Gelex

Forslag til folketingsbeslutning om ministres eftervederlag

GældendeVersion 2011-10-27fra 2011-10-28
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20111BB00007@2011-10-27/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bemærkninger til forslaget
  3. Bemærkninger 1
  4. Skriftlig fremsættelse

Fremsat den 27. oktober 2011 af Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om ministres eftervederlag

Folketinget pålægger finansministeren at fremsætte forslag om, at eftervederlaget for ministre begrænses til højest 2 år, og at eftervederlaget aldrig kan udbetales i mere end halvdelen af den periode, en person har været minister.

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger 1

Det er rimeligt, at tidligere ministre i en periode udbetales et eftervederlag, mens de finder et andet job. Men det er aldeles urimeligt, at reglerne for eftervederlag for ministre er langt mere gunstige end for folketingsmedlemmer. Reglerne om ministres eftervederlag foreslås derfor harmoniseret med reglerne for eftervederlag for folketingsmedlemmer, men de nye regler udformes fortsat således, at der modregnes for anden indtægt i hele perioden, sådan som det også er tilfældet i dag. En ordning som Enhedslisten også har foreslået for folketingsmedlemmer.

Skriftlig fremsættelse

Skriftlig fremsættelse Per Clausen (EL) Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ministres eftervederlag. (Beslutningsforslag nr. B 7) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

  1. 2011-10-27