Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/201212L00068@2012-11-16/da

Indhold

1. Indledning
2. Kapitel 1 Arbejdsskadeafgift
   1. § 1.
   2. § 2.
   3. § 3.
3. Kapitel 2 Administrative bestemmelser
   1. § 4.
   2. § 5.
4. Kapitel 3 Kontrolbestemmelser
   1. § 6.
   2. § 7.
5. Kapitel 4 Adgang til at søge dækning for afgiften og administrationsomkostningerne
   1. § 8.
   2. § 9.
6. Kapitel 5 Ikrafttræden og overgangsregler
   1. § 10.
   2. § 11.
   3. § 12.
   4. § 13.
7. Bilag 1
8. Bilag 2
9. Bilag 3
10. Bilag 4
11. Bilag 5
12. Bilag 6
13. Bilag 7
14. Bilag 8
15. Bilag 9
16. Bilag 10
17. Bilag 11
18. Bilag 12
19. Bilag 13
20. Bilag 14
21. Bilag 15
22. Bilag 16
23. Bilag 17
24. Bilag 18
25. Bilag 19
26. Bilag 20
27. Bemærkninger til lovforslaget
28. Bemærkninger 1

Fremsat den 16. november 2012 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag til Lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. 1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.

Kapitel 1 Arbejdsskadeafgift

§ 1.

Stk. 1. Der opkræves en arbejdsskadeafgift til staten hos Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Afgiftsperioden, afgiftssatsen og afgiftsgrundlaget

§ 2.

Stk. 1. Afgiftsperioden er kalenderåret.

§ 3.

Stk. 1. Afgiften efter § 1 består af to dele: 1) En afgift på 17 pct. af bidraget efter lov om arbejdsskadesikring § 55, stk. 1, som de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede har indbetalt vedrørende det foregående kalenderår. Ved opgørelsen af bidraget efter 1. pkt. ses der bort fra den del af bidraget, som er en konsekvens af afgiften efter denne lov, jf. § 8. 2) En afgift på 12 pct. af de samlede kapitalerstatninger for tab af erhvervsevne, godtgørelser for varigt mén, overgangsbeløb ved dødsfald, erstatninger for tab af forsøger, godtgørelser til efterladte samt hensættelser til dækning af fremtidige løbende erstatninger for tab af erhvervsevne og erstatninger for tab af forsøger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i det foregående kalenderår som følge af en arbejdsulykke, jf. bilag 1.

Stk. 2. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter stk. 1, nr. 1, ses der bort fra bidrag indbetalt efter udløbet af sidste rettidige indbetalingsdag for 4. kvartal. Disse bidrag indgår i stedet i afgiftsgrundlaget for det følgende kalenderår.

Stk. 3. Afgiftsgrundlaget efter stk. 1, nr. 2, omfatter erstatninger og godtgørelser m.v. tilkendt efter følgende love: 1. Lov om arbejdsskadesikring. 2. Lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer. 3. Lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Stk. 4. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter stk. 1, nr. 2, ses der bort fra udgifter til sygebehandling, optræning og udgifter til anskaffelse af proteser, briller og lignende hjælpemidler samt kørestole, herunder udgifter til reparation og fornyelse af hjælpemidler, tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring § 15, lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 30 eller lov om arbejdsskadeforsikring § 25.

Stk. 5. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter stk. 1, nr. 2, ses der bort fra erstatninger m.v. tilkendt i medfør af lov om arbejdsskadesikring § 4, stk. 2, nr. 3 og 4, samt § 48, stk. 6.

Stk. 6. Til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings angivelse og indbetaling af afgiften opgør Arbejdsskadestyrelsen hvert år senest den 20. april summen af tilkendte erstatninger for tab af erhvervsevne, godtgørelser for varigt mén, overgangsbeløb ved dødfald, erstatninger for tab af forsøger og godtgørelser til efterladte, som Arbejdsskadeskadestyrelsen har tilkendt i det foregående kalenderår som følge af en arbejdsulykke. Denne opgørelse er endelig. Efterfølgende ændringer som følge af tilbagebetaling eller en domstolsafgørelse, har ikke betydning for opgørelsen efter 1. pkt., men skal indgå i opgørelsen af afgiftsgrundlaget for det kalenderår, hvori der er truffet afgørelse om ændringen. Ændringer som følge af Ankestyrelsens afgørelse indgår ikke i afgiftsgrundlaget i de tilfælde, hvor Ankestyrelsens afgørelse først træffes efter, at Arbejdsskadestyrelsen har underrettet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om summen af tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v.

Kapitel 2 Administrative bestemmelser

§ 4.

Stk. 1. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal føre et regnskab over indbetalte bidrag efter § 3, stk. 1, nr. 1, som kan danne grundlag for opgørelse af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrol med afgiftens betaling. Regnskabet kan føres i institutionens almindelige forretningsregnskab efter reglerne i bogføringsloven.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal opbevare en kopi af kvitteringer eller andre dokumenter, herunder i elektronisk form, som danner grundlag for afgiftsberegningen. Opbevaringen kan ske elektronisk. Regnskabsmateriale herunder fakturaer skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings regnskabsførelse.

§ 5.

Stk. 1. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal anmelde sig til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal senest den 15. september i afgiftsåret angive og indbetale afgiften. Såfremt den sidste rettidige angivelsesdag er en lørdag eller søndag, anses den nærmest følgende hverdag som sidste rettidige angivelses- og betalingsdag. Afgiften forfalder til betaling den 1. september i afgiftsåret.

Stk. 3. Ved manglende, mangelfuld eller ikke rettidig angivelse, betaling eller regnskabsførelse efter denne lovs §§ 4 og 5, stk. 2 finder reglerne i opkrævningslovens § 4, stk. 1 og 2, §§ 4 a-8 samt § 18 a tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om angivelse og indbetaling af afgiften.

Kapitel 3 Kontrolbestemmelser

§ 6.

Stk. 1. Told- og skatteforvaltningen har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn hos Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og til at efterse institutionens forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale, korrespondance m.v., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller andre medier.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og institutionens ansatte skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelse af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3. Materiale som nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til told- og skatteforvaltningen. Dette gælder også, hvis materialet foreligger i elektronisk form.

§ 7.

Stk. 1. Offentlige myndigheder skal efter anmodning meddele told- og skatteforvaltningen enhver oplysning til brug for forvaltningens kontrol med afgiftens betaling.

Kapitel 4 Adgang til at søge dækning for afgiften og administrationsomkostningerne

§ 8.

Stk. 1. Til dækning af afgiften efter § 1 kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forhøje bidraget efter lov om arbejdsskadesikring § 55 for tiden efter lovens ikrafttræden. Ved forhøjelsen af bidraget kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring afrunde til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2. Ved forhøjelsen af bidraget efter stk. 1 skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætte forhøjelsen for hver af de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede ud fra branchetilhørsforhold, antallet af fuldtidsansatte og den del af afgiften, som kan henføres til den brancheundergruppe, jf. lov om arbejdsskadesikring § 58 a, som de sikringspligtige arbejdsgivere eller frivilligt sikrede er indplaceret i, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Ved forhøjelsen af bidraget for sikringspligtige arbejdsgivere og frivilligt sikrede indplaceret i brancheundergruppen »Uoplyst« skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fordelingsmæssigt fastsætte forhøjelserne således, at forhøjelsen udgør et gennemsnit af det beløb, som bidraget forhøjes med pr. fuldtidsansat i de øvrige brancheundergrupper. Som konsekvens heraf skal forhøjelsen af bidraget i de øvrige brancheundergrupper, jf. stk. 2, korrigeres i forhold til den beregnede forhøjelse for brancheundergruppen »Uoplyst«.

Stk. 4. Ved forhøjelsen af bidraget efter stk. 1 kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene forhøje bidraget med, hvad der er nødvendigt til dækning af afgiften efter § 1. Eventuelle over- eller underskud skal udlignes ved en regulering af bidraget efter stk. 1 i det følgende kalenderår.

Stk. 5. Til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgørelse efter stk. 2 og 3 skal Arbejdsskadestyrelsen underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om størrelsen af de tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. med angivelse af branche. Ved Arbejdsskadestyrelsens vurdering af branchetilhørsforhold finder lov om arbejdsskadesikring § 49, stk. 1, 4. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 9.

Stk. 1. Til dækning af administrationsudgifter som følge af denne lov kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring sammen med bidraget efter lov om arbejdsskadesikring § 55 opkræve et beløb hos de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede, som er nævnt i lov om arbejdsskadesikring § 48, stk. 1-3.

Stk. 2. Beløbet pr. fuldtidsansat efter stk. 1 må ikke overstige et grundbeløb på 4 kr.

Stk. 3. Grundbeløbet efter stk. 2 reguleres efter personskattelovens § 20. Det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste ørebeløb.

Kapitel 5 Ikrafttræden og overgangsregler

§ 10.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.

§ 11.

Stk. 1. Afgiften efter § 1 omfatter indbetalte bidrag efter lov om arbejdsskadesikring § 55, som vedrører risici overtaget af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fra og med den 1. januar 2013, og arbejdsulykkeserstatninger m.v., som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt den 1. januar 2013 eller senere.

Stk. 2. Afgiftsgrundlaget for 2013 er indbetalte bidrag vedrørende 2013 og arbejdsulykkeserstatninger m.v. tilkendt i 2013. For 2013 angiver og indbetaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring en foreløbig afgift opgjort på grundlag af summen af indbetalte bidrag for 2012 og tilkendte erstatninger for tab af erhvervsevne og godtgørelser for varigt mén, som er tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen i 2012. Sammen med angivelsen og indbetalingen af arbejdsskadeafgiften for 2014 angiver Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring den endelige afgift for 2013 beregnet på grundlag af de faktisk indbetalte bidrag for 2013 og summen af de faktisk tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. i 2013. Såfremt den foreløbige afgift for 2013 er større end den endelige afgift for 2013, kan der ske modregning i den arbejdsskadeafgift, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal angive og indbetale vedrørende 2014.

§ 12.

Stk. 1. I lov nr. 513 af 7. juni 2006 om ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Opkrævning via én skattekonto), som ændret ved § 7 i lov nr. 1338 af 19. december 2008, § 5 i lov nr. 1560 af 21. december 2010 og § 22 i lov nr. 551 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 1, nr. 9, indsættes efter § 16, nr. 18, som nyt nummer: 19) arbejdsskadeafgiftsloven, Nr. 19 og 20 bliver herefter nr. 20 og 21.

§ 13.

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Bilag Bilag 1 – Hensættelsesfaktorer, der anvendes af Arbejdsskadestyrelsen til opgørelse af værdien af de løbende erstatninger med henblik på opgørelse af beregningsgrundlaget for opkrævning af afgiften efter § 3, stk. 1, nr. 2.

Bilag 2

Bilag 1 Hensættelsesfaktorer, der anvendes af Arbejdsskadestyrelsen til opgørelse af værdien af de løbende erstatninger med henblik på opgørelse af beregningsgrundlaget for opkrævning af arbejdsskadeafgiften efter lovens § 3, stk. 1, nr. 2. Hensættelsesfaktorerne er opgjort for en ydelse på 1 kr. årligt, der udbetales i tilkendelsesperioden med 1/12 forud hver måned. Hensættelsesfaktorerne er opgjort med en grundlagsrente på 2,00 pct. og med en dødelighed som fastsat i det aktuarmæssige beregningsgrundlag G82. Hensættelsesfaktorerne i tabel 1-10 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende erstatning til tilskadekomne, der modtager erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 med senere ændringer. Tabel 1 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 67. år. Tabel 2 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 67. år. Tabel 3 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 66½. år. Tabel 4 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 66½. år. Tabel 5 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 66. år. Tabel 6 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 66. år. Tabel 7 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 65½. år. Tabel 8 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 65½. år. Tabel 9 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 65. år. Tabel 10 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 65. år. Hensættelsesfaktorerne i tabel 11-14 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende erstatning til tilskadekomne, der modtager erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer. Tabel 11 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 65. år. Tabel 12 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 65. år. Tabel 13 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 67. år. Tabel 14 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 67. år. Hensættelsesfaktorerne i tabel 15-18 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende erstatning til efterladte, der modtager erstatning for tab af forsørger efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 med senere ændringer, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer. Tabel 15 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd (ægtefælle/samlever). Tabel 16 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder (ægtefælle/samlever). Tabel 17 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd (børn). Tabel 18 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder (børn).

Bilag 3

Tabel 1 Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 med senere ændringer. Mænd Fyldt alder Hensættelse i kr. Fyldt alder Hensættelse i kr. 5 34,175 36 21,529 6 33,870 37 21,000 7 33,558 38 20,461 8 33,240 39 19,915 9 32,916 40 19,360 10 32,586 41 18,796 11 32,249 42 18,224 12 31,906 43 17,643 13 31,557 44 17,054 14 31,201 45 16,455 15 30,838 46 15,848 16 30,469 47 15,231 17 30,092 48 14,605 18 29,709 49 13,970 19 29,319 50 13,325 20 28,921 51 12,669 21 28,516 52 12,003 22 28,104 53 11,326 23 27,685 54 10,638 24 27,258 55 9,938 25 26,824 56 9,224 26 26,382 57 8,497 27 25,932 58 7,755 28 25,475 59 6,997 29 25,010 60 6,222 30 24,537 61 5,426 31 24,056 62 4,609 32 23,567 63 3,768 33 23,069 64 2,900 34 22,564 65 35 22,051 og derover 2,000

Bilag 4

Tabel 2 Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 med senere ændringer. Kvinder Fyldt alder Hensættelse i kr. Fyldt alder Hensættelse i kr. 5 34,495 36 21,956 6 34,194 37 21,424 7 33,888 38 20,882 8 33,575 39 20,332 9 33,256 40 19,772 10 32,932 41 19,203 11 32,600 42 18,624 12 32,263 43 18,036 13 31,918 44 17,437 14 31,568 45 16,829 15 31,210 46 16,211 16 30,846 47 15,583 17 30,474 48 14,944 18 30,096 49 14,294 19 29,710 50 13,633 20 29,317 51 12,961 21 28,917 52 12,277 22 28,509 53 11,582 23 28,093 54 10,873 24 27,670 55 10,152 25 27,239 56 9,416 26 26,801 57 8,667 27 26,354 58 7,901 28 25,899 59 7,120 29 25,436 60 6,321 30 24,964 61 5,502 31 24,484 62 4,663 32 23,996 63 3,801 33 23,499 64 2,914 34 22,994 65 35 22,479 og derover 2,000

Bilag 5

Tabel 3 Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 66½. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 med senere ændringer. Mænd Fyldt alder Hensættelse i kr. 55 9,608 56 8,885 57 8,147 58 7,394 59 6,623 60 5,835 61 5,025 62 4,193 63 3,336 64 2,450 65 og derover 2,000

Bilag 6

Tabel 4 Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 66½. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 med senere ændringer. Kvinder Fyldt alder Hensættelse i kr. 55 9,804 56 9,059 57 8,299 58 7,523 59 6,730 60 5,919 61 5,088 62 4,236 63 3,359 64 2,457 65 og derover 2,000

Bilag 7

Tabel 5 Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 66. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 med senere ændringer. Mænd Fyldt alder Hensættelse i kr. 56 8,545 57 7,796 58 7,032 59 6,249 60 5,448 61 4,624 62 3,777 63 2,904 64 og derover 2,000

Bilag 8

Tabel 6 Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 66. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 med senere ændringer. Kvinder Fyldt alder Hensættelse i kr. 56 8,701 57 7,931 58 7,145 59 6,341 60 5,518 61 4,674 62 3,808 63 2,917 64 og derover 2,000

Bilag 9

Tabel 7 Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 65½. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 med senere ændringer. Mænd Fyldt alder Hensættelse i kr. 56 8,190 57 7,430 58 6,653 59 5,858 60 5,043 61 4,205 62 3,343 63 2,452 64 og derover 2,000

Bilag 10

Tabel 8 Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 65½. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 med senere ændringer. Kvinder Fyldt alder Hensættelse i kr. 56 8,330 57 7,549 58 6,752 59 5,936 60 5,101 61 4,244 62 3,364 63 2,459 64 og derover 2,000

Bilag 11

Tabel 9 Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 65. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 med senere ændringer. Mænd Fyldt alder Hensættelse i kr. 57 7,064 58 6,275 59 5,467 60 4,638 61 3,786 62 2,908 63 og derover 2,000

Bilag 12

Tabel 10 Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 65. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 med senere ændringer. Kvinder Fyldt alder Hensættelse i kr. 57 7,168 58 6,359 59 5,532 60 4,684 61 3,814 62 2,920 63 og derover 2,000

Bilag 13

Tabel 11 Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 65. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer. Mænd Fyldt alder Hensættelse i kr. Fyldt alder Hensættelse i kr. 5 34,634 36 22,406 6 34,338 37 21,896 7 34,035 38 21,378 8 33,727 39 20,852 9 33,414 40 20,319 10 33,094 41 19,778 11 32,768 42 19,229 12 32,435 43 18,672 13 32,097 44 18,107 14 31,752 45 17,534 15 31,401 46 16,953 16 31,043 47 16,364 17 30,679 48 15,767 18 30,308 49 15,162 19 29,930 50 14,548 20 29,545 51 13,926 21 29,154 52 13,294 22 28,755 53 12,654 23 28,349 54 12,004 24 27,937 55 11,344 25 27,517 56 10,674 26 27,089 57 9,992 27 26,655 58 9,299 28 26,213 59 8,592 29 25,763 60 7,872 30 25,307 61 7,136 31 24,842 62 6,383 32 24,370 63 5,611 33 23,891 64 4,818 34 23,404 65 35 22,909 og derover 4,000

Bilag 14

Tabel 12 Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 65. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer. Kvinder Fyldt alder Hensættelse i kr. Fyldt alder Hensættelse i kr. 5 34,989 36 22,896 6 34,699 37 22,384 7 34,403 38 21,864 8 34,101 39 21,335 9 33,793 40 20,798 10 33,479 41 20,252 11 33,159 42 19,697 12 32,833 43 19,133 13 32,501 44 18,560 14 32,162 45 17,977 15 31,817 46 17,386 16 31,465 47 16,785 17 31,106 48 16,175 18 30,741 49 15,556 19 30,368 50 14,926 20 29,989 51 14,286 21 29,603 52 13,636 22 29,209 53 12,976 23 28,809 54 12,304 24 28,400 55 11,621 25 27,985 56 10,926 26 27,562 57 10,219 27 27,131 58 9,499 28 26,692 59 8,765 29 26,246 60 8,016 30 25,792 61 7,251 31 25,330 62 6,468 32 24,859 63 5,667 33 24,381 64 4,845 34 23,894 65 35 23,399 og derover 4,000

Bilag 15

Tabel 13 Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer. Mænd Fyldt alder Hensættelse i kr. Fyldt alder Hensættelse i kr. 5 34,576 37 21,783 6 34,278 38 21,262 7 33,975 39 20,734 8 33,666 40 20,198 9 33,350 41 19,653 10 33,029 42 19,101 11 32,702 43 18,541 12 32,368 44 17,973 13 32,029 45 17,397 14 31,682 46 16,813 15 31,330 47 16,221 16 30,970 48 15,620 17 30,605 49 15,011 18 30,232 50 14,393 19 29,852 51 13,766 20 29,466 52 13,131 21 29,073 53 12,486 22 28,673 54 11,831 23 28,265 55 11,166 24 27,851 56 10,490 25 27,429 57 9,803 26 27,000 58 9,103 27 26,563 59 8,390 28 26,119 60 7,663 29 25,668 61 6,919 30 25,209 62 6,158 31 24,743 63 5,378 32 24,269 64 4,575 33 23,787 65 3,747 34 23,297 66 2,890 35 22,800 67 36 22,295 og derover 2,000

Bilag 16

Tabel 14 Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer. Kvinder Fyldt alder Hensættelse i kr. Fyldt alder Hensættelse i kr. 5 34,936 37 22,282 6 34,645 38 21,759 7 34,348 39 21,228 8 34,044 40 20,688 9 33,736 41 20,139 10 33,421 42 19,582 11 33,099 43 19,015 12 32,772 44 18,440 13 32,438 45 17,855 14 32,098 46 17,260 15 31,752 47 16,657 16 31,398 48 16,044 17 31,038 49 15,421 18 30,672 50 14,788 19 30,298 51 14,145 20 29,917 52 13,491 21 29,529 53 12,827 22 29,134 54 12,151 23 28,732 55 11,464 24 28,322 56 10,765 25 27,905 57 10,053 26 27,480 58 9,328 27 27,048 59 8,589 28 26,607 60 7,834 29 26,159 61 7,064 30 25,703 62 6,275 31 25,239 63 5,467 32 24,767 64 4,638 33 24,287 65 3,786 34 23,798 66 2,908 35 23,301 67 36 22,796 og derover 2,000

Bilag 17

Tabel 15 Erstatning for tab af forsørger tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 med senere ændringer, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer. Mænd. Hensættelse i kr. Fyldt alder Resterende erstatningsperiode, antal hele år 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 18 0,991 1,961 2,911 3,842 4,754 5,647 6,521 7,377 8,215 9,036 19 0,991 1,961 2,911 3,842 4,753 5,646 6,520 7,376 8,214 9,034 20 0,991 1,961 2,911 3,841 4,753 5,645 6,519 7,375 8,212 9,032 21 0,991 1,961 2,911 3,841 4,752 5,644 6,518 7,373 8,210 9,030 22 0,991 1,961 2,911 3,841 4,752 5,644 6,517 7,372 8,208 9,027 23 0,990 1,960 2,910 3,840 4,751 5,643 6,515 7,370 8,206 9,024 24 0,990 1,960 2,910 3,840 4,750 5,642 6,514 7,368 8,204 9,021 25 0,990 1,960 2,910 3,839 4,750 5,640 6,512 7,366 8,201 9,018 26 0,990 1,960 2,910 3,839 4,749 5,639 6,511 7,364 8,198 9,015 27 0,990 1,960 2,909 3,838 4,748 5,638 6,509 7,361 8,195 9,011 28 0,990 1,960 2,909 3,838 4,747 5,637 6,507 7,359 8,192 9,006 29 0,990 1,960 2,909 3,837 4,746 5,635 6,505 7,356 8,188 9,002 30 0,990 1,960 2,908 3,836 4,745 5,633 6,502 7,353 8,184 8,996 31 0,990 1,959 2,908 3,836 4,743 5,631 6,500 7,349 8,179 8,991 32 0,990 1,959 2,907 3,835 4,742 5,629 6,497 7,345 8,174 8,985 33 0,990 1,959 2,907 3,834 4,741 5,627 6,494 7,341 8,169 8,978 34 0,990 1,959 2,906 3,833 4,739 5,625 6,491 7,337 8,163 8,971 35 0,990 1,958 2,905 3,832 4,737 5,622 6,487 7,332 8,157 8,963 36 0,990 1,958 2,905 3,830 4,735 5,619 6,483 7,327 8,150 8,954 37 0,990 1,958 2,904 3,829 4,733 5,616 6,479 7,321 8,143 8,945 38 0,990 1,957 2,903 3,828 4,731 5,613 6,474 7,314 8,135 8,935 39 0,990 1,957 2,902 3,826 4,728 5,609 6,469 7,308 8,126 8,924 40 0,990 1,957 2,901 3,824 4,725 5,605 6,463 7,300 8,116 8,912 41 0,989 1,956 2,900 3,822 4,722 5,600 6,457 7,292 8,106 8,898 42 0,989 1,956 2,899 3,820 4,719 5,595 6,450 7,283 8,094 8,884 43 0,989 1,955 2,898 3,818 4,715 5,590 6,443 7,273 8,082 8,868 44 0,989 1,955 2,897 3,816 4,711 5,584 6,435 7,263 8,068 8,851 45 0,989 1,954 2,895 3,813 4,707 5,578 6,426 7,251 8,053 8,833 46 0,989 1,953 2,894 3,810 4,702 5,571 6,417 7,239 8,037 8,813 47 0,989 1,952 2,892 3,807 4,697 5,564 6,406 7,225 8,020 8,791 48 0,988 1,952 2,890 3,803 4,692 5,556 6,395 7,210 8,001 8,767 49 0,988 1,951 2,888 3,799 4,686 5,547 6,383 7,194 7,980 8,741 50 0,988 1,950 2,885 3,795 4,679 5,537 6,370 7,176 7,957 8,713 51 0,988 1,949 2,883 3,791 4,672 5,527 6,355 7,157 7,933 8,682 52 0,987 1,947 2,880 3,786 4,664 5,515 6,340 7,137 7,906 8,649 53 0,987 1,946 2,877 3,780 4,656 5,503 6,322 7,114 7,877 8,613 54 0,987 1,945 2,874 3,775 4,646 5,490 6,304 7,089 7,846 8,574 55 0,986 1,943 2,871 3,768 4,636 5,475 6,284 7,063 7,812 8,531 56 0,986 1,942 2,867 3,761 4,625 5,459 6,262 7,034 7,775 8,486 57 0,986 1,940 2,863 3,754 4,614 5,442 6,238 7,003 7,735 8,436 58 0,985 1,938 2,858 3,746 4,601 5,423 6,212 6,969 7,692 59 0,985 1,936 2,853 3,737 4,586 5,402 6,184 6,932 60 0,984 1,933 2,848 3,727 4,571 5,380 6,154 61 0,983 1,931 2,842 3,716 4,555 5,356 62 0,983 1,928 2,835 3,705 4,537 63 0,982 1,925 2,828 3,692 64 0,981 1,922 2,821 65 0,980 1,918 66 0,979 Note: Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 65. år med ret til afløsningsbeløb på fire års erstatning, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 11 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel. Note: Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 67. år med ret til afløsningsbeløb på to års erstatning, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 13 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.

Bilag 18

Tabel 16 Erstatning for tab af forsørger tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 med senere ændringer, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer. Kvinder. Hensættelse i kr. Fyldt alder Resterende erstatningsperiode, antal hele år 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 18 0,991 1,961 2,912 3,843 4,755 5,649 6,524 7,381 8,220 9,043 19 0,991 1,961 2,912 3,843 4,755 5,648 6,523 7,380 8,219 9,041 20 0,991 1,961 2,912 3,843 4,755 5,648 6,522 7,379 8,218 9,040 21 0,991 1,961 2,911 3,842 4,754 5,647 6,522 7,378 8,217 9,038 22 0,991 1,961 2,911 3,842 4,754 5,647 6,521 7,377 8,215 9,036 23 0,991 1,961 2,911 3,842 4,753 5,646 6,520 7,376 8,214 9,034 24 0,991 1,961 2,911 3,841 4,753 5,645 6,519 7,375 8,212 9,032 25 0,991 1,961 2,911 3,841 4,752 5,644 6,518 7,373 8,210 9,030 26 0,991 1,961 2,911 3,841 4,752 5,644 6,517 7,372 8,208 9,027 27 0,990 1,960 2,910 3,840 4,751 5,643 6,515 7,370 8,206 9,024 28 0,990 1,960 2,910 3,840 4,750 5,642 6,514 7,368 8,204 9,021 29 0,990 1,960 2,910 3,839 4,750 5,640 6,512 7,366 8,201 9,018 30 0,990 1,960 2,910 3,839 4,749 5,639 6,511 7,364 8,198 9,015 31 0,990 1,960 2,909 3,838 4,748 5,638 6,509 7,361 8,195 9,011 32 0,990 1,960 2,909 3,838 4,747 5,637 6,507 7,359 8,192 9,006 33 0,990 1,960 2,909 3,837 4,746 5,635 6,505 7,356 8,188 9,002 34 0,990 1,960 2,908 3,836 4,745 5,633 6,502 7,353 8,184 8,996 35 0,990 1,959 2,908 3,836 4,743 5,631 6,500 7,349 8,179 8,991 36 0,990 1,959 2,907 3,835 4,742 5,629 6,497 7,345 8,174 8,985 37 0,990 1,959 2,907 3,834 4,741 5,627 6,494 7,341 8,169 8,978 38 0,990 1,959 2,906 3,833 4,739 5,625 6,491 7,337 8,163 8,971 39 0,990 1,958 2,905 3,832 4,737 5,622 6,487 7,332 8,157 8,963 40 0,990 1,958 2,905 3,830 4,735 5,619 6,483 7,327 8,150 8,954 41 0,990 1,958 2,904 3,829 4,733 5,616 6,479 7,321 8,143 8,945 42 0,990 1,957 2,903 3,828 4,731 5,613 6,474 7,314 8,135 8,935 43 0,990 1,957 2,902 3,826 4,728 5,609 6,469 7,308 8,126 8,924 44 0,990 1,957 2,901 3,824 4,725 5,605 6,463 7,300 8,116 8,912 45 0,989 1,956 2,900 3,822 4,722 5,600 6,457 7,292 8,106 8,898 46 0,989 1,956 2,899 3,820 4,719 5,595 6,450 7,283 8,094 8,884 47 0,989 1,955 2,898 3,818 4,715 5,590 6,443 7,273 8,082 8,868 48 0,989 1,955 2,897 3,816 4,711 5,584 6,435 7,263 8,068 8,851 49 0,989 1,954 2,895 3,813 4,707 5,578 6,426 7,251 8,053 8,833 50 0,989 1,953 2,894 3,810 4,702 5,571 6,417 7,239 8,037 8,813 51 0,989 1,952 2,892 3,807 4,697 5,564 6,406 7,225 8,020 8,791 52 0,988 1,952 2,890 3,803 4,692 5,556 6,395 7,210 8,001 8,767 53 0,988 1,951 2,888 3,799 4,686 5,547 6,383 7,194 7,980 8,741 54 0,988 1,950 2,885 3,795 4,679 5,537 6,370 7,176 7,957 8,713 55 0,988 1,949 2,883 3,791 4,672 5,527 6,355 7,157 7,933 8,682 56 0,987 1,947 2,880 3,786 4,664 5,515 6,340 7,137 7,906 8,649 57 0,987 1,946 2,877 3,780 4,656 5,503 6,322 7,114 7,877 8,613 58 0,987 1,945 2,874 3,775 4,646 5,490 6,304 7,089 7,846 59 0,986 1,943 2,871 3,768 4,636 5,475 6,284 7,063 60 0,986 1,942 2,867 3,761 4,625 5,459 6,262 61 0,986 1,940 2,863 3,754 4,614 5,442 62 0,985 1,938 2,858 3,746 4,601 63 0,985 1,936 2,853 3,737 64 0,984 1,933 2,848 65 0,983 1,931 66 0,983 Note: Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 65. år med ret til afløsningsbeløb på fire års erstatning, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 12 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel. Note: Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er tilkendt erstatning for tab af forsørger til indtil 67. år med ret til afløsningsbeløb på to års erstatning, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 14 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.

Bilag 19

Tabel 17 Erstatning for tab af forsørger tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 med senere ændringer, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer. Mænd Fyldt alder Hensættelse i kr. Fyldt alder Hensættelse i kr. 0 15,073 18 2,911 1 14,372 19 1,961 2 13,657 20 0,991 3 12,928 4 12,183 5 11,423 6 10,648 7 9,856 8 9,049 9 8,225 10 7,384 11 6,525 12 5,649 13 4,755 14 3,843 15 2,912 16 1,961 17 0,991

Bilag 20

Tabel 18 Erstatning for tab af forsørger tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 med senere ændringer, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer. Kvinder Fyldt alder Hensættelse i kr. Fyldt alder Hensættelse i kr. 0 15,078 18 2,912 1 14,377 19 1,961 2 13,662 20 0,991 3 12,932 4 12,187 5 11,427 6 10,651 7 9,859 8 9,052 9 8,227 10 7,386 11 6,527 12 5,651 13 4,756 14 3,844 15 2,912 16 1,961 17 0,991

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger 1

Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets formål og baggrund 3. Lovforslagets enkelte elementer 3.1. Den afgiftspligtige 3.1.1. Gældende ret 3.1.2. Lovforslaget 3.2. Afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring 3.2.1. Gældende ret 3.2.2. Lovforslaget 3.3. Afgift af arbejdsulykkeserstatninger m.v. tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen 3.3.1. Gældende ret 3.3.2. Lovforslaget 3.4. Afgiftssatser 3.5. Adgang til at søge dækning for afgiften 3.5.1. Gældende ret 3.5.2. Lovforslaget 4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige 4.1. Økonomiske konsekvenser for staten 4.2. Økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner 5. Administrative konsekvenser for det offentlige 6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet 7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet 8. Administrative konsekvenser for borgerne 9. Miljømæssige konsekvenser 10. Forholdet til EU-retten 11. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 12. Sammenfattende skema 1. Indledning Forslaget om at indføre en arbejdsskadeafgift er en udmøntning af en del af finanslovsaftalen for 2012 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten vedrørende et bedre og mere sikkert arbejdsmiljø. Forslaget skal medvirke til at øge de enkelte virksomheders incitament til at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge arbejdsskader. Lovforslaget bidrager endvidere til at finansiere aftalte tiltag efter finansloven med et varigt provenu efter tilbageløb på 300 mio. kr. om året. 2. Lovforslagets formål og baggrund Erhvervssygdomme og arbejdsulykker har stor betydning og mange konsekvenser for de syge eller skadelidte, men også for arbejdsgiverne og dermed også for arbejdsmarkedet og samfundsøkonomien som helhed. Der er derfor store perspektiver i at nedbringe antallet af arbejdsskader samt disses omfang og alvorlighed. For at give de enkelte arbejdsgivere et økonomisk incitament til at nedbringe antallet og omfanget af arbejdsskader foreslås det, at der indføres en arbejdsskadeafgift, som betales i forhold til risikoen for arbejdsskader og de faktiske omkostninger herved. I arbejdsskadesystemet sondres der mellem erhvervssygdomme og arbejdsulykker, sådan som disse er defineret i arbejdsskadesikringslovens §§ 6 og 7. Arbejdsgiverne er ved lov forpligtet til at sikre sig mod følgerne af erhvervssygdomme ved at betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, mens risikoen for arbejdsulykker skal dækkes ved tegning af en arbejdsulykkesforsikring i et forsikringsselskab. I forhold til arbejdsulykker har offentlige arbejdsgivere og civilisten dog mulighed for at være selv­for­sik­rede. Det foreslås, at afgiften beregnes dels på grundlag af de bidrag, som de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede betaler for erhvervssygdomssikringen og dels på grundlag af de arbejdsulykkeserstatninger m.v., som tilkendes af Arbejdsskadestyrelsen. 3. Lovforslagets enkelte elementer 3.1. Den afgiftspligtige 3.1.1. Gældende ret Det danske erstatningssystem vedrørende arbejdsskader bygger på et solidarisk forsikringsprincip, hvor hovedformålet er at sikre den skadelidte arbejdstager en erstatning. Forsikringsprincippet medfører imidlertid også, at den enkelte arbejdsgiver som hovedregel ikke bliver pålagt at udrede den erstatningssum m.v., som den skadelidte er tilkendt, og heller ikke har kendskab til størrelsen heraf. Heller ikke i de offentlige systemer findes der opgørelser, statistikker eller lignende om størrelsen af de arbejdsskadeerstatninger m.v., som kan henføres til den enkelte virksomhed. Det er derfor ikke muligt at beregne en afgift på arbejdsskader direkte på virksomhedsniveau. At der inden for en branche er en stigning i antallet, omfanget eller alvorligheden af arbejdsskaderne, og der derfor udbetales flere eller større arbejdsskadeerstatninger og godtgørelser m.v., påvirker derfor kun den enkelte arbejdsgiver indirekte ved at præmien på arbejdsulykkesforsikringen eller bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring stiger. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er en lovreguleret selvejende institution, som er ledet af arbejdsmarkedets parter. Institutionen forestår administrationen af en for arbejdsgivere lovpligtig sikringsordning, som skal dække de udgifter, der er forbundet med ydelser vedrørende arbejdsskader i form af erhvervssygdomme. Alle arbejdsgivere, som har ansatte, der udfører arbejde i Danmark, har efter arbejdsskadesikringsloven en pligt til at betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det samme gælder redere for et skib, som er indført eller skal indføres i Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt Skibsregister, og som har antaget personer til at udføre arbejde om bord efter skibsførerens anvisninger. Endvidere har selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller mulighed for at sikre egen person ved at betale bidrag til sikringsordningen. 3.1.2. Lovforslaget Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring bliver den afgiftspligtige i forhold til arbejdsskadeafgiften, idet det samtidig forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil søge dækning for afgiften hos de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede via en forhøjelse af de bidrag, som allerede i dag betales til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. De sikringspligtige arbejdsgivere omfatter både private og offentlige arbejdsgivere, herunder staten, regionerne, kommunerne og civilisten. 3.2. Afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring 3.2.1. Gældende ret Størrelsen af de sikringspligtiges og de frivilligt sikredes bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring afhænger af virksomhedens branche. De enkelte brancher er samlet i et mindre antal branchegrupper, som er opdelt yderligere i et antal brancheundergrupper. Bidraget pr. fuldtidsansat i hver brancheundergruppe er identisk for alle brancher, som er henført til den pågældende brancheundergruppe. Bidragene til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal sammen med investeringsafkastet fra institutionens formue og eventuelle overførte overskud fra tidligere år dække alle udgifterne ved sikringsordningen. Bidraget fastsættes derfor på grundlag af et skøn over det kommende års udgifter til erhvervssygdomme vedrørende den pågældende brancheundergruppe og vil alt andet lige variere med udgifterne til erhvervssygdomserstatningerne m.v. inden for brancheundergruppen. Bidragenes størrelse bliver dermed forskellig fra brancheundergruppe til brancheundergruppe. Den enkelte arbejdsgivers bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udgør således arbejdsgiverens betaling for erhvervssygdomssikring, beregnet ud fra udgifterne til denne sikring inden for den lovgivningsmæssige ramme herfor. 3.2.2. Lovforslaget Det foreslås, at arbejdsskadeafgiften skal bestå af to dele, herunder en afgift på 17 pct. af de indbetalte bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har i en årrække haft overskud, som er blevet overført til næste år for at opfange forventede udsving i erstatningsudbetalingerne m.v. Hvis investeringsafkastet formindskes, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring blive nødt til at anvende sin formue til dækning af erstatninger m.v. På et tidspunkt forventes Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring derfor at være nødt til at forhøje bidragssatserne, hvorved afgiftsgrundlaget bliver større. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring overgik i 2008 til anvendelsen af pay as you go-princippet, som indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, i modsætning til forsikringsselskaberne, ikke skal hensætte til de fremtidige forventede udgifter allerede på skades­tids­punktet. Dette er særligt relevant i de tilfælde, hvor den skadelidte tilkendes en løbende erstatning indtil folke­pen­sions­alderen nås. Bidragenes størrelse svarer derfor til de aktuelle udgifter i et givet kalenderår. I længere årrække vil bidragene være små og men dog stigende over tid i takt med, at der skal udbetales løbende erstatninger til flere skadelidte. Også af denne årsag forventes afgiftsgrundlaget over tid at blive markant større. En ændring af den fastsatte sats på 17 pct. vil blive drøftet på ny, hvis afgiftsgrundlaget i form af de indbetalte bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring over tid bliver markant større. 3.3. Afgift af arbejdsulykkeserstatninger m.v. tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen 3.3.1. Gældende ret Arbejdsgivernes økonomiske risiko i forhold til arbejds­ulyk­ker skal dækkes ved tegning af en lovpligtig forsikring i et forsikringsselskab. Offentlige arbejdsgivere og civilisten har dog mulighed for at være selvforsikrede. Både i forhold til private og offentlige arbejdsgivere er det dog Arbejdsskadestyrelsen, som tilkender og opgør arbejdsulykkeserstatningerne m.v. 3.3.2. Lovforslaget Det foreslås, at der skal betales en afgift på 12 pct. af de arbejdsulykkeserstatninger og godtgørelser m.v., som er tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen. 3.4. Afgiftssatser Afgiftssatserne er fastlagt med det formål at tilvejebringe det i finanslovsaftalen forudsatte provenu. Herudover er der taget hensyn til arbejdsulykker og erhvervssygdomme ligestilles afgiftsmæssigt. Fordelingen af afgiftsbelastningen mellem de to afgiftsgrundlag er derfor fastlagt på grundlag af Arbejdsskadestyrelsens årlige opgørelse over tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. og tilkendte erstatninger m.v. vedrørende erhvervssygdomme. En afgift direkte på grundlag af Arbejdsskadestyrelsens årlige opgørelse over tilkendte erstatninger m.v. for henholdsvis arbejdsulykker og erhvervssygdomme ville medføre en ensartet sats for de to typer af arbejdsskader. Efter loven er det egentlige afgiftsgrundlag for erhvervssygdomme dog de indbetalte bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Som konsekvens af, at dele af udgifterne til erhvervssygdomme dækkes af investeringsafkastet m.v. i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, er de fastsatte bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring lavere end summen af de tilkendte erstatninger som følge af erhvervssygdomme. For at tilvejebringe et provenu for erhvervssygdomme, svarende til afgiftsopkrævningen vedrørende henholdsvis arbejdsulykker og erhvervssygdomme var baseret på samme grundlag, er det nødvendigt med en højere sats for erhvervssygdomme. Det foreslås således, at afgiftssatsen fastsættes til 17 pct. af de indbetalte bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, mens det foreslås, at afgiftssatsen fastsættes til 12 pct. af de tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. Afgiftssatserne er fastsat ud fra finanslovsaftalen for 2012, hvoraf det følger, at afgiften skal give et varigt provenu efter tilbageløb på 300 mio. kr. årligt. 3.5. Adgang til at søge dækning for afgiften 3.5.1. Gældende ret I medfør af arbejdsskadesikringslovens § 55 skal sikringspligtige arbejdsgivere og frivilligt sikrede omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 48 betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Bidragene skal dække alle udgifterne til erhvervssygdomssikringen. De sikringspligtiges og frivilligt sikredes bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er differentieret i forhold til branchetilhørsforhold og er fastsat på grundlag af de forventede udgifter vedrørende den pågældende brancheundergruppe. 3.5.2. Lovforslaget Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan søge dækning for arbejdsskadeafgiften ved at forhøje bidraget efter arbejdsskadesikringslovens § 55. Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ved en sådan forhøjelse af bidraget skal fordele afgiften forholdsmæssigt, således at afgiften overvæltes på de sikringspligtige og de frivilligt sikrede i de brancheundergrupper, som afgiftsgrundlaget kan henføres til. Herved vil de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede indplaceret i brancheundergrupper med store udgifter til erhvervssygdomme og arbejdsulykker blive belastet relativt hårdest af afgiften. Denne struktur giver et vist økonomisk incitament til at mindske risikoen for erhvervssygdomme og arbejdsulykker for på denne måde at undgå en del af de stigende omkostninger forårsaget af afgiften. Det bemærkes hertil, at der i denne forbindelse også eksisterer en lille risiko for, at en lavere andel af arbejdsskaderne rapporteres. 4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige 4.1. Økonomiske konsekvenser for staten Arbejdsskadeafgiften skønnes at tilvejebringe et umiddelbart provenu for staten på ca. 500 mio. kr. og 300 mio. kr. efter tilbageløb om året svarende til det forudsatte i finanslovsaftalen for 2012. Forhøjelsen af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forventes at medføre visse adfærdsændringer, hvilket fører til at provenuvirkningen inkl. adfærd skønnes til 360 mio. kr. om året. Indregnes arbejdsudbuddet reduceres provenuet til 320 mio. kr., jf. tabel 1 . Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af lovforslaget Mio. kr. (2013 niveau) Varig virkning 2013 Finansår 2013 Umiddelbar provenuvirkning 500 500 500 Umiddelbar provenuvirkning inkl. virkning på andre konti 500 500 500 Provenuvirkning efter automatisk tilbageløb 300 300 300 Provenuvirkning inkl. ændret adfærd 360 360 360 Provenuvirkning inkl. arbejdsudbudseffekter 320 320 320 Det er lagt til grund, at forhøjelsen af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring umiddelbart indebærer, at overskuddet reduceres i de berørte virksomheder, hvilket resulterer i et fald i andre skatter og afgifter – det såkaldte automatiske tilbageløb. I første omgang betyder dette et fald i indtægterne fra selskabsskatten, da selskabsoverskuddet derved falder. Det faldende overskud resulterer i lavere udbytte eller kursfald, som også beskattes, hvorfor tilbageløbet øges. Afhængigt af ejerforholdene er skatterne forskellige, og der er derfor benyttet en standardantagelse om et automatisk tilbageløb på 40 pct. På sigt er det antaget, at forhøjelsen af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedvæltes i lønningerne, hvilket resulterer i, at selskabsoverskuddet igen stiger tilsvarende. Denne effekt er inkluderet i provenuvirkningen inkl. adfærd. Provenuvirkningen inkl. ændret adfærd indebærer herudover også en forudsætning om, at antallet af arbejdsskader falder som følge af de øgede omkostninger forbundet hermed, og dermed falder afgiftsgrundlaget også. Endelig vil nedvæltningen i lønningerne indebære, at arbejdsudbuddet falder, og når denne effekt indregnes skønnes forslaget at medføre et varigt provenu på 320 mio. kr. Vurderet på grundlag af bidrag til arbejdermarkedets parters arbejdsmiljøindsats er statens andel af det umiddelbare provenu på 500 mio. kr. skønnet til 3,5 pct. svarende til en umiddelbar udgift på 17 mio. kr. i 2013. 4.2. Økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring søger dækning for afgiften ved at forhøje bidraget til erhvervssygdomssikring. Vurderet på grundlag af tidligere tilkendte erstatninger og godtgørelser skønnes kommunernes og regionernes andel af forhøjelsen af bidraget at udgøre ca. 24 pct. svarende til en umiddelbar udgift på 120 mio. kr. i 2013. Da der er tale om en generel arbejdsgiverafgift, der påvirker de kommunale og regionale arbejdsgivere på samme måde som de private arbejdsgivere, skal kommuner og regioner ikke kompenseres for de udgifter, som afgiften påfører dem. 5. Administrative konsekvenser for det offentlige Forslaget skønnes ikke at indebære nævneværdige administrative omkostninger for SKAT. Forslaget skønnes at medføre administrative omkostninger for Arbejdsskadestyrelsen på 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,9 mio. kr. i de efterfølgende år. 6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring søger dækning for afgiften ved at forhøje bidraget til erhvervssygdomssikring. Vurderet på grundlag af de tilkendte erstatninger og godtgørelser skønnes det private erhvervslivs andel af forhøjelsen af bidraget at udgøre 72,5 pct. svarende til en umiddelbar udgift på 360 mio. kr. i 2013. Da afgiftssatserne for erhvervssygdomme og arbejdsulykker er fastlagt som en procentsats af henholdsvis bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og de tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v., vil brancher med en høj frekvens af arbejdsskader blive hårdest ramt. Afgiften forventes i et vist omfang at øge de enkelte branchers incitament til at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge ulykker, hvilket på sigt vil mindske erhvervslivets omkostninger som følge af arbejdsskader. 7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skønner, at udviklingsomkostningerne vil udgøre 5-8 mio. kr., mens de løbende driftsomkostninger skønnes at udgøre 2-6 mio. kr. 8. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 9. Miljømæssige konsekvenser Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 10. Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Forslaget vil som udkast blive notificeret efter direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF. 11. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Akademikernes Centralorganisation, Advokatrådet, AE-rådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Arbejdsskadeforeningen-AVS, Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdsmiljørådet, Asfaltindustrien, Arkitektforbundet, ATP, Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening, Bibliotekarforbundet, Blik og Rørarbejderforbundet, BUPL – Børne og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Business Danmark, Centralforeningen for Stampersonel, Centralorganisationen Søfart, CEPOS – Center for Politiske Studier, Cevea – Centrum-venstre Akademiet, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Jurist og Økonomforbund DJØF, Danmarks Lærerforening, Danmarks Statistik; Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk El-forbund, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Jernbaneforbund, Dansk Journalistforbund, Dansk Metal, Dansk Mode & Textil, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Told & Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Afspændingspædagoger, Danske Anlægsgartnere, Danske Fysioterapeuter, Danske Malermestre, Danske Mediers Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Danske Slagermestre, Datatilsynet, Den Danske Skatteborgerforening, Det Faglige Hus, DI, DS Håndværk & Industri, Forsvarsarbejdernes Landsorganisation, Emballage Industrien, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Erhvervsstyrelsen, Finansforbundet, Finansrådet, Finanstilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FDR – Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, FTF, Fagligt Fælles Forbund – 3F, Fødevareforbundet, Gartneri-, Land-, og Skovbrugets Arbejdsgivere, Grafisk Arbejdsgiverforening, HK, HORESTA, Hærens Konstabel- og Korporalforening, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, JA, JID, Jordemoderforeningen, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Den kooperative Arbejdsgiver- og interesseorganisation i DK, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Landsorganisationen i Danmark LO, Landsforeningen for arbejdsmiljø og arbejdsskadede, Ledernes Hovedorganisation, Lægeforeningen, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening, retssikkerhedschefen, Sammenslutningen af mindre arbejdsgiverforeninger, Serviceforbundet, SFR Skattefaglig Forening, Teknisk Landsforbund, Tekniq Installatørernes Organisation. 12. Sammenfattende skema Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser Negative konsekvenser Økonomiske konsekvenser for det offentlige Forslaget skønnes, at indbringe et umiddelbart merprovenu på 500 mio. kr. om året. Den umiddelbare afgiftsbelastning for kommuner og regioner skønnes til 120 mio. kr. om året. Administrative konsekvenser for det offentlige Ingen Forslaget skønnes ikke at indebære nævneværdige administrative konsekvenser for SKAT. Forslaget skønnet at medføre administrative omkostninger for Arbejdsskadestyrelsen på 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,9 mio. kr. i de efterfølgende år. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Det forventes, at forslaget på sigt sænker antallet af arbejdsskader. Deraf forventes det, at virksomhedernes omkostninger forbundet med arbejdsskader falder. Den umiddelbare afgiftsbelastning skønnes til 360 mio. kr. om året. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skønner, at udviklingsomkostningerne vil udgøre 5-8 mio. kr. mens de løbende driftsomkostninger skønnes at udgøre 2-6 mio. kr. Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Forslaget vil som udkast blive notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til kapitel 1 Til § 1 Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er den afgiftspligtige i forhold til arbejdsskadeafgiften. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er en selv­ejende institution oprettet ved lov, og er ledet af en bestyrelse, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har alene til formål at beregne og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne til at finansiere udgifterne ved erhvervssygdomme samt forestå udbetalingen af erhvervssygdomserstatninger og godtgørelser m.v. Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, som har ansatte, der udfører arbejde i Danmark, har pligt til at sikre sig mod erhvervssygdomme ved at betale bidrag til Arbejdsmarkedet Erhvervssygdomssikring. Det samme gælder redere for et skib, som er indført eller skal indføres i Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt Skibsregister, og som har antaget personer til at udføre arbejde om bord på skibet efter skibsførerens anvisning, jf. arbejdsskadesikringslovens § 48, stk. 1 og 3. Selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kan endvidere sikre egen person mod erhvervssygdomme ved at betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. ar­bejds­ska­de­sik­rings­lovens § 48, stk. 2. Til § 2 Det foreslås, at afgiftsperioden er kalenderåret. Det betyder, at afgiften vil blive beregnet og opkrævet af afgiftsgrundlaget opgjort på årsbasis. Afgiften skal således betales én gang årligt. Til § 3, stk. 1 I arbejdsskadesystemet sondres der mellem erhvervssygdomme og arbejdsulykker. Det foreslås, at den arbejdsskadeafgift, som opkræves hos Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, skal opgøres både på grundlag af de bidrag, som sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede har betalt for erhvervssygdomssikringen, og på grundlag af de erstatninger og godtgørelser m.v. vedrørende arbejdsulykker, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i det foregående kalenderår. Henholdsvis betalte bidrag og tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. udgør dermed afgiftsgrundlaget for arbejdsskadeafgiften. Til § 3, stk. 1, nr. 1 Fra og med den 1. januar 1999 har alle offentlige og private arbejdsgivere samt rederen for et skib, som er indført eller skal indføres i Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt Skibsregister, været forpligtet til at betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller har endvidere haft mulighed for at sikre egen person ved at betale bidrag til sikringsordningen. Der er tale om en selvfinansierende ordning. Efter arbejdsskadesikringslovens § 58 sker fastsættelsen af bidraget på grundlag af et skøn over det kommende års udgifter vedrørende den pågældende branche, idet bidraget sammen med institutionens investeringsafkast skal dække udgifterne ved ordningen. Ved beregningen af de forventede udgifter indgår de forventede skadesudgifter og det beregnede antal fuldtidsansatte indenfor den enkelte branche, og hertil lægges beløb, der opkræves til puljer til udligning af overskud og underskud i brancheundergrupperne samt forventede udgifter til administration, herunder bidrag til Arbejdsskadestyrelsen, Ankestyrelsen og administrationsudgifterne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det forslås i stk. 1, nr. 1, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal betale en årlig afgift til staten på 17 pct. af de efter arbejdsskadesikringslovens § 55 indbetalte bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Afgiftsgrundlaget omfatter alene bidraget efter arbejdsskadesikringsloven, sådan som bidraget er opgjort efter arbejdsskadesikringslovens § 58. I medfør af § 8 i denne lov kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring søge dækning for arbejdsskadeafgiften ved at forhøje bidraget. Ved opgørelsen af summen af indbetalte bidrag til brug for beregningen af afgiften skal der derfor tages højde for den del af bidraget, som er en konsekvens af afgiften efter denne lov. Det sker ved, at der fra det tidligere års bidrag fratrækkes den del, som skyldes afgiften i det foregående kalenderår. Det årligt aktuarmæssigt fastsatte bidrag pr. fuldtidsansat opkræves forud hos de frivilligt sikrede, som i december måned opkræves bidrag for det kommende kalenderår. Hos de sikringspligtige arbejdsgivere sker opkrævningen derimod i 4 bagud forskudte rater. Således forfalder raten for 3. kvartal 2013 først til betaling den 1. januar 2014, mens raten for 4. kvartal 2013 forfalder til betaling den 1. april 2014. Summen af de faktisk indbetalte bidrag vedrørende et givent kalenderår kendes derfor først i april måned i det efterfølgende kalenderår. Det foreslås derfor, at den del af arbejdsskadeafgiften, som beregnes på grundlag af de indbetalte bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, beregnes på grundlag af de indbetalte bidrag vedrørende det foregående kalenderår. Dette indebærer, at den del af arbejdsskadeafgiften for 2014, som beregnes på grundlag af de indbetalte bidrag, beregnes af de indbetalte bidrag vedrørende kalenderåret 2013. I lovens overgangsbestemmelser er der fastsat særlige regler for beregningen af afgiften for 2013. Til 3, stk. 1, nr. 2 Ud over ovennævnte afgiftsgrundlag på erhvervssygdomsområdet foreslås det, at arbejdsskadeafgiften tillige skal omfatte området for arbejdsulykker. Derfor foreslås det i stk. 1, nr. 2, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring tillige skal betale en afgift til staten på 12 pct. af de tilkendte erstatninger for tab af erhvervsevne, godtgørelser for varigt mén, overgangsbeløb ved dødsfald, erstatning for tab af forsøger og godtgørelser til efterladte, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter de i stk. 3 nævnte love, som følge af en arbejdsulykke. Disse erstatninger m.v. skal således udgøre afgiftsgrundlaget for arbejdsskadeafgiften på området for arbejdsulykker. Da der findes forskellige tekniske regler for, hvordan disse tilkendelser udmøntes i udbetalinger til de skadelidte, foreslås der en nærmere regulering af, hvordan tilkendelserne skal opgøres til brug for afgiftsberegningen. Hermed opnås det, at afgiften baseres på et retvisende billede af værdien af de tilkendte erstatninger i det år, hvor tilkendelsen sker. Den foreslåede regulering af værdien af erstatninger og godtgørelser baserer sig på de principper, der i dag anvendes af Arbejdsskadestyrelsen ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for arbejdsmiljøafgiften efter arbejdsmiljøloven. Godtgørelser for varigt mén, overgangsbeløb ved dødsfald og godtgørelser til efterladte udbetales altid som engangsbeløb/kapitalbeløb. Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendes som udgangspunkt som en løbende erstatning. Selve udbetalingen af erstatningen afhænger dog af, hvorvidt der er tale om en midlertidig eller en endelig erstatning, af erstatningen størrelse samt af skadelidtes alder på det tidspunkt, hvor Arbejdsskadestyrelsen tilkender erstatningen. Midlertidige erstatninger for tab af erhvervsevne udbetales altid som en løbende erstatning. Endelige erstatninger for tab af erhvervsevne udbetales som kapitalerstatninger, når tabet af erhvervsevne enten er mindre end 50 pct., eller når den tilkendes personer, der på afgørelsestidspunktet er 2 år eller derunder fra at nå folkepensionsalderen. Det samme gælder for tilskadekomne, der har nået folkepensionsalderen. Endelige erstatninger udbetales som en løbende erstatning, når erhvervsevnetabet er 50 pct. eller derover. I de tilfælde, hvor tabet af erhvervsevne er 50 pct. eller derover, kan den tilskadekomne vælge af få udbetalt den del af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på 50 pct., som et kapitalbeløb. En sådan udbetaling betegnes som en »frivillig kapitalisering«. For så vidt angår erstatninger for tab af forsøger, tilkendes disse altid som en løbende ydelse. Den efterladte har dog mulighed for at få kapitaliseret erstatningen. Det foreslås, at der ses bort fra frivillige kapitaliseringer ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter stk. 1, nr. 2, på samme måde som der ses bort fra de frivillige kapitaliseringer ved Arbejdsskadestyrelsens opgørelse til brug for opkrævning af arbejdsmiljøbidraget efter arbejdsmiljøloven. I afgiftsgrundlaget beregnes udgifterne til løbende erstatning i princippet som en hensættelse. Disse hensættelser indeholder værdien af de løbende erstatninger fra tidspunktet for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og frem til folkepensionsalderen, idet der tages højde for forrentningen i erstatningsperioden samt en beregningsmæssig sandsynlighed for modtagerens død inden pensionsalderen. Forsikringsselskaberne skal efter lov om finansiel virksomhed hensætte reserver til dækning af deres fremtidige forpligtigelser. Reglerne herom findes i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 25 af 16. januar 2012 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Den nævnte bekendtgørelse indeholder imidlertid ikke faktorer, der gør det muligt entydigt at opgøre reservehensættelserne vedrørende sager om erstatning for tab af erhvervsevne, som kan anvendes til brug for opgørelsen af arbejdsskadeafgiften. Det foreslås derfor, at der indsættes et bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven, der indeholder de hensættelsesfaktorer, som Arbejdsskadestyrelsen skal anvende ved opgørelsen af værdien af de løbende erstatninger med henblik på beregning af arbejdsskadeafgiften. Det foreslås, at det i bilag 1 fastsættes, at hensættelsen opgøres med en grundlagsrente på 2 pct., og at opgørelsen af dødeligheden sker med udgangspunkt i det aktuarmæssige beregningsgrundlag G82, som er den seneste fælles branchestandard. Der er i lovens bilag 1 udarbejdet et antal hensættelsesfaktorer baseret på køn, lovgrundlag og folkepensionsalder. Der er således én hensættelsesfaktor for tilskadekomne med en pensionsalder på 65 år, én for tilskadekomne med en folkepensionsalder på 65½ år osv. Lovgrundlaget har tillige betydning for beregningen af hensættelserne, idet der i erstatningen for tab af erhvervsevne efter lov om arbejdsskadeforsikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade indgår et afløsningsbeløb, som skal indregnes i hensættelsesfaktorerne. Tilsvarende skal der for de efterladte, som modtager en løbende ydelse, udarbejdes hensættelsesfaktorer, som bygger på de samme principper. Til de efterladte tilkender Arbejdsskadestyrelsen erstatningen for en afgrænset periode. Hensættelserne beregnes på baggrund af den tilkendte periode, køn og alder på afgørelsestidspunktet. Der anvendes samme grundlagsrente og dødelighedsantagelse som ovenfor. Hensættelsen og dermed dele af afgiftsgrundlaget bliver således beregnet som den årlige ydelse gange en hensættelsesfaktor, som er afhængig af den tilskadekomnes køn og alder på afgørelsestidspunktet og lovgrundlaget for afgørelsen. I henhold til arbejdsskadesikringslovens § 28 nedsættes værdien af erstatningen for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven, hvis den tilskadekomne eller dennes efterladte har ret til pension efter lov om tjenestemandspension som følge af arbejdsskaden. Tilsvarende nedsættelse sker vedrørende andre erstatningsberettigede efter arbejdsskadesikringsloven, for hvem der er fastsat pensionsregler, der svarer til reglerne i lov om tjenestemandspension. Arbejdsskadestyrelsen har oplyst, at reglerne i arbejdsskadesikringslovens § 28 ikke indebærer, at der sker modregning af tjenestemandspensionen i arbejdsskadeerstatningen, men at der sker en overførsel af en del af arbejdsskadeerstatningen til pensionsmyndigheden. Det foreslås derfor, at det for arbejdsulykkeserstatninger for tab af erhvervsevne, som tilkendes personer omfattet af reglerne i arbejdsskadesikringslovens § 28, er erstatningen inklusiv tjenestemandsfradraget, som er afgiftsgrundlaget efter stk. 1, nr. 2, da det også er det beløb, som er den faktiske udgift for forsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver. Arbejdsskadestyrelsens årlige opgørelse over de samlede tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. i et givent kalenderår foreligger først i april måned i det efterfølgende kalenderår. Det foreslås derfor, at den del af arbejdsskadeafgiften, som opgøres på grundlag af de tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v., beregnes på grundlag af de tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. i det foregående kalenderår. Dette indebærer eksempelvis, at den del af arbejdsskadeafgiften for 2014, som beregnes på grundlaget af de tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v., beregnes på grundlag af erstatninger m.v. tilkendt i kalenderåret 2013. I lovens overgangsbestemmelser er der fastsat særlige regler for beregningen af afgiften for 2013. Til § 3, stk. 2 Bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for 4. kvartal har forfaldsdato den 1. april i det følgende kalenderår og med sidste rettidige indbetalingsdag 14. april. Til brug for angivelse og indbetaling af arbejdsskadeafgiften skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring umiddelbart efter sidste rettidige indbetalingsdag opgøre summen af indbetalte bidrag vedrørende det foregående år. Af administrative hensyn foreslås det, at bidrag vedrørende det foregående kalenderår, som først indbetales efter udløbet af betalingsfristen for 4. kvartal, skal indgå i afgiftsgrundlaget i det følgende kalenderår. Til § 3, stk. 3 Det foreslås, at afgiften efter § 3, stk. 1, nr. 2, skal beregnes af de erstatninger og godtgørelser m.v. for arbejdsulykker, som tilkendes efter den gældende og tidligere gældende love vedrørende arbejdsskadesikring. Henvisningen til også tidligere gældende love skyldes, at lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer, fortsat anvendes på arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før 1. januar 1993, og erhvervssygdomme m.v., der er anmeldt før 1. januar 1993, mens lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, fortsat anvendes på ulykkestilfælde, pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før 1. januar 2004, og erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2004. Arbejdsulykkeserstatninger og godtgørelser tilkendt efter andre love end de, som er nævnt i stk. 2, er ikke omfattet af afgiften. Eksempelvis vil erstatninger, som er tilkendt i medfør af erstatningsansvarsloven som følge af en arbejdsulykke, ikke være omfattet af den foreslåede afgift. Til § 3, stk. 4 Det foreslås, at erstatninger vedrørende bl.a. sygebehandling og optræning m.v. ikke omfattes af afgiftsgrundlaget efter stk. 1, nr. 2. Dette beror på flere forhold. Efter en arbejdsskade giver arbejdsskadesikringslovens § 15 den tilskadekomne ret til at få betalt sine udgifter til sygebehandling, optræning, proteser, briller og lignende hjælpemidler under sagens behandling hos Arbejdsskadestyrelsen. Efter arbejdsskadesikringsloven er der desuden mulighed for at få betalt fremtidige udgifter til behandling og udgifter til hjælpemidler. Tilsvarende giver lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 30 og lov om arbejdsskadeforsikring § 25 den tilskadekomne ret til at få betalt udgifterne til sygebehandling, optræning, proteser, briller og lignende hjælpemidler samt sygevogne under sagens behandling hos Arbejdsskadestyrelsen. I henhold til Arbejdsskadestyrelsens vejledning om betaling af behandlingsudgifter, hjælpemidler samt følgeudgifter betales udgifterne af forsikringsselskaberne eller Arbejdsskadestyrelsen, når visse betingelser er opfyldt. Efter arbejdsskadesikringslovens § 15, stk. 6, har forsikringsselskaberne adgang til at tage stilling til krav fra de tilskadekomne om betaling af udgifter til sygdomsbehandling m.v. Arbejdsskadestyrelsen har dog fortsat afgørelseskompetencen i disse sager, og den tilskadekomne kan altid anmode forsikringsselskabet om, at sagen indbringes for Arbejdsskadestyrelsen til afgørelse. Den ovenfor beskrevne ordning medfører, at Arbejdsskadestyrelsen ikke har mulighed for at foretage en central opgørelse af de i året afholdte udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. For at gøre arbejdsskadeafgiften administrativt enkel at beregne og opkræve samt henset til, at den økonomiske betydning af disse erstatninger er relativt lille, foreslås det, at udgifterne til sygebehandling og hjælpemidler efter arbejdsskadesikringslovens § 15, lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 30 og lov om arbejdsskadeforsikring § 25, ikke indgår i afgiftsgrundlaget efter § 3, stk. 1, nr. 2. Til § 3, stk. 5 Efter arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3 og 4 er også personer, der kommer til skade under forsøg på at redde menneskeliv, forebygge ulykker eller afværge større materielle og kulturelle tab, når forsøget uden at være arbejde efter arbejdsskadesikringslovens § 2, men dog sker i sammenhæng med sådant arbejde samt personer, der kommer til skade under forsøg på at redde menneskelig her i landet, uden at være en del af den pågældendes arbejde også berettiget til erstatning m.v. efter arbejdsskadesikringsloven. Efter arbejdsskadesikringslovens § 48, stk. 6 omfatter sikringspligten ikke medhjælp under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Udgifter ved arbejdsulykker og til erhvervssygdomme, der overgår sådan medhjælp, fordeles på alle forsikringsselskaber og på Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Henset til at det primære formål med arbejdsskadeafgiften er, at arbejdsgivere skal få et økonomisk incitament til at gøre en indsats for et bedre og mere sikkert arbejdsmiljø, foreslås det, at erstatninger m.v., som er tilkendt personer omfattet af reglerne i arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3 og 4 og § 48, stk. 6, ikke indgår i afgiftsgrundlaget. Til § 3, stk. 6 I stk. 4 foreslås det, at Arbejdsskadestyrelsen senest den 20. april i kalenderåret efter det kalenderår, hvori arbejdsulykkeserstatningen m.v. er tilkendt, opgør summen af tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. Opgørelsen foreslås udvekslet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til brug for beregningen og angivelsen af afgiften efter stk. 1, nr. 2. Den opgørelse, som Arbejdsskadestyrelsen oversender til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, skal være baseret på alle tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. i det foregående kalenderår samt alle ændringer hertil, som er registreret af Arbejdsskadestyrelsen på tidspunktet for oversendelsen af opgørelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det foreslås, at den opgørelse, som Arbejdsskadestyrelsen har oversendt til brug for angivelsen af afgiften, er endelig og således ikke påvirkes af efterfølgende reguleringer af de tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. En efterfølgende regulering af den tilkendte arbejdsulykkeserstatning m.v. kan eksempelvis være en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsen efter arbejdsskadesikringslovens § 40 a træffer beslutning om tilbagebetaling eller en konsekvens af en domstolsafgørelse. Det foreslås, at disse efterfølgende reguleringer i stedet indgår i afgiftsgrundlaget for den afgiftsperiode, hvori afgørelsen er truffet, og i så fald kun med forskelsbeløbet, uanset om dette er positivt eller negativt Ændringer som følge af en afgørelse fra Ankestyrelsen træder i stedet for den oprindelige afgørelse. Ændres en afgørelse af Ankestyrelsen inden den årlige opgørelse sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil ændringen derfor automatisk indgå i afgifts- og fordelingsgrundlaget. Ændringer som følge af afgørelser fra Ankestyrelsen, hvor Ankestyrelsen først træffer afgørelse efter, at den årlige opgørelse er oversendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, har Arbejdsskadestyrelsen ikke mulighed for at opgøre. Af administrative hensyn, foreslås det derfor, at ændringer som følge af Ankestyrelsens afgørelse ikke indgår i afgiftsgrundlaget, når Ankestyrelsens afgørelse først træffes efter, at den årlige opgørelse er oversendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Til kapitel 2 Til § 4 I stk. 1-3 foreslås regnskabsbestemmelser for den afgiftspligtige institution. Det foreslås, at regnskabsreglerne udformes på samme måde som de regnskabsregler, der gælder for andre afgifter. I stk. 1 foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal føre et regnskab over de indbetalte bidrag omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1. Regnskabet skal kunne danne grundlag for opgørelse af det afgiftsbeløb, der skal angives og betales en gang årligt, samt for kontrol med afgiftens korrekte betaling. Reglen indebærer, at regnskabet skal indeholde specifikationer af, hvordan afgiften er beregnet, at det skal være muligt at sammenholde posteringerne af afgiftsbeløbet i regnskabet med beregningen af afgiften for hvert indbetalt bidrag, og der skal være et klart og entydigt kontrolspor. I stk. 2 foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har pligt til at opbevare regnskabsmaterialet, og at det skal opbevares i 5 år fra regnskabsårets afslutning. I overensstemmelse med øvrige afgiftslove foreslås det i stk. 3, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings regnskabsførelse. Det kan eksempelvis være regler om oprettelse af og krav til bestemte konti i regnskabet. Til § 5 Det foreslås i stk. 1, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal anmelde sig til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Det er tale om en administrativ standardbestemmelse, som medfører, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal være registreret hos SKAT for afregning af afgiften. Bestemmelsen medfører, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring bliver registreret som afregnende juridisk enhed vedrørende afgiften i SKATs it-systemer. Det foreslås i stk. 2, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring senest den 15. september i afgiftsåret skal angive og indbetale afgiften. Såfremt sidste rettidig angivelsesdag er en lørdag eller søndag, anses den nærmest følgende hverdag som sidste rettidige angivelsesdag. Afgiften forfalder til betaling den 1. i september i afgiftsåret. Som det fremgår af lovforslagets beregningsregler, beregnes afgiften på grundlag af indbetalte bidrag vedrørende det foregående kalenderår samt på grundlag af arbejdsulykkeserstatninger m.v., som er tilkendt i det foregående kalenderår. Dette er årsagen til, at afgiften kan beregnes og indbetales inden afgiftsårets udløb. Det foreslås i stk. 3, at opkrævningslovens almindelige regler i § 4, stk. 1 og 2, §§ 4 a-8 samt § 18 a gælder ved manglende, mangelfuld eller ikke rettidig angivelse eller betaling efter lovens regler herom i § 4 og § 5, stk. 2. I medfør af opkrævningslovens regler kan SKAT bl.a. fastsætte afgiften foreløbigt til et skønsmæssigt beløb, hvis der ikke er modtaget en angivelse ved fristens udløb. Den afgiftspligtige skal betale en afgift på 800 kr. for den foreløbige fastsættelse. Konstateres det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har betalt for lidt i afgift, bliver institutionen opkrævet det skyldige beløb, og kan det ikke fastsættes på grundlag af institutionens regnskaber, kan SKAT også fastsætte afgiften skønsmæssigt. Endvidere kan SKAT udstede påbud om efterlevelse af reglerne i § 4 og § 5, stk. 2 om regnskabsførelse, angivelse og betaling, samt pålægge dagbøder med henblik på efterlevelse heraf. Der skal desuden betales et gebyr for erindringsskrivelser ved manglende betaling, og der skal betales renter, hvis afgiften ikke betales rettidigt. SKAT kan dog i tilfælde af særlige omstændigheder fritage for betaling af gebyret og for afgiften af den foreløbige ansættelse. Det foreslås endvidere i stk. 4, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om angivelse og indbetaling af afgiften. Det kan være regler vedrørende den måde, angivelsen og betalingen skal foregå i praksis, anvendelse af digital angivelse og krav til oplysninger, der skal afgives i forbindelse med angivelsen. Til kapitel 3 Til § 6 Det foreslås, at SKAT har sædvanlige kontrolbeføjelser over for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. I stk. 1 foreslås det, at SKAT har adgang til at foretage eftersyn hos Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring uden retskendelse med henblik på kontrol af afgiften. Med bestemmelsen fraviges kravet i Grundlovens § 72 om forudgående retskendelse. Der kræves således ikke retskendelse for at foretage eftersyn efter bestemmelsen, men behørig legitimation. I den forbindelse er SKAT berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, og til at efterse forretningsbøger, regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. Tvangsindgreb efter bestemmelsen vil skulle ske under hensyntagen til bestemmelserne i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven). I stk. 2 foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og institutionens ansatte har pligt til at bistå SKAT ved eftersynet efter stk. 1. I stk. 3 foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har pligt til at udlevere eller indsende regnskabsmateriale m.v. til SKAT. Endvidere foreslås det, at SKAT også har adgang til materiale, jf. stk. 1, når dette findes i elektronisk form. Til § 7 Det foreslås, at offentlige myndigheder på SKATs anmodning er forpligtet til at afgive oplysninger til brug for kontrol af afgiftsbetalingen. Bestemmelsen svarer til lignende bestemmelser i andre afgiftslove. Til kapitel 4 Til § 8, stk. 1 Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring søger dækning for afgiften hos de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede via bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Derved anspores virksomheder – og særligt virksomheder i brancher med mange arbejdsskader - til at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge alvorlige skader. Som konsekvens heraf foreslås det, at der i stk. 1 indsættes en bestemmelse om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan søge dækning for afgiften efter § 1 ved at forhøje bidraget efter arbejdsskadesikringslovens § 55. Ved fastsættelsen af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring afrundes til hele kronebeløb. Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring når der søges dækning for afgiften ved en forhøjelse af bidraget tillige kan afrunde til nærmeste hele kronebeløb. Til § 8, stk. 2 Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring differentierer allerede i dag de sikringspligtiges og de frivilligt sikredes bidrag til sikringsordningen ved en opdeling af de sikringspligtige og de frivilligt sikrede i en række brancheundergrupper, således at det bidrag, som opkræves i den enkelte brancheundergruppe, modsvarer de forventede udgifter til erhvervssygdomme i den pågældende brancheundergruppe. Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ved forhøjelsen af bidraget efter arbejdsskadesikringslovens § 55 til dækning af afgiften efter § 1 skal fastsætte forhøjelsen af den enkeltes bidrag ud fra den sikringspligtiges eller frivilligt sikredes branchetilhørsforhold, antallet af fuldtidsansatte og i forhold til de faktiske arbejdsskadeudgifter, der kan henføres til den brancheundergruppe, som den pågældende sikringspligtige eller frivilligt sikrede er indplaceret i. Ved de faktiske arbejdsskadeudgifter forstås bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og summen af tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v., som er henført til den sikringspligtiges eller frivilligt sikredes brancheundergruppe. Ved den beskrevne forhøjelse af bidraget vil afgiften pr. fuldtidsansat i hver brancheundergruppe blive ens for alle i gruppen, idet afgiften fordeles ligeligt inden for gruppen. Samtidig bliver den afgift, som de afgiftspligtige skal betale pr. medarbejder, forskellig fra brancheundergruppe til brancheundergruppe, alt efter hvor store arbejdsulykkeserstatninger m.v., der har været tilkendt i de brancher, der hører under den pågældende brancheundergruppe og størrelsen af bidraget i den enkelte brancheundergruppe. Til § 8, stk. 3 I medfør af arbejdsskadesikringslovens § 58 a henfører Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alle sik­rings­plig­tige arbejdsgivere og frivilligt sikrede til en brancheundergruppe. De sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede bliver henført til en brancheundergruppe på grundlag af brancheoplysningerne i CVR-registeret. Det er op til den enkelte virksomhed at angive og om nødvendigt ændre den branchekode, som virksomheden er registreret med i CVR-registeret. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opererer med brancheundergruppen »Uoplyst«. Brancheundergruppen »Uoplyst« består af sikringspligtige arbejdsgivere og frivilligt sikrede, som af forskellige årsager ikke har angivet virksomhedens branche i CVR-registeret. I medfør af § 8, stk. 5, i dette lovforslag skal Arbejdsskadestyrelsen underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om størrelsen af de tilkendte erstatninger m.v. som følge af en arbejdsulykke med angivelse af den branche, som erstatningen kan henføres til. Tilsvarende skal Arbejdsskadestyrelsen efter arbejdsskadesikringslovens § 49, stk. 1, underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om branchetilhørsforhold for tilkendelser vedrørende erhvervssygdomme med henblik på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan henføre erstatningsudgifterne m.v. til en brancheundergruppe. Det er Arbejdsskadestyrelsens vurdering, at den løbende kvalitetssikring af datagrundlaget vil minimere summen af tilkendte erstatninger m.v., som det er nødvendigt at henføre til brancheundergruppen »Uoplyst«. Arbejdsskadestyrelsen forventer i højere grad kun at henføre erstatninger m.v. til brancheundergruppen »Uoplyst« i de tilfælde, hvor der ikke er sikringspligt for arbejdsgiverne, eller hvor erstatningen m.v. er tilkendt den skadelidte som følge af dennes forsøg på at redde menneskeliv, forebygge ulykker eller afværge materielle eller kulturelle tab, jf. arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3 og 4. Disse erstatninger m.v. er undtaget fra afgiftsgrundlaget efter dette lovforslag, jf. § 3, stk. 5. Det forudsættes tillige, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil påse, at de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede normalt kun vil være henført til brancheundergruppen »Uoplyst« i en kortere periode på ikke over 4 kvartaler. For også at kunne søge dækning for afgiften hos de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede, som er indplaceret i brancheundergruppen »Uoplyst« er det nødvendigt at fastsætte et beregningsgrundlag. Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, når der søges dækning for afgiften, skal fastsætte forhøjelsen af bidraget i brancheundergruppen »Uoplyst« med udgangspunkt i et gennemsnit af grundlaget pr. ansat i de øvrige brancheundergrupper. Gennemsnitsberegningen til brug for branchegruppen »Uoplyst« må dog ikke resultere i, at der samlet set søges dækning for et højere beløb end den afgift, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal indbetale til SKAT vedrørende det pågældende kalenderår. Denne problemstilling foreslås løst ved, at forhøjelsen af bidraget i alle brancheundergrupper korrigeres i forhold til det beregnede bidrag i brancheundergruppen »Uoplyst«. Princippet for beregningen af korrektionerne i bidraget for en given brancheundergruppe kan kort beskrives som følger (nummereringen henviser til nedenstående matematiske formel): 1) Grundlaget pr. ansat i branchegruppen »uoplyst« erstattes af et gennemsnit for de øvrige brancher. Det forventes at give en merbidrag, da det oprindelige grundlag per ansat i branchegruppen »Uoplyst« fremover antages at være meget lavt. 2, 3, 4) Der korrigeres i forhold til det forventede merbidrag, ved at denne størrelse fordeles ud på samtlige brancheundergrupper. Fordelingsnøglen er angivet i (2) og en given brancheundergruppes andel er givet ved dennes andel af det samlede grundlag. Det betyder, at forhøjelsen af bidraget som følge af arbejdsskadesafgiften sænkes en smule for de øvrige brancheundergrupper. 4,5,6,7) Det er muligt at revidere opgørelsen for et givent år det efterfølgende år. Det løses ved, at der for det forrige kalenderår laves en ny opgørelse i forbindelse med opgørelsen for det indeværende år. De evt. forskelle mellem denne nye opgørelse for forrige kalenderår og den oprindelige opgørelse, korrigeres der for i bidragsberegningen for det indeværende år. Definitioner (t angiver periode) Antallet af brancheundergrupper Antallet af ansatte, i en given brancheundergruppe. Grundlaget pr. fuldtidsansat for hver af de øvrige brancheundergrupper. Det »oprindelige« grundlag pr. fuldtidsansat for brancheundergruppen »Uoplyst«. Det »nye« grundlag pr. fuldtidsansat i brancheundergruppen »Uoplyst«. Grundlaget pr. fuldtidsansat for en given brancheundergruppe. Grundlaget pr. fuldtidsansat for brancheundergruppen »Uoplyst« er herfra det »nye« grundlag. Det samlede grundlag for alle brancheundergrupperne. En given brancheundergruppes andel af det samlede grundlag. Afgiftssats Forhøjelse af bidraget for en given brancheundergruppe. Forhøjelse af bidraget eksklusiv revidering af data fra periode t-2, for en given brancheundergruppe, i periode t-1. Data tilgængeligt i periode t-1. Revideret forhøjelse af bidraget eksklusiv revidering af data fra den før liggende periode, for en given brancheundergruppe, i periode t-1. Data tilgængeligt i periode t. Ændring i grundlaget for forhøjelsen af bidraget, vedr. forrige periode, som følge af nyere data tilgængelige i indeværende periode. Da grundlaget for arbejdsskadeafgiften er henholdsvis Arbejdsskadestyrelsens årlige opgørelse over tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. og de indbetalte bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, vil revidering af data kun vedrøre fordelingen af bidragsforhøjelsen mellem brancheundergrupperne. Formel til beregning af ændring i bidrag: (1) (2) (3) (4) Udtrykket angiver forhøjelsen af bidraget for en given brancheundergruppe, eksklusiv korrektion for evt. merindtægt og revidering af data for forrige periode, og udtrykket angiver korrektion for en given branche vedr. det evt. merbidrag fra brancheundergruppen »Uoplyst«. Vedr. revidering af data. (5) (6) (7) Formlen (1-7) er udtrykt generelt, hvilket betyder at den skal benyttes for både arbejdsulykker og erhvervssygdomme. I tilfældet, hvor formlen benyttes til arbejdsulykkesdelen, er grundlaget Arbejdsskadestyrelsens årlige opgørelse over tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. og afgiftssatsen er 12 pct. I tilfældet hvor formlen benyttes til erhvervssygdomsdelen, er grundlaget de indbetalte bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og afgiftssatsen er 17 pct. Til § 8, stk. 4 Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, når der søges dækning for afgiften ved at forhøje de lovpligtige bidrag efter arbejdsskadesikringslovens § 55, er forpligtet til kun at forhøje bidragene med et beløb svarende til den afgift, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring søger dækning for. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forhøjelse af bidragene pr. fuldtidsansat sker i praksis beregningsteknisk på grundlag af et aktuarmæssigt skøn over antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i de enkelte brancheundergrupper. Dette samt udsving i beskæftigelsen i opkrævningsåret vil medføre, at de faktisk indbetalte beløb enten blive større eller mindre end den eksakte afgift, der søges dækning for. Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i de tilfælde, hvor forhøjelsen af bidragene medfører et over- eller underskud, skal udligne over- eller underskuddet fuldt ud ved en regulering af bidraget i det efterfølgende kalenderår. Til § 8, stk. 5 Efter arbejdsskadesikringslovens § 49, stk. 1, skal Arbejdsskadestyrelsen underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om branchetilhørsforhold ved udbetalingen af en given erstatning eller godtgørelse vedrørende en erhvervssygdom. Det foreslås, at Arbejdsskadestyrelsen på samme måde skal underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om branchetilhørsforholdet ved tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. Derved opnås, at alle arbejdsulykkeserstatninger og godtgørelser m.v. kan henføres til én af brancheundergrupperne til brug for beregningen af forhøjelsen af bidraget pr. fuldtidsansat i hver brancheundergruppe. Til § 9 Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring sammen med bidraget til erhvervssygdomssikringen efter arbejdsskadesikringslovens § 55 kan opkræve et beløb, som skal dække de omkostninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har til administration af de forhold, der er omfattet af loven. Beløbet opkræves hos de sikringspligtige arbejdsgivere og frivilligt sikrede, som er nævnt i arbejdsskadesikringslovens § 48. Da de administrationsopgaver, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring pålægges efter denne lov, i vidt omfang vil kunne indarbejdes i de eksisterende procedurer og forretningsgange, forslås det, at det beløb som opkræves hos de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede maksimalt kan udgøre 4 kr. pr. fuldtidsansat. Det foreslås, at beløbet på 4 kr. reguleres årligt efter personskattelovens § 20, svarende til den generelle pris- og indkomstudvikling i samfundet. Til kapitel 5 Til § 10 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2013. Til § 11 Det foreslås, at afgiften beregnes af indbetalte bidrag, som vedrører risici overtaget af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring den 1. januar 2013 eller senere. Forslaget indebærer, at bidraget i de tilfælde, hvor dette er betalt før lovens ikrafttræden, men hvor den risiko, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har overtaget fra den sikringspligtige arbejdsgiver eller den frivilligt sikrede vedrører tiden efter lovens ikrafttræden, skal indgå i afgiftsgrundlaget. Det foreslås, at afgiften skal beregnes af arbejdsulykkeserstatninger m.v., som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt den 1. januar 2013 eller senere. Derimod er tidspunktet for den skadesudløsende begivenhed uden betydning. Den del af arbejdsskadeafgiften, som beregnes på grundlag af tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v., vil derfor blive beregnet på grundlag af erstatninger m.v., som vedrører arbejdsulykker indtruffet før lovens ikrafttræden, men hvor erstatningen m.v. er tilkendt efter lovens ikrafttræden. Stk. 2 er en overgangsbestemmelse, hvori der fastsættes særlige regler for beregningen af afgiften for 2013, der afviger fra den foreslåede regel i § 3, stk. 1, hvorefter afgiften beregnes på grundlag af betalte bidrag og arbejdsulykkeserstatninger m.v. tilkendt i det foregående kalenderår. Det foreslås således, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for 2013 skal angive og indbetale en foreløbig afgift opgjort på grundlag af summen af indbetalte bidrag for 2012 og arbejdsulykkeserstatninger for tab af erhvervsevne og godtgørelser for varigt mén tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen i 2012. Arbejdsskadestyrelsen har ikke en opgørelse af overgangsbeløb ved dødsfald, erstatninger for tab af forsøger og godtgørelser til efterladte, som er tilkendt i 2012. Henset til, at der er tale om relativt få sager, og at erstatningerne og godtgørelserne til efterladte udgør en lille del af afgiftsgrundlaget, foreslås det, at denne del ikke medregnes til afgiftsgrundlaget ved opgørelsen af den foreløbige afgift for 2013. Derfor vil afgiften relateret til disse erstatninger og godtgørelser først indgå i den senere endelige afgift for 2013. Det foreslås endvidere, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring sammen med angivelsen og indbetalingen af arbejdsskadeafgiften for 2014 angiver den endelige afgift for 2013 beregnet på grundlag af de faktisk indbetalte bidrag for 2013 og de faktisk tilkendte arbejdsulykkeserstatninger for 2013. Forslaget indebærer, at afgiftsgrundlaget for både 2013 og 2014 er de indbetalte bidrag for 2013 og arbejdsulykkeserstatninger m.v. tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen i 2013. Det foreslås endvidere i sidste pkt., at såfremt den foreløbigt indbetalte afgift for 2013 er større end den endelige afgift for 2013, så kan der ske modregning i den arbejdsskadeafgift, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal angive og indbetale for 2014. Til § 12 Bestemmelsen indeholder konsekvensændring i lov nr. 513 af 7. juni 2006 om ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (opkrævning via én skattekonto). Bestemmelsen medfører, at arbejdsskadeafgiften bliver omfattet af reglerne om én skattekonto, når disse regler bliver sat i kraft. Til § 13 Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Versioner

1. 2012-11-16