Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og forskellige andre love\n(Kompetencekrav for finansielle rådgivere, risikomærkning af lån, aflønningspolitik, oplysningsforpligtelse for udstedere af værdipapirer, offentliggørelse, administrative bødeforelæg, clearing og afvikling af betalinger, indløsning af mønter m.v.)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/201018L00399@2010-12-15/da
Indhold
Ændringsforslag stillet den 15. december 2010 Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og forskellige andre love (Kompetencekrav for finansielle rådgivere, risikomærkning af lån, aflønningspolitik, oplysningsforpligtelse for udstedere af værdipapirer, offentliggørelse, administrative bødeforelæg, clearing og afvikling af betalinger, indløsning af mønter m.v.) [af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)]
Til titlen Af økonomi- og erhvervsministeren:
Ændringsforslag
1) I noten til lovens titel ændres »Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og gensecurisationer og tilsyn med aflønningspolitikker« til: »Rådets direktiv 2010/76/EF om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og gensecurisationer og tilsyn med aflønningspolitikker (CRD III), EU-Tidende 2010, nr. L 329, side 3«.
[Indsættelse af direktivets nummer] Til § 1 Af økonomi- og erhvervsministeren:
2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af fodnoten ændres »Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og gensecurisationer og tilsyn med aflønningspolitikker« til: »Rådets direktiv 2010/76/EF om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og gensecurisationer og tilsyn med aflønningspolitikker (CRD III), EU-Tidende 2010, nr. L 329, side 3«.
[Indsættelse af direktivets nummer] Til nr. 1 Der er alene tale om indsættelse af oplysninger om direktivets nummer og detaljer om offentliggørelsen i EU-Tidende. Direktivets nummer er offentliggjort den 14. december 2010. Til nr. 2 Der er alene tale om indsættelse af oplysninger om direktivets nummer og detaljer om offentliggørelsen i EU-Tidende. Direktivets nummer er offentliggjort den 14. december 2010.