Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love\n(Direktionens og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed, gennemførelse af direktiv om ligestilling, m.v.)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200722L00102@2008-03-12/da
Fremsat den 12. marts 2008 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006, om gennemførelse af lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), (EU-Tidende 2006 L 204 s. 23), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EU-Tidende 2005 L 309 s. 15) og dele af Kommissionens direktiv 2005/60 for så vidt angår definitionen af »politisk udsat person« og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang. (Direktionens og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed, gennemførelse af direktiv om ligestilling, m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1413 af 10. december 2007, foretages følgende ændringer: Nr. 1. Fodnoten til lovens titel affattes således: Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 (1. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1973 nr. L 228, s. 3), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1976 nr. L 189, s. 13) dele af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1978 nr. L 222, s. 11), dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (7. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1983 nr. L 193, s.1), dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1984 nr. L 126, s. 20), Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1985 nr. L 339, s. 21), dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 (UCITS-direktivet), (EF-Tidende 1986 nr. L 375, s. 3), Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregnskabsdirektivet), (EF-Tidende 1987 nr. L 372, s. 1), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1988 nr. L 172, s. 1), Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikke-medlemslande), (EF-Tidende 1989 nr. L 44, s. 40), dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990 (ændring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1990 nr. L 330, s. 44), Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), (EF-Tidende 1991 nr. L 374, s. 7), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1992 nr. L 228, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995, (BCCI-direktivet), (EF-Tidende 1995 nr. L 168, s. 7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af 22. juni 1998 (ændring af kapitalkravsdirektivet), (EF-Tidende 1998 nr. L 204, s. 13), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998, (EF-Tidende 1998 nr. L 204, s. 29), Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, (EF-tidende 1998 nr. L 209, s. 46), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppedirektivet), (EF-Tidende 1998 nr. L 330, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 2000 nr. L 181, s. 65), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 (e-penge), (EF-Tidende 2000 nr. L 275, s. 39), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af oplysninger), (EF-Tidende 2000 nr. L 290, s. 27), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), (EF-Tidende 2001 nr. L 110, s. 28), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), (EF-Tidende 2001 nr. L 125, s. 15), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 (tjenesteyderdirektivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 41, s. 20), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-direktivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 77, s. 17) og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 (livsforsikringsdirektivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 345, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 (konglomeratdirektivet), (EF-Tidende 2003 nr. L 35, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv om forsikringsformidling), (EF-Tidende 2003 nr. L 9, s. 3), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID-direktivet), (EU-Tidende 2004 nr. L 145, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), (EU-Tidende 2005 nr. L 149, s. 14), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), (EU-Tidende 2005 nr. L 323, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse frister (udsættelsesdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 114, s. 60), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) (kreditinstitutdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1), og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning) (kapitalkravsdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 201). Nr. 2. I § 1, stk. 15, 1. pkt., og § 226, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 224, stk. 5,« til: »§ 224, stk. 6,«. Nr. 3. I § 7, stk. 2, ændres »nr. 1 og 4,« til: »nr. 1, 2, 4 og 8,«. Nr. 4. § 8, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Realkreditinstitutter kan få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, for så vidt angår realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og heraf afledte instrumenter. Nr. 5. I § 21, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.: Hvis grundlaget for beregning af forsikringspræmier, tilbagekøbsværdier og fripoliceydelser indeholder muligheden for at opdele den indbetalte forsikringspræmie i en del, for hvilken der optjenes en garanteret pension og en del, som tilgår enten det kollektive bonuspotentiale eller bonuspotentiale på fripoliceydelser, er det dog tilstrækkeligt, at grundlaget som helhed er baseret på betryggende forudsætninger. Nr. 6. I § 21 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: Stk. 5. Er en forsikring omfattet af stk. 4, 2. pkt., skal andelen af kollektivt bonuspotentiale og bonuspotentiale på fripoliceydelser medgå fuldt ud ved beregning af tilbagekøbsværdien og ved overførsel fra et selskab til et andet, jf. § 20, stk. 1, nr. 7. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7. Nr. 7. I § 64, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«. Nr. 8. § 64, stk. 2, nr. 2, affattes således: 2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, Nr. 9. I § 64 indsættes som stk. 5: Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for generalagenter, jf. § 35. Nr. 10. I § 108, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 21, stk. 1-5,« til: »§ 21, stk. 1-6,«. Nr. 11. I § 125, stk. 6, ændres »nr. 2 og 4,« til: »nr. 3 og 6,«. Nr. 12. § 139, stk. 1, nr. 3, affattes således: 3) Det beløb, der svarer til summen af kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og finansieringsinstitutter, som ikke er omfattet af nr. 2 eller stk. 2, nr. 1, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen, jf. § 128, stk. 1, uden de i nr. 1 og 2 samt § 131, stk. 2, nr. 2-5, nævnte fradrag, jf. dog stk. 7 og 8. Nr. 13. I § 152 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »lånegrænsen herfor,« til: »de lånegrænser, der var gældende på det tidspunkt, hvor lånet er ydet,«. Nr. 14. I § 152 d, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«. Nr. 15. I § 152 d indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Lånegrænsen for de ejendomme, der er nævnt i § 5, stk. 1, nr. 7, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. gælder ikke for lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer. Lånegrænsen er for disse ejendomme 60 pct. af ejendommens værdi. Lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi. Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6. Nr. 16. I § 152 d, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 3, nr. 2 og 3,« til: »§ 5, stk. 3, nr. 2-4,«. Nr. 17. § 183, stk. 1, affattes således: Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal udarbejde en årsrapport, der består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, og oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten. Nr. 18. § 183, stk. 4, affattes således: Stk. 4. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer ikke er optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan uanset stk. 2 vælge at anvende de standarder, der er nævnt i stk. 3, på deres årsrapport. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan uanset stk. 2 vælge at anvende de standarder, der er nævnt i stk. 3, på de dele af deres årsrapport, der ikke omfattes af den nævnte forordnings artikel 4. Nr. 19. § 184, stk. 2, 2. pkt., affattes således: Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i tide. Nr. 20. I § 185, stk. 1, nr. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab«. Nr. 21. I § 185, stk. 1, nr. 3, ændres »gennemgang af« til: »redegørelse for«. Nr. 22. I § 185, stk. 2, og § 190, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«. Nr. 23. § 186, stk. 1, affattes således: Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler. Nr. 24. I § 186, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«. Nr. 25. I § 186, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«. Nr. 26. § 187, stk. 1, affattes således: For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 186, skal kravene i stk. 2 og 3 opfyldes. Nr. 27. § 193, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 190. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Nr. 28. I § 204 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 skal meddeles ansøgeren senest 2 måneder efter ansøgningens modtagelse. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal afgørelse meddeles senest 2 måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes en afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse. Fristerne forlænges med 3 måneder, når afgørelsen skal afvente meddelelse om indsigelser, jf. stk. 5 og 6. Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 kan blandt andet nægtes, hvis sammenlægningen strider mod væsentlige samfundshensyn. Stk. 2-7 bliver herefter stk. 4-9. Nr. 29. I § 204, stk. 4, 1. pkt., som bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 5«. Nr. 30. § 224, stk. 5 og 6, affattes således: Stk. 5. Har et forsikringsselskab ikke inden for de frister, som Finanstilsynet har fastsat, gennemført de foranstaltninger, som er angivet i de genoprettelsesplaner, der nævnes i § 248, stk. 1 og 2, kan tilladelsen som forsikringsselskab inddrages. Stk. 6. Har en operatør af et reguleret marked tilladelse til at drive multilaterale handelsfaciliteter i medfør af § 9, stk. 9, kan tilladelsen hertil inddrages, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3 eller 4, eller kapitalkravene i § 9, stk. 9, og § 125, stk. 1 og 4-6, ikke er opfyldt. Nr. 31. Efter § 333 indsættes før kapitel 19 a: Afsnit IX a Penge- og Pensionspanelet Nr. 32. § 351 affattes således: § 351. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en direktør i den finansielle virksomhed inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2, ikke kan bestride hvervet. Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod direktøren i en straffesag om overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 64, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 64, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af påbuddet. Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af den finansielle virksomhed og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 7. Har den finansielle virksomhed ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3. Nr. 33. I § 360, stk. 2, ændres »nr. 21« til: »nr. 22«. Nr. 34. § 361, stk. 1, nr. 12, affattes således: 12) Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis markedsværdi af de handlede værdipapirer er på 1 mia. kr. eller derover ved udgangen af året, betaler 40.000 kr. årligt. Hvis markedsværdien af de handlede værdipapirer er på 250 mio. kr. og derover, men under 1 mia. kr. ved udgangen af året, betales 20.000 kr. årligt, og hvis markedsværdien af de handlede værdipapirer er på under 250 mio. kr. ved udgangen af året betales 10.000 kr. årligt. Afdelinger af investeringsforeninger og specialforeninger, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, betaler 5.000 kr. årligt. Nr. 35. § 361, stk. 1, nr. 14, affattes således: 14) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder om Finanstilsynets godkendelse af et prospekt i henhold til kapitel 6 i lov om værdipapirhandel m.v., betaler 25.000 kr. i afgift pr. anmodning. Nr. 36. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 23: 23) Værdipapirhandlere, som er forpligtet til at indberette transaktioner med værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked til Finanstilsynet efter § 33, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., betaler årligt: a) 2.000 kr. for op til 10.000 transaktioner, b) 10.000 kr. for mellem 10.000 og 100.000 transaktioner, c) 65.000 kr. for mellem 100.000 og 1 mio. transaktioner, og d) 275.000 kr. for over 1 mio. transaktioner. Nr. 37. § 373, stk. 1-3, affattes således: Overtrædelse af § 7, stk. 1-6, § 8, stk. 1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1-4, § 11, stk. 1-4, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28, § 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, §§ 36 og 38, § 39, stk. 1, 3, 4 og 6, §§ 40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, §§ 52 og 53, § 61, stk. 1 og 6-8, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, §§ 65-67, § 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76 og 78, § 92, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2 og 3, §§ 103-106 og 117, § 118, stk. 3, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1-4, 7 og 8, § 125, stk. 1-3, 5 og 7, § 126, stk. 1, 2 og 8, § 129, stk. 4, § 134, nr. 7, § 138, nr. 8, § 145, stk. 1-3 og stk. 4, 1. pkt., § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150-152, § 153, stk. 1, §§ 154 og 170-175, § 182, stk. 1 og 2, § 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200-203, § 204, stk. 1, § 217, § 218, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 226, stk. 1, 2 og 5, § 227, § 308, stk. 1, 2 og 7, §§ 309 og 310, § 317, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 320, stk. 1, § 321, § 322, stk. 2, §§ 329 og 331, § 334, § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j, §§ 377, 379 og 381 og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16 f, stk. 1-3, § 50, stk. 1, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk. 1, § 70, § 71, stk. 1, § 72, stk. 1 og 2 og stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 77, § 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 108, stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122 og 123, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 c, stk. 2, § 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2 og 4, §§ 158, 159 og 167, § 183, stk. 1, 1. pkt., § 183, stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 189-191, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, og § 199, stk. 2 og 5, samt artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder straffes med bøde. På samme måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten i § 152 a, stk. 2, 1. pkt. Stk. 3. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 348, stk. 2, 1. pkt., eller § 350, stk. 1, samt overtrædelser af aktieselskabslovens § 52, stk. 1. Med bøde straffes endvidere den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 351, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt. Nr. 38. I § 374 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Stk. 3. Undlader en finansiel virksomhed at efterkomme et påbud meddelt i medfør af § 351, stk. 1 og 3, 1. pkt., kan virksomheden pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder. Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8. Nr. 39. To steder i § 374, stk. 5, 1. pkt., som bliver stk. 6, 1. pkt., og ét sted i § 374, stk. 6, som bliver stk. 7, ændres »pålæg« til: »påbud«. Nr. 40. I § 374, stk. 5, 2. pkt., ændres »pålægget« til: »påbuddet«. Nr. 41. § 402 affattes således: § 402. Regler fastsat i medfør af lovens § 72, stk. 5, om fondsmæglerselskabers og investeringsselskabers placering af kunders midler på en særlig kundekonto finder tilsvarende anvendelse på kunders midler, der er modtaget før 1. juni 2000. Stk. 2. Konkurslovens regler om omstødelse finder tilsvarende anvendelse på kunders midler, der i medfør af stk. 1 overføres til en særlig kundekonto. Nr. 42. Bilag 4, AFSNIT A, nr. 1, affattes således: 1) Modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter. Stk. 1. Nr. 5 og 6 bliver herefteter nr. 6 og 7. Nr. 1. I § 22, stk. 2, nr. 3, ændres »opfylder betingelserne i« til: »kan bestride sin stilling, jf.«. Nr. 2. Efter § 22 indsættes: § 22 a. Finanstilsynet kan påbyde en forsikringsmæglervirksomhed at afsætte en direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 8, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en forsikringsmæglervirksomhed at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 8, stk. 2, ikke kan bestride hvervet. Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en forsikringsmæglervirksomhed at afsætte en direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om forsikringsformidling eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 8, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en forsikringsmæglervirksomhed at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 8, stk. 2, nr. 2 eller 3, skal fremgå af påbuddet. Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af forsikringsmæglervirksomheden og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør, det pågældende bestyrelsesmedlem eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 7. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på en forsikringsmægler, der er meddelt tilladelse af Finanstilsynet til at udøve forsikringsmægling i en enkeltmandsvirksomhed eller som ansat i en forsikringsmæglervirksomhed, jf. § 6 og § 7. Stk. 8. Har forsikringsmæglervirksomheden ikke afsat direktøren eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 22, stk. 1, nr. 4. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 22, stk. 1, nr. 4, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3. Nr. 3. I § 54, stk. 1, indsættes som nr. 1: 1) den, som ikke efterkommer et påbud efter § 22 a, stk. 1 og 2, Stk. 2. Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.
1. Fodnoten til lovens titel affattes således: Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 (1. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1973 nr. L 228, s. 3), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1976 nr. L 189, s. 13) dele af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1978 nr. L 222, s. 11), dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (7. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1983 nr. L 193, s.1), dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1984 nr. L 126, s. 20), Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1985 nr. L 339, s. 21), dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 (UCITS-direktivet), (EF-Tidende 1986 nr. L 375, s. 3), Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregnskabsdirektivet), (EF-Tidende 1987 nr. L 372, s. 1), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1988 nr. L 172, s. 1), Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikke-medlemslande), (EF-Tidende 1989 nr. L 44, s. 40), dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990 (ændring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1990 nr. L 330, s. 44), Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), (EF-Tidende 1991 nr. L 374, s. 7), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1992 nr. L 228, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995, (BCCI-direktivet), (EF-Tidende 1995 nr. L 168, s. 7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af 22. juni 1998 (ændring af kapitalkravsdirektivet), (EF-Tidende 1998 nr. L 204, s. 13), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998, (EF-Tidende 1998 nr. L 204, s. 29), Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, (EF-tidende 1998 nr. L 209, s. 46), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppedirektivet), (EF-Tidende 1998 nr. L 330, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 2000 nr. L 181, s. 65), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 (e-penge), (EF-Tidende 2000 nr. L 275, s. 39), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af oplysninger), (EF-Tidende 2000 nr. L 290, s. 27), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), (EF-Tidende 2001 nr. L 110, s. 28), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), (EF-Tidende 2001 nr. L 125, s. 15), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 (tjenesteyderdirektivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 41, s. 20), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-direktivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 77, s. 17) og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 (livsforsikringsdirektivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 345, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 (konglomeratdirektivet), (EF-Tidende 2003 nr. L 35, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv om forsikringsformidling), (EF-Tidende 2003 nr. L 9, s. 3), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID-direktivet), (EU-Tidende 2004 nr. L 145, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), (EU-Tidende 2005 nr. L 149, s. 14), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), (EU-Tidende 2005 nr. L 323, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse frister (udsættelsesdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 114, s. 60), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) (kreditinstitutdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1), og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning) (kapitalkravsdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 201).
2. I § 1, stk. 15, 1. pkt., og § 226, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 224, stk. 5,« til: »§ 224, stk. 6,«.
3. I § 7, stk. 2, ændres »nr. 1 og 4,« til: »nr. 1, 2, 4 og 8,«.
4. § 8, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Realkreditinstitutter kan få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, for så vidt angår realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og heraf afledte instrumenter.
5. I § 21, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.: Hvis grundlaget for beregning af forsikringspræmier, tilbagekøbsværdier og fripoliceydelser indeholder muligheden for at opdele den indbetalte forsikringspræmie i en del, for hvilken der optjenes en garanteret pension og en del, som tilgår enten det kollektive bonuspotentiale eller bonuspotentiale på fripoliceydelser, er det dog tilstrækkeligt, at grundlaget som helhed er baseret på betryggende forudsætninger.
6. I § 21 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: Stk. 5. Er en forsikring omfattet af stk. 4, 2. pkt., skal andelen af kollektivt bonuspotentiale og bonuspotentiale på fripoliceydelser medgå fuldt ud ved beregning af tilbagekøbsværdien og ved overførsel fra et selskab til et andet, jf. § 20, stk. 1, nr. 7. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
7. I § 64, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«.
8. § 64, stk. 2, nr. 2, affattes således: 2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord,
9. I § 64 indsættes som stk. 5: Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for generalagenter, jf. § 35.
10. I § 108, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 21, stk. 1-5,« til: »§ 21, stk. 1-6,«.
11. I § 125, stk. 6, ændres »nr. 2 og 4,« til: »nr. 3 og 6,«.
12. § 139, stk. 1, nr. 3, affattes således: 3) Det beløb, der svarer til summen af kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og finansieringsinstitutter, som ikke er omfattet af nr. 2 eller stk. 2, nr. 1, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen, jf. § 128, stk. 1, uden de i nr. 1 og 2 samt § 131, stk. 2, nr. 2-5, nævnte fradrag, jf. dog stk. 7 og 8.
13. I § 152 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »lånegrænsen herfor,« til: »de lånegrænser, der var gældende på det tidspunkt, hvor lånet er ydet,«.
14. I § 152 d, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.
15. I § 152 d indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Lånegrænsen for de ejendomme, der er nævnt i § 5, stk. 1, nr. 7, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. gælder ikke for lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer. Lånegrænsen er for disse ejendomme 60 pct. af ejendommens værdi. Lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi. Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
16. I § 152 d, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 3, nr. 2 og 3,« til: »§ 5, stk. 3, nr. 2-4,«.
17. § 183, stk. 1, affattes således: Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal udarbejde en årsrapport, der består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, og oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.
18. § 183, stk. 4, affattes således: Stk. 4. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer ikke er optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan uanset stk. 2 vælge at anvende de standarder, der er nævnt i stk. 3, på deres årsrapport. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan uanset stk. 2 vælge at anvende de standarder, der er nævnt i stk. 3, på de dele af deres årsrapport, der ikke omfattes af den nævnte forordnings artikel 4.
19. § 184, stk. 2, 2. pkt., affattes således: Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.
20. I § 185, stk. 1, nr. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab«.
21. I § 185, stk. 1, nr. 3, ændres »gennemgang af« til: »redegørelse for«.
22. I § 185, stk. 2, og § 190, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«.
23. § 186, stk. 1, affattes således: Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.
24. I § 186, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«.
25. I § 186, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«.
26. § 187, stk. 1, affattes således: For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 186, skal kravene i stk. 2 og 3 opfyldes.
27. § 193, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 190. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.
28. I § 204 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 skal meddeles ansøgeren senest 2 måneder efter ansøgningens modtagelse. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal afgørelse meddeles senest 2 måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes en afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse. Fristerne forlænges med 3 måneder, når afgørelsen skal afvente meddelelse om indsigelser, jf. stk. 5 og 6. Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 kan blandt andet nægtes, hvis sammenlægningen strider mod væsentlige samfundshensyn. Stk. 2-7 bliver herefter stk. 4-9.
29. I § 204, stk. 4, 1. pkt., som bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 5«.
30. § 224, stk. 5 og 6, affattes således: Stk. 5. Har et forsikringsselskab ikke inden for de frister, som Finanstilsynet har fastsat, gennemført de foranstaltninger, som er angivet i de genoprettelsesplaner, der nævnes i § 248, stk. 1 og 2, kan tilladelsen som forsikringsselskab inddrages. Stk. 6. Har en operatør af et reguleret marked tilladelse til at drive multilaterale handelsfaciliteter i medfør af § 9, stk. 9, kan tilladelsen hertil inddrages, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3 eller 4, eller kapitalkravene i § 9, stk. 9, og § 125, stk. 1 og 4-6, ikke er opfyldt.
31. Efter § 333 indsættes før kapitel 19 a: Afsnit IX a Penge- og Pensionspanelet
32. § 351 affattes således: § 351. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en direktør i den finansielle virksomhed inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2, ikke kan bestride hvervet. Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod direktøren i en straffesag om overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 64, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 64, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af påbuddet. Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af den finansielle virksomhed og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 7. Har den finansielle virksomhed ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.
33. I § 360, stk. 2, ændres »nr. 21« til: »nr. 22«.
34. § 361, stk. 1, nr. 12, affattes således: 12) Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis markedsværdi af de handlede værdipapirer er på 1 mia. kr. eller derover ved udgangen af året, betaler 40.000 kr. årligt. Hvis markedsværdien af de handlede værdipapirer er på 250 mio. kr. og derover, men under 1 mia. kr. ved udgangen af året, betales 20.000 kr. årligt, og hvis markedsværdien af de handlede værdipapirer er på under 250 mio. kr. ved udgangen af året betales 10.000 kr. årligt. Afdelinger af investeringsforeninger og specialforeninger, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, betaler 5.000 kr. årligt.
35. § 361, stk. 1, nr. 14, affattes således: 14) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder om Finanstilsynets godkendelse af et prospekt i henhold til kapitel 6 i lov om værdipapirhandel m.v., betaler 25.000 kr. i afgift pr. anmodning.
36. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 23: 23) Værdipapirhandlere, som er forpligtet til at indberette transaktioner med værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked til Finanstilsynet efter § 33, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., betaler årligt: a) 2.000 kr. for op til 10.000 transaktioner, b) 10.000 kr. for mellem 10.000 og 100.000 transaktioner, c) 65.000 kr. for mellem 100.000 og 1 mio. transaktioner, og d) 275.000 kr. for over 1 mio. transaktioner.
37. § 373, stk. 1-3, affattes således: Overtrædelse af § 7, stk. 1-6, § 8, stk. 1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1-4, § 11, stk. 1-4, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28, § 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, §§ 36 og 38, § 39, stk. 1, 3, 4 og 6, §§ 40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, §§ 52 og 53, § 61, stk. 1 og 6-8, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, §§ 65-67, § 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76 og 78, § 92, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2 og 3, §§ 103-106 og 117, § 118, stk. 3, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1-4, 7 og 8, § 125, stk. 1-3, 5 og 7, § 126, stk. 1, 2 og 8, § 129, stk. 4, § 134, nr. 7, § 138, nr. 8, § 145, stk. 1-3 og stk. 4, 1. pkt., § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150-152, § 153, stk. 1, §§ 154 og 170-175, § 182, stk. 1 og 2, § 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200-203, § 204, stk. 1, § 217, § 218, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 226, stk. 1, 2 og 5, § 227, § 308, stk. 1, 2 og 7, §§ 309 og 310, § 317, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 320, stk. 1, § 321, § 322, stk. 2, §§ 329 og 331, § 334, § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j, §§ 377, 379 og 381 og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16 f, stk. 1-3, § 50, stk. 1, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk. 1, § 70, § 71, stk. 1, § 72, stk. 1 og 2 og stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 77, § 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 108, stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122 og 123, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 c, stk. 2, § 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2 og 4, §§ 158, 159 og 167, § 183, stk. 1, 1. pkt., § 183, stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 189-191, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, og § 199, stk. 2 og 5, samt artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder straffes med bøde. På samme måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten i § 152 a, stk. 2, 1. pkt. Stk. 3. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 348, stk. 2, 1. pkt., eller § 350, stk. 1, samt overtrædelser af aktieselskabslovens § 52, stk. 1. Med bøde straffes endvidere den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 351, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt.
38. I § 374 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Stk. 3. Undlader en finansiel virksomhed at efterkomme et påbud meddelt i medfør af § 351, stk. 1 og 3, 1. pkt., kan virksomheden pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder. Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
39. To steder i § 374, stk. 5, 1. pkt., som bliver stk. 6, 1. pkt., og ét sted i § 374, stk. 6, som bliver stk. 7, ændres »pålæg« til: »påbud«.
40. I § 374, stk. 5, 2. pkt., ændres »pålægget« til: »påbuddet«.
41. § 402 affattes således: § 402. Regler fastsat i medfør af lovens § 72, stk. 5, om fondsmæglerselskabers og investeringsselskabers placering af kunders midler på en særlig kundekonto finder tilsvarende anvendelse på kunders midler, der er modtaget før 1. juni 2000. Stk. 2. Konkurslovens regler om omstødelse finder tilsvarende anvendelse på kunders midler, der i medfør af stk. 1 overføres til en særlig kundekonto.
42. Bilag 4, AFSNIT A, nr. 1, affattes således: 1) Modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.
§ 2
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 4. september 2007, som ændret ved §§ 1 og 2 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, foretages følgende ændringer: Nr. 1. I § 9, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«. Nr. 2. § 9, stk. 2, nr. 2, affattes således: 2) har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, eller Nr. 3. Efter § 12 d indsættes: § 12 e. Finanstilsynet kan påbyde et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at afsætte en direktør i selskabet omfattet af § 7, stk. 1, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 9, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 9, stk. 2, ikke kan bestride hvervet. Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om værdipapirhandel m.v. eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 9, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 9, stk. 2, nr. 2 eller 3, skal fremgå af påbuddet. Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af selskabet omfattet af § 7, stk. 1, og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 7. Har selskabet omfattet af § 7, stk. 1, ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 92, stk. 1, nr. 4. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 92, stk. 1, nr. 4, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3. Nr. 4. § 12 f ophæves. Nr. 5. I § 16, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: Operatører af regulerede markeder er ikke omfattet af forpligtelsen i 1. pkt., hvis det på det regulerede marked klart fremgår, hvilke regler der er knyttet til de værdipapirer, som er optaget til handel på det pågældende regulerede marked. Nr. 6. I § 27, stk. 11, nr. 2, ændres: »offentlige« til: »offentligretlige«. Nr. 7. I § 28 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således: Ledende medarbejdere i selskaber, der udsteder aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel på et sådant marked, skal give det udstedende selskab meddelelse om transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører selskabets aktier eller andre værdipapirer, som er knyttet til sådanne aktier. Nr. 8. § 29, stk. 1, affattes således: Enhver, der besidder aktier i selskaber, hvor disse aktier er optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller er optaget til handel på en alternativ markedsplads, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde hurtigst muligt give meddelelse til selskabet om besiddelser af aktier i dette. Samtidig med meddelelsen til selskabet skal den pågældende indsende oplysningerne om besiddelserne til Finanstilsynet. Efter modtagelsen af meddelelsen skal selskabet hurtigst muligt offentliggøre indholdet af meddelelsen. Nr. 9. I § 31, stk. 1, indsættes efter »alternativ markedsplads,«: »til en erhverver eller til personer, der handler i forståelse med denne,«. Nr. 10. I § 32, stk. 2, ændres »notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked« til: »handel på et reguleret marked«. Nr. 11. I § 37, stk. 1, ændres »notering eller handel på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads« til: »handel på et reguleret marked«. Nr. 12. I § 37, stk. 5, ændres »den enkelte fondsbørs eller autoriserede markedsplads« til: »det regulerede marked«. Nr. 13. I § 42 d, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.: Selskaber, der driver alternative markedspladser, er ikke omfattet af forpligtelsen i 1. pkt., hvis det på den alternative markedsplads klart fremgår, hvilke regler der er knyttet til værdipapirer, der er optaget til handel på den pågældende alternative markedsplads. Nr. 14. I § 57 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »direktiv 93/22/EØF« til: »direktiv 2004/39/EØF«. Nr. 15. I § 57 a, stk. 3, § 84 b, stk. 3, § 84 c, stk. 6, og § 91, stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres »pålæg« til: »påbud«. Nr. 16. I § 58 b, stk. 1, nr. 3, litra b, ændres »direktiv 93/22/EØS« til: »direktiv 2004/39/EØS«. Nr. 17. I § 62, stk. 1, nr. 6, ændres »og« til: »,«. Nr. 18. I § 62, stk. 1, nr. 7, ændres »institut.« til: »institut, og«. Nr. 19. I § 62, stk. 1, nr. 8, ændres »Investeringsselskaber« til: »investeringsselskaber«. Nr. 20. § 83 affattes således: § 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12 b, stk. 1 og 2. Stk. 2. Fondsrådet skal for udstedere af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, kontrollere, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finansiel virksomhed, i §§ 55-56 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og årsregnskabsloven er overholdt. Fondsrådet skal tillige kontrollere, at regler udstedt i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed, § 68 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og årsregnskabsloven er overholdt, ligesom Fondsrådet kontrollerer overholdelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Fondsrådet udøver i den forbindelse de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i henhold til § 197 i lov om finansiel virksomhed, § 69 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og de beføjelser, der er tillagt Fondsrådet i henhold til § 159 a i årsregnskabsloven. Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virker som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne i den forbindelse. Stk. 3. Kontrollen efter stk. 2 omfatter også kontrol af reglerne for finansiel information i års- og delårsrapporter fra udstedere fra lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, som disse regler er fastlagt i den regnskabslovgivning, de pågældende udstedere er omfattet af, jf. § 27, stk. 7. Ved udførelsen af kontrollen kan Fondsrådet 1) yde vejledning, 2) påtale overtrædelser, 3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør, og 4) give påbud om ændring af et forhold, herunder påbud om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Stk. 4. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra handel på et reguleret marked. Stk. 5. Ved Fondsrådets kontrol af overholdelsen af regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i henhold til stk. 2-4 har Fondsrådet de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i § 87, stk. 1-3 og 6, jf. dog § 83 b, stk. 3 og 4. Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand. Fondsrådet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand i forbindelse med rådets kontrol efter stk. 2-4. Stk. 7. § 346, stk. 4, og § 356 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov. Stk. 8. Finanstilsynet udarbejder årligt en liste over regulerede markeder til opfyldelse af artikel 47 i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet). Stk. 9. Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi- og erhvervsministeren en rapport over status for udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik og om erfaringerne med reglernes anvendelse, jf. § 3, stk. 2. Stk. 10. Regler udstedt i medfør af § 18, stk. 2, nr. 4, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 33, stk. 5, § 40, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, § 52, stk. 1 og 2, § 54, stk. 4, og § 71, stk. 1, samt ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet. Nr. 21. § 93, stk. 1, 3. pkt., ophæves. Nr. 22. I § 93 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud efter § 3, stk. 1 og 2. Med bøde straffes et bestyrelsesmedlem i en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, der ikke efterkommer et påbud, som er givet efter § 12, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt. Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
1. I § 9, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«.
2. § 9, stk. 2, nr. 2, affattes således: 2) har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, eller
3. Efter § 12 d indsættes: § 12 e. Finanstilsynet kan påbyde et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at afsætte en direktør i selskabet omfattet af § 7, stk. 1, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 9, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 9, stk. 2, ikke kan bestride hvervet. Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om værdipapirhandel m.v. eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 9, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 9, stk. 2, nr. 2 eller 3, skal fremgå af påbuddet. Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af selskabet omfattet af § 7, stk. 1, og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 7. Har selskabet omfattet af § 7, stk. 1, ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 92, stk. 1, nr. 4. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 92, stk. 1, nr. 4, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.
4. § 12 f ophæves.
5. I § 16, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: Operatører af regulerede markeder er ikke omfattet af forpligtelsen i 1. pkt., hvis det på det regulerede marked klart fremgår, hvilke regler der er knyttet til de værdipapirer, som er optaget til handel på det pågældende regulerede marked.
6. I § 27, stk. 11, nr. 2, ændres: »offentlige« til: »offentligretlige«.
7. I § 28 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således: Ledende medarbejdere i selskaber, der udsteder aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel på et sådant marked, skal give det udstedende selskab meddelelse om transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører selskabets aktier eller andre værdipapirer, som er knyttet til sådanne aktier.
8. § 29, stk. 1, affattes således: Enhver, der besidder aktier i selskaber, hvor disse aktier er optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller er optaget til handel på en alternativ markedsplads, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde hurtigst muligt give meddelelse til selskabet om besiddelser af aktier i dette. Samtidig med meddelelsen til selskabet skal den pågældende indsende oplysningerne om besiddelserne til Finanstilsynet. Efter modtagelsen af meddelelsen skal selskabet hurtigst muligt offentliggøre indholdet af meddelelsen.
9. I § 31, stk. 1, indsættes efter »alternativ markedsplads,«: »til en erhverver eller til personer, der handler i forståelse med denne,«.
10. I § 32, stk. 2, ændres »notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked« til: »handel på et reguleret marked«.
11. I § 37, stk. 1, ændres »notering eller handel på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads« til: »handel på et reguleret marked«.
12. I § 37, stk. 5, ændres »den enkelte fondsbørs eller autoriserede markedsplads« til: »det regulerede marked«.
13. I § 42 d, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.: Selskaber, der driver alternative markedspladser, er ikke omfattet af forpligtelsen i 1. pkt., hvis det på den alternative markedsplads klart fremgår, hvilke regler der er knyttet til værdipapirer, der er optaget til handel på den pågældende alternative markedsplads.
14. I § 57 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »direktiv 93/22/EØF« til: »direktiv 2004/39/EØF«.
15. I § 57 a, stk. 3, § 84 b, stk. 3, § 84 c, stk. 6, og § 91, stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres »pålæg« til: »påbud«.
16. I § 58 b, stk. 1, nr. 3, litra b, ændres »direktiv 93/22/EØS« til: »direktiv 2004/39/EØS«.
17. I § 62, stk. 1, nr. 6, ændres »og« til: »,«.
18. I § 62, stk. 1, nr. 7, ændres »institut.« til: »institut, og«.
19. I § 62, stk. 1, nr. 8, ændres »Investeringsselskaber« til: »investeringsselskaber«.
20. § 83 affattes således: § 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12 b, stk. 1 og 2. Stk. 2. Fondsrådet skal for udstedere af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, kontrollere, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finansiel virksomhed, i §§ 55-56 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og årsregnskabsloven er overholdt. Fondsrådet skal tillige kontrollere, at regler udstedt i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed, § 68 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og årsregnskabsloven er overholdt, ligesom Fondsrådet kontrollerer overholdelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Fondsrådet udøver i den forbindelse de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i henhold til § 197 i lov om finansiel virksomhed, § 69 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og de beføjelser, der er tillagt Fondsrådet i henhold til § 159 a i årsregnskabsloven. Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virker som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne i den forbindelse. Stk. 3. Kontrollen efter stk. 2 omfatter også kontrol af reglerne for finansiel information i års- og delårsrapporter fra udstedere fra lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, som disse regler er fastlagt i den regnskabslovgivning, de pågældende udstedere er omfattet af, jf. § 27, stk. 7. Ved udførelsen af kontrollen kan Fondsrådet 1) yde vejledning, 2) påtale overtrædelser, 3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør, og 4) give påbud om ændring af et forhold, herunder påbud om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Stk. 4. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra handel på et reguleret marked. Stk. 5. Ved Fondsrådets kontrol af overholdelsen af regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i henhold til stk. 2-4 har Fondsrådet de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i § 87, stk. 1-3 og 6, jf. dog § 83 b, stk. 3 og 4. Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand. Fondsrådet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand i forbindelse med rådets kontrol efter stk. 2-4. Stk. 7. § 346, stk. 4, og § 356 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov. Stk. 8. Finanstilsynet udarbejder årligt en liste over regulerede markeder til opfyldelse af artikel 47 i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet). Stk. 9. Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi- og erhvervsministeren en rapport over status for udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik og om erfaringerne med reglernes anvendelse, jf. § 3, stk. 2. Stk. 10. Regler udstedt i medfør af § 18, stk. 2, nr. 4, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 33, stk. 5, § 40, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, § 52, stk. 1 og 2, § 54, stk. 4, og § 71, stk. 1, samt ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet.
21. § 93, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
22. I § 93 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud efter § 3, stk. 1 og 2. Med bøde straffes et bestyrelsesmedlem i en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, der ikke efterkommer et påbud, som er givet efter § 12, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt. Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
§ 3
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1412 af 10. december 2007, foretages følgende ændringer: Nr. 1. I § 33 c, stk. 1, indsættes efter »§§ 3-5«: », jf. dog stk. 2-4«. Nr. 2. I § 33 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Lånegrænsen for de i § 5, stk. 1, nr. 7, nævnte ejendomme gælder ikke for lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer. Lånegrænsen er for disse ejendomme 60 pct. af ejendommens værdi. Lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi. Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10. Nr. 3. I § 33 c, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 3, nr. 2 og 3,« til: »§ 5, stk. 3, nr. 2-4,«. Nr. 4. I § 33 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »lånegrænserne herfor,« til: »de lånegrænser, der var gældende på det tidspunkt, hvor lånet er ydet,«.
1. I § 33 c, stk. 1, indsættes efter »§§ 3-5«: », jf. dog stk. 2-4«.
2. I § 33 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Lånegrænsen for de i § 5, stk. 1, nr. 7, nævnte ejendomme gælder ikke for lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer. Lånegrænsen er for disse ejendomme 60 pct. af ejendommens værdi. Lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi. Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
3. I § 33 c, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 3, nr. 2 og 3,« til: »§ 5, stk. 3, nr. 2-4,«.
4. I § 33 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »lånegrænserne herfor,« til: »de lånegrænser, der var gældende på det tidspunkt, hvor lånet er ydet,«.
§ 4
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer: Nr. 1. I § 23 a, stk. 3, nr. 1, ændres »idømt« til: »pålagt«. Nr. 2. § 23 a, stk. 3, nr. 2, affattes således: 2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, eller Nr. 3. § 37, stk. 1, affattes således: Firmapensionskasser skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, samt oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten. Nr. 4. § 38, stk. 2, 2. pkt., affattes således: Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i tide. Nr. 5. I § 39, stk. 1, nr. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab«. Nr. 6. I § 39, stk. 1, nr. 3, ændres »gennemgang af« til: »redegørelse for«. Nr. 7. I § 39, stk. 2, og § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«. Nr. 8. § 40, stk. 1, affattes således: Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler. Nr. 9. I § 40, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«. Nr. 10. I § 40, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«. Nr. 11. § 41, stk. 1, affattes således: For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 40, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes. Nr. 12. § 44 c, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 44. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Nr. 13. § 46 f, stk. 4, affattes således: Stk. 4. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, investeringsinstitutter og foreninger omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3. Sådanne investeringer kan i relation til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 46 e, stk. 1, nr. 1-3, betragtes som aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3. Nr. 14. § 65 b affattes således: § 65 b. Finanstilsynet kan påbyde en firmapensionskasse at afsætte en direktør i firmapensionskassen, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 23 a, stk. 3, ikke kan bestride stillingen. Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en firmapensionskasse at nedlægge sit hverv, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 23 a, stk. 3, ikke kan bestride hvervet. Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en firmapensionskasse at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om tilsyn med firmapensionskasser eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 23 a, stk. 3, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en firmapensionskasse at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 23 a, stk. 3, nr. 2 eller 3, skal fremgå af påbuddet. Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af firmapensionskassen og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Nr. 15. § 71, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Med bøde straffes en firmapensionskasse, der ikke efterkommer et påbud efter § 6 a, stk. 1, 2. pkt., eller § 61. Med bøde straffes endvidere et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud efter § 65 b, stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Nr. 16. I § 72 indsættes efter »direktion,«: »en pensionskasse som sådan,«.
1. I § 23 a, stk. 3, nr. 1, ændres »idømt« til: »pålagt«.
2. § 23 a, stk. 3, nr. 2, affattes således: 2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, eller
3. § 37, stk. 1, affattes således: Firmapensionskasser skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, samt oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.
4. § 38, stk. 2, 2. pkt., affattes således: Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.
5. I § 39, stk. 1, nr. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab«.
6. I § 39, stk. 1, nr. 3, ændres »gennemgang af« til: »redegørelse for«.
7. I § 39, stk. 2, og § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«.
8. § 40, stk. 1, affattes således: Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.
9. I § 40, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«.
10. I § 40, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«.
11. § 41, stk. 1, affattes således: For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 40, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.
12. § 44 c, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 44. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.
13. § 46 f, stk. 4, affattes således: Stk. 4. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, investeringsinstitutter og foreninger omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3. Sådanne investeringer kan i relation til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 46 e, stk. 1, nr. 1-3, betragtes som aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3.
14. § 65 b affattes således: § 65 b. Finanstilsynet kan påbyde en firmapensionskasse at afsætte en direktør i firmapensionskassen, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 23 a, stk. 3, ikke kan bestride stillingen. Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en firmapensionskasse at nedlægge sit hverv, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 23 a, stk. 3, ikke kan bestride hvervet. Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en firmapensionskasse at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om tilsyn med firmapensionskasser eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 23 a, stk. 3, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en firmapensionskasse at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 23 a, stk. 3, nr. 2 eller 3, skal fremgå af påbuddet. Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af firmapensionskassen og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
15. § 71, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Med bøde straffes en firmapensionskasse, der ikke efterkommer et påbud efter § 6 a, stk. 1, 2. pkt., eller § 61. Med bøde straffes endvidere et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud efter § 65 b, stk. 2 og stk. 3, 3. pkt.
16. I § 72 indsættes efter »direktion,«: »en pensionskasse som sådan,«.
§ 5
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 401 af 25. april 2007, foretages følgende ændringer: Nr. 1. I § 8, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«. Nr. 2. § 8, stk. 2, nr. 2, affattes således: 2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, eller Nr. 3. § 22, stk. 1, nr. 4, affattes således: 4) et medlem af forsikringsmæglervirksomhedens bestyrelse, direktion eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person ikke længere kan bestride sit hverv eller sin stilling, jf. § 8, stk. 2, Nr. 4. I § 22, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer: 5) virksomheden ikke længere har ansat mindst en person med Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsmægling i overensstemmelse med virksomhedens tilladelse.
1. I § 8, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«.
2. § 8, stk. 2, nr. 2, affattes således: 2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, eller
3. § 22, stk. 1, nr. 4, affattes således: 4) et medlem af forsikringsmæglervirksomhedens bestyrelse, direktion eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person ikke længere kan bestride sit hverv eller sin stilling, jf. § 8, stk. 2,
4. I § 22, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer: 5) virksomheden ikke længere har ansat mindst en person med Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsmægling i overensstemmelse med virksomhedens tilladelse.
Stk. 1. Nr. 5 og 6 bliver herefteter nr. 6 og 7. Nr. 1. I § 22, stk. 2, nr. 3, ændres »opfylder betingelserne i« til: »kan bestride sin stilling, jf.«. Nr. 2. Efter § 22 indsættes: § 22 a. Finanstilsynet kan påbyde en forsikringsmæglervirksomhed at afsætte en direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 8, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en forsikringsmæglervirksomhed at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 8, stk. 2, ikke kan bestride hvervet. Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en forsikringsmæglervirksomhed at afsætte en direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om forsikringsformidling eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 8, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en forsikringsmæglervirksomhed at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 8, stk. 2, nr. 2 eller 3, skal fremgå af påbuddet. Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af forsikringsmæglervirksomheden og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør, det pågældende bestyrelsesmedlem eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 7. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på en forsikringsmægler, der er meddelt tilladelse af Finanstilsynet til at udøve forsikringsmægling i en enkeltmandsvirksomhed eller som ansat i en forsikringsmæglervirksomhed, jf. § 6 og § 7. Stk. 8. Har forsikringsmæglervirksomheden ikke afsat direktøren eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 22, stk. 1, nr. 4. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 22, stk. 1, nr. 4, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3. Nr. 3. I § 54, stk. 1, indsættes som nr. 1: 1) den, som ikke efterkommer et påbud efter § 22 a, stk. 1 og 2,
5. I § 22, stk. 2, nr. 3, ændres »opfylder betingelserne i« til: »kan bestride sin stilling, jf.«.
6. Efter § 22 indsættes: § 22 a. Finanstilsynet kan påbyde en forsikringsmæglervirksomhed at afsætte en direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 8, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en forsikringsmæglervirksomhed at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 8, stk. 2, ikke kan bestride hvervet. Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en forsikringsmæglervirksomhed at afsætte en direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om forsikringsformidling eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 8, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en forsikringsmæglervirksomhed at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 8, stk. 2, nr. 2 eller 3, skal fremgå af påbuddet. Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af forsikringsmæglervirksomheden og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør, det pågældende bestyrelsesmedlem eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 7. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på en forsikringsmægler, der er meddelt tilladelse af Finanstilsynet til at udøve forsikringsmægling i en enkeltmandsvirksomhed eller som ansat i en forsikringsmæglervirksomhed, jf. § 6 og § 7. Stk. 8. Har forsikringsmæglervirksomheden ikke afsat direktøren eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 22, stk. 1, nr. 4. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 22, stk. 1, nr. 4, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.
7. I § 54, stk. 1, indsættes som nr. 1: 1) den, som ikke efterkommer et påbud efter § 22 a, stk. 1 og 2,
Stk. 2. Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.
§ 6
Stk. 1. I lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2007, foretages følgende ændringer: Nr. 1. Efter § 21 indsættes: § 21 a. Aktieselskabslovens § 65 a om afholdelse af elektronisk generalforsamling finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på investeringsforeninger og specialforeninger. Nr. 2. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Vedtagelse af beslutning om, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, er kun gyldig, hvis medlemmer, som repræsenterer 25 pct. af foreningens samlede stemmeberettigede kapital, ikke stemmer imod beslutningen. Stk. 2 bliver herefter stk. 3. Nr. 3. I § 31, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«. Nr. 4. § 31, stk. 2, nr. 2, affattes således: 2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning eller indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, Nr. 5. I § 34, stk. 6, ændres »den finansielle virksomhed« til: »foreningen« og »den finansielle virksomheds« ændres til: »foreningens«. Nr. 6. § 55, stk. 1, affattes således: Foreninger skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten. Nr. 7. § 56, stk. 2, 2. pkt., affattes således: Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet kan revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i tide. Nr. 8. § 57, stk. 1, affattes således: Alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen skal underskrive årsrapporten, når den er udarbejdet og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til foreningen er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt 1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale, 2) årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens og afdelingernes aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet, og 3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens og afdelingernes aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen henholdsvis afdelingerne kan påvirkes af. Nr. 9. I § 57, stk. 2, og § 62, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«. Nr. 10. § 58, stk. 1, affattes således: Årsregnskabet skal give et retvisende billede af foreningens og de enkelte afdelingers aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler. Nr. 11. I § 58, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet«. Nr. 12. I § 58, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«. Nr. 13. § 59, stk. 1, affattes således: For at årsregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 58, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes. Nr. 14. § 65, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 62. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Nr. 15. I § 113 indsættes som stk. 3: Stk. 3. En fåmandsforening, der ønsker at ændre status til en professionel forening, skal på en generalforsamling træffe beslutning om at ændre fåmandsforeningens vedtægter, således at vedtægterne opfylder kravene til professionelle foreninger. Foreningen kan herefter lade sig registrere som professionel forening efter bestemmelserne i kapitel 15 a. Nr. 16. § 121 affattes således: § 121. Finanstilsynet kan påbyde en forening at afsætte en direktør i foreningen inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 31, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en forening at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 31, stk. 2, ikke kan bestride hvervet. Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en forening at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 31, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en forening at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 31, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af påbuddet. Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af foreningen og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 2. pkt. Afslår Finanstilsynet en anmodning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 7. Har foreningen ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 81, stk. 2, nr. 2. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 81, stk. 2, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3. Nr. 17. § 132, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Med bøde straffes bestyrelsens medlemmer i en forening, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 120, stk. 2, 1. pkt. Med bøde straffes endvidere et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 121, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt. Nr. 18. I § 133, stk. 1, indsættes efter »revisor,«: »forening,«. Nr. 19. To steder i § 133, stk. 2, 1. pkt., og ét sted i § 133, stk. 3, ændres »pålæg« til: »påbud«. Nr. 20. I § 133, stk. 2, 2. pkt., ændres »pålægget« til: »påbuddet«.
1. Efter § 21 indsættes: § 21 a. Aktieselskabslovens § 65 a om afholdelse af elektronisk generalforsamling finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på investeringsforeninger og specialforeninger.
2. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Vedtagelse af beslutning om, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, er kun gyldig, hvis medlemmer, som repræsenterer 25 pct. af foreningens samlede stemmeberettigede kapital, ikke stemmer imod beslutningen. Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. I § 31, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«.
4. § 31, stk. 2, nr. 2, affattes således: 2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning eller indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord,
5. I § 34, stk. 6, ændres »den finansielle virksomhed« til: »foreningen« og »den finansielle virksomheds« ændres til: »foreningens«.
6. § 55, stk. 1, affattes således: Foreninger skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.
7. § 56, stk. 2, 2. pkt., affattes således: Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet kan revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.
8. § 57, stk. 1, affattes således: Alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen skal underskrive årsrapporten, når den er udarbejdet og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til foreningen er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt 1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale, 2) årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens og afdelingernes aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet, og 3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens og afdelingernes aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen henholdsvis afdelingerne kan påvirkes af.
9. I § 57, stk. 2, og § 62, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«.
10. § 58, stk. 1, affattes således: Årsregnskabet skal give et retvisende billede af foreningens og de enkelte afdelingers aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.
11. I § 58, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet«.
12. I § 58, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«.
13. § 59, stk. 1, affattes således: For at årsregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 58, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.
14. § 65, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 62. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.
15. I § 113 indsættes som stk. 3: Stk. 3. En fåmandsforening, der ønsker at ændre status til en professionel forening, skal på en generalforsamling træffe beslutning om at ændre fåmandsforeningens vedtægter, således at vedtægterne opfylder kravene til professionelle foreninger. Foreningen kan herefter lade sig registrere som professionel forening efter bestemmelserne i kapitel 15 a.
16. § 121 affattes således: § 121. Finanstilsynet kan påbyde en forening at afsætte en direktør i foreningen inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 31, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en forening at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 31, stk. 2, ikke kan bestride hvervet. Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en forening at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 31, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en forening at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 31, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af påbuddet. Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af foreningen og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 2. pkt. Afslår Finanstilsynet en anmodning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 7. Har foreningen ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 81, stk. 2, nr. 2. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 81, stk. 2, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.
17. § 132, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Med bøde straffes bestyrelsens medlemmer i en forening, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 120, stk. 2, 1. pkt. Med bøde straffes endvidere et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 121, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt.
18. I § 133, stk. 1, indsættes efter »revisor,«: »forening,«.
19. To steder i § 133, stk. 2, 1. pkt., og ét sted i § 133, stk. 3, ændres »pålæg« til: »påbud«.
20. I § 133, stk. 2, 2. pkt., ændres »pålægget« til: »påbuddet«.
§ 7
Stk. 1. I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 21. juli 2006, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, § 6 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, og senest ved lov nr. 109 af 26. februar 2008, foretages følgende ændringer: Nr. 1. I § 23 a, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«. Nr. 2. § 23 a, stk. 2, nr. 2, affattes således: 2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, Nr. 3. § 25 a, stk. 1, affattes således: For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten. Nr. 4. § 25 b, 2. pkt., affattes således: Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i tide. Nr. 5. § 25 c, stk. 1, affattes således: Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspension er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt 1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale, 2) årsregnskabet giver et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspensions henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet, og 3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernen kan påvirkes af. Nr. 6. I § 25 c, stk. 2, og § 25 h, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«. Nr. 7. § 25 d, stk. 1, affattes således: Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler. Nr. 8. I § 25 d, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«. Nr. 9. I § 25 d, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«. Nr. 10. § 25 e, stk. 1, affattes således: For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 25 d, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes. Nr. 11. § 25 k, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes: Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 25 h. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Nr. 12. § 27, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes: Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 23 a, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk. 5. Finanstilsynet kan endvidere påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder kravene i § 23 a, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5, kan af Arbejdsmarkedets Tillægspension og af direktøren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at direktøren under sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 4 og 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 8. Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i § 23 a, stk. 2, underretter Finanstilsynet beskæftigelsesministeren herom. Beskæftigelsesministeren træffer herefter afgørelse om, hvorvidt bestyrelsesmedlemmet fortsat kan bestride sit hverv. Stk. 9. Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 7 underrettes beskæftigelsesministeren herom. Nr. 13. I § 32 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 27, stk. 3 og 4« til: »§ 27, stk. 3, 4 og 5«.
1. I § 23 a, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«.
2. § 23 a, stk. 2, nr. 2, affattes således: 2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord,
3. § 25 a, stk. 1, affattes således: For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.
4. § 25 b, 2. pkt., affattes således: Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.
5. § 25 c, stk. 1, affattes således: Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspension er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt 1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale, 2) årsregnskabet giver et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspensions henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet, og 3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernen kan påvirkes af.
6. I § 25 c, stk. 2, og § 25 h, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«.
7. § 25 d, stk. 1, affattes således: Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.
8. I § 25 d, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«.
9. I § 25 d, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«.
10. § 25 e, stk. 1, affattes således: For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 25 d, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.
11. § 25 k, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes: Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 25 h. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.
12. § 27, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes: Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 23 a, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk. 5. Finanstilsynet kan endvidere påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder kravene i § 23 a, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5, kan af Arbejdsmarkedets Tillægspension og af direktøren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at direktøren under sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 4 og 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 8. Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i § 23 a, stk. 2, underretter Finanstilsynet beskæftigelsesministeren herom. Beskæftigelsesministeren træffer herefter afgørelse om, hvorvidt bestyrelsesmedlemmet fortsat kan bestride sit hverv. Stk. 9. Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 7 underrettes beskæftigelsesministeren herom.
13. I § 32 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 27, stk. 3 og 4« til: »§ 27, stk. 3, 4 og 5«.
§ 8
Stk. 1. I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007, foretages følgende ændringer: Nr. 1. I § 4 a, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«. Nr. 2. § 4 a, stk. 2, nr. 2, affattes således: 2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, Nr. 3. § 8, stk. 1, affattes således: For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten. Nr. 4. § 8 a, 2. pkt., affattes således: Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i tide. Nr. 5. § 8 b, stk. 1, affattes således: Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfond er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt 1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale, 2) årsregnskabet giver et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet, og 3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernen kan påvirkes af. Nr. 6. I § 8 b, stk. 2, og § 8 g, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«. Nr. 7. § 8 c, stk. 1, affattes således: Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler. Nr. 8. I § 8 c, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«. Nr. 9. I § 8 c, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«. Nr. 10. § 8 d, stk. 1, affattes således: For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 8 c, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes. Nr. 11. § 8 j, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes: Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 8 g. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Nr. 12. § 10, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes: Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 4 a, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk. 5. Finanstilsynet kan endvidere påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 4 a, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5, kan af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og af direktøren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at direktøren under sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 4 og 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 8. Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i § 4 a, stk. 2, underretter Finanstilsynet beskæftigelsesministeren henholdsvis finansministeren afhængig af, hvem det pågældende bestyrelsesmedlem er udpeget af. Beskæftigelsesministeren henholdsvis finansministeren træffer herefter afgørelse om, hvorvidt det pågældende bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit hverv. Stk. 9. Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 6 underrettes beskæftigelsesministeren. Nr. 13. I § 14 a, stk. 1, 3. pkt., udgår »og 4«. Nr. 14. I § 14 a, stk. 1, indsættes som 4. pkt.: Med bøde straffes endvidere den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 10, stk. 4 og 5.
1. I § 4 a, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«.
2. § 4 a, stk. 2, nr. 2, affattes således: 2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord,
3. § 8, stk. 1, affattes således: For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.
4. § 8 a, 2. pkt., affattes således: Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.
5. § 8 b, stk. 1, affattes således: Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfond er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt 1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale, 2) årsregnskabet giver et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet, og 3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernen kan påvirkes af.
6. I § 8 b, stk. 2, og § 8 g, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«.
7. § 8 c, stk. 1, affattes således: Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.
8. I § 8 c, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«.
9. I § 8 c, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«.
10. § 8 d, stk. 1, affattes således: For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 8 c, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.
11. § 8 j, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes: Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 8 g. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.
12. § 10, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes: Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 4 a, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk. 5. Finanstilsynet kan endvidere påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 4 a, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5, kan af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og af direktøren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at direktøren under sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 4 og 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 8. Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i § 4 a, stk. 2, underretter Finanstilsynet beskæftigelsesministeren henholdsvis finansministeren afhængig af, hvem det pågældende bestyrelsesmedlem er udpeget af. Beskæftigelsesministeren henholdsvis finansministeren træffer herefter afgørelse om, hvorvidt det pågældende bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit hverv. Stk. 9. Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 6 underrettes beskæftigelsesministeren.
13. I § 14 a, stk. 1, 3. pkt., udgår »og 4«.
14. I § 14 a, stk. 1, indsættes som 4. pkt.: Med bøde straffes endvidere den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 10, stk. 4 og 5.
§ 9
Stk. 1. I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 577 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: Nr. 1. I § 62, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«. Nr. 2. § 62, stk. 2, nr. 2, affattes således: 2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, Nr. 3. § 64, stk. 1, affattes således: For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten. Nr. 4. § 65, 2. pkt., affattes således: Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i tide. Nr. 5. § 65 a, stk. 1, affattes således: Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt 1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale, 2) årsregnskabet giver et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet, 3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernen kan påvirkes af. Nr. 6. I § 65 a, stk. 2, og § 65 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«. Nr. 7. § 65 b, stk. 1, affattes således: Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler. Nr. 8. I § 65 b, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«. Nr. 9. I § 65 b, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«. Nr. 10. § 65 c, stk. 1, affattes således: For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 65 b, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes. Nr. 11. § 65 i, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes: Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 65 f. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Nr. 12. § 71, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes: Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at afsætte direktøren inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 62, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk. 5. Finanstilsynet kan endvidere påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at afsætte direktøren, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om arbejdsskadesikring eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 62, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5 kan af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af direktøren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt direktøren. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at direktøren under sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt i medfør af stk. 4 og 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 8. Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i § 62, stk. 2, underretter Finanstilsynet den organisation, der har udpeget medlemmet, herom. Organisationen træffer herefter afgørelse om, hvorvidt pågældende bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit hverv. Samtidig hermed orienterer Finanstilsynet beskæftigelsesministeren om underretningen. Stk. 9. Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 6 underrettes de organisationer, der her udpeget bestyrelsesmedlemmerne. Samtidig orienterer Finanstilsynet beskæftigelsesministeren om underretningen. Stk. 10. Med bøde straffes den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 71, stk. 4 og 5.
1. I § 62, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«.
2. § 62, stk. 2, nr. 2, affattes således: 2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord,
3. § 64, stk. 1, affattes således: For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.
4. § 65, 2. pkt., affattes således: Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.
5. § 65 a, stk. 1, affattes således: Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt 1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale, 2) årsregnskabet giver et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet, 3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernen kan påvirkes af.
6. I § 65 a, stk. 2, og § 65 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«.
7. § 65 b, stk. 1, affattes således: Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.
8. I § 65 b, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«.
9. I § 65 b, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«.
10. § 65 c, stk. 1, affattes således: For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 65 b, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.
11. § 65 i, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes: Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 65 f. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.
12. § 71, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes: Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at afsætte direktøren inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 62, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk. 5. Finanstilsynet kan endvidere påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at afsætte direktøren, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om arbejdsskadesikring eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 62, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5 kan af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af direktøren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt direktøren. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at direktøren under sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt i medfør af stk. 4 og 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 8. Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i § 62, stk. 2, underretter Finanstilsynet den organisation, der har udpeget medlemmet, herom. Organisationen træffer herefter afgørelse om, hvorvidt pågældende bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit hverv. Samtidig hermed orienterer Finanstilsynet beskæftigelsesministeren om underretningen. Stk. 9. Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 6 underrettes de organisationer, der her udpeget bestyrelsesmedlemmerne. Samtidig orienterer Finanstilsynet beskæftigelsesministeren om underretningen. Stk. 10. Med bøde straffes den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 71, stk. 4 og 5.
§ 10
Stk. 1. I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 11. maj 2007, foretages følgende ændringer: Nr. 1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »(EU-tidende 2005, L 309, s. 15)«: » og Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1. august 2006 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60 for så vidt angår definitionen af »politisk udsat person« og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang, (EU-tidende 2006, L 214, s. 29)« Nr. 2. I § 1, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »nr. 1-8«: », 11 og 12«. Nr. 3. I § 1, stk. 1, nr. 10, ændres »innovationsforeninger« til: »professionelle foreninger«. Nr. 4. § 3, stk. 1, nr. 6, affattes således: 6) Politisk udsatte personer: Personer, som har eller har haft et højerestående offentligt hverv, sådanne personers umiddelbare familiemedlemmer, eller personer, der er kendt som deres nære samarbejdspartnere. Nr. 5. I § 3 indsættes som stk. 2: Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvad der skal forstås ved politisk udsatte personer i stk. 1, nr. 6. Nr. 6. § 12, stk. 3, 2. pkt., affattes således: Virksomhedens ejer- og kontrolstruktur skal klarlægges, og virksomhedens reelle ejere skal legitimeres, jf. dog § 21, stk. 1, nr. 2. Nr. 7. § 15 affattes således: § 15. En virksomhed eller person omfattet af denne lov skal fastslå, om den, de har kontakt med, handler på egne vegne eller handler på vegne af en anden persons eller virksomhed. Hvis vedkommende handler på en anden person eller virksomheds vegne, skal den reelle kundes identitet m.v. tillige kræves oplyst i overensstemmelse med § 12. Nr. 8. I § 16, stk. 1, ændres »Rådets forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler,« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler,«. Nr. 9. I § 17, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ansvarlig for at opfylde kravene i § 12, stk. 1-4«: », og træffe rimelige foranstaltninger for at sikre sig, at de i 1. pkt. nævnte lande har gennemført kravene i 3. hvidvaskdirektiv«. Nr. 10. I § 18 indsættes som 3. pkt.: Den modtagende virksomhed eller person er ansvarlig for, at de relevante identifikations- og kontroloplysninger samt anden relevant dokumentation på anmodning kan indhentes hurtigt. Nr. 11. I § 19, stk. 3, nr. 3, ændres »og« til: »,«. Nr. 12. I § 19, stk. 3, nr. 4, ændres ».« til: », og«. Nr. 13. I § 19, stk. 3, indsættes som nr. 5: 5) dokumentere fastlæggelsen af ansvarsfordelingen mellem instituttet og korrespondentbanken. Nr. 14. I § 19 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: Stk. 5. For kundeforhold med en politisk udsat person bosiddende i et andet land, skal den øverste daglige ledelse godkende fortsættelse af kundeforhold, som er etableret før den 1. januar 2007. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7. Nr. 15. I § 21, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »har midler på en notars eller advokats«: »fælles«. Nr. 16. I § 25 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Stk. 3. De af § 1 omfattede virksomheder og personer skal sørge for, at den i stk. 2 udpegede ledelsesperson har adgang til kundeoplysninger og andre relevante oplysninger for at sikre, at virksomheder og personer overholder pligterne efter denne lov. Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6. Nr. 17. I § 27, stk. 3, ændres »bogboldere« til: »bogholdere«. Nr. 18. I § 32, stk. 1 og 3, § 34, stk. 1 og 3, som bliver stk. 5, samt § 36 ændres »forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler«. Nr. 19. I § 34, stk. 2, indsættes efter »hos Finanstilsynet«: »for at kunne udøve denne virksomhed.« Nr. 20. I § 34 indsættes efter stk. 2 som nye stykker: Stk. 3. Finanstilsynet skal nægte at registrere de i stk. 2 nævnte personer og virksomheder, hvis de nævnte personer eller medlemmer af ledelsen eller reelle ejere af virksomheden er dømt for et strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Straffelovens § 78, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Finanstilsynet skal afregistrere de i stk. 2 nævnte personer og virksomheder, hvis en registreret person eller et medlem af ledelsen eller reelle ejere af en registreret virksomhed er dømt for et strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Straffelovens § 78, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7. Nr. 21. Efter § 34 indsættes før overskriften »Tilbagemelding«: Kapitel 9 Nr. 22. I § 35, stk. 1, ændres »Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet« til: »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet«. Nr. 23. § 37, stk. 1, affattes således: Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, § 6, stk. 2, 2. pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt., stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., § 11, § 12, stk. 1-6, § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., §§ 14 og 15, § 16, stk. 1, § 19, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3-5, § 23, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., § 24, § 25, stk. 1-4, § 27, stk. 1, § 30, 2. pkt., § 31, stk. 1, § 32, stk. 3, og § 34, stk. 2 og 5, straffes med bøde. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 35, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens regler. Nr. 24. I § 37, stk. 4, ændres »§ 34, stk. 3« til: »§ 34, stk. 5«. Nr. 25. I § 37, stk. 5, ændres »§ 34, stk. 5« til: »§ 34, stk. 7«. Nr. 26. I § 37, stk. 6, ændres »artikel 13, stk. 4,« til: »artikel 13, stk. 3-5,« og »Rådets forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler« ændres til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler«.
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »(EU-tidende 2005, L 309, s. 15)«: » og Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1. august 2006 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60 for så vidt angår definitionen af »politisk udsat person« og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang, (EU-tidende 2006, L 214, s. 29)«
2. I § 1, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »nr. 1-8«: », 11 og 12«.
3. I § 1, stk. 1, nr. 10, ændres »innovationsforeninger« til: »professionelle foreninger«.
4. § 3, stk. 1, nr. 6, affattes således: 6) Politisk udsatte personer: Personer, som har eller har haft et højerestående offentligt hverv, sådanne personers umiddelbare familiemedlemmer, eller personer, der er kendt som deres nære samarbejdspartnere.
5. I § 3 indsættes som stk. 2: Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvad der skal forstås ved politisk udsatte personer i stk. 1, nr. 6.
6. § 12, stk. 3, 2. pkt., affattes således: Virksomhedens ejer- og kontrolstruktur skal klarlægges, og virksomhedens reelle ejere skal legitimeres, jf. dog § 21, stk. 1, nr. 2.
7. § 15 affattes således: § 15. En virksomhed eller person omfattet af denne lov skal fastslå, om den, de har kontakt med, handler på egne vegne eller handler på vegne af en anden persons eller virksomhed. Hvis vedkommende handler på en anden person eller virksomheds vegne, skal den reelle kundes identitet m.v. tillige kræves oplyst i overensstemmelse med § 12.
8. I § 16, stk. 1, ændres »Rådets forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler,« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler,«.
9. I § 17, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ansvarlig for at opfylde kravene i § 12, stk. 1-4«: », og træffe rimelige foranstaltninger for at sikre sig, at de i 1. pkt. nævnte lande har gennemført kravene i 3. hvidvaskdirektiv«.
10. I § 18 indsættes som 3. pkt.: Den modtagende virksomhed eller person er ansvarlig for, at de relevante identifikations- og kontroloplysninger samt anden relevant dokumentation på anmodning kan indhentes hurtigt.
11. I § 19, stk. 3, nr. 3, ændres »og« til: »,«.
12. I § 19, stk. 3, nr. 4, ændres ».« til: », og«.
13. I § 19, stk. 3, indsættes som nr. 5: 5) dokumentere fastlæggelsen af ansvarsfordelingen mellem instituttet og korrespondentbanken.
14. I § 19 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: Stk. 5. For kundeforhold med en politisk udsat person bosiddende i et andet land, skal den øverste daglige ledelse godkende fortsættelse af kundeforhold, som er etableret før den 1. januar 2007. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
15. I § 21, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »har midler på en notars eller advokats«: »fælles«.
16. I § 25 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Stk. 3. De af § 1 omfattede virksomheder og personer skal sørge for, at den i stk. 2 udpegede ledelsesperson har adgang til kundeoplysninger og andre relevante oplysninger for at sikre, at virksomheder og personer overholder pligterne efter denne lov. Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
17. I § 27, stk. 3, ændres »bogboldere« til: »bogholdere«.
18. I § 32, stk. 1 og 3, § 34, stk. 1 og 3, som bliver stk. 5, samt § 36 ændres »forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler«.
19. I § 34, stk. 2, indsættes efter »hos Finanstilsynet«: »for at kunne udøve denne virksomhed.«
20. I § 34 indsættes efter stk. 2 som nye stykker: Stk. 3. Finanstilsynet skal nægte at registrere de i stk. 2 nævnte personer og virksomheder, hvis de nævnte personer eller medlemmer af ledelsen eller reelle ejere af virksomheden er dømt for et strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Straffelovens § 78, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Finanstilsynet skal afregistrere de i stk. 2 nævnte personer og virksomheder, hvis en registreret person eller et medlem af ledelsen eller reelle ejere af en registreret virksomhed er dømt for et strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Straffelovens § 78, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.
21. Efter § 34 indsættes før overskriften »Tilbagemelding«: Kapitel 9
22. I § 35, stk. 1, ændres »Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet« til: »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet«.
23. § 37, stk. 1, affattes således: Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, § 6, stk. 2, 2. pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt., stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., § 11, § 12, stk. 1-6, § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., §§ 14 og 15, § 16, stk. 1, § 19, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3-5, § 23, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., § 24, § 25, stk. 1-4, § 27, stk. 1, § 30, 2. pkt., § 31, stk. 1, § 32, stk. 3, og § 34, stk. 2 og 5, straffes med bøde. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 35, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens regler.
24. I § 37, stk. 4, ændres »§ 34, stk. 3« til: »§ 34, stk. 5«.
25. I § 37, stk. 5, ændres »§ 34, stk. 5« til: »§ 34, stk. 7«.
26. I § 37, stk. 6, ændres »artikel 13, stk. 4,« til: »artikel 13, stk. 3-5,« og »Rådets forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler« ændres til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler«.
§ 11
Stk. 1. I lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 29. august 2001, som ændret ved § 43 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: Nr. 1. Fodnoten til lovens titel affattes således: Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 86/378 af 24. juli 1986, EF-Tidende 1986 L 225, s. 40 (gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger), som ændret ved Rådets direktiv nr. 96/97 af 20. december 1996, EF-Tidende 1997 L 46, s. 20 (ændring af direktiv 86/378/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/54/EF af 5. juli 2006, EU-Tidende 2006 L 204, s. 23 (gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning)). Nr. 2. I § 1, stk. 1, indsættes efter »mænd og kvinder i«: »den erhvervsaktive del af befolkningen, herunder selvstændigt erhvervsdrivende, arbejdstagere, der midlertidigt er uden arbejde på grund af sygdom, graviditet og barsel, ulykke eller ufrivillig arbejdsløshed, og personer, der søger arbejde, på pensionerede og invalide arbejdstagere samt disse arbejdstageres ydelsesberettigede pårørende, i forbindelse med«. Nr. 3. I § 1, stk. 4, indsættes efter »graviditet,«: »barsel,«. Nr. 4. I § 2 ændres »§ 11, stk. 3.« til: »§ 11, stk. 4.« Nr. 5. Efter § 3 indsættes i kapitel 1: § 3 a. Forskelsbehandling omfatter: 1) Chikane og sexchikane samt dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd. 2) Instruktion om forskelsbehandling af en person på grund af køn. 3) Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under fravær i 14 ugers barselsorlov efter fødslen. Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Stk. 4. Der foreligger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. Stk. 5. Der foreligger sexchikane, når der udvises uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. Nr. 6. I § 7, stk. 1, ændres »gøres direkte eller indirekte forskel mellem mænd og kvinder vedrørende« til: »ske forskelsbehandling på grund af køn, hverken direkte eller indirekte, især for så vidt angår« Nr. 7. § 7, stk. 2, ophæves. Nr. 8. § 9, stk. 1, affattes således: Bestemmelser i individuelle eller kollektive kontrakter eller overenskomster, virksomhedens interne reglementer og vedtægter for selvstændige erhverv og fag samt for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, eller andre ordninger m.v., som er i strid med §§ 3, 7, 8 og 10-12, er ugyldige. Dette gælder også vedtagelser, samordnet adfærd og praksis i strid med §§ 3, 7, 8 og 10-12. Nr. 9. § 11 affattes således: § 11. Personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af §§ 7, 8, 9 eller 10, skal tilkendes en godtgørelse. Stk. 2. En lønmodtager, herunder lønmodtagerrepræsentant, der afskediges eller udsættes for anden ufordelagtig behandling eller følge, fordi der er fremsat krav om ligebehandling efter §§ 7, 8, 9 eller 10, skal tilkendes en godtgørelse fra arbejdsgiveren. Stk. 3. Godtgørelse efter stk. 2 fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor pligt til ligebehandling følger af kollektiv overenskomst, men hvor der ikke i overenskomsten gives den pågældende adgang til godtgørelse for afskedigelse, der ikke er rimelig begrundet i lønmodtagerens eller virksomhedens forhold. Kravet behandles ad fagretlig vej. Nr. 10. I § 15, stk. 1, ændres »§§ 237-241 i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§§ 344-356 i lov om finansiel virksomhed« Nr. 11. I § 18, stk. 3, ændres »§ 240 c i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§ 354 i lov om finansiel virksomhed« Nr. 12. Efter § 18 indsættes i kapitel 4: § 18 a. Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning på de områder, som denne lov omhandler.
1. Fodnoten til lovens titel affattes således: Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 86/378 af 24. juli 1986, EF-Tidende 1986 L 225, s. 40 (gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger), som ændret ved Rådets direktiv nr. 96/97 af 20. december 1996, EF-Tidende 1997 L 46, s. 20 (ændring af direktiv 86/378/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/54/EF af 5. juli 2006, EU-Tidende 2006 L 204, s. 23 (gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning)).
2. I § 1, stk. 1, indsættes efter »mænd og kvinder i«: »den erhvervsaktive del af befolkningen, herunder selvstændigt erhvervsdrivende, arbejdstagere, der midlertidigt er uden arbejde på grund af sygdom, graviditet og barsel, ulykke eller ufrivillig arbejdsløshed, og personer, der søger arbejde, på pensionerede og invalide arbejdstagere samt disse arbejdstageres ydelsesberettigede pårørende, i forbindelse med«.
3. I § 1, stk. 4, indsættes efter »graviditet,«: »barsel,«.
4. I § 2 ændres »§ 11, stk. 3.« til: »§ 11, stk. 4.«
5. Efter § 3 indsættes i kapitel 1: § 3 a. Forskelsbehandling omfatter: 1) Chikane og sexchikane samt dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd. 2) Instruktion om forskelsbehandling af en person på grund af køn. 3) Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under fravær i 14 ugers barselsorlov efter fødslen. Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Stk. 4. Der foreligger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. Stk. 5. Der foreligger sexchikane, når der udvises uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
6. I § 7, stk. 1, ændres »gøres direkte eller indirekte forskel mellem mænd og kvinder vedrørende« til: »ske forskelsbehandling på grund af køn, hverken direkte eller indirekte, især for så vidt angår«
7. § 7, stk. 2, ophæves.
8. § 9, stk. 1, affattes således: Bestemmelser i individuelle eller kollektive kontrakter eller overenskomster, virksomhedens interne reglementer og vedtægter for selvstændige erhverv og fag samt for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, eller andre ordninger m.v., som er i strid med §§ 3, 7, 8 og 10-12, er ugyldige. Dette gælder også vedtagelser, samordnet adfærd og praksis i strid med §§ 3, 7, 8 og 10-12.
9. § 11 affattes således: § 11. Personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af §§ 7, 8, 9 eller 10, skal tilkendes en godtgørelse. Stk. 2. En lønmodtager, herunder lønmodtagerrepræsentant, der afskediges eller udsættes for anden ufordelagtig behandling eller følge, fordi der er fremsat krav om ligebehandling efter §§ 7, 8, 9 eller 10, skal tilkendes en godtgørelse fra arbejdsgiveren. Stk. 3. Godtgørelse efter stk. 2 fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor pligt til ligebehandling følger af kollektiv overenskomst, men hvor der ikke i overenskomsten gives den pågældende adgang til godtgørelse for afskedigelse, der ikke er rimelig begrundet i lønmodtagerens eller virksomhedens forhold. Kravet behandles ad fagretlig vej.
10. I § 15, stk. 1, ændres »§§ 237-241 i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§§ 344-356 i lov om finansiel virksomhed«
11. I § 18, stk. 3, ændres »§ 240 c i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§ 354 i lov om finansiel virksomhed«
12. Efter § 18 indsættes i kapitel 4: § 18 a. Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning på de områder, som denne lov omhandler.
§ 12
Stk. 1. I lov nr. 576 af 6. juni 2007 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, foretages følgende ændring: Nr. 1. I § 14, stk. 2, ændres »§§ 1-4« til: »§§ 1-5«.
1. I § 14, stk. 2, ændres »§§ 1-4« til: »§§ 1-5«.
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. § 11 træder i kraft den 15. august 2008.
Stk. 3. § 1, nr. 17 og 20-30, § 4, nr. 3-12, § 6, nr. 6-14, § 7, nr. 3-11, § 8, nr. 3-11, og § 9, nr. 3-11, har virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller senere.
Stk. 4. § 10, nr. 6, træder i kraft den 1. januar 2009.
Stk. 5. § 10, nr. 6, finder ikke anvendelse på kundeforhold etableret før den 1. januar 2009.
§ 14
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, 2, 6 og 10 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 3-5 og 9 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Bilag 1 til bemærkningerne
Bilag 1 Lovforslag sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1413 af 10. december 2007, foretages følgende ændringer: Fodnote til lovens titel 1. Fodnoten til lovens titel affattes således: Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973, EF-Tidende nr. L 228, s. 3 (1. skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976, EF-Tidende nr. L 189, s. 13 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), dele af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978, EF-Tidende nr. L 222, s. 11 (fjerde selskabsdirektiv), dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (syvende selskabsdirektiv), dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984, EF-Tidende nr. L 126, s. 20 (ottende selskabsdirektiv), Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984, EF-Tidende nr. L 339, s. 21 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985, EF-Tidende nr. L 375, s. 3 (UCITS-direktivet), Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986, EF-Tidende nr. L 372, s. 1 (bankregnskabsdirektivet), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988, EF-Tidende nr. L 172, s. 1 (2. skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989, EF-Tidende nr. L 44, s. 40 (offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikkemedlemslande), dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990, EF-Tidende nr. L 330, s. 44 (ændring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991, EF-Tidende nr. L 374, s. 7 (forsikringsregnskabsdirektivet), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992, EF-Tidende nr. L 228, s. 1 (3. skadeforsikringsdirektiv), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995, EF-Tidende nr. L 168, s. 7 (BCCI-direktivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af 22. juni 1998, EF-Tidende nr. L 204, s. 13 (ændring af kapitalkravsdirektivet), »Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 (1. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1973 nr. L 228, s. 3), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1976 nr. L 189, s. 13) dele af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1978 nr. L 222, s. 11), dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (7. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1983 nr. L 193, s.1), dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1984 nr. L 126, s. 20), Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1985 nr. L 339, s. 21), dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 (UCITS-direktivet), (EF-Tidende 1986 nr. L 375, s. 3), Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregnskabsdirektivet), (EF-Tidende 1987 nr. L 372, s. 1), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1988 nr. L 172, s. 1), Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikke-medlemslande), (EF-Tidende 1989 nr. L 44, s. 40), dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990 (ændring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1990 nr. L 330, s. 44), Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), (EF-Tidende 1991 nr. L 374, s. 7), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1992 nr. L 228, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995, (BCCI-direktivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998, EF-Tidende nr. L 204, s. 29, Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, EF-tidende nr. L 209, s. 46, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998, EF-Tidende nr. L 330, s. 1 (forsikringsgruppedirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000, EF-Tidende nr. L 181, s. 65 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000, EF-Tidende nr. L 275, s. 39 (e-penge), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000, EF-Tidende nr. L 290, s. 27 (udveksling af oplysninger), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001, EF-Tidende nr. L 110, s. 28 (likvidationsdirektivet for forsikring), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001, EF-Tidende nr. L 125, s. 15 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002, EF-Tidende nr. L 41, s. 20 (tjenesteyderdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002, EF-Tidende nr. L 77, s. 17 (solvens 1-direktivet) og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002, EF-Tidende nr. L 345, s. 1 (livsforsikringsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002, (EF-Tidende 2003 nr. L 35, s. 1) (konglomeratdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002, EF-Tidende 2003 nr. L 9, s. 3 (direktiv om forsikringsformidling) , dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005, (EU-Tidende 2005 nr. L 149, s. 14) (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF, (EU-Tidende 2005 nr. L 323, s. 1) (genforsikringsdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1) (kreditinstitutdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF-Tidende 1995 nr. L 168, s. 7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af 22. juni 1998 (ændring af kapitalkravsdirektivet), (EF-Tidende 1998 nr. L 204, s. 13), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998, (EF-Tidende 1998 nr. L 204, s. 29), Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, (EF-tidende 1998 nr. L 209, s. 46), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppedirektivet), (EF-Tidende 1998 nr. L 330, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 2000 nr. L 181, s. 65), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 (e-penge), (EF-Tidende 2000 nr. L 275, s. 39), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af oplysninger), (EF-Tidende 2000 nr. L 290, s. 27), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), (EF-Tidende 2001 nr. L 110, s. 28), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), (EF-Tidende 2001 nr. L 125, s. 15), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 (tjenesteyderdirektivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 41, s. 20), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-direktivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 77, s. 17) og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 (livsforsikringsdirektivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 345, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 (konglomeratdirektivet), (EF-Tidende 2003 nr. L 35, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv om forsikringsformidling), (EF-Tidende 2003 nr. L 9, s. 3), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID-direktivet), (EU-Tidende 2004 nr. L 145, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 201) (kapitalkravsdirektivet) , dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF, (EU-Tidende 2004 nr. L 145, s. 1) (MiFID-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse frister, (EU-Tidende 2006 nr. L 114, s. 60) (udsættelsesdirektivet). (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), (EU-Tidende 2005 nr. L 149, s. 14), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), (EU-Tidende 2005 nr. L 323, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse frister (udsættelsesdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 114, s. 60), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) (kreditin-stitutdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1), og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning) (kapitalkravsdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 201).« § 1, stk. 15 2. I § 1, stk. 15, 1. pkt., og § 226, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 224, stk. 5,« til: »§ 224, stk. 6,«. Stk. 15. For operatører af regulerede markeder hjemmehørende her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har tilladelse efter denne lov til at drive multilaterale handelsfaciliteter, jf. § 5, stk. 1, nr. 20, finder § 9, stk. 9, § 14, stk. 1, nr. 1, 3-6 og 8, og stk. 2-5, § 39, stk. 6, kapitel 7, §§ 70-72, kapitel 9, § 125, stk. 1 og 4-6, §§ 127-129, § 131, stk. 1, 3, 4 og 6, § 132, § 135, stk. 1 og 2, § 136, § 139, § 142, stk. 1, § 143, § 204, stk. 1, § 223, § 224, stk. 5, § 226, stk. 5, §§ 344-352, § 355, § 361, stk. 1, nr. 19, §§ 368-371, § 372, stk. 1, § 373 og bilag 4, afsnit A, nr. 8, anvendelse, med de afvigelser som forholdet nødvendiggør. For operatører af regulerede markeder hjemmehørende i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der driver multilaterale handelsfaciliteter fra dette land, finder § 31, stk. 11, og § 32 anvendelse. For operatører af regulerede markeder hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der driver multilaterale handelsfaciliteter fra dette land, finder § 32 anvendelse. § 226, stk. 5 Stk. 5. Når Finanstilsynet inddrager en operatør af et reguleret markeds tilladelse til at drive multilaterale handelsfaciliteter i henhold til § 224, stk. 5, skal de multilaterale handelsfaciliteter afvikles på en måde og inden for en frist fastsat af Finanstilsynet. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for afviklingen. § 7, stk. 2 3. I § 7, stk. 2, ændres »nr. 1 og 4« til: »nr. 1, 2, 4 og 8«. Stk. 2. Pengeinstitutter kan få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udføre de i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 4, nævnte aktiviteter. § 8, stk. 2 4. § 8, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Realkreditinstitutter kan få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udøve de i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 2, nævnte aktiviteter, for så vidt angår realkreditobligationer og heraf afledte instrumenter. »Stk. 2. Realkreditinstitutter kan få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, for så vidt angår realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og heraf afledte instrumenter.« § 21, stk. 4 5. I § 21, stk. 4, indsættes efter 1. pkt..: Stk. 4. De beregningselementer (rentesatser, omkostningssatser og statistiske beregningselementer), der lægges til grund ved beregning af forsikringspræmier, tilbagekøbsværdier og fripolicer, skal vælges med forsigtighed. De beregningselementer, der lægges til grund ved beregning af livsforsikringshensættelser, skal fastsættes således, at de er i overensstemmelse med de regler, der er udstedt i medfør af § 196. »Hvis grundlaget for beregning af forsikringspræmier, tilbagekøbsværdier og fripoliceydelser indeholder muligheden for at opdele den indbetalte forsikringspræmie i en del, for hvilken der optjenes en garanteret pension og en del, som tilgår enten det kollektive bonuspotentiale eller bonuspotentiale på fripoliceydelser, er det dog tilstrækkeligt, at grundlaget som helhed er baseret på betryggende forudsætninger.« § 21, stk. 4 --- 6. I § 21 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: »Stk. 5. Er en forsikring omfattet af stk. 4, 2. pkt., skal andelen af kollektivt bonuspotentiale og bonuspotentiale på fripoliceydelser medgå fuldt ud ved beregning af tilbagekøbsværdien og ved overførsel fra et selskab til et andet, jf. § 20, stk. 1, nr. 7.« Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7. § 64, stk. 2, nr. 1 1) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis, 7. § 64, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til »er pålagt«. § 64, stk. 2, nr. 2 8. § 64, stk. 2, nr. 2, affattes således: 2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord, »2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord,« § 64, stk. 4 9. I § 64, indsættes som stk. 5: Stk. 4. Stk. 1, stk. 2, nr. 1, 2 og 4, og stk. 3 gælder tilsvarende for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel holdingvirksomhed. »Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for generalagenter, jf. § 35.« § 108 Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at selskabet overholder sit tekniske grundlag m.v. Aktuaren skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige indhold i selskabets aktiviteter og materiale og påse, at det tekniske grundlag m.v., jf. § 20, til enhver tid er i overensstemmelse med de i § 21, stk. 1-5, nævnte krav. 10. I § 108, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 21, stk. 1-5,« til: »§ 21, stk. 1-6,«. § 125 Stk. 6. Fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 2 og 4, samt investeringsforvaltningsselskaber kan opgøre de risikovægtede poster eksklusive risikovægtede poster for operationel risiko, jf. § 142, stk. 1. 11. I § 125, stk. 6, ændres »nr. 2 og 4,« til: »nr. 3 og 6,«. § 139, stk. 1, nr. 3 12. § 139, stk. 1, nr. 3, affattes således: 3) Det beløb, der svarer til summen af kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og finansieringsinstitutter, som ikke er omfattet af nr. 2 eller stk. 2, nr. 1, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen før fradrag efter nr. 1 og 2 og stk. 2, jf. dog stk. 7 og 8. »3) Det beløb, der svarer til summen af kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og finansieringsinstitutter, som ikke er omfattet af nr. 2 eller stk. 2, nr. 1, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen, jf. § 128, stk. 1, uden de i nr. 1 og 2 samt § 131, stk. 2, nr. 2-5, nævnte fradrag, jf. dog stk. 7 og 8.« § 152 a, stk. 2 Stk. 2. Hvis værdien af de aktiver, der er nævnt i stk. 1, ikke længere mindst svarer til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer eller ikke overholder lånegrænsen herfor, skal pengeinstituttet straks stille supplerende sikkerhed til opfyldelse af kravet og give Finanstilsynet meddelelse herom. Pligten til at stille supplerende sikkerhed samt udgifterne hertil kan for lån udbudt i Danmark ikke pålægges de låntagere, hvis faldende ejendomsværdier har udløst kravet om den supplerende sikkerhedsstillelse. 13. I § 152 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »lånegrænsen herfor,« til: »de lånegrænser der var gældende, på det tidspunkt hvor lånet er ydet,«. § 152 d. For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer gælder de løbetider, afdragsprofiler og lånegrænser, som er fastsat i §§ 3-5 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. dog stk. 2 og 3. 14. I § 152 d, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«. 15. I § 152 d indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: § 152 d. For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer gælder de løbetider, afdragsprofiler og lånegrænser, som er fastsat i §§ 3-5 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. dog stk. 2 og 3. »Stk. 2. Lånegrænsen for de ejendomme, der er nævnt i § 5, stk. 1, nr. 7, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. gælder ikke for lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer. Lånegrænsen er for disse ejendomme 60 pct. af ejendommens værdi. Lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi.« Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6. § 152 d, stk. 3 Stk. 3. For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer til erhvervsejendomme omfattet af § 5, stk. 3, nr. 2 og 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. gælder, at lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi. For lån til ejendomme omfattet af § 5, stk. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. kan lånegrænsen på 70 pct. kun udnyttes, hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi. 16. I § 152 d, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 3, nr. 2 og 3,« til: »§ 5, stk. 3, nr. 2-4,«. 17. § 183, stk. 1, affattes således: § 183. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt oversigt over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne. »Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal udarbejde en årsrapport, der består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, samt oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.« § 183, stk. 4 18. § 183, stk. 4, affattes således: Stk. 4. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan uanset stk. 2 vælge at udarbejde årsrapport efter de i stk. 3 nævnte standarder. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, kan uanset stk. 2 vælge at anvende de i stk. 3 nævnte standarder på de dele af deres årsrapport, der ikke omfattes af den nævnte forordnings artikel 4. »Stk. 4. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer ikke er optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan uanset stk. 2 vælge at anvende de standarder, der er nævnt i stk. 3, på deres årsrapport. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan uanset stk. 2 vælge at anvende de standarder, der er nævnt i stk. 3, nævnte standarder på de dele af deres årsrapport, der ikke omfattes af den nævnte forordnings artikel 4.« § 184, stk. 2, 2. pkt. 19. § 184, stk. 2, 2. pkt., affattes således: Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister. »Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide, og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.« § 185, stk. 1, nr. 2 2) årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og 20. I § 185, stk. 1, nr. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab«. § 185, stk. 1, nr. 3 3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende gennemgang af udviklingen i virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden henholdsvis koncernen kan påvirkes af. 21. I § 185, stk. 1, nr. 3, ændres »gennemgang af« til: »redegørelse for«. § 185, stk. 2 Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. 22. I § 185, stk. 2, og § 190, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«. § 190. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om virksomhedens sociale ansvar (sociale regnskaber) og om virksomhedens etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber) skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 187, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 188, stk. 1 og 2. 23. § 186, stk. 1, affattes således: § 186. Årsrapporten skal give et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. »Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.« § 186, stk. 2 Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 196 ikke er tilstrækkeligt til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten. 24. I § 186, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«. § 186, stk. 3 Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 196 i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. 25. I § 186, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«. 26. § 187, stk. 1, affattes således: § 187. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 186, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes. »For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 186, skal kravene i stk. 2 og 3 opfyldes.« 27. § 193, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: § 193. Årsrapporten skal revideres af virksomhedens eksterne revisorer, jf. § 199. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 190. »Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 190. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.« 28. I § 204 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: § 204. En finansiel virksomhed må ikke uden økonomi- og erhvervsministerens tilladelse sammenlægges med en anden finansiel virksomhed eller en bestemt forretningsdel af en anden finansiel virksomhed. Tilsvarende gælder, når den fortsættende virksomhed er en udenlandsk virksomhed. Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 skal meddeles ansøgeren senest 2 måneder efter ansøgningens modtagelse. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal afgørelse meddeles, senest 2 måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes en afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse. Fristerne forlænges med 3 måneder, når afgørelsen skal afvente meddelelse om indsigelser, jf. stk. 5 og 6. Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 kan blandt andet nægtes, hvis sammenlægningen strider mod væsentlige samfundshensyn.« Stk. 2-7 bliver herefter stk. 4-9. Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 omhandlede frist træffer økonomi- og erhvervsministeren under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen. 29. I § 204, stk. 4, 1. pkt., som bliver stk. 6, 1. pkt., ændres: »stk. 3« til: »stk. 5«. § 224 30. § 224, stk. 5 og 6, affattes således: Stk. 5. Har et forsikringsselskab ikke inden for de af Finanstilsynet fastsatte frister gennemført de foranstaltninger, som er angivet i de i § 248, stk. 1 og 2, nævnte genoprettelsesplaner, kan tilladelsen som forsikringsselskab inddrages. »Stk. 5. Har et forsikringsselskab ikke, inden for de frister Finanstilsynet har fastsat, gennemført de foranstaltninger, som er angivet i de genoprettelsesplaner, der nævnes i § 248, stk. 1 og 2, kan tilladelsen som forsikringsselskab inddrages. Stk. 5. Har en operatør af et reguleret marked tilladelse til at drive multilaterale handelsfaciliteter i medfør af § 9, stk. 9, kan tilladelsen hertil inddrages, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3 eller 4, eller kapitalkravene i § 9, stk. 9, og § 125, stk. 1 og 4-6, ikke er opfyldt. Stk. 6. Har en operatør af et reguleret marked tilladelse til at drive multilaterale handelsfaciliteter i medfør af § 9, stk. 9, kan tilladelsen hertil inddrages, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3 eller 4, eller kapitalkravene i § 9, stk. 9, og § 125, stk. 1 og 4-6, ikke er opfyldt.« 31. Efter § 333 indsættes før kapitel 19 a: § 333 --- »Afsnit IX a Penge- og Pensionspanelet« 32. § 351 affattes således: § 351. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør i en finansiel virksomhed, der er omfattet af § 64, stk. 2. »§ 351. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed, at afsætte en direktør i den finansielle virksomhed, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk. 2. Har den finansielle virksomhed ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2. Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2, ikke kan bestride hvervet. Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed, at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod direktøren i en straffesag om overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 64, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 64, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af påbuddet. Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af den finansielle virksomhed og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågæl-dende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 2. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 7. Har den finansielle virksomhed ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.« § 360, stk. 2 Stk. 2. Finanstilsynets bevilling som opgjort efter stk. 1 dækkes endvidere af afgifter fra de almennyttige organisationer, som i medfør af § 16, stk. 4, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme har anmodet om registrering hos Finanstilsynet, jf. § 361, stk. 1, nr. 21. 33. I § 360, stk. 2, ændres »nr. 21« til: »nr. 22«. § 361, stk. 1, nr. 12 34. § 361, stk. 1, nr. 12, affattes således: 12) Finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis markedsværdi af de handlede værdipapirer er på 1 mia. kr. og derover ultimo året, betaler 40.000 kr. årligt. Tilsvarende finansielle virksomheder med en markedsværdi af de handlede værdipapirer på 250 mio. kr. og derover, men under 1 mia. kr. ultimo året, betaler 20.000 kr. årligt, og finansielle virksomheder med en markedsværdi af de handlede værdipapirer på under 250 mio. kr. ultimo året betaler 10.000 kr. årligt. Afdelinger af investeringsforeninger og specialforeninger, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, betaler 5.000 kr. årligt. »12) Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis markedsværdi af de handlede værdipapirer er på 1 mia. kr. eller derover ved udgangen af året, betaler 40.000 kr. årligt. Hvis markedsværdien af de handlede værdipapirer er på 250 mio. kr. og derover, men under 1 mia. kr. ultimo året, betales 20.000 kr. årligt, og hvis markedsværdien af de handlede værdipapirer er på under 250 mio. kr. ultimo året betales 10.000 kr. årligt. Afdelinger af investeringsforeninger og specialforeninger, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, betaler 5.000 kr. årligt.« § 361, stk. 1, nr. 14 35. § 361, stk. 1, nr. 14, affattes således: 14) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder om Finanstilsynets godkendelse af et prospekt i henhold til kapitel 6 i lov om værdipapirhandel m.v., betaler 25.000 kr. i afgift pr. anmodning. »14) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder om Finanstilsynets godkendelse af et prospekt i henhold til kapitel 6 i lov om værdipapirhandel m.v., betaler 25.000 kr. i afgift pr. anmodning.« 36. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 23: § 361, stk. 1, nr. 22 --- »23) Værdipapirhandlere, som er forpligtet til at indberette transaktioner med værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked til Finanstilsynet efter § 33, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., betaler årligt: a) 2.000 kr. for op til 10.000 transaktioner, b) 10.000 kr. for mellem 10.000 og 100.000 transaktioner, c) 65.000 kr. for mellem 100.000 og 1 mio. transaktioner, og d) 275.000 kr. for over 1 mio. transaktioner.« 37. § 373, stk. 1-3, affattes således: § 373. Overtrædelse af bestemmelserne i § 7, stk. 1-6, § 8, stk. 1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1-4, § 11, stk. 1-4, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28, § 31, stk. 7-9, § 33, stk. 1, §§ 36 og 38, § 39, stk. 1, 3, 4 og 6, §§ 40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, §§ 52 og 53, § 61, stk. 1 og 6-8, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, §§ 65-67, § 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76 og 78, § 92, stk. 1, § 97, stk. 1 og 2, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2 og 3, §§ 103-106 og 117, § 118, stk. 3, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1-4, 7 og 8, § 125, stk. 1-3, 5 og 7, § 126, stk. 1, 2 og 8, § 134, nr. 7, § 138, nr. 8, § 145, stk. 1-3 og stk. 4, 1. pkt., § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1-3, §§ 150-152, § 153, stk. 1, §§ 154 og 170-175, § 182, stk. 1 og 2, § 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200-203, § 204, stk. 1, § 217, § 218, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 226, stk. 1, 2 og 5, § 227, § 308, stk. 1, 2 og 7, §§ 309 og 310, § 317, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 320, stk. 1, § 321, § 322, stk. 2, §§ 329 og 331, § 334, stk. 1 og 2, § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j, §§ 377, 379 og 381 og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. »Overtrædelse af § 7, stk. 1-6, § 8, stk. 1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1-4, § 11, stk. 1-4, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28, § 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, §§ 36 og 38, § 39, stk. 1, 3, 4 og 6, §§ 40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, §§ 52 og 53, § 61, stk. 1 og 6-8, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, §§ 65-67, § 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76 og 78, § 92, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2 og 3, §§ 103-106 og 117, § 118, stk. 3, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1-4, 7 og 8, § 125, stk. 1-3, 5 og 7, § 126, stk. 1, 2 og 8, § 129, stk. 4, § 134, nr. 7, § 138, nr. 8, § 145, stk. 1-3 og stk. 4, 1. pkt., § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150-152, § 153, stk. 1, §§ 154 og 170-175, § 182, stk. 1 og 2, § 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200-203, § 204, stk. 1, § 217, § 218, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 226, stk. 1, 2 og 5, § 227, § 308, stk. 1, 2 og 7, §§ 309 og 310, § 317, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 320, stk. 1, § 321, § 322, stk. 2, §§ 329 og 331, § 334, § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j, §§ 377, 379 og 381 og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Stk. 2. Overtrædelse af bestemmelserne i § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16 f, stk. 1-3, § 50, stk. 1, § 54, stk. 2, § 56, stk. 1 og 2, § 57 a, stk. 1, § 70, § 71, stk. 1, § 72, stk. 1 og 2 og stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 77, § 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 108, stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122 og 123, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 c, stk. 2, § 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2 og 4, §§ 158, 159 og 167, § 183, stk. 1, 1. pkt., § 183, stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 189-191, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, og § 199, stk. 2 og 5, samt artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder straffes med bøde. På samme måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten i § 152 a, stk. 2, 1. pkt. Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16 f, stk. 1-3, § 50, stk. 1, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk. 1, § 70, § 71, stk. 1, § 72, stk. 1 og 2 og stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 77, § 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 108, stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122 og 123, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 c, stk. 2, § 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2 og 4, §§ 158, 159 og 167, § 183, stk. 1, 1. pkt., § 183, stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 189-191, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, og § 199, stk. 2 og 5, samt artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder straffes med bøde. På samme måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten i § 152 a, stk. 2, 1. pkt.« Stk. 3. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 348, stk. 2, 1. pkt., § 350, stk. 1, eller § 351, stk. 1, samt overtrædelser af aktieselskabslovens § 52, stk. 1. »Stk. 3. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 348, stk. 2, 1. pkt., eller § 350, stk. 1, samt overtrædelser af aktieselskabslovens § 52, stk. 1. Med bøde straffes endvidere den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 351, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt.« § 374, stk. 2 38. I § 374 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Stk. 2. Undlader en virksomhed som nævnt i § 347, stk. 3 og 4, at opfylde de pligter, som efter loven påhviler virksomheden, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder. »Stk. 3. Undlader en finansiel virksomhed at efterkomme et påbud meddelt i medfør af § 351, stk. 1 og 3, 1. pkt., kan virksomheden som sådan pålægges daglige eller ugentlige bøder.« Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8. § 374 Stk. 5. Såfremt en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 183-193 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 196, kan Fondsrådet give den pågældende virksomhed pålæg om ændring af forholdet, herunder pålæg om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra handel på et reguleret marked. 39. To steder i § 374, stk. 5, 1. pkt., som bliver stk. 6, 1. pkt., og ét sted i § 374, stk. 6, som bliver stk. 7, ændres »pålæg« til: »påbud«. Stk. 6. Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed, der ikke efterlever et pålæg fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning. § 374 Stk. 5. Såfremt en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 183-193 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 196, kan Fondsrådet give den pågældende virksomhed pålæg om ændring af forholdet, herunder pålæg om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra handel på et reguleret marked. 40. I § 374, stk. 5, 2. pkt., ændres »pålægget« til: »påbuddet«. 41. § 402 affattes således: § 402. § 97 finder tilsvarende anvendelse på forskud og deposita, der er modtaget fra kunder før lovens ikrafttræden. »§ 402. Regler fastsat i medfør af lovens § 72, stk. 5, om fondsmæglerselskabers og investeringsselskabers placering af kunders midler på en særlig kundekonto finder tilsvarende anvendelse på kunders midler, der er modtaget før 1. juni 2000. Stk. 2. Konkurslovens regler om omstødelse finder tilsvarende anvendelse på forskud og deposita, der i medfør af stk. 1 overføres til en særlig konto i et pengeinstitut. Stk. 2. Konkurslovens regler om omstødelse finder tilsvarende anvendelse på kunders midler, der i medfør af stk. 1 overføres til en særlig kundekonto.« Bilag 4, afsnit A, nr. 1 42. Bilag 4, AFSNIT A, nr. 1, affattes således: 1) a) Modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter. »1) Modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.« b) Formidling af kontakter mellem en finansiel virksomhed med tilladelse som værdipapirhandler og en fysisk eller juridisk person, der ønsker at købe eller sælge, herunder at få udført skønsmæssig porteføljepleje med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter. § 2 I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 4. september 2007, som ændret ved §§ 1 og 2 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, foretages følgende ændringer: § 9, stk. 2, nr. 1 1) pålægges strafansvar eller er dømt for overtrædelse af straffeloven eller lov om værdipapirhandel m.v. og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis, 1. I § 9, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«. § 9, stk. 2, nr. 2 2. § 9, stk. 2, nr. 2, affattes således: 2) har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord eller »2) har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, eller«. 3. Efter § 12 d indsættes: § 12 d. --- »§ 12 e. Finanstilsynet kan påbyde et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at afsætte en direktør i selskabet omfattet af § 7, stk. 1, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 9, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 9, stk. 2, ikke kan bestride hvervet. Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om værdipapirhandel m.v. eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 9, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 9, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af påbuddet. Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af selskabet omfattet af § 7, stk. 1, og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 7. Har selskabet omfattet af § 7, stk. 1, ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 92, stk. 1, nr. 4. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 92, stk. 1, nr. 4, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.« § 12 f. Finanstilsynet kan påbyde et selskab omfattet af § 7, stk. 1, inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør i selskabet, hvis direktøren ikke opfylder kravene i § 9, stk. 2. 4. § 12 f ophæves. Stk. 2. Har selskabet ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage selskabets tilladelse, jf. § 92, stk. 1. § 16, stk. 3 5. I § 16, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: Stk. 3. Operatører af regulerede markeder, der har Finanstilsynets tilladelse til at drive regulerede markeder, skal benytte en betegnelse for det regulerede marked, som viser, at der er tale om et reguleret marked. »Operatører af regulerede markeder er ikke omfattet af forpligtelsen i 1. pkt., hvis det på det regulerede marked klart fremgår, hvilke regler der er knyttet til de værdipapirer, som er optaget til handel på det pågældende regulerede marked.« § 27, stk. 11, nr. 2 2) Internationale offentlige organer, som et eller flere lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, er medlemmer af. 6. I § 27, stk. 11, nr. 2, ændres »offentlige« til: »offentligretlige«. 7. § 28 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således: § 28 a. Ledende medarbejdere i selskaber, der udsteder aktier, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked for værdipapirer, eller for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til notering eller handel på sådanne markeder, skal give det udstedende selskab meddelelse om transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører selskabets aktier eller andre værdipapirer, som er knyttet til sådanne aktier. Meddelelse skal gives til det udstedende selskab senest den førstkommende børsdag efter transaktionen. Såfremt den ledende medarbejder ikke den førstkommende børsdag efter transaktionen har modtaget de i stk. 7 nævnte oplysninger, skal meddelelsen gives hurtigst muligt, dog senest 2 børsdage efter transaktionen. »Ledende medarbejdere i selskaber, der udsteder aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel på et sådant marked, skal give det udstedende selskab meddelelse om transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører selskabets aktier eller andre værdipapirer, som er knyttet til sådanne aktier.« 8. § 29, stk. 1, affattes således: § 29. Enhver, der besidder aktier i selskaber, hvor disse aktier er optaget til er optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller et tilsvarende reguleret marked eller er optaget til handel på en alternativ markedsplads, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde hurtigst muligt give meddelelse til selskabet om besiddelser af aktier i dette. Samtidig med meddelelsen til selskabet skal den pågældende indsende oplysningerne om besiddelserne til Finanstilsynet. Efter modtagelsen af meddelelsen skal selskabet hurtigst muligt offentliggøre indholdet af meddelelsen. »Enhver, der besidder aktier i selskaber, hvor disse aktier er optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller er optaget til handel på en alternativ markedsplads, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde hurtigst muligt give meddelelse til selskabet om besiddelser af aktier i dette. Samtidig med meddelelsen til selskabet skal den pågældende indsende oplysningerne om besiddelserne til Finanstilsynet. Efter modtagelsen af meddelelsen skal selskabet hurtigst muligt offentliggøre indholdet af meddelelsen.« § 31. Overdrages en aktiepost direkte eller indirekte i et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, skal erhververen give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser, hvis overdragelsen medfører, at erhververen ……… 9. I § 31, stk. 1, indsættes efter »alternativ markedsplads,«: »til en erhverver eller til personer, der handler i forståelse med denne,«. § 32, stk. 2 Stk. 2. Når der, uden at der foreligger tilbudspligt efter § 31, i øvrigt offentligt med henblik på at erhverve en kontrollerende aktiepost fremsættes tilbud om at overtage aktier i et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret marked eller en alternativ markedsplads, skal der ligeledes udarbejdes et tilbudsdokument i overensstemmelse med stk. 1. 10. I § 32, stk. 2, ændres »notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked« til: »handel på et reguleret marked«. § 37. En udsteder af værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads, og dennes moderselskab skal udarbejde interne regler for bestyrelsesmedlemmers, direktørers og andre medarbejderes adgang til for egen eller tredjemands regning at handle med de af udstederen udstedte værdipapirer, jf. første led, og dertil knyttede finansielle instrumenter. 11. I § 37, stk. 1, ændres »notering eller handel på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads« til: »handel på et reguleret marked«. § 37, stk. 5 Stk. 5. Interne regler udstedt efter stk. 1 og 2 samt fortegnelser udarbejdet efter stk. 4 skal på forlangende udleveres til den enkelte fondsbørs eller autoriserede markedsplads og Finanstilsynet. 12. I § 37, stk. 5, ændres »den enkelte fondsbørs eller autoriserede markedsplads« til: »det regulerede marked«. 13. I § 42 d, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.: § 42 d, stk. 2 Stk. 2. Selskaber, der har Finanstilsynets tilladelse til at drive en alternativ markedsplads, skal benytte en betegnelse for den alternative markedsplads, der viser, at der er tale om en alternativ markedsplads. »Selskaber, der driver alternative markedspladser, er ikke omfattet af forpligtelsen i 1. pkt., hvis det på den alternative markedsplads klart fremgår, hvilke regler der er knyttet til værdipapirer, der er optaget til handel på den pågældende alternative markedsplads.« § 57 a. stk. 1, 2. pkt. … Deltagere i betalingssystemet skal være kreditinstitutter som defineret i artikel 1, første led, i direktiv 77/780/EØF, investeringsselskaber som defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv 93/22/EØF, offentlige myndigheder eller andre, der efter Finanstilsynets vurdering har væsentlig betydning for betalingsafviklingen. 14. I § 57 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »direktiv 93/22/EØF« til: »direktiv 2004/39/EØF«. § 57 a, stk. 3 Stk. 3. Finanstilsynet kan give et registreret betalingssystem pålæg om at ændre de efter stk. 2 udstedte regler og tilslutningsaftaler. 15. I § 57 a, stk. 3, § 84 b, stk. 3, § 84 c, stk. 6, og § 91, stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres »pålæg« til: »påbud«. § 84 b, stk. 3 Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i et selskab omfattet af § 7 eller i andre virksomheder omfattet af loven, hvis Finanstilsynets påtale eller pålæg i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende. § 84 c, stk. 6 Stk. 6. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2, 3 og 5 er begrænset til forhold, hvor tilsynets eller rådets afgørelser træffes efter den 17. december 1998. § 91, stk. 4, 1. og 2. pkt. Stk. 4. Datatilsynet fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af lov om behandling af personoplysninger, af bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf, eller af § 60, stk. 2-4. Tilsynet påser herunder af egen drift eller efter klage fra en registreret, at en værdipapircentral anvendes i overensstemmelse med de nævnte love og bestemmelser. § 58 b, stk. 1, nr. 3, litra b b) et investeringsselskab som defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv 93/22/EØF, 16. I § 58 b, stk. 1, nr. 3, litra b, ændres »direktiv 93/22/EØS« til: »direktiv 2004/39/EØS«. § 62, stk. 1, nr. 6 6) clearingcentraler og 17. I § 62, stk. 1, nr. 6, ændres »og« til: »,«. § 62, stk. 1, nr. 7 7) obligationsudstedende institutter, for så vidt angår fondsaktiver, der er udstedt af det pågældende institut. 18. I § 62, stk. 1, nr. 7, ændres »institut.« til: »institut, og«. § 62, stk. 1, nr. 8 8) Investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. 19. I § 62, stk. 1, nr. 8, ændres »Investeringsselskaber« til: »investeringsselskaber«. 20. § 83 affattes således: § 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12 b, stk. 1 og 2. »§ 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12 b, stk. 1 og 2. Stk. 2. Fondsrådet skal for udstedere af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, kontrollere, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i lov om finansiel virksomhed §§ 183-193, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. §§ 55-65 og lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) er overholdt. Fondsrådet skal tillige kontrollere, at regler udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed § 196, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 68 og årsregnskabsloven er overholdt, ligesom Fondsrådet kontrollerer overholdelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Fondsrådet udøver i den forbindelse de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i henhold til lov om finansiel virksomhed § 197, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 69, og de beføjelser, der er tillagt rådet i henhold til årsregnskabslovens § 159 a. Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virker som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne i den forbindelse. Stk. 2. Fondsrådet skal for udstedere af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, kontrollere, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finansiel virksomhed, i §§ 55-56 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og årsregnskabsloven er overholdt. Fondsrådet skal tillige kontrollere, at regler udstedt i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed, § 68 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og årsregnskabsloven er overholdt, ligesom Fondsrådet kontrollerer overholdelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Fondsrådet udøver i den forbindelse de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i henhold til § 197 i lov om finansiel virksomhed, § 69 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og de beføjelser, der er tillagt Fondsrådet i henhold til § 159 a i årsregnskabsloven. Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virker som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne i den forbindelse. Stk. 3. Kontrollen efter stk. 2 omfatter også kontrol af reglerne for finansiel information i års- og delårsrapporter fra udstedere fra lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, som disse regler er fastlagt i den regnskabslovgivning, de pågældende udstedere er omfattet af, jf. § 27, stk. 7. Ved udførelsen af kontrollen kan Fondsrådet Stk. 3. Kontrollen efter stk. 2 omfatter også kontrol af reglerne for finansiel information i års- og delårsrapporter fra udstedere fra lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, som disse regler er fastlagt i den regnskabslovgivning, de pågældende udstedere er omfattet af, jf. § 27, stk. 7. Ved udførelsen af kontrollen kan Fondsrådet 1) yde vejledning, 1) yde vejledning, 2) påtale overtrædelser, 2) påtale overtrædelser, 3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør, og 3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør, og 4) give påbud om ændring af et forhold, herunder påbud om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. 4) give påbud om ændring af et forhold, herunder påbud om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Stk. 4. Såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra handel på et reguleret marked. Stk. 4. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra handel på et reguleret marked. Stk. 5. Ved Fondsrådets kontrol af overholdelsen af regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i henhold til stk. 2-4 har Fondsrådet de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i § 87, stk. 1-3 og 6, jf. dog § 83 b, stk. 3 og 4. Stk. 5. Ved Fondsrådets kontrol af overholdelsen af regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i henhold til stk. 2-4 har Fondsrådet de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i § 87, stk. 1-3 og 6, jf. dog § 83 b, stk. 3 og 4. Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand. Fondsrådet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand i forbindelse med rådets kontrol efter stk. 2. Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand. Fondsrådet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand i forbindelse med rådets kontrol efter stk. 2-4. Stk. 7. § 346, stk. 4, og § 356 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov. Stk. 7. § 346, stk. 4, og § 356 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov. Stk. 8. Finanstilsynet udarbejder årligt en liste over regulerede markeder til opfyldelse af artikel 47 i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet). Stk. 8. Finanstilsynet udarbejder årligt en liste over regulerede markeder til opfyldelse af artikel 47 i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet). Stk. 9. Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi- og erhvervsministeren en rapport over status for udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik og om erfaringerne med reglernes anvendelse, jf. § 3, stk. 2. Stk. 9. Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi- og erhvervsministeren en rapport over status for udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik og om erfaringerne med reglernes anvendelse, jf. § 3, stk. 2. Stk. 10. Regler udstedt i medfør af § 18, stk. 2, nr. 4, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 33, stk. 5, § 40, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, § 52, stk. 1 og 2, § 54, stk. 4, og § 71, stk. 1, samt ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet. Stk. 10. Regler udstedt i medfør af § 18, stk. 2, nr. 4, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 33, stk. 5, § 40, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, § 52, stk. 1 og 2, § 54, stk. 4, og § 71, stk. 1, samt ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet.« § 93. Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 10, stk. 1 og 5-7, § 11, § 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, § 14, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 3 og 4, § 19, stk. 1, § 20, stk. 6, § 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 27, stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 27 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 28, § 28 a, stk. 1, stk. 3, 4. pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 7, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 1 og 3, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 3, § 42, stk. 4 og 5, § 42 b, stk. 3, § 44, stk. 1 og 3, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, § 48, stk. 2, § 51, stk. 1, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., og § 76, stk. 2, straffes med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 18, stk. 1 og 2, § 23, stk. 6, § 41, stk. 1-3, § 49, § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 3, stk. 1, 2. pkt. 21. § 93, stk. 1, 3. pkt., ophæves. 22. I § 93 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: § 93. Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 10, stk. 1 og 5-7, § 11, § 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, § 14, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 3 og 4, § 19, stk. 1, § 20, stk. 6, § 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 27, stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 27 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 28, § 28 a, stk. 1, stk. 3, 4. pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 7, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 1 og 3, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 3, § 42, stk. 4 og 5, § 42 b, stk. 3, § 44, stk. 1 og 3, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, § 48, stk. 2, § 51, stk. 1, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., og § 76, stk. 2, straffes med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 18, stk. 1 og 2, § 23, stk. 6, § 41, stk. 1-3, § 49, § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 3, stk. 1, 2. pkt. »Stk. 2. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud efter § 3, stk. 1 og 2. Med bøde straffes et bestyrelsesmedlem i en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, der ikke efterkommer et påbud, som er givet efter § 12, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt.« Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6. § 3 I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1412 af 10. december 2007, foretages følgende ændringer: § 33 c. For lån finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer gælder de løbetider, afdragsprofiler og lånegrænser, der er fastsat i §§ 3-5. 1. I § 33 c, stk. 1, indsættes efter »§§ 3-5«: », jf. dog stk. 2-4«. 2. I § 33 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: § 33 c. For lån finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer gælder de løbetider, afdragsprofiler og lånegrænser, der er fastsat i §§ 3-5. »Stk. 2. Lånegrænsen for de i § 5, stk. 1, nr. 7, nævnte ejendomme gælder ikke for lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer. Lånegrænsen er for disse ejendomme 60 pct. af ejendommens værdi. Lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi.« Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10. § 33 c, stk. 3 Stk. 3. For lån finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer til erhvervsejendomme omfattet af § 5, stk. 3, nr. 2 og 3, gælder, at lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi. For lån finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer til ejendomme omfattet af § 5, stk. 2, kan lånegrænsen på 70 pct. kun udnyttes, hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi. 3. I § 33 c, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 3, nr. 2 og 3,« til: »§ 5, stk. 3, nr. 2-4,«. § 33 d. Hvis værdien af de aktiver, der er nævnt i § 33 a, stk. 3, og § 33 b, stk. 3, ikke længere mindst svarer til værdien af de udstedte særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer eller ikke overholder lånegrænserne herfor, skal realkreditinstituttet straks stille supplerende sikkerhed til opfyldelse af kravet samt give Finanstilsynet meddelelse herom. Supplerende sikkerhed skal stilles i form af de aktivtyper, der er opregnet i § 152 c, stk. 1, nr. 1 og 3-7, i lov om finansiel virksomhed. § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse. Pligten til at stille supplerende sikkerhed samt udgifterne hertil kan for lån udbudt i Danmark ikke pålægges de låntagere, hvis faldende ejendomsværdier har udløst kravet om den supplerende sikkerhedsstillelse. 4. I § 33 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »lånegrænserne herfor,« til: »de, på det tidspunkt hvor lånet er ydet, gældende lånegrænser,«. § 4 I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer: § 23 a, stk. 3, nr. 1 1) den pågældende er idømt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis, 1. § 23 a, stk. 3, nr. 1, ændres »pålægges« til »er pålagt«. § 23 a, stk. 3, nr. 2 2. § 23 a, stk. 3, nr. 2, affattes således: 2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs eller har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord, eller »2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, eller«. 3. § 37, stk. 1, affattes således: § 37. Firmapensionskasser skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt oversigt over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne. »Firmapensionskasser skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, samt oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.« § 38, stk. 2 4. § 38, stk. 2, 2. pkt., affattes således: Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt ledelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. »Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide, og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.« § 39, stk. 1, nr. 2 2) årsrapporten giver et retvisende billede af pensionskassens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og 5. I § 39, stk. 1, nr. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab«. § 39, stk. 1, nr. 3 3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende gennemgang af udviklingen i pensionskassens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentlige risici og usikkerhedsfaktorer, som pensionskassen henholdvis koncernen kan påvirkes af. 6. I § 39, stk. 1, nr. 3, ændres »gennemgang af« til: »redegørelse for«. § 39, stk. 2 Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. 7. I § 39, stk. 2, og § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«. § 44. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om pensionskassens sociale ansvar (sociale regnskaber) og om pensionskassens etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 41, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 42, stk. 1 og 2. 8. § 40, stk. 1, affattes således: § 40. Årsrapporten skal give et retvisende billede af pensionskassens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. »Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.« § 40, stk. 2 Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør af § 44 f ikke er tilstrækkeligt til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten. 9. I § 40, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«. § 40, stk. 3 Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelser i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 44 f i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på pensionskassens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. 10. I § 40, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«. 11. § 41, stk. 1, affattes således: § 41. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 40, skal reglerne i stk. 3 og 3 opfyldes. »For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 40, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.« 12. § 44 c, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: § 44 c. Årsrapporten skal revideres af pensionskassens eksterne revisorer, jf. § 52. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 44. »Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 44. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.« § 46 f, stk. 4 13. § 46 f, stk. 4, affattes således: Stk. 4. Stk. 1, nr. 4 og 5, og stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, investeringsinstitutter og foreninger omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3. Sådanne investeringer kan i relation til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 46 e, stk. 1, nr. 1-3, betragtes som aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3. »Stk. 4. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, investeringsinstitutter og foreninger omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3. Sådanne investeringer kan i relation til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 46 e, stk. 1, nr. 1-3, betragtes som aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3.« 14. § 65 b affattes således: § 65 b. Finanstilsynet kan påbyde en pensionskasse inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør i en pensionskasse, der er omfattet af § 23 a, stk. 3. »§ 65 b. Finanstilsynet kan påbyde en firmapensionskasse at afsætte en direktør i firmapensionskassen inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 23 a, stk. 3, ikke kan bestride stillingen. Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en firmapensionskasse at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 23 a, stk. 3, ikke kan bestride hvervet. Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en firmapensionskasse at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om tilsyn med firmapensionskasser eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 23 a, stk. 3, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en firmapensionskasse at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 23 a, stk. 3, nr. 2 eller 3, skal fremgå af påbuddet. Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af firmapensionskassen og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren for-lange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.« § 71, stk. 3 15. § 71, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Den, der ikke efterkommer et påbud efter § 6 a eller § 61, straffes med bøde. »Stk. 3. Med bøde straffes en firmapensionskasse, der ikke efterkommer et påbud efter § 6 a, stk. 1, 2. pkt., eller § 61. Med bøde straffes endvidere et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud efter § 65 b, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt.« § 72. Undlader en pensionskasses bestyrelse, direktion, likvidator, revisor eller ansvarshavende aktuar i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som tvangsmiddel påbyde de pågældende daglige eller ugentlige bøder. 16. I § 72 indsættes efter »direktion,«: »en pensionskasse som sådan,«. § 5 I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 401 af 25. april 2007, foretages følgende ændringer: § 8, stk. 2, nr. 1 1) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis, 1. § 8, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til »er pålagt«. § 8, stk. 2, nr. 2 2. § 8, stk. 2, nr. 2, affattes således: 2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord eller »2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, eller« § 22, stk. 1, nr. 4 3. § 22, stk. 1, nr. 4, affattes således: 4) forsikringsmæglervirksomheden ikke længere opfylder betingelserne i § 8, »4) et medlem af forsikringsmæglervirksomhedens bestyrelse, direktion eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person ikke længere kan bestride sit hverv eller sin stilling, jf. § 8, stk. 2,«. § 22, stk. 1, nr. 4 4. I § 22, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer: 4) forsikringsmæglervirksomheden ikke længere opfylder betingelserne i § 8, »5) virksomheden ikke længere har ansat mindst en person med Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsmægling i overensstemmelse med virksomhedens tilladelse,« Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7. § 22, stk. 2, nr. 3 3) forsikringsmægleren ikke længere opfylder betingelserne i § 8, stk. 2. 5. I § 22, stk. 2, nr. 3, ændres »opfylder betingelserne i« til: »kan bestride sin stilling, jf.«. § 22 --- 6. Efter § 22 indsættes: »§ 22 a. Finanstilsynet kan påbyde en forsikringsmæglervirksomhed at afsætte en direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 8, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en forsikringsmæglervirksomhed at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 8, stk. 2, ikke kan bestride hvervet. Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en forsikringsmæglervirksomhed at afsætte en direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om forsikringsformidling eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 8, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en forsikringsmæglervirksomhed at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 8, stk. 2, nr. 2 eller 3, skal fremgå af påbuddet. Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af forsikringsmæglervirksomheden og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør, det pågældende bestyrelsesmedlem eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 7. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på en forsikringsmægler, der er meddelt tilladelse af Finanstilsynet til at udøve forsikringsmægling i en enkeltmandsvirksomhed eller som ansat i en forsikringsmæglervirksomhed, jf. § 6 og § 7. Stk. 8. Har forsikringsmæglervirksomheden ikke afsat direktøren eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 22, stk. 1, nr. 4. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 22, stk. 1, nr. 4, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.« § 54, stk. 1, nr. 1 og 2 7. I § 54, stk. 1, indsættes som nr. 1: 1) en forsikringsmæglervirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 44, stk. 3, »1) den, som ikke efterkommer et påbud efter § 22 a, stk. 1 og 2,« 2) et forsikringsselskab eller en filial, der ikke efterkommer et påbud, der er givet efter § 44, stk. 4. Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3. § 6 I lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2007, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 21 indsættes: § 21 --- »§ 21 a. Aktieselskabslovens § 65 a om afholdelse af elektronisk generalforsamling finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på investeringsforeninger og specialforeninger.« 2. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: § 23. Til vedtagelse af beslutning om ændring af vedtægterne kræves, at mindst halvdelen af formuen er repræsenteret på generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Er halvdelen af formuen ikke repræsenteret på generalforsamlingen, men stemmer to tredjedele af de afgivne stemmer for forslaget, kan forslaget vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes med mindst 3 ugers varsel. På den ekstraordinære generalforsamling kan forslaget vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer uden hensyn til, hvor stor en del af formuen der er repræsenteret. Stk. 2. Vedtagelse af beslutning om, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, er kun gyldig såfremt medlemmer, som repræsenterer 25 pct. af foreningens samlede stemmeberettigede kapital, ikke stem-mer imod beslutningen.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. § 31, stk. 2, nr. 1 1) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse skønnes at indebære risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis, 3. I § 31, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«. § 31, stk. 2, nr. 2 4. § 31, stk. 2, nr. 2, affattes således: 2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs eller har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord, »2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning eller indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord,«. § 34, stk. 6 Stk. 6. Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i den finansielle virksomhed pligt til at give den finansielle virksomheds eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1. 5. I § 34, stk. 6, ændres »den finansielle virksomhed« til: »foreningen« og »den finansielle virksomheds« ændres til: »foreningens«. 6. § 55, stk. 1, affattes således: § 55. Foreninger skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne. »Foreninger skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.« § 56, stk. 2 7. § 56, stk. 2, 2. pkt., affattes således: Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister. »Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet kan revideres i tide, og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.« 8. § 57, stk. 1, affattes således: § 57. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, hvorvidt »Alle medlemmer af bestyrelsen og direktionen skal underskrive årsrapporten, når den er udarbejdet og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til foreningen er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt 1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale, og 1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale, 2) årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens henholdsvis afdelingernes aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. 2) årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens og afdelingernes aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og 3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens og afdelingernes aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen henholdsvis afdelingerne kan påvirkes af. § 57, stk. 2 Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. 9. I § 57, stk. 2, og § 62, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«. § 62. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om foreningens sociale ansvar (sociale regnskaber) og om foreningens etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 59, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 60, stk. 1 og 2. 10. § 58, stk. 1, affattes således: § 58. Årsrapporten skal give et retvisende billede af foreningens og de enkelte afdelingers aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. »Årsregnskabet skal give et retvisende billede af foreningens og de enkelte afdelingers aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.« § 58, stk. 2 Stk. 2. Hvis anvendelsen af reglerne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 68 ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten. 11. I § 58, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet«. § 58, stk. 3 Stk. 3. Hvis anvendelse af reglerne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 68 i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på foreningens henholdsvis de enkelte afdelingers aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. 12. I § 58, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«. 13. § 59, stk. 1, affattes således: § 59. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 58, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes. »For at årsregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 58, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.« 14. § 65, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: § 65. Årsrapporten skal revideres af foreningens eksterne revisorer, jf. § 71. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 62. »Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 62. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.« § 113, stk. 1 og 2 15. I § 113 indsættes som stk. 3: § 113. § 3, stk. 1, §§ 6, 30-32 og 39-42, kapitel 8-10, §§ 74-76, 80-82 og 86 samt kapitel 13-15 og 18-20 finder tilsvarende anvendelse for godkendte fåmandsforeninger, jf. § 111. Stk. 2. Reglerne i denne lov om fåmandsforeninger finder kun anvendelse på fåmandsforeninger, som er godkendt af Finanstilsynet inden den 1. juli 2007. »Stk. 3. En fåmandsforening, der ønsker at ændre status til en professionel forening, skal på en generalforsamling træffe beslutning om at ændre fåmandsforeningens vedtægter, således at vedtægterne opfylder kravene til professionelle foreninger. Foreningen kan herefter lade sig registrere som professionel forening efter bestemmelserne i kapitel 15 a.« § 121 16. § 121 affattes således: § 121. Finanstilsynet kan påbyde en forening inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør, hvis der foreligger forhold, der er omfattet af § 31, stk. 2. »§ 121. Finanstilsynet kan påbyde en forening at afsætte en direktør i foreningen inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 31, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk. 2. Har foreningen ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage foreningens tilladelse, jf. § 81, stk. 2, nr. 1. Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en forening at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 31, stk. 2, ikke kan bestride hvervet. Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en forening at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 31, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en forening at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 31, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af påbuddet. Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af foreningen og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en anmodning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 7. Har foreningen ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 81, stk. 2, nr. 2. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 81, stk. 2, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.« § 132, stk. 2 17. § 132, stk. 2, affattes således: Stk. 2. På samme måde som nævnt i stk. 1 straffes den, der ikke har efterkommet et af Finanstilsynet udstedt påbud. »Stk. 2. Med bøde straffes bestyrelsens medlemmer i en forening, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 120, stk. 2, 1. pkt. Med bøde straffes endvidere et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 121, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt.« § 133. Undlader en forenings bestyrelse, direktion, revisor, investeringsforvaltningsselskab, depotselskab eller likvidator i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. 18. I § 133, stk. 1, indsættes efter »revisor,«: »forening,«. § 133, stk. 2 Stk. 2. Såfremt en forening, som har udstedt værdipapirer, der handles på et reguleret marked, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 55-65 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 68, kan Fondsrådet give den pågældende forening pålæg om ændring af forholdet, herunder pålæg om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads. 19. To steder i § 133, stk. 2, 1. pkt., og ét sted i § 133, stk. 3, ændres »pålæg« til: »påbud«. Stk. 3. Den forening, der ikke efterlever et pålæg fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning. § 133, stk. 2 Stk. 2. Såfremt en forening, som har udstedt værdipapirer, der handles på et reguleret marked, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 55-65 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 68, kan Fondsrådet give den pågældende forening pålæg om ændring af forholdet, herunder pålæg om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads. 20. I § 133, stk. 2, 2. pkt., ændres »pålægget« til: »påbuddet«. § 7 I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 21. juli 2006, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, § 6 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, og senest ved lov nr. 109 af 26. februar 2008, foretages følgende ændringer: § 23 a, stk. 2, nr. 1 1) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis, 1. I § 23 a, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«. § 23 a, stk. 2, nr. 2 2. § 23 a, stk. 2, nr. 2, affattes således: 2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord, »2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord,«. 3. § 25 a, stk. 1, affattes således: § 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. »For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.« 4. § 25 b, 2. pkt., affattes således: § 25 b. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister. »Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide, og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.« 5. § 25 c, stk. 1, affattes således: § 25 c. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktøren underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, at »Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspension er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt 1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale og 1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale, 2) årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. 2) årsregnskabet giver et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspensions henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og 3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernen kan påvirkes af.« § 25 c, stk. 2 Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktøren i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. 6. I § 25 c, stk. 2, og § 25 h, stk. 1, ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«. § 25 h. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om Arbejdsmarkedets Tillægspensions sociale ansvar (sociale regnskaber) og om Arbejdsmarkedets Tillægspensions etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 25 e, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 25 f, stk. 1 og 2. 7. § 25 d, stk. 1, affattes således: § 25 d. Årsrapporten skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspension og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. »Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.« § 25 d, stk. 2 Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 25 m ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten. 8. I § 25 d, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«. § 25 d, stk. 3 Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 25 m i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. 9. I § 25 d, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«. 10. § 25 e, stk. 1, affattes således: § 25 e. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 25 d, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes. »For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 25 d, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.« 11. § 25 k, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes: § 25 k. Årsrapporten skal revideres af Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksterne revisorer, jf. § 25 p. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 25 h. »Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 25 h. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.« § 27, stk. 4 og 5 12. § 27, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes: Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør, der er omfattet af § 23 a, stk. 2. »Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 23 a, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk. 5. Samtidig med afgivelse af påbud i medfør af stk. 3 og 4 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til be-skæftigelsesministeren. Stk. 5. Finanstilsynet kan endvidere påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder kravene i § 23 a, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5, kan af Arbejdsmarkedets Tillægspension og af direktøren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at direktøren under sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 4 og 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 8. Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i § 23 a, stk. 2, un-derretter Finanstilsynet beskæftigelsesministeren herom. Beskæftigelsesministeren træffer herefter afgørelse om, hvorvidt bestyrelsesmedlemmet fortsat kan bestride sit hverv. Stk. 9. Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 7 underrettes beskæftigelsesministeren herom.«. § 32 a. Overtrædelse af § 23, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 25 l og § 25 r straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 23 b, stk. 1, nr. 1-4, §§ 24 b og 24 c, § 24 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8, § 25 a, stk. 1, 1. pkt., § 25 c, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§ 25 d og 25 e, § 25 f, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 25 g, 25 h, 25 i og 25 j, § 25 k, 1. pkt., § 25 o, § 25 p, stk. 2 og 5, og § 27 a, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 27, stk. 3 og 4. 13. I § 32 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 27, stk. 3 og 4« til: »§ 27, stk. 3, 4 og 5«. § 8 I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007, foretages følgende ændringer: § 4 a, stk. 2, nr. 1 1) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse in-debærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis, 1. I § 4 a, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«. § 4 a, stk. 2, nr. 2 2. § 4 a, stk. 2, nr. 2, affattes således: 2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord, »2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord,«. 3. § 8, stk. 1, affattes således: § 8. For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne. »For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.« 4. § 8 a, 2. pkt., affattes således: § 8 a. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister »Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide, og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.« 5. § 8 b, stk. 1, affattes således: § 8 b. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktøren underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, at »Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfond er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt 1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale og 1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale, 2) årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver og finansielle stilling samt resultatet. 2) årsregnskabet giver et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og 3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernen kan påvirkes af.« § 8 b, stk. 2 Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktøren i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. 6. I § 8 b, stk. 2, og § 8 g, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«. § 8 g. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds sociale ansvar (sociale regnskaber) og om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 8 d, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 8 e, stk. 1 og 2. 7. § 8 c, stk. 1, affattes således: § 8 c. Årsrapporten skal give et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. »Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.« § 8 c, stk. 2 Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 8 l ikke er tilstrækkeligt til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten. 8. I § 8 c, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«. § 8 c, stk. 3 Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 8 l i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. 9. I § 8 c, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«. 10. § 8 d, stk. 1, affattes således: § 8 d. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 8 c, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes. »For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 8 c, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.« 11. § 8 j, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes: § 8 j. Årsrapporten skal revideres af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds eksterne revisorer, jf. § 9. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 8 g. »Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 8 g. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.« § 10, stk. 4-5 12. § 10, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes: Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør, der er omfattet af § 4 a, stk. 2. »Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 4 a, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk. 5. Samtidig med afgivelse af påbud i medfør af stk. 3 og 4 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til beskæftigelsesministeren. Stk. 5. Finanstilsynet kan endvidere påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 4 a, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5, kan af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og af direktøren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at direktøren under sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 4 og 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 8. Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i § 4 a, stk. 2, underretter Finanstilsynet beskæftigelsesministeren henholdsvis finansministeren afhængig af, hvem det pågældende bestyrelsesmedlem er udpeget af. Beskæftigelsesministeren henholdsvis finansministeren træffer herefter afgørelse om, hvorvidt det pågældende bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit hverv. Stk. 9. Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller indbringelse af sagen for domsto-lene efter stk. 6 underrettes beskæftigelsesministeren.« § 14 a. Overtrædelse af § 4 a, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og §§ 8 k og 9 b straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4 c, stk. 1, nr. 1-4, §§ 5 a og 5 b, § 5 c, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8, § 8, stk. 1, 1. pkt., § 8 b, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 8 c og 8 d, § 8 e, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 8 f, 8 g, 8 h og 8 i, § 8 j, 1. pkt., § 8 n, og § 9, stk. 2 og 5, straffes med bøde. Med bøde straffes Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 10, stk. 3 og 4. 13. I § 14 a, stk. 1, 3. pkt., udgår »og 4«. 14. I § 14 a, stk. 1, indsættes som 4. pkt.: § 14 a. Overtrædelse af § 4 a, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og §§ 8 k og 9 b straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4 c, stk. 1, nr. 1-4, §§ 5 a og 5 b, § 5 c, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8, § 8, stk. 1, 1. pkt., § 8 b, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 8 c og 8 d, § 8 e, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 8 f, 8 g, 8 h og 8 i, § 8 j, 1. pkt., § 8 n, og § 9, stk. 2 og 5, straffes med bøde. Med bøde straffes Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 10, stk. 3 og 4. »Med bøde straffes endvidere den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 10, stk. 4 og 5.« § 9 I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 577 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: § 62, stk. 2, nr. 1 og 2 1) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lov om arbejdsskadesikring eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis. 1. I § 62, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«. 2. § 62, stk. 2, nr. 2, affattes således: 2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord, »2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord,« 3. § 64, stk. 1, affattes således: § 64. For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne. »For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.« 4. § 65, 2. pkt., affattes således: § 65. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister. »Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.« 5. § 65 a, stk. 1, affattes således: § 65 a. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktøren underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, at »Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt 1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale og 1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale, 2) årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver og finansielle stilling samt resultatet. 2) årsregnskabet giver et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet, 3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernen kan påvirkes af.« § 65 a, stk. 2 Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktøren i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. 6. I § 65 a, stk. 2, og § 65 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«. § 65 f. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings sociale ansvar (sociale regnskaber) og om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 65 c, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 65 d, stk. 1 og 2. 7. § 65 b, stk. 1, affattes således: § 65 b. Årsrapporten skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. »Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.« § 65 b, stk. 2 Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 65 k ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten. 8. I § 65 b, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«. § 65 b, stk. 3 Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 65 k i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. 9. I § 65 b, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«. 10. § 65 c, stk. 1, affattes således: § 65 c. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 65 b, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes. »For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 65 b, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.« 11. § 65 i, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes: § 65 i. Årsrapporten skal revideres af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings eksterne revisorer, jf. § 66. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 65 f. »Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 65 f. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.« § 71, stk. 4 og 5 12. § 71, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes: Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør, der er omfattet af § 62, stk. 2. »Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at afsætte direktøren inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 62, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk. 5. Samtidig med afgivelse af påbud i medfør af stk. 3 og 4 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til beskæftigelsesministeren. Stk. 5. Finanstilsynet kan endvidere påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at afsætte direktøren, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om arbejdsskadesikring eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 62, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5 kan af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af direktøren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt direktøren. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at direktøren under sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt i medfør af stk. 4 og 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 8. Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i § 62, stk. 2, underretter Finanstilsynet den organisation, der har udpeget medlemmet, herom. Organisationen træffer herefter afgørelse om, hvorvidt pågældende bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit hverv. Samtidig hermed orienterer Finanstilsynet beskæftigelsesministeren om underretningen. Stk. 9. Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 6 underrettes de organisationer, der her udpeget bestyrelsesmedlemmerne. Samtidig orienterer Finanstilsynet beskæftigelsesministeren om underretningen.« Stk. 10. Med bøde straffes den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 71, stk. 4 og 5.« § 10 I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 11. maj 2007, foretages følgende ændringer: Fodnote Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (2005/60/EF) af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EU-tidende 2005, L 309, s. 15). I loven er medtaget visse bestemmelser fra Rådets forordning nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, (EF-tidende 2001 nr. L 181, s. 6) og Rådets forordning nr. 1339/2001 af 28. juni 2001 om udvidelse af virkningerne af forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta, (EF-tidende 2001 nr. L 181, s. 11). Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark. 1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »(EU-tidende 2005, L 309, s. 15)«: » og Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1. august 2006 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60 for så vidt angår definitionen af »politisk udsat person« og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang, (EU-tidende 2006, L 214, s. 29)« § 1, stk. 1, nr. 9 9) Udenlandske virksomheders filialer her i landet, der udøver virksomhed efter nr. 1-8. 2. I § 1, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »nr. 1-8«: », 11 og 12«. § 1, stk. 1, nr. 10 10) Investeringsforeninger og specialforeninger, kollektive investeringsordninger, fåmandsforeninger, innovationsforeninger og hedgeforeninger. 3. I § 1, stk. 1, nr. 10, ændres »innovationsforeninger« til: »professionelle foreninger«. § 3, stk. 1, nr. 6 4. § 3, stk. 1, nr. 6, affattes således: 6) Politisk udsatte personer: Personer, som har eller har haft en højerestående offentlig funktion, personer, der er knyttet til sådanne personer ved registreret partnerskab eller ægteskab, eller sådanne personers børn eller forældre og personer, der er kendt som disses nære medarbejdere. »6) Politisk udsatte personer: Personer, som har eller har haft et højerestående offentligt hverv, sådanne personers umiddelbare familiemedlemmer, eller personer, der er kendt som deres nære samarbejdspartnere.« 5. I § 3 indsættes som stk. 2: § 3. I denne lov forstås ved: 1) Selskaber: Juridiske personer. 2) Virksomheder: Selskaber og andre tilsvarende retlige arrangementer. 3) Reguleret marked: Et marked som defineret i artikel 4 (14) i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter. Befinder markedet sig i Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, skal markedet være optaget på listen nævnt i artikel 47 i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter. Befinder markedet sig i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal markedet være medlem af World Federation of Exchanges (WFE). 4) Reelle ejere: Fysiske personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer kunden eller den fysiske person, på hvis vegne en handling eller transaktion gennemføres, herunder: a) Personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer et selskab ved direkte eller indirekte ejerskab eller kontrol over mere end 25 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne i selskabet, bortset fra selskaber, hvis ejerandele handles på et reguleret marked. b) Personer, som på anden måde udøver kontrol over et selskabs ledelse. c) Personer, som ifølge en fonds vedtægter eller på anden måde skal modtage 25 pct. eller mere af en fond eller andet lignende retligt arrangements uddelingsmidler eller andre formuegoder, hvis disse personer er kendt. d) Den personkreds, i hvis hovedinteresse en fond eller et andet lignende retligt arrangement er blevet oprettet eller fungerer. e) Personer, der udøver kontrol over mindst 25 pct. af en fonds eller et andet lignende retligt arrangements uddelingsmidler eller andre formuegoder. 5) Udbydere af tjenesteydelser til virksomheder: Enhver, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13-15, når de erhvervsmæssigt udøver følgende virksomhed: a) Opretter selskaber. b) Fungerer som eller sørger for, at en anden person fungerer som ledelsesmedlem i en virksomhed eller som deltager i et interessentskab eller en tilsvarende post i andre selskaber. c) Stiller hjem stedsadresse eller anden adresse, der på lignende vis er beregnet som kontaktadresse og dertil knyttede tjenester, til rådighed for en virksomhed. d) Fungerer som eller sørger for, at en anden fungerer som forvalter eller administrator af en fond eller et tilsvarende retligt arrangement. e) Fungerer som eller sørger for, at en anden fungerer som aktionær for tredjemand, medmindre denne er en virksomhed, hvis ejerandele m.v. handles på et reguleret marked. 6) Politisk udsatte personer: Personer, som har eller har haft en højerestående offentlig funktion, personer, der er knyttet til sådanne personer ved registreret partnerskab eller ægteskab, eller sådanne personers børn eller forældre og personer, der er kendt som disses nære medarbejdere. »Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvad der skal forstås ved politisk udsatte personer i stk. 1, nr. 6.« § 12, stk. 3 Stk. 3. Hvis kunden er en virksomhed, skal legitimationen omfatte navn, adresse, cvr-nr. eller anden lignende dokumentation, hvis virksomheden ikke har et cvr-nr. Der skal træffes rimelige foranstaltninger for at klarlægge virksomhedens ejer- og kontrolstruktur, og virksomhedens reelle ejere skal identificeres, jf. dog § 21, stk. 1, nr. 2. 6. § 12, stk. 3, 2. pkt., affattes således: »Virksomhedens ejer- og kontrolstruktur skal klarlægges, og virksomhedens reelle ejere skal legitimeres, jf. dog § 21, stk. 1, nr. 2.« 7. § 15 affattes således: § 15. Har en virksomhed eller person omfattet af denne lov viden eller formodning om, at en anden end den, de har kontakt med, er den reelle kunde, skal den reelle kundes identitet m.v. tillige kræves oplyst i overensstemmelse med § 12. »§ 15. En virksomhed eller person omfattet af denne lov skal fastslå, om den, de har kontakt med, handler på egne vegne eller handler på vegne af en anden person eller virksomhed. Hvis vedkommende handler på en anden person eller virksomheds vegne, skal den reelle kundes identitet m.v. tillige kræves oplyst i overensstemmelse med § 12.« § 16. Reglerne for, hvilke oplysninger der skal ledsage en pengeoverførsel, reguleres i Rådets forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler, jf. dog stk. 2 og 3. 8. I § 16, stk. 1, ændres »Rådets forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler,« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler,«. § 17. De af loven omfattede virksomheder og personer kan undlade at indhente oplysningerne om en kundes identitet m.v. efter § 12, stk. 1-4, når disse oplysninger stilles til rådighed af en forsikringsmægler, jf. § 2, nr. 1, i lov om forsikringsformidling, en finansiel virksomhed, jf. § 5, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, eller af en udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 i lov om finansiel virksomhed nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Uanset 1. pkt. er den modtagende virksomhed eller person ansvarlig for at opfylde kravene i § 12, stk. 1-4. 9. I § 17, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ansvarlig for at opfylde kravene i § 12, stk. 1-4«: », og træffe rimelige foranstaltninger for at sikre sig, at de i 1. pkt. nævnte lande har gennemført kravene i 3. hvidvaskdirektiv« § 18. Den virksomhed, der afgiver oplysninger om en kundes identitet m.v. i medfør af § 17, skal straks stille disse oplysninger til rådighed for den modtagende virksomhed eller person omfattet af loven. Endvidere skal virksomheden på anmodning fra den modtagende virksomhed eller person straks sende relevante identifikations- og kontroloplysninger samt anden relevant dokumentation om kundens eller den reelle ejers identitet. 10. I § 18 indsættes som 3. pkt.: »Den modtagende virksomhed eller person er ansvarlig for, at de relevante identifikations- og kontroloplysninger samt anden relevant dokumentation på anmodning kan indhentes hurtigt.« § 19, stk. 3, nr. 3 3) indhente godkendelse hos den øverste daglige ledelse og 11. I § 19, stk. 3, nr. 3, ændres »og« til: »,«. § 19, stk. 3, nr. 4 4) sikre sig, at korrespondentbanken har kontrolleret kundernes identitet og løbende vurderer relevante oplysninger om de kunder, der har direkte adgang til korrespondentbankens konto hos en person eller virksomhed omfattet af denne lov, samt sikre sig, at korrespondentbanken kan levere relevante kundeoplysninger på forespørgsel fra den, som fører kontoen. 12. I § 19, stk. 3, nr. 4, ændres ».« til: », og«. 13. I § 19, stk. 3, indsættes som nr. 5: § 19, stk. 3 Stk. 3. Ved grænseoverskridende korrespondentbankforbindelser med institutter fra lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal de af loven omfattede pengeinstitutter, realkreditinstitutter og udstedere af elektroniske penge, inden der etableres nye korrespondentbankforbindelser, 1) indhente tilstrækkelige oplysninger om modparten til fuldt ud at forstå, hvori dens virksomhed består, og på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger bedømme det pågældende instituts renommé og tilsynets kvalitet, 2) vurdere modpartens kontrol med, at der ikke foregår hvidvask eller finansiering af terrorisme, 3) indhente godkendelse hos den øverste daglige ledelse og 4) sikre sig, at korrespondentbanken har kontrolleret kundernes identitet og løbende vurderer relevante oplysninger om de kunder, der har direkte adgang til korrespondentbankens konto hos en person eller virksomhed omfattet af denne lov, samt sikre sig, at korrespondentbanken kan levere relevante kundeoplysninger på forespørgsel fra den, som fører kontoen. »5) dokumentere fastlæggelsen af ansvarsfordelingen mellem instituttet og korrespondentbanken.« 14. I § 19 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: § 19, stk. 4 Stk. 4. De af loven omfattede virksomheder og personer skal 1) være i besiddelse af tilstrækkelige procedurer til at afgøre, om kunden er en politisk udsat person bosiddende i et andet land, 2) indhente den øverste daglige ledelses godkendelse ved etablering af forretningsforbindelser med sådanne kunder, 3) træffe rimelige foranstaltninger for at indhente oplysninger om formue- og indtægtskilderne, der er omfattet af forretningsforbindelsen eller transaktionen, og 4) løbende være opmærksomme på forretningsforbindelsen. »Stk. 5. For kundeforhold med en politisk udsat person, skal den øverste daglige ledelse godkende fortsættelse af kundeforhold, som er etableret før den 1. januar 2007.« Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7. § 21, stk. 2 Stk. 2. Legitimationskravene i § 12 gælder ikke, når den reelle ejer har midler på en notars eller advokats klientkonto, såfremt notaren eller advokaten selv er undergivet regler svarende til denne lov. Det er en betingelse, at oplysninger om den reelle ejers identitet m.v. gøres tilgængelige for det kontoførende institut, når instituttet spørger herom. 15. I § 21, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »har midler på en notars eller advokats«: »fælles«. 16. I § 25 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: § 25, stk. 2 Stk. 2. Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-10, skal udpege en person på ledelsesniveau, der skal sikre, at virksomheden overholder pligterne efter denne lov. »Stk. 3. De af § 1 omfattede virksomheder og personer skal sørge for, at den i stk. 2 udpegede ledelsesperson har adgang til kundeoplysninger og andre relevante oplysninger for at sikre, at virksomheder og personer overholder pligterne efter denne lov.« Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6. § 27, stk. 3 Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 forhindrer ikke advokater, revisorer, eksterne bogboldere og skatterådgivere i at fraråde deres klient at udøve ulovlig virksomhed. 17. I § 27, stk. 3, ændres »bogboldere« til: »bogholdere«. § 32. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 11 og 15-18, overholder denne lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser endvidere, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 11, overholder forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler. 18. I § 32, stk. 1 og 3, § 34, stk. 1 og 3, som bliver stk. 5, samt § 36 ændres »forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler«. § 32, stk. 3 Stk. 3. De i stk. 1 nævnte virksomheder og personer skal give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige til brug for tilsynet med overholdelsen af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf samt overholdelse af forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler. § 34. Finanstilsynet påser, at virksomheder og personer omfattet af denne lovs § 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12, overholder denne lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf. Finanstilsynet påser endvidere, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12, overholder forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler, såfremt disse virksomheder og personer udfører pengeoverførsler. § 34, stk. 3 Stk. 3. De i stk. 1 nævnte virksomheder og personer skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige til brug for tilsynet med overholdelsen af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf samt overholdelse af forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler. § 36. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven samt i henhold til forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. § 34, stk. 2 Stk. 2. Personer og virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 12, skal registreres hos Finanstilsynet. 19. I § 34, stk. 2, indsættes efter »hos Finanstilsynet«: »for at kunne udøve denne virksomhed.« 20. I § 34 indsættes efter stk. 2 som nye stykker: § 34, stk. 2 Stk. 2. Personer og virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 12, skal registreres hos Finanstilsynet. »Stk. 3. Finanstilsynet skal nægte at registrere de i stk. 2 nævnte personer og virksomheder, hvis de nævnte personer eller medlemmer af ledelsen eller reelle ejere af virksomheden er dømt for et strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Straffelovens § 78, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Finanstilsynet skal afregistrere de i stk. 2 nævnte personer og virksomheder, hvis en registreret person eller et medlem af ledelsen eller reelle ejere af en registreret virksomhed er dømt for et strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Straffelovens § 78, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.« Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7. 21. Efter § 34 indsættes før overskriften »Tilbagemelding«: § 34 --- »Kapitel 9« § 35. Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet kan, såfremt efterforskningsmæssige hensyn ikke taler imod, give den underrettende meddelelse om status i sagen, herunder om der er rejst sigtelse, ligesom der kan gives underretning om sletning i hvidvaskregisteret hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet og om endelig afgørelse, ved domfældelse eventuelt i form af en dom eller domsekstrakt. 22. I § 35, stk. 1, ændres »Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet« til: »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet«. 23. § 37, stk. 1, affattes således: § 37. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, § 6, stk. 2, 2. pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt., stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., § 11, § 12, stk. 1-6, § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., §§ 14 og 15, § 16, stk. 1, § 19, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3-5, § 23, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., § 24, § 25, stk. 1-4, § 27, stk. 1, § 30, 2. pkt., § 31, stk. 1, § 32, stk. 3, og § 34, stk. 2 og 5, straffes med bøde. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 35, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens regler. »Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, § 6, stk. 2, 2. pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt., stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., § 11, § 12, stk. 1-6, § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., §§ 14 og 15, § 16, stk. 1, § 19, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3-5, § 23, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., § 24, § 25, stk. 1-4, § 27, stk. 1, § 30, 2. pkt., § 31, stk. 1, § 32, stk. 3, og § 34, stk. 2 og 5, straffes med bøde. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 35, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens regler.« § 37, stk. 4 Stk. 4. Undlader en person eller virksomhed at opfylde de pligter, som efter loven påhviler dem i medfør af § 32, stk. 3, og § 34, stk. 3, kan henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge personen, virksomheden eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder. 24. I § 37, stk. 4, ændres »§ 34, stk. 3« til: »§ 34, stk. 5«. § 37, stk. 5 Stk. 5. Med bøde straffes en person eller virksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 34, stk. 5. 25. I § 37, stk. 5, ændres »§ 34, stk. 5« til: »§ 34, stk. 7«. § 37, stk. 6 Stk. 6. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af artikel 5 og artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 1, artiklerne 8, 9, 11 og 12, og artikel 13, stk. 4, i Rådets forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler straffes med bøde. Ved særlig grove eller omfattende forsætlige overtrædelser kan straffen stige til fængsel i indtil 6 måneder. 26. I § 37, stk. 6, ændres »artikel 13, stk. 4,« til: »artikel 13, stk. 3-5,« og »Rådets forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler« ændres til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler«. § 11 I lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 29. august 2001, med de ændringer, der følger af § 43 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: Fodnote 1. Fodnoten til lovens titel affattes således: Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 97/80/EF af 15. december 1997 om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn, (EF-Tidende 1998 nr. L 14, s. 6) og Rådets direktiv 86/378/EØF af 24. juli 1986 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger (EF-Tidende 1986 nr. L 225, s. 40) som ændret ved Rådets direktiv 96/97/EF af 20. december 1996 (EF-Tidende 1997 nr. L 46, s. 20). »Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 86/378 af 24. juli 1986, EF-Tidende 1986 L 225, s. 40 (gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger), som ændret ved Rådets direktiv nr. 96/97 af 20. december 1996, EF-Tidende 1997 L 46, s. 20 (ændring af direktiv 86/378/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/54/EF af 5. juli 2006, EU-Tidende 2006 L 204, s. 23 (gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning)).« § 1. Loven skal sikre ligebehandling af mænd og kvinder i de erhvervstilknyttede sikringsordninger. 2. I § 1, stk. 1, indsættes efter »mænd og kvinder i«: »den erhvervsaktive del af befolkningen, herunder selvstændigt erhvervsdrivende, arbejdstagere, der midlertidigt er uden arbejde på grund af sygdom, graviditet og barsel, ulykke eller ufrivillig arbejdsløshed, og personer, der søger arbejde, på pensionerede og invalide arbejdstagere samt disse arbejdstageres ydelsesberettigede pårørende, i forbindelse med«. § 1, stk. 4 Stk. 4. Loven er ikke til hinder for bestemmelser om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. 3. I § 1, stk. 4, indsættes efter »graviditet,«: »barsel,«. § 2. §§ 7, 8, 10, 11, 12 og 14 finder ikke anvendelse, i det omfang en tilsvarende pligt til ligebehandling følger af en kollektiv overenskomst, jf. dog § 11, stk. 3. 4. I § 2 ændres »§ 11, stk. 3.« til: »§ 11, stk. 4.« 5. Efter § 3 indsættes i kapitel 1: § 3. --- »§ 3 a. Forskelsbehandling omfatter: 1) Chikane og sexchikane samt dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd. 2) Instruktion om forskelsbehandling af en person på grund af køn. 3) Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under fravær i 14 ugers barselsorlov efter fødslen. Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Stk. 4. Der foreligger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. Stk. 5. Der foreligger sexchikane, når der udvises uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.« § 7. I de erhvervstilknyttede sikringsordninger må der ikke gøres direkte eller indirekte forskel mellem mænd og kvinder vedrørende 6. I § 7, stk. 1, ændres »gøres direkte eller indirekte forskel mellem mænd og kvinder vedrørende« til: »ske forskelsbehandling på grund af køn, hverken direkte eller indirekte, især for så vidt angår« § 7, stk. 2 Stk. 2. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, stiller et væsentligt større antal personer af det ene køn ringere, medmindre denne bestemmelse, dette kriterium eller denne praksis er hensigtsmæssig og nødvendig og kan begrundes i objektive ikke-kønsrelaterede faktorer. 7. § 7, stk. 2, ophæves. 8. § 9, stk. 1, affattes således: § 9. Bestemmelser i aftaler og i virksomheders og ordningers vedtægter og reglementer m.v., som er i strid med §§ 3, 4, 6-8 eller 10-12, er ugyldige. Dette gælder også vedtagelser, samordnet adfærd og praksis i strid med §§ 3, 4, 6-8 eller 10-12. »Bestemmelser i individuelle eller kollektive kontrakter eller overenskomster, virksomhedens interne reglementer og vedtægter for selvstændige erhverv og fag samt for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, eller andre ordninger m.v., som er i strid med §§ 3, 7, 8 og 10-12, er ugyldige. Dette gælder også vedtagelser, samordnet adfærd og praksis i strid med §§ 3, 7, 8 og 10-12.«. 9. § 11 affattes således: § 11. Afskediges en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav efter §§ 7, 8, 9 eller 10, skal arbejdsgiveren betale godtgørelse. »§ 11. Personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af §§ 7, 8, 9 eller 10, skal tilkendes en godtgørelse. Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1, der ikke kan overstige 39 ugers løn, fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Stk. 2. En lønmodtager, herunder lønmodtagerrepræsentant, der afskediges eller udsættes for anden ufordelagtig behandling eller følge, fordi der er fremsat krav om ligebehandling efter §§ 7, 8, 9 eller 10, skal tilkendes en godtgørelse fra arbejdsgiveren. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor pligt til ligebehandling følger af kollektiv overenskomst, men hvor der ikke i overenskomsten gives den pågældende adgang til godtgørelse for afskedigelse, der ikke er rimeligt begrundet i lønmodtagerens eller virksomhedens forhold. Kravet behandles ad fagretlig vej. Stk. 3. Godtgørelse efter stk. 2 fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor pligt til ligebehandling følger af kollektiv overenskomst, men hvor der ikke i overenskomsten gives den pågældende adgang til godtgørelse for afskedigelse, der ikke er rimelig begrundet i lønmodtagerens eller virksomhedens forhold. Kravet behandles ad fagretlig vej.« § 15. Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelse af denne lov. Reglerne om Finanstilsynet og ansatte i Finanstilsynet i §§ 237-241 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse. 10. I § 15, stk. 1, ændres »§§ 237-241 i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§§ 344-356 i lov om finansiel virksomhed« § 18, stk. 3 Stk. 3. De oplysninger, jf. stk. 1 og 2, som ministeren for ligestilling modtager efter loven, er omfattet af tavshedspligten i § 240 c i lov om forsikringsvirksomhed. 11. I § 18, stk. 3, ændres »§ 240 c i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§ 354 i lov om finansiel virksomhed« 12. Efter § 18 indsættes i kapitel 4: § 18. --- »§ 18 a. Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning på de områder, som denne lov omhandler.« § 12 I lov nr. 576 af 6. juni 2007 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, foretages følgende ændring: § 14, stk. 2 1. I § 14, stk. 2, ændres »§§ 1-4« til: »§§ 1-5«. Stk. 2. §§ 1-4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 2 til bemærkningerne
Bilag 2 Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1. august 2006 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF for så vidt angår definitionen af »politisk udsat person« og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme 1) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15. , særlig artikel 40, stk. 1, litra a), b) og d), og ud fra følgende betragtninger: (1) Ifølge direktiv 2005/60/EF skal de institutter og personer, der er omfattet af direktivet, på grundlag af en risikovurdering skærpe kundelegitimationsforanstaltningerne, når der er tale om transaktioner eller forretningsforbindelser med politisk udsatte personer med bopæl i en anden medlemsstat eller i et tredjeland. I forbindelse med risikovurderingen er det hensigtsmæssigt, at disse institutter og personer særlig koncentrerer deres ressourcer om produkter og transaktioner, som kendetegnes ved en stor risiko for hvidvaskning af penge. Ved politisk udsatte personer forstås fysiske personer, der har et højerestående offentligt hverv, samt sådanne personers umiddelbare familiemedlemmer eller personer, der er kendt som deres nære medarbejdere. For at sikre en ensartet anvendelse af begrebet politisk udsat person i forbindelse med fastlæggelsen af de omfattede persongrupper er det vigtigt at tage hensyn til de sociale, politiske og økonomiske forskelle mellem de pågældende lande. (2) Det kan ske, at det ikke lykkes for de institutter og personer, der er omfattet af direktiv 2005/60/EF, at identificere en kunde, som falder ind under en af kategorierne for politisk udsatte personer, selv om de har truffet rimelige og passende foranstaltninger i den henseende. I sådanne tilfælde bør medlemsstaterne under udøvelsen af deres beføjelser i henhold til direktivet tage behørigt hensyn til behovet for at undgå, at disse personer automatisk drages til ansvar for sådanne mislykkede bestræbelser. Medlemsstaterne bør også overveje, om de kan gøre det lettere at opfylde kravene i direktivet ved med henblik herpå at give institutterne og personerne den nødvendige vejledning. (3) Offentlige hverv, der udøves på et lavere plan end det nationale plan, bør i almindelighed ikke anses for højerestående. Er disse hverv politisk udsatte i en grad, der er sammenlignelig med lignende stillinger på nationalt plan, bør de institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, imidlertid på grundlag af en risikovurdering overveje, om de personer, der udøver disse offentlige hverv, bør anses for politisk udsatte personer. (4) Når det i direktiv 2005/60/EF foreskrives, at de institutter og personer, der er omfattet af direktivet, skal identificere nære medarbejdere til fysiske personer, der har et højerestående hverv, gælder dette krav for så vidt som forbindelsen med medarbejderen er offentligt kendt, eller for så vidt som instituttet eller personen har grund til at antage, at der er en sådan forbindelse. Det forudsætter således ikke, at de institutter og personer, der omfattes af direktivet, har foretaget en aktiv efterforskning. (5) Personer, der falder ind under begrebet politisk udsatte personer, bør, efter at de er ophørt med at udøve et højerestående offentligt erhverv, ikke anses for at tilhøre denne kategori, når der er forløbet en minimumsperiode. (6) Da den almindelige fremgangsmåde i henhold til direktiv 2005/60/EF er at foretage en risikobaseret tilpasning af de generelle kundelegitimationsprocedurer til situationer med en begrænset risiko, og da de lempede kundelegitimationskrav forudsætter passende kontrolmetoder andre steder i systemet for at forhindre hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, bør anvendelsen af lempede kundelegitimationsprocedurer indskrænkes til et begrænset antal tilfælde. Der er ikke i disse tilfælde tale om at fravige kravene for de institutter og personer, der er omfattet af direktivet, og de forventes bl.a. løbende at overvåge forretningsforbindelserne for at kunne opdage komplicerede og usædvanligt store transaktioner, der ikke tjener noget åbenbart økonomisk eller klart lovligt formål. (7) Indenlandske offentlige myndigheder anses generelt for at være kunder med begrænset risiko inden for deres egen medlemsstat og kan i overensstemmelse med direktiv 2005/60/EF omfattes af lempede kundelegitimationskrav. Ingen af Fællesskabets institutioner, organer, kontorer eller agenturer, herunder Den Europæiske Centralbank (ECB), er imidlertid direkte omfattet af de i direktivet lempede kundelegitimationskrav i kategorien »indenlandske offentlige myndigheder« eller, for ECB's vedkommende, i kategorierne »kreditinstitut« eller »finansieringsinstitut«. Da disse enheder imidlertid ikke synes at frembyde en høj risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, bør de anerkendes som kunder med en begrænset risiko og være omfattet af de lempede kundelegitimationskrav, forudsat at passende kriterier opfyldes. (8) Det bør endvidere være muligt at anvende lempede kundelegitimationskrav for retlige enheder, der udøver finansielle aktiviteter, og som ikke falder ind under definitionen af finansieringsinstitut i direktiv 2005/60/EF, men som er underlagt national lovgivning efter nævnte direktiv og opfylder kravene om tilstrækkelig gennemsigtighed med hensyn til deres identitet og passende kontrolmekanismer, herunder navnlig et skærpet tilsyn. Dette kunne være tilfældet for virksomheder, der leverer almindelige forsikringstjenester. (9) Det bør være muligt at anvende lempede kundelegitimationskrav i forbindelse med produkter og transaktioner i et begrænset antal tilfælde, f.eks. hvor fordelene ved det pågældende finansielle produkt generelt ikke kan realiseres til gunst for tredjemand, og hvor disse fordele kun kan realiseres på lang sigt, såsom investeringer i form af forsikringsaftaler eller opsparingsprodukter, eller hvor det finansielle produkt tjener til at finansiere fysiske aktiver i form af leasingaftaler, ifølge hvilke ejendomsretten til det underliggende aktiv forbliver hos leasingselskabet, eller i form af mindre forbrugslån, forudsat at transaktionerne foretages via bankkonti og ligger under en passende tærskel. Statskontrollerede produkter, der generelt er rettet mod særlige kundekategorier, såsom børneopsparingsordninger, bør omfattes af lempede kundelegitimationskrav, selv om alle kriterier ikke er opfyldt. Statskontrol bør forstås som en aktivitet, der går videre end et almindeligt finansmarkedstilsyn, og bør ikke anses for at omfatte produkter, såsom gældsbeviser, der direkte er udstedt af staten. (10) Inden medlemsstaterne tillader anvendelse af lempede kundelegitimationsprocedurer, bør de vurdere, om de pågældende kunder eller produkter og transaktioner i forbindelse dermed udgør en begrænset risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, bl.a. ved at være specielt opmærksomme på de af kundernes aktiviteter eller de typer produkter eller transaktioner, som på grund af deres karakter kan anses for at være særlig egnede til at blive brugt eller misbrugt til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Navnlig i forbindelse med lavrisikoprodukter bør ethvert forsøg fra kundernes side på at optræde anonymt eller skjule deres identitet betragtes som en risikofaktor og som potentielt mistænkeligt. (11) Under visse omstændigheder kan fysiske personer eller retlige enheder udøve finansielle aktiviteter lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang som supplement til andre ikke finansielle aktiviteter, eksempelvis hoteller, der foretager omveksling af valuta for deres kunder. I henhold til direktiv 2005/60/EF kan medlemsstaterne beslutte, at finansielle aktiviteter af den type ikke omfattes af direktivets anvendelsesområde. Vurderingen af, om aktiviteten sker lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang, bør foretages på grundlag af kvantitative tærskler i relation til den pågældende virksomheds transaktioner og omsætning. Disse tærskler bør fastsættes på nationalt plan afhængig af, hvilken type finansiel aktivitet der er tale om, således at der tages hensyn til forskelle mellem landene. (12) En person, der lejlighedsvis eller i meget begrænset omfang udøver en finansiel aktivitet, bør desuden ikke udbyde en fuld vifte af finansielle tjenester til offentligheden, men kun sådanne tjenester, som er nødvendige for at forbedre resultatet af personens hovedvirksomhed. Når personens hovedvirksomhed vedrører en aktivitet, der er omfattet af direktiv 2005/60/EF, bør undtagelsen for lejlighedsvise eller begrænsede finansielle aktiviteter ikke indrømmes undtagen i forbindelse med varehandel. (13) Nogle finansielle aktiviteter, såsom pengeoverførselstjenester og betalingsformidling, kan bruges eller misbruges til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Det er derfor nødvendigt at sikre, at disse eller lignende finansielle aktiviteter ikke undtages fra direktiv 2005/60/EF. (14) Der bør træffes bestemmelse om, at beslutninger efter artikel 2, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF tilbagekaldes hurtigst muligt, hvis det viser sig nødvendigt. (15) Medlemsstaterne bør sikre, at undtagelsesbeslutningerne ikke misbruges til hvidvaskning af penge eller til finansiering af terrorisme. De bør navnlig undgå at vedtage beslutninger efter artikel 2, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF i tilfælde, hvor det er særlig vanskeligt for de nationale myndigheder at gennemføre deres overvågnings- eller håndhævelsesforanstaltninger som følge af konkurrerende kompetence mellem flere medlemsstater, f.eks. i forbindelse med at finansielle tjenester stilles til rådighed om bord på skibe, der leverer transporttjenester mellem havne i forskellige medlemsstater. (16) Anvendelsen af dette direktiv berører ikke anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme 2) EFT L 344 af 28.12.2001, s. 70. Senest ændret ved afgørelse 2006/379/EF (EUT L 144 af 31.5.2006, s. 21). og Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan. 3) EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9. Senest ændret ved Kommissions forordning (EF) nr. 674/2006 (EUT L 116 af 29.4.2006, s. 58). (17) Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget til Forebyggelse af Hvidvaskning af Penge og Finansiering af Terrorisme - UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Genstand I dette direktiv fastsættes gennemførelsesforanstaltninger til direktiv 2005/60/EF vedrørende: 1) de tekniske aspekter af definitionen af politisk udsatte personer i artikel 3, nr. 8, i nævnte direktiv 2) tekniske kriterier til vurdering af, om der i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2 og 5, i nævnte direktiv, er en begrænset risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme 3) tekniske kriterier til vurdering af, om det i henhold til artikel 2, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF er berettiget ikke at anvende nævnte direktiv på bestemte juridiske eller fysiske personer, der udøver finansielle aktiviteter lejlighedsvis eller på et meget begrænset grundlag. Artikel 2 Politisk udsatte personer 1. Med henblik på anvendelsen af artikel 3, nr. 8, i direktiv 2005/60/EF forstås ved »fysiske personer, der har eller har haft et højerestående offentligt hverv« følgende: a) statschefer, regeringschefer, ministre og viceministre eller assisterende ministre b) parlamentsmedlemmer c) højesteretsdommere, medlemmer af forfatningsdomstole og af andre højtstående retsinstanser, hvis beslutninger kun er genstand for yderligere prøvelse under ekstraordinære omstændigheder d) medlemmer af revisionsretter og af bestyrelser for centralbanker e) ambassadører, chargés d'affaires og højtstående officerer i de væbnede styrker f) medlemmer af statsejede virksomheders administrative, ledende eller kontrollerende organer. Ingen af kategorierne i stk. 1, litra a) til f), omfatter embedsmænd på mellemniveau eller lavere niveau. Kategorierne i stk. 1, litra a) til e), omfatter efter omstændighederne stillinger på fællesskabs- og internationalt niveau. 2. Med henblik på anvendelsen af artikel 3, stk. 8, i direktiv 2005/60/EF omfatter »umiddelbare familiemedlemmer« følgende: a) ægtefælle b) partner, som efter de nationale regler kan sidestilles med ægtefælle c) børn og deres ægtefæller eller partnere d) forældre. 3. Med henblik på anvendelsen af artikel 3, stk. 8, i direktiv 2005/60/EF omfatter »personer, der er kendt som nære medarbejdere« følgende: a) enhver fysisk person, som vides at have fælles ejendomsret til retlige enheder og retlige arrangementer eller på anden måde har nære forretningsforbindelser med en person, der er omhandlet i stk. 1 b) enhver fysisk person, der har fuldstændig ejendomsret til en retlig enhed eller et retligt arrangement, som vides at være oprettet til de facto fordel for den i stk. 1 omhandlede person. 4. Uden at det berører gennemførelsen af skærpede kundelegitimationsforanstaltninger på grundlag af en risikovurdering, er de institutter og personer, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2005/60/EF, ikke forpligtet til, når en person i en periode på mindst et år ikke har haft et højerestående offentligt hverv som omhandlet i stk. 1 i denne artikel, at betragte denne person som politisk udsat. Artikel 3 Lempede kundelegitimationskrav 1. Med henblik på artikel 11, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF, kan medlemsstaterne, jf. dog stk. 4 i denne artikel, betragte kunder, der er offentlige myndigheder eller offentlige organer, og som opfylder følgende kriterier, som kunder, hvor der kun er begrænset risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme: a) Kunden udøver offentlige funktioner i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab eller den afledte fællesskabsret. b) Kundens identitet er offentligt tilgængelig, gennemsigtig og sikker. c) Kundens aktiviteter og regnskabspraksis er gennemsigtige. d) Enten er kunden ansvarlig over for en fællesskabsinstitution eller en medlemsstats myndigheder, eller der er passende kontrolprocedurer, som sikrer kontrol med kundens aktiviteter. 2. Med henblik på artikel 11, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF, kan medlemsstaterne, jf. dog stk. 4 i denne artikel, betragte kunder, der er retlige enheder, som ikke er offentlige myndigheder eller offentlige organer, men som opfylder følgende kriterier, som kunder, hvor der kun er begrænset risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme: a) Kunden er en enhed, der udøver finansielle aktiviteter uden for anvendelsesområdet for artikel 2 i direktiv 2005/60/EF, men som national lovgivning har udvidet direktivets forpligtelser til at omfatte i henhold til artikel 4 i nævnte direktiv. b) Kundens identitet er offentligt tilgængelig, gennemsigtig og sikker. c) Kunden skal have en tilladelse efter de nationale regler for at kunne udøve finansielle aktiviteter, og tilladelsen kan afslås, hvis de kompetente myndigheder ikke finder det godtgjort, at de personer, som i praksis leder eller skal lede en sådan virksomheds drift, eller dens reelle ejere besidder den nødvendige egnethed. d) Kunden er undergivet de kompetente myndigheders tilsyn som omhandlet i artikel 37, stk. 3, i direktiv 2005/60/EF, for så vidt angår overholdelse af national lovgivning, der gennemfører nævnte direktiv og, i givet fald, af yderligere forpligtelser efter national lovgivning. e) Kundens manglende overholdelse af forpligtelserne under litra a) udløser effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner, herunder muligheden af passende administrative foranstaltninger eller anvendelse af administrative sanktioner. Enheden i første afsnit, litra a), omfatter kun datterselskaber, for så vidt som forpligtelserne i direktiv 2005/60/EF er blevet udvidet til også at omfatte dem. Med henblik på litra c) i første afsnit, er kundens aktivitet undergivet de kompetente myndigheders tilsyn. Tilsyn skal i denne sammenhæng forstås som den type tilsynsaktivitet, der kendetegnes ved de videste tilsynsbeføjelser, herunder mulighed for at foretage inspektioner på stedet. Sådanne inspektioner skal omfatte en gennemgang af politikker, procedurer, bøger og registreringer og skal udvides til at omfatte stikprøveundersøgelser. 3. Med henblik på artikel 11, stk. 5, i direktiv 2005/60/EF, kan medlemsstaterne, jf. dog stk. 4 i denne artikel, tillade de institutter og personer, der er omfattet af direktivet, at anse produkter, der opfylder alle de følgende betingelser, eller transaktioner i tilknytning til sådanne for at udgøre en begrænset risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme: a) De pågældende produkter er baseret på en skriftlig kontrakt. b) Transaktionerne i tilknytning hertil gennemføres via kundens konto i et kreditinstitut, der falder ind under direktiv 2005/60/EF, eller et kreditinstitut i et tredjeland, der stiller krav svarende til kravene i nævnte direktiv. c) Produkterne eller transaktionerne i tilknytning hertil er ikke anonyme, og de er af en sådan karakter, at artikel 7, litra c), i direktiv 2005/60/EF kan anvendes i god tid. d) Der er en forud fastsat maksimumsgrænse for produktet. e) Tredjemand kan ikke drage fordel af produktet eller transaktionen undtagen i tilfælde af død, invaliditet, overlevelse indtil en forudbestemt høj alder eller lignende begivenheder. f) I tilfælde af produkter eller transaktioner i tilknytning hertil, hvor der investeres midler i finansielle aktiver eller fordringer, herunder forsikringer eller andre typer betingede krav, i) kan fordelene ved produktet eller transaktionen i tilknytning hertil kun realiseres på lang sigt ii) kan produktet eller transaktionen ikke anvendes som sikkerhed iii) kan der ikke under kontraktforholdet foretages fremskyndede betalinger eller benyttes tilbagekøbsklausuler, og kontraktforholdet kan ikke opsiges inden udløbet. Med henblik på litra d) i første afsnit anvendes de tærskler, der er fastsat i artikel 11, stk. 5, litra a), i direktiv 2005/60/EF, i forbindelse med forsikringsaftaler eller opsparingsprodukter af lignende karakter. Uden at det berører tredje afsnit, er maksimumstærsklen 15000 EUR i de andre tilfælde. Medlemsstaterne kan fravige denne tærskel i forbindelse med produkter, der vedrører finansiering af fysiske aktiver, når den retlige og reelle ejendomsret til aktiverne ikke overføres til kunden før kontraktforholdets udløb, forudsat at den tærskel, der fastsættes af medlemsstaten for transaktioner vedrørende denne type produkter, hvad enten transaktionen gennemføres på én gang eller som flere operationer, der ser ud til at være indbyrdes forbundet, ikke overstiger 15000 EUR pr. år. Medlemsstaterne kan fravige kriterierne i litra e) og f) i første afsnit, når der er tale om produkter, hvis kendetegn er fastlagt af de relevante nationale kompetente myndigheder ud fra almene hensyn, som indrømmes særlige fordele af staten i form af direkte tilskud eller skattebegunstigelser, og hvis brug kontrolleres af disse myndigheder, forudsat at fordelene ved produktet kun kan realiseres på lang sigt, og at den tærskel, der fastsættes med henblik på litra d) i første afsnit, er tilstrækkelig lav. Hvor det findes passende, kan denne tærskel sættes som et årligt maksimumsbeløb. 4. Ved vurderingen af, om de kunder eller produkter og transaktioner, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, repræsenterer en begrænset risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, skal medlemsstaterne særligt tage hensyn til de af kundernes aktiviteter eller de typer produkter eller transaktioner, som på grund af deres karakter kan anses for at være særlig egnede til at blive brugt eller misbrugt til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Medlemsstaterne anser ikke de kunder eller produkter og transaktioner, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, for at udgøre en begrænset risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, hvis de foreliggende oplysninger giver anledning til at antage, at risikoen for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme muligvis ikke er begrænset. Artikel 4 Finansiel aktivitet, der udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang 1. Med henblik på artikel 2, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF, kan medlemsstaterne beslutte, jf. dog stk. 2 i denne artikel, at juridiske eller fysiske personer, der udøver en finansiel aktivitet og opfylder følgende kriterier, ikke falder ind under artikel 3, stk. 1 eller 2, i nævnte direktiv: a) Den finansielle aktivitet er begrænset i absolutte termer. b) Den finansielle aktivitet er begrænset på transaktionsbasis. c) Den finansielle aktivitet er ikke hovedaktiviteten. d) Den finansielle aktivitet er en supplerende aktivitet og har direkte sammenhæng med hovedaktiviteten. e) Med undtagelse af den aktivitet, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra e), i direktiv 2005/60/EF, er hovedaktiviteten ikke en aktivitet, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, i nævnte direktiv. f) Den finansielle aktivitet udbydes kun til hovedaktivitetens kunder og ikke til offentligheden generelt. Med henblik på litra a) i første afsnit må den samlede omsætning for den finansielle aktivitet ikke overstige en tærskel, der skal være tilstrækkeligt lav. Tærsklen fastsættes på nationalt plan og afhænger af, hvilken type finansiel aktivitet der er tale om. Med henblik på litra b) i første afsnit anvender medlemsstaterne en maksimumstærskel pr. kunde og transaktion, hvad enten transaktionen gennemføres på én gang eller som flere operationer, der synes at være forbundne. Tærsklen fastsættes på nationalt plan og afhænger af, hvilken type finansiel aktivitet der er tale om. Den skal være tilstrækkeligt lav til at sikre, at de pågældende transaktionstyper er en uanvendelig og ineffektiv metode til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, og den må ikke overstige 1000 EUR. Med henblik på litra c) i første afsnit kræver medlemsstaterne, at omsætningen for den finansielle aktivitet ikke overstiger 5 % af den pågældende juridiske eller fysiske persons samlede omsætning. 2. Ved vurderingen af risikoen for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme med henblik på artikel 2, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF er medlemsstaterne specielt opmærksomme på enhver finansiel aktivitet, som på grund af dens karakter kan anses for at være særlig egnet til at blive brugt eller misbrugt til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Medlemsstaterne anser ikke de finansielle aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, for at udgøre en begrænset risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, hvis der foreligger oplysninger, der giver anledning til at antage, at risikoen for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme muligvis ikke er begrænset. 3. Alle beslutninger efter artikel 2, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF skal begrundes. Medlemsstaterne sørger for, at der er mulighed for at tilbagetrække beslutningen, hvis omstændighederne ændres. 4. Medlemsstaterne indfører risikobaserede overvågningsforanstaltninger eller træffer andre passende foranstaltninger for at sikre, at den undtagelse, som indrømmes ved beslutninger efter artikel 2, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF, ikke misbruges af personer, der kan tænkes at hvidvaske penge eller finansiere terrorisme. Artikel 5 Gennemførelse 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 15. december 2007. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv. Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 6 Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 7 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 1. august 2006. På Kommissionens vegne Charlie McCreevy Medlem af Kommissionen
Bilag 3 til bemærkningerne
Bilag 3 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 141, stk. 3, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, 1) EUT C 157 af 28.6.2005, s. 83. efter proceduren i traktatens artikel 251, 2) Europa-Parlamentets udtalelse af 6.7.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 10.3.2006 (EUT C 126 E af 30.5.2006, s. 33) og Europa-Parlamentets holdning af 1.6.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT). og ud fra følgende betragtninger: (1) Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår 3) EFT L 39 af 14.2.1976, s. 40. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF (EFT L 269 af 5.10.2002, s. 15). og Rådets direktiv 86/378/EØF af 24. juli 1986 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger 4) EFT L 225 af 12.8.1986, s. 40. Ændret ved direktiv 96/97/EF (EFT L 46 af 17.2.1997, s. 20). er blevet ændret væsentligt. 5) Se bilag I, del A. Rådets direktiv 75/117/EØF af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder 6) EFT L 45 af 19.2.1975, s. 19. og Rådets direktiv 97/80/EF af 15. december 1997 om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn 7) EFT L 14 af 20.1.1998, s. 6. Ændret ved direktiv 98/52/EF (EFT L 205 af 22.7.1998, s. 66). indeholder ligeledes bestemmelser, der har til formål at gennemføre princippet om ligebehandling af mænd og kvinder. Da der nu foretages yderligere ændringer af direktiverne er det ønskeligt af hensyn til klarheden at foretage en omarbejdning af bestemmelserne ved i én tekst at samle de vigtigste bestemmelser på området, samtidig med at der tages hensyn til nye elementer, der er en følge af De Europæiske Fællesskabers Domstols (i det følgende benævnt »Domstolen«) retspraksis. (2) Ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende princip i fællesskabsretten i henhold til traktatens artikel 2 og artikel 3, stk. 2, og Domstolens retspraksis. Disse traktatbestemmelser gør ligestilling mellem mænd og kvinder til en opgave for Fællesskabet og noget, det tilstræber, og pålægger Fællesskabet en positiv forpligtelse til i alle sine aktiviteter at fremme denne ligestilling. (3) Ifølge Domstolen kan anvendelsesområdet for princippet om ligebehandling af mænd og kvinder ikke indskrænkes til at omfatte forbud mod den forskelsbehandling, som følger af, at den pågældende tilhører det ene eller det andet køn. Som følge af hensigten med princippet og arten af de rettigheder, det søger at sikre, finder det også anvendelse på den forskelsbehandling, der udspringer af den pågældendes kønsskifte. (4) Traktatens artikel 141, stk. 3, udgør nu et særligt retsgrundlag for at vedtage fællesskabsforanstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder og ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. (5) Artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forbyder ligeledes forskelsbehandling på grundlag af køn og stadfæster retten til ligebehandling af mænd og kvinder på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn. (6) Chikane og sexchikane er i strid med princippet om ligebehandling af mænd og kvinder og anses for forskelsbehandling på grundlag af køn i dette direktivs forstand. Disse former for forskelsbehandling forekommer ikke kun på arbejdspladsen, men også i forbindelse med adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse. De bør derfor forbydes og være genstand for effektive, proportionelle og afskrækkende sanktioner. (7) I den forbindelse bør arbejdsgiverne og de ansvarlige for erhvervsuddannelserne tilskyndes til at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling på grund af køn og navnlig til at træffe foranstaltninger til forebyggelse af chikane og sexchikane på arbejdspladsen og ved adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse i overensstemmelse med national ret og praksis. (8) Princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, der er forankret i traktatens artikel 141 og konsekvent fastholdt i Domstolens retspraksis, udgør et væsentligt aspekt af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder og en afgørende og umistelig del af gældende fællesskabsret, herunder Domstolens retspraksis, vedrørende forskelsbehandling på grund af køn. Der bør derfor fastsættes nærmere bestemmelser om gennemførelsen heraf. (9) Til vurdering af, om arbejdstagere varetager samme arbejde eller arbejde af samme værdi, bør det i overensstemmelse med Domstolens faste retspraksis fastslås, hvorvidt disse arbejdstagere kan anses for at være i sammenlignelige situationer under hensyntagen til en række faktorer, bl.a. arbejdets art, faglig uddannelse og arbejdsvilkår. (10) Domstolen har fastslået, at ligelønsprincippet under visse forhold ikke kun er begrænset til de situationer, hvor mænd og kvinder udfører deres arbejde for samme arbejdsgiver. (11) Medlemsstaterne bør fortsat i samarbejde med arbejdsmarkedets parter behandle problemet med de fortsatte kønsspecifikke lønforskelle og den tydelige opdeling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet f.eks. via fleksible arbejdstidsordninger, som gør det muligt for mænd og kvinder at forene familiære og arbejdsmæssige forpligtelser bedre. Dette kan også omfatte rimelige ordninger om forældreorlov, som hver forældre kan udnytte, samt tilgængelige og økonomisk overkommelige børnepasningsfaciliteter og pleje af personer, over for hvem der er forsørgerpligt. (12) Der bør vedtages særlige foranstaltninger for at sikre, at princippet om ligebehandling gennemføres i erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, og for at definere dets anvendelsesområde mere klart. (13) Domstolen fastslog i sin dom af 17. maj 1990 i sag C-262/88, 8) C-262/88: Barber v. Guardian Royal Exchange Assurance Group (Sml. 1990 I, s. 1889). at alle ydelser, der udbetales i henhold til erhvervstilknyttede pensionsordninger, udgør en del af lønnen som omhandlet i traktatens artikel 141. (14) Skønt begrebet løn som defineret i traktatens artikel 141 ikke omfatter sociale sikringsydelser, er en pensionsordning for tjenestemænd ifølge fast retspraksis omfattet af princippet om ligeløn, hvis ydelserne i henhold til ordningen udbetales i kraft af ansættelsesforholdet hos den offentlige arbejdsgiver, uanset om en sådan ordning indgår i en almindelig lovpligtig ordning. Ifølge Domstolens domme i sag C-7/93, 9) C-7/93: Bestuur van het Algemeen Burgerlijk Pensioenfonds v. G.A. Beune (Sml. 1994 I, s. 4471). og C-351/00, 10) C-351/00: Pirkko Niemi (Sml. 2002 I, s. 7007). er den betingelse opfyldt, såfremt pensionen berører en særlig gruppe af arbejdstagere, den direkte afhænger af den tilbagelagte tjenestetid, og den beregnes på grundlag af tjenestemandens senest oppebårne løn. Af klarhedshensyn bør der derfor fastsættes særlige bestemmelser med henblik herpå. (15) Domstolen har bekræftet, at mens mandlige og kvindelige lønmodtageres bidrag til en ydelsesdefineret pensionsordning er omfattet af traktatens artikel 141, skal det forhold, at der på grund af anvendelse af forskellige aktuarmæssige faktorer for mænd og kvinder ikke indbetales samme arbejdsgiverbidrag inden for rammerne af funderede og ydelsesdefinerede pensionsordninger, ikke bedømmes efter denne artikel. (16) I tilfælde af ordninger, der er funderede og ydelsesdefinerede, kan visse elementer, såsom konvertering af en del af den periodiske pension til sumydelser, overførsel af pensionsrettigheder, en efterladtepension, der udbetales til en ydelsesberettiget som modydelse for, at forsikringstageren giver afkald på en del af en pension, eller en nedsat pension, når arbejdstageren vælger at gå på førtidspension, for eksempel være uens, såfremt de uens beløb skyldes anvendelsen af aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn, ved iværksættelsen af finansieringen af ordningen. (17) Ifølge fast retspraksis skal ydelser, der udbetales i medfør af en erhvervstilknyttet social sikringsordning, ikke anses for løn, i det omfang de kan henføres til beskæftigelsesperioder, der ligger forud for den 17. maj 1990, undtagen for arbejdstagere eller deres ydelsesberettigede pårørende, der inden denne dato har anlagt søgsmål eller indbragt en dertil svarende klage i overensstemmelse med den relevante nationale ret. Det er derfor nødvendigt at begrænse anvendelsen af princippet om ligebehandling i overensstemmelse hermed. (18) Af Domstolens faste retspraksis følger, at Barberprotokollen 11) Protokol 17 vedrørende artikel 141 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (1992). ingen betydning har for retten til at være omfattet af en erhvervstilknyttet pensionsordning, og at den tidsmæssige begrænsning af dommen i sag C-262/88 ikke gælder for retten til at være omfattet af en erhvervstilknyttet pensionsordning. Domstolen har ligeledes fastslået, at nationale regler om søgsmålsfrister i nationale retsforhold kan gøres gældende over for arbejdstagere, der påberåber sig deres ret til at være omfattet af en erhvervstilknyttet pensionsordning, på betingelse af at reglerne ikke er mindre gunstige for søgsmål af denne art end for tilsvarende søgsmål i henhold til national ret, og at de ikke i praksis gør det umuligt at udøve rettigheder tillagt i henhold til fællesskabsretten. Domstolen har desuden fastslået, at den omstændighed, at en arbejdstager kan kræve at blive omfattet af en erhvervstilknyttet pensionsordning med tilbagevirkende kraft, ikke indebærer, at arbejdstageren kan undgå at betale bidrag til ordningen for det tidsrum, der er tale om. (19) At sikre lige adgang til beskæftigelse og erhvervsuddannelse er af afgørende betydning for anvendelsen af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Undtagelser fra princippet bør derfor udelukkende omfatte erhvervsaktiviteter, som på grund af deres særlige karakter eller den sammenhæng, de foregår i, kræver beskæftigelse af en person af et bestemt køn, forudsat at formålet hermed er legitimt og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. (20) Dette direktiv anfægter ikke foreningsfriheden, herunder retten til at oprette faglige sammenslutninger sammen med andre og til at melde sig ind i faglige sammenslutninger for at forsvare egne rettigheder. Foranstaltninger i overensstemmelse med traktatens artikel 141, stk. 4, kan omfatte medlemskab af eller fortsat aktivitet i organisationer eller fagforeninger, hvis hovedformål er at fremme princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i praksis. (21) Forbuddet mod forskelsbehandling bør ikke være til hinder for opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper for en persongruppe af det ene køn. Sådanne foranstaltninger tillader sammenslutninger af personer af det ene køn, hvis hovedformål er at fremme disse personers særlige behov og at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder. (22) I henhold til traktatens artikel 141, stk. 4, og for at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis på arbejdsmarkedet er princippet om ligebehandling ikke til hinder for, at medlemsstater opretholder eller vedtager foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere. I betragtning af den nuværende situation og under hensyntagen til erklæring nr. 28 i Amsterdam-traktaten bør medlemsstaterne i første række bestræbe sig på at forbedre kvindernes stilling på arbejdsmarkedet. (23) Ifølge Domstolens faste retspraksis udgør negativ forskelsbehandling af kvinder i forbindelse med graviditet og barsel direkte forskelsbehandling på grund af køn. Sådan forskelsbehandling bør derfor eksplicit være omfattet af dette direktiv. (24) Domstolen har konsekvent anerkendt, at det er legitimt, for så vidt angår princippet om ligebehandling, at beskytte kvinder på grund af deres biologiske tilstand under graviditet og barsel såvel som via beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med barsel som et middel til at opnå reel ligestilling. Nærværende direktiv bør derfor ikke anfægte Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer. 12) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1. Dette direktiv bør heller ikke anfægte Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS. 13) EFT L 145 af 19.6.1996, s. 4. Ændret ved direktiv 97/75/EF (EFT L 10 af 16.1.1998, s. 24). (25) Af klarhedshensyn bør der endvidere eksplicit fastsættes bestemmelser om beskyttelsen af kvinders beskæftigelsesmæssige rettigheder under barselorlov, navnlig deres ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde, til ikke at få dårligere arbejds- og ansættelsesvilkår, fordi de har taget en sådan orlov, og til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som de ville have været berettiget til under deres fravær. (26) I resolution vedtaget af Rådet og arbejds- og socialministrene, forsamlet i Rådet, af 29. juni 2000 om afbalanceret deltagelse af kvinder og mænd i arbejds- og familieliv, 14) EFT C 218 af 31.7.2000, s. 5. opfordres medlemsstaterne til at vurdere muligheden for, at de enkelte retssystemer giver mandlige arbejdstagere ret til personligt at tage fædreorlov, der ikke kan overføres til moderen, idet deres rettigheder, der har tilknytning til arbejdskontrakten, bevares. (27) Der gælder samme betingelser for medlemsstaternes ydelse til kvinder og mænd af en personlig og ikke-overførbar ret til orlov efter et barns fødsel eller adoption. Det er op til medlemsstaterne selv at afgøre, om de vil give en sådan ret til orlov efter et barns fødsel eller adoption, og at fastlægge andre forhold ud over afskedigelse og tilbagevenden til arbejde, der ligger uden for direktivets anvendelsesområde. (28) Effektiv gennemførelse af princippet af ligebehandling forudsætter, at medlemsstaterne indfører passende procedurer. (29) Det er afgørende for en reel gennemførelse af princippet om ligebehandling, at der sørges for relevante retslige eller administrative procedurer til håndhævelse af forpligtelserne i medfør af dette direktiv. (30) For at sikre, at princippet om ligebehandling kan håndhæves i praksis, er det vigtigt, at der vedtages bestemmelser om bevisbyrden. Som fastslået af Domstolen bør der derfor fastsættes bestemmelser, der sikrer, at bevisbyrden pålægges indklagede, når der foreligger en tilsyneladende forskelsbehandling, undtagen i forbindelse med sager, hvor det påhviler en domstol eller en anden kompetent national instans at undersøge de faktiske omstændigheder. Det skal imidlertid gøres klart, at det fortsat tilkommer den relevante nationale instans at vurdere de faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket direkte eller indirekte forskelsbehandling, i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis. Endvidere overlades det til medlemsstaterne på alle stadier af sagsbehandlingen at indføre bevisregler, som er gunstigere for klager. (31) For at forbedre den retsbeskyttelse, dette direktiv giver, bør også foreninger, organisationer og andre juridiske personer have beføjelse til, efter nærmere bestemmelser fastlagt af medlemsstaterne, enten på vegne af eller til støtte for en klager at indtræde som part i en sag uden at tilsidesætte nationale procesregler vedrørende repræsentation og forsvar. (32) Da retten til effektiv retsbeskyttelse er grundlæggende, bør det sikres, at arbejdstagerne fortsat er omfattet af denne beskyttelse selv efter ophør af det forhold, der har givet anledning til den påståede tilsidesættelse af princippet om ligebehandling. En arbejdstager, der forsvarer eller afgiver vidneudsagn for en person, som nyder beskyttelse i henhold til dette direktiv, bør nyde samme beskyttelse. (33) Domstolen har klart fastslået, at for at princippet om ligebehandling kan være effektivt, skal den erstatning, der tildeles i tilfælde af overtrædelse, være tilstrækkelig i forhold til det tab, den pågældende har lidt. Derfor bør forudgående fastsættelse af et maksimum for en sådan erstatning udelukkes, medmindre arbejdsgiveren kan bevise, at den eneste skade, som en ansøger til et job har lidt som følge af forskelsbehandling i dette direktivs betydning, er, at den pågældendes ansøgning ikke er blevet behandlet. (34) For at styrke gennemførelsen af princippet om ligebehandling i praksis bør medlemsstaterne fremme dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og, i overensstemmelse med national praksis, med de ikke-statslige organisationer. (35) Medlemsstaterne bør fastsætte effektive sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, og som iværksættes i tilfælde af handlinger, der strider mod forpligtelserne i henhold til dette direktiv. (36) Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. (37) Med henblik på at skabe bedre forståelse for forskellene i behandlingen af mænd og kvinder med hensyn til ansættelse og beskæftigelse, bør der fortsat udvikles sammenlignelige statistikker opdelt på køn, som skal analyseres og stilles til rådighed på egnede niveauer. (38) Ligebehandling af mænd og kvinder i ansættelses- og beskæftigelsesspørgsmål kan ikke begrænses til lovgivningsmæssige foranstaltninger. Den Europæiske Union og medlemsstaterne bør derfor fortsat fremme en øget bevidstgørelse om løndiskriminering samt fremme nytænkning og i den forbindelse inddrage alle berørte kræfter, såvel offentlige som private, i størst mulig udstrækning. I den forbindelse kan dialogen mellem arbejdsmarkedets parter yde et vigtigt bidrag. (39) Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der stort set ikke er foretaget ændringer, følger af de tidligere direktiver. (40) Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktivet. (41) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning 15) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1. tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne - UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: AFSNIT I Almindelige bestemmelser Artikel 1 Formål Dette direktiv har til formål at sikre gennemførelsen af princippet om lige muligheder for og lige behandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. I det øjemed indeholder det bestemmelser til gennemførelse af princippet om ligebehandling for så vidt angår: a) adgang til beskæftigelse, herunder forfremmelse, og til erhvervsuddannelse b) arbejdsvilkår, herunder løn c) erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger. Det indeholder endvidere bestemmelser, der skal sikre, at gennemførelsen bliver mere effektiv, ved at der fastsættes relevante procedurer. Artikel 2 Definitioner 1. I dette direktiv forstås ved: a) »direkte forskelsbehandling«: at en person behandles ringere på grund af køn, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation b) »indirekte forskelsbehandling«: at en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis stiller personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige c) »chikane«: at der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima d) »sexchikane«: at der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima e) »løn«: den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier f) »erhvervstilknyttede sikringsordninger«: ordninger, der ikke er omfattet af Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring, 16) EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24. og som har til formål at sikre arbejdere, uanset om de er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, inden for en virksomhed eller en gruppe af virksomheder, inden for en erhvervsgren eller inden for en faglig eller tværfaglig branche, ydelser, som skal supplere ydelserne fra de lovbestemte sociale sikringsordninger eller træde i stedet for disse, uanset om medlemskab af disse ordninger er obligatorisk. 2. I dette direktiv omfatter forskelsbehandling: a) chikane og sexchikane samt dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd b) instruktion om forskelsbehandling af en person på grund af køn c) enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet eller barselorlov som defineret i direktiv 92/85/EØF. Artikel 3 Positive foranstaltninger Medlemsstaterne kan opretholde eller vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med traktatens artikel 141, stk. 4, for i praksis at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. AFSNIT II SÆRLIGE BESTEMMELSER KAPITEL 1 Lige løn Artikel 4 Forbud mod forskelsbehandling For samme arbejde eller for arbejde, som tillægges samme værdi, afskaffes enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling med hensyn til køn for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår. Især når et fagligt klassifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige arbejdstagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn. KAPITEL 2 Ligebehandling i forbindelse med de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger Artikel 5 Forbud mod forskelsbehandling Uden at artikel 4 tilsidesættes, må der ikke finde nogen direkte eller indirekte forskelsbehandling sted på grundlag af køn i forbindelse med de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, især for så vidt angår: a) anvendelsesområdet for sådanne ordninger samt betingelserne for adgang til disse b) bidragspligten og beregningen af bidrag c) beregningen af ydelserne, herunder ægtefælle- eller forsørgertillæg, og betingelserne for varigheden og bevarelsen af retten til ydelserne. Artikel 6 Personelt anvendelsesområde Dette kapitel finder anvendelse på den erhvervsaktive del af befolkningen, herunder selvstændige erhvervsdrivende, arbejdstagere, der midlertidigt er uden arbejde på grund af sygdom, graviditet og barsel, ulykke eller ufrivillig arbejdsløshed, og personer, der søger arbejde, på pensionerede og invalide arbejdstagere samt på disse arbejdstageres ydelsesberettigede pårørende, i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis. Artikel 7 Materielt anvendelsesområde 1. Dette kapitel finder anvendelse: a) på erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, der sikrer beskyttelse mod følgende risici: i) sygdom ii) invaliditet iii) alderdom, også i tilfælde af førtidspensionering iv) arbejdsulykker og erhvervssygdomme v) arbejdsløshed b) på erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, som vedrører andre sociale natural- eller kontantydelser, herunder ydelser til efterladte og familieydelser, såfremt disse ydelser er ydelser, som disse modtager fra arbejdsgiveren som følge af arbejdsforholdet. 2. Dette kapitel finder endvidere anvendelse på pensionsordninger for en særlig gruppe af arbejdstagere, f.eks. tjenestemænd, hvis ydelserne i henhold til ordningen udbetales i kraft af ansættelsesforholdet hos den offentlige arbejdsgiver. Dette er ikke til hinder for, at en sådan ordning indgår i en almindelig lovpligtig ordning. Artikel 8 Udelukkelser fra det materielle anvendelsesområde 1. Dette kapitel gælder ikke for: a) individuelle aftaler for selvstændige erhvervsdrivende b) enkeltpersonordninger for selvstændige erhvervsdrivende c) arbejdstageres forsikringsaftaler, hvori arbejdsgiveren ikke er part d) frivillige bestemmelser i erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, som tilbydes deltagerne individuelt for at sikre dem: i) supplerende ydelser ii) eller valg af den dato, fra hvilken de normale ydelser til selvstændige erhvervsdrivende skal løbe, eller valg mellem flere ydelser e) erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, for så vidt ydelserne finansieres af frivillige lønmodtagerbidrag. 2. Dette kapitel er ikke til hinder for, at en arbejdsgiver giver personer, der har nået den alder, hvor de er berettiget til en pension i medfør af en erhvervstilknyttet social sikringsordning, men som endnu ikke et berettiget til den lovbestemte alderspension, en supplerende pension med henblik på at udligne eller tilnærme de samlede ydelser til de ydelser, som modtages af personer af det andet køn, der befinder sig i samme situation, og som allerede har nået den alder, hvor de er berettiget til den lovbestemte pension, indtil modtagerne af denne supplerende pension har nået den lovbestemte pensionsalder. Artikel 9 Eksempler på forskelsbehandling 1. Bestemmelser, det er i modstrid med princippet om ligebehandling, er bestemmelser, som direkte eller indirekte er baseret på kønnet for så vidt angår fastsættelse af: a) hvilke personer der har ret til at deltage i en erhvervstilknyttet social sikringsordning b) om deltagelse i en erhvervstilknyttet social sikringsordning er tvungen eller frivillig c) forskellige regler vedrørende alder ved indtrædelse i ordningen eller vedrørende krav om minimal beskæftigelsesperiode eller om en minimumsperiode for tilslutning til ordningen, for så vidt angår erhvervelse af ydelser d) forskellige regler for tilbagebetaling af bidrag, med undtagelse af hvad der er fastsat i litra h) og j), når arbejdstageren forlader ordningen uden at have opfyldt betingelserne for at få udbetalt langtidsydelser med opsættende virkning e) forskellige betingelser for tilkendelse af ydelser eller for begrænsning af disse ydelser til det ene af kønnene f) forskellige aldersgrænser for pensionsret g) regler, der suspenderer rettigheder eller adgangen til erhvervelse af rettigheder under lovbestemt eller overenskomstmæssig barselorlov eller orlov af familiemæssige årsager, som betales af arbejdsgiveren h) forskellige ydelsesniveauer, undtagen i det omfang det er nødvendigt som følge af aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn i forbindelse med bidragsdefinerede ordninger; for så vidt angår ordninger, der er funderede og ydelsesdefinerede, kan visse elementer være uens, såfremt de uens beløb skyldes anvendelsen af aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn, ved iværksættelsen af finansieringen af ordningen i) forskellige bidragsniveauer for lønmodtagerne j) forskellige bidragsniveauer for arbejdsgiverne, bortset fra: i) i forbindelse med bidragsdefinerede ordninger, hvis formålet er at gøre størrelsen af pensionsydelserne til begge køn ens eller tilnærme dem til hinanden ii) i forbindelse med ordninger, der er funderede og ydelsesdefinerede, når arbejdsgiverens bidrag tager sigte på at sikre finansieringen af udgifterne til disse ydelsesdefinerede ordninger k) forskellige normer eller normer, der kun gælder for det ene køn, med undtagelse af hvad der er fastsat i litra h) og j), for erhvervelse eller bevarelse af retten til at få udbetalt ydelser med opsættende virkning, når den pågældende forlader ordningen. 2. Når det overlades til ordningens administrative organer at træffe afgørelse om tilkendelse af ydelser i henhold til dette kapitel, skal de pågældende organer overholde ligebehandlingsprincippet. Artikel 10 Gennemførelse for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende 1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bestemmelser i erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger for selvstændige erhvervsdrivende, der er i modstrid med ligebehandlingsprincippet, tages op til revision med virkning fra senest den 1. januar 1993 eller for medlemsstater, hvis tiltrædelse fandt sted efter den dato, på den dato, hvor direktiv 86/378/EØF trådte i kraft på deres område. 2. Dette kapitel er ikke til hinder for, at rettigheder og pligter, som vedrører en periode for medlemskab af en erhvervstilknyttet social sikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende, der ligger forud for revisionen af den pågældende ordning, fortsat er undergivet de bestemmelser i ordningen, som var gældende i den pågældende periode. Artikel 11 Mulighed for udsættelse for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende Hvad angår selvstændige erhvervsdrivendes erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger kan medlemsstaterne udsætte den obligatoriske gennemførelse af ligebehandlingsprincippet for så vidt angår: a) fastsættelse af pensionsalderen for ydelse af alders- og arbejdsophørspensioner samt de følger, en sådan udsættelse måtte have for andre ydelser: i) enten indtil den dato, på hvilken ligebehandlingen er gennemført i de lovbestemte ordninger ii) eller, senest indtil ligebehandlingen indføres ved et direktiv b) efterladtepension, indtil ligebehandlingsprincippet ved fællesskabsretten er indført i de lovbestemte sociale sikringsordninger om dette forhold c) anvendelse af artikel 9, stk. 1, litra i), for så vidt angår anvendelse af aktuarmæssige faktorer, indtil den 1. januar 1999 eller for medlemsstater, hvis tiltrædelse fandt sted efter den dato, på den dato, hvor direktiv 86/378/EØF trådte i kraft på deres område. Artikel 12 Tilbagevirkende kraft 1. Enhver gennemførelsesforanstaltning til dette kapitel, for så vidt angår arbejdstagere, skal dække alle ydelser i medfør af erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, der kan henregnes til beskæftigelsesperioder efter den 17. maj 1990 og har tilbagevirkende kraft til denne dato, medmindre arbejdstagerne eller deres ydelsesberettigede pårørende inden denne dato har anlagt søgsmål eller indgivet en dertil svarende administrativ klage i overensstemmelse med national lovgivning. I så fald har gennemførelsesforanstaltningerne tilbagevirkende kraft til den 8. april 1976 og dækker alle ydelser, der kan henregnes til beskæftigelsesperioder efter denne dato. For de medlemsstater, der har tiltrådt Fællesskabet efter den 8. april 1976, men før den 17. maj 1990, erstattes denne dato af den dato, på hvilken traktatens artikel 141 blev gældende på deres område. 2. Andet punktum i stk. 1 er ikke til hinder for, at de nationale regler om søgsmålsfrister i nationale retsforhold kan gøres gældende over for arbejdstagere eller deres ydelsesberettigede pårørende, som havde anlagt søgsmål eller indgivet en dertil svarende administrativ klage i overensstemmelse med national lovgivning inden den 17. maj 1990, forudsat at disse regler ikke er mindre gunstige for søgsmål af denne art end for tilsvarende nationale søgsmål, og at de ikke i praksis gør det umuligt at udøve rettigheder tillagt i henhold til fællesskabsretten. 3. For de medlemsstater, der har tiltrådt Fællesskabet efter den 17. maj 1990, og som den 1. januar 1994 var kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, ændres datoen den 17. maj 1990 i stk. 1, første punktum, til den 1. januar 1994. 4. For de øvrige medlemsstater, hvis tiltrædelse fandt sted efter den 17. maj 1990, ændres datoen den 17. maj 1990 i stk. 1 og 2 til den dato, på hvilken traktatens artikel 141 blev gældende på deres område. Artikel 13 Fleksibel pensionsalder At mænd og kvinder gør krav på en fleksibel pensionsalder på samme vilkår, anses ikke for at være uforeneligt med dette kapitel. KAPITEL 3 Ligebehandling for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår Artikel 14 Forbud mod forskelsbehandling 1. Der må i den offentlige eller den private sektor, herunder offentlige organer, ikke finde direkte eller indirekte forskelsbehandling sted på grund af køn, for så vidt angår: a) vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse, udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed og erhvervsmæssig beskæftigelse, herunder udvælgelseskriterier og ansættelsesvilkår, uanset branche og uanset niveau i erhvervshierarkiet, herunder i henseende til forfremmelse b) adgang til alle typer af og niveauer for erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling, herunder praktisk arbejdserfaring c) ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder afskedigelse, samt løn, som omhandlet i traktatens artikel 141 d) medlemskab af og deltagelse i en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation eller en organisation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, herunder de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne. 2. Med hensyn til adgangen til beskæftigelse, herunder den dertil førende uddannelse, kan medlemsstaterne fastsætte, at ulige behandling, der er baseret på et kønsspecifikt træk, ikke udgør forskelsbehandling, når et sådant kønsspecifikt træk på grund af de pågældende erhvervsaktiviteters art eller den sammenhæng, hvori de udøves, udgør et regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav, forudsat at målet hermed er legitimt, og at kravet står i rimeligt forhold hertil. Artikel 15 Tilbagevenden fra barselorlov En kvinde på barselorlov har efter udløbet af barselorloven ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med betingelser og vilkår, som ikke er mindre gunstige for hende, og til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som hun ville have været berettiget til under sit fravær. Artikel 16 Fædreorlov og adoptionsorlov Dette direktiv gælder med forbehold af medlemsstaternes ret til at anerkende en særskilt ret til fædreorlov og/eller adoptionsorlov. De medlemsstater, som anerkender en sådan ret, træffer de nødvendige foranstaltninger for at beskytte mandlige og kvindelige arbejdstagere mod afskedigelse på grund af udøvelsen af denne ret, og for at sikre, at de ved afslutningen af en sådan orlov har ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med betingelser og vilkår, som ikke er mindre gunstige for dem, og til at drage fordel af de forbedringer i arbejdsforholdene, som de ville have været berettiget til under deres fravær. SNIT III HORISONTALE BESTEMMELSER KAPITEL 1 Retsmidler og håndhævelse Afdeling 1 Retsmidler Artikel 17 Klageadgang 1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver, der mener sig krænket, fordi princippet om ligebehandling tilsidesættes i forhold til den pågældende, efter eventuelt at have indbragt sagen for andre kompetente instanser kan indgive klage til retslige instanser, herunder, hvor de finder det hensigtsmæssigt, til forligsinstanser, med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i henhold til dette direktiv, selv efter at det forhold, hvori forskelsbehandlingen angiveligt har fundet sted, er ophørt. 2. Medlemsstaterne sikrer, at foreninger, organisationer og andre juridiske personer, der efter kriterierne i deres nationale ret har en legitim interesse i at sikre, at dette direktivs bestemmelser overholdes, er berettigede til - enten på vegne af eller til støtte for klageren, med dennes godkendelse - at indtræde som part i klagen til retslige og/eller administrative instanser med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i henhold til dette direktiv. 3. Stk. 1 og 2 berører ikke nationale regler om tidsfrister for anlæggelse af sager vedrørende princippet om ligebehandling. Artikel 18 Erstatning eller godtgørelse Medlemsstaterne indfører i deres nationale retsorden de nødvendige bestemmelser for at sikre en reel og effektiv erstatning eller godtgørelse efter medlemsstatens afgørelse for tab og skader, der er påført en person som følge af forskelsbehandling på grundlag af køn, således at det har en præventiv virkning og står i et rimeligt forhold til det tab, den pågældende har lidt. En sådan erstatning eller godtgørelse kan ikke begrænses til et på forhånd fastsat maksimum, medmindre arbejdsgiveren kan bevise, at den eneste skade, som en ansøger til et job har lidt som følge af forskelsbehandling i dette direktivs betydning er, at den pågældendes ansøgning ikke er blevet behandlet. Afdeling 2 Bevisbyrde Artikel 19 Bevisbyrde 1. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale retssystemer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at når personer, der betragter sig som krænket, fordi ligebehandlingsprincippet ikke er anvendt over for dem, over for en domstol eller en anden kompetent myndighed påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der har været tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne indfører regler for bevisførelse, der er gunstigere for klager. 3. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i sager, hvor det påhviler en domstol eller den kompetente instans at undersøge sagens faktiske omstændigheder. 4. Stk. 1, 2 og 3 finder endvidere anvendelse på: a) situationer, som er omhandlet i traktatens artikel 141 og, for så vidt der er tale om forskelsbehandling på grundlag af køn, i direktiv 92/85/EØF og 96/34/EF b) enhver civilretlig eller administrativ procedure inden for den offentlige eller private sektor, som indebærer klageadgang efter den nationale lovgivning til gennemførelse af de i litra a) omtalte foranstaltninger, med undtagelse af udenretlige ordninger, som er frivillige, eller som er fastsat i den nationale lovgivning. 5. Denne artikel finder ikke anvendelse på straffesager, medmindre medlemsstaterne bestemmer andet. KAPITEL 2 Fremme af ligebehandling - dialog Artikel 20 Ligebehandlingsorganer 1. Medlemsstaterne udpeger et eller flere organer til fremme, evaluering og overvågning af, samt til støtte for ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn. Sådanne organer kan indgå som en del af institutioner, der på nationalt plan har til opgave at forsvare menneskerettighederne eller beskytte enkeltpersoners rettigheder. 2. Medlemsstaterne sikrer, at disse organer også har kompetence til: a) at bistå ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager over forskelsbehandling, uden at det berører de rettigheder, ofrene, foreningerne, organisationerne og andre juridiske personer, jf. artikel 17, stk. 2, har b) at foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling c) at offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling d) på passende niveau at udveksle tilgængelige oplysninger med tilsvarende europæiske organer såsom et fremtidigt europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder. Artikel 21 Social dialog 1. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med nationale traditioner og national praksis passende foranstaltninger for at tilskynde til dialog mellem arbejdsmarkedets parter med henblik på at fremme ligebehandling, herunder for eksempel gennem tilsyn med praksis på arbejdspladserne og praksis i forbindelse med adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse, samt gennem tilsyn med kollektive overenskomster, regler for god opførsel, forskning eller udveksling af erfaringer og god praksis. 2. Når det er i overensstemmelse med nationale traditioner og national praksis, tilskynder medlemsstaterne arbejdsmarkedets parter til, uden at det anfægter disses autonomi, at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder, fremme fleksible arbejdsordninger med henblik på at opnå en bedre balance mellem arbejde og privatliv og til på passende niveau at indgå aftaler indeholdende regler om forbud mod forskelsbehandling på de i artikel 1 anførte områder, som falder ind under kollektive overenskomstforhandlinger. Sådanne aftaler skal overholde bestemmelserne i dette direktiv og de relevante nationale gennemførelsesforanstaltninger. 3. Medlemsstaterne tilskynder i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis arbejdsgiverne til på organiseret og systematisk vis at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i forbindelse med adgang til beskæftigelse samt i forbindelse med erhvervsuddannelse og forfremmelse. 4. Med henblik herpå skal arbejdsgiverne tilskyndes til med jævne mellemrum at udarbejde hensigtsmæssig information til arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter om ligebehandling af kvinder og mænd i virksomheden. Denne information kan omfatte en oversigt over andelen af mænd og kvinder på de forskellige organisationstrin, deres løn og lønforskellene samt eventuelle foranstaltninger for at forbedre situationen i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanterne. Artikel 22 Dialog med ikke-statslige organisationer Medlemsstaterne skal tilskynde til en dialog med relevante ikke-statslige organisationer, som i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og praksis har en legitim interesse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af køn med henblik på at fremme princippet om ligebehandling. KAPITEL 3 Generelle horisontale bestemmelser Artikel 23 Overholdelse Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre: a) at alle love og administrative bestemmelser, der strider mod princippet om ligebehandling, ophæves b) at bestemmelser, der strider mod princippet om ligebehandling, i individuelle eller kollektive kontrakter eller overenskomster, virksomheders interne reglementer og vedtægter for selvstændige erhverv og fag samt for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, eller andre ordninger erklæres eller kan erklæres ugyldige eller ændres c) at erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, der indeholder sådanne bestemmelser, ikke kan godkendes eller udvides ved administrative foranstaltninger. Artikel 24 Viktimisering Medlemsstaterne indfører i deres retsorden de nødvendige foranstaltninger for at beskytte arbejdstagere, herunder arbejdstagerrepræsentanter i henhold til national lovgivning og/eller praksis, mod afskedigelse eller anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage inden for virksomheden eller enhver form for retsforfølgning, med det formål at sikre, at princippet om ligebehandling iagttages. Artikel 25 Sanktioner Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, og træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne bliver anvendt. Sanktionerne, der kan omfatte udbetaling af erstatning til ofret, skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse bestemmelser senest den 5. oktober 2005, og meddeler hurtigst muligt eventuelle efterfølgende ændringer. Artikel 26 Forebyggelse af forskelsbehandling Medlemsstaterne tilskynder i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis arbejdsgiverne og de ansvarlige for adgang til erhvervsuddannelse til at træffe effektive foranstaltninger til forebyggelse af enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, navnlig chikane og sexchikane på arbejdspladsen, i forbindelse med adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse. Artikel 27 Minimumskrav 1. Medlemsstaterne kan vedtage eller opretholde bestemmelser, som er gunstigere for beskyttelsen af princippet om ligebehandling end bestemmelserne i dette direktiv. 2. Gennemførelsen af bestemmelserne i dette direktiv er under ingen omstændigheder tilstrækkelig grund til at berettige en nedsættelse af niveauet for arbejdstagerbeskyttelsen på det område, der er dækket af direktivet, uden at dette dog indskrænker medlemsstaternes ret til under hensyn til situationens udvikling at indføre love og administrative bestemmelser, som er forskellige fra dem, der gælder på tidspunktet for direktivets meddelelse, forudsat at direktivets bestemmelser overholdes. Artikel 28 Forhold til fællesskabsbestemmelser og nationale bestemmelser 1. Dette direktiv gælder med forbehold af bestemmelser vedrørende beskyttelse af kvinder, særlig i forbindelse med graviditet og barsel. 2. Dette direktiv gælder med forbehold af bestemmelserne i direktiv 96/34/EF og direktiv 92/85/EØF. Artikel 29 Integration af kønsaspektet Medlemsstaterne tager aktivt hensyn til målsætningen om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udformningen og gennemførelsen af love og administrative bestemmelser, politikker og aktiviteter på de områder, der er omhandlet i dette direktiv. Artikel 30 Formidling af oplysninger Medlemsstaterne sørger for, at de foranstaltninger, der træffes i medfør af dette direktiv, samt de allerede gældende bestemmelser på området bringes til alle berørte personers kendskab på enhver egnet måde, og hvor det er relevant på arbejdsstedet. AFSNIT IV AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 31 Beretninger 1. Senest den 15. februar 2011 meddeler medlemsstaterne Kommissionen alle de oplysninger, den har brug for til udarbejdelse af en beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv. 2. Uden at det berører stk. 1, meddeler medlemsstaterne hvert fjerde år Kommissionen teksten vedrørende alle foranstaltninger, som de vedtager i medfør af traktatens artikel 141, stk. 4, samt rapporter om disse foranstaltninger og deres gennemførelse. På grundlag af disse oplysninger vedtager og offentliggør Kommissionen hvert fjerde år en beretning, der indeholder en sammenlignende vurdering af alle disse foranstaltninger under hensyntagen til erklæring 28 til Amsterdam-traktaten. 3. Medlemsstaterne vurderer de beskæftigelsesaktiviteter, der henvises til i artikel 14, stk. 2, for under hensyntagen til den sociale udvikling at træffe afgørelse om, hvorvidt det er begrundet at opretholde de pågældende udelukkelser. De giver regelmæssigt, dog mindst hvert ottende år, Kommissionen oplysninger om resultaterne af denne vurdering. Artikel 32 Revision Senest den 15. februar 2013 foretager Kommissionen en vurdering af, hvordan dette direktiv fungerer, og foreslår de ændringer, den finder nødvendige. Artikel 33 Gennemførelse Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 15. august 2008 eller sikrer, at arbejdsmarkedets parter denne dato har indført de nødvendige bestemmelser ved aftale. Medlemsstaterne kan om nødvendigt for at tage hensyn til særlige vanskeligheder råde over et år yderligere for at efterkomme dette direktiv. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at være i stand til at garantere de resultater, der kræves i henhold til dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen teksten vedrørende disse foranstaltninger. Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastlægger reglerne for denne henvisning og affattelsen af den nævnte oplysning. Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der stort set ikke er foretaget ændringer, følger af de tidligere direktiver. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 34 Ophævelse 1. Med virkning fra den 15. august 2009 ophæves direktiv 75/117/EØF, 76/207/EØF, 86/378/EØF og 97/80/EF uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne. 2. Henvisninger til de ophævede direktiver betragtes som henvisninger til nærværende direktiv og skal læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag II. Artikel 35 Ikrafttrædelse Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 36 Adressater Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Strasbourg, den 5. juli 2006. På Europa-Parlamentets vegne J. Borrell Fontelles Formand På Rådets vegne P. Lehtomäki Formand
Bilag 4 til bemærkningerne
Bilag I DEL A Ophævede direktiver med successive ændringer Rådets direktiv 75/117/EØF EFT L 45 af 19.2.1975, s. 19 Rådets direktiv 76/207/EØF EFT L 39 af 14.2.1976, s. 40 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF EFT L 269 af 5.10.2002, s. 15 Rådets direktiv 86/378/EØF EFT L 225 af 12.8.1986, s 40 Rådets direktiv 96/97/EF EFT L 46 af 17.2.1997, s. 20 Rådets direktiv 97/80/EF EFT L 14 af 20.1.1998, s. 6 Rådets direktiv 98/52/EF EFT L 205 af 22.7.1998, s. 66 DEL B Liste over frister for gennemførelse i national lovgivning og anvendelsesdatoer (som omhandlet i artikel 34, stk. 1) Direktiv Frist for gennemførelse Anvendelsesdato Direktiv 75/117/EØF 19.2.1976 Direktiv 76/207/EØF 14.8.1978 Direktiv 86/378/EØF 1.1.1993 Direktiv 96/97/EF 1.7.1997 17.5.1990, for så vidt angår arbejdstagere, undtagen arbejdstagere eller deres ydelsesberettigede pårørende, der inden denne dato havde anlagt søgsmål eller indgivet en dertil svarende administrativ klage i overensstemmelse med national lovgivning. Senest 1.1.1993, for så vidt angår artikel 8 i direktiv 86/378/EØF. Senest 1.1.1999, for så vidt angår artikel 6, stk. 1, litra i), første led, i direktiv 86/378/EØF. Direktiv 97/80/EF 1.1.2001 22.7.2001, for så vidt angår Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Direktiv 98/52/EF 22.7.2001 Direktiv 2002/73/EF 5.10.2005
Bilag 5 til bemærkningerne
Bilag II Sammenligningstabel Direktiv 75/117/EØF Direktiv 76/207/EØF Direktiv 86/3787EØF Direktiv 97/80/EØF Dette direktiv - Artikel 1, stk. 1 Artikel 1 Artikel 1 Artikel 1 - Artikel 1, stk. 2 - - - - Artikel 2, stk. 2, første led - - Artikel 2, stk. 1 litra a) - Artikel 2, stk. 2, andet led - Artikel 2, stk. 2 Artikel 2, stk. 1, litra b - Artikel 2, stk. 2, tredje og fjerde led - - Artikel 2, stk. 1, litra c) og d) - - - - Artikel 2, stk. 1, litra e) - - Artikel 2, stk. 1 - Artikel 2, stk. 1, litra f) - Artikel 2, stk. 3 og 4 og artikel 2, stk. 7, tredje afsnit - - Artikel 2, stk. 2 - Artikel 2, stk. 8 - Artikel 3 Artikel 1 - - - Artikel 4 - - Artikel 5, stk. 1 - Artikel 5 - - Artikel 3 - Artikel 6 - - Artikel 4 - Artikel 7, stk. 1 - - - - Artikel 7, stk. 2 - - Artikel 2, stk. 2 - Artikel 8, stk. 1 - - Artikel 2, stk. 3 - Artikel 8, stk. 2 - - Artikel 6 - Artikel 9 - - Artikel 8 - Artikel 10 - - Artikel 9 - Artikel 11 - - (Artikel 2 i direktiv 96/97/EF) - Artikel 12 - - Artikel 9a - Artikel 13 - Artikel 2, stk. 1 og artikel 3, stk. 1 - Artikel 2, stk. 1 Artikel 14, stk. 1 - Artikel 2, stk. 6 - - Artikel 14, stk. 2 - Artikel 2, stk. 7, andet afsnit Artikel 15 - Artikel 2, stk. 7, fjerde afsnit, andet og tredje punktum Artikel 16 Artikel 2 Artikel 6, stk. 1 Artikel 10 - Artikel 17, stk. 1 - Artikel 6, stk. 3 - - Artikel 17, stk. 2 Artikel 6, stk. 4 - - Artikel 17, stk. 3 - Artikel 6, stk. 2 - - Artikel 18 - - - Artikel 3 og 4 Artikel 19 - Artikel 8a - - Artikel 20 - Artikel 8b - - Artikel 21 - Artikel 8c - - Artikel 22 Artikel 3 og 6 Artikel 3, stk. 2, litra a) - - Artikel 23, litra a) Artikel 4 Artikel 3, stk. 2, litra b) Artikel 7, litra a) - Artikel 23, litra b) - - Artikel 7, litra b) - Artikel 23, litra c) Artikel 5 Artikel 7 Artikel 11 - Artikel 24 Artikel 6 - - - - - Artikel 8d - - Artikel 25 - Artikel 2, stk. 5 - - Artikel 26 - Artikel 8e, stk. 1 - Artikel 4, stk. 2 Artikel 27, stk. 1 - Artikel 8e, stk. 2 - Artikel 6 Artikel 27, stk. 2 - Artikel 2, stk. 7, første afsnit Artikel 5, stk. 2 - Artikel 28, stk. 1 - Artikel 2, stk. 7, fjerde afsnit, første punktum - - Artikel 28, stk. 2 - Artikel 1, stk. 1a - - Artikel 29 Artikel 7 Artikel 8 - Artikel 5 Artikel 30 Artikel 9 Artikel 10 Artikel 12, stk. 2 Artikel 7, fjerde afsnit Artikel 31, stk. 1 og 2 - Artikel 9, stk. 2 - - Artikel 31, stk. 3 - - - - Artikel 32 Artikel 8 Artikel 9, stk. 1, første afsnit, og artikel 9, stk. 2 og 3 Artikel 12, stk. 1 Artikel 7, første, andet og tredje afsnit Artikel 33 - Artikel 9, stk. 1, andet afsnit - - - - - - - Artikel 34 - - - - Artikel 35 - - - - Artikel 36 - - Bilag - -