Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel\n(Bødeforhøjelser)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/201113LB0047@2012-02-23/da
Indhold
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 23. februar 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Bødeforhøjelser)
§ 1
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 8. september 2010, som ændret ved § 44 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og § 1 i lov nr. 471 af 18. maj 2011, foretages følgende ændring:
1. I § 17 indsættes som stk. 4: Stk. 4. Der kan ved udmåling af straffen for overtrædelse af denne lov og for overtrædelse af EU-regler vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse.
§ 2
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 8. september 2010, som ændret ved § 43 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og § 2 i lov nr. 471 af 18. maj 2011, foretages følgende ændring:
1. I § 22 indsættes som stk. 4: Stk. 4. Der kan ved udmåling af straffen for overtrædelse af denne lov og for overtrædelse af EU-regler vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2012.