Forslag til folketingsbeslutning om ændring af straffeloven, så juridiske personer skal kunne idømmes en rettighedsfrakendelse
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20111BB00028@2012-01-17/da
Fremsat den 17. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Pia Kjærsgaard (DF) og Morten Marinus (DF) Forslag til folketingsbeslutning om ændring af straffeloven, så juridiske personer skal kunne idømmes en rettighedsfrakendelse
Folketinget pålægger regeringen senest den 1. april 2012 at fremsætte forslag til lov om ændring af straffeloven, der får den virkning, at også juridiske personer kan idømmes en rettighedsfrakendelse.
Bemærkninger til forslaget
Bemærkninger 1
Beslutningsforslaget er motiveret af den dom, som Københavns Byret afsagde i sagen vedrørende Roj TV den 10. januar 2012. Roj TV var anklaget for at modtage støtte fra terrororganisationen PKK og for at udbrede organisationens materiale. Dommen var ganske klar. Anklagerne blev fundet bevist. Selskaberne bag stationen blev dømt for overtrædelse af straffeloven og idømt bøder på 5,2 mio. kr. tilsammen. (»Kurdisk tv kan sende trods dom for terror«, Ritzau den 10. januar 2012). På trods af denne klare dom afviste byretten at fratage de to selskaber bag tv-stationen retten til at sende. Årsagen hertil er, at straffeloven kun giver mulighed for at frakende egentlige fysiske personer rettigheder. Juridiske personer kan ikke idømmes en rettighedsfrakendelse. (»Politikere kan lappe hul efter ROJ-dom«, Ritzau den 10. januar 2012). Københavns Byret fulgte således ikke anklagemyndighedens påstand om rettighedsfrakendelse, idet retten fandt, at straffelovens § 79 om rettighedsfrakendelse ikke gælder for selskaber. Ingen personer blev tiltalt i den pågældende sag, kun selskaberne bag tv-stationen. Og det mener professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard der kan være en god grund til: »Det skyldes måske, at det er lettere at bevise tv-stationens propagandavirksomhed end at få bevis for enkeltpersoners andel i aktiviteten«. Jørn Vestergaard mener i øvrigt, at forklaringen på mangelen i den nuværende straffelov er, at folkene bag et selskab hurtigt kan oprette et nyt. Men hertil udtaler han: »tilbagefald er jo ikke ukendt i strafferetten«, og fortsætter: »Fordelen ved at kunne idømme et selskab en rettighedsfrakendelse er, at det har signalværdi, og det vil også have en praktisk og umiddelbar slagkraft«. (»Politikere kan lappe hul efter ROJ-dom«, Ritzau den 10. januar 2012). Formålet med forslaget er således at rette op på dette, således at juridiske personer fremover også kan blive idømt en rettighedsfrakendelse. Havde dette været muligt, inden byretten afsagde dom i sagen vedrørende Roj TV, ville vi ikke have stået med en sag, hvor en tv-station har rettens ord for, at den er støttet af en terrororganisation og udbreder dens propaganda, men i øvrigt kan fortsætte med at sende, fordi der altså er dette hul i straffeloven.
Skriftlig fremsættelse
Skriftlig fremsættelse Peter Skaarup (DF) Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af straffeloven, så juridiske personer skal kunne idømmes en rettighedsfrakendelse. (Beslutningsforslag nr. B 28) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.