Gelex

Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed\n(Autorisation som social- og sundhedsassistent)

GældendeVersion 2008-03-28fra 2008-03-29
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200722L00140@2008-03-28/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2
    3. § 3
    4. § 4
  2. Bemærkninger til lovforslaget
  3. Bilag 1 til bemærkningerne

Fremsat den 28. marts 2008 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen) Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Autorisation som social- og sundhedsassistent)

§ 1

I lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed foretages følgende ændringer:

1. Efter § 70 indsættes i afsnit II : Kapitel 24 a Social- og sundhedsassistenter Autorisation § 70 a. Autorisation som social- og sundhedsassistent meddeles den, der har bestået dansk eksamen som social- og sundhedsassistent eller en udenlandsk eksamen, som kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Stk. 2. Ret til at betegne sig som social- og sundhedsassistent har kun den, der har autorisation som social- og sundhedsassistent. Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som social- og sundhedsassistent og om afgrænsning af virksomheden.

2. I § 78 ændres: »og § 70, stk. 2,« til: »§ 70, stk. 2, og § 70 a, stk. 2, «.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2008.

§ 3

Stk. 1. Personer, der har bestået dansk eksamen som social- og sundhedsassistent i henhold til lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. juli 2004 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser eller ældre bestemmelser om uddannelse som social- og sundhedsassistent, kan efter ansøgning indgivet til Sundhedsstyrelsen senest 1 år efter lovens ikrafttræden meddeles autorisation som social- og sundhedsassistent.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan i konkrete tilfælde dispensere fra tidsfristen, hvis særlige forhold taler herfor.

§ 4

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1 til bemærkningerne

Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed foretages følgende ændringer: 1. Efter § 70 indsættes i afsnit II: »Kapitel 24 a Social- og sundhedsassistenter Autorisation § 70 a. Autorisation som social- og sundhedsassistent meddeles den, der har bestået dansk eksamen som social- og sundhedsassistent eller en udenlandsk eksamen, som kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Stk. 2 . Ret til at betegne sig som social- og sundhedsassistent har kun den, der har autorisation som social- og sundhedsassistent. Stk. 3 . Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som social- og sundhedsassistent og om afgrænsning heraf.« § 78. En person, der uden autorisation anvender en betegnelse, der er forbeholdt autoriserede personer, eller betegner sig eller handler på anden måde, der er egnet til at vække forestilling om at pågældende har en sådan autorisation, jf. § 27, stk. 2, § 47, stk. 2, § 52, stk. 2, 54, stk. 2, § 55, stk. 2, § 58, stk. 2, 59, stk. 2, § 60, stk. 2, § 61, stk. 2, § 62, stk. 2, § 63, stk. 2, § 64, stk. 2, § 65, stk. 2, § 67, stk. 2, § 68, stk. 2, og § 70, stk. 2, straffes med bøde. 2. I § 78 ændres: »og § 70, stk. 2,« til: »§ 70, stk. 2, og § 70 a, stk. 2, «.

Versioner

  1. 2008-03-28