Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne om dobbelt statsborgerskab
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20072BB00087@2008-04-08/da
Indhold
Fremsat den 8. april 2008 af Jørgen Poulsen (NY), Naser Khader (NY) og Anders Samuelsen (NY) Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne om dobbelt statsborgerskab
Folketinget pålægger regeringen inden den 1. januar 2009 at fremsætte de nødvendige lovforslag med henblik på, at danskere bosat i udlandet kan bibeholde deres danske statsborgerskab, når de opnår statsborgerskab i et andet land, og at herboende udlændinge med statsborgerskab i et andet land, kan opnå dansk indfødsret uden at blive løst fra deres hidtidige statsborgerskab.
Skriftlig fremsættelse
Skriftlig fremsættelse Jørgen Poulsen (NY): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne om dobbelt statsborgerskab. (Beslutningsforslag nr. B 87). Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.