Forslag til Lov om ændring af lov om Post Danmark A/S\n(Selskabskonstruktion vedrørende Post Danmark A/S og Posten AB)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200722L00183@2008-04-30/da
Fremsat den 30. april 2008 af transportministeren (Carina Christensen) Forslag til Lov om ændring af lov om Post Danmark A/S (Selskabskonstruktion vedrørende Post Danmark A/S og Posten AB)
§ l
I lov nr. 409 af 6. juni 2002 om Post Danmark A/S foretages følgende ændringer:
1. § 4 affattes således: § 4. Transportministeren bemyndiges til at sælge aktier i Post Danmark A/S. Stk. 2. Transportministeren bemyndiges til som led i etableringen af en selskabskonstruktion vedrørende Post Danmark A/S og Posten AB at ombytte statens aktier i Post Danmark A/S med aktier i et svensk indregistreret holdingselskab.
2. § 7 ophæves.
3. § 10, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes: For tjenestemænd, der udlånes til Post Danmark A/S eller andre selskaber i Danmark som er koncernforbundne med Post Danmark A/S, udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til pension efter bestemmelserne i tjenestemandspensionslovgivningen, jf. dog stk. 2. Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 2
Stk. 1. Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Bemærkninger til lovforslaget
Bilag 1 til bemærkningerne
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 4. Trafikministeren bemyndiges til at sælge op til 25 % af aktierne i Post Danmark A/S. Der kan tegnes medarbejderaktier. 1. § 4 affattes således: »§ 4. Transportministeren bemyndiges til at sælge aktier i Post Danmark A/S.« Stk. 2 . Transportministeren bemyndiges til at etablere en selskabskonstruktion vedrørende Post Danmark A/S og Posten AB.« § 7. Trafikministeren meddeler efter bestemmelserne i lov om postvirksomhed koncession til Post Danmark A/S. 2. § 7 ophæves. § 10. De tjenestemænd, der ved stiftelsen af selskabet er ansat i den selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark, er forpligtet til at gøre tjeneste i Post Danmark A/S med bevarelse af deres ansættelsesforhold til staten, ligesom selskabet i forhold til staten er forpligtet til at beskæftige disse. Stk. 2 . Til disse tjenestemænd udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til pension efter bestemmelserne i tjenestemandspensionslovgivningen, jf. dog stk. 3. 3. § 10, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes: »For tjenestemænd, der udlånes til Post Danmark A/S eller andre selskaber i Danmark, der er koncernforbundne med Post Danmark A/S, udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til pension efter bestemmelserne i tjenestemandspensionslovgivningen, jf. dog stk. 2.« Stk. 3 bliver herefter stk. 2. Stk. 3 . Ved opløsningen af den selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark overtager Post Danmark A/S pligten til at refundere staten løn m.v. for udlånte tjenestemænd.