Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og andre skattelove\n(Ændring af skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere m.v.)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200722L00162@2008-03-28/da
Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og andre skattelove (Ændring af skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere m.v.)
§ 1
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved lov nr. 515 af 7. juni 2006 og senest ved § 5 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 2, 5. pkt., affattes således: »Indkomstskattepligten i medfør af dette stykke anses for endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat i henhold til § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk og erlæggelse af skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag.«
2. I § 2, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 48 B«: »og erlæggelse af skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag«.
3. § 48 E ophæves, og i stedet indsættes: § 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1 i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, efter § 48 F. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for personer, som er skattepligtige efter § 1, og som anses for hjemmehørende i Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, når der udføres arbejde uden for Danmark under sådanne omstændigheder, at beskatningsretten til indkomsten efter dobbeltbeskatningsoverenskomst overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland. Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at 1) den skattepligtige ikke inden for de seneste 3 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 4 og stk. 6, 2) den skattepligtige ikke har eller inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt., 3) den skattepligtige ikke på noget tidspunkt inden for en periode på 3 år før og 1 år efter ophør af skattepligt som nævnt i nr. 1 har været ansat i den forskningsinstitution eller den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller i en dermed koncernforbundet dansk eller udenlandsk virksomhed, jf. dog stk. 4, 4) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark, og 5) vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 34.900 kr. om måneden, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag og bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. dog stk. 5. Stk. 4. Betingelserne i stk. 3, nr. 3 og 4, anses for opfyldt, hvis den skattepligtige ikke inden for 3 år forud for ansættelse med beskatning efter § 48 F har været ansat i den forskningsinstitution eller den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller i en dermed koncernforbundet dansk eller udenlandsk virksomhed, henholdsvis har været udsendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark. Stk. 5. Personer, hvis kvalifikationer som forskere ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., og som skal udføre forskningsarbejde, er ikke omfattet af vederlagskravet i stk. 3, nr. 5. Stk. 6. Personer som nævnt i stk. 5 anses for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1, selvom de pågældende inden for de seneste 3 år har været skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, af indkomst ved virksomhed af en samlet varighed på højst 12 måneder som gæsteundervisere og lignende på universiteter eller andre forskningsinstitutioner. Sådanne personer anses endvidere for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1, selvom der i den i 1. pkt. nævnte periode er indtrådt skattepligt efter § 1, når den pågældendes ophold ved dansk universitet eller forskningsinstitution udelukkende er finansieret af midler hidrørende fra kilder uden for Danmark. Stk. 7. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 2, 2. pkt., og stk. 5. § 48 F. For personer, som vælger beskatning efter §§ 48 E og 48 F, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten, jf. dog stk. 3 og 4. Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge i det omfang, beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget, jf. dog stk. 8. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat og skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag. Stk. 2. Beskatning efter stk. 1 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 36 måneders samlet varighed. Hvis nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget beskattes efter stk. 1, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det ikke en betingelse, at skattepligt indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 1 har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr. 1. Stk. 3. I stedet for beskatning med 25 pct. i en eller flere perioder af højst 36 måneders samlet varighed som nævnt i stk. 1 og 2 kan den skattepligtige vælge beskatning med 33 pct. i en eller flere perioder af højst 60 måneders samlet varighed. Stk. 1, 2.-6. pkt., og stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Valg efter stk. 3 skal foretages senest på tidspunktet for sidste rettidige indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor beskatning efter stk. 1-3 første gang vælges. Er der i perioden forud for valg efter 1. pkt. foretaget indeholdelse med en anden sats end den valgte, foretages der regulering for den pågældende periode. Den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat. Stk. 5. Valg efter stk. 1-3 kan omgøres én gang inden for den samlede periode, hvor beskatning efter stk. 1-3 finder sted, dog senest ved udløbet af den 36-månedersperiode, der er nævnt i stk. 2, 1. pkt. Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder i sådanne tilfælde tilsvarende anvendelse. Når beskatning efter stk. 1-3 er valgt for et indkomstår, kan den skattepligtige ikke senere vælge, at vederlaget i stedet beskattes efter de almindelige regler. Stk. 6. Beskatning efter stk. 1-3 bortfalder for personer, som inden for de seneste 5 år forud for påbegyndelsen af den første ansættelse, hvor vederlaget beskattes efter stk. 1 og 3, har været skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, hvis den skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den 36-månedersperiode, der er nævnt i stk. 2, eller den 60-månedersperiode, der er nævnt i stk. 3, bringer sin fulde skattepligt til ophør i en samlet periode på mindst 3 år, jf. dog stk. 7. Beskatning efter stk. 1-3 bortfalder endvidere, hvis en skattepligtig som omhandlet i 1. pkt. i den nævnte 3-årsperiode er eller bliver skattepligtig efter § 2 i forbindelse med ansættelse hos en arbejdsgiver, når den skattepligtige tidligere har været beskattet efter stk. 1-3 i forbindelse med ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet efter bestemmelserne i stk. 1-3, medregnes i så fald til den skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat. Stk. 7. Beskatning efter stk. 6 finder ikke sted, når den skattepligtige er omfattet af § 48 E, stk. 5. Tilsvarende gælder, når et forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde. I tilfælde af flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er det en betingelse, at samtlige ansættelsesforhold opfylder betingelserne i 1. eller 2. pkt. Stk. 8. Dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2, medregnes ikke i grundlaget for indeholdelse af skat efter stk. 1-3. Omfatter vederlag i henhold til ansættelseskontrakten vederlag i penge og andet vederlag, finder 1. pkt. kun anvendelse på den del af de obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svarer til vederlaget i penge. Stk. 9. Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens § 6 a, stk. 3, om forhøjelse af den anden ægtefælles bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 1-3. Stk. 10. I indkomstår, hvor beskatning efter stk. 1-3 er valgt, kan den skattepligtige ikke fremføre underskud til fradrag i den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst for de følgende indkomstår efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 3, medmindre underskuddet hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed. Hvis den skattepligtige har såvel underskud fra erhvervsmæssig virksomhed som andet underskud og samtidig har indkomst, som ikke beskattes efter stk. 1-3, fordeles denne indkomst forholdsmæssigt ved beregningen af det underskud, der kan fremføres. Er den skattepligtige gift, finder personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, kun anvendelse på den skattepligtiges underskud ved erhvervsmæssig virksomhed i det pågældende indkomstår. Den skattepligtiges ægtefælle kan ikke fremføre underskud i videre omfang end den skattepligtige. Stk. 11. Nettorenteudgifter m.v. omfattet af stk. 10 vedrørende gældsforpligtelser, som eksisterer i det tidsrum, hvor beskatning efter stk. 1-3 er valgt, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften m.v. vedrører. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på tab på gæld omfattet af kursgevinstloven. Stk. 12. Ligningslovens § 33 A finder ikke anvendelse for indkomst, som beskattes efter §§ 48 E og 48 F.
4. I § 73, stk. 1, 2. pkt., ændres »kildeskattelovens § 48 E« til: »kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F«.
§ 2
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, lov nr. 348 af 18. april 2007, § 7 i lov nr. 516 af 6. juni 2007 og § 5 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:
1. Overalt i loven ændres »kildeskattelovens § 48 E« til: »kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F«.
§ 3
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændring:
1. I § 7 L, stk. 1, ændres »kildeskattelovens § 48 E, stk. 4 og 5,« til: »kildeskattelovens § 48 F, stk. 1-3,«.
§ 4
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som senest ændret ved § 11 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, foretages følgende ændring:
1. I § 10, stk. 4, 1. pkt., ændres »kildeskattelovens § 48 E« to steder til: »kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F«.
§ 5
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 1, nr. 7, ændres »kildeskattelovens § 48 E« til: »kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F«.
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Valg, som senest på tidspunktet for indgivelse af rettidig selvangivelse for indkomståret 2008 er truffet i medfør af kildeskattelovens § 48 F, stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 3, i denne lov, har virkning for hele indkomståret 2008.
Stk. 3. Personer, som på tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne lov beskattes efter kildeskattelovens § 48 E som affattet ved kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, kan foretage valg efter stk. 2.
Bemærkninger til lovforslaget
Bilag 1 til bemærkningerne
Bilag 1 OECD’s retningslinier for forsknings- og udviklingsarbejde OECD s afgrænsning af, hvilke aktiviteter der kan medregnes som forsknings- og udviklingsarbejde er gengivet i »Frascati Manual 200219932002«. Frascati manualens afgrænsninger er ikke statiske, men revideres i takt med den teknologiske og videnskabelige udvikling. Nedenfor er Frascati manualens grunddefinitioner af forsknings- og udviklingsarbejde gengivet i dansk oversættelse. Endvidere er i hovedpunkter gengivet, hvilke aktiviteter der ikke kan medregnes som forsknings- og udviklingsarbejde. I henhold til OECD’s retningslinier defineres forsknings- og udviklingsarbejde (FoU) som følger: Skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den samlede viden og kundskab, herunder også vedrørende mennesket, kultur og samfund; eller Udnyttelse af den eksisterende viden og kundskab til at anvise nye praktiske anvendelser. Fælles for FoU-virksomhed er, at den skal indeholde et betydeligt nyhedselement. FoU-begrebet omfatter både grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde: Grundforskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning er ligeledes originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden. Den er imidlertid primært rettet mod bestemte praktiske mål. Udviklingsarbejde er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. FoU-begrebet omfatter såvel teknisk-naturvidenskabelig forskning som forskning inden for sundhedsvidenskab, jordbrugs- og veterinærvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Dette betyder, at f.eks. FoU i forbindelse med administration, økonomisk planlægning, systemanalyser, salg og afsætning etc. er omfattet. Fremstilling af prototyper regnes som FoU, men det første eksemplar i en serieproduktion med salg for øje medregnes ikke. Forsøgsmæssig drift af pilotanlæg med sigte på udvikling af nye eller forbedrede processer er FoU, men drift af pilotanlæg som led i kontrol eller afprøvning af råvarer eller løbende produktion medregnes ikke. Udvikling af nye systemer til afprøvning, kvalitetskontrol og standardisering medregnes som FoU, men ikke den løbende afprøvning, kvalitetskontrol og standardisering i sig selv. Software: Udvikling af nye softwareprodukter, der rummer et teknologisk eller videnskabeligt fremskridt medregnes som FoU (inden for de respektive produktgrupper). Følgende aktiviteter kan ikke i sig selv medregnes i FoU: Undervisning Dokumentations- og informationsarbejde samt bibliotekstjeneste Rutinemæssig indsamling af data Prøvning og standardisering Vurdering af industri- og ingeniørprojekter ved hjælp af kendt teknik Forundersøgelse af gennemførlighed (feasibility studies) Teknisk service til kunder eller andre afdelinger Produktionsplanlægning og arbejdsstudier Specialiseret sygdomsbehandlingmed (health care) Salgs- og markedsanalyser Patent- og licensarbejde Rutinemæssig udvikling af software Personaleuddannelse.
Bilag 2 til bemærkningerne
Bilag 2 Oversigt over modtagne høringssvar Der er modtaget høringssvar fra nedenstående organisationer og virksomheder. Generelle tilkendegivelser i høringssvarene om vigtigheden af den særlige skatteordning og om støtte til intentionerne bag forslaget etc. er ikke medtaget i gennemgangen af de fremkomne bemærkninger. Organisation/virksomhed Bemærkninger i høringssvar Kommentarer hertil Advokatrådet Advokatrådet argumenterer imod opretholdelsen af reglen om, at arbejdet skal udføres i Danmark, populært kaldet »tredjedelsreglen«. I det endelige lovforslag er såvel »tredjedelsreglen« som det hidtidig krav om, at der skal indtræde fuld skattepligt til Danmark udgået. I stedet er der indsat bestemmelser om, at personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, ikke kan anvende den særlige skatteordning, hvis der udføres arbejde i udlandet i et sådant omfang, at beskatningsretten til lønindkomsten overgår til udlandet efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne (som oftest 183 dages ophold inden for 12 måneder). Videre er der indsat en regel om, at lempelsesbestemmelsen i ligningslovens § 33 A (exemption ved ophold uden for riget i mere end seks måneder) ikke finder anvendelse på indkomst, som beskattes efter den særlige skatteordning. Advokatrådet påpeger endvidere, at der i øjeblikket verserer sager ved domstolene om forståelsen af de gældende regler for anvendelse af den særlige skatteordning, når en medarbejder, der tidligere har været skattepligtig til Danmark, ønsker ansættelse under ordningen. Det bør iflg. Advokatrådet fremgå af lovforslagets bemærkninger, at Skatteministeriets opfattelse af reglerne er omtvistet. Det kan bekræftes, at der i øjeblikket verserer sager om forståelsen af disse regler. Dette nævnes nu i bemærkningerne til den endelige udgave af lovforslaget. Det kan tilføjes, at det gældende regelsæt ville være foreslået revideret, uanset om der ikke havde været rejst spørgsmål om deres forståelse. Dette skyldes, at reglerne ikke i alle henseender fungerer hensigtsmæssigt. AE Rådet AE Rådet ønsker den nye skattesats fastsat til 34 pct. i stedet for 33 pct. Det vil ikke tilgodese formålet med lovændringen at hæve skattesatsen. AE Rådet mener, at den foreslåede grænse på 12 måneders forudgående ophold for gæsteunderviser m.v. bør reduceres til 6 måneder. 6 måneder er for kort en periode, da de »scholarships« dette bl.a. handler om, i visse tilfælde varer mere end seks måneder. Endelig mener AE Rådet, at ordningen skal målrettes bedre. Danske statsborgere bør ikke have adgang, og adgangskravet skal i øvrigt være kvalifikationer og ikke en løn af en vis størrelse. At udelukke danske statsborgere fra ordningen ville være diskrimination på grund af statsborgerskab og dermed være i strid med EU-reglerne. Derudover må det formodes, at løn og kvalifikationer følges ad. C3 Ledelse og Økonomi C3 finder ikke, at en skattesats på 33 pct. + AM-bidrag nødvendigvis er attraktiv, og man anbefaler, at det eksplicit gøres opmærksom på, at AM-bidraget stadig eksisterer. Indkomst, som beskattes efter den særlige skatteordning, er omfattet af bidragspligten efter arbejdsmarkedsbidragsloven ganske som al anden dansk lønindkomst. I den foreslåede § 48 F, stk. 1, nævnes det eksplicit, at indkomstskattepligten er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat samt skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag. C3 anfører videre, at provenuberegningen ikke indeholder en kontraberegning af den genererede forskningsværdi. Provenuberegningen er foretaget ud fra de retningsliner, der anvendes ved sådanne beregninger. Danmarks Grundforskningsfond Danmarks Grundforskningsfond rejser spørgsmål om rationalet bag den hidtil eksisterende regel om, at perioder på den særlige skatteordning skal fordeles over højst 10 år. 10-årsreglen skønnes unødvendig, og den er udgået af det endelige lovforslag. Danmarks Grundforskningsfond mener videre, at der bør etableres overgangsordninger, således at personer, der allerede er på 25 pct. skat, kan vælge at overgå til 33 pct. skatteordningen. En sådan mulighed er indsat i det endelige forslag. Danmarks Rederiforening Danmarks Rederiforening ønsker indført særlige regler for beskatning af udenlandske specialisters formue i deres hjemland, f. eks. udenlandske investeringsbeviser og ejendomme. Der kunne etableres en 7-års »fritagelsesregel« som i reglerne om fraflytterskat ved skattepligtsophør. Der henvises til kommentarerne til henvendelsen fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer nedenfor. Danmarks Rederiforening mener, at det skal være muligt at vælge den særlige skatteordning f. eks. tre måneder efter indtræden af fuld skattepligt og påbegyndelse af arbejde i Danmark. (Skatteministeriet forstår ønsket sådan, at vederlagskravet i denne periode ikke behøver at være opfyldt, og at der således arbejdes under almindelige skattevilkår.) Det vil ikke længere være et krav, at der indtræder fuld skattepligt til Danmark, jf. kommentarer til henvendelsen fra Advokatrådet ovenfor. Det vil fortsat bl.a. være et krav, at man ikke har været fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark i en periode på mindst tre år forud for ansættelsen under den særlige skatteordning. Det foreslås at ændre reglerne om vederlagskrav, således at kravet ikke som hidtil skal være opfyldt »hver måned«, som der står i de gældende bestemmelser. I stedet foreslås det, at kravet efter ansættelseskontrakten skal være opfyldt som et gennemsnit inden for det samme kalenderår. Det vil herefter være muligt for en arbejdsgiver og en medarbejder at indgå en ansættelseskontrakt, hvorefter lønnen i f. eks. de første tre måneder ligger under det nugældende vederlagskrav, blot det samlede kontraktmæssige vederlag for kalenderåret som helhed mindst svarer til vederlagskravet x det antal måneder, den pågældende har været ansat. Endelig anfører Danmarks Rederiforening, at de gældende regler i forbindelse med tidligere ansættelse i koncernforbundne selskaber bremser mobiliteten. Man anser de generelle regler om skattepligt før flytning til Danmark for at være tilstrækkelige. Den særlige skatteordning retter sig mod personer, der nyrekrutteres i udlandet. Den retter sig ikke mod personer, der allerede er rekrutteret. Den særlige skatteordning skal ikke kunne anvendes ved den almindelige rotation ind og ud af Danmark af medarbejdere i en koncern. Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening meddeler, at sagen falder uden for foreningens virkefelt, og at man derfor ikke ønsker at afgive bemærkninger. Dansk Erhverv Dansk Erhverv ønsker, at valg af 25 pct. skat i tre år eller 33 pct. skat i fem år ikke skal være bindende for hele perioden, men skal kunne omgøres undervejs. Der er i den endelige udgave af lovforslaget indsat en bestemmelse om, at valget kan omgøres én gang og senest ved 36 måneders ansættelse (svarende til den periode, 25 pct. ordningen kan anvendes). Dansk Erhverv ønsker videre, at den nuværende ordning forlænges med to år, således at der kan beskattes med 25 pct. i fem år. En sådan forlængelse ville medføre et betydeligt provenutab. Videre ønsker Dansk Erhverv, at vederlagskravet nedsættes fra det nuværende krav på 61.700 kr. + AM-bidrag om måneden til 50.000 kr. + AM-bidrag. Vederlagskravet har eksisteret med et uforandret grundbeløb, siden ordningen blev indført. En nedsættelse af vederlagskravet vil svække den mekanisme, der målretter den særlige skatteordning mod højt kvalificeret arbejdskraft. En nedsættelse af vederlagskravet vil endvidere forstærke den skattemæssige diskrimination af dansk baseret arbejdskraft med tilsvarende kvalifikationer. Det er ikke i sig selv en kvalifikation at være rekrutteret i udlandet. Endelig rejser Dansk Erhverv forskellige opklarende spørgsmål angående reglerne for ansættelse af personer, der tidligere har været skattepligtige i Danmark – spørgsmålet om nyrekruttering af medarbejdere – og man opfordrer til, at reglerne genovervejes og præciseres. Der henvises til kommentarerne til henvendelsen fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer nedenfor. Dansk Industri Dansk Industri ønsker vederlagskravet nedsat til 40.000 kr. om måneden. Der henvises til kommentarerne til henvendelsen fra Dansk Erhverv ovenfor. Dansk Industri ønsker dernæst beskatning med 25 pct. i fem år, alternativt tre år med 25 pct. skat efterfulgt af to år med 33 pct. skat. Begge de foreslåede løsninger ville medføre et betydeligt provenutab. Udenlandske ph.d.-studerende i Danmark skal iflg. Dansk Industri efter endt uddannelse kunne gå ind i ordningen. At tillade herboende udenlandske ph.d.-studerende at gå ind i ordningen efter endt uddannelse ville være en alvorlig skattemæssig diskrimination mod danske nyuddannede ph.d.’ere. Danske Universiteter Danske Universiteter ønsker at udvide de stillingskategorier, som kan anvende ordningen, således at ikke blot adjunktstillinger og derover kan omfattes. Danske Universiteter nævner videre, at gæsteundervisere, som i øjeblikket »normalbeskattes«, også bør kunne gøre brug af ordningen og dermed ikke skal have udstedt et almindeligt skattekort, da dette ofte vil være en stor administrativ byrde for de pågældende. Det skal præciseres, at den særlige skatteordning er åben for alle, der opfylder betingelserne. Det særlige for forskere er, at de er fritaget for vederlagskravet. Vederlagskravet eller forskerkvalifikationer på ph.d.-niveau er den egentlige »sorteringsmekanisme«, og enhver svækkelse af denne vil forstærke den skattemæssige diskrimination af dansk baseret arbejdskraft med tilsvarende kvalifikationer. Dernæst ønsker Danske Universiteter, at den hidtil eksisterende regel om, at perioder på den særlige skatteordning skal fordeles over højst 10 år, bliver fjernet. 10-årsreglen skønnes unødvendig, og den er udgået af det endelige lovforslag. Endelig henviser Danske Universiteter til den praksis, der eksisterer vedrørende begrænset skattepligt for udenlandske gæsteforskere. Hvis opholdet ikke overstiger tre måneder, anses der ikke at foreligge et ansættelsesforhold, hvis gæsteforskeren ikke modtager andet vederlag end et beløb, der ikke overstiger Skatterådets satser for rejsegodtgørelse + rejseudgiften til og fra Danmark, og den pågældende fortsat er i et ansættelsesforhold i hjemlandet og modtager vederlag herfor. Danske Universiteter ønsker denne praksis ændret, således at den skal omfatte hele perioden, hvor forskeren er i Danmark aflønnet af et udenlandsk universitet. Den beskrevne praksis indebærer, at den pågældende i en periode på tre måneder ikke anses for begrænset skattepligtig til Danmark af det danske vederlag, da det ikke betragtes som vederlag for arbejde for en dansk arbejdsgiver. Imødekommelse af ønsket vil kunne medføre skattefrihed i en i princippet ubegrænset periode. Efter forslaget kan en forsker gå ind i ordningen, selvom han har været begrænset skattepligtig til Danmark i forbindelse med virksomhed som gæsteunderviser el. lign. på et universitet eller anden forskningsinstitution i op til 12 måneder inden for de seneste tre år. Dette har hidtil ikke været muligt. Ønsket synes således at være mere relevant i forhold til de gældende regler end i forhold til de regler, der her er foreslået. DVCA DVCA foreslår en ordning, hvorefter man først beskattes i tre år med 25 pct., derefter to år med 33 pct. og endelig måske to år med 40 pct. Der henvises til kommentarerne til henvendelserne fra Dansk Erhverv og Dansk Industri ovenfor. Desuden foreslår DVCA vederlagskravet nedsat til 50.000 kr. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har – ud over et bidrag til lovbemærkningerne – ikke bemærkninger til lovforslaget. Foreningen Danske Revisorer Foreningen Danske Revisorer har meddelt, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget. Foreningen Registrerede Revisorer Foreningen Registrerede Revisorer har meddelt, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) ønsker det gjort muligt at omgøre valget af 25 pct. eller 33 pct. beskatning, ligesom man ønsker det gjort muligt for personer, der på nuværende tidspunkt er under 25 pct. beskatning, at vælge 33 pct. Der er i den endelige udgave af lovforslaget indsat en bestemmelse om, at valget kan omgøres én gang og senest ved 36 måneders ansættelse (svarende til den periode, 25 pct. ordningen kan anvendes). Der er også indsat en overgangsordning, således at personer, som allerede er på 25 pct. skat, kan vælge 33 pct. ordningen. Videre ønsker FSR det gjort muligt i særlige tilfælde at forlænge perioden på 33 pct. skal med yderligere 3-5 år gennem en tilladelsesordning (evt. i stedet en gradvis optrapning af satserne efter det 5. år). Den særlige skatteordning bygger alene på objektive kriterier, som enhver umiddelbart kan konstatere, om han opfylder eller ej. Dette vil blive fastholdt. FSR kommenterer dernæst de foreslåede regler om anvendelse af ordningen for medarbejdere, der tidligere har været skattepligtige til Danmark, og der rejses i denne forbindelse spørgsmål om det grundlæggende kriterium, nemlig ophør af dansk skattepligt. FSR påpeger i denne forbindelse, at det ikke altid er muligt at flytte ud af Danmark under sådanne omstændigheder, at fuld skattepligt ophører. Praktiske forhold kan medføre, at skattepligten formelt består, uden at der faktisk sker en beskatning i Danmark. Anvendelse af skattepligtsophør som kriterium kan medføre, at to medarbejdere, hvis forhold i øvrigt er identiske, kan komme i en situation, hvor de i forhold til anvendelsen af den særlige skatteordning behandles forskelligt. FSR’s bemærkninger har givet anledning til en genovervejelse af de foreslåede regler. Denne genovervejelse er resulteret i, at ophør af skattepligt til Danmark opretholdes som kriterium for, hvornår man har forladt Danmark. Det er et af de grundlæggende adgangskrav til den særlige skatteordning, at den pågældende ikke inden for de seneste tre år må have været fuldt skattepligtig til Danmark eller begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomst m.v., og dette adgangskrav ønskes opretholdt. Det ønskes ikke udvandet, ved at man inddrager andre kriterier så som »forflyttelse« el. lign. Ønsker man ved flytning fra Danmark at opgive sin fulde skattepligt, kan dette lade sig gøre. Skattepligtsophør er et entydigt skattemæssigt begreb, og det vil også her blive anvendt som kriterium. FSR stiller det helt konkrete spørgsmål, om i forslaget til § 48 E, stk. 3, nr. 3, menes hele perioden på 36 måneder før og 12 måneder efter skattepligtsophør, eller om der menes på et eller andet tidspunkt inden for den nævnte periode. Der menes »på et eller andet tidspunkt« inden for perioden, hvilket nu er præciseret i lovteksten. FSR finder de foreslåede regler unødigt begrænsende og mener dernæst, at de også kan være unødigt skærpende i forhold til de gældende regler. FSR mener således, at det nugældende udsendelsesforbud kun forhindrer anvendelse af ordningen, når der er tale om decideret udsendelse fra Danmark, dvs. hvor medarbejderen havde kontakt med virksomheden før ophør af skattepligt i en sådan forstand, at medarbejderen reelt blev rekrutteret i Danmark inden eller i forbindelse med udsendelsen eller lokalansættelsen i udlandet. Den foreslåede regel udelukker objektivt anvendelse af ordningen, hvis der har eksisteret et ansættelsesforhold til koncernen i indtil et år efter ophør af skattepligt, uanset at medarbejderen ikke havde forbindelse til koncernen før skattepligtsophøret. Skatteministeriet er ikke enig med FSR i foreningens udlægning af de gældende regler, og Skatteministeriet er derfor heller ikke enig i, at de her foreslåede regler skulle være udtryk for en unødvendig skærpelse. Tværtimod foreslås den nuværende treårige »karensperiode« efter ophør af skattepligt reduceret til kun ét år, ligesom den nuværende administrativt fastsatte periode på fem år ved arbejde i anden koncern nu foreslås lovfæstet til tre år. Som anført andetsteds i FSR’s henvendelse – jf. også henvendelsen fra Advokatrådet – verserer der i øjeblikket to sager om forståelsen af de gældende regler. Dette nævnes i lovbemærkningerne. FSR henviser til, at gæsteundervisning ved universiteter o. lign. efter forslaget ikke skal afskære en forsker fra at kunne gå ind i den særlige ordning. FSR mener, at noget tilsvarende bør være muligt for tidligere eksterne konsulenter og tidligere bestyrelsesmedlemmer. FSR mener videre, at ordningen skal kunne anvendes af personer, som i en kortere periode før rekrutteringen i udlandet har studeret i Danmark, og at mindre jobs i Danmark ikke bør diskvalificere fra anvendelse af ordningen i tre år. For at imødegå problemerne med skattemæssig diskrimination af dansk baseret arbejdskraft med tilsvarende kvalifikationer er man nødt til at have relativt skrappe adgangskrav til den særlige skatteordning, og man er nødt til at være konsekvent. Der har siden ordningens start eksisteret lempeligere regler for forskerne end for de såkaldte nøglemedarbejdere, og denne linie foreslås her videreført. Med universiteternes gæsteundervisere m.v. som undtagelsen foreslås det ikke at svække adgangskravene til den særlige ordning. »Rekrutterede udenlandske medarbejdere er ofte modne medarbejdere med en god økonomi«, anfører FSR videre, og erfaringen er, at disse har omfattende investeringer af forskellig karakter i deres hjemlande. Dansk beskatning af løbende afkast, værditilvækst, udnyttelsesfordele etc. er kompleks og høj. Konkret nævnes, at ABL § 19 fører til lagerbeskatning i Danmark af udenlandske investeringsbeviser. Ved senere afståelse i hjemlandet realisationsbeskattes hele avancen ofte, hvorved der opstår dobbeltbeskatning. Denne dobbeltbeskatning kan afhjælpes ved, at Danmark giver credit-lempelse for den forventede udenlandske skat på det fremtidige realisationstidspunkt. Alternativt kunne man lade den udenlandske investeringsindkomst være omfattet af 25 pct. eller 33 pct. beskatningen, men med credit for betalte udenlandske skatter. Den særlige skatteordning retter sig imod beskatning af lønindkomst i forbindelse med et bestemt ansættelsesforhold. Den retter sig ikke mod beskatningen af de involverede personers udenlandske investeringer. Der er søgt holdt vandtætte skotter mellem den bruttobeskattede arbejdsindkomst og beskatningen af andre indkomster. Regeringen har ikke planer om at indføre regler om en særligt lempelig beskatning af udenlandske investeringer fortaget af den her omhandlede personkreds. Ikke-erhvervsmæssige underskud som f. eks. renteudgifter af prioritetsgæld kan efter reglerne ikke fremføres eller overføres, hvilket FSR opfatter som en særlig ulige behandling af personer under ordningen. Urimeligheden er iflg. FSR et resultat af, at den tidligere lejeværdi er blevet afløst af ejendomsværdiskatten. Renteudgiften kunne i sin tid mere eller mindre neutralisere lejeværdien (begge var kapitalindkomst). Denne sammenhæng forsvandt, da ejendomsværdiskatten blev indført. Da reglerne om begrænsning i adgangen til at fremføre/overføre sådanne underskud blev indført var resultatet, at den samlede beskatning af en 25 pct. beskattet husejer reelt blev forhøjet. Det er korrekt, at den samlede beskatning af en 25 pct. beskattet person i mange tilfælde blev forøget, da den her nævnte begrænsning blev indført, hvilket den gjorde i forbindelse med de bestræbelser for at lukke skattehuller, der udfoldede sig i foråret 2004. Som bekendt kan der ikke foretages fradrag i det vederlag, der bruttobeskattes – heller ikke fradrag for renteudgifter. Alligevel var det muligt at fremføre renteudgifter, således at en person i årene 1-3 kunne beskattes med 25 pct. og i år 4 med mere eller mindre ingenting. Dette var ikke meningen. Der er i øvrigt i forslaget til § 48 F, stk. 11, en periodiseringsregel, som sikrer, at bl.a. renteudgifter fordeles over den periode, de vedrører, selvom det måtte være aftalt, at renterne først forfalder på et senere tidspunkt. FSR rejser dernæst spørgsmål om aktieoptioner. Ved gennemskrivningen af kildeskattelovens § 2 i 2005 og deraf følgende konsekvensændringer andre steder i lovgivningen blev vederlag i form af aktieoptioner omfattet af den generelle bestemmelse om vederlag for personligt arbejde, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Tidligere havde aktieoptioner deres egen bestemmelse, jf. den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra k, og erhvervelse af vederlag i form af aktieoptioner afskar dengang ikke den pågældende fra at kunne anvende den særlige skatteordning i de næste tre år. Dette er tilfældet under de nugældende regler, og FSR mener, at det bør overvejes, om det fortsat skal være tilfældet. Det afgørende er, om den pågældende har erhvervet vederlag ved personligt arbejde for en dansk arbejdsgiver i Danmark eller ej. Det afgørende er ikke, om vederlaget har form af optioner, eller om det er udbetalt kontant. FSR stiller i samme forbindelse spørgsmål om forståelsen af de overgangsregler, som lovændringen i 2005 indeholdt. Spørgsmålet går på, om det kun er optioner erhvervet fra og med indkomståret 2006, der er relevante for bedømmelsen af, om betingelserne for anvendelse af den særlige skatteordning er opfyldt, eller om det er optioner erhvervet inden for tre år forud for ansættelsestidspunktet. Samtlige adgangskrav skal være opfyldt på det tidspunkt, man går ind i den særlige skatteordning. Dette gælder også kravet om, at man ikke inden for de seneste tre år må have været begrænset skattepligtig til Danmark af vederlag som omhandlet i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Endelig nævner FSR spørgsmål vedrørende vederlagskravet, tredjedelsreglen og kravet om, at de pågældende personer skal blive fuldt skattepligtige til Danmark. Der henvises til kommentarerne til henvendelserne fra Advokatrådet og Danmarks Rederiforening ovenfor. IT-Branchen IT-Branchen ønsker tre år på 25 pct. skat efterfulgt af to år på 33 pct. skat. Desuden ønsker men vederlagskravet nedsat til 50.000 kr. Der henvises til kommentarerne til henvendelserne fra Dansk Erhverv og Dansk Industri. Kommunernes Landsforening Kommunernes Landsforening har meddelt, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget. Landbrugsrådet Landbrugsrådet ønsker 25 pct. beskatning i fem år og ønsker vederlagskravet reduceret. Der henvises til kommentarerne til henvendelsen fra Dansk Erhverv ovenfor. LO LO mener, at ordningen skal målrettes bedre. Danske statsborgere bør ikke have adgang. LO mener videre, at den foreslåede grænse på 12 måneders forudgående ophold for gæsteunderviser m.v. bør reduceres til 6 måneder. Der henvises til kommentarerne til henvendelsen fra AE Rådet ovenfor. Lundbeck A/S Lundbeck A/S foreslår, at kravet om fuld skattepligt bortfalder. Lundbeck A/S ønsker derudover de sidste elementer af det gamle efterbeskatningskrav afskaffet. Der henvises til kommentarerne til henvendelsen fra Advokatrådet ovenfor. Noget sådant ville medføre et provenutab. Novo Nordisk A/S Novo Nordisk A/S ønsker fem år på 25 pct. skat, både for fremtidige brugere af ordningen og for dem, der allerede er omfattet af den. En sådan forlængelse ville medføre et betydeligt provenutab. Novozymes A/S Novozymes A/S ønsker fem år på 25 pct. skat. En sådan forlængelse ville medføre et betydeligt provenutab. Sektorforskningens Direktørkollegium Sektorforskningens Direktørkollegium er ikke i sin henvendelse fremkommet med specifikke bemærkninger om lovforslaget. SKAT SKAT har meddelt, at man ikke har faglige bemærkninger til lovforslaget. Skatterevisorforeningen Skatterevisorforeningen har meddelt, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget. Spillerforeningen Spillerforeningen nævner bl.a., at man støtter, at det ikke fortsat skal være en skattemæssig ulempe for personer bosat uden for Danmark, at de har haft kortvarige ophold i landet på op til et år inde for tre år, før en længerevarende ansættelse i Danmark opnås. Herved vil klubberne få mulighed for at vurdere nogle af spillernes arbejdsmæssige kvalitet nøjere ved et kortere ophold i klubben, før spilleren indgår i en længere ansættelseskontrakt omfattet af ordningen. Spillerforeningens opfattelse beror på en misforståelse. En fodboldspiller kan ikke efter den foreslåede lovændring opholde sig i Danmark eller være skattepligtig til Danmark i videre omfang end tilfældet er nu, hvis den pågældende vil ansættes under den særlige skatteordning. Den mulighed, Spillerforeningen henviser til, gælder kun for personer, som i en periode har arbejdet som gæsteunderviser el. lign. på et universitet eller anden forskningsinstitution, og som senere skal tiltræde en egentlig forskerstilling. Denne regel gælder kun for forskere. Det Strategiske Forskningsråd Det Strategiske Forskningsråd ønsker 25 pct. beskatning i fem år. En sådan forlængelse ville medføre et betydeligt provenutab. Vestas Vestas ønsker 25 pct. beskatning i fem år. En sådan forlængelse ville medføre et betydeligt provenutab.
Bilag 3 til bemærkningerne
Bilag 3 Lovforslaget sammenholdt med gældende ret Gældende formulering Lovforslaget § 1 I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved lov nr. 515 af 7. juni 2006 og senest ved § 5 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer: Stk. 2. … Ved indeholdelsen af skat i henhold til § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk, er indkomstskattepligten i medfør af dette stykke endeligt opfyldt. 1. § 2, stk. 2, 5. pkt., affattes således: »Indkomstskattepligten i medfør af dette stykke anses for endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat i henhold til § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk og erlæggelse af skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag.« Stk. 4. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 3, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat efter § 48 B. ……. 2. I § 2, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 48 B«: »og erlæggelse af skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag«. 3. § 48 E ophæves, og i stedet indsættes: 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, eller som erhverver bopæl her i landet i forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse, kan vælge at blive beskattet efter bestemmelserne i stk. 4 og 5 af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, når de pågældende personer skal udføre arbejde her i landet. »§ 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1 i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, efter § 48 F. Stk. 2. Personer, som i forbindelse med påbegyndelse af et ansættelsesforhold som omhandlet i stk. 1, bliver skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, kan beskattes efter bestemmelserne i stk. 4 og 5, når de pågældende skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde her i landet. Det er en betingelse, at den skattepligtiges kvalifikationer som forsker er godkendt ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., eller at et forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for personer, som er skattepligtige efter § 1, og som anses for hjemmehørende i Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, når der udføres arbejde uden for Danmark under sådanne omstændigheder, at beskatningsretten til indkomsten efter dobbeltbeskatningsoverenskomst overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland. Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1 og 2, at Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at 1) en skattepligtige ikke inden for de seneste 3 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, 1) en skattepligtige ikke inden for de seneste 3 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 4 og stk. 6, 2) en skattepligtige ikke har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt., 2) en skattepligtige ikke har eller inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt., 3) en skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt fra Danmark til tjeneste i udlandet af den forskningsinstitution eller af den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller af en dermed koncernforbundet virksomhed, herunder at den skattepligtige efter ophør af skattepligt efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, heller ikke har været ansat i en udenlandsk koncernforbundet virksomhed inden for en periode på tre år efter ophør af skattepligt, 3) en skattepligtige ikke på noget tidspunkt inden for en periode på 3 år før og 1 år efter ophør af skattepligt som nævnt i nr. 1 har været ansat i den forskningsinstitution eller den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller i en dermed koncernforbundet dansk eller udenlandsk virksomhed, jf. dog stk. 4, 4) en skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af det offentlige midler fra Danmark og 4) en skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark, og 5) ederlaget i penge udgør et grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Denne betingelse gælder ikke for personer, hvis kvalifikationer som forskere er godkendt ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., når de pågældende skal udføre forskningsarbejde. 5) ederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 34.900 kr. om måneden, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om arbejdsmarkedsbidrag og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. dog stk. 5. Stk. 4. For personer, som vælger beskatning efter bestemmelserne i stk. 1-3, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten, jf. dog stk. 5. Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat. Stk. 4. Betingelserne i stk. 3, nr. 3 og 4, anses for opfyldt, hvis den skattepligtige ikke inden for 3 år forud for ansættelse med beskatning efter § 48 F har været ansat i den forskningsinstitution eller den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller i en dermed koncernforbundet dansk eller udenlandsk virksomhed, henholdsvis har været udsendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark. Stk. 5. Dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2, medregnes ikke i grundlaget for indeholdelse af skat efter stk. 4. Omfatter vederlag i henhold til ansættelseskontrakten såvel vederlag i penge som andet vederlag, finder 1. pkt. kun anvendelse på den del af de obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svarer til vederlaget i penge. Stk. 5. Personer, hvis kvalifikationer som forskere ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., og som skal udføre forskningsarbejde, er ikke omfattet af vederlagskravet i stk. 3, nr. 5. Stk. 6. Beskatning efter stk. 4 og 5 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 36 måneders samlet varighed inden for 10 år regnet fra det tidspunkt, hvor første ansættelsesforhold påbegyndes. Hvis nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget beskattes efter stk. 4 og 5, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det ingen betingelse, at skattepligt indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 4 og 5 har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter stk. 3, nr. 1. Stk. 6. Personer som nævnt i stk. 5 anses for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1, selvom de pågældende inden for de seneste 3 år har været skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, af indkomst ved virksomhed af en samlet varighed på højst 12 måneder som gæsteundervisere og lignende på universiteter eller andre forskningsinstitutioner. Sådanne personer anses endvidere for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1, selvom der i den i 1. pkt. nævnte periode er indtrådt skattepligt efter § 1, når den pågældendes ophold ved dansk universitet eller forskningsinstitution udelukkende er finansieret af midler hidrørende fra kilder uden for Danmark. Stk. 7. Når beskatning efter stk. 4 og 5 er valgt for et indkomstår, kan den skattepligtige ikke efterfølgende vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de almindelige regler. Stk. 7. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 2, 2. pkt., og stk. 5. Stk. 8. Beskatning efter stk. 4 og 5 bortfalder for personer, som inden for de seneste 5 år forud for påbegyndelsen af den første ansættelse, hvor vederlaget beskattes efter stk. 4 og 5, har været skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, hvis den skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den i stk. 6 nævnte 36-måneders-periode bringer sin fulde skattepligt til ophør i en samlet periode på mindst 3 år, jf. dog stk. 9. Beskatning efter stk. 4 og 5 bortfalder endvidere, hvis en skattepligtig som omhandlet i 1. pkt. i den nævnte 3-års-periode er eller bliver skattepligtig efter § 2 i forbindelse med ansættelse hos en arbejdsgiver, når den skattepligtige tidligere har været beskattet efter stk. 4 og 5 i forbindelse med ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet efter bestemmelserne i stk. 1-7, medregnes i så fald til den skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat. Stk. 9. Beskatning efter stk. 8 finder ikke sted, når den skattepligtige er omfattet af stk. 3, nr. 5, 2. pkt. Tilsvarende gælder, når et forskningsråd attesterer, af den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde. I tilfælde af flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er det en betingelse, at samtlige ansættelsesforhold opfylder betingelserne i 1. og 2. pkt. Stk. 10. Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens § 6 a, stk. 3, om forhøjelse af den anden ægtefælles bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 4 og 5. Stk. 11. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 2, 2. pkt., stk. 3, nr. 5, og stk. 9. Stk. 12. I indkomstår, hvor beskatning efter stk. 4 og 5 er valgt, kan den skattepligtige ikke fremføre underskud til fradrag i den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst for de følgende indkomstår efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 3, medmindre underskuddet hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed. Hvis den skattepligtige har såvel underskud fra erhvervsmæssig virksomhed som andet underskud og samtidig har indkomst, som ikke beskattes efter stk. 4 og 5, fordeles denne indkomst forholdsmæssigt ved beregningen af det underskud, der kan fremføres. Er den skattepligtige gift, finder personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, kun anvendelse på den skattepligtiges underskud ved erhvervsmæssig virksomhed i det pågældende indkomstår. Den skattepligtiges ægtefælle kan ikke fremføre underskud i videre omfang end den skattepligtige. § 48 F. For personer, som vælger beskatning efter §§ 48 E og 48 F, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten, jf. dog stk. 3 og 4. Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge i det omfang, beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget, jf. dog stk. 8. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat og skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag. Stk. 2. Beskatning efter stk. 1 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 36 måneders samlet varighed. Hvis nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget beskattes efter stk. 1, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det ikke en betingelse, at skattepligt indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 1 har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr. 1. Stk. 3. I stedet for beskatning med 25 pct. i en eller flere perioder af højst 36 måneders samlet varighed som nævnt i stk. 1 og stk. 2 kan den skattepligtige vælge beskatning med 33 pct. i en eller flere perioder af højst 60 måneders samlet varighed. Stk. 1, 2.-6. pkt., og stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Valg efter stk. 3 skal foretages senest på tidspunktet for sidste rettidige indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor beskatning efter stk. 1-3 første gang vælges. Er der i perioden forud for valg efter 1. pkt. foretaget indeholdelse med en anden sats end den valgte, foretages der regulering for den pågældende periode. Den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat. Stk. 5. Valg efter stk. 1-3 kan omgøres én gang inden for den samlede periode, hvor beskatning efter stk. 1-3 finder sted, dog senest ved udløbet af den 36-månedersperiode, der er nævnt i stk. 2, 1. pkt. Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder i sådanne tilfælde tilsvarende anvendelse. Når beskatning efter stk. 1-3 er valgt for et indkomstår, kan den skattepligtige ikke senere vælge, at vederlaget i stedet beskattes efter de almindelige regler. Stk. 6. Beskatning efter stk. 1-3 bortfalder for personer, som inden for de seneste 5 år forud for påbegyndelsen af den første ansættelse, hvor vederlaget beskattes efter stk. 1 og 3, har været skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, hvis den skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den 36-månedersperiode, der er nævnt i stk. 2, eller den 60-månedersperiode, der er nævnt i stk. 3, bringer sin fulde skattepligt til ophør i en samlet periode på mindst 3 år, jf. dog stk. 7. Beskatning efter stk. 1-3 bortfalder endvidere, hvis en skattepligtig som omhandlet i 1. pkt. i den nævnte 3-årsperiode er eller bliver skattepligtig efter § 2 i forbindelse med ansættelse hos en arbejdsgiver, når den skattepligtige tidligere har været beskattet efter stk. 1-3 i forbindelse med ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet efter bestemmelserne i stk. 1-3, medregnes i så fald til den skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat. Stk. 7. Beskatning efter stk. 6 finder ikke sted, når den skattepligtige er omfattet af § 48 E, stk. 5. Tilsvarende gælder, når et forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde. I tilfælde af flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er det en betingelse, at samtlige ansættelsesforhold opfylder betingelserne i 1. eller 2. pkt. Stk. 8. Dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2, medregnes ikke i grundlaget for indeholdelse af skat efter stk. 1-3. Omfatter vederlag i henhold til ansættelseskontrakten vederlag i penge og andet vederlag, finder 1. pkt. kun anvendelse på den del af de obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svarer til vederlaget i penge. Stk. 9. Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens § 6 a, stk. 3, om forhøjelse af den anden ægtefælles bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 1-3. Stk. 10. I indkomstår, hvor beskatning efter stk. 1-3 er valgt, kan den skattepligtige ikke fremføre underskud til fradrag i den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst for de følgende indkomstår efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 3, medmindre underskuddet hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed. Hvis den skattepligtige har såvel underskud fra erhvervsmæssig virksomhed som andet underskud og samtidig har indkomst, som ikke beskattes efter stk. 1-3, fordeles denne indkomst forholdsmæssigt ved beregningen af det underskud, der kan fremføres. Er den skattepligtige gift, finder personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, kun anvendelse på den skattepligtiges underskud ved erhvervsmæssig virksomhed i det pågældende indkomstår. Den skattepligtiges ægtefælle kan ikke fremføre underskud i videre omfang end den skattepligtige. Stk. 11. Nettorenteudgifter m.v. omfattet af stk. 10 vedrørende gældsforpligtelser, som eksisterer i det tidsrum, hvor beskatning efter stk. 1-3 er valgt, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften m.v. vedrører. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på tab på gæld omfattet af kursgevinstloven. Stk. 12. Ligningslovens § 33 A finder ikke anvendelse for indkomst, som beskattes efter §§ 48 E og 48 F.« § 73. Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, betalt den indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat, kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller kirkelige afgifter, der påhviler den pågældende, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om, at der skal ske indeholdelse i skatteyderens beregnede eller godskrevne A-indkomst af, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne renter, tillæg og gebyrer (lønindeholdelse). Der kan dog ikke ske indeholdelse i indkomst, som er valgt beskattet efter § 48 E. 4. I § 73, stk. 1, 2. pkt., ændres »kildeskattelovens § 48 E« til: »kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F«. § 2 I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, lov nr. 348 af 18. april 2007, § 7 i lov nr. 516 af 6. juni 2007 og § 5 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring: § 9. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gælder følgende: 1. Overalt i loven ændres »kildeskattelovens § 48 E« til: »kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F«. … Stk. 3. Indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, er skattepligtig, men medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for mellemperioden efter stk. 1. § 22. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten gælder følgende: … Stk. 5. Indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, er skattepligtig, men medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten. § 30. … Stk. 8. Foreløbige indkomstskattebeløb vedrørende indtjeningen i dødsåret, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er indtjent før dødsfaldet, jf. § 32, stk. 2 og 3, godskrives dødsboet. Skat vedrørende indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 48 E, bliver dog endelig ved dødsfaldet. § 31. … Skat af indkomst, som er valgt beskattet efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 48 E, indgår ikke ved opgørelsen af betalte skatter efter 2. pkt. 1.‑3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis dødsboets skattefritagelse er bortfaldet i medfør af § 6, stk. 2. § 62. Afdødes indkomst i mellemperioden beskattes hos den efterlevende ægtefælle. Den efterlevende ægtefælle beskattes dog ikke af indkomst, som afdøde har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E. § 64. … Stk. 3. Foreløbige indkomstskattebeløb, der er betalt af en af ægtefællerne inden dødsfaldet, godskrives den efterlevende ægtefælle. Skat vedrørende indkomst i dødsåret, som afdøde har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, bliver dog endelig ved dødsfaldet. § 3 I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændring: § 7 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og indkomst omfattet af kildeskattelovens § 48 E, stk. 4 og 5, medregnes ikke beregnede bidrag omfattet af indeholdelsespligten i § 11, stk. 9, i lov om en arbejdsmarkedsfond for personer, der er omfattet af bidragspligten efter lovens § 7, stk. 1, jf. § 8, stk. 1. 1. I § 7 L, stk. 1, ændres »kildeskattelovens § 48 E, stk. 4 og 5,« til: »§ 48 F, stk. 1-3,«. § 4 I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som senest ændret ved § 11 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, foretages følgende ændring: § 10. … Stk. 4. For personer, som har valgt beskatning efter kildeskattelovens § 48 E, finder reglerne i stk. 1 og 2 ikke anvendelse ved beregningen af skatten af den indkomst, der omfattes af kildeskattelovens § 48 E. For disse personer finder heller ikke reglen i stk. 3 anvendelse for personfradrag, der tilkommer de pågældende. 1. I § 10, stk. 4, 1. pkt., ændres »kildeskattelovens § 48 E« to steder til: »kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F«. § 5 I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændring: § 2. Selvangivelsespligten omfatter ikke: … 7) Indkomst, der beskattes efter kildeskattelovens § 48 E. 1. I § 2, stk. 1, nr. 7, ændres »kildeskattelovens § 48 E« til: »kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F«.