Gelex

Forslag til lov om skattenedslag for seniorer

GældendeVersion 2008-03-28fra 2008-04-01
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200722L00160@2008-03-28/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Kapitel 1 Kredsen af nedslagsberettigede personer
    1. § 1.
  3. Kapitel 2
  4. Indkomstgrænse i indkomstår, hvor personen fylder 57, 58 og 59 år
    1. § 2.
  5. Kapitel 3 Fuldtidsbeskæftigelse
    1. § 3.
    2. § 4.
    3. § 5.
    4. § 6.
  6. Kapitel 4 Opgørelsen af nedslaget
    1. § 7.
    2. § 8.
  7. Kapitel 5 Opgørelse af nedslag ved dødsfald
    1. § 9.
  8. Kapitel 6 Opgørelse og udbetaling af nedslaget
    1. § 10.
    2. § 11.
  9. Kapitel 7 Reguleringsbestemmelser
    1. § 12.
  10. Kapitel 8 Administrative bestemmelser
    1. § 13.
    2. § 14.
    3. § 15.
    4. § 16.
  11. Kapitel 9 Ikrafttræden
    1. § 17.
    2. § 18.
  12. Bemærkninger til lovforslaget
  13. Bilag 1 til bemærkningerne
  14. Bilag 2 til bemærkningerne

Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til lov om skattenedslag for seniorer

Kapitel 1 Kredsen af nedslagsberettigede personer

§ 1.

Stk. 1. En person, der i perioden fra og med indkomståret 2010 til og med indkomståret 2016 fylder 64 år, kan for de indkomstår, hvori personen fylder 64 år og 65 år, få et nedslag i indkomstskatten i form af tilbagebetaling af en del af det betalte arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Nedslagsberettigede er personer, der 1) erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i ansættelsesforhold, 2) erhverver indkomst i form af vederlag m.v. for personligt arbejde uden for ansættelsesforhold, eller 3) er selvstændigt erhvervsdrivende.

Stk. 3. Hvis en person i et indkomstår i perioden fra og med det indkomstår, personen fylder 60 år til og med det indkomstår, personen fylder 64 år, ud over at være omfattet af stk. 2, nr. 1, også er omfattet af stk. 2, nr. 2 eller nr. 3, anses personen dog for omfattet af stk. 2, nr. 1, i det pågældende indkomstår, hvis mindst 75 pct. af personens samlede vederlag m.v. nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, i det pågældende indkomstår er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43.

Stk. 4. Personen skal for få et nedslag 1) overholde en indkomstgrænse i de indkomstår, hvor den pågældende fylder 57 år, 58 år og 59 år efter kapitel 2, 2) opfylde et krav om fuldtidsbeskæftigelse i form af et indkomst- og arbejdstidskrav efter kapitel 3 og 3) være skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4 eller 7, eller stk. 2, i det indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år.

Kapitel 2

Indkomstgrænse i indkomstår, hvor personen fylder 57, 58 og 59 år

§ 2.

Stk. 1. I de indkomstår, hvor personen fylder 57 år, 58 år og 59 år, må vederlaget m.v. nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven som et gennemsnit for de tre indkomstår ikke overstige grænsen opgjort efter stk. 2.

Stk. 2. Grænsen udgør det gennemsnitlige beløb af et reguleret grundbeløb (i 1987-niveau) på 311.000 kr. for hvert af de tre indkomstår, hvor personen fylder 57 år, 58 år og 59 år. Det beregnede gennemsnitsbeløb efter 1. pkt. oprundes til det nærmest hele kronebeløb, der kan deles med 1.000.

Stk. 3. Har en person erhvervet indkomst i udlandet i en periode i et eller flere af de indkomstår, hvor personen fylder 57, 58 og 59 år, medregnes den dokumenterede udenlandske løn-, honorar- eller arbejdsindkomst for hvert af indkomstårene i grundlaget efter stk. 1 og 2. Den dokumenterede udenlandske indkomst i udenlandsk valuta omregnes til dansk mønt med den af Danmarks Nationalbanks offentliggjorte gennemsnitlige valutakurs for det kalenderår, som indkomsten vedrører.

Kapitel 3 Fuldtidsbeskæftigelse

§ 3.

Stk. 1. En person anses for fuldtidsbeskæftiget, hvis personen hvert indkomstår fra og med det indkomstår, personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, personen fylder 64 år, optjener et vederlag som nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag, inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, der mindst svarer til 1 års ydelser på 80 pct. af højeste dagpenge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forhøjet med satsen for arbejdsmarkedsbidraget, jf. § 3 i lov om arbejdsmarkedsbidrag. Udbetalte dagpenge i et beskæftigelsesforhold, jf. lov om sygedagpenge, medregnes i opgørelsen efter 1. pkt. Vederlag fra beskæftigelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder fleksjob, og servicejob efter lov om servicejob, medregnes ikke i opgørelsen efter 1. pkt.

§ 4.

Stk. 1. For en person omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, er det endvidere en betingelse for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget, at vedkommende hvert indkomstår fra og med det indkomstår, personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, personen fylder 64 år, opfylder et arbejdstidskrav som nævnt i stk. 3 og 4 om betaling af ATP-bidrag som fuldtidsbeskæftiget medlem. Har en person efter 1. pkt. et forskudt indkomstår, skal arbejdstidskravet dog ikke opfyldes.

Stk. 2. Beskæftigelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder fleksjob, og servicejob efter lov om servicejob medregnes ikke til opfyldelse af arbejdstidskravet.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension træffer afgørelse om, hvorvidt en person omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, er fuldtidsbeskæftiget. Arbejdsmarkedets Tillægspension anser en person for fuldtidsbeskæftiget, hvis personen i de indkomstår i perioden nævnt i stk. 1, hvor vedkommende er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, 1) har været bidragspligtig efter lov om arbejdsmarkedets tillægspension § 2 og § 2 a, stk. 2, 1. pkt., og der er indbetalt årsbidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 15 som fuldtidsbeskæftiget medlem, eller 2) over for Arbejdsmarkedets Tillægspension har dokumenteret, at vedkommende i hele indkomståret har haft en arbejdstid, der samlet opfylder timegrænsen i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for at blive anset som fuldtidsbeskæftiget medlem.

Stk. 4. Uanset stk. 1 anses en person for fuldtidsbeskæftiget, hvis personen i de indkomstår i perioden nævnt i stk. 1, hvor vedkommende er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, indbetaler ATP-bidrag som fuldtidsbeskæftiget medlem efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 15, der samlet svarer til mindst 90 pct. af fuldt årsbidrag i de indkomstår, hvor personen er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1. Perioder med beskæftigelse, der er dokumenteret efter stk. 3, nr. 2, hvorved arbejdstidskravet er opfyldt, medregnes som om, der er indbetalt ATP-bidrag for disse perioder.

§ 5.

Stk. 1. Arbejdsmarkedets Tillægspension opretter og fører et register over de personer, der omfattes af § 4. Registret kan indeholde oplysninger om: 1) ATP-bidrag indbetalt af arbejdsgiveren, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2, eller kommunen, hvor ATP-bidraget hidrører fra indbetalinger efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a, stk. 2, 1. pkt. 2) Data fra FerieKontos register over indbetalte feriepenge for fratrådte funktionærer. 3) Øvrige oplysninger fra andre offentlige registre, som indeholder data, der er nødvendige for at opgøre, om arbejdstidskravet er opfyldt i de situationer, hvor det indbetalte ATP-bidrag ikke er retvisende, jf. § 4, stk. 3, nr. 2.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension udsender årligt en meddelelse til alle registrerede, jf. stk. 1, om den enkelte registrerede anses for fuldtidsbeskæftiget i det forudgående indkomstår. Den registrerede kan gøre indsigelse over for Arbejdsmarkedets Tillægspension inden for 3 måneder efter modtagelsen af meddelelsen.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension sender efter indkomstårets udløb meddelelse til told- og skatteforvaltningen om afgørelsen efter § 4, stk. 3. Meddelelsen sendes så betids, at afgørelsen kan indgå i årsopgørelsen fra told- og skatteforvaltningen, jf. § 10. Samtidig hermed sender Arbejdsmarkedets Tillægspension afgørelsen efter § 4, stk. 3, til den person, afgørelsen vedrører. Den pågældende person kan gøre indsigelse over for Arbejdsmarkedets Tillægspension inden for 3 måneder efter modtagelsen af afgørelsen om, hvorvidt kravet om fuldtidsbeskæftigelse i perioden anses for opfyldt.

§ 6.

Stk. 1. Har en person erhvervet indkomst i et andet EU-/EØS-land end Danmark, på Færøerne eller i Grønland og bortset fra det indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år, ikke været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4 eller 7, eller stk. 2, i dele af den periode, som er nævnt i § 3, indgår størrelsen af en dokumenteret løn-, honorar- eller arbejdsindkomst i udlandet for hvert af indkomstårene i vurderingen af, hvorvidt personen har været fuldtidsbeskæftiget i denne periode. Den dokumenterede udenlandske indkomst angivet i udenlandsk valuta omregnes til dansk mønt med den af Danmarks Nationalbanks offentliggjorte gennemsnitlige valutakurs for det kalenderår, som indkomsten vedrører.

Stk. 2. For en person omfattet af stk. 1, er der for de indkomstår, hvor personen erhverver indkomst i udlandet, ikke krav om, at vedkommende opfylder betingelserne i § 4.

Stk. 3. Har en person i den periode, der er nævnt i § 3, erhvervet indkomst i et andet EU-/EØS-land end Danmark, på Færøerne eller i Grønland og været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, eller 7, eller stk. 2, medregnes den udenlandske indkomst i vurderingen af, hvorvidt personen har været fuldtidsbeskæftiget i denne periode.

Stk. 4. En person omfattet af stk. 3, anses tillige for omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, hvis mindst 75 pct. af personens samlede danske og udenlandske indkomst, som udgør det vederlag m.v. nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven og eventuel udenlandsk indkomst efter stk. 1, er dansk A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43. Tilsvarende gælder, hvis en person omfattet af stk. 3, udover at være omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, også er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2 eller nr. 3.

Kapitel 4 Opgørelsen af nedslaget

§ 7.

Stk. 1. Nedslaget udgør hvert enkelt indkomstårs betalte arbejdsmarkedsbidrag af det vederlag m.v. nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, som den fuldtidsbeskæftigede person optjener i hvert enkelt indkomstår i perioden fra og med det indkomstår, personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, personen fylder 64 år.

Stk. 2. For en person, der fylder 64 år i indkomstårene 2010 eller 2011, kan nedslag dog først optjenes fra og med indkomståret 2008, ligesom kravet om fuldtidsbeskæftigelse efter kapitel 3 først gælder fra dette tidspunkt.

Stk. 3. Nedslaget kan højst udgøre et grundbeløb (i 1987-niveau) på 11.300 kr. pr. indkomstår, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Uanset stk. 1-3 kan nedslaget højst udgøre det mindste beløb af 1) summen af nedslag for hvert enkelt indkomstår som nævnt i stk. 1 eller 2) 40 pct. af det vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, som personen optjener i det indkomstår, hvor denne fylder 64 år, jf. § 8.

Stk. 5. Før nedslag for hvert enkelt indkomstår efter stk. 1 sammenlægges til en sum efter stk. 4, nr. 1, reguleres de årlige nedslag til aktuelt indkomstår. Hvert års opgjorte nedslag reguleres svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret fra det indkomstår, for hvilket nedslag er beregnet, til det indkomstår, hvor personen fylder 64 år. Procenten beregnes med én decimal.

§ 8.

Stk. 1. For perioden fra det tidspunkt i indkomståret, hvor personen fylder 64 år, frem til indkomstårets udløb, udgør beregningsgrundlaget for nedslaget en forholdsmæssig del af det vederlag som nævnt i § 7, stk. 4, nr. 2, som vedkommende optjener i hele det pågældende indkomstår svarende til det antal hele måneder, personen er fyldt 64 år med tillæg af den måned, hvor personen fylder 64 år. Nedslaget for denne periode kan dog højst udgøre en forholdsmæssig del af den samlede sum efter § 7, stk. 4, nr. 1, svarende til det antal hele måneder, personen er fyldt 64 år i den pågældende periode, med tillæg af den måned, hvor personen fylder 64 år.

Stk. 2. For det indkomstår, hvor personen fylder 65 år, udgør beregningsgrundlaget for nedslaget det vederlag nævnt i § 7, stk. 4, nr. 2, som vedkommende optjener i hele det pågældende indkomstår. Nedslaget i dette indkomstår kan dog højst udgøre en forholdsmæssig del af den samlede sum efter § 7, stk. 4, nr. 1, svarende til det antal hele måneder, personen er 64 år i den pågældende periode. Måneden, hvor personen er fyldt 65 år, medregnes ikke. Den andel af nedslaget, der opgøres efter 2. pkt., reguleres fra det indkomstår, hvor personen fylder 64 år, til det indkomstår, hvor personen fylder 65 år, med den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret.

Stk. 3. Den forholdsmæssige fordeling efter antal måneder, jf. stk. 1 og 2, beregnes i procent, som afrundes til nærmeste hele procent.

Kapitel 5 Opgørelse af nedslag ved dødsfald

§ 9.

Stk. 1. Afgår en person ved døden før det indkomstår, hvor personen ville fylde 64 år, opnås der ikke ret til nedslag efter denne lov.

Stk. 2. Afgår en person ved døden i det indkomstår, hvor personen ville fylde eller er fyldt 64 år, opgøres nedslaget efter reglerne i stk. 3-5.

Stk. 3. Nedslaget for indkomståret nævnt i stk. 2 udgør indkomstårets faktisk betalte arbejdsmarkedsbidrag af det vederlag m.v. nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, som en person omfattet af stk. 2 har optjent i det pågældende indkomstår. Nedslaget kan dog højst udgøre det grundbeløb, der er nævnt i § 7, stk. 2. For nedslag i indkomstårene forud for det nævnte indkomstår i stk. 2, finder § 7, stk. 1-3, anvendelse.

Stk. 4. Uanset stk. 3, kan nedslaget højst udgøre det mindste beløb af 1) summen af nedslag for hvert enkelt indkomstår, jf. stk. 3, eller 2) 40 pct. af det vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, som en person omfattet af stk. 2, faktisk har optjent i det pågældende indkomstår.

Stk. 5. Betingelserne for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget i §§ 3 og 4 finder ikke anvendelse i det indkomstår, hvor en person afgår ved døden og er fyldt eller ville fylde 64 år.

Stk. 6. Afgår en person ved døden i det indkomstår, hvor personen ville fylde eller er fyldt 65 år, og sluttes boet efter personen ved boudlæg efter § 18 i lov om skifte af dødsboer, finder stk. 3 og 4 tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af nedslaget.

Kapitel 6 Opgørelse og udbetaling af nedslaget

§ 10.

Stk. 1. Afgørelsen af, i hvilket omfang personen er berettiget til nedslag, fremgår af personens årsopgørelse for det indkomstår, hvori denne fylder 64 henholdsvis 65 år. Dette gælder dog ikke, hvis personen kan være omfattet af § 6 og ikke har fået en afgørelse efter § 13 eller et bindende svar herom, eller ikke over for Arbejdsmarkedets Tillægspension har fremlagt dokumentation efter § 4, stk. 3, nr. 2. I disse tilfælde kan personen anmode told- og skatteforvaltningen om genoptagelse af ansættelsen efter eventuelt at have fremlagt dokumentation over for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 11.

Stk. 1. Det opgjorte nedslag efter §§ 7 og 8 eller § 9 medregnes ved opgørelsen af slutskatten efter kildeskattelovens § 60 for det indkomstår, hvor personen fylder 64 henholdsvis 65 år.

Stk. 2. Hvis en nedslagsberettiget person er afgået ved døden i det indkomstår, hvor vedkommende er fyldt eller ville fylde 64 år eller 65 år, og har optjent nedslag efter §§ 7 og 8 eller § 9, gælder følgende: 1) Hvis den nedslagsberettigede persons dødsbo er omfattet af dødsboskattelovens afsnit II, og dødsboet efter dødsboskattelovens § 6 er fritaget for beskatning, udbetales nedslaget til dødsboet. Hvis dødsboet skal betale et beløb efter dødsboskattelovens § 15, stk. 4, modregnes nedslaget dog i dette beløb. I det omfang modregning efter 2. pkt. ikke kan ske, udbetales nedslaget til dødsboet. 2) Hvis den nedslagsberettigede persons dødsbo er omfattet af dødsboskattelovens afsnit II, og dødsboet ikke er fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens § 6, modregnes nedslaget i det beløb, der skyldes efter dødsboskattelovens § 30 A, stk. 1, efter at der er foretaget eventuel modregning efter § 30 A, stk. 2-4. I det omfang modregning ikke kan ske, udbetales nedslaget til dødsboet. 3) Hvis boet efter den nedslagsberettigede person overtages af en længstlevende ægtefælle efter dødsboskattelovens afsnit III, modregnes nedslaget i den længstlevende ægtefælles samlede skattetilsvar efter dødsboskattelovens § 63, stk. 1, sidste pkt. I det omfang modregning ikke kan ske, udbetales nedslaget til den længstlevende ægtefælle. 4) Hvis boet efter den nedslagsberettigede person sluttes ved boudlæg efter § 18 i lov om skifte af dødsboer, bortfalder nedslaget. Hvis afdøde ved dødsfaldet var gift, ikke separeret og samlevende med den længstlevende ægtefælle, udbetales nedslaget dog til den længstlevende ægtefælle uden om boet.

Stk. 3. Hvis en nedslagsberettiget person er afgået ved døden i indkomståret efter et indkomstår, hvori vedkommende har været berettiget til nedslag, og boet efter den nedslagsberettigede person sluttes ved boudlæg efter § 18 i lov om skifte af dødsboer, finder stk. 2, nr. 4, tilsvarende anvendelse.

Kapitel 7 Reguleringsbestemmelser

§ 12.

Stk. 1. Grundbeløbene i § 2, stk. 2, og § 7, stk. 2, reguleres efter personskattelovens § 20. Beløbet i § 2, stk. 2, oprundes efter reguleringen til nærmeste hele 1.000 kr.

Kapitel 8 Administrative bestemmelser

§ 13.

Stk. 1. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning træffe afgørelse om, hvorvidt en person indtil videre og til og med det seneste indkomstår opfylder betingelserne i loven. Det gælder dog ikke kravet om fuldtidsbeskæftigelse efter § 4. Har personen arbejdet i et andet EU-/EØS-land end Danmark, eller på Færøerne eller i Grønland forudsættes det, at personen fremlægger dokumentation for sin beskæftigelse i de pågældende lande, jf. § 6.

§ 14.

Stk. 1. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har taget stilling til indsigelser efter § 5, stk. 2, eller 5, stk. 3, kan Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse påklages til Arbejdsmarkedets Tillægspensions Ankenævn inden 4 uger efter den dag, hvor afgørelsen er meddelt.

§ 15.

Stk. 1. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan til brug for administrationen af denne lov indhente oplysninger, herunder i elektronisk form, fra andre offentlige myndigheder, herunder kommunerne og regionerne, Arbejdsmarkedets Tillægspension, FerieKonto og Indkomstregistret om 1) arbejdsgiveres bidragsindbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, 2) kommuners bidragsindbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere ved udbetaling af sygedagpenge i beskæftigelsesforhold, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a, stk. 2, 1. pkt., 3) CPR nr., 4) CVR nr., 5) fratrådte funktionærers CPR nr. og perioder, hvor der er udbetalt feriegodtgørelse og 6) hvorvidt personer, der fra og med 2010 til og med 2016 fylder 64 år, er eller har været beskæftiget med løntilskud i perioden, jf. § 3 og § 4, stk. 2.

Stk. 2. Offentlige myndigheder og kredsen af nedslagsberettigede personer skal på begæring overlade Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedets Tillægspensions Ankenævn enhver oplysning, som har betydning for Arbejdsmarkedets Tillægspension og ankenævnets afgørelser i henhold til denne lov.

Stk. 3. Stk. 1 og 2, omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige til brug for opgørelse af en persons beskæftigelsesgrad inden for perioden fra og med det indkomstår, hvor personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, hvor personen fylder 64 år. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at sikre, at beskæftigelsesgraden er korrekt opgjort.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan videregive ovennævnte oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspensions Ankenævn med henblik på ankenævnets behandling af klager over Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser, jf. § 14. Oplysningerne kan videregives i elektronisk form.

§ 16.

Stk. 1. Arbejdsmarkedets Tillægspension yder administrativ bistand i forbindelse med administrationen af denne lov.

Kapitel 9 Ikrafttræden

§ 17.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008.

§ 18.

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1 til bemærkningerne

Til stk. 4 Der foreslås en undtagelse for arbejdstidskravet til lønmodtagere, der skal tage højde for perioder med sygdom, ledighed, kortere perioder med deltidsbeskæftigelse eller andet, som indebærer, at den pågældende lønmodtager ikke opfylder kravet om at have betalt årsbidrag efter ATP-loven som fuldtidsbeskæftiget medlem i de indkomstår, hvor personen anses for at være lønmodtager. Det foreslås således, at en lønmodtager også anses for fuldtidsbeskæftiget, hvis vedkommende indbetaler ATP-bidrag, der sammenlagt svarer til 90 pct. af fuldt årsbidrag for den periode, hvor vedkommende anses for lønmodtager, jf. § 1, stk. 2, nr. 1. Det foreslås også, at perioder med fuldtidsbeskæftigelse, der er dokumenteret over for ATP, medregnes som om, der er indbetalt ATP for dem. Hvis en person således er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, og dermed er lønmodtager i hele den 5-årige periode, vil personen kunne have perioder med op til et halvt år med ledighed, deltidsansættelse, sygdom uden for ansættelsesforhold eller lignende uden at falde ud af ordningen. Til § 5 Til stk. 1 Det foreslås, at ATP opretter og varetager driften af et register over beskæftigelsesgrad for de lønmodtagere, der kan komme i betragtning til skattenedslaget efter loven. Registret kan indeholde oplysning om det ATP-bidrag, som er indbetalt af arbejdsgiveren for lønmodtageren. Derudover kan registret indeholde data fra FerieKontos register over indbetalte feriepenge for fratrådte funktionærer, idet funktionærer, der skifter job, ikke får udbetalt løn i ferieperioden i det efterfølgende ferieår, hvorfor der heller ikke indbetales ATP-bidrag i disse perioder, uanset at lønmodtageren er fuldtidsbeskæftiget. Det er derfor nødvendigt at få adgang til de pågældende data. Endelig kan registret indeholde oplysninger fra andre offentlige registre, som indeholder data, der er nødvendige for at opgøre beskæftigelsesgraden, i de situationer, hvor det indbetalte ATP-bidrag ikke er retvisende. Det er samtidig nødvendigt, at ATP kan indhente og modtage oplysninger, der dokumenterer, om beskæftigelsen hidrører fra et løntilskudsjob, jf. § 4, stk. 2, hvorefter beskæftigelse i løntilskudsjob ikke medregnes i opgørelsen af arbejdstidskravet. Til stk. 2 Det forslås, at ATP årligt udsender meddelelse om, hvorvidt en person anses for fuldtidsbeskæftiget, til alle, der er registrerede i ATP’s register. Opgørelsen over beskæftigelsesgrad udsendes primo hvert år efter det fyldte 60. år og indtil året efter det indkomstår, hvor lønmodtageren fylder 64 år. Det foreslås, at lønmodtageren på baggrund af opgørelsen inden for en frist på 3 måneder kan gøre indsigelse over for ATP, hvis lønmodtageren ikke mener opgørelsen er korrekt. Hvis lønmodtageren kan påvise overfor ATP, f.eks. med lønsedler fra udenlandske arbejdsgivere, lønsedler for ansættelser under 9 timer eller anden dokumentation, at den pågældende har været beskæftiget på arbejdsmarkedet således at fuldtidskravet – på trods af den manglende registrering i ATP’s register, der oprettes i medfør af § 5, stk. 1 - kan ATP ændre registreringen i registret, således at de dokumenterede oplysninger indgår i fastsættelsen af beskæftigelsesgraden for det pågældende indkomstår. Til stk. 3 Det foreslås, at ATP hvert år umiddelbart efter indkomstårets udløb sender besked til told- og skatteforvaltningen om, hvorvidt en lønmodtager, der er fyldt 64 år i det forudgående indkomstår opfylder timekravet for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget. ATP sender oplysningerne så betids, at de kan indgå i årsopgørelsen. Afgørelsen sendes samtidig hermed til den person, som afgørelsen vedrører. Personen kan gøre indsigelse overfor ATP i 3 måneder efter modtagelsen af afgørelsen. Dermed følges samme ordning, som den der foreslås i forbindelse med indsigelser over den årlige opgørelse, der udsendes efter § 5, stk. 2. Arbejdsgiverne indberetter oplysninger vedrørende december måned til e-indkomstregistret den 19. januar i det efterfølgende indkomstår. ATP har til brug for opgørelsen af beskæftigelsesgraden også brug for, at oplysninger vedrørende december måned medtages i den samlede opgørelse, inden der træffes endelig afgørelse efter § 4, stk. 3. Meddelelsen om afgørelsen kan derfor først fremsendes efter dette tidspunkt. Omvendt er det af hensyn til de omfattede lønmodtagere og afslutningen af årsopgørelsen vigtigt, at SKAT har ATP’s afgørelse inden slutsystemfristen. Hvis en lønmodtagers indsigelse over for ATP om opgørelsen af beskæftigelsesgraden giver anledning til efterfølgende korrektioner, der tager højde for perioder med fuldtidsbeskæftigelse, der er dokumenteret over for ATP, sendes disse også til SKAT. Det samme gælder, hvis ATP selv, ATP´s ankenævn eller domstolene ændrer en tidligere afgørelse om fuldtidsbeskæftigelse. Til § 6 Til stk. 1 og 2 I de foreslåede § 6, stk. 1 og 2, fastsættes regler for, hvordan kravet om fuldtidsbeskæftigelse opfyldes, hvis der er tale om en person, der i en del af den 5-årige periode, er beskæftiget i et andet EU-/EØS-land end Danmark, eller på Færøerne eller i Grønland, og ikke er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, eller 7, eller stk. 2. For at blive anset for fuldtidsbeskæftiget er der efter de foreslåede bestemmelser i § 3 og § 4 krav om, at de omfattede personer har indtægt af en vis størrelse og opfylder et timekrav. Arbejdstidskravet gælder dog kun for lønmodtagere. Indkomstkravet For en person, der i en del af den 5-årige periode, hvor nedslaget kan optjenes, er beskæftiget i et andet EU-/EØS-land end Danmark, eller på Færøerne eller i Grønland, og i den periode ikke er skattepligtig til Danmark, foreslås det, at SKAT foretager en vurdering af størrelsen af dokumenteret løn-, honorar- eller arbejdsindkomst med henblik på at afgøre, om personen har opfyldt indkomstkravet i den foreslåede § 3. Efter de foreslåede regler i § 3 er det et krav for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget, at personen i hvert indkomstår i den 5-årige periode optjener et arbejdsmarkedsbidragsgrundlag, inkl. bidrag og præmier til pension og sygedagpenge, der mindst svarer til 80 pct. af højeste dagpenge forhøjet med arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. I 2008 svarer det til en indkomst på ca. 159.000 kr. pr. år. Det betyder, at en person, der eksempelvis i et af indkomstårene i den 5-årige periode ikke er skattepligtig til Danmark, men er beskæftiget i et andet EU-/EØS-land end Danmark, eller på Færøerne eller i Grønland, skal have en årlig udenlandsk indkomst, der svarer til ca. 159.000 danske kroner, for at opfylde lønkravet i den foreslåede § 3, stk. 1-3. Den udenlandske indkomst omregnes således til danske kroner for at vurdere, om kravet er opfyldt. Er beskæftigelsen i et andet EU-/EØS-land end Danmark, eller på Færøerne eller i Grønland af kortere varighed end et indkomstår, indgår både den udenlandske indkomst, der omregnes til danske kroner, og den eventuelle danske arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst i vurderingen af, om indkomstkravet for indkomståret er opfyldt. Hvis ikke SKAT har truffet afgørelse om spørgsmålet efter § 13 eller taget stilling til spørgsmålet ved et bindende svar, er det en forudsætning for skattenedslaget, at personen anmoder SKAT om genoptagelse af sin årsopgørelse for det indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år henholdsvis 65 år. Timekravet Som nævnt oven for skal lønmodtagere for at blive anset for fuldtidsbeskæftigede ud over indkomstkravet også opfylde et arbejdstidskrav, jf. forslaget i § 4. Er der tale om en lønmodtager, der i dele af den 5-årige periode ikke er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, eller 7, eller stk. 2, foreslås det dog, at arbejdstidskravet ikke skal opfyldes for de indkomstår, hvor den pågældende ikke har været skattepligtig til Danmark i hele eller i en del af et indkomstår. Den pågældende person skal dog stadig opfylde indkomstkravet for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget, jf. ovenfor. Er en lønmodtager eksempelvis i beskæftigelse i et andet EU-/EØS-land end Danmark, eller på Færøerne eller i Grønland i 2 ½ år i den 5-årige periode og ikke skattepligtig til Danmark i denne periode, skal personen ikke opfylde arbejdstidskravet i de 3 indkomstår, hvor vedkommende ikke er skattepligtig til Danmark i hele indkomståret. Lønmodtageren skal derimod opfylde arbejdstidskravet for de resterende 2 indkomstår. Lønmodtageren skal i øvrigt altid opfylde arbejdstidskravet i det indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år, i og med nedslaget efter de foreslåede regler er afhængig af, at den pågældende i dette indkomstår er skattepligtig til Danmark, jf. den foreslåede § 1, stk. 4, nr. 3. Det skal bemærkes, at selvom personen efter de ovenstående regler kvalificerer sig til at være fuldtidsbeskæftiget i hele den 5-årige periode, er nedslagets størrelse dog afhængig af, hvor meget arbejdsmarkedsbidrag personen har betalt i de enkelte indkomstår. Hvis eksemplet ovenfor videreføres, vil personen ikke optjene ret til nedslag for de 2 indkomstår, hvor vedkommende ikke er skattepligtig til Danmark. Der betales ikke noget arbejdsmarkedsbidrag i denne periode, og personen kan kun få tilbagebetalt arbejdsmarkedsbidrag for de indkomstår, hvor vedkommende faktisk har betalt arbejdsmarkedsbidrag. De resterende 3 år, hvor personen er skattepligtig til Danmark, kan personen optjene nedslag. Nedslagets størrelse afhænger af størrelsen af det betalte arbejdsmarkedsbidrag i de 3 indkomstår og størrelsen af personens arbejdsmarkedsbidragspligtige grundlag i de indkomstår, hvor personen fylder 64 og 65 år, se nærmere herom i bemærkningerne til den foreslåede § 7 og § 8. Til stk. 3 og 4 I den foreslåede § 6, stk. 3 og 4, fastsættes regler for, hvordan fuldtidsbeskæftigelseskravet opfyldes, hvis der er tale om en person, der er skattepligtig til Danmark og ud over sin danske indkomst har indkomst fra et andet EU-/EØS-land end Danmark, eller på Færøerne eller i Grønland. Indkomstkravet Med hensyn til kravet om en årlig indkomst af en vis størrelse, jf. de foreslåede bestemmelser i § 3, stk. 1-3, foreslås det, at den udenlandske indkomst fra et andet EU-/EØS-land end Danmark, på Færøerne eller i Grønland medregnes i vurderingen af, om personen opfylder indkomstkravet i den foreslåede § 3, stk. 1-3. Har en person både dansk og udenlandsk indkomst, omregnes den udenlandske indkomst til danske kroner og sammenlægges med den danske arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst for at vurdere om, om personen opfylder indkomstkravet på ca. 159.000 kr. om året (2008). Den udenlandske indkomst medregnes uanset, om det ifølge den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst er Danmark, der har beskatningsretten til indkomsten, og uanset om der gives credit eller exemption i en eventuel udenlandsk skat af den pågældende indkomst. Timekravet Som nævnt ovenfor skal lønmodtagere for at blive anset for fuldtidsbeskæftigede ud over indkomstkravet også opfylde et timekrav, jf. den foreslåede § 4. Det foreslåede arbejdstidskrav gælder kun for lønmodtagere. Er der tale om en lønmodtager, der er skattepligtig til Danmark, men som også har indkomst fra et andet EU-/EØS-land end Danmark, på Færøerne eller i Grønland, foreslås det, at arbejdstidskravet kun skal opfyldes under visse betingelser. Det samme gælder, hvis lønmodtageren ud over både at have dansk og udenlandsk indkomst også har dansk og udenlandsk honorarindkomst eller indkomst fra selvstændig virksomhed. Det foreslås således, at hvis en lønmodtager, der er skattepligtig til Danmark, også har indkomst fra udlandet, anses personen for lønmodtager og dermed omfattet af timekravet, hvis mindst 75 pct. af personens samlede danske og udenlandske indkomst er dansk A-indkomst efter kildeskattelovens § 43. Der indbetales som udgangspunkt ikke ATP-bidrag af indkomst, der optjenes i et andet EU-/EØS-land end Danmark, eller på Færøerne eller i Grønland. Det vil derfor ikke være rimeligt at kræve, at en person med en forholdsvis lille dansk lønindkomst og en stor udenlandsk indkomst, skal opfylde timekravet. Forslaget sikrer, at hvis under 75 pct. af den samlede danske og udenlandske indkomst er dansk A-indkomst (dvs. 75 pct. eller mere er udenlandsk indkomst), skal timekravet ikke opfyldes. En lignende situation er den, hvor en lønmodtager, der er skattepligtig til Danmark, og ud over sin danske lønmodtagerindkomst også har udenlandsk indkomst og dansk eller udenlandsk honorarindkomst og dansk eller udenlandsk indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. I denne situation foreslås det også, at lønmodtageren kun anses for lønmodtager og dermed omfattes af timekravet, hvis 75 pct. af personens samlede danske og udenlandske indkomst, er dansk A-indkomst efter kildeskattelovens § 43. Til § 7 Til stk. 1-3 I den foreslåede § 7 fastsættes regler for beregning af nedslaget. I bilaget bagest i lovforslaget er vist en række eksempler, der udførligt belyser de foreslåede regler. Det foreslås, at nedslag kan optjenes for hvert indkomstår i den 5-årige periode (fra og med det indkomstår, hvor en person fylder 60 år og til og med det indkomstår, hvor personen fylder 64 år). Nedslaget udbetales dog først efter den 5-årige periode, se nærmere herom i bemærkningerne til den foreslåede § 10. Det foreslås, at nedslaget udgør det betalte arbejdsmarkedsbidrag af det arbejdsmarkedsbidragspligtige grundlag i hvert enkelt indkomstår i den pågældende 5-årige periode. Nedslag kan kun opnås for de indkomstår, hvor personen faktisk har betalt arbejdsmarkedsbidrag. Det foreslås, at nedslaget højst kan udgøre 20.000 kr. pr. indkomstår (2008-niveau). Det betyder, at nedslaget for den 5-årige periode højst kan udgøre i alt 100.000 kr. (2008-niveau). Det foreslås, at beregningsgrundlaget for nedslaget udgør det arbejdsmarkedsbidragsgrundlag inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, som en person er bidragspligtig af i hvert enkelt indkomstår fra og med det indkomstår, personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, personen fylder 64 år. For lønmodtagere og honorarmodtagere og lignende er beregningsgrundlaget for nedslaget det vederlag m.v., som er omfattet af lov om arbejdsmarkedsbidrag § 8, stk. 1. For selvstændigt erhvervsdrivende er beregningsgrundlaget for nedslaget defineret i lov om arbejdsmarkedsbidrag § 10. Baggrunden for, at beregningsgrundlaget foreslås at være inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger m.v., er hensynet til neutralitet mellem arbejdsgiveradministrerede og private pensionsordninger og at undgå et incitament til reduktion i pensionsopsparingen i det 64. år og 65. år. For personer, der fylder 64 år i henholdsvis 2010 og 2011, kan det maksimale nedslag dog højst udgøre henholdsvis 60.000 kr. og 80.000 kr. (2008-niveau), i og med det foreslås, at nedslag først kan optjenes fra og med indkomståret 2008. Til stk. 4 For at få tilbagebetalt den opgjorte sum af nedslag på op til 100.000 kr. for de 5 år skal personen opfylde særlige krav til indkomstoptjeningen i de to år, hvor vedkommende fylder 64 år og 65 år. Nedslaget foreslås nemlig højst at kunne udgøre det mindste beløb af enten: 1) summen af de fem års beregnede nedslag, dog højst 100.000 kr. 2) 40 pct. af en kombination af en del af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget i indkomståret, hvor personen fylder 64. Til stk. 5 En persons optjente nedslagbeløb fra det 60. år til det 64. år er opgjort i årets indkomstniveau og skal fremregnes til et fælles indkomstniveau for det år, hvor vedkommende fylder 64 år. Det foreslås, at denne fremregning sker med samme procent, som anvendes til regulering af beløbsgrænserne i skattelovgivningen, jf. personskattelovens § 20. Hvert års opgjorte nedslagsbeløb reguleres således svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret fra det indkomstår, for hvilket nedslagsbeløbet er beregnet, til det indkomstår, hvor personen fylder 64 år. Procenten beregnes med én decimal. Beregningsmetoden er vist i eksempel 1. Hvis det antages, at reguleringsprocenten i personskattelovens § 20 bliver 4,1 pct. i årene fra 2009 til 2012, udgør det maksimale nedslagsbeløb 20.000 kr. i 2008 og stiger til 23.500 kr. i 2012. Herefter er vist et konkret eksempel for en nedslagsberettiget lønmodtager, der fylder 64 år i 2012. Vedkommende har optjent nedslag i 2008 til 2012, og fremregningen af samtlige nedslagsbeløb til 2012-niveau sker for hvert år svarende til stigningen i reguleringstallet fra det pågældende indkomstår til 2012. I eksempel 1 udgør de fremregnede nedslagsbeløb herefter i alt 107.560 kr. i 2012-niveau. Eksempel 1. Eksempel på fremregning af optjeningsbeløb og opgørelse af skattenedslaget En lønmodtager, der opfylder alle betingelserne for at få skattenedslag, når vedkommende fylder 64 år i 2012, har i årene 2008, 2010 og 2012 optjent maksimalt nedslagsbeløb, og i 2009 og 2011 et mindre beløb end det maksimale. Det samlede beløb, der maksimalt kan udbetales i indkomstårene, hvor lønmodtageren fylder 64 år og 65 år, udgør summen af de årlige beløb fremregnet svarende til udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20. Indkomstår: 2008 2009 2010 2011 2012 Reguleringsprocent efter PSL § 20, pct. 2,6 4,1* 4,1* 4,1* 4,1* Reguleringstal efter PSL § 20 176,7 183,9 191,4 199,2 207,4 Årets maksimale nedslagsbeløb, (grundbeløb i 1987-niveau 11.300 kr.), kr. 20.000 20.800 21.700 22.600 23.500 Lønmodtagerens betalte AM-bidrag, der medregnes til tilbagebetalingsbeløbet, årets niveau, kr. 20.000 18.550 21.700 15.430 23.500 Akkumuleret reguleringsprocent til brug for fremregning af årets nedslagsbeløb til 2012-niveau, pct. 17,4 12,8 8,4 4,1 - Reguleret tilbagebetalingsbeløb i 2012-niveau, kr. 23.480 20.994 23.523 16.063 23.500 Samlet maksimalt skattenedslag i indkomstårene 2012 og 2013, kr. 107.560 * Illustrative skøn. Tallene er baseret på en uændret fremskrivning af det seneste skøn for reguleringen i 2009, jf. Økonomisk Redegørelse, februar 2008. Til § 8 Til stk. 1 og 2 Den opgjorte sum på op til 100.000 kr. (2008-niveau) fordeles forholdsmæssigt mellem de to indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år og 65 år efter tidspunktet for den pågældendes fødselsmåned. Har personen eksempelvis fødselsdag i juni måned fordeles summen med 7/12 til det 64. år og 5/12 til det 65. år. Det vil sige, at den måned, hvor personen fylder 64 år, tælles med. For det indkomstår, hvor personen fylder 64 år, tilbagebetales et beløb svarende til 40 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget reguleret forholdsmæssigt efter, hvor stor en del af året personen er 64 år. Beløbet kan dog højst udgøre den del af den opgjorte sum, der vedrører dette indkomstår. For det indkomstår, hvor personen fylder 65 år, udgør det beløb, der tilbagebetales, et beløb svarende til 40 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for hele året. Beløbet kan dog højst udgøre den del af den opgjorte sum, der vedrører dette indkomstår. I det indkomstår, hvor personen fylder 65 år, er der intet timekrav eller indkomstkrav om fuldtidsbeskæftigelse. I dette år er det alene op til personen selv at sikre tilstrækkelig arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst til at kunne få udbetalt den forholdsmæssige andel af skattenedslaget. Beregning af nedslag efter den foreslåede § 7, stk. 4, nr. 2, sker efter de foreslåede regler på følgende måde: Den opgjorte sum af nedslag på op til 100.000 kr. (2008-niveau) efter § 7, stk. 4, nr. 1, fordeles forholdsmæssigt på de to indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år henholdsvis og 65 år, efter tidspunktet for den pågældendes fødselsdato. Det betyder, at for en person, der fylder 64 år den 1. april, vil op til 75 pct. (9 mdr./12 mdr.) af den opgjorte sum efter nr. 1 udgøre det maksimale nedslag for det indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år. De resterende 25 pct. (3 mdr./12 mdr.) af den opgjorte sum efter nr. 1 udgør det maksimale nedslag i det indkomstår, hvor vedkommende fylder 65 år. Til stk. 3 Det foreslås i stk. 3, at disse fordelingstal opgøres i procent, der afrundes til nærmeste hele procent. I bilaget bagest i lovforslaget er vist en række eksempler, der udførligt belyser de foreslåede regler. Det foreslås også, at der sker regulering af skattenedslaget i udbetalingsårene. Bestemmelsen er belyst ved eksempel 2 nedenfor. Eksemplet bygger videre på tallene i eksempel 1 under bemærkninger til § 7, stk. 5, hvor en lønmodtager fik opgjort det maksimale tilbagebetalingsbeløb i 2012-niveau til 107.560 kr. Eksempel 2. Udbetalingsoptjening og opgørelse skattenedslaget En lønmodtager der fylder 60 år i 2008 med en årsindkomst på ca. 300.000 kr. Personen er fuldtidsbeskæftiget og opfylder indkomstkravet i alle fem år. Personen går på pension ved udgangen af marts 2013. Personen vil få tilbagebetalt 89.275 kr. i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2012 i foråret 2013 og 19.035 kr. i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2013 i foråret 2014. Indkomstår 2012 2013 Personen fylder år den 12. marts 64 år 65 år Opgjort maksimalt skattenedslag i 2012 niveau, jf. eksempel 1 ovenfor, kr. 107.560 AM-bidragspligtig årsindkomst, kr. 300.000 78.000 Forholdsmæssig andel af nedslaget der kan udbetales i indkomstårene, hvor personen fylder 64 år og 65 år, (fordeling efter fødselsmåneden, her 10/12 hhv. 2/12), pct. 83 17 Fordeling af det maksimale skattenedslag på de to år, 2012-niveau, kr. 89.275 (18.285) Maksimalt skattenedslag fremregnet med reguleringsprocenten til 2013, kr. - 19.035 AM-grundlag hvoraf der beregnes 40 pct. (opgøres forholdsmæssigt i det 64. år efter fødselsmåneden), kr. 250.000 78.000 40 pct. af AM-grundlag, kr. 100.000 31.200 Beløb der udbetales ved årsopgørelsen for indkomstårene 2012 og 2013 (det mindste af beløbet fra optjeningsperioden og 40 pct. af årets AM-grundlag), kr. 89.275 19.035 Til § 9 Det foreslås i § 1, at en person, der opfylder betingelserne i lovforslaget for at modtage nedslag, først opnår ret til nedslaget for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år. Hvis en person dør før indkomståret, hvor vedkommende fylder 64 år, bortfalder retten til skattenedslag, og der udbetales ikke noget til boet. I tilfælde af dødsfald i det indkomstår, hvor personen ville fylde eller er fyldt 64 år, foreslås der fastsat særlige regler for beregning af nedslaget, som tager højde for denne situation og kompenserer de efterladte med et beløb svarende til, hvad afdøde kunne have opnået frem til dødstidspunktet. Ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens § 13, stk. 8, anses betalingen af indeholdte og foreløbige arbejdsmarkedsbidrag for endelige i det indkomstår, hvor en person dør. Denne endelighedsbestemmelse indebærer, at hvis en person dør i det indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år, opgøres der ikke noget bidragsgrundlag efter arbejdsmarkedsbidragsloven for dette indkomstår. Da nedslaget i lovforslaget baseres på arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget, er det derfor nødvendigt at fastsætte et bidragsgrundlag i denne situation. Det foreslås derfor, at hvis en person dør i det indkomstår, hvor personen ville fylde eller er fyldt 64 år, udgør nedslaget det faktisk betalte arbejdsmarkedsbidrag af det vederlag m.v. nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, som personen har optjent i indkomståret. Forskellen fra de almindelige regler i den foreslåede § 7, stk. 1-3, er blot, at det er det faktisk betalte arbejdsmarkedsbidrag, der lægges til grund. Nedslaget kan dog ligesom efter de almindelige regler om nedslag i den foreslåede § 7 højst udgøre 20.000 kr. pr. indkomstår (2008-niveau). For de op til 4 forudgående indkomstår forud for dødsåret beregnes nedslaget efter de almindelige regler i den foreslåede § 7. Det endelige nedslag kan dog ligesom de foreslåede regler i § 7 højst udgøre det mindste beløb af enten: 1) Summen af nedslag for de op til 4 forudgående indkomstår og det faktisk betalte arbejdsmarkedsbidrag i dødsåret – det indkomstår, hvor personen ville fylde eller er fyldt 64 år, eller 2) 40 pct. af det vederlag m.v. som vederlag m.v. nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger mv. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, som personen faktisk har optjent i det indkomstår, hvor personen ville fylde eller er fyldt 64 år. Den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst i det 64. år - uden forholdsmæssig regulering - danner grundlag for beregningen af det beløb, der kan udbetales (til boet). Er der ikke optjent arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, udbetales der ikke noget. Hvis en person afgår ved døden i det indkomstår, hvor personen ville fylde eller er fyldt 65 år, gælder de almindelige regler for beregning af nedslag i de foreslåede §§ 7 og 8; bortset fra de tilfælde, hvor dødsboet efter personen sluttes ved boudlæg efter § 18 i lov om skifte af dødsboer. For dødsboer, der sluttes ved boudlæg efter § 18 i lov omskifte af dødsboer, finder endelighedsbestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 13, stk. 8, anvendelse for det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvor dødsfaldet har fundet sted. For en person, der dør i det indkomstår, hvor vedkommende ville fylde eller er fyldt 65 år, og hvis dødsbo sluttes ved boudlæg efter § 18 i lov om skifte af dødsboer, betyder dette, at der ikke opgøres noget bidragsgrundlag for det indkomstår, hvor personen fyldte 64 år. Det foreslås derfor, at de foreslåede regler i § 9, stk. 3 og 4, finder anvendelse. De foreslåede regler i § 9, stk. 3 og 4, tager netop tager højde for, at der ikke opgøres noget arbejdsmarkedsbidragsgrundlag i det indkomstår, hvor personen ville fylde eller er fyldt 64 år. En person, der dør i det indkomstår, hvor vedkommende ville fylde eller er fyldt 64 år, kan have svært ved at opfylde de foreslåede indkomst- og beskæftigelseskrav i lovforslagets §§ 3 og 4 i dette indkomstår alt efter, om personen dør først eller sidst i indkomståret. Det foreslås derfor, at beskæftigelses- og indkomstkravene ikke gælder for dette indkomstår. En person, der dør i det indkomstår, hvor vedkommende ville fylde eller er fyldt 65 år, er i modsætning til ovenstående situation i live i indkomståret, hvor vedkommende fylder 64 år, og vil derfor have mulighed for at opfylde kravene til fuldtidsbeskæftigelse. Det foreslås derfor, at de foreslåede indkomst- og beskæftigelseskrav i lovforslagets §§ 3 og 4 finder anvendelse for personer i denne situation. Til § 10 Det foreslås, at afgørelsen om nedslag fremgår af personens årsopgørelse for de indkomstår, hvori personen fylder henholdsvis 64 og 65 år. Der henvises til det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af lov om skattenedslag for seniorer), hvoraf det fremgår, at nedslaget modregnes i slutskatten. Årsopgørelsen for det indkomstår, hvor en person fylder henholdsvis 64 og 65 år, dannes navnlig på baggrund af indberetninger fra tredjemand efter udløbet af det pågældende indkomstår. Om indberetningen fra ATP efter forslagets § 5, stk. 3, henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse. Årsopgørelsen for det indkomstår, hvori personen fylder 64 år, vil komme til at indeholde dels oplysninger om ATP’s afgørelse efter § 4, dels SKATs afgørelse af, hvorvidt indkomstkravet i § 3 samt de øvrige betingelser i lovforslaget er opfyldt. Skatteyderen må formodes i forvejen at have kendskab til de oplysninger, som SKAT lægger til grund for sin afgørelse af, om arbejdstidskravet er opfyldt, idet ATP’s afgørelse sendes til skatteyderen, ligesom de indberettede oplysninger fra ATP herom vil blive lagt ind på skatteyderens skattemappe på SKATs hjemmeside. På årsopgørelsen vil der være oplysninger om optjent vederlag, en redegørelse for nedslagsbetingelserne samt en beregning af nedslagets størrelse. Endelig vil det fremgå, hvorledes nedslaget indgår i slutskatten. Det vil af klagevejledningen til årsopgørelsen fremgå, at hvis skatteyderen ikke er enig i ATP’s afgørelse om opfyldelse af arbejdstidskravet, vil skatteyderen efter reglerne i § 14 kunne påklage ATP’s afgørelse til ATP’s ankenævn. Hvis skatteyderen af ATP’s ankenævn får medhold i sin klage, vil skatteyderen kunne anmode SKAT om genoptagelse af afgørelsen om skattenedslaget. Af klagevejledningen vil det endvidere fremgå, at hvis det er SKATs afgørelse vedrørende indkomstkravet m.v., som skatteyderen er uenig i, vil afgørelsen om nedslaget (årsopgørelsen) kunne påklages til skatteankenævnet eller Landsskatteretten efter reglerne om klage over en skatteansættelse i skatteforvaltningslovens §§ 5 og 11. Skatteministeren har den 12. marts 2008 fremsat et forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Modernisering af skatteadministrationen) (L 116), hvori det foreslås, at der gennemføres en remonstrationsordning vedrørende klager over årsopgørelser. Det betyder, at ved klage over en årsopgørelse til skatteankenævnet eller Landsskatteretten, f.eks. over skatteberegningen eller rente- og procenttillægsberegningen, indgives klagen til SKAT. Herved får SKAT mulighed for at tage sin tidligere afgørelse (årsopgørelsen) op til fornyet behandling. Finder SKAT ikke grundlag for at ændre årsopgørelsen, videresendes klagen til den klageinstans, som skatteyderen ønsker skal behandle klagen. Der henvises til det nævnte lovforslags § 1, nr. 2. En klage over et manglende nedslag eller størrelsen heraf i årsopgørelsen vil være omfattet af den foreslåede remonstrationsordning. Klagen til skatteankenævnet eller Landsskatteretten vil således skulle indgives til SKAT, som derved får mulighed for at tage stilling til klagen over det manglende nedslag eller nedslagets størrelse. Endvidere foreslås det, at i det omfang personen har haft arbejde i et andet EU-/EØS-land end Danmark, på Færøerne eller i Grønland, jf. § 6, og ikke har fået SKAT til at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt fuld beskæftigelse foreligger for denne periode, eller personen ikke over for ATP har fremlagt dokumentation efter § 4, stk. 3, nr. 2, vil årsopgørelsen ikke indeholde SKATs stillingtagen til, hvorvidt personen er berettiget til skattenedslag for denne periode. I et sådant tilfælde opfordres personen i vejledningen til årsopgørelsen til at anmode SKAT om genoptagelse af ansættelsen - i sidstnævnte situation - når personen har fået ATP til at forholde sig til den nødvendige dokumentation. De almindelige regler om genoptagelse af en skatteansættelse i skatteforvaltningsloven finder i den forbindelse anvendelse. Til § 11 Til stk. 1 Det foreslås, at afgørelsen om nedslag fremgår af personens årsopgørelse for de indkomstår, hvori personen fylder henholdsvis 64 og 65 år. Der henvises i øvrigt til § 1 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven og skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af forslag til lov om skattenedslag for seniorer). Til stk. 2 og 3 Det foreslåede stk. 2 indeholder regler om, hvordan der forholdes med det beregnede nedslag i tilfælde, hvor en person er død i et indkomstår, hvor vedkommende er berettiget til nedslag. Om beregningen af nedslaget henvises til de foreslåede regler i §§ 7-9. Behandlingen af det beregnede nedslag afhænger af, på hvilken måde dødsboet efter den berettigede person behandles. Efter gældende ret reguleres de skattemæssige retsvirkninger af et dødsfald i dødsboskatteloven. Der er efter dødsboskattelovens systematik tre skattemæssigt relevante afslutningsmetoder: Dødsboet kan behandles som et selvstændigt skattesubjekt (skiftet dødsbo) – dødsboskattelovens afsnit II, boet kan overtages af en efterlevende ægtefælle (uskiftet bo m.v.) – dødsboskattelovens afsnit III, eller boet kan sluttes ved boudlæg efter dødsboskiftelovens § 18 – dødsboskattelovens afsnit IV. Hvis dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt, afhænger den skattemæssige behandling af størrelsen af boets aktiver og nettoformue. Er aktivmassen mindre end 2.509.900 kr. og nettoformuen mindre end 1.882.400 kr. (2008-niveau), er boet fritaget for beskatning. Der er samtidigt med dette lovforslag fremsat et forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love (Forhøjelse af grænser for skattefritagelse, ændringer som følge af arveloven og nye aktieavancebeskatningsregler m.v.). Ved dette lovforslag foreslås beløbsgrænsen for nettoformuen forhøjet til samme beløb som aktivmassen, og samtidig foreslås det, at fast ejendom, der kan sælges skattefrit efter parcelhusreglen, ikke skal medregnes til boets aktivmasse. Antallet af dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning, forventes herefter at være under 2.000 på årsbasis. Er dødsboet fritaget for beskatning – hvilket er den praktiske hovedregel – er det endvidere hovedreglen, at der ikke laves nogen afsluttende skatteansættelse af perioden fra indkomstårets begyndelse og frem til dødsfaldet; i dødsboskatteloven kaldes denne periode mellemperioden. Der kan dog laves afsluttende skatteansættelse, hvis enten dødsboet eller SKAT anmoder om det, og der skal laves afsluttende skatteansættelse, hvis visse objektive betingelser er opfyldt. En afsluttende skatteansættelse kan enten resultere i, at boet skylder et beløb, som skal indbetales, eller i, at der kommer et beløb til udbetaling til boet. Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at det beregnede nedslag i disse dødsboer som hovedregel skal udbetales kontant til boet. Laves der en afsluttende skatteansættelse, og resulterer denne i, at boet skal indbetale et beløb, skal dette beløb dog modregnes i nedslaget, således at kun et eventuelt overskydende nedslag kommer til udbetaling til boet. I de dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning, beskattes indtægterne under ét for hele perioden fra begyndelsen af dødsåret til og med skæringsdagen i boopgørelsen. Indkomstansættelsen af dødsboet kan enten resultere i en dødsboskat til indbetaling, eller beregningen kan udvise et underskud, som resulterer i en kontant udbetaling til dødsboet efter reglerne i dødsboskattelovens § 31. Det foreslås i stk. 2, nr. 2, om ikke skattefritagne dødsboer, at hvis boet skal indbetale et beløb i dødsboskat, skal dette beløb modregnes i nedslaget. I det omfang der ikke sker modregning, skal nedslaget udbetales til boet. Udbetaling sker således både i tilfælde, hvor der ikke er noget dødsboskattebeløb at modregne med, og i tilfælde, hvor dødsboskattebeløbet er mindre end nedslaget. Er dødsboskattebeløbet større end nedslaget, nedsætter nedslaget det skyldige beløb. Hvis boet efter en afdød gift person overtages af den længstlevende ægtefælle, og beskatning sker efter dødsboskattelovens afsnit III, skal der efter dødsboskattelovens § 63, stk. 1, laves to skatteansættelser i dødsåret: én for længstlevende og én for den del af dødsåret, hvor afdøde har været i live (delårsopgørelse). Der beregnes indkomstskat på grundlag af hver af de to ansættelser, og længstlevende svarer skat for dødsåret med summen af de beregnede skattebeløb. Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at i disse tilfælde skal nedslaget modregnes i den længstlevende ægtefælles samlede beregnede skattetilsvar. Hvis der herefter er overskydende nedslag, skal det overskydende beløb udbetales kontant til længstlevende. En person, der var gift ved dødsfaldet, efterlader sig to boer, hvis der var en blandet formueordning i ægteskabet, bestående af dels fælleseje og/eller skilsmissesæreje, dels fuldstændigt særeje. Det forekommer, at de to boer også skattemæssigt behandles adskilt, eksempelvis hvis fællesejet indgår i et uskiftet bo, mens særboet skiftes, eller hvis begge boer skiftes, og kredsen af arvinger ikke er sammenfaldende. Dette lovforslag indeholder ikke regler om fordeling af nedslaget i disse tilfælde, idet nedslaget vil skulle følge afdødes indtægt. Ved blandede formueordninger vil løbende indtægter blive fælleseje, efterhånden som de optjenes, medmindre de er gjort til særeje ved ægtepagt, enten direkte eller ved, at eksempelvis en personligt drevet erhvervsvirksomhed er gjort til særeje. Var afdødes indkomst undtagelsesvis særeje, vil nedslaget skulle tilfalde særboet, jf. herved også § 28, stk. 3, i lov om ægteskabets retsvirkninger: ”En aftale efter stk. 1 [en særejeægtepagt] omfatter, hvad der træder i stedet for de ejendele, aftalen vedrører, og indtægter af disse ejendele, medmindre andet er bestemt i aftalen.” I alle andre tilfælde vil nedslaget skulle tilfalde fællesboet, ved uskiftet bo den længstlevende ægtefælle. Hvis boet efter en afdød person sluttes ved boudlæg efter dødsboskiftelovens § 18, er der ingen, der hæfter for afdødes gæld. Boudlæg besluttes af skifteretten og anvendes for tiden, når boets aktivmasse skønnes at udgøre under 34.000 kr. Skattemæssigt skelnes der i disse tilfælde mellem, om afdøde var enlig eller gift. Var afdøde enlig, er der efter dødsfaldet intet behov for en skatteansættelse, hverken for mellemperioden eller for året forud for dødsfaldet, i det omfang den ikke er gennemført endnu. Var afdøde gift, ikke separeret og samlevende med ægtefællen ved dødsfaldet, skal skatteansættelsen for indkomståret forud for dødsfaldet gennemføres af hensyn til mulige afledede effekter på den længstlevende ægtefælles skatteansættelse. Afsluttende skatteansættelse af mellemperioden kan kun kræves af ægtefællen og kan kun resultere i en udbetaling til ægtefællen; er resultatet af skatteberegningen i det offentliges favør, hæfter ægtefællen ikke. Udbetaling sker til ægtefællen uden om boet. Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at nedslaget i disse tilfælde skal bortfalde, hvis afdøde var enlig, og udbetales til den længstlevende ægtefælle uden om boet, hvis afdøde var gift. Det bemærkes herved, at det forventes at være sjældent forekommende, at et dødsbo efter en person, der var i beskæftigelse i et omfang, der berettiger til nedslag efter denne lov, kan sluttes ved boudlæg. Henset til formålet med nedslaget findes det endvidere ubetænkeligt at lade nedslaget bortfalde, da hverken afdøde eller en efterladt ægtefælle i disse tilfælde har mulighed for at nyde godt af nedslaget. Endelig vil bortfaldet tjene et praktisk skiftemæssigt formål, idet muligheden for at slutte boet ved boudlæg bevares, selv om dødsfaldet er sket i det år, hvor afdøde har optjent ret til nedslaget, og det oplyses for skifteretten, at afdøde var i beskæftigelse. Skulle nedslaget i disse tilfælde udbetales til boet, måtte boafslutningen afvente en udredning af, hvorvidt afdøde var berettiget til nedslag, samt størrelsen heraf; og beløbsstørrelsen kunne efter omstændighederne være afgørende for, om et boudlæg kunne gennemføres, eller boet måtte gennemgå en skiftebehandling. Sidstnævnte betragtninger gør sig også gældende, når der er en efterladt ægtefælle, og fører her til forslaget om, at udbetaling skal ske til ægtefællen uden om boet. Efter gældende ret udbetales afdødes eventuelle overskydende skat til ægtefællen uden om boet ud fra tilsvarende betragtninger. Stk. 3 indeholder en særregel om tilfælde, hvor den nedslagsberettigede er afgået ved døden i det indkomstår, der følger efter optjeningsåret, og hvor boet er afsluttet ved boudlæg. Baggrunden for reglen er arbejdsmarkedsbidragslovens § 13, stk. 8, 2. pkt., som betyder, at der, når et bo slutter ved boudlæg, ikke skal gennemføres nogen beregning af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget i indkomståret før dødsfaldet. Situationen er således parallel med situationen, hvor dødsfaldet er sket inden for optjeningsåret. Det foreslås, at også udbetalingsreglerne skal være parallelle. Nedslaget skal herefter bortfalde, når afdøde var enlig, og udbetales til den længstlevende ægtefælle uden om boet, når der efterlades en ægtefælle, som afdøde ikke var separeret fra og var samlevende med ved dødsfaldet. Til § 12 Der er i den politiske aftale om et skattenedslag til 64 årige i arbejde fastsat et indkomstloft på 550.000 kr. og et maksimalt nedslag pr. år på 20.000 kr. De aftalte beløbsgrænser er i 2008-niveau, og der er med aftalen enighed om at regulere beløbsgrænsen med udviklingen i reguleringstallet svarende til reguleringen af grænserne i lovgivningen vedrørende indkomstbeskatningen. På denne baggrund er beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, og i § 7, stk. 2, i lighed med beløbsgrænserne i personskatteloven fastsat som grundbeløb i 1987-niveau på henholdsvis 311.000 kr. og 11.300 kr. Efter regulering af grundbeløbene i henhold til personskattelovens § 20, udgør beløbene i 2008 henholdsvis 550.000 kr. og 20.000 kr. I henhold til personskattelovens § 20 oprundes beløbene efter reguleringen til nærmeste hele 100 kr. Denne generelle oprundingsregel anvendes ved reguleringen af det maksimale nedslagsbeløb, mens det foreslås, at indkomstloftet oprundes til nærmeste hele 1.000 kr. Til § 13 En person, som er fyldt 60 år, og som overvejer at fortsætte på arbejdsmarkedet til efter det fyldte 64. år, kan have interesse i at vide, om vedkommende indtil videre opfylder lovens betingelser for nedslag. Ønsker en person at få SKAT til at tage stilling til dette spørgsmål, vil SKATs svar alene være vejledende, og da der ikke er tale om en afgørelse, kan SKATs svar ikke påklages. Med henblik på at gøre det muligt for skatteyderen at kunne påklage SKATs svar foreslås det, at det af loven fremgår, at SKAT efter anmodning kan træffe afgørelse om, hvorvidt personen indtil videre og til og med det seneste indkomstår opfylder betingelserne i loven. Hvis personen har haft arbejde i et andet EU-/EØS-land end Danmark, på Færøerne eller i Grønland i dele af den periode, som har betydning for beregningen af nedslagets størrelse, jf. § 6, vil SKAT ikke umiddelbart have mulighed for at tage stilling til, hvorvidt personen indtil videre opfylder lovens betingelser. Det foreslås derfor, at det af loven fremgår, at har personen arbejdet i et andet EU-/EØS-land end Danmark, på Færøerne eller i Grønland, forudsættes det, at personen fremlægger dokumentation for sin beskæftigelse i disse lande. Det foreslås desuden, at det af loven kommer til at fremgå, at SKAT ikke vil kunne tage stilling til kravet om fuldtidsbeskæftigelse efter § 4, idet dette spørgsmål hører under ATP. Det følger af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, at SKATs afgørelse vil kunne påklages til Landsskatteretten. Efter denne bestemmelse afgør Landsskatteretten klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser, bortset fra afgørelser om forskudsregistrering. Ifølge § 2, nr. 2, i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af lov om skattenedslag for seniorer), foreslås det, at SKATs afgørelse alternativt skal kunne påklages til skatteankenævnet. I overensstemmelse med den gældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 5, stk. 2, vil personen herefter have valget mellem at påklage afgørelsen til skatteankenævnet og Landsskatteretten. Der henvises nærmere til bemærkningerne til dette lovforslags § 2. Med forslaget vil rammerne for en afgørelse af, hvorvidt personen indtil videre opfylder nedslagsbetingelserne være givet. Forslaget indebærer, at borgeren har mulighed for at få et negativt svar prøvet i klagesystemet, hvorved borgerens retsposition styrkes. Til § 14 Det foreslås, at der kan klages til ATP’s ankenævn over ATP’s stillingtagen til en lønmodtagers indsigelser om: 1) ATP’s årlige meddelelse om beskæftigelsesgrad, jf. § 5, stk. 2, og 2) den endelige opgørelse, om hvorvidt arbejdstidskravet for hele perioden er opfyldt, der sendes til den pågældende person efter det indkomstår, hvor den pågældende fylder 64 år, jf. § 4, stk. 3 og § 5, stk. 3. Klager over ATP’s afgørelser efter lønmodtagerens indsigelse skal indgives til ATP’s ankenævn inden 4 uger efter afgørelsen er meddelt. Hermed følges samme fristregel som i ATP lovens § 28 om ATP’s ankenævn. Til § 15 Til stk. 1 Arbejdsmarkedets Tillægspension skal til administrationen af de opgaver, som ATP tillægges ved denne lov, kunne indhente og gøre brug af oplysninger, der er nødvendige for at kunne opgøre, om arbejdstidskravet, der er en del af kravet om fuldtidsbeskæftigelse, er opfyldt for den enkelte person, der omfattes af lovforslaget, dvs. personer, der i perioden fra 2010 til 2016 fylder 64 år. De oplysninger, ATP skal bruge til opgørelse af beskæftigelsesgraden, findes bl.a. i følgende registre og systemer: 1) Indkomstregisteret, jf. lov om et Indkomstregister § 7, hvortil bl.a. arbejdsgiveres ATP indbetalinger indberettes på månedsbasis, 2) CPR-registret, jf. lov om lov om Det Centrale Personregister, med henblik på identifikation af den berettigede personkreds, 3) CVR-registret, jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister med henblik på identifikation af hvor den pågældende beskæftigelse har været, 4) FerieKonto, jf. lov om Ferie § 28, jf. at der er brug for oplysninger om fratrådte funktionærers CPR nr. og perioder, hvor der er udbetalt feriegodtgørelse, 5) Arbejdsmarkedets Tillægspensions eget system, jf. at der sker en databehandling i ATP’s eget system af de oplysninger ATP modtager fra indkomstregisteret, 6) Kommuner og regioners systemer om oplysninger om fratrådte funktionærers CPR nr. og perioder, hvor der er udbetalt feriegodtgørelse, og 7) Kommuner og regioners systemer om oplysninger om personer, der er eller har været beskæftiget med løntilskud. ATP’s behandling af de indhentede oplysninger skal ske indenfor rammerne af lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) og bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen). Det skal derfor i forbindelse med udformningen af den tekniske løsning overvejes, hvorledes det teknisk sikres, at der kun bliver adgang til at indhente oplysninger, når det er nødvendigt for løsning af ATP’s opgaver efter denne lov. Det skal i den forbindelse navnlig overvejes, om det er nødvendigt at give teknisk adgang til at indhente oplysninger om alle personer i de i lovforslaget omtalte registre, eller om adgangen teknisk kan begrænses til at angå personer, som opfylder fx. de aldersmæssige krav i lovforslaget. Til stk. 2 Med henblik på at sikre, at ATP har det fornødne datagrundlag til at træffe afgørelser om de omfattede personers beskæftigelsesgrad, foreslås det, at offentlige myndigheder, arbejdsgivere og kredsen af nedslagsberettigede personer på begæring skal overlade ATP og ATP’s Ankenævn enhver oplysning, som har betydning for ATP og ankenævnets afgørelser i henhold til denne lov. Til stk. 3 Det understreges i bestemmelsen, at adgangen til at indhente oplysninger for ATP omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige til brug for opgørelse af en persons beskæftigelsesgrad inden for perioden fra og med det indkomstår, hvor personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, hvor personen fylder 64 år. Det foreslås videre, at der til brug for ATP’s sagsbehandling kan ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere, at beskæftigelsesgraden er korrekt opgjort. Det bemærkes i den forbindelse, at Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1. Sammenstilling og samkøring i kontroløjemed forudsætter endvidere, at behandlingen anmeldes til Datatilsynet, jf. §§ 43-44 i persondataloven, samt at tilsynets udtalelse indhentes, forinden behandlingen iværksættes, jf. § 45, stk. 1, nr. 4, i persondataloven. Til stk. 4 Da ATP’s ankenævn bliver klageinstans for ATP’s afgørelser efter denne lov, jf. § 14, foreslås det, at ATP kan videregive oplysninger, der er indhentet i medfør af § 15 til administrationen af loven, til ankenævnet. Det foreslås, at oplysningerne kan videregives i elektronisk form. Der kan videregives oplysninger, der vedrører opgørelsen af kravet om fuldtidsbeskæftigelse med henblik på at sikre, at ankenævnet træffer afgørelse på fuldt oplyst grundlag. Der kan alene videregives oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med den konkrete myndighedsudøvelse. Ankenævnet får ikke selvstændig adgang til de i § 15, stk. 1, nævnte registre. Til § 16 Skattenedslagsordningen administreres af Skatteministeriet med teknisk administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP’s bistand ydes efter gældende principper for ATP’s bistand til andre lovbundne ordninger. ATP’s afgørelser i henhold til lovens § 4, stk. 3 og § 5, stk. 2, kan indbringes for ATP’s ankenævn, jf. lovens § 14. ATP er dataansvarlig for de opgaver, der knytter sig til opgørelsen af de eventuelt nedslagsberettigedes arbejdstid, herunder bl.a. førelsen af det i § 5 nævnte register og indhentning af oplysninger som beskrevet i den foreslåede § 15. SKAT er dataansvarlig for alle øvrige opgaver, der knytter sig til dette lovforslag, herunder de opgaver, der knytter sig til afgrænsningen af de nedslagsberettigede, opgørelsen af den nedslagsberettigedes indkomst samt beregning og udbetaling af nedslag. Til § 17 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2008. Personer, der fylder 64 år i perioden fra og med indkomståret 2010 og til og med indkomståret 2016, kan opnå nedslaget, hvis de opfylder betingelserne i lovforslaget. Ordningen er midlertidig i og med, at det er foreslået, at ordningen gælder for personer, der fra og med indkomståret 2010 til og med indkomståret 2016 fylder 64 år. Den sidste årgang, der omfattes af ordningen, fylder 60 år i indkomståret 2012. Af aftalegrundlaget fremgår det, at loven skal evalueres i 2010 med henblik på at vurdere ordningens effekt på arbejdsudbuddet for de 60-64-årige, og om ordningen i givet fald skal forlænges. Til § 18 Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 2 til bemærkningerne

Bilag 1 I dette bilag er vist en række konkrete eksempler på lovforslagets regler. Det fremgår dels, hvorledes personerne optjener ret til tilbagebetalingsbeløbet fra det 60. år til det 64. år, dels hvorledes der optjenes ret til udbetaling af beløbet i det 64. år og 65. år. Af illustrative årsager er alle tal i eksemplerne angivet i 2008-niveau. Eksempel 1. Lønmodtager der opnår maksimalt skattenedslag. (Alle tal er i 2008-niveau). Forudsætninger: Lønmodtageren fylder 60 år i 2008 og har en årsindkomst på 300.000 kr. Personen har i 2005-2007 i gennemsnit haft en arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst under 550.000 kr. Personen opfylder indkomstkravet i alle fem år fra 2008-2012 og er fuldtidsbeskæftiget bortset fra 1 mdr. ledighed i 2010 og i 2011. Personen går på pension ultimo februar 2013. Resultat: Personen vil få udbetalt 83.000 kr. i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2012 i foråret 2013 og 17.000 kr. i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2013 i foråret 2014. Indkomstår - - - Optjeningsperiode - - - I alt 2008- 2012 Udbetalings- periode 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Personen fylder år den 1. marts 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år 65 år 60-64 år AM-bidragspligtig indkomst, kr. 300.000 300.000 275.000 275.000 300.000 50.000 Indbetalt fuldtids-ATP i andel af året, pct. 100 100 92 92 100 - 97 AM-bidrag til skattenedslag, (betalt AM-bidrag, dog maks. 20.000 kr.) 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 - 100.000 Andel af AM-bidrag der kan udbetales over to år, (forholdsmæssig fordeling efter fødselsmåneden) (10/12 og 2/12), pct. 83 17 Fordeling af skattenedslag der maksimalt udbetales på de to år, kr. 83.000 17.000 AM-grundlag hvoraf der beregnes 40 pct. (opgøres forholdsmæssigt i det 64. år efter fødselsmåneden), kr. 249.000 50.000 40 pct. af årets AM-grundlag, kr. 99.600 20.000 Beløb der udbetales ved årsopgørelsen (det mindste af beløbet fra optjeningsperioden og 40 pct. af årets AM-grundlag), kr. 83.000 17.000 Eksempel 2. Lønmodtager med sygedagpenge i et beskæftigelsesforhold i det 64. år. (Alle tal er i 2008-niveau). Forudsætninger: Lønmodtageren fylder 60 år i 2008 og har en årsindkomst på 300.000 kr. Personen har i 2005-2007 i gennemsnit haft en arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst under 550.000 kr. Personen er ledig i 1 måned i 2010 og 1måned i 2011. Personen bliver syg og modtager sygedagpenge i halvdelen af 2012, men bevarer sit job. Da sygeperioder i ansættelsesforhold tælles med til beskæftigelsesomfanget og til indkomstkravet, opfylder vedkommende også kravet om fuldtidsbeskæftigelse i alle fem år fra 2008-2012. Personen er forsat syg i 2013 og går på pension ved udgangen af juli 2013. Resultat: Af det samlede skattenedslag for de fem år på 92.000 kr. vil personen få udbetalt 30.000 kr. i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2012 i foråret 2013. Der vil ikke blive udbetalt beløb for indkomståret, hvor personen fylder 65 år, da sygedagpenge ikke indgår i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget. Indkomstår - - - Optjeningsperiode - - - I alt 2008- 2012 Udbetalings- periode 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Personen fylder år den 22. juli 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år 65 år 60-64 år AM-bidragspligtig indkomst, kr. Sygedagpenge, kr. 300.000 - 300.000 - 275.000 - 275.000 - 150.000 90.000 0 90.000 Indbetalt fuldtids-ATP i andel af året, pct. 100 100 92 92 100 - 97 AM-bidrag til skattenedslag, (betalt AM-bidrag, dog maks. 20.000 kr.) 20.000 20.000 20.000 20.000 12.000 - 92.000 Andel af AM-bidrag der kan udbetales over to år, (forholdsmæssig fordeling efter fødselsmåneden) (6/12 og 6/12), pct. 50 50 Fordeling af skattenedslag der maksimalt udbetales på de to år, kr. 46.000 46.000 AM-grundlag hvoraf der beregnes 40 pct. (opgøres forholdsmæssigt i det 64. år efter fødselsmåneden), kr. 75.000 0 40 pct. af årets AM-grundlag, kr. 30.000 0 Beløb der udbetales ved årsopgørelsen (det mindste af beløbet fra optjeningsperioden og 40 pct. af årets AM-grundlag), kr. 30.000 0 Eksempel 3. Lønmodtager med 5 måneders ledighed. (Alle tal er i 2008-niveau). Forudsætninger: Lønmodtageren fylder 60 år i 2011 og har en årsindkomst på 240.000 kr. Personen har i 2008-2010 i gennemsnit haft en arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst under 550.000 kr. Personen opfylder indkomstkravet i alle fem år fra 2011-2015 og er fuldtidsbeskæftiget bortset fra 4 måneders ledighed i 2012 og 1 måned i 2013. Personen går på pension ultimo september 2016, men fortsætter med at arbejde på nedsat arbejdstid året ud. Resultat: Personen vil få udbetalt 29.040 kr. i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2015 i foråret 2016 og 58.960 kr. i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2016 i foråret 2017. Indkomstår - - - Optjeningsperiode - - - I alt 2011-2015 Udbetalings- periode 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Personen fylder år den 24. september 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år 65 år 60-64 år AM-bidragspligtig indkomst, kr. 240.000 160.000 220.000 240.000 240.000 200.000 Indbetalt fuldtids-ATP i andel af året, pct. 100 67 92 100 100 - 91,8 AM-bidrag til skattenedslag, (betalt AM-bidrag, dog maks. 20.000 kr.) 19.200 12.800 17.600 19.200 19.200 - 88.000 Andel af AM-bidrag der kan udbetales over to år, (forholdsmæssig fordeling efter fødselsmåneden) (4/12 og 8/12), pct. 33 67 Fordeling af skattenedslag der maksimalt udbetales på de to år, kr. 29.040 58.960 AM-grundlag hvoraf der beregnes 40 pct. (opgøres forholdsmæssigt i det 64. år efter fødselsmåneden), kr. 79.200 200.000 40 pct. af årets AM-grundlag, kr. 31.680 80.000 Beløb der udbetales ved årsopgørelsen (det mindste af beløbet fra optjeningsperioden og 40 pct. af årets AM-grundlag), kr. 29.040 58.960 Eksempel 4. Selvstændigt erhvervsdrivende der fylder 62 år i 2008. Det maksimalt opnåelige skattenedslag udgør 60.000 kr. (Alle tal er i 2008-niveau). Forudsætninger: Selvstændigt erhvervsdrivende der fyldte 60 år i 2006 med svingende årsindkomst. Den selvstændige har i 2005-2007 i gennemsnit haft en arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst under 550.000 kr. Personen opfylder indkomstkravet i årene 2008 til 2010. Resultat: Personen vil få udbetalt 31.552 kr. i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2010 i foråret 2011 og 22.848 kr. i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2011 i foråret 2012. Indkomstår - - - Optjeningsperiode - - - I alt 2008- 2010 Udbetalings- periode 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Personen fylder år den 15. juni 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år 65 år 62-64 år AM-bidragspligtig indkomst, kr. 180.000 500.000 300.000 300.000 Indbetalt fuldtids-ATP i andel af året, pct. - - - AM-bidrag til skattenedslag, (betalt AM-bidrag, dog maks. 20.000 kr.) 14.400 20.000 20.000 - 54.400 Andel af AM-bidrag der kan udbetales over to år, (forholdsmæssig fordeling efter fødselsmåneden) (7/12 og 5/12), pct. 58 42 Fordeling af skattenedslag der maksimalt udbetales på de to år, kr. 31.552 22.848 AM-grundlag hvoraf der beregnes 40 pct. (opgøres forholdsmæssigt i det 64. år efter fødselsmåneden), kr. 174.000 300.000 40 pct. af årets AM-grundlag, kr. 69.600 120.000 Beløb der udbetales ved årsopgørelsen (det mindste af beløbet fra optjeningsperioden og 40 pct. af årets AM-grundlag), kr. 31.552 22.848

Versioner

  1. 2008-03-28