10 A, stk. 2, i lov om en arbejdsmarkedsfond.«
§ 3
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som senest ændret ved § 108 i lov nr. 90 af 31. januar 2007, foretages følgende ændring:
§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
---
19. Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende her i landet eller i udlandet, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb. 1. I § 7, nr. 19, 2. pkt. , ændres » samt kulturelle fonde og lignende« til: », kulturelle fonde og lignende samt af erhvervsvirksomheder«.