Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto\n(Forbedrede afskrivnings- og fradragsmuligheder)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200722L00011@2007-11-28/da
Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings- og fradragsmuligheder)
§ 1
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 1580 af 20. december 2006 og § 12 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer: Nr. 1. I § 7, stk. 5, 4. pkt., ændres »80« til: »68«. Nr. 2. I § 7, stk. 5, 5. pkt., ændres »70« til: »58«. Nr. 3. I § 7, stk. 10, 2. pkt., ændres »65« til: »55« og »35« til: »45«. Nr. 4. I § 7, stk. 10, 3. pkt., ændres »35« til: »45«. Nr. 5. I § 7, stk. 10, 4. pkt., ændres »77« til: »65« og »23« til: »35«. Nr. 6. I § 7, stk. 10, 5. pkt., ændres »23« til: »35«. Nr. 7. I § 7, stk. 11, 4. pkt., ændres »65« til: »55« og »6,5« til: »5,5«. Nr. 8. I § 7, stk. 11, 5. pkt., ændres »60« til: »50« og »6« til: »5«.
1. I § 7, stk. 5, 4. pkt., ændres »80« til: »68«.
2. I § 7, stk. 5, 5. pkt., ændres »70« til: »58«.
3. I § 7, stk. 10, 2. pkt., ændres »65« til: »55« og »35« til: »45«.
4. I § 7, stk. 10, 3. pkt., ændres »35« til: »45«.
5. I § 7, stk. 10, 4. pkt., ændres »77« til: »65« og »23« til: »35«.
6. I § 7, stk. 10, 5. pkt., ændres »23« til: »35«.
7. I § 7, stk. 11, 4. pkt., ændres »65« til: »55« og »6,5« til: »5,5«.
8. I § 7, stk. 11, 5. pkt., ændres »60« til: »50« og »6« til: »5«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2007.
Bemærkninger til lovforslaget
Bilag 1 til bemærkningerne
Bilag 1 Oversigt over høringssvar med kommentarer Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger Advokatrådet Ingen bemærkninger. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) kan ikke støtte de foreslåede ændringer af etableringskontoordningen, der indebærer, at de gældende afskrivnings- og fradragsmuligheder forøges for allerede foretagne indskud, herunder forbedrede regler for hævninger, der anvendes til fradragsberettigede driftsomkostninger og aktiekøb. AE-rådet henviser til tidligere ændringer af etableringskontoordningen, der heller ikke kunne støttes. Med forslaget skabes der mulighed for, at indskud på etableringskontoordningen med henblik på etablering af virksomhed gøres mere attraktiv, idet ordningen gøres neutral for personer, der efter etablering bliver topskatteydere. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) vurderer at lovforslaget medfører positive direkte og strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser for de omfattede virksomheder. CKR vurderer videre, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser. CKR foreslår en teknisk ændring af lovforslagets bemærkninger, der omhandler forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget er indarbejdet i lovforslagets bemærkninger. Danish Venture Capital & Private Equity Association Danish Venture Capital & Private Equity Association (DVCA) bemærker, at man sætter pris på, at regeringen vil forbedre etableringskontoordningen. DVCA foreslår, at ressourcerne til forbedring af etableringskontoordningen i stedet for anvendes til forbedringer i opsparingsfasen, således at der gives fradrag i den personlige indkomst og topskatten for indskud. Der henvises til kommentaren til henvendelsen fra Dansk Erhverv. Dansk Erhverv Dansk Erhverv støtter ønsket om at forbedre vilkårene for iværksættere ved at gøre den eksisterende etableringskontoordning mere attraktiv. Dansk Erhverv er dog af den opfattelse, at der er brug for yderligere forbedringer af afskrivnings- og fradragsmulighederne udover de foreslåede. Dette kan efter Dansk Erhvervs opfattelse ske ved, at indskud på etableringskontoordningen fratrækkes i den personlige indkomst og dermed topskattegrundlaget. Forslaget om forbedret fradragsret var en del af regeringens oprindelige udspil i forbindelse med Globaliseringsforhandlingerne. I forbindelse med de politiske forhandlinger var der flertal for i stedet for at gennemføre den forslåede ordning. Dansk Erhverv er videre af den opfattelse, at incitamentet til at spare op til egen virksomhed skal øges mest muligt, samt at faldet på 40 pct. i brugen af etableringskontoordningen fra 1998 til 2005 må tilskrives, at ordningen ikke er attraktiv nok for potentielle iværksættere. Med de foreslåede ændringer af etableringskontoordningen forbedres mulighederne for efterfølgende afskrivning mv. De foreslåede ændringer giver efter regeringens opfattelse en god afvejning mellem hensynet til øget opsparing og hensynet til virksomhedens likviditet efter etablering. Ændringerne vil alt andet lige give bedre likviditetsforhold for iværksætteren i den ofte svære fase efter etablering af virksomhed. Dansk Industri Dansk Industri (DI) støtter lovforslaget og finder det særdeles positivt, at der med lovforslaget tages skridt til at forbedre vilkårene for iværksættere. DI ser gerne, at der tages yderlige skridt i denne retning. Dansk Iværksætterforening Har ikke afgivet bemærkninger. Dansk Landbrug og Landbrugsraadet Dansk Landbrug og Landbrugsraadet finder det positivt, at der sker en yderligere forbedring af etableringskontoordningen med henblik på at skabe bedre forhold for iværksættere. Den Danske Skatteborgerforening Har ikke afgivet bemærkninger. Ejerlederne Ejerlederne støtter lovforslaget. Efter Ejerledernes opfattelse er der tale om en konsekvensændring af satserne i etableringskontoloven, hvorved det sikres, at etableringskontoordningen bliver mere attraktiv. Ejerlederne ser gerne, at etableringskontoloven omlægges, således at der gives forbedringer for personer, der ønsker at anvende etableringskontomidler, samt at der gives et incitament til, at endnu flere personer sparer op til etablering af egen virksomhed. Der henvises til kommentaren til henvendelsen fra Dansk Erhverv. Finansrådet Ingen bemærkninger. Foreningen af Danske Revisorer Foreningen af Danske Revisorer (FDR) har anført, at man ikke er enig i, at lovforslaget gør beskatningen neutral i forhold til etablering med frie midler for personer, der efter etablering betaler topskat. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at de foreslåede forhøjelser af restafskrivningsprocenterne sikrer, at ordningen bliver neutral for personer, der bliver topskatteydere efter etableringen, i forhold til, at der investeres for frie midler. FDR er af den opfattelse, at der skal kunne afskrives 47,78 pct., såfremt lovforslaget skal være neutralt. FDR angiver i deres beregninger, at dette ikke bliver tilfældet med forslaget. FDR’s beregninger tager ikke højde for, at nutidsværdien af afskrivningerne er mindre end afskrivningsgrundlaget ved etablering. Det vurderes på den baggrund, at FDR´s beregninger ikke er korrekte. Eksempelvis vil nutidsværdien ved saldoafskrivninger udgøre ca. 90 pct. af det umiddelbare afskrivningsgrundlag, mens anvendelse af lineære afskrivninger bringer nutidsværdien ned på ca. 70 pct. De foreslåede satser i lovforslaget er fastlagt på baggrund af en antagelse om saldoafskrivninger, og sikrer således neutrale beskatningsvilkår, uanset om frie midler eller etableringskonto anvendes for personer – også for personer, der efter etableringen betaler topskat. Foreningen af Registrerede Revisorer Foreningen af Registrerede Revisorer ser lovforslaget som en forbedring for foreningens kunder. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Ingen bemærkninger. Forvaltningshøjskolen Har ikke afgivet bemærkninger. Handel, Transport og Service Handel, Transport og Service (HTS) anfører, at lovforslaget retter op på en alvorlig skavank for iværksættere, som har succes og derfor betaler topskat. HTS foreslår en anden forbedring af etableringskontoordningen, således at det skabes mulighed for at fratrække indskud på etableringskonto i den personlige indkomst og dermed topskattegrundlaget. HTS har i den forbindelse henvist til skatteministerens svar af 28. oktober 2003 på spørgsmål S 60, der omhandlede provenuvirkningerne ved at give fuld fradragsret for indskud på etableringskonto mod til gengæld at fjerne den efterfølgende mulighed for at afskrive med 30 pct. Der henvises til kommentaren til henvendelsen fra Dansk Erhverv. Nettoprovenuet ved en omlægning, hvor det resterende afskrivningsgrundlag afskaffes, kan efter HTS´s opfattelse anvendes til at udskyde genbeskatningen af iværksættere, der opstarter virksomhed i selskabsform. HTS ser gerne, at genbeskatningen først indtræder, når aktierne eller anparterne afstås. Med en model, hvor genbeskatningen af iværksættere, der starter virksomhed i selskabsform, først sker ved afståelsen af aktierne eller anparterne, vil konsekvensen være, at der alene sker beskatning af fradragene, når og hvis der sker en skattepligtig afståelse af aktierne mv. Reglerne om overdragelse af aktier mv. med succession i levende live til familiemedlemmer og nære medarbejdere og reglerne om overdragelse af aktier med succession ved dødsfald indebærer, at beskatningen vil kunne udskydes. Når etableringskontoindskud anvendes til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, sker der en nedsættelse af afskrivningsgrundlaget for de anskaffede aktiver. Det betyder, at virksomhedens skattepligtige indkomst i afskrivningsperioden bliver højere, end hvis der ikke var anvendt etableringskontoindskud til anskaffelsen. Genbeskatningen af fradragene sker således i løbet af afskrivningsperioden og ikke først, når virksomheden afhænder de pågældende aktiver. En udskydelse af genbeskatningen af fradragene til salget af aktierne ville således medføre en meget længere skatteudskydelse end den skatteudskydelse, der sker, når indskuddene anvendes til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver. Af ovennævnte grunde er denne model for genbeskatning fravalgt. HTS er af den opfattelse, at en omlægning med afskaffelse af det resterende afskrivningsgrundlag og forbedring af opsparingsmulighederne vil kunne gøre etableringskontoordningen mere attraktiv. HTS har peget på, at det vil tilskynde flere til at spare op, når fradragsmulighederne forbedres. Dernæst har HTS peget på, at det er tvivlsomt, hvor stor en effekt en forbedring af afskrivningsmulighederne giver, da disse først kan udnyttes, når der er overskud i den nyetablerede virksomhed, hvilket der sjældent er i de første år. Der henvises til kommentaren til henvendelsen fra Dansk Erhverv. På den baggrund er HTS af den opfattelse, at det vil forbedre rammevilkårene for iværksættere langt mere at styrke opsparingsmulighederne frem for de efterfølgende afskrivningsmuligheder. Håndværksrådet Håndværksrådet tilslutter sig lovforslaget og kan anbefale dets vedtagelse. Herudover anfører Håndværksrådet, at etableringskontoordningen kun kan anvendes af personer, der 5 år inden de starter virksomhed, ved, at det er det, de vil. Derfor anvendes ordningen kun i begrænset omfang i mange af Håndværksrådets medlemsfag. Håndværksrådet har foreslået, at etableringskontoordningen kan anvendes tættere på etableringstidspunktet, og at der kan spares mere op årligt. Dette vil efter Håndværksrådets opfattelse gøre etableringskontoordningen anvendelig for flere. Personer, der har lønindtægt, kan foretage indskud på etableringskontoordningen. Herudover kan personer, som indtil 5 år efter etablering af selvstændig virksomhed, har lønindtægter eller overskud fra den selvstændige virksomhed, foretage indskud på etableringskontoordningen. Indskud kan foretages til og med det år, hvor den pågældende person når folkepensionsalderen. Etablering skal dog være sket senest ved udgangen af det år, hvori personen når folkepensionsalderen. Den af Håndværksrådet angivne begrænsning eksisterer således ikke. Landscentret Har ikke afgivet bemærkninger. Landsorganisationen i Danmark Har ikke afgivet bemærkninger. SKAT Ingen bemærkninger. SKATs retssikkerhedschef Har ikke afgivet bemærkninger. Skatterevisorforeningen Ingen bemærkninger. START Danmark START Danmark (SD) arbejder for at lette studerendes adgang til iværksætteri og hilser den foreslåede forbedring af etableringskontoordningen velkommen. SD foreslår en forbedring af etableringskontoordningen, således at studerende, der har tjent for meget i forhold til de af SU fastsatte grænser, skal have mulighed for at indbetale den overskydende løn på en etableringskonto uden at blive trukket i SU. Indbetalingerne skal ikke tælle som indtægt før skat, når SU skal modregnes. Dette vil efter SD´s opfattelse give et reelt privatøkonomisk råderum for studerende til at benytte etableringskontoordningen. De af SD foreslåede ændringer ligger uden for lovforslagets rammer. Ligeledes foreslår SD, at ubrugte SU-klip ved endt uddannelse skal kunne udbetales til den studerende med henblik på indbetaling på en etableringskonto. Endelig foreslår SD, at der skabes mulighed for at fratrække etablerings- og udviklingsudgifter. Ligningslovens §§ 8 I og 8 J indeholder allerede bestemmelser om udgifter, der er afholdt før etablering. Der er ingen planer om at udvide eller ændre på indholdet af disse bestemmelser.
Bilag 2 til bemærkningerne
Bilag 2 Lovforslaget sammenholdt med gældende ret Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006 som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1580 af 20. december 2006 og § 12 i lov nr. 1587 af 20. december 2007, foretages følgende ændringer: § 7 .---- Stk. 5. Når der i de i stk. 1, litra a-f, omtalte situationer hæves et beløb fra etableringskontoen, hæves der af indskuddene med samme beløb. Indskud, der eventuelt overstiger indestående, anses for fuldt ud hævet, når det sidste indestående hæves. Det beløb, der lægges til grund ved beregning af skattemæssige afskrivninger på det pågældende formuegode, reduceres ved forlods afskrivning med et beløb, der svarer til de hævede indskud, når der er foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår. Det beløb, der lægges til grund ved beregning af skattemæssige afskrivninger på det pågældende formuegode, reduceres ved forlods afskrivning med et beløb, der svarer til 80 pct. af de hævede indskud, når der er foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomstårene 1999-2001. Det beløb, der lægges til grund ved beregning af skattemæssige afskrivninger på det pågældende formuegode, reduceres ved forlods afskrivning med et beløb, der svarer til 70 pct. af de hævede indskud, når der er foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomståret 2002 eller senere indkomstår. For installationer omfattet af afskrivningslovens § 15, stk. 3, udgør det hævede indskud det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, og det hævede indskud omregnes til den beregnede afskrivning, som anskaffelsessummen reduceres med. Den del af de hævede indskud, der som følge af 2. pkt. ikke kan anvendes til forlods afskrivning, efterbeskattes efter § 10. 1. I § 7, stk. 5, 4. pkt ., ændres »80« til: »68«. 2. I § 7, stk. 5, 5. pkt ., ændres »70« til: »58«. Stk. 10. Når der i de situationer, der er nævnt i stk. 1, litra g-j, hæves et beløb fra etableringskontoen, finder stk. 5, 1. og 2. pkt., tilsvarende anvendelse. Det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, anses at dække 65 pct. af udgifterne, således at der kan foretages fradrag med 35 pct. af udgiften ved opgørelsen af den personlige indkomst. For udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2, kan de nævnte 35 pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, henholdsvis § 8 I, stk. 3. Er der foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomstårene 1999-2001, anses det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, at dække 77 pct. af udgifterne, således at der kan foretages fradrag med 23 pct. af udgifterne ved opgørelsen af den personlige indkomst. For udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2, kan de nævnte 23 pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, henholdsvis § 8 I, stk. 3. Er der foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, anses det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, fuldt ud at dække udgifterne. Der kan bortset fra de tilfælde, der er nævnt i 2. og 4. pkt., ikke foretages fradrag for udgiften. 3. I § 7, stk. 10, 2. pkt ., ændres »65« til: »55« og »35« til: »45«. 4. I § 7, stk. 10, 3. pkt ., ændres »35« til: »45«. 5. I § 7, stk. 10, 4. pkt. , ændres »77« til: »65« og »23« til: »35«. 6. I § 7, stk. 10, 5. pkt. , ændres »23« til: »35«. Stk. 11. Når der i den situation, der er nævnt i stk. 2, hæves beløb fra etableringskontoen, finder stk. 5, 1. og 2. pkt., tilsvarende anvendelse. Det hævede beløb medregnes til kontohaverens personlige indkomst i det indkomstår, hvor indskud anvendes til erhvervelse af aktier eller anparter, og de 9 følgende indkomstår med lige store beløb. For beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomståret 1998 og tidligere indkomstår, tillægges 80 pct. af det hævede indskud med 8 pct. i hvert af de 10 år. For beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomstårene 1999-2001, tillægges 65 pct. af det hævede indskud med 6,5 pct. i hvert af de 10 år. For beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomståret 2002 og følgende indkomstår, tillægges 60 pct. af det hævede indskud med 6 pct. i hvert af de 10 år. Ophører kontohaverens skattepligt af anden grund end ved død, eller går kontohaveren konkurs eller dør, medregnes resterende procenttillæg til den personlige indkomst i det indkomstår, hvori skattepligten ophører, henholdsvis kontohaveren går konkurs eller dør. Tilsvarende gælder, såfremt betingelserne i § 7, stk. 2, nr. 1 eller 2, inden for de 2 første år efter anskaffelsen af aktierne og anparterne ikke længere kan anses for at være opfyldt. Indskud, som er hævet i dette indkomstår, behandles efter § 11, stk. 3. Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 6. pkt. med ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1. Den del af det hævede indskud, der som følge af 1. pkt., jf. stk. 5, 2. pkt., ikke kan anvendes til erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab, efterbeskattes efter § 10. 6. og 9. pkt. gælder dog ikke, såfremt personen er hjemmehørende i et land, der er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001. 7. I § 7, stk. 11, 4. pkt. , ændres »65« til: »55« og »6,5« til: »5,5«. 8. I § 7, stk. 11, 5. pkt ., ændres »60« til: »50« og »6« til: »5«. For det år, hvori personen bliver hjemmehørende i det andet land, opgøres skatten af de procenttillæg, der resterer for årene efter det år, hvori fraflytningen m.v. sker. Skatten opgøres ved en beregning, hvor de resterende procenttillæg medregnes til den personlige indkomst i det indkomstår, hvori fraflytningen sker. Det opgjorte skattebeløb opdeles i et antal lige store rater svarende til det antal år, der ville restere, såfremt procenttillæggene skulle medregnes til den personlige indkomst over 10 år. For hvert af de efterfølgende år efter det år, hvori personen bliver hjemmehørende i det andet land, forfalder en rate til betaling med sidste rettidige betalingsdag den 31. december, indtil alle rater er betalt.