Forslag til Lov om ændring af lov om færgefart\n(Ændringer som følge af cabotagesejladsforordningen m.v.)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200722L00130@2008-03-27/da
Fremsat den 27. marts 2008 af transportministeren (Carina Christensen) Forslag til Lov om ændring af lov om færgefart (Ændringer som følge af cabotagesejladsforordningen m.v.)
§ 1
I lov nr. 398 af 2. juni 1999 om færgefart, som ændret ved § 9 i lov nr. 1075 af 17. december 2002 og § 14 i lov nr. 581 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 1 indsættes: § 1 a. Der kan pålægges forpligtelser til offentlig tjeneste og ydes betaling herfor i overensstemmelse med cabotagesejladsforordningen (Rådets forordning om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads)).
2. § 2, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes: § 2. Staten og kommuner kan drive færgeruter med henblik på at sikre en effektiv opfyldelse af samfundets behov for drift af færgeruter uden at foretage udbud. Stk. 2. Staten og vedkommende kommunalbestyrelse kan i overensstemmelse med cabotagesejladsforordningen indgå kontrakt om forpligtelser til offentlig tjeneste, herunder om betaling for varetagelsen af samfundets behov for driften af en færgerute, til, fra eller mellem øer eller mellem kyststrækninger, når befordring ad land vil indebære en åbenbart uforholdsmæssig omvej. Stk. 3. Hvis en færgerute mellem flere kommuner drives af en kommune i henhold til stk. 1 eller efter aftale med en kommune i henhold til stk. 2, fastlægges færgedriften efter forhandling mellem de berørte kommuner. En kommune, der i forbindelse med kommunalreformen har overtaget aktier i et færgeselskab, herunder mere end halvdelen af aktierne heri, kan fortsætte sit engagement i det pågældende selskab. Stk. 4. Hvis der indgås kontrakt med et offentligt ejet selskab om betaling for varetagelsen af offentlig tjeneste, omfattes aftalen af cabotagesejladsforordningens artikel 4. Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.
3. § 2, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således: Stk. 6. Transportministeren sikrer den samfundsbegrundede færgebetjening med passagerer, post og gods til og fra Bornholm. Den samfundsbegrundede færgebetjening udbydes i overensstemmelse med cabotagesejladsforordningen.
4. § 3 og § 4 affattes således: § 3. For så vidt angår færgeruter, hvor transportministeren eller en kommune sikrer den samfundsbegrundede færgedrift, kan transportministeren eller vedkommende kommunalbestyrelse pålægge andre ikke at drive færgefart på den pågældende færgerute, når transportministeren eller den pågældende kommune selv varetager driften af en færgerute, og hensynet til opretholdelse af en færgerute i særlig grad taler derfor. Stk. 2. Når hensynet til opretholdelse af en færgerute i særlig grad taler derfor, kan transportministeren og vedkommende kommunalbestyrelse, når der indgås kontrakt med en operatør om varetagelsen af færgedriften som offentlig tjeneste, i overensstemmelse med cabotagesejladsforordningen give en operatør eneret til at drive en færgerute. Stk. 3. Eneret efter stk. 1 indebærer, at ingen andre må drive færgefart på den pågældende færgerute. Stk. 4. Når hensynet til opretholdelse af en færgerute med forpligtelser til offentlig tjeneste gør det påkrævet at begrænse adgangen til at udføre færgefart på kommercielle vilkår på den pågældende rute, men dette hensyn kan varetages uden pålæg eller meddelelse af eneret efter stk. 1, fastsætter transportministeren eller vedkommende kommunalbestyrelse de betingelser, der skal opfyldes af operatører, der på kommercielle vilkår vil udføre færgefart på den pågældende rute. Stk. 5. De betingelser, der fastsættes efter stk. 4, skal fastlægge de minimumskrav til den kommercielle besejlings hyppighed og fordeling over sæsonen, der er nødvendige for at sikre, at forpligtelserne til offentlig tjeneste kan opfyldes på rimelige økonomiske vilkår. § 4. Kontrakter omfattet af § 2, stk. 2 eller 4, kontrakter som følge af pålæg efter § 2, stk. 5, og tildeling af eneret efter § 3, stk. 2, kan kun indgås efter forudgående EU-udbud eller anden fremgangsmåde, som er fastsat af transportministeren efter stk. 2. Betingelser i stedet for tildeling af eneret til en operatør efter § 3, stk. 4 og 5, kan kun fastsættes, når det har været bekendtgjort som en mulighed sammen med et forudgående EU-udbud eller anden fremgangsmåde, som er fastsat af transportministeren efter stk. 2. Udbuddet kan omfatte en periode på højst 6 år, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Transportministeren kan efter forhandling med velfærdsministeren og økonomi- og erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om udbud, herunder om, at udbud efter stk. 1 i nærmere bestemte tilfælde kan undlades, og at tidsgrænsen i nærmere bestemte tilfælde kan fraviges.
5. § 5, stk. 1, affattes således: Udbud efter § 4 foretages af den myndighed, som agter at indgå kontrakt om at yde betaling efter § 2, stk. 2, eller den myndighed, som agter at give eneret eller fastsætte betingelser efter § 3.
6. § 5, stk. 3, ophæves. Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
7. I § 5, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«
8. I § 7 indsættes som stk. 2: Stk. 2. Transportministeren kan desuden overlade sine beføjelser efter loven til at foretage udbud og sikre driften af en statslig færgerute til en kommune. En kommunes afgørelser i forbindelse med udbud og drift af en færgerute efter 1. pkt. kan påklages til Klagenævnet for Udbud efter bestemmelsen i § 6. Kommunens afgørelse og Klagenævnets afgørelse kan ikke indbringes for transportministeren.
9. Efter § 7 indsættes: § 7 a. Med bøde straffes den, der driver færgefart i strid med en eneret eller overtræder pålæg eller betingelser efter § 3. I regler, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Bilag 1 til bemærkningerne
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 ----- I lov nr. 398 af 2. juni 1999 om færgefart, som ændret ved § 9 i lov nr. 1075 af 17. december 2002 og § 14 i lov nr. 581 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 1 indsættes: § 1. Denne lovs formål er at sikre en effektiv opfyldelse af samfundets behov for drift af færgeruter. Stk. 2. Ved drift af en færgerute forstås udførelse af søtransport, hvor der regelmæssigt i henhold til en fastsat fartplan befordres personer, køretøjer, gods m.v. mellem to eller flere anløbssteder. »§ 1 a. Der kan pålægges forpligtelser til offentlig tjeneste og ydes betaling herfor i overensstemmelse med cabotagesejladsforordningen (Rådets forordning om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads)).« 2. § 2, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes: § 2. Staten og kommuner kan drive færgeruter med henblik på opfyldelse af lovens formål. »§ 2. Staten og kommuner kan drive færgeruter med henblik på at sikre en effektiv opfyldelse af samfundets behov for drift af færgeruter uden at foretage udbud. Stk. 2. Staten og vedkommende kommunalbestyrelse kan indgå aftale om at yde andre betaling for varetagelsen af samfundets behov for driften af en færgerute. Stk. 2. Staten og vedkommende kommunalbestyrelse kan i overensstemmelse med cabotagesejladsforordningen indgå kontrakt om forpligtelser til offentlig tjeneste, herunder om betaling for varetagelsen af samfundets behov for driften af en færgerute, til, fra eller mellem øer eller mellem kyststrækninger, når befordring ad land vil indebære en åbenbart uforholdsmæssig omvej. Stk. 3. En aftale efter stk. 2 kan kun indgås, når ingen operatør allerede driver færgerute mellem de pågældende anløbssteder i henhold til en sådan aftale. Stk. 3. Hvis en færgerute mellem flere kommuner drives af en kommune i henhold til stk. 1 eller efter aftale med en kommune i henhold til stk. 2 fastlægges færgedriften efter forhandling mellem de berørte kommuner. En kommune, der i forbindelse med kommunalreformen har overtaget aktier i et færgeselskab, herunder mere end halvdelen af aktierne heri, kan fortsætte sit engagement i det pågældende selskab. Stk. 4. Hvis der indgås kontrakt med et offentligt ejet selskab om betaling for varetagelsen af offentlig tjeneste, omfattes aftalen af cabotagesejladsforordningens artikel 4.« Stk. 4. Trafikministeren kan pålægge A/S Storebæltsforbindelsen i et nærmere fastsat omfang at opretholde en bilfærgerute mellem Sjælland og Jylland over Kattegat og en bilfærgerute mellem Spodsbjerg og Tårs. Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6. Stk. 5. Trafikministeren sikrer den samfundsbegrundede færgebetjening med passagerer, post og gods til og fra Bornholm. Den samfundsbegrundede færgebetjening skal udbydes. For perioden indtil det vindende rederi har påbegyndt færgebetjeningen, sikrer trafikministeren uden afholdelse af udbud, at den samfundsbegrundede færgebetjening til og fra Bornholm videreføres. 3. § 2, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således: »Stk. 6. Transportministeren sikrer den samfundsbegrundede færgebetjening med passagerer, post og gods til og fra Bornholm. Den samfundsbegrundede færgebetjening udbydes i overensstemmelse med cabotagesejladsforordningen.« 4. § 3 og § 4 affattes således: § 3. Transport- og energiministeren og vedkommende kommunalbestyrelse kan give en operatør eneret til at drive færgerute mellem nærmere angivne indenlandske anløbssteder eller kyststrækninger, når »§ 3. For så vidt angår færgeruter, hvor transportministeren eller en kommune sikrer den samfundsbegrundede færgedrift, kan transportministeren eller vedkommende kommunalbestyrelse pålægge andre ikke at drive færgefart på den pågældende færgerute, når transportministeren eller den pågældende kommune selv varetager driften af en færgerute, og hensynet til opretholdelse af en færgerute i særlig grad taler derfor. 1) hensynet til opretholdelse af en færgerute i særlig grad taler derfor, 2) ingen driver færgerute mellem de pågældende anløbssteder eller kyststrækninger på almindelige kommercielle markedsvilkår, 3) ingen i forbindelse med udbud i henhold til § 4, stk. 2, har meddelt den pågældende myndighed at ville drive færgerute i et omfang som angivet i udbudsvilkårene på almindelige kommercielle markedsvilkår og 4) ingen driver færgerute mellem de pågældende anløbssteder eller kyststrækninger i henhold til en aftale omfattet af § 2, stk. 2, eller en aftale som følge af pålæg i henhold til § 2, stk. 4. Stk. 2. Såfremt betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3 og 4, er opfyldt, kan retten til at drive færgerute mellem nærmere angivne indenlandske anløbssteder eller kyststrækninger begrænses således, at det ud over allerede eksisterende drift forbeholdes en enkelt operatør at drive færgerute. Stk. 2. Når hensynet til opretholdelse af en færgerute i særlig grad taler derfor, kan transportministeren og vedkommende kommunalbestyrelse, når der indgås kontrakt med en operatør om varetagelsen af færgedriften som offentlig tjeneste, i overensstemmelse med cabotagesejladsforordningen give en operatør eneret til at drive en færgerute. Stk. 3. Eneret i henhold til stk. 1 og begrænsning af retten til at drive færgerute i henhold til stk. 2 meddeles af den myndighed, som i overensstemmelse med § 5, stk. 1-3, har foretaget udbudet vedrørende den pågældende færgedrift. Trafikministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om adgangen til at udøve disse beføjelser, såfremt udbud ikke foretages, jf. § 4, stk. 4. Stk. 3. Eneret efter stk. 1 indebærer, at ingen andre må drive færgefart på den pågældende færgerute. Stk. 4. Når hensynet til opretholdelse af en færgerute med forpligtelser til offentlig tjeneste gør det påkrævet at begrænse adgangen til at udføre færgefart på kommercielle vilkår på den pågældende rute, men dette hensyn kan varetages uden pålæg eller meddelelse af eneret efter stk. 1, fastsætter transportministeren eller vedkommende kommunalbestyrelse de betingelser, der skal opfyldes af operatører, der på kommercielle vilkår vil udføre færgefart på den pågældende rute. Stk. 5. De betingelser, der fastsættes efter stk. 4, skal fastlægge de minimumskrav til den kommercielle besejlings hyppighed og fordeling over sæsonen, der er nødvendige for at sikre, at forpligtelserne til offentlig tjeneste kan opfyldes på rimelige økonomiske vilkår. § 4. Aftaler omfattet af § 2, stk. 2, og aftaler som følge af pålæg i henhold til § 2, stk. 4, kan kun indgås efter forudgående udbud, jf. dog stk. 4. § 4. Kontrakter omfattet af § 2, stk. 2 eller 4, kontrakter som følge af pålæg efter § 2, stk. 5, og tildeling af eneret efter § 3, stk. 2, kan kun indgås efter forudgående EU-udbud eller anden fremgangsmåde, som er fastsat af transportministeren efter stk. 2. Betingelser i stedet for tildeling af eneret til en operatør efter § 3, stk. 4 og 5, kan kun fastsættes, når det har været bekendtgjort som en mulighed sammen med et forudgående EU-udbud eller anden fremgangsmåde, som er fastsat af transportministeren efter stk. 2. Udbuddet kan omfatte en periode på højst 6 år, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Eneret til at drive færgerute i henhold til § 3, stk. 1, og begrænsning af retten til at drive færgerute efter § 3, stk. 2, kan kun meddeles efter forudgående udbud, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Transportministeren kan efter forhandling med velfærdsministeren og økonomi- og erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om udbud, herunder om, at udbud efter stk. 1 i nærmere bestemte tilfælde kan undlades, og at tidsgrænsen i nærmere bestemte tilfælde kan fraviges.« Stk. 3. Udbud efter stk. 1 og 2 kan omfatte en periode på højst 5 år, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Trafikministeren kan efter forhandling med indenrigsministeren fastsætte nærmere bestemmelser om udbud, herunder om, at udbud i henhold til stk. 1 og 2 i nærmere bestemte tilfælde kan undlades, og at tidsgrænsen i stk. 3 i nærmere bestemte tilfælde kan fraviges. 5. § 5, stk. 1, affattes således: § 5. Udbud efter § 4 foretages af den myndighed, som agter at indgå aftale om at yde betaling i henhold til § 2, stk. 2, eller den myndighed, som agter at give eneret i henhold til § 3, stk. 1, eller begrænse retten til at drive færgerute i henhold til § 3, stk. 2. ---- »Udbud efter § 4 foretages af den myndighed, som agter at indgå kontrakt om at yde betaling efter § 2, stk. 2, eller den myndighed, som agter at give eneret eller fastsætte betingelser efter § 3.« Stk. 3. Hvis en færgerute mellem to kommuner drives af en kommune i henhold til § 2, stk. 1, eller efter aftale med en kommune i henhold til § 2, stk. 2, fastlægges færgedriften efter forhandling mellem begge berørte kommuner. 6. § 5, stk. 3, ophæves. Stk. 4. Hvis flere myndigheder agter at indgå aftaler vedrørende varetagelsen af samme færgerutes drift helt eller delvis dækkende samme periode, aftaler myndighederne indbyrdes, hvilken myndighed der skal foretage udbudet. Det samme gælder, såfremt flere myndigheder ønsker at meddele enerettigheder m.v., som vil være indbyrdes modstridende, eller ønsker at indgå aftaler vedrørende varetagelsen af en færgerutes drift og meddele eneret m.v. omfattende færgedrift på den pågældende rute for helt eller delvis samme periode. Hvis der ikke kan opnås enighed om en sådan aftale, kan trafikministeren efter anmodning fra myndighederne eller én af disse bestemme, hvem der skal foretage udbudet. Stk. 4 og 5 bliver stk. 3 og stk. 4. Stk. 5. Udbud af aftaler som følge af pålæg i henhold til § 2, stk. 4, foretages af A/S Storebæltsforbindelsen. ----- 7. I § 5, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til: »stk. 5« 8. I § 7 indsættes som stk. 2: § 7. Overlader trafikministeren sine beføjelser efter loven eller efter bestemmelser fastsat i medfør af loven til en institution under Trafikministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at påklage institutionens afgørelser, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for ministeren. »Stk. 2. Transportministeren kan desuden overlade sine beføjelser efter loven til at foretage udbud og sikre driften af en statslig færgerute til en kommune. En kommunes afgørelser i forbindelse med udbud og drift af en færgerute efter 1. pkt. kan påklages til Klagenævnet for Udbud efter bestemmelsen i § 6. Kommunens og Klagenævnets afgørelse kan ikke indbringes for transportministeren.« 9. Efter § 7 indsættes: »§ 7 a. Med bøde straffes den, der driver færgefart i strid med en eneret eller overtræder pålæg eller betingelser efter § 3. I regler, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.« § 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bilag 2 til bemærkningerne
Bilag 2 (oversættelse til dansk) Bruxelles, den 22.10.2007 D(2007) 323315 Vedr.: Overtrædelsesprocedure nr. 98/4239. Cabotagesejlads i Danmark. Hr. ambassadør Ved brev af 16. maj 2007 tilsendte de danske myndigheder Kommissionen et lovforslag, der skal tjene til at bringe den danske lovgivning vedrørende cabotagesejlads i Danmark i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92. Efter at have gennemgået det pågældende lovforslag må vi konstatere, at for så vidt angår bestemmelserne om muligheden for at give eneret på besejling af en given cabotagerute, ville det have været at foretrække, hvis der i princippet kun kunne indrømmes en sådan eneret i særligt begrundede tilfælde. Det er imidlertid muligt at godkende den mekanisme, der er beskrevet i lovforslaget, og ifølge hvilken der kan udstedes eksklusivlicenser, medmindre det kan godtgøres, at der er behov for at fastholde en rute med andre midler. For hver rute, for hvilken der indrømmes enekoncession, er det vigtigt at sikre, at der på forhånd føres bevis for, at der ikke findes andre løsninger. Kommissionen kan også acceptere, at muligheden for at fravige de forpligtelser, der følger af Rådets forordning med hensyn til udbud vedrørende kontrakter om offentlig tjeneste, principielt indsættes i loven, og at denne suppleres med en ministeriel bekendtgørelse, der begrænser denne mulighed til ruter med under 300 000 passagerer om året, jf. Kommissionens fortolkning af forordningen i meddelelsen af 23. december 2003 (KOM(2003) 595). Der må imidlertid ikke efterfølgende udstedes lovgivning, der ændrer ved rækkevidden af denne fravigelse. Kommissionen kan ligeledes acceptere de af lovforslagets bestemmelser, der vedrører muligheden for at indgå kontrakter om offentlig tjeneste på ruter mellem kystområder, når transport ad landjorden ville medføre en uforholdsmæssig stor forlængelse af transportruten. Lovforslaget kan derfor anses for at afhjælpe de mangler, der var omhandlet i de klagepunkter, der blev meddelt Danmark i den begrundede udtalelse af 4. juli 2006. De bedes snarest muligt tilsende os den endelige lovtekst. Med venlig hilsen Matthias Ruete