Folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget\n(Ændring af ordning for medspørgere i spørgetiden m.v.)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20121CB00038@2012-12-19/da
Indhold
Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste) behandling den 19. december 2012 Folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget (Ændring af ordning for medspørgere i spørgetiden m.v.)
§ 1
I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17. december 1953 og ændret senest den 19. maj 2011, foretages følgende ændringer:
1. I § 17, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.: Bestemmelsen i § 13, stk. 1, 1. pkt., om, at 3. behandling ikke må finde sted før 30 dage efter fremsættelsen, finder dog ikke tilsvarende anvendelse for beslutningsforslags 2. behandling.
2. I § 20, stk. 2, 6. pkt., udgår »til samme minister«.
3. I § 20, stk. 4, ændres »stk. 6-8« til: »stk. 6 og 7«.
4. § 20, stk. 6, ophæves. Stk. 7-11 bliver herefter stk. 6-10.
5. § 20, stk. 7, 4.-6. pkt., der bliver stk. 6, 4.-6. pkt., affattes således: Såfremt spørgeren ved indgivelsen af spørgsmålet har tilkendegivet at være indforstået hermed, kan Folketingets formand give adgang til 1 medspørger, der samtidig med spørgsmålets indgivelse har anmeldt sig som medspørger. Folketingets formand kan give flere medspørgere mulighed for at stille supplerende spørgsmål til et hovedspørgsmål om et større og mere aktuelt emne. En medspørger kan få ordet op til 2 gange a 1 minut, og ministrene har hver gang 1 minut til at svare.
6. I § 21, stk. 4, ændres »§ 20, stk. 10« til: »§ 20, stk. 9«.
7. I bilaget Taletidsregler m.v. ændres overskriften »Spørgsmål til ministrene, jf. § 20, stk. 7« til: »Spørgsmål til ministrene, jf. § 20, stk. 6« .
8. I bilaget Taletidsregler m.v. ændres overskriften »Uforberedt spørgetime, jf. § 20, stk. 10 og 11« til: »Uforberedt spørgetime, jf. § 20, stk. 9 og 10« .
§ 2
Stk. 1. Folketingsbeslutningen træder i kraft den 1. januar 2013.