Gelex

Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien\n(Overgangsregler for danske tjenestemandspensionister m.fl.)

GældendeVersion 2011-02-25fra 2011-02-26
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/201017L00574@2011-02-25/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Ændringsforslag

Ændringsforslag stillet den 25. februar 2011 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien (Overgangsregler for danske tjenestemandspensionister m.fl.) [af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)]

Til § 1 Af skatteministeren:

Ændringsforslag

1) I den under nr. 1 foreslåede § 7 indsættes som stk. 3 og 4: Stk. 3. Hvis en person, som den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig, er omfattet af § 3, og vedkommende senere begynder at modtage dansk tjenestemandspension, der efter artikel 12 i den i § 1 nævnte overenskomst kun kunne beskattes i Danmark, vil denne pension blive omfattet af stk. 1. Stk. 4. Hvis et ægtepar den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig og den ene ægtefælle er omfattet af § 3 og den anden ægtefælle senere begynder at modtage dansk tjenestemandspension, der efter artikel 12 i den i § 1 nævnte overenskomst kun kunne beskattes i Danmark, vil denne pension blive omfattet af stk. 1.

[Præcisering af overgangsreglen i særlige tilfælde, hvor en person eller dennes ægtefælle er omfattet af en overgangsregel for en anden type pension end tjenestemandspension og personen senere begynder at modtage tjenestemandspension] Til nr. 1 Den foreslåede § 7, stk. 1, går ud på at indsætte en overgangsordning, så en person, som den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig og senest den 31. januar 2008 var begyndt at modtage tjenestemandspension, kan få nedsat den danske skat af tjenestemandspensionen med det beløb, som vedkommende skal betale i fransk skat af denne pension. Den foreslåede § 7, stk. 2, går ud på en overgangsregel for det tilfælde, hvor et ægtepar den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig og kun den ene ægtefælle den 31. januar 2008 var begyndt at modtage tjenestemandspension, mens den anden ægtefælle senere begynder at modtage sådan pension. I så fald vil den anden ægtefælles tjenestemandspension også blive omfattet af overgangsreglen. Ændringsforslaget medfører, at overgangsreglen i § 7, stk. 1, også gælder for en person, som den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig og senest den 31. januar 2008 var begyndt at modtage anden pension end tjenestemandspension og først senere begynder at modtage tjenestemandspension. I så fald kan vedkommende også få nedsat den danske skat af tjenestemandspensionen med det beløb, som vedkommende skal betale i fransk skat af denne pension. Ændringsforslaget medfører også, at overgangsreglen i § 7, stk. 1, også gælder i tilfælde, hvor et ægtepar den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig og den ene ægtefælle den 31. januar 2008 var begyndt at modtage anden pension end tjenestemandspension, mens den anden ægtefælle først senere begynder at modtage tjenestemandspension. I så fald kan den anden ægtefælle også få nedsat den danske skat af tjenestemandspensionen med det beløb, som vedkommende skal betale i fransk skat af denne pension. Det skal bemærkes, at den allerede gældende § 5 har en regel for det tilfælde, hvor en person den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig og den 31. januar 2008 var begyndt at modtage tjenestemandspension, og vedkommende senere begynder at modtage f.eks. privat pension. I så fald vil vedkommendes private pension også blive omfattet af den overgangsregel, der gælder for privat pension. § 5 har en tilsvarende regel for ægtepar, som den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig, og hvor den ene ægtefælle den 31. januar 2008 var begyndt at modtage tjenestemandspension og den anden ægtefælle senere begynder at modtage f.eks. privat pension.

Versioner

  1. 2011-02-25