Gelex

Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)\n(SVU til fagspecifikke kurser)

GældendeVersion 2008-06-12fra 2008-06-13
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200723L00145@2008-06-12/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 12. juni 2008 Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser)

§ 1

I lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af 20. marts 2007, som ændret ved § 17 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer: 2) Fagspecifikke kurser på niveau som anført i nr. 1, der udbydes som åben uddannelse. Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

2. I § 8, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »deltid«: »og fagspecifikke kurser«.

3. I § 13, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »arbejdsløshedsforsikring m.v.«: », jf. dog stk. 2.«

4. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der ved beregningen af SVU til fagspecifikke kurser, jf. § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 4, tages udgangspunkt i et mindre beløb end arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

5. I § 13, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »jf. stk. 1«: »og 2«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008 og har virkning for ansøgninger om SVU til deltagelse i fagspecifikke kurser, der begynder efter lovens ikrafttræden.

Versioner

  1. 2008-06-12