Forslag til folketingsbeslutning om indførsel af et 10-årigt moratorium for nyanlæg, udbygning og udvidelse af motorvejsnettet
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20081BB00082@2009-01-21/da
Fremsat den 21. januar 2009 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt‑Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om indførsel af et 10-årigt moratorium for nyanlæg, udbygning og udvidelse af motorvejsnettet
Folketinget opfordrer regeringen til at indføre et 10-årigt moratorium for nyanlæg, udbygning og udvidelse af motorvejsnettet i Danmark.
Bemærkninger til forslaget
Bemærkninger 1
Dette beslutningsforslag fremsættes, fordi Enhedslisten ønsker et opgør med den asfalttankegang, der i mange år har været enerådende i dansk trafikpolitik. Hver gang, der er opstået et trafikalt problem, kender beslutningstagerne kun ét svar: mere asfalt. Resultatet har været mere trafik og flere køer, hvorefter kravet om endnu mere asfalt atter rejses. Åbningen den 29. september 2008 af »Danmarks bredeste asfalt« – motorvejsetapen fra Motorring 4 til Greve Syd – understreger absurditeten i den førte trafikpolitik. Motorvejen udvides, således at der er 10 vejbaner på den øverste del af etapen og otte på den sydligste del. Herfra er der »kun« seks vejbaner, og her vil der fra dag 1 opstå trængselsproblemer, hvilket pr. automatik rejser kravet om flere vejbaner. Således udløser den ene vejinvestering den næste og den næste igen. Anlæg af nye motorveje og/eller udvidelser af de eksisterende skal endvidere ses i lyset af, at Vejdirektoratet erkender, at dette blot er en stakket frist. Det gør de i arbejdsnotatet »Projektkatalog for statsvejnettet« (2000), hvor det hedder: »Det kan være nødvendigt, at udbygge Motorring 3 yderligere efter 2010« og »... at med udbygningen af Motorring 3 til 6 spor, må den potentielle vækst i trafikken på ca. 40 pct. frem til 2010 forventes at blive realiseret. Dermed vil trafikken nogle år efter 2010 nærme sig grænsen for den nye vejs udvidede kapacitet«. Denne erkendelse ændrer dog intet på regeringens vilje til at hælde endnu mere asfalt ud over det ganske land. Derved bidrages der ikke alene kraftigt til den byspredning, der er bilismens og det høje benzinforbrugs bedste allierede, men også til forringelsen af by- og naturmiljøer. Regeringen lægger desværre op til at fortsætte denne linje. I udspillet »Bæredygtig transport – bedre infrastruktur« fra december 2008, jf. TRU alm. del – bilag 134, indgår der således forslag om: – Anlæg af ny motorvej til Frederikssund. – Anlæg af ny motorvej ved Silkeborg (Funder-Låsby). – Anlæg af ny motorvej Kliplev-Sønderborg. – Anlæg af ny motortrafikvej Holbæk-Vig. Hertil kommer såvel igangværende som planlagte udvidelser af en række eksisterende motorveje, bl.a. Odense-Middelfart. I »Bæredygtig transport – bedre infrastruktur« omtales endvidere mulige VVM-undersøgelser for en ny vejbro over Vejle Fjord, en forbindelse over Roskilde fjord, motorveje i Trekantområdet m.v. Endelig indgår forslag om ny forbindelse over Lillebælt og en motorvej langs den jyske hærvej. Alt dette sker, til trods for at Danmark ikke har en overordnet transportstrategi. En sådan findes kun for Hovedstadsområdet, nemlig »Fingerplanen«. På trods af den manglende transportstrategi er der på det seneste blevet gennemført flere tiltag, som alle styrker asfaltstrategien, og som samtidig negligerer andre transportstrategier: – Indførsel af modulvogntog, jf. L 35 i folketingsåret 2006-07. – Udvidelser og nyanlæg af motorveje, f.eks. L 88 i folketingsåret 2005-06 (Forslag til lov om ændring af lov om anlæg af rute 18, strækningen Herning N-Brande, og rute 15, strækningen Herning Ø-Snejbjerg. (Motorvej Herning Ø-Vardevej)) og L 163 i folketingsåret 2005-06 (Forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Ølholm og Vejle og udbygning af motortrafikvejen mellem Riis og Ølholm til motorvej (rute 18)). I samme tidsrum er der sket nedlæggelse af flere »restbaner«, jf. f.eks. L 24 fra Folketingsåret 2005-2006 (Forslag til lov om nedlæggelse af visse gods- og havnebaner). Det er sket med henvisning til, at der ikke er brug for dem. Det er på tide med en sammenhængende trafikpolitik og en overordnet strategi for transport i Danmark. Indtil denne foreligger, kan Folketinget ikke fortsætte med at promovere den absolut mest forurenende transportform: bilismen. Det er også nødvendigt af hensyn til dem, der i dag bruger vejene. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil det betyde, at vejnettet fuldstændig vil sande til, samtidig med at miljøet og klimaet udsættes for endnu større belastninger i en situation, hvor trafikkens CO 2 -udledninger udgør ca. 30 pct. af det nationale udslip og alene derfor burde reduceres drastisk i stedet for at stige. Trængselsproblemerne vil stige drastisk i de kommende år. Ifølge Trafikministeriets »Trafikredegørelse 2004« (side 7-8) skønnes personbiltrafikken at ville vokse med 1,6 pct. årligt, mens lastbiltrafikken med henvisning til en vurdering fra det daværende Danmarks Transportforskning skønnes at ville vokse med 1,2 pct. de kommende år. Væksten vil dog ikke være lige stor over hele landet. Eksempelvis vurderes det i Trafikredegørelsen, at den kraftigste vækst vil være på motorvejene. På store dele af statsvejnettet vurderes det at vækstraterne vil være på 2-2,5 pct. om året, hvilket svarer til en samlet vækst på 25-35 pct. frem til 2015. Fremskrivninger af trafikken viser endvidere ifølge Trafikredegørelsen, at trængselsproblemerne i stigende grad vil blive en udfordring i hovedstadsområdet, i Trekantområdet, og i visse udvalgte trafikkorridorer som f.eks. på vejstrækningen Vejle-Århus. Ovenstående viser klart behovet for omgående handling og vel at mærke handling, der bryder med tidligere tiders manglende visioner for transportområdet. En gennemførelse af de vejprojekter, der omtales i »Bæredygtig transport – bedre infrastruktur«, vil medvirke til at underminere de store investeringer inden for jernbaneområdet, der ligeledes foreslås i »Bæredygtig transport – bedre infrastruktur«. Det gælder signalprojektet, baneprojektet København-Ringsted, opgraderinger af flere banestrækninger, anskaffelsen af nye tog, timemodellen, elektrificering m.v. De mange projekter skal have tid til at blive færdige og sætte deres præg på de rejsendes adfærd – både hvad angår transport og bosætning – inden staten kaster sig ud i store nye motorvejsprojekter, der blot trækker i den stik modsatte retning. En forbedring af den kollektive trafik må ikke blive fulgt op af initiativer, der fremmer pendling med biler. Kun den strategi, der både fremmer den kollektive trafik og samtidig hæmmer bilismen, vil have held til at kunne skabe den nødvendige omstigning fra bil til tog, busser og cykler. Enhedslisten foreslår derfor et anlægsstop for motorveje, foreløbig for en periode på 10 år, og at de midler, der ønskes investeret i vejene, i stedet anvendes til at udbygge den kollektive trafik.
Skriftlig fremsættelse
Skriftlig fremsættelse Per Clausen (EL): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om indførsel af et 10-årigt moratorium for nyanlæg, udbygning og udvidelse af motorvejsnettet. (Beslutningsforslag nr. B 82). Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.