Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk \n(Ophævelse af forsyningspligten, indførelse af leveringspligt, udskydelse af engrosmodellen, naturgasselskabers anvendelse af økonomiske kompensationer, Energinet.dk’s fusion med datterselskaber m.v.)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/201317L00933@2014-06-03/da
Indhold
Ændringsforslag stillet den 3. juni 2014 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Ophævelse af forsyningspligten, indførelse af leveringspligt, udskydelse af engrosmodellen, naturgasselskabers anvendelse af økonomiske kompensationer, Energinet.dk’s fusion med datterselskaber m.v.) [af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen)]
Til § 5 Af klima-, energi- og bygningsministeren:
Ændringsforslag
8) I stk. 1 ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 9] Af klima-, energi- og bygningsministeren:
9) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke: Stk. 2. § 1, nr. 12, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
[Ændret ikrafttræden af § 1, nr. 12, om rettelse af korrekturfejl] Til nr. 8 og 9 Ændringsforslag nr. 8 indeholder en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 9 om ændring af ikrafttrædelsestidspunktet for det fremsatte lovforslags § 1, nr. 12. § 1, nr. 12, genindsætter i § 9 i lov om elforsyning en henvisning til § 36 i lov om fremme af vedvarende energi, som er udgået som følge af en korrekturfejl under folketingsbehandlingen af lovforslaget til lov nr. 641 af 12. juni 2013. Ved ændringsforslag nr. 9 foreslås ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 12, ændret fra den 30. juni 2014 til dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Ændringen af ikrafttrædelsestidspunktet sker for hurtigst muligt igen at kunne fritage elforbrugere for at betale beløb til dækning af netvirksomhedernes og Energinet.dkʼs omkostninger til ydelser efter § 36 i lov om fremme af vedvarende energi for det elforbrug, der årligt overstiger 100 GWh pr. forbrugssted. Ved at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet til dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende kan – afhængigt af, hvornår bekendtgørelsen i Lovtidende finder sted – muligvis opnås et tidligere ikrafttrædelsestidspunkt end den 30. juni 2014.