Gelex

Forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed\n(Autorisation som social- og sundhedsassistent)

GældendeVersion 2008-06-12fra 2008-06-13
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200723L00140@2008-06-12/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2
    3. § 3
    4. § 4

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 12. juni 2008 Forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Autorisation som social- og sundhedsassistent)

§ 1

I lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed foretages følgende ændringer:

1. Efter § 70 indsættes i afsnit II: Kapitel 24 a Social- og sundhedsassistenter Autorisation § 70 a. Autorisation som social- og sundhedsassistent meddeles den, der har bestået dansk eksamen som social- og sundhedsassistent eller en udenlandsk eksamen, som kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Stk. 2. Ret til at betegne sig som social- og sundhedsassistent har kun den, der har autorisation som social- og sundhedsassistent. Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som social- og sundhedsassistent og om afgrænsning af virksomheden.

2. I § 78 ændres »og § 70, stk. 2,« til: »§ 70, stk. 2, og § 70 a, stk. 2,«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2008.

§ 3

Stk. 1. Personer, der har bestået dansk eksamen som social- og sundhedsassistent i henhold til lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. juli 2004 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser eller ældre bestemmelser om uddannelse som social- og sundhedsassistent, kan efter ansøgning indgivet til Sundhedsstyrelsen senest 1 år efter lovens ikrafttræden meddeles autorisation som social- og sundhedsassistent.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan i konkrete tilfælde dispensere fra tidsfristen, hvis særlige forhold taler herfor.

§ 4

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Versioner

  1. 2008-06-12