Gelex

Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.\n(Ændringer vedrørende forsvarets uddannelser)

GældendeVersion 2013-06-03fra 2013-06-04
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/201213LA0200@2013-06-03/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2
    3. § 3

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (Ændringer vedrørende forsvarets uddannelser)

§ 1

I lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. Efter § 8 indsættes i kapitel 2: § 8 a. Forsvarsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan fastsætte regler om forsvarets uddannelser, herunder om: 1) Akkreditering. 2) Udbud. 3) Antallet af uddannelsespladser. 4) Adgang til og optagelse på uddannelse, jf. § 8 b, stk. 1 og 2. 5) Betaling, jf. § 8 b, stk. 3 og 4. 6) Merit. 7) Mødepligt. 8) Orlov. 9) Prøver, eksaminer og censur. 10) Klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksaminer, herunder om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, jf. § 8 c. 11) Tildeling af grader. 12) Bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger. § 8 b. Der er adgang til forsvarets uddannelser for ansatte på Forsvarsministeriets område som et led i deres ansættelse. Stk. 2. I det omfang der er ledige pladser, kan andre end ansatte på Forsvarsministeriets område optages på uddannelserne efter princippet om frit og lige optag. Stk. 3. Deltagelse i uddannelserne for andre end ansatte på Forsvarsministeriets område er gratis, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Forsvarets uddannelsesinstitutioner kan for andre end ansatte på Forsvarsministeriets område, der deltager i uddannelsen som led i deres ansættelse, opkræve hel eller delvis betaling for eventuelle merudgifter for forsvaret forbundet med de pågældendes deltagelse i uddannelsen. § 8 c. Afgørelser truffet af forsvarets uddannelsesinstitu­ti‍oner kan ikke påklages til institu­ti‍o­nernes overordnede myndigheder, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Afgørelser vedrørende retlige spørgsmål, herunder forvaltningsretlige forhold, kan påklages til Forsvarets Personeltjeneste. Stk. 3. Afgørelser truffet af Forsvarets Personeltjeneste efter stk. 2 kan ikke påklages til andre administrative myndigheder. Dog kan afgørelser, som samtidig er omfattet af lov om forsvarets personel, påklages i overensstemmelse med denne lov.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2013.

§ 3

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Versioner

  1. 2013-06-03