Forslag til Lov om ændring af lov om teknologi og innovation\n(Mulighed for at fordele bevillinger til internationale fora og forskellige andre ændringer)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200613L00142@2007-05-08/da
Indhold
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 8. maj 2007
Forslag
til
(Mulighed for at fordele bevillinger til internationale fora og forskellige andre ændringer)
§ 1
I lov nr. 419 af 6. juni 2002 om teknologi og innovation, som ændret ved § 39 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og § 48 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »mellem«: »danske og udenlandske«, og efter »forskere,« indsættes: »danske og udenlandske«.
2. I § 2, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »Tilskud«: », herunder til deltagelse i internationalt samarbejde«.
3. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan for at fremme det internationale samarbejde beslutte at fordele op til 20 pct. af den enkelte bevilling til videnspredning og innovation på finansloven til internationale fora. Ministeren kan indhente rådgivning fra Rådet for Teknologi og Innovation herom.
Stk. 2. Ministeren kan bemyndige Rådet for Teknologi og Innovation til at fordele op til 20 pct. af de bevillinger, som rådet modtager fra ministeren, jf. § 4, stk. 3, til internationale fora.
Stk. 3. Det er en forudsætning for at fordele midler efter stk. 1 og 2, at det internationale forum anvender midlerne til tilskud, der
1) gives efter ansøgning i åben konkurrence,
2) fremmer lovens formål og
3) gives inden for bevillingsforudsætningerne og med betryggende regnskabsaflæggelse.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2007.