Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige veje og lov om private fællesveje\n(Gennemførelse af internationale konventioner og EU-regler)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200723L00033@2008-04-03/da
Indhold
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. april 2008 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige veje og lov om private fællesveje (Gennemførelse af internationale konventioner og EU-regler)
§ l
I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 172 af 19. marts 2001 og senest ved § 96 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændring:
1. Efter § 108 indsættes: Gennemførelse af internationale konventioner og EU-regler § 109. Transportministeren fastsætter regler om gennemførelse eller anvendelse af internationale konventioner og EU-regler om forhold vedrørende veje, der er omfattet af denne lov. Transportministeren kan herunder fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter. Stk. 2. Transportministeren kan i forbindelse med udstedelse af regler efter stk. 1 fastsætte, at reglerne skal finde anvendelse på private veje.
§ 2
I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 583 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:
1. Efter § 66 indsættes før overskriften »Straffebestemmelser m.v.«: Gennemførelse af internationale konventioner og EU-regler § 66 a. Transportministeren fastsætter regler om gennemførelse eller anvendelse af internationale konventioner og EU-regler om forhold vedrørende veje, der er omfattet af denne lov. Transportministeren kan herunder fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.