Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love\n(Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/201117L00971@2012-09-07/da
Indhold
Ændringsforslag stillet den 7. september 2012 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) [af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)]
a Af Karin Nødgaard (DF):
Ændringsforslag
3) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold: A. »Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister)« omfattende § 7, og nr. 1, 3, 5 og 6, og § 9. B. »Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler (Ændret regulering af forskellige satsregulerede indkomstoverførsler med virkning for finansårene 2016-2023)« omfattende §§ 1-6, § 7, nr. 2 og 4, § 8 og § 9.
[Forslag om deling af lovforslaget] Til nr. 3 Dansk Folkeparti opfordrede under 1. behandling og under udvalgsbehandlingen af lovforslaget til, at lovforslaget blev opdelt i to selvstændige lovforslag, således at de foreslåede regler om lavere regulering af indkomstoverførsler bliver adskilt fra den del af lovforslaget, der omhandler forhøjelse af ældrechecken. Lovforslaget foreslås derfor delt op i to selvstændige lovforslag, der kan stemmes om hver for sig, sådan som regeringen oprindeligt havde udformet lovforslagene, da de blev sendt i høring.