Gelex

Folketingsbeslutning om registrering af over 18-åriges standpunkt til donation af egne organer

GældendeVersion 2008-06-12fra 2008-06-13
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20072CB00100@2008-06-12/da

Indhold
  1. Indledning

Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste) behandling den 12. juni 2008 Folketingsbeslutning om registrering af over 18-åriges standpunkt til donation af egne organer

Folketinget opfordrer regeringen til at indføre en standard, hvor alle personer, der er fyldt 18 år og er myndige, bliver bedt om at oplyse deres personlige standpunkt med hensyn til spørgsmålet om organdonation. Standpunktet skal noteres i Donorregisteret, og det skal til enhver tid kunne ændres af den enkelte. Der kan gives følgende svar: – »Jeg giver fuld tilladelse«. – »Jeg giver begrænset tilladelse med hensyn til de med kryds afmærkede organer«. – »Jeg nedlægger forbud«. – »Jeg ved ikke«. Alle svar er ligeværdige, men alle personer, der er fyldt 18 år og er myndige, skal have mulighed for at give et svar. Ordningen skal gennemføres så ubureaukratisk som muligt. I forbindelse med udsendelsen af det gule sundhedskort/sygesikringskort følger allerede i dag en folder med oplysninger om organdonation og en lille blanket, der kan bruges til indsendelse. Er denne mulighed ikke blevet benyttet, kan et nyt skema besvares og underskrives, senest første gang en person, der er over 18 år, f.eks. skal have (nyt) kørekort eller (nyt) pas eller møder hos lægen. Oplysning om organdonation bør ske på alle uddannelsesinstitutioner i forbindelse med andre forebyggelsesoplysninger, som eksempelvis førstehjælp, seksualundervisning etc.

Versioner

  1. 2008-06-12